Dagsorden eller referat

Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer at holde deres udvalgsmøder på forskellige virksomheder og hos samarbejdspartnere for at få et indblik i det lokale arbejdsmarked. Denne gang holdes udvalgsmødet på IBC, hvor udvalget vil få en rundvisning i Social- og Sundhedsskolens lokaler og høre om uddannelserne der. Direktør på Social- og Sundhedsskolen, Anne Mette Vind, holder et kort oplæg og viser efterfølgende rundt på skolen.

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende uddannelsesinstitution under staten, som udbyder erhvervsuddannelser samt efter- og videreuddannelse inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Skolens vision er at være en professionel og bæredygtig uddannelsesinstitution, der danner og uddanner professionelle velfærdsmedarbejdere.

Skolen har afdelinger i Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens med 700 årselever og 135 medarbejdere. Her uddannes og efteruddannes personale til Fredericia, Vejle, Kolding, Horsens og Hedensted Kommune samt til Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Afdelingen i Kolding er placeret på IBC, og på afdelingen udbydes Grundforløb 1 og Grundforløb 2. Der er i alt 2-3 hold af gangen i Kolding, hvor der er 5-6 undervisere. Når eleverne skal på social- og sundhedshjælperuddannelsen, samt social- og sundhedsassistentuddannelsen, foregår det på skolens afdeling i Fredericia.

Dagsorden for Arbejdsmarkedsudvalgets møde denne måned vil være præget af temaet omkring de unge med fokus på bl.a. social- og sundhedsuddannelserne, arbejdet med at få dimittender i arbejde og data på ungeområdet.

Allerede i dag er der mangel på medarbejdere til ældreplejen, og prognoserne peger på, at personalemanglen bliver et stort problem om få år, når en del går på pension, og antallet af ældre stiger, samtidig med at befolkningen i almindelighed lever længere. For at undgå at komme i en situation, hvor der ikke kan rekrutteres det fornødne personale til Kolding Kommunes hjemmepleje og plejehjem, er der på tværs af kommunen sat ind for at få flere i gang med en social- og sundhedsuddannelse.

Fokus er på alle aldersgrupper, dvs. fra de helt unge der skal vælge, hvilken uddannelse de skal gå i gang med og over til de ledige, der skal i gang med en uddannelse eller har behovet for en omskoling. I denne sag gives et kort overblik over de muligheder, der er etableret. 

SOSU-uddannelserne for de unge
For at inspirere de unge til at vælge denne uddannelse, deltager skolen på Uddannelses- og Fritidsjobmesse d. 14. oktober 2021 og også på EUD Uddannelsesdating d. 27. oktober 2021.

Desuden er der deltagelse i brobygningsforløbene for 9. og 10. klasser i foråret og efteråret, og også i den udvidede brobygning for alle almene 10. klasser på Brændkjærskolen.

KLAR TIL SOSU

KLAR TIL SOSU er et opkvalificeringsforløb for ledige til det sundhedsfaglige område, skabt og drevet i et tæt samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen SOSUFVH, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune og Jobcenter Kolding.

Forløbet er bygget op omkring AMU-kurserne ”Praktisk hjælp til ældre”, ”Grundlæggende matematik” og ”Dansk faglig skrivning” samt praktik i kommunens ældrepleje. Formålet med KLAR TIL SOSU er at rekruttere elever til social- og sundhedsuddannelserne og opkvalificere ledige til ufaglært beskæftigelse på plejehjem eller i hjemmeplejen.

Det tætte samarbejde skole, forvaltning og jobcenter imellem sikrer en høj kvalitet i forløbet, hvor deltagerne oplever et klart mål med kurset: Uddannelse eller beskæftigelse. Allerede på infomødet informeres deltagerne om deres muligheder efter at have gennemført KLAR TIL SOSU. Det gælder både beskæftigelse og uddannelsesveje herunder de økonomiske muligheder i bl.a. Uddannelsesløftet og Voksenlærlingeordningen.

Resultater fra KLAR TIL SOSU er p.t., at ud af de første 60 ledige, der er begyndt på KLAR TIL SOSU, har halvdelen valgt at gå videre i uddannelse med optagelse på GF2 og få en elevaftale med Kolding Kommune.

Nogle voksne ledige har ikke mulighed for at fortsætte i SOSU-uddannelsen, fordi de ikke kvalificerer sig til uddannelsesløft og voksenlærlingetilskud. For denne gruppe har KLAR TIL SOSU givet dem mulighed for at blive ansat som ufaglærte inden for området. Efter et års ansættelse har de optjent rettigheden til at fortsætte i uddannelse via en voksenelevaftale.
 

