Dagsorden

Proces og udvalgspolitik

Vedhæftede udvalgspolitik for Teknik- og Klimaudvalget er udviklet i fællesskab mellem politikere og medarbejdere i Kolding Kommune med input fra eksterne eksperter og forskellige samarbejdspartnere.

Udvalgspolitikken tager afsæt i Kolding Kommunes opdaterede vision og i mindsettet Borgerens Centrum, og markerer den politiske retning for udvalgets virke i byrådsperioden 2018-2021. Udvalgspolitikken rækker dog ind i 2022, da det kommende udvalg under næste byrådsperiode dermed har god tid til at udarbejde deres udvalgspolitik. Derfor vil gængen med fokusområder ligeledes spænde over perioderne 2019-22 med en midtvejsevaluering i slutningen af 2020.

Der vil ske en årlig evaluering/opfølgning på fokusområderne, og der vil blive igangsat en mindre proces medio-ultimo 2020, således at udvalget kan beslutte om de vedtagne fokusområder fortsat skal være gældende for 2021-22, eller om der skal skiftes fokus.

Forvaltningen vil i løbet af kort tid udarbejde forslag til konkrete mål under nogle eller samtlige fokusområder for at gøre dem mere operationelle.

Fokusområder 2019-20

Under afsnit Trafik og mobilitet lyder fokusområderne:

• Vi vil skabe bedre fremkommelighed gennem adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.
• Vi vil øge trafiksikkerheden med særlig fokus på adfærdsregulerende tiltag.

Under afsnit Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder lyder fokusområderne:

• Vi vil forbedre veje og broers kvalitet og levetid.
• Vi vil skabe en ren og indbydende Kolding midtby gennem synlig og effektiv drift.
• Vi vil sikre mere grønt i byerne og mere ’Vild Med Vilje’.

Under afsnit Klimatilpasning lyder fokusområderne:

• Vi vil forhindre oversvømmelser, der ødelægger værdier.
• Vi vil indtænke klimatilpasning og merværdier, når vi planlægger og når vi udfører bygge- og anlægsopgaver.
• Vi vil inspirere og aktivere borgere til at håndtere regnvand på egen grund.

Under afsnit Rent vand lyder fokusområderne:

• Vi vil minimere spildevandsoverløb til vandløb, søer og kyst.
• Vi vil fastholde høj forsyningssikkerhed og drikkevandskvalitet.

Under afsnit Affald og genbrug lyder fokusområderne:

• Vi vil øge andelen af affald, der genbruges, herunder udvikle Kolding som frontløber for cirkulær økonomi.
• Vi vil prioritere affaldsløsninger, der tilbyder stor frihed, mange valgmuligheder og et højt serviceniveau for borgere og virksomheder.

FN’s Verdensmål

Teksten i udvalgspolitikken er, siden behandlingen på udvalgsmødet den 12. september 2018, suppleret med indhold omkring verdensmålene, ud fra en administrativ screening af hvilke verdensmål, det er relevant for udvalget at arbejde med.

De 17 Verdensmål er screenet op imod fokusområderne, og følgende mål er fundet relevante:

Den årlige evaluering/opfølgning på fokusområderne bliver suppleret med hvilke og hvordan verdensmålene er blevet adresseret.

Samspil og dialog

Samspil, dialog og kommunikation er vigtige elementer i implementeringen af udvalgspolitikken. Det gælder såvel politisk som administrativt.

I flere henseender er der fællestræk og samarbejdsområder imellem denne udvalgspolitik og andre udvalgspolitikker. Eksempelvis spiller temaet ’Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder’ sammen med fokusområdet ’Mere plads til natur’ i udvalgspolitikken for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.

Som det også sås ved ’bogstationerne’ i 2017, i blandt andet Nicolai kompleksets gård, der blandt andet handlede om at videregive bøger til nye læsere, i stedet for at smide dem på genbrugspladsen, er der potentiale for at dyrke samspillet mellem kulturen og for eksempel opgaverne under Affald og genbrug i endnu højere grad.

Der er potentiale for samspil stort set alle steder - mellem alle politikområder - og de skal dyrkes bevidst og systematisk.

Med forventning om godkendelse af Udvalgspolitikken 2019-2022, vurderer forvaltningen det hensigtsmæssigt at komme med en vurdering af sammenhæng mellem udvalgspolitik og konstitueringsaftalens tilkendegivelser på Teknik- og Klimaområdet.

Endvidere præsenterer forvaltningen et forslag til, hvornår og hvordan tilkendegivelsen i konstitueringsaftalen forventes igangsat og effektueret, således at forvaltning og udvalg kan forventningsafstemme i forhold til en tidsramme.

