Dagsorden

Birkebo plejehjem har 46 medarbejdere og 24 plejehjemsbeboere. Det er skærmede pladser til borgere med demensdiagnoser og normeringen er derfor højere end på almindelige plejehjem. 

På Birkebo har de fleste af beboerne en fremskreden demensdiagnose, og de har derfor ofte komplekse behov, som varierer fra person til person. Dertil er der en stigning i antallet af ældre og rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er blevet vanskeligere.

Omsorg i balance har derfor til formål at forebygge opsigelser, nedbringe sygefravær og øge det faglige refleksionsniveau. Det sker med en kombination af supervision, og viden og træning i at kombinere faglig refleksion med hverdags problemstillinger i forhold til plejen af borgere med fremskreden demens.

Ad 1: Forebygge opsigelser:

Projekt Omsorg i balance handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor stærk faglighed er i højsædet, og hvor der både er fokus på den enkelte medarbejders trivsel, og trivsel i medarbejdergruppen som et hele. Det skal være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og forebygge opsigelser.

Projekt Omsorg i balance handler, blandt andet, om at medarbejderne får nye redskaber til at håndtere og drøfte svære arbejdssituationer inden disse udvikler sig til utryghed eller andre forhold der kan påvirke medarbejderens arbejdsglæde. I projekt Omsorg i balance er der målt på antallet af fratrådte medarbejdere på Birkebo plejehjem. Før projektstart var der 18 fratrædelser i 2019 og 16 fratrædelser i 2020. i 2021 var der 9 fratrædelser, og i 2022 forventes der at være 8-10 fratrædelser.

Ad 2: Nedbringe sygefraværet

Nedenfor fremgår sygefraværet generelt på Kolding Kommunes plejehjem og konkret for Birkebo plejehjem. Tabellerne viser, at sygefraværet generelt på plejehjemmene har været stigende fra 2019 til 2022. På Birkebo har sygefraværet generelt været faldende. Især en markant reduktion i langtidssygefraværet på Birkebo har medvirket til den positive udvikling på Birkebo plejehjem.

* Tallene for 2022 er forventede helårstal baseret på sygefraværet fra januar til august. Sæsonudsving kan medføre, at det faktiske sygefravær i 2022 afviger fra ovenstående. 

Ad 3: Øge det faglige niveau

Birkebo Plejehjem er et demensplejehjem. Det betyder, at beboerne typisk har en fremskreden demensdiagnose. Nogle beboere kan f.eks. have verbale eller fysiske udfald. At sikre den bedst mulige pleje og sikre en god hverdag for såvel beboerne som medarbejderne, stiller krav til medarbejdernes faglighed, erfaring og refleksionsniveau.

I projekt Omsorg i balance er der fokus på, hvordan medarbejderne drøfter og får konkrete værktøjer til bedst muligt at håndtere udfordrende arbejdssituationer, eksempelvis; håndtering af en anspændt badesituation med en udadreagerende beboer, således den nødvendige pleje opretholdes, samtidig med beboeren og medarbejderen har en god relation. 

Der kan være god lægefaglig grund til at ordinere antipsykotisk medicin – også til borgere med en demenssygdom. F.eks. til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger. Medicinen virker typisk angstdæmpende og beroligende. Sundhedsstyrelsen påpeger dog samtidig, at der er alvorlige bivirkninger, f.eks. sløvhed, bevidsthedssvækkelse, parkinsonisme og øget dødelighed. Som en del af den Nationale Demenshandlingsplan besluttede Folketinget derfor i 2016, at forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens skulle reduceres.

Udviklingen siden 2016 i brug af antipsykotisk medicin til borgere med demens (både borgere på plejehjem og hjemmeboende) fremgår nedenfor. Udviklingen viser, at på landsplan var andelen af borgere med demens, der fik antipsykotisk medicin, uforandret fra 20,0 % af borgerne i 2016 til 20,1 % af borgerne i 2020. I Kolding Kommune er andelen i samme periode faldet fra 19,4 % til 16,1 %. 

