Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-03-2019 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/14905
Resumé
Forslag til Udvalgspolitik 2019-22, Teknik- og Klimaudvalget sendes til udvalget til godkendelse.
Politikken er udarbejdet på baggrund af Teknik- og Klimaudvalgets temamøder i starten af 2018, udvalgets seminar før sommerferien samt kommentarerne til det oplæg til udvalgspolitik, som udvalget behandlede på mødet den 12. september 2018.
Udvalgspolitikken fremsendes nu til endelig godkendelse efter Byrådets godkendelse af den opdaterede vision.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender ’Udvalgspolitik 2019-22, Teknik- og Klimaudvalget’ herunder fokusområderne for 2019-20.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 13-03-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Proces og udvalgspolitik
Vedhæftede udvalgspolitik for Teknik- og Klimaudvalget er udviklet i fællesskab mellem politikere og medarbejdere i Kolding Kommune med input fra eksterne eksperter og forskellige samarbejdspartnere.
Udvalgspolitikken tager afsæt i Kolding Kommunes opdaterede vision og i mindsettet Borgerens Centrum, og markerer den politiske retning for udvalgets virke i byrådsperioden 2018-2021. Udvalgspolitikken rækker dog ind i 2022, da det kommende udvalg under næste byrådsperiode dermed har god tid til at udarbejde deres udvalgspolitik. Derfor vil gængen med fokusområder ligeledes spænde over perioderne 2019-22 med en midtvejsevaluering i slutningen af 2020.
Der vil ske en årlig evaluering/opfølgning på fokusområderne, og der vil blive igangsat en mindre proces medio-ultimo 2020, således at udvalget kan beslutte om de vedtagne fokusområder fortsat skal være gældende for 2021-22, eller om der skal skiftes fokus.
Forvaltningen vil i løbet af kort tid udarbejde forslag til konkrete mål under nogle eller samtlige fokusområder for at gøre dem mere operationelle.
Fokusområder 2019-20
Under afsnit Trafik og mobilitet lyder fokusområderne:
- Vi vil skabe bedre fremkommelighed gennem adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.
- Vi vil øge trafiksikkerheden med særlig fokus på adfærdsregulerende tiltag.
Under afsnit Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder lyder fokusområderne:
- Vi vil forbedre veje og broers kvalitet og levetid.
- Vi vil skabe en ren og indbydende Kolding midtby gennem synlig og effektiv drift.
- Vi vil sikre mere grønt i byerne og mere ’Vild Med Vilje’.
Under afsnit Klimatilpasning lyder fokusområderne:
- Vi vil forhindre oversvømmelser, der ødelægger værdier.
- Vi vil indtænke klimatilpasning og merværdier, når vi planlægger og når vi udfører bygge- og anlægsopgaver.
- Vi vil inspirere og aktivere borgere til at håndtere regnvand på egen grund.
Under afsnit Rent vand lyder fokusområderne:
- Vi vil minimere spildevandsoverløb til vandløb, søer og kyst.
- Vi vil fastholde høj forsyningssikkerhed og drikkevandskvalitet.
Under afsnit Affald og genbrug lyder fokusområderne:
- Vi vil øge andelen af affald, der genbruges, herunder udvikle Kolding som frontløber for cirkulær økonomi.
- Vi vil prioritere affaldsløsninger, der tilbyder stor frihed, mange valgmuligheder og et højt serviceniveau for borgere og virksomheder.
FN’s Verdensmål
Teksten i udvalgspolitikken er, siden behandlingen på udvalgsmødet den 12. september 2018, suppleret med indhold omkring verdensmålene, ud fra en administrativ screening af hvilke verdensmål, det er relevant for udvalget at arbejde med.
De 17 Verdensmål er screenet op imod fokusområderne, og følgende mål er fundet relevante:
Fokusområde | Verdensmål |
Trafik og Mobilitet | |
Vi vil skabe bedre fremkommelighed gennem adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.
| Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
|
Vi vil øge trafiksikkerheden med særlig fokus på adfærdsregulerende tiltag.
| |
Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder | |
Vi vil forbedre veje og broers kvalitet og levetid.
|
|
Vi vil skabe en ren og indbydende Kolding midtby gennem synlig og effektiv drift.
| Delmål 11.6: Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.
|
Vi vil sikre mere grønt i byerne og mere ’Vild Med Vilje’.
