Dagsorden

Næstformand i Teknik- og Klimaudvalget, Hans Holmer (F), har anmodet om, at følgende punkt optages på Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden:

’SF undrer sig over, at forbruget af sprøjtegifte er steget fra 0 kg til 138 kg i løbet af få år, jf. følgende rapport fra miljøstyrelsen (s. 37): http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/feb/stabilt-lavt-forbrug-af-pesticider-paa-offentlige-arealer/.

SF ønsker en redegørelse for, hvorfor forbruget er steget så voldsomt, at Kolding nu ligger nr. 1 i forbruget af sprøjtegifte samt hvordan forbruget atter kan nedbringes, idet det er SF’s opfattelse, at det bør være et minimum og helst nul som i andre kommuner.’

Forvaltningens bemærkninger: 

Forvaltningen gør opmærksom på, at den nævnte undersøgelse alene har til formål at undersøge, om forbruget af pesticider indenfor kommuner, regioner og staten er faldet eller steget fra 2013 til 2016.

Rapportens resultater er, efter forvaltningens vurdering, uegnet til, på en gennemsigtig måde, at rangere kommunernes ansvarlighed overfor miljøet i forbindelse med kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Det skyldes, at rapporten ikke redegør for, hvilke aktivstoffer, der er brugt i den enkelte kommune. Hvis man vil undersøge den enkelte kommunes ansvarlighed overfor miljøet i forbindelse med kemisk ukrudtsbekæmpelse, vil det være nødvendigt at se på aktivstoffernes giftighed, nedbrydelighed etc. I nævnte undersøgelse har man blot angivet forbruget af aktivstof helt unuanceret og netop uden hensyntagen til det enkelte aktivstofs påvirkning af miljøet.

Det betyder paradoksalt nok, at en kommune vil kunne nedbringe forbruget af aktivstoffer ved at bruge sprøjtemidler, som har en relativ højere giftighed og længere nedbrydningstid end mere miljøvenlige pesticider. Netop derfor kan man ikke bruge rapporten som det eneste grundlag for en vurdering af den enkelte kommunes ansvarlighed overfor miljøet.

I Kolding Kommune har ukrudtsbekæmpelsesstrategien siden 2012 primært bygget på en kombination af kemisk (sprøjtning) og termisk (gasbrænding) ukrudtsbekæmpelse.

Baggrunden herfor er, at Teknik- og Boligudvalget i slutningen af 2011 besluttede, at forvaltningen kunne forsøge sig med andre ukrudtsbekæmpelsesmetoder end termisk ukrudtsbekæmpelse. Der har derfor fra og med vækstsæsonen 2012 været afprøvet forskellige herbicider og sprøjtemetoder.

Begrundelsen for forsøget var en generel utilfredshed med det ukrudtsbekæmpelsesniveau, man alene kunne opnå ved termisk ukrudtsbekæmpelse.

Forvaltningen har valgt at lave forsøg med midler, der har en lav giftighed og en kort nedbrydningstid. Det medfører, at mængden af aktivstoffer er forholdsvis stor i forhold til andre kommuner, som måske anvender midler med større giftighed og længere nedbrydningstid end dem, Kolding Kommune anvender.

Når rapporten konkluderer, at forbruget i Kolding Kommune er gået fra 0 kg aktivstof i 2013 til 138 kg aktivstof i 2016, er det en oplysning, som må bero på en fejl eller mangelfuld indberetning, idet Kolding Kommune faktuelt har brugt pesticider på forsøgsbasis siden 2012.

Der har i perioden været afprøvet et fedtsyreprodukt (pelagonsyre), et eddikesyreprodukt og kogende vand. Derudover har der også været afprøvet mekaniske metoder, herunder stålbørstefejning af kantsten med fejemaskine.

Det nævnte aktivstof i rapporten stammer fra midlet Ultima Proff. Midlet bliver ikke længere markedsført i Danmark, idet producenten har valgt at trække det af markedet efter midlets revurdering i 2017.

Teknikudvalget godkendte den 6. februar 2017, at forsøgene med andre ukrudtsbekæmpelsesmetoder end termisk ukrudtsbekæmpelse skulle fortsætte, og at der skal foretages en årlig evaluering af forsøgene herunder en screening for nye produkter og metoder. Forvaltningen fremlægger en evalueringssag for Teknik- og Klimaudvalget i foråret 2018.