Tabellen er baseret på data fra sundhedsdatastyrelsen. Data kan tilgås på Antipsykotika (esundhed.dk).

Ovenstående omfatter alle borgere med en demensdiagnose. Nedenstående tabel viser udviklingen fra 2016 til 2020, i forhold til hvor stor en andel af borgerne med demens, der er i behandling med antipsykotisk medicin, opdelt på plejehjemsniveau og blandt hjemmeboende borgere.

Ovenstående viser, at der på landsplan generelt er et uforandret niveau. I Kolding Kommune er niveauet faldet markant fra 28,3 % i 2016 til 21,4 % i 2020. Blandt borgere i eget hjem er andelen uforandret.

Fra lignende projekter, herunder ”Tættere på”, er der erfaring for, at de gode løsninger skabes ved at begynde hos borgerne. Det er ligeledes afgørende, at der fra begyndelsen skabes en bred interesse, fælles forståelse og ejerskab hos medarbejdere og politikere. Den brede projektorganisering skal sikre, at der kan ske en tæt opfølgning og løbende involvering på alle niveauer. Derfor er der i foråret 2022 indhentet og formidlet viden og erfaringer med Burtzoog, faste teams fra andre kommuner og internt. Der er afviklet møder og workshops med en bred repræsentation af ledere og medarbejdere indenfor hjemmehjælpsområdet og i administrationen.

Projektet begynder i efteråret 2022 hos borgere med demens. Der er behov for, at der skabes indsigt i, hvad det er der gør, at denne borgergruppe er helt eller delvis afhængige af andres hjælp, og hvordan de bedst får den. Det er relevant hvad enten de får hjælp fra deres pårørende, fra kommunal hjemmehjælp/sygepleje, eller i et samspil mellem pårørende og medarbejder. Pårørende kan nogle gange have mere brug for hjælp end borgeren med demens, når de gennem lang tid har passet og plejet f.eks. deres ægtefælle, mor eller far.

Gennem dialog og samvær med borgere med demens og deres pårørende skabes indsigt i, hvordan de oplever at få hjemmehjælp og sygepleje i dag. Ligesom der skabes dialog med medarbejderne om, hvordan de oplever at give hjælpen.

Indsigterne skabes sammen med demenskonsulenter og planlæggere fra udvalgte hjemmehjælpsgrupper, og et udvalgt repræsentativt udsnit af borgere med demens og pårørende på tværs af disse grupper. Indsigterne søges bl.a. opnået gennem personlige interviews, deltagelse i møder og observationer i hjemmene, hvor borgere og medarbejdere mødes. Undersøgelserne forventes gennemført inden 1. november 2022. For at kunne gennemføre disse undersøgelser er der ansøgt og bevilget midler til udviklingskompetencer svarende til en fuldtidsstilling i 1 år – med start den 1. august 2022.

Sammen med ledere fra hjemmehjælpsområdet, områdelederen og styregruppen er der udvalgt to hjemmehjælpsgrupper, Bramdrupdam og Munkevænget, som begge geografisk hører under Sygeplejegruppen S1. Disse grupper er bl.a. valgt, fordi de har et tilstrækkelig antal borgere med demens til, at der kan etableres teams, der primært arbejder med demens. Derved mindskes forstyrrelser i den eksisterende organisering og drift, hvilket kan fremme motivationen og mulighederne hos både medarbejdere og ledere.

I tæt samarbejde med lederne fra de tre grupper arbejdes der aktuelt på intern og frivillig rekruttering af medarbejdere til to faste teams, samt ekstern rekruttering.

Da der vil ske tilpasninger af den eksisterende organisering og nye tværfaglige samarbejdsformer, er der behov for at involvere de lokale tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra henholdsvis DSR (Dansk Sygeplejeråd) og FOA (Forbundet af Offentligt Ansatte). De har deltaget i møder, givet deres bidrag, og udtrykt stor tilfredshed med den tidlige involvering.