| Delmål 11.7: Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
Mål 15: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
|
Klimatilpasning | |
Vi vil forhindre oversvømmelser, der ødelægger værdier.
|
|
Vi vil indtænke klimatilpasning og merværdier, når vi planlægger og når vi udfører bygge- og anlægsopgaver.
| |
Vi vil inspirere og aktivere borgere til at håndtere regnvand på egen grund. |
|
Rent vand | |
Vi vil minimere spildevandsoverløb til vandløb, søer og kyst.
|
Delmål 14.1: Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer. |
Vi vil fastholde høj forsyningssikkerhed og drikkevandskvalitet.
|
|
Affald og genbrug | |
Vi vil øge andelen af affald, der genbruges, herunder udvikle Kolding som frontløber for cirkulær økonomi.
|
|
Vi vil prioritere affaldsløsninger, der tilbyder stor frihed, mange valgmuligheder og et højt serviceniveau for borgere og virksomheder.
|
Delmål 11.3: Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes. |
Den årlige evaluering/opfølgning på fokusområderne bliver suppleret med hvilke og hvordan verdensmålene er blevet adresseret.
Samspil og dialog
Samspil, dialog og kommunikation er vigtige elementer i implementeringen af udvalgspolitikken. Det gælder såvel politisk som administrativt.
I flere henseender er der fællestræk og samarbejdsområder imellem denne udvalgspolitik og andre udvalgspolitikker. Eksempelvis spiller temaet ’Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder’ sammen med fokusområdet ’Mere plads til natur’ i udvalgspolitikken for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.
Som det også sås ved ’bogstationerne’ i 2017, i blandt andet Nicolai kompleksets gård, der blandt andet handlede om at videregive bøger til nye læsere, i stedet for at smide dem på genbrugspladsen, er der potentiale for at dyrke samspillet mellem kulturen og for eksempel opgaverne under Affald og genbrug i endnu højere grad.
Der er potentiale for samspil stort set alle steder - mellem alle politikområder - og de skal dyrkes bevidst og systematisk.
Bilag
Sagsnr.: 19/1776
Resumé
I forventning om godkendelsen af Udvalgspolitikken 2019-2022, og som udgangspunkt for udvalgspolitikkens fremadrettede virke, har By- og Udviklingsforvaltningen lavet et forslag til en status på konstitueringsaftalens tilkendegivelser på Teknik- og Klimaområdet.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget drøftes og godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 13-03-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Med forventning om godkendelse af Udvalgspolitikken 2019-2022, vurderer forvaltningen det hensigtsmæssigt at komme med en vurdering af sammenhæng mellem udvalgspolitik og konstitueringsaftalens tilkendegivelser på Teknik- og Klimaområdet.
Endvidere præsenterer forvaltningen et forslag til, hvornår og hvordan tilkendegivelsen i konstitueringsaftalen forventes igangsat og effektueret, således at forvaltning og udvalg kan forventningsafstemme i forhold til en tidsramme.
Ordlyden i konstitueringsaftalen Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021 lyder således på Teknik- og Klimaområdet:
”Vi skal skabe rammerne om det gode liv for kommunens borgere og erhvervsdrivende, og med afsæt i borgerens og virksomhedernes centrum sikre stabil forsyningsvirksomhed, klimasikring, gode kollektive trafikmuligheder, en styrket infrastruktur, tilgængelighed og et højt pleje- og vedligeholdelsesniveau af kommunens grønne områder, belægninger, bygværker og stier. Dette skal ske gennem en stabil og effektiv drift og styring af opgaverne.
Der skal arbejdes for, at Bybusnettet styrkes, og generelt skal den kollektive trafik, infrastruktur, parkeringsmuligheder og pladser i byrummet styrkes og tilrettelægges således, at flest mulige borgere tilgodeses. Eksempler kan være: øget udbredelse af flextur, dele-mobilitet, cykelstier og pendlerparkering.
Der skal en tydelig plan for vedligeholdelse på veje, stier, fortove, bygninger osv. til gavn for borgerne. Det kan fx være igennem brugerinddragelse, der belyser brugernes oplevelse af serviceniveauet på konkrete områder, forankring af medbestemmelse om serviceniveauer i lokalområder etc.
Den fremtidige organisering og driftsform for opgaver, der løses i kommunalt regi (BUM-modeller, konkurrenceudsættelser, helhedsorienteret drift mfl.) skal vurderes.