Bilaget, som er vedhæftet denne sag, beskriver mere dybdegående, hvordan forsøget har udviklet sig siden start, og hvilke tiltag, der er gjort for at nedbringe forbruget.

Bybuslinje 1 (Munkevænget – Sygehuset – Busterminalen – Tvedvej – Højhusene) har siden lørdag, den 21. oktober 2017, ikke betjent busstoppestedet på Kløvervej. Den manglende betjening skyldes, at der i flere tilfælde har været parkeret biler over for hinanden på Anemonevej, således at bussen ikke har kunnet komme forbi og har måttet bakke tilbage til Tvedvej.

Linje 1´s ruteføring

Teknikudvalget besluttede på møde den 4. december 2017, at forslag om parkeringsforbud på den ene side af hele Anemonevej og på et stykke af Kløvervej skulle sendes i høring med henblik på at forbedre fremkommeligheden for bybuslinje 1.   

Rødt – forslag til parkeringsforbud

Det påtænkte p-forbud har været i høring. Under høringsperioden er der afholdt et informationsmøde for beboerne på Anemonevej. I det følgende listes de kommentarer, der er kommet i forbindelse med høringen og informationsmødet vedrørende det påtænkte p-forbud på Anemonevej.

Kommentarerne skives med kursiv og efterfølges af By- og Udviklingsforvaltningens kommenterer hertil.

­      Hvorfor laves der ikke en vendeplads ved den gamle forbrænding i enden af Kløvervej ud mod Skamlingvejen, så bussen ikke behøver at køre ad Anemonevej?

Denne grund ejes ikke af Kolding Kommune. I 2008 blev der lavet en lokalplan for området, hvori der er planlagt etageboligbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter og grønne områder.

­      Er det tilstrækkeligt med et P-forbud i den en side af vejen af hensyn til bakken og svinget for enden af Anemonevej? Der vil blive fremkommelighedsproblemer pga. den tætte parkering på den ene side af vejen. Biler, kørende i samme retning som de parkerede biler, vil få svært ved at trække ind, når der kommer modkørende biler.

Det vurderes, at det er tilstrækkeligt med et parkeringsforbud i den østlige side af vejen af hensyn til fremkommeligheden. Der vil altid være mulighed for at vige i forbindelse med kantstensparkering mod kørselsretningen ved indkørsler, såfremt der er modkørende trafik.

­      Mht. hastigheden på vejen blev den gennemførte tælling i 2017 ikke foretaget det optimale sted. Denne blev foretaget tæt på Tvedvej.

Hastigheden på vejen ønskes nedsat af hensyn til bløde trafikanter.

Det frygtes, at hastigheden for den gennemkørende trafik vil blive højere, når der laves et P-forbud i den ene side af vejen.

Anemonevej og Kløvervej er offentlige veje med en bredde på ca. 6 m. Der er på Anemonevej (ca. ud for nr. 10) foretaget en trafiktælling i 2017 efter busomlægningen.

Trafiktællingen viser en trafikbelastning på 382 biler i døgnet, hvoraf 39 er tunge køretøjer (32 er busser på linje 1). Derudover er der talt 18 cyklister. Gennemsnitshastigheden blev målt til ca. 32 km/t.

Dette er en meget begrænset trafikbelastning både med hensyn til bil- og cykeltrafik, ligesom hastigheden er lav.

Etablering af et parkeringsforbud i østsiden af vejen vurderes ikke umiddelbart at have nogen betydning for trafikbelastningen og hastigheden, da parkering alene i den ene side gør, at vejene vil virke smalle. Det forventes derfor heller ikke at have nogen betydning for cyklisterne.

­      Hvordan vil man snerydde vejen, når der er parkerede biler i hele den ene side af vejen? Det kan være meget glat for nordlig ende af Anemonevej.

Snerydning forventes at blive nemmere i og med, at der kun parkeres biler i den ene side af vejen.

­      Er det muligt at få lavet et gennemkørselforbud på Anemonevej?