Det tætte samarbejde mellem SOSU-skolen og på tværs i Kolding Kommune mellem HR-afdelingen og Jobcenter Kolding har betydning for, at ledige og arbejdssted matches godt, og at der efter endt forløb er mulighed for at starte i en elevaftale. I forhold til at sikre sig mod frafald, sker der en screening af kandidaterne, så der vælges et arbejdssted, der matcher de lediges situation i forhold til kørekort, cykel, bopæl, børn der skal afleveres/hentes og lignende.

Alderssammensætningen har en vis bredde, og på det nuværende hold strækker den sig fra 21 til 58 år, hvor flere af deltagerne er oppe i halvtredserne. I forhold til etnicitet er repræsentationen på det hold, der netop er startet, 50% etniske danskere og 50% deltagere af anden etnisk oprindelse end dansk.

Kolding Kommune ændrede forvaltningsstrukturen i foråret 2019. I forlængelse heraf blev et nyt Ungeområde oprettet. Ungeområdet består af Ungeenheden (fra jobcentret), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Ungdomsskolen, Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) og Modtagelse & Service (tidligere Økonomisk Rådgivning).

Dertil kommer samarbejdet omkring Studieby Kolding – herunder specielt Kolding Uddannelsesråd.

Ungeområdet har mange snitflader og samarbejder med andre dele af kommunen og eksterne parter. Det gælder f.eks. Sundheds- og Socialforvaltningen, Skoleområdet og det øvrige beskæftigelsesområde, som er nære samarbejdspartnere. Særligt samarbejdet omkring den sammenhængende kommunale ungeindsats er vigtig, da den skaber rammen om samarbejdet mellem uddannelses-, beskæftigelses- og socialområderne. Eksternt har Ungeområdet et tæt samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Ved oprettelsen af Ungeområdet var intentionen, at de unge skal mødes, hvor de er - både menneskeligt og fysisk. Det betød også, at de unge ikke nødvendigvis skulle komme på jobcentret, men i stedet kunne forblive i relevante uddannelsesmiljøer. Etableringen af Ungeområdet muliggjorde et tættere samarbejde mellem især UU og dem, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen for unge.

Formålet med at samle et Ungeområde er at få gjort de unge klar til voksenlivet med uddannelse og arbejde. Det klarer langt de fleste unge selv, men nogle unge har brug for vejledning, rådgivning og hjælp til at komme i gang og blive klar til job eller uddannelse.

Et af de store politiske mål for Ungeområdet er at komme under 500 unge på uddannelseshjælp. I juli 2019 var der 523 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp, mens tallet i juli 2021 var faldet til 449.

Et andet politisk fokusområde er den styrkede indsats for jobklare ledige, og i Ungecentret handler det primært om at hjælpe a-dagpengemodtagere under 30 år videre i job eller virksomhedsrettede aktiviteter. I juni 2019 var der i alt 329 fuldtidspersoner på a-dagpenge under 30, og i juni 2021 var det faldet til 237 fuldtidspersoner. Dette behandles nærmere i punktet om samarbejdet om at få flere dimittender i job.

Ungechef, Søren Bork Hansen, holder et oplæg på mødet, hvor status og resultater gennemgås.

Rockwoolfondens interventionsenhed har udviklet og designet indsatsen Back In Business, hvor øget brug af erhvervspraktik er omdrejningspunktet for at støtte unges vej videre i uddannelses- og arbejdslivet. Projektet er en designindsats, som løbende videreudvikles, spredes og re-designes.  I tiltaget integreres erhvervspraktikkerne i elevernes læring og skolegang dvs. at eleverne oftere er i erhvervspraktik end ved den normale en uges erhvervspraktik.

Centralt i Back in Business står muligheden for virksomhedstilknytning. Gennem tilknytning til virksomheder får eleverne erfaringer med verden uden for skolens mure. Her får de et lærested, hvor der er mulighed for at afprøve, udforske og danne relationer med flere voksne og ældre unge, og de får adgang til oplevelser, hvor de føler sig kompetente og oplever at de kan bidrage meningsfuldt.

Indsatsen understøtter visionerne i Ungepolitikken, og Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning om obligatorisk erhvervspraktik i ottende klasse på alle folkeskoler. Beslutningen om obligatoriske erhvervspraktik støttes af flere understøttende tiltag f.eks. Praktikportalen i samarbejde med Business Kolding, ansættelsen af en erhvervspraktikkoordinator og gode virksomhedssamarbejder. Back in Business er en indsats som støtter arbejdet med erhvervspraktik i folkeskolen og virksomhedssamarbejde.  