Vi skal sikre bedst mulig afvejning af økonomi, hastighed og gener for borgerne, når der gennemføres store infrastrukturprojekter - eksempelvis ved at indbygge valgmuligheder i udbudsformen der prissætter optioner på forskellige varighedsscenarier på anlægsarbejder.
Vi gennemfører klimaprojekter, hvor der er størst risiko for oversvømmelser og med en beskyttelsesgrad, der giver det bedste forhold mellem investeringer og omkostninger ved oversvømmelse. Udover at håndtere vandet kan de også skabe andre konkrete merværdier for lokalområdet, fx. rekreative muligheder, parkering, natur, sundhed og renere badevand.
Borgerne skal klædes godt på, så de kan hjælpe med at nå målene om genbruge dobbelt så meget affald.”
Tabel: sammenhæng ml. konstitueringsaftale og udvalgspolitik
Ordlyd i konstitueringsaftalen | Sammenhæng til udvalgspolitik og fokusområde (hvor og hvilke(t))
| Evt. tidshorisont | Hvordan sker effektueringen |
Vi skal skabe rammerne om det gode liv for kommunens borgere og erhvervsdrivende, og med afsæt i borgerens og virksomhedernes centrum sikre stabil forsyningsvirksomhed, klimasikring, gode kollektive trafikmuligheder, en styrket infrastruktur, tilgængelighed og et højt pleje- og vedligeholdelsesniveau af kommunens grønne områder, belægninger, bygværker og stier. Dette skal ske gennem en stabil og effektiv drift og styring af opgaverne.
| ” Den samlede udvalgspolitik” | Hele udvalgsperioden | Der vil ske en række indsatser i forhold til udvalgspolitikken, som løbende eller via handlingsplaner præsenteres for udvalget.
Eks. Vil der sker en årlig udpegning af de mest uheldsbelastede kryds og strækninger i Kolding Kommune.
Der gennemføres 1 trafiksikkerhedskam-pagne i 2019.
Der oprettes et lokalt færdselssikkerhedsråd, som primo 2020 kommer med anbefalinger til trafiksikkerhedsfrem-mende indsatser i en 4-årig periode. |
Der skal arbejdes for, at Bybusnettet styrkes, og generelt skal den kollektive trafik, infrastruktur, parkeringsmuligheder og pladser i byrummet styrkes og tilrettelægges således, at flest mulige borgere tilgodeses. Eksempler kan være: øget udbredelse af flextur, dele-mobilitet, cykelstier og pendlerparkering.
| ”Bedre fremkommelighed ved adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.” | Hele udvalgsperioden.
Der gennemføres løbende forbedringer i forhold til trafikvæksten og den generelle økonomiske vækst i regionen og i landet. Der planlægges for den langsigtede udvikling i Kolding, 2050. | I løbet af 2019 og 2020 udvides 2 vejkryds på det overordnede vejnet. Der er sket tilbagekøb af reduktioner på linje 5 i bybusnettet.
Der er indgået aftaler med 2 deleøkonomifirmaer om fremme af samkørsel samt bedre udnyttelse af private og offentlige pladser.
Der gennemføres p-analyser og optimering af p-kapaciteten i Kolding by. |
Der skal udarbejdes en tydelig plan for vedligeholdelse på veje, stier, fortove, bygninger osv. til gavn for borgerne. Det kan f.eks. være igennem brugerinddragelse, der belyser brugernes oplevelse af serviceniveauet på konkrete områder, forankring af medbestemmelse om serviceniveauer i lokalområder etc.
| ”Vi vil skabe en ren og indbydende Kolding midtby gennem synlig og effektiv drift.”
”Vi vil forbedre veje og broers kvalitet og levetid.” | Hele udvalgsperioden |
I løbet af 2019 udarbejdes der en rapport med plan for opretholdelse af kapitalværdien på de nævnte elementer. Dette vil ske i samarbejde med eksterne rådgivere og med udgangspunkt i de tilstandsvurderinger og registreringer, der er blevet gennemført i de sidste 2 år. Serviceniveauet for de enkelte elementer kan herefter fastlægges ud fra rapporten og budgettet lægges derefter. Tilpasning af budgettet i forhold til rapporten og det serviceniveau, der politisk vedtages, vil kunne synliggøres i budgettet fra 2021.