Et gennemkørselsforbud på Anemonevej vil betyde, at f.eks. dem, der har adresse til Kløvervej, ikke må køre via Anemonevej til Tvedvej, og noget trafik vil blive flyttet til Irisvej.

By- og Udviklingsforvaltningen kan ikke anbefale et gennemkørselsforbud.

­      Kan kørslen ad Anemonevej og dermed også betjeningen af Kløvervej begrænses til kun at ske i dagtimerne på hverdage?

Kløvervej betjenes i den nuværende køreplan for linje 1 mellem kl. 5.24 og kl. 22.22 på hverdage, mellem kl. 7.22 og kl. 22.22 på lørdage samt mellem kl. 8.22 og kl. 22.22 på søn- og helligdage. 

By- og Udviklingsforvaltningen har været i dialog med den aktivitetskonsulent, der er tilknyttet aktivitetshuset Kløverhuset, vedrørende deres åbningstider.

Aktivitetskonsulenten oplyser, at der er aktiviteter i huset:

-      Cafeteria; Har åbent alle 7 dage i ugen fra kl. 11.30-13.00. Her kommer ca. 15 gæster dagligt.

-      Selvtræning; Har åbent alle 7 dage i ugen fra kl. 11.30-13.00.

-      Aktiviteter:

o    Mandag fra kl. 10.00-15.00

o    Tirsdag fra kl. 10.00-12.00

o    Onsdag fra kl. 9.00-12.00

o    Fredag fra kl. 9.30-12.00

Såfremt betjeningen af Kløvervej på hverdage begrænses til dagtimerne mellem kl. 8.00 og kl. 16.30, vil beboerne på Anemonevej og Kløvervej ikke blive generet af buskørslen tidligt om morgenen og om aftenen.

Lørdage og søndage kunne betjeningen af Kløvervej eventuelt begrænses yderligere til kun at være mellem kl. 9.00 og 15.30 eller nedlægges helt. 

­      Der er tydelige revner i den forholdsvis nye asfalt, hvilket tyder på, at vejen ikke er dimensioneret til tunge køretøjer.

Alle kommunale veje er konstrueret til at bære et akseltryk på 10 tons. Veje, der ikke har denne bæreevne, er skiltet med en vægtgrænse.

­      Får man erstatning for tab af værdi på huset, eller når huset slår revner pga. buskørslen?

Dette vil bero på en konkret vurdering.

­      Et parkeringsforbud i højre side af Anemonevej og sydsiden af Kløvervej vil betyde flere parkerede i vest- og nordsiden af henholdsvis Anemonevej og Kløvervej. Da kløvervej 1A og 1B er placeret i svinget mellem Anemonevej og Kløvervej, er der en øget sikkerhedsmæssig risiko, når der bakkes ud i svinget.

I forhold til ejendommene Kløvervej 1A og 1B er belægningen udført sådan, at det ikke er nødvendigt at bakke ud i svinget mellem Kløvervej og Anemonevej, da der kan vendes på egen grund.

By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver bevæggrund for, at der ikke bør etableres et p-forbud i den ene side af Anemonevej og på en del af Kløvervej.

Det bør overvejes, om beboernes ønske om at begrænse buskørslen på Anemonevej til kun at være i dagtimerne, skal efterkommes. Yderligere bør overvejes, om betjeningen af Kløvervej skal afgrænses til kun at være på hverdage.

Såfremt tidsrummet for betjening af Kløvervej ændres til følgende:

­      Hverdage: mellem kl. 8.00 og kl. 16.30

­      Lørdage og søndage: ingen betjening

vil åbningstiderne i aktivitetshuset blive dækket ind, med undtagelse af selvtræning i weekenderne, og der vil være mulighed for beboerne i de ældre- og handicapegnede boliger beliggende ved Kløverhuset at gøre indkøb og lignende. 93 % af alle rejser på 67+ buskortet i 2017 blev foretaget mellem kl. 8 og kl. 16.  

Begrænses buskørslen på Anemonevej til ovenstående forslag, kan det påtænkte p-forbud på Anemonevej og et stykke af Kløvervej laves tidsbegrænset, det vil sige til kun at gælde på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 17.00. 