For at skabe grundlag for udvikling og afprøvning af en model for faste teams, er der indledt et tæt samarbejde med økonomiafdelingen, rådgivningen, planlæggerne og demenskonsulenter. Deres erfaring og ekspertise er essentiel, både nu og fremadrettet, for at der kan skabes bedst mulige forudsætninger for etablering af to faste, tværfaglige teams, som kan blive selvstyrende i forhold til visitation, planlægning, økonomi og ledelsesopgaver. Derudover skal arbejdes med kompetenceudvikling, arbejdsgange og nye samarbejdsformer. Grundlaget forberedes frem mod 1.november 2022, i tæt samarbejde med de ledere og medarbejdere som forventes at indgå i de faste teams.

Kommunikation:

Til at understøtte den generelle formidling af ”Tættere på: Borgerens team” er der udarbejdet to foldere. Titlen på folderne skal ikke betragtes som det endelige navn for projektet.

Folderen ”TÆTTERE PÅ mennesker med demens og deres pårørende” er målrettet borgerne.

Folderen ”TÆTTERE PÅ borgere med demens og deres pårørende” er målrettet medarbejdere og ledere primært indenfor hjemmehjælpsområdet.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes kvartalsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Senior. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet og det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes bevillingskorrektioner til Økonomi og Strategi samt Byrådet for perioden. Heri forelægges eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse. 

I nedenstående tabel er budgettet, og det forventede forbrug for serviceudgifter under seniorpolitik, specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes et mindreforbrug på ca. 6,3 mio. kr., svarende til ca. 0,8 % af det korrigerede budget på 836,2 mio. kr. Vurderingen af resultatet er dog behæftet med en vis usikkerhed på dette tidspunkt af året.

Seniorpolitik, serviceudgifter (beløb i 1.000 kr.)

+ = merforbrug, - = mindreforbrug

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

Note 1: For Plejehjem, Aktivitet og Køkken forventes fortsat merudgifter/mindreindtægter vedrørende corona. Merforbruget er steget med 4,3 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Note 2: For Senior- og Sundhedsrådgivningen forventes merforbrug på 8,7 mio. kr. Området er under pres med stigende afregning til hjemmehjælp og private plejehjem, som følge af øget brug af faste vagter, og faldende indtægter på mellemkommunale refusion. Merforbruget er steget med 5,1 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Budgettet vises inkl. forventet budgetkorrektion på -0,616 mio. kr. vedrørende §95; overvågning om natten.

Note 3: For Sygeplejen forventes mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget er steget med 0,4 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Note 4: For Hjemmehjælp forventes fortsat budgettet overholdt.

Note 5: For Uddannelse forventes mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Heri er indregnet, at elever har en arbejdskraftsværdi på 3,4 mio. kr. som driftsområderne bidrager med. Mindreforbruget er steget med 1,4 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Note 6: For Midlertidige pladser forventes merforbrug på 2,1 mio. kr. Merforbruget er faldet med 0,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Note 7: For Hjælpemidler forventes mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget er steget med 0,2 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Note 8: For Senioradministration, driftsledelse m.m. forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget er steget med 1,3 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning. Den primære årsag til stigningen er øgede lønudgifter.

Note 9: Budgettet vises inkl. Rest-overførsel fra 2021 på 16,1 mio. kr., forventet budgetkorrektion vedrørende AES på 1,357 mio., og forventet budgetkorrektion på 0,553 mio. kr. vedrørende Sundhedsreformen.

Budgettet er også inkl. forventet budgetkorrektion på 5,446 mio. kr. vedrørende pl-regulering, 5,327 mio. kr. kompensation for COVID-19 udgifter, og 0,005 mio. kr. kompensation for udgifter vedrørende fordrevne fra Ukraine.