Et Back in Business forløb begynder med, at eleverne kommer i op til tre ugers erhvervspraktik i hver deres virksomhed. Når eleverne vender tilbage til skolen, udvikler og afprøves sammen med elever og skoleledelser forskellige formater for, hvordan eleverne fortsat kan få erfaringer og relationer i virksomheder. Det kunne fx være gennem tilknytning til virksomheden en dag om ugen, nye praktikker i andre virksomheder, fritidsjob, eller andet. Forløbende af erhvervspraktik designes derved til den enkelte elev, skole og virksomhed.

Back in Business i Kolding

Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret i Kolding har drøftet, hvordan et partnerskab om Back in Business i Kolding Kommune kunne se ud, med et særligt fokus på i fællesskab at undersøge og afprøve indsatsen Back in Business i Kolding.

Formålet med Back in Business i Kolding er at undersøge, om et udskolingstilbud med øget tilknytning til arbejdsmarkedet og med forpligtende ungefællesskaber kan skabe gode livsbaner for unge, så de i en højere grad opnår tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse efter grundskolen. Back in Business giver elever i 8. klasse mulighed for at gøre sig nye og forskellige erfaringer, for at skabe sig relationer og for at have indflydelse på de rammer, de indgår i.

Igennem tilknytning til virksomheder, som er en del af elevernes skolegang, udvider Back in Business elevenes horisont mod den verden, de skal agere i. Eleverne får mulighed for at få flere praktikforløb uden for skolen, som en del af deres udskoling. Praktikforløbende tilrettes den enkelte unges behov. Samtidig får de unge adgang til fællesskaber med andre unge, der også er med i Back in Business.

Partnerskab mellem Rockwool Fondens interventionsenhed og Kolding kommune

Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret i Kolding Kommune ønsker at indgå i et partnerskab for skoleårene 2021/2022 og 2022/2023 om at udvikle og afprøve udskolingsindsatsen Back In Business i lille skala (to skoler) med henblik på efterfølgende implementering af indsatsen i hele Kolding Kommune, hvis indsatsen viser sig lovende.

Partnerskabet vil særligt videreudvikle fire elementer af Back in Business; 1) afprøvning af model for virksomhed samarbejde, 2) afprøvning af koncept for ungdomsfællesskaber 3) udvikling af koncept for skoleledernes deltagelse i Back in Business og 4) udvikling og afprøvning af koncept for partnerskab mellem Kolding Kommune og Back in Business.

Ansøgning til Rockwoolfondens bestyrelse

I partnerskab mellem Rockwoolfondens Interventionsenhed og Ungecentret ansøges Rockwoolfondens bestyrelse om 850.000 kr. over en toårig periode til brug for frikøb af medarbejder i Kolding og understøttende materialer. Herefter forventes Back in Business at være indkørt i Kolding Kommune med de nødvendige understøttende funktioner, hvorved Kolding kan varetage funktionen uden yderligere tilførte eksterne midler.

Såfremt udvalget giver mandat til ansøgningen, og denne tilgodeses af bestyrelsen i Rockwool, vil repræsentanter fra Rockwoolfondens interventionsenhed, skolechefen og ungechefen præsentere Back in Business for både Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i oktober 2021.

På mødet vil Ungechef Søren Bork Hansen uddybe baggrunden for ansøgningen.

Kolding Kommune, Business Kolding, SDU, Designskolen, UC SYD og IBA har indgået samarbejde om at få flere unge i job. I første omgang blev samarbejdet startet henover sommeren i 2020 på baggrund af Covid-19 og herunder bekymringen for, at mange nyuddannede unge ville stå uden job efter endt uddannelse.

Det ser dog ikke ud til, at antallet af ledige nyuddannede ligger højere end før Covid-19. Alligevel vurderes det, at der fortsat er et solidt grundlag for at arbejde med at få flere dimittender hurtigere i job. Den opgave har alle organisationerne fælles interesse i at finde bedre løsninger for.

Samarbejdet har fokuseret på fire ”spor”:

1. Opbygning af Start-up Club Kolding – iværksætteri og freelancere. Opbygge et stærkt miljø for det på tværs af institutioner og organisationer
2. Kampagne for at få flere studerende til at få øjnene op for lokale virksomheder, og at virksomhederne får øjnene op for de studerende – også i Trekantområdet
3. Opbygning af informationsplatform til nyuddannede i Kolding. Nyuddannetikolding.dk
4. Data på jobmarkedet i Kolding og de omkringliggende kommuner.