Den 10. december 2017 ophørte linje 2 med at betjene Gl. Tved og Engen med henblik på at komme de begyndende forsinkelser, der var på linje 1 og 2, til livs.

Sydtrafik har efter den ændrede ruteføring studeret realtidsdata for at fastslå, om der nu er tilstrækkeligt med køretid på linje 1 og 2.

Sydtrafik vurderer, at der umiddelbart er tilstrækkeligt med køretid. Det er dog svært at komme med en konkret udtalelse herom, da der ikke er kørt ad Anemonevej og Kløvervej efter den ændrede ruteføring. Det vil være et estimat. Med den stigende trængsel i Kolding by frygter Sydtrafik dog, at der på et tidspunkt skal ekstra tid på. Det vil være i spidsbelastningstidspunkterne, at der vil være mere pres på end resten af dagen, ligesom ved alle andre bybuslinjer.

Byrådet vedtog som budgetnote for 2018, at ”Kolding Kommune bør fortsætte den mangeårige cykelfremmeindsats af både miljø- og sundhedshensyn. Dette skal ske ved både at fremme cykelfremmeinitiativer via eksisterende midler og ved at ansøge nye puljer og fonde. Som et konkret indsatsområde pålægges det by- og udviklingsdirektøren i samarbejde med politiet at undersøge muligheden for og udpege konkrete kryds, hvor der kan etableres højresvingsbaner for cyklister, så der lovligt kan svinges til højre ved rødt lys. Herved kan cyklisterne komme hurtigere og mere sikkert frem. …”

I 2015 åbnede Vejdirektoratet for, at kommunerne kunne medvirke i de første forsøg med at tillade cyklister at foretage højresving for rødt lys.

I oktober 2016 blev forsøgsordningen gjort permanent. Den gav fremadrettet mulighed for at etablere højresving for rødt for cykler i de kryds, hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Sagt med andre ord, må skiltet blandt andet ikke opsættes i kryds med tæt trafik, med mange fodgængere, eller hvis den eksisterende cykelsti er meget smal.   

Dette skilt skal være opsat under signalet, for at højresving må foretages for rødt.

Forvaltningen har gennemført en kortlægning af ordningens potentiale i de signalregulerede kryds, som kommunen er vejmyndighed for.

Som en del af supercykelstien mellem Kolding og Christiansfeld vil det fra i år blive lovligt at foretage højresving fra Vonsildvej mod Sdr. Ringvej.

I følgende kryds vurderes det ligeledes muligt at gennemføre ordningen:

• Vejlevej/Kokholm (højresving mod Kokholm)
• Fynsvej/Lyshøj Alle (højresving mod Lyshøj Alle)

Her skal politiets samtykke indhentes, hvorefter det vil være muligt at gennemføre ordningen i år.

Følgende kryds skal på baggrund af en besigtigelse vurderes nærmere:

• Vejlevej/Egtvedvej
• Vejlevej/Skovvangen
• Ndr. Ringvej/Skovvangen
• Østerbrogade/Skamlingvejen
• Østerbrogade/Kolding Åpark

Dette arbejde forventes gennemført i løbet af 2018, hvorefter projekter for de mulige svingretninger vil blive fremsendt til politiet. 

Grøn: Udføres i 2018. Gul: Udføres formentligt i 2018. Rød: Undersøges nærmere.

Kendetegnede for de kryds, hvor ordningen ikke kan gennemføres, er, at cykelstierne er for smalle (den krævede minimums bredde er 1,85 m).

I forbindelse med kommende nyanlæg eller større ombygninger af eksisterende signalregulerede kryds, vil forvaltningen undersøge, om der er svingretninger, hvor cyklister kan tillades at foretage højresving for rødt.

Cykelfremme er et centralt element i indsatsen for at forbedre mobiliteten i Kolding kommune.

Mobilitetsplanen beskriver en række tiltag, som skal sikre, at flere i Kolding kommune begynder at cykle. Det er afsat 1,0 mio. kr. årligt til cykelfremmende tiltag i årene 2017-2020.