Senior besluttede på udvalgsmøde den 23. august 2022 at investere i alt 11,9 mio. kr. til analyse og investering i velfærdsteknologi, samt indsatser til reduktion af tomgangshusleje og sygefravær. Denne investering er indregnet i det forventede resultat.

I nedenstående tabel er budgettet, og det forventede forbrug for øvrige områder under seniorpolitik, specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes et merforbrug på ca. 2,7 mio. kr.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (beløb i 1.000 kr.)

+ = merforbrug

Specifikation af området fremgår af nedenstående note.

Note 1: Senior besluttede på sit møde den 23. august 2022 bl.a. at investere 1. mio. kr. til indsatser til reduktion af tomgangshusleje. Effekten af indsatserne kan tidligst vises fra ultimo 2023.

Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger. Udviklingen i antal selvhjulpne borgere ses i nedenstående skema.

* Udtræk fra Danmarks Statistik.

** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra seniorområdet i Kolding Kommune.

*** Andel selvhjulpne borgere er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med antal borgere i Kolding Kommune over 65 år. Opgørelsen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.

Danmarkskortet viser, i hvilken grad Ankestyrelsen omgør de klagesager, som Ankestyrelsen modtager på socialområdet for landets kommuner.

Danmarkskortet giver gennemsigtighed i forhold til, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort, og gør det muligt at sammenligne kommunerne.

Danmarkskortet er opdelt i tre kort:

•  Et overordnet for socialområdet

•  Et specifikt for børnehandicapområdet

•  Et specifikt for voksenhandicapområdet.

De to sidstnævnte kort gennemgås i sagsfremstillinger til Social og Arbejdsmarked og Børn og Uddannelse og indstilles af disse til Byrådets behandling.

I oversigterne anvendes tre begreber:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
• Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis Ankestyrelsen mener, at der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.
• Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen, og ændrer den.

Se interaktivt kort via dette link: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2021

For Socialområdet i Kolding Kommune fremgår det af Danmarkskortet for 2021 (se ovenstående link), at den samlede omgørelsesprocent for 2021 er 34 %; 11 % er ændringer og 23 % er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er opgjort på baggrund af 64 sager.

På Seniors område er omgørelsesprocenterne:

Hjælpemiddelafdelingen:

Hjælpemiddelafdelingen har fået indklaget 29 sager for Ankestyrelsen ud af 12.500 sager i 2021, svarende til 0,2 % af sagerne. 21 % er omgjort; 7 % er blevet ændret og 14 % er blevet hjemvist.

I 2020 blev 40 sager indbragt for Ankestyrelsen og 20 % omgjort.

Senior- og Sundhedsrådgivningen:

Senior- og Sundhedsrådgivningen har fået indklaget 5 sager ud af 5.212 sager i 2021, svarende til 0,1 % af sagerne. 40 % (2 sager) er omgjort i form af hjemvisning, ingen er blevet ændret.

I 2020 blev 3 sager indbragt og 1 sag omgjort.

Hjælpemiddelafdelingen og Senior- og Sundhedsrådgivningen arbejder begge kontinuerligt med læring ud fra omgjorte afgørelser.

Der er ikke behov for særlig indsats eller handlingsplan i afdelingerne på baggrund af omgørelsesprocenterne, idet bemærkes at Hjælpemiddelafdelingen har en lav omgørelsesprocent sammenlignet med landsgennemsnittet og kommunen i øvrigt og antallet af klager i Senior- og Sundhedsrådgivningen generelt er meget lavt.

Indledning

En historisk lav ledighed præger Danmark med en ledighedsprocent i juni 2022 på 2,4 % i Kolding og 2,5 % på landsplan. Det betyder et arbejdsmarked, der har svært ved at rekruttere de nødvendige medarbejdere. Samtidig er fremtidsudsigten, at i 2030 vil der i Kolding mangle 272 SOSU´ere, hvilket allerede kan mærkes inden for særligt seniorområdet, hvor det er svært at rekruttere, og der er lignende udfordringer inden for andre velfærdsområder i kommunen. 