Der blev til budget 2019 fremført et forslag op opgradering af renhold i Kolding bymidte. Forslaget blev ikke prioriteret. Det vil være nødvendig med en fælles indsats i sammenhæng med byens aktører. |
Den fremtidige organisering og driftsform for opgaver, der løses i kommunalt regi (BUM-modeller, konkurrenceudsættelser, helhedsorienteret drift mfl.) skal vurderes.
| ”Vi vil sikre god og effektiv drift.” | Vil ske i relation til drøftelserne i byrådet angående konkurrenceudsættelse. | Vil ske gennem fremlæggelse og dialog i udvalget. |
Vi skal sikre bedst mulig afvejning af økonomi, hastighed og gener for borgerne, når der gennemføres store infrastrukturprojekter - eksempelvis ved at indbygge valgmuligheder i udbudsformen der prissætter optioner på forskellige varighedsscenarier på anlægsarbejder.
| ”Bedre fremkommelighed ved adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.” | Hele udvalgsperioden.
| Muligheder for samgravninger sker løbende og koordineres på kvartalsmøder, hvor alle graveaktører i Kolding Kommune indkaldes.
Der sker en løbende koordinering af gravearbejder i Kolding Kommune. Dette sker i GravMed.
Gravearbejder på indfaldsveje, som har stor betydning for trafikafvikling, indskrænkes som udgangspunkt til ferieperioder. I udbud af de store vejprojekter kan der skeles til samfundsøkonomiske besparelser i anlægsperioden mod en større anlægspris.
Undersøgelser pågår af sanktioner ved aftalebrud ved samgravninger og generelt ved gravearbejder, der har betydning for trafikafviklingen på det overordnede vejnet. |
Vi gennemfører klimaprojekter, hvor der er størst risiko for oversvømmelser og med en beskyttelsesgrad, der giver det bedste forhold mellem investeringer og omkostninger ved oversvømmelse. Udover at håndtere vandet kan de også skabe andre konkrete merværdier for lokalområdet, fx. rekreative muligheder, parkering, natur, sundhed og renere badevand.
| ”Vi vil forhindre oversvømmelser der ødelægger værdier.”
”Vi vil indtænke klimatilpasning og merværdier, når vi planlægger og når vi udfører bygge- og anlægsopgaver.” | Hele udvalgsperioden. | Hvad angår de takstfinansierede klimatilpasningspro-jekter, så sikres omkostningseffekti-vitet i forhold til traditionelle rør/bassin-løsninger gennem Forsyningssekreta-riatets godkendelse af det enkelte projekt.
Den netop vedtagne Blå Plan Kolding indebærer, at der fremadrettet skal arbejdes med differentieret serviceniveau ud fra en værdibaseret risikovurdering – altså hvilket hændelsesniveau er det mest omkostningseffektivt at sikre til?
Blå Plan Kolding fastlægger også at der skal være fokus på at skabe merværdier – så langt som det er muligt at tilvejebringe økonomi til det da det ikke er takstfinansieret.
Opnåelse af et renere vandmiljø i kystområdet er et centralt fokus i Blå Plan Kolding – og herigennem også en bedre badevandskvalitet. |
Borgerne skal klædes godt på, så de kan hjælpe med at nå målene om at genbruge dobbelt så meget affald.
| ”Vi vil øge andelen af affald der genbruges, herunder udvikle Kolding som frontløber for cirkulær økonomi. ”
”Vi vil prioritere affaldsløsninger der tilbyder stor frihed, mange valgmuligheder og et højt serviceniveau for borgere og virksomheder” | 2019-2024 er affaldsplanens tidshorisont.
Affaldsplanen er pt. i offentlig høring i 8 uger.
Affaldsplanen forventes vedtaget i Byrådet i maj/juni 2019. | Ved at gennemføre 11 aktiviteter i den nye affaldsplan: 1. Strategi for cirkulær økonomi i Renovation. 2. Mere direkte genbrug. 3. Tilpasse gebyrstruktur. 4. Borgere som affaldsambassadører. 5. Affaldsekspert inden 7. klasse. 6. Midtbyløsninger til indsamling af organisk affald. 7. Forsøg med minigenbrugsstatio-ner. 8. Udvikle storskraldsordning. 9. Udbygge miljøstationerne. 10. Aflevering af farligt affald på genbrugspladserne. 11. Sortering af forurenet bygge- og anlægsaffald. |
Sagsnr.: 19/3215
Resumé
Der sættes fokus på implementering af budgetnote 2 i budget 2019 ”Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre bureaukrati og decentralisering”, dette med henblik på et ønske om at højne arbejdsmiljøet, herunder nedbringe sygefraværet.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at budgetnoten drøftes med henblik på konkrete tiltag inden for udvalgets politikområde.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 13-03-2019
Drøftet.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i januar 2019 behandlet sagen ”Budget 2019, fordeling af økonomisk råderum”. Det blev i den forbindelse besluttet, at direktørerne dagsordenssætter budgetnote 2 med henblik på en politisk drøftelse af konkrete tiltag på området.