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår at anvende midlerne i 2018 på følgende tiltag:

Diverse cykelkampagner

Kampagner er et centralt tiltag for at gøre flere borgere opmærksomme på cyklens mange fordele i dagligdagen. Det er sundt at cykle, og cyklen giver den enkelte borger mulighed for nemt at have en aktiv livsstil. Cyklen fungerer desuden rigtig godt i kombination med bus- og bilture.

Vi Cykler Til Arbejde - VCTA

Maj måned danner hvert år rammen for Danmarks største motionskampagne, når ”Vi Cykler Til Arbejde” løber af stablen. Som i de sidste 3 år vil Kolding Kommune igen i år være samarbejdskommune på Cyklistforbundets kampagne, som hvert år får flere end 60.000 til at træde løs i pedalerne. Lokal forankring af kampagnen er en vigtig faktor for at motivere virksomheder og deres medarbejdere til at deltage, og samtidig får kollegaerne en oplevelse af at være med i noget stort – og det er stærkt motiverende.

Vi Cykler Stadig Til Arbejde - VCSTA

"Vi Cykler Stadig Til Arbejde" er et samarbejde med Middelfart Kommune, hvor målet er at motivere pendlere til at fortsætte med at cykle - også selvom det bliver koldere, mørkere og mere vådt.

Alle Børn Cykler – ABC

For 25 år siden cyklede danske skolebørn 25 % mere, end de gør i dag. Oplevelsen af, hvordan flere og flere børn bliver kørt i skole hver eneste dag, gør det derfor kun endnu mere vigtigt også at tilbyde en kampagne rettet mod skolebørn.

De sidste 3 år har Kolding Kommune været samarbejdskommune med Cyklistforbundets på kampagnen ”Alle Børn Cykler”, der er en tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn.

Signaturrute Christiansfeld-Hejlsminde ruten - skiltning

Cykelturisternes foretrukne overnatningssted i Danmark er Region Syddanmark med hele 34 % ud af de 12,8 mio. overnattende cykelgæster.

Kolding får med tilføjelsen af den nye Nationale Cykelrute N8 Østersøruten en cykelrute, som bliver markedsført massivt af VisitDenmark som en cykelrute i international klasse, blandt andet som Danmarks smukkeste cykelrute. N8 kobles sammen med signaturruten ”Christiansfeld-Hejlsminde ruten”, der bliver en rekreativ cykelrute, der binder Christiansfeld og Hejlsminde sammen.

De afsatte midler skal bruges til at skilte ruten samt til markedsføring i samarbejde med Destination Lillebælt og VisitKolding.

Signaturruten ”Christiansfeld-Hejlsminde ruten”

Supercykelrute: Test en elcykel

Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld er et statsstøttet projekt, som Kolding Kommune fik tilskud til fra Supercykelstipuljen i 2015. Strækningen er i alt 14 km og omfatter blandt andet den ny cykelsti mellem Taps og Vonsild samt den ny cykelsti på det nordligste stykke af Haderslevvej mellem Sydbanegade og Agtrupvej. 

Strækningen er interessant i forhold til at teste elcykler som alternativ til at tage bilen. "Elcykeleksperimentet" vil være med til at fremme cyklisme på længere stræk og motivere pendlere med lignende transportafstande til at lade bilen stå og i stedet prøve med en elcykel. Der indkøbes 10 elcykler til formålet.

Supercykelruten mellem Kolding og Christiansfeld

Grøn = eksisterende cykelsti, Rød = nyopført cykelsti

For at aktivere, samt fastholde brugerne til ”elcykeleksperimentet”, skal der ud over indkøb af cykler laves en kampagne, som følger de forskellige brugere gennem hele forløbet. Gennem perioden får 60-70 bilister mulighed for at stille bilen og teste en elcykel over 6-8 uger.

Supercykelsti: Gymnasiekampagne – videreudvikling

Gymnasiekampagnen er et adfærdsprojekt, hvor alle Koldings 4 gymnasieuddannelser gennem efteråret 2017 gennemførte et forløb med fokus på at få flere til at cykle i Kolding.