Ordlyden i konstitueringsaftalen Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021 lyder således på Teknik- og Klimaområdet:

”Vi skal skabe rammerne om det gode liv for kommunens borgere og erhvervsdrivende, og med afsæt i borgerens og virksomhedernes centrum sikre stabil forsyningsvirksomhed, klimasikring, gode kollektive trafikmuligheder, en styrket infrastruktur, tilgængelighed og et højt pleje- og vedligeholdelsesniveau af kommunens grønne områder, belægninger, bygværker og stier. Dette skal ske gennem en stabil og effektiv drift og styring af opgaverne.

Der skal arbejdes for, at Bybusnettet styrkes, og generelt skal den kollektive trafik, infrastruktur, parkeringsmuligheder og pladser i byrummet styrkes og tilrettelægges således, at flest mulige borgere tilgodeses. Eksempler kan være: øget udbredelse af flextur, dele-mobilitet, cykelstier og pendlerparkering.

Der skal en tydelig plan for vedligeholdelse på veje, stier, fortove, bygninger osv. til gavn for borgerne. Det kan fx være igennem brugerinddragelse, der belyser brugernes oplevelse af serviceniveauet på konkrete områder, forankring af medbestemmelse om serviceniveauer i lokalområder etc.

Den fremtidige organisering og driftsform for opgaver, der løses i kommunalt regi (BUM-modeller, konkurrenceudsættelser, helhedsorienteret drift mfl.) skal vurderes.

Vi skal sikre bedst mulig afvejning af økonomi, hastighed og gener for borgerne, når der gennemføres store infrastrukturprojekter - eksempelvis ved at indbygge valgmuligheder i udbudsformen der prissætter optioner på forskellige varighedsscenarier på anlægsarbejder.

Vi gennemfører klimaprojekter, hvor der er størst risiko for oversvømmelser og med en beskyttelsesgrad, der giver det bedste forhold mellem investeringer og omkostninger ved oversvømmelse. Udover at håndtere vandet kan de også skabe andre konkrete merværdier for lokalområdet, fx. rekreative muligheder, parkering, natur, sundhed og renere badevand.

Borgerne skal klædes godt på, så de kan hjælpe med at nå målene om genbruge dobbelt så meget affald.”

Tabel: sammenhæng ml. konstitueringsaftale og udvalgspolitik

Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i januar 2019 behandlet sagen ”Budget 2019, fordeling af økonomisk råderum”. Det blev i den forbindelse besluttet, at direktørerne dagsordenssætter budgetnote 2 med henblik på en politisk drøftelse af konkrete tiltag på området.

Note 2: Borgerens Centrum via regelforenkling, mindre bureaukrati og decentralisering:

”Kolding Kommunes bevillingsregler fastlægger, at det stående udvalg delegerer bevillingen til forvaltningsdirektøren, der kan videredelegere inden for egen organisation. De eksisterende bevillingsregler giver dermed den enkelte direktør udstrakte frihedsgrader for at realisere et decentralt ansvar både budgetmæssigt og fagligt.

Det pålægges den enkelte direktør at sikre, at friheden til at disponere inden for fagområdet øges yderligere med det mål at sikre, at beslutninger træffes der, hvor fag- og områdekendskabet er størst.

Det forventes, at en afledt effekt af en lavere grad af central kontrol og styring vil øge arbejdsglæde, ansvarlighed og trivsel i organisationen med det afledte resultat, at den oplevede borgerservice forbedres.

Redegørelse for øget decentralisering forelægges Økonomiudvalget inden udgangen af første kvartal 2019.”

Der er foretaget en optælling og kortlægning af alle større parkeringsarealer i Kolding Midtby. Optællingen omfatter både offentligt tilgængelige og private parkeringsarealer, som omfatter mere end 3-4 parkeringspladser. Kantstensparkering indgår også i kortlægningen.

Kolding midtby er i parkeringsanalysen inddelt i 5 zoner for at sammenholde parkeringsudbud og –efterspørgsel i de enkelte bydele, da parkanterne typisk ønsker at parkere relativt tæt på destinationen. Desuden kan zonernes primære anvendelsesformål (f.eks. bolig, erhverv, handel mv.) indikere i hvor høj grad p-pladserne i den enkelte zone bliver udnyttet hen over døgnet. Eksempelvis har p-pladser i handelszoner højere dobbeltudnyttelse end p-pladser i beboelseszoner. De 5 zoner har følgende overordnede anvendelsesformål:

Tabel 1 og figur 1 viser antallet af hhv. private og offentlige p-pladser. Tabel 2 viser gældende restriktioner for alle offentligt tilgængelige p-pladser. Samlet er der godt 7.000 parkeringspladser i de 5 zoner. 70 % af p-pladserne er offentligt tilgængelige, mens resten kræver særlig tilladelse.

Tabel 1 - Antal parkeringspladser i zonerne for Kolding Midtby, både offentlige og private p-pladser. 

Tabel 2 - Antal offentlig tilgængelige parkeringspladser i zonerne opdelt efter restriktioner på parkeringstid.