Note 2: Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre bureaukrati og decentralisering:
”Kolding Kommunes bevillingsregler fastlægger, at det stående udvalg delegerer bevillingen til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. De eksisterende bevillingsregler giver dermed den enkelte direktør udstrakte frihedsgrader for at realisere et decentralt ansvar både budgetmæssigt og fagligt.
Det pålægges den enkelte direktør at sikre, at friheden til at disponere inden for fagområdet øges yderligere med det mål at sikre, at beslutninger træffes der, hvor fag- og områdekendskabet er størst.
Det forventes, at en afledt effekt af en lavere grad af central kontrol og styring vil øge arbejdsglæde, ansvarlighed og trivsel i organisationen med det afledte resultat, at den oplevede borgerservice forbedres.
Redegørelse for øget decentralisering forelægges Økonomiudvalget inden udgangen af første kvartal 2019.”
Sagsnr.: 18/38546
Resumé
Kolding Kommune igangsatte i efteråret 2018 en analyse af parkeringsforholdene i Kolding by, for at vurdere det nuværende og fremtidige parkeringsbehov i midtbyen. Analyserne viser, at der allerede i dag er et parkeringsunderskud i flere områder af Kolding Midtby. Parkeringsunderskuddet bliver kritisk i forhold til den forventede fremtidige byudvikling i midtbyen. Redegørelsen sammenfatter resultater, konklusioner og anbefalinger fra rapporterne.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget til orientering.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at analysen af den nuværende og fremtidige parkeringssituation tages til efterretning.
at forvaltningen udarbejder et oplæg til et nyt regelsæt for P-fonden.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 13-03-2019
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er foretaget en optælling og kortlægning af alle større parkeringsarealer i Kolding Midtby. Optællingen omfatter både offentligt tilgængelige og private parkeringsarealer, som omfatter mere end 3-4 parkeringspladser. Kantstensparkering indgår også i kortlægningen.
Kolding midtby er i parkeringsanalysen inddelt i 5 zoner for at sammenholde parkeringsudbud og –efterspørgsel i de enkelte bydele, da parkanterne typisk ønsker at parkere relativt tæt på destinationen. Desuden kan zonernes primære anvendelsesformål (f.eks. bolig, erhverv, handel mv.) indikere i hvor høj grad p-pladserne i den enkelte zone bliver udnyttet hen over døgnet. Eksempelvis har p-pladser i handelszoner højere dobbeltudnyttelse end p-pladser i beboelseszoner. De 5 zoner har følgende overordnede anvendelsesformål:
Zone 1 | Beboelse |
Zone 2 | Erhverv |
Zone 3 | Handel og erhverv, herunder restauranter mm. |
Zone 4 | Kultur og beboelse |
Zone 5 | Uddannelse |
Tabel 1 og figur 1 viser antallet af hhv. private og offentlige p-pladser. Tabel 2 viser gældende restriktioner for alle offentligt tilgængelige p-pladser. Samlet er der godt 7.000 parkeringspladser i de 5 zoner. 70 % af p-pladserne er offentligt tilgængelige, mens resten kræver særlig tilladelse.
Tabel 1 - Antal parkeringspladser i zonerne for Kolding Midtby, både offentlige og private p-pladser.
Tabel 2 - Antal offentlig tilgængelige parkeringspladser i zonerne opdelt efter restriktioner på parkeringstid.
Figur 1 - Antal parkeringspladser på de kortlagte områder i Kolding Midtby, både offentlige og private.
Efterspørgsel
Efterspørgslen på parkering er opgjort på baggrund af belægningsgrader på forskellige tider af døgnet og ugen. Belægningsgraderne er baseret på tilgængelige data fra hhv. byens p-henvisningssystem og manuelle registreringer. Figur 2 viser belægningsgraden for hverdage i dagtimerne.