Det kulminerede med en idefestival, hvor alle 200 elever præsenterede deres i alt 51 projekter for hinanden samt et dommerpanel bestående af blandt andet Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam, TV2 sportens Dennis Ritter og Ulrik Jungersen fra Kolding Kommunes Designsekretariat. På baggrund af adfærdsprojektet er der produceret en film samt et idekatalog. Filmen præsenterer selve adfærdsprojektet og dets proces, mens idekataloget indeholder alle 51 projekter.

De afsatte midler skal gå til at realisere ét eller flere af de mange projekter fra idefestivallen og kan både være kampagner eller fysiske tiltag.

Cykelfremme kommunikation

For at fokusere på cykelindsatsen, så borgere og virksomheder bliver bevidste om, at Kolding er en cykelby med rigtig meget at byde på, skal der sikres genkendelighed og ikke mindst synlighed.

Uspecificerede tiltag:

Der er en rest på 510.000 som ikke er fordelt til konkrete cykelfremmende tiltag. Forvaltningen vil sikre, at der efter sommerferien bliver en politisk drøftelse af hvordan restmidlerne kan bringes i spil.

Forvaltningen har siden 2013 haft en pulje til etablering af mindre vejprojekter. Puljen er brugt til at gennemføre trafikale forbedringer i takt med realiseringen af lokalplaner for bolig- og erhvervsområder. Ligeledes er puljen brugt til at realisere borgerhenvendelser med ønsker om mindre foranstaltninger, der forbedrer sikkerheden eller fremkommeligheden i lokalområdet.

Oprindeligt var puljen på 1 mio. kr. pr. år, men i 2016-2019 er puljen forhøjet til 2 mio. kr. pr. år.

Forvaltningen har noteret projektønsker til puljen på i alt lidt mere end 12 mio. kr. Bruttoliste over disse ønsker er vedlagt som bilag.

Følgende parametre har indgået i udvælgelsen af forslag til, hvilke projekter, der kan indgå i udmøntningen af dette års pulje:

• Forbedring af trafiksikkerhed
• Forbedring af skoleveje
• Samlet vurdering af borgerhenvendelser

Derudover er der valgt ét lidt større projekt, som har stor betydning for udrykningskøretøjers fremkommelighed til/fra det nye akutsygehus i Kolding.

Endelig skal det bemærkes, at der fra sidste års pulje til mindre vejprojekter er overført 1.142.000 kr. Det skyldes, at flere af sidste års projekter blev billigere end forventet, ligesom et enkelt projekt helt udgik. Desuden var der et enkelt projekt (nr. 14 i skemaet nedenfor), som ikke kunne nås at blive gennemført fuldstændigt i 2017. Projektet vil blive afsluttet i 2018.

De enkelte projekter er beskrevet i vedlagte bilag og vist på de efterfølgende kort:

I foråret 2017 blev der udarbejdet en fremkommelighedsrapport for krydset Tøndervej/Vestre Ringgade med en vurdering af løsningsforslag, og deres trafikale effekt, for:

•              Tosporet rundkørsel

•              Forlægning af Seest Bakke

Der blev udarbejdet trafiksimuleringer for begge løsningsforslag, hvoraf det tydeligt fremgik, at en tosporet rundkørsel ikke ville afhjælpe fremkommelighedsproblemerne i området. Derimod viste simuleringerne, at ”Forlægning af Seest Bakke” vil forbedre kapaciteten og trafiksikkerheden i forhold til den nuværende situation.

Teknikudvalget besluttede den 3. april 2017 at følge rapportens anbefaling og valgte dermed, at der skulle arbejdes videre med løsningsforslaget ”Forlægning af Seest Bakke”, og at der samtidig skulle ses nærmere på, hvorvidt det er muligt at forlægge Seest Bakke yderligere.

Der er udarbejdet to skitseforslag til yderligere forlægning af Seest Bakke. Et forslag for 25 meters yderligere forlægning uden ekspropriation og 40 meters yderligere forlægning med ekspropriation. For sidstnævnte er der lavet en trafiksimulering.

Der foreligger således i alt 3 løsningsforslag.