Figur 1 - Antal parkeringspladser på de kortlagte områder i Kolding Midtby, både offentlige og private.

Efterspørgsel

Efterspørgslen på parkering er opgjort på baggrund af belægningsgrader på forskellige tider af døgnet og ugen. Belægningsgraderne er baseret på tilgængelige data fra hhv. byens p-henvisningssystem og manuelle registreringer. Figur 2 viser belægningsgraden for hverdage i dagtimerne.

Figur 2 - Belægningsgrader (hverdage 10-11) på de enkelte parkeringsområder

Tabel 3 viser belægningsgraden for pladser uden tidsrestriktioner. For alle zoner, undtagen zone 1, er belægningsgraden ca. 100 % for de gratis og tidsubegrænsede p-pladser på hverdagsmorgener.

Tabel 3 - Antal p-pladser uden tidsbegrænsning og belægningsgrader for hverdage kl. 10-11.

Parkeringsbehov

Belægningsgraderne indikerer, at efterspørgslen er stor, men de fortæller ikke direkte hvad parkeringsbehovet er. Parkeringsbehovet er bestemt på forskellige måder, dels vha. Kolding Kommunes nuværende p-norm og dels vha. beregning af turrater, som viser hvor meget biltrafik de forskellige byfunktioner tiltrækker. Turrater er en faktor for hvor meget trafik en given funktion genererer, f.eks. en bolig, butik eller kontorerhverv.

Parkeringsbehov baseret på kommunens P-norm

Kolding Kommune har en parkeringsnorm, som er grundlaget for udlæg af parkeringspladser i forbindelse med etablering af bolig og erhverv. Parkeringsnormen er knyttet til kommunens parkeringsfond, som bygherrer indbetaler til i tilfælde af, at de ikke kan etablere de påkrævede p-pladser på egen grund. Midlerne i P-fonden, som er gældende i 5 år, går til at etablere offentlige p-pladser, som den enkelte virksomhed i stedet vil kunne benytte. P-normens krav fremgår af tabel 4.

Tabel 4 – Krav til antal udlagte p-pladser for boliger og erhverv iht. Kolding Kommunes parkeringsnorm.

Med afsæt i den aktuelle p-norm, virksomhedsdata fra CVR-registeret og data vedrørende boliger fra BBR-registeret, er parkeringsbehovet for Kolding Midtby beregnet. Fritliggende enfamiliehuse er ikke medtaget i analysen, da det forudsættes at parkering til disse foregår på egen grund. Tabel 5 viser, at p-behovet overstiger udbuddet af pladser for alle zoner undtagen zone 5. Overordnet viser udregningerne vha. p-normen, at p-behovet er ca. 26 % større end udbuddet.

Tabel 5 - Antal p-pladser i Kolding som udløses af P-normerne sammenholdt med eksisterende p-pladser

Parkeringsbehov over døgnet

Baseret på kendskab til byens funktioner fra hhv. CVR- og BBR-registeret kombineret med officielle turrater for de forskellige funktioner, er der foretaget en detaljeret beregning af antallet af bilture, som genereres i de enkelte zoner. Antallet af bilture, der genereres af byens funktioner, sammenholdes med en typisk parkeringstid for de respektive funktioner, for derigennem at vurdere, hvor mange p-pladser der er behov for.

Behovet for parkering varierer over tid, og parkeringsbehovet er derfor opgjort for hhv. dag, aften og nat. Beboerne har størst behov for parkering i aften- og nattetimerne samt i weekenden. Ansatte har behov for parkering i dagtimerne på hverdage, mens byens butikker overvejende udløser et p-behov i dagtimerne på hverdage og på lørdag formiddage. Det virkelige billede er dog mere nuanceret, og derfor er mulighederne for dobbeltudnyttelse på tværs af funktioner belyst baseret på en specifik vurdering af, hvor stor en procentdel af turene tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at foregå hhv. i dag-, aften- og natperioderne.

Tabel 6 viser parkeringsbehovet for de enkelte zoner. Resultaterne viser, at det største parkeringsbehov optræder i dagtimerne, hvor pendlertrafikken har behov for langtidsparkering. For zone 2, 3 og 5 er parkeringsbehovet højere end parkeringsudbuddet i dagtimerne. For zone 1 (beboelseszone) er parkeringsunderskuddet størst i aften- og natperioden. Det betyder, at beboerne eller besøgende må søge parkering i tilstødende zoner og dermed gå længere til deres destination, men det kan også lede til en højere grad af ulovlig parkering.

Generelt er p-behovet beregnet vha. turrater lavere end behovet baseret på P-normen, og øjensynligt mere realistiske. I disse beregninger, er p-behovet for dagperioden samlet ca. 2,5 % højere end udbuddet af pladser, men for zone 2 og 3 er behovet hhv. 21 % og 15 % højere end udbuddet.