Figur 2 - Belægningsgrader (hverdage 10-11) på de enkelte parkeringsområder
Tabel 3 viser belægningsgraden for pladser uden tidsrestriktioner. For alle zoner, undtagen zone 1, er belægningsgraden ca. 100 % for de gratis og tidsubegrænsede p-pladser på hverdagsmorgener.
Tabel 3 - Antal p-pladser uden tidsbegrænsning og belægningsgrader for hverdage kl. 10-11.
Parkeringsbehov
Belægningsgraderne indikerer, at efterspørgslen er stor, men de fortæller ikke direkte hvad parkeringsbehovet er. Parkeringsbehovet er bestemt på forskellige måder, dels vha. Kolding Kommunes nuværende p-norm og dels vha. beregning af turrater, som viser hvor meget biltrafik de forskellige byfunktioner tiltrækker. Turrater er en faktor for hvor meget trafik en given funktion genererer, f.eks. en bolig, butik eller kontorerhverv.
Parkeringsbehov baseret på kommunens P-norm
Kolding Kommune har en parkeringsnorm, som er grundlaget for udlæg af parkeringspladser i forbindelse med etablering af bolig og erhverv. Parkeringsnormen er knyttet til kommunens parkeringsfond, som bygherrer indbetaler til i tilfælde af, at de ikke kan etablere de påkrævede p-pladser på egen grund. Midlerne i P-fonden, som er gældende i 5 år, går til at etablere offentlige p-pladser, som den enkelte virksomhed i stedet vil kunne benytte. P-normens krav fremgår af tabel 4.
Tabel 4 – Krav til antal udlagte p-pladser for boliger og erhverv iht. Kolding Kommunes parkeringsnorm.
Med afsæt i den aktuelle p-norm, virksomhedsdata fra CVR-registeret og data vedrørende boliger fra BBR-registeret, er parkeringsbehovet for Kolding Midtby beregnet. Fritliggende enfamiliehuse er ikke medtaget i analysen, da det forudsættes at parkering til disse foregår på egen grund. Tabel 5 viser, at p-behovet overstiger udbuddet af pladser for alle zoner undtagen zone 5. Overordnet viser udregningerne vha. p-normen, at p-behovet er ca. 26 % større end udbuddet.
Tabel 5 - Antal p-pladser i Kolding som udløses af P-normerne sammenholdt med eksisterende p-pladser
Parkeringsbehov over døgnet
Baseret på kendskab til byens funktioner fra hhv. CVR- og BBR-registeret kombineret med officielle turrater for de forskellige funktioner, er der foretaget en detaljeret beregning af antallet af bilture, som genereres i de enkelte zoner. Antallet af bilture, der genereres af byens funktioner, sammenholdes med en typisk parkeringstid for de respektive funktioner, for derigennem at vurdere, hvor mange p-pladser der er behov for.
Behovet for parkering varierer over tid, og parkeringsbehovet er derfor opgjort for hhv. dag, aften og nat. Beboerne har størst behov for parkering i aften- og nattetimerne samt i weekenden. Ansatte har behov for parkering i dagtimerne på hverdage, mens byens butikker overvejende udløser et p-behov i dagtimerne på hverdage og på lørdag formiddage. Det virkelige billede er dog mere nuanceret, og derfor er mulighederne for dobbeltudnyttelse på tværs af funktioner belyst baseret på en specifik vurdering af, hvor stor en procentdel af turene tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at foregå hhv. i dag-, aften- og natperioderne.
Tabel 6 viser parkeringsbehovet for de enkelte zoner. Resultaterne viser, at det største parkeringsbehov optræder i dagtimerne, hvor pendlertrafikken har behov for langtidsparkering. For zone 2, 3 og 5 er parkeringsbehovet højere end parkeringsudbuddet i dagtimerne. For zone 1 (beboelseszone) er parkeringsunderskuddet størst i aften- og natperioden. Det betyder, at beboerne eller besøgende må søge parkering i tilstødende zoner og dermed gå længere til deres destination, men det kan også lede til en højere grad af ulovlig parkering.
Generelt er p-behovet beregnet vha. turrater lavere end behovet baseret på P-normen, og øjensynligt mere realistiske. I disse beregninger, er p-behovet for dagperioden samlet ca. 2,5 % højere end udbuddet af pladser, men for zone 2 og 3 er behovet hhv. 21 % og 15 % højere end udbuddet.