Der er derudover set nærmere på forskellige løsningsforslag til erstatning for Olaf Ryes Gades sydlige tilslutning til Seest Bakke. Følgende 4 muligheder er blevet analyseret:

A.            Konstantin Hansens Vej

B.            Thorbjergvej

C.            Forlængelse af Saxovej

D.           Omlægning af Olaf Ryes Gade Syd

Forlægning af Seest Bakke

Løsningsforslag nr. 1 (det oprindelige):

•      Samlet forlægning på 75 meter fra krydset Tøndervej/Vestre Ringgade

•      Ingen behov for ekspropriation af ejendomme

•      Fornuftig trafikafvikling

•      Optimalt vejforløb i forhold til hastighed og svingbevægelser.

•      God oversigt

•      Anlægsomkostning, ca. 3,7 mio. kr.

Figur 1: Løsningsforslag nr. 1. Forlægning af Seest Bakke. Oprindeligt løsningsforslag fremlagt for Teknikudvalget den 3. april 2017.

Løsningsforslag nr. 2:

25 meters yderligere forlægning mod vest:

•      Samlet forlægning på 100 meter fra krydset Tøndervej/Vestre Ringgade

•      Ingen ekspropriation

•      Ikke anbefalelsesværdig kurveforløb, uhensigtsmæssige vrid mellem dæk og asfalt for tunge transportere

•      Risiko for ulovlige overhalinger grundet breddeudvidelsen i svinget

•      Dårlig oversigt

•      Anlægsomkostning, ca. 3,4 mio. kr.

Figur 2: Løsningsforslag nr. 2. Yderligere 25 meters forlægning af Seest Bakke.

Løsningsforslag nr. 3:

40 meters yderligere forlægning mod vest:

•      Samlet forlægning på 115 meter fra krydset Tøndervej/Vestre Ringgade

•      Ekspropriation af 5 ejendomme på Seest Bakke

•      Hastighedsnedsættende kurveforløb uden vrid for tunge transportere

•      Dynamisk forløb og dermed bedre oversigt

•      Anlægsomkostning, ca. 12,9 mio. kr.

Figur 3: Løsningsforslag nr. 3. Yderligere 40 meters forlægning af Seest Bakke.

Rapporten anbefaler den oprindelige forlægning af Seest Bakke, da dette løsningsforslag giver den bedste trafiktekniske og trafiksikkerhedsmæssige løsning og med en anlægsomkostning på niveau med løsning 2, men langt billigere end løsning 3.

Lukning af Olaf Ryes Gade

Det anses som en væsentlig forudsætning for en bedring af fremkommeligheden på Vestre Ringgade og Tøndervej, at udmundingen af Olaf Ryesgade mod syd lukkes. Denne tilslutning betjener i dag beboere og erhverv på Olaf Ryes Gade, som derfor skal have en alternativ adgangsvej til området.

Nedenfor er der vurderet på forskellige løsningsforslag. Løsningsforslag A - en opgradering af Konstantin Hansens Vej – anbefales.

Løsningsforslag A - Konstantin Hansens Vej:

Der er vurderet på en opgradering og genåbning af Konstantin Hansens Vej, hvor vejforløbet rettes lidt op. Man kan med fordel tilføje en vigepligt på Olaf Ryes Gade syd, således kørsel mellem Konstantin Hansens Vej og Olaf Ryes Gade nord har fortrinsret. 

Fordele/ulemper:

•      Løsningen er den, der samlet giver mindst indgreb i området

•      Tilslutning til Seest Bakke sker uden for køstrækning til krydset Tøndervej/Seest Bakke

•      Problemer med parkeringsforhold til borgere på Konstantin Hansens Vej. Specielt for de to ejendomme på hjørnet mellem Seest Bakke/Konstantin Hansens Vej, som i dag anvender Konstantin Hansens Vej som parkeringsplads, da de ikke har nogen garage

•      Længdefald som nu (68 promille)

•      Nødvendigt med arealerhvervelse på matr.nr. 1299b, Kolding Markjorder 3. afd. Alternativt etablering af en støttemur langs Konstantin Hansens Vej

•      Erstatning af skur på matr.nr. 1299a, Kolding Markjorder 3. afd.

•      ÅDT på 1.471. Forholdsvis høj ÅDT for en boligvej. Skyldes formodentlig erhverv samt mulighed for parkering i området. Dog ingen væsentlig kødannelse på Konstantin Hansens Vej.