Denne sag skitserer de tiltag, der allerede er sat i værks for at skaffe medarbejdere, og præsenterer samtidig forslaget til et nyt tiltag, skabt i et samarbejde mellem udvalgene for Social og Arbejdsmarked og Senior sammen med Koldings Arbejdsmarkedsråd. Sammen skal der igangsættes en forundersøgelse og en model for rekruttering, fastholdelse og bosætning af udenlandsk arbejdskraft.

Et politisk fokus på arbejdskraftmanglen

Arbejdsmarkedet generelt står midt i en tid med mangel på arbejdskraft og med udsigten til, at det bliver stadig sværere at rekruttere de kvalificerede medarbejdere. Derfor har det nye byråd skrevet rekruttering ind som målsætninger i deres arbejdsgrundlag for perioden 2022 – 2025 ”Fremtidens Bæredygtige Kommune”:

Fremtidens medarbejdere: Vi vil kigge ind i fremtidens arbejdsmarked – hvilke krav, udfordringer og kompetencer bliver der behov for i fremtiden. Vi vil søge inspiration, skabe prototyper/prøvehandlinger og medarbejderes viden, praktik, erfaringer skal i højere grad sættes i spil for at udvikle fremtidens arbejdsplads.

Vi vil have fokus på en målrettet indsats for at få flere i fuldtidsstillinger, flere fleksible muligheder for seniorer, opgradering og efteruddannelse og helt nyt typer af måder at arbejde på/jobs.

Det er uddybet andetsteds i arbejdsgrundlaget:

Tiltrækning: Alle partier har et ønske om mere strategisk fokus på tiltrækning af virksomheder, studier og borgere. Men samtidig skal det sikres, at byudvikling, infrastruktur, dagtilbud/skoler, indkøb følges ad. Et eksempel på et strategisk fokus er, at vi vil have udarbejdet en særlig indsats for tiltrækning af europæisk arbejdskraft i samarbejde med erhvervslivet. 

Interne tiltag for at skaffe og fastholde kvalificerede medarbejdere

På beskæftigelsesområdet i Kolding er der forskellige indsatser for at få de ledige ud i job eller uddannelse og tiltrække og fastholde medarbejdere. Her kan særligt to tiltag fremhæves:

• Klar til SOSU
• Center for integration og international rekruttering

Klar til SOSU

Faldende ledighed og den store efterspørgsel efter medarbejdere har været en mulighed for at få de ledige borgere ud i job, som ellers ikke har mange erfaringer på arbejdsmarkedet og har haft svært ved at holde fast i et job.

Et af tiltagene har været forløbet ”Klar til SOSU”, som er et opkvalificeringsforløb for ledige til det sundhedsfaglige område, skabt og drevet i et tæt samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen SOSUFVH, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune og Jobcenter Kolding.

Siden september 2020 har der været afholdt 5 forløb, og der starter endnu et til efteråret. 

Ud af de første 70 ledige, der er begyndt på forløbet, har lidt under halvdelen valgt at gå videre i uddannelse med optagelse på GF2 og få en elevaftale med Kolding Kommune (bilag med yderligere fakta).

Center for integration og international rekruttering

Et stadig større behov for at vende sig ud ad mod verden for at tiltrække arbejdskraft og tilsvarende også integrere de udenlandske borgere, der allerede bor her, ligger bag etableringen af det nye center for integration og international rekruttering, der etableres pr. 1. oktober 2022 under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Her samles Sprogskolen Kolding og Integrationsafdelingen, fordi synergien imellem dem kan styrke indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft og udenlandske studerende. Centret skal have fokus på at skabe netværk og match mellem expats (medfølgende ægtefæller), internationale studerende og kommunens arbejdspladser, så flere får lyst til at bosætte sig i området og efterspørgslen på arbejdskraft imødekommes.