•      Konstantin Hansens Vej er en privat fællesvej, der skal ændres til offentlig vej.

Figur 4: Løsningsforslag A. Opgradering af Konstantin Hansens Vej.

Løsningsforslag B - Thorbjergvej:

Der er set nærmere på en løsning, hvor Thorbjergvej åbnes for gennemkørsel. Dette kunne både være sammen med genåbning af Konstantin Hansens Vej eller som eneste adgangsvej mod syd.

Fordele/ulemper:

•      Der er flere beboere på Thorbjergvej end på Konstantin Hansens Vej, som vil blive berørt af løsningen. Derudover vil beboerne på Olaf Ryes Gade imellem Saxovej og Thorbjergvej ligeledes opfatte denne genåbning som en gene, da trafikken nu ledes forbi dem

•      Der er et skarpt sving på Olaf Ryes Gade inden Thorbjergvej, som ikke er velegnet for tunge transportere, specielt grundet vejens stigning og parkering langs vejen. Stor risiko for materielskade

•      Ved åbning sammen med åbning af Konstantin Hansens Vej vil det fordele trafikanterne imellem de to veje og derved ikke belaste Konstantin Hansens Vej i så høj grad

•      Ved åbning af Thorbjergvej uden åbning af Konstantin Hansens Vej, vil hele belastningen (ÅDT 1.471) belaste Thorbjergvej samt Olaf Ryes Gade på strækningen imellem Saxovej og Thorbjergvej

•      Borgerne på Olaf Ryes Gade er absolut ikke interesserede i at lede trafikken nord på via Olaf Ryes Gade. Specielt ikke lastbiltrafikken

Figur 5: Løsningsforslag B. Opgradering af Thorbjergvej.

Løsningsforslag C - Forlængelse af Saxovej:

Der er vurderet på en tilslutning til det eksisterende signalanlæg på Vestre Ringgade ved SuperBrugsen, således at dette ændres til et firbenet signalreguleret kryds med forlængelse af Saxovej.

Fordele/ulemper:

•      Risiko for genvejskørsel via Olaf Ryes Gade

•      Forsinkelser for trafikken på Vestre Ringgade samt afviklingen fra Tøndervej øst. Signalfasen, der tillader grønt for Saxovej, forsinker gennemfarten på Vestre Ringgade, der nu skal holde tilbage i krydset, hvilket ligeledes forsinker afviklingen fra Tøndervej øst, da shuntsporet vil have køophobning tilbage til Tøndervej øst, når der er grønt fra Saxovej

•      Problemer for trafikanter fra Tøndervej vest til Ålegården, da det ikke vil være muligt at nå at skifte spor til højresvingssporet. Hvis signalanlægget ved SuperBrugsen aktiveres yderligere, vil denne rute blive yderligere begrænset

Figur 6: Løsningsforslag C. Signalanlæg ved SuperBrugsen.

Løsningsforslag D - Omlægning af Olaf Ryes Gade Syd:

Efter forespørgsel fra borgerne er der vurderet på at bibeholde den sydlige tilslutning til Seest Bakke.

På lokalrådsmøde den 25. april 2017 spurgte de fleste borgere fra Olaf Ryes Gade ind til, hvorvidt det var muligt at bibeholde den sydlige adgang trods det nye forløb af Seest Bakke.

Efterfølgende er der kommet kommentarer til at bibeholde den sydlige tilslutning ved en ekspropriation af matr.nr. 1238d, Kolding Markjorder 3. afd. (gul markering i kortet).

Fordele/ulemper:

•      Ekspropriation af matr.nr. 1238d, Kolding Markjorder 3. afd., (gul markering)

•      Tilslutning til Seest Bakke er inden for køstrækningen for krydset Tøndervej/Seest Bakke, hvilket betyder, at det vil være svært at komme ud fra Olaf Ryes Gade

•      Risiko for bagendekollisioner og tilbagestuvning i krydset Tøndervej/Seest Bakke grundet opbremsning inden højresving ind på Olaf Ryes Gade

•      Ikke anbefalelsesværdigt kurveforløb i henhold til vejreglerne.

•      Vil være en forværring af den eksisterende trafiksikkerhedsmæssige dårlige udformning