Nye veje i rekrutteringen  

Trods indsatserne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft kan det ikke dække behovet for medarbejdere. En opgørelse pr. 1. august 2022 viser, at i ældreområdet i Kolding Kommune er der 82 ubesatte stillinger. Der er derfor behov for at gå nye veje for at rekruttere og fastholde de medarbejdere, der er brug for til at yde en god og tryg pleje til kommunens borgerne.

Koldings Arbejdsmarkedsråd har på de sidste møder drøftet forskellige aspekter omkring rekruttering af (udenlandsk) arbejdskraft, og hvordan man efterfølgende fastholder dem på arbejdspladsen – og også gerne som bosiddende i Kolding. Medlemmerne af rådet består af lokale virksomheder, fagforeningerne, uddannelsesinstitutioner, Danske Handicaporganisationer og medlemmer fra Social og Arbejdsmarked. Alle har de en interesse i udfordringerne omkring rekrutteringer og bosætning.

Kolding Kommune har allerede en bosætningsstrategi, hvor bl.a. Strategisk Vækst arbejder på tiltrækning af nye borgere til kommunen, men fokus her er nationalt med tiltrækning af f.eks. studerende til uddannelsesinstitutioner, som så gerne skal bosætte og etablere sig i kommunen. Det nye projekt skal derimod rette fokus ud over landegrænsen og tiltrække andre borgere til kommunen som nye medarbejdere.

Forundersøgelse og model for rekruttering og bosætning

Det foreslås, at man etablerer et samarbejde mellem udvalgene for Social og Arbejdsmarked og Senior og Koldings Arbejdsmarkedsråd om i fællesskab at få foretaget en undersøgelse af,

hvad der kan gøre det attraktivt at flytte til Kolding fra andre EU-lande. Undersøgelsen skal foretages blandt herarbejdende/herboende udenlandske borgere for at få deres input og betragtninger om at bo, leve og arbejde i Kolding. 

Det er intentionen med undersøgelsen, at man på baggrund af den kan udvikle en model for rekruttering, som kan bruges inden for velfærdsområderne, men også bringes i spil til andre områder og andre brancher end blot kommunens institutioner.

I samarbejdet vil der ske inddragelse af relevante parter, så der sikres overensstemmelse med kommunens bosætningsstrategi og øvrige initiativer, ligesom det regionale niveau også vil blive tænkt ind i form af præsentation og eventuel inddragelse af de øvrige kommuner i Job7-regi.

I forhold til tidsplanen for undersøgelsen er det hensigten, at afholde et fællesmøde mellem de to fagudvalg på rådet på arbejdsmarkedsrådets møde d. 15. december, hvor de i fællesskab får præsenteret resultaterne og derfra kan drøfte de videre muligheder.

Kolding Kommune blev i foråret kontaktet af Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens med henblik på udpegning af et medlem til bestyrelsen for skolen. Det følger således af skolens vedtægter §4 stk.2, at ”Et medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i Vejle Kommune og Kolding Kommune i forening.”

Forvaltningen har henover foråret været i dialog med Vejle Kommune med henblik på at afklare vilkår for den fælles udpegning. Vejle Kommune har i den forbindelse foreslået, at Dan Skjerning, tidligere Byrådsmedlem i Vejle Byråd og nuværende medlem af Regionsrådet indvalgt for Socialdemokratiet, fortsætter som bestyrelsesmedlem for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

Udpegningen til bestyrelsen er endnu ikke sket.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens direktør har derfor rettet henvendelse til Kolding Kommune med forslag om, at den kommune, som ikke tilgodeses ved udpegningen følgende af vedtægterne for skolen, tilgodeses ved, at bestyrelsen selvsupplerer sig med et medlem fra denne kommunes administration.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at Byrådet bakker op om Vejle Kommunes forslag til udpegning af medlem, og at Kolding Kommune udpeger Dorte Jørgensen, leder af Kolding Kommunes Uddannelsesafdeling, som det medlem, bestyrelsen selvsupplerer sig med.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.