Der gives her en kort status på de fire spor i samarbejdet.

Samarbejdet har øget fokus på dimittendernes muligheder for freelancearbejde og iværksætteri. Dimittenderne skal se, at der er andre veje til selvforsørgelse end traditionelt lønarbejde. Det vil være et fokusområde hos både uddannelsesinstitutionerne, Business Kolding og Ungecentret. Derudover vil samarbejdet øge fokus på dimittendernes muligheder for freelancearbejde og iværksætteri.

Der er etableret en ”Start-up Club Kolding”, som samler iværksætteri- og freelancetiltag på tværs af institutionerne. Ligeledes har der været stort fokus på at få etableret fælles maker-space adgang og muligheder. Start-up Club tiltaget har været ramt af corona og udfordringerne ved at samles fysisk. Der gennemføres i september prøvehandlinger omkring maker-space faciliteter. Der er et ønske i samarbejdet om at løfte iværksætteri, freelance og maker-space initiativerne ud af gruppen og give det nyt liv andre steder.

Der er ligeledes udviklet en ny portal sammen med Business Kolding og videregående uddannelser. Portalen samler relevante værktøjer for dimittender, f.eks. vejledninger til CV, ansøgninger, hjælp fra tekstforfattere osv. Det skal gøre det nemmere for dimittenderne at få adgang til vejledning i jobsøgningen.

Der gennemføres henover de kommende måneder en kampagne for at få flere studerende til at få øjnene op for lokale virksomheder, og at virksomhederne får øjnene op for de studerende – også i resten af Trekantområdet. Herunder at de præsenteres for de mange jobåbninger og muligheder i lokalområdet. På mødet vises to af de videoer, der bliver en del af kampagnen.

I løbet af 2021 er der gennemsnitligt afsluttet ca. 45 forsikrede ledige under 30 år til arbejde eller uddannelse hver måned. De fleste af disse forsikrede ledige er dimittender.

Kontanthjælp er oprindeligt tænkt som en midlertidig ydelse, men over årene har det inden for beskæftigelsesområdet udviklet sig til at blive en mere permanent forsørgelse, som borgerne modtager, fordi de er syge eller endnu ikke er klar til at gå i job. Over de sidste år har der derfor været igangsat flere indsatser for at finde en afklaring sammen med borgerne, så de kommer videre i deres forløb.

Et af de tidligere projekter var ”Flere skal med”, hvor fokus var på at afklare borgerne bl.a. omkring en eventuel førtidspension. Af nuværende projekter er f.eks. ”Personlig borgerbudgettering” og ”En ny start for flere – sociale effektinvesteringer”. Samtidig med at der igangsættes forskellige projektforløb for nogle borgere, fortsætter den almindelige beskæftigelsesindsats for den øvrige del af borgerne med samtaler, praktik, mulighed for mentor osv. Der er tilsvarende tilbud om økonomisk rådgivning, tandbehandling, samarbejde med social- og sundhedsområdet og den regionale psykiatri. Alt sammen indsatser, som kan hjælpe til at få en hverdag til at fungere, så ressourcerne til at komme i praktik eller ud i enkelte timer på en virksomhed kan lykkes.  

En afklaring efter lang tid på kontanthjælp

I januar 2021 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at igangsætte et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 20 år, der har været på kontanthjælp i otte ud af de sidste ti år. Projektet var udmeldt til alle kommuner og indeholder nogle rammesatte kadencer og skabeloner for afholdelse af møder og forløb. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der er tovholder for projektet og samtidig kontrollerer data og følger op på resultaterne. Ved opstart af projektet havde STAR udvalgt de 284 borgere, som skulle deltage i dette afklarende forløb efter de kriterier, de har vedtaget.

Et tværgående step up møde

Centralt i projektet er nogle tværgående møder, hvor jobcentret sidder for bordenden med tværfaglig deltagelse. Kernen i projektet er en afklaring af, hvad der skal til for at få borgeren videre hen mod arbejdsmarkedet. Typisk vil dette være at komme i gang med en virksomhedspraktik, og på dette afklarende møde lægges der en koordineret plan sammen med borgeren.

Tilgangen til borgerne er ikke ny, da inddragelse og egne ønsker til, hvad der skal ske, er en del af alle samtalerne med borgerne. Det nye ved dette projekt er det brede tværfaglige møde mellem borgeren og de forskellige instanser, der har betydning for vedkommendes liv. Det kan være socialområdet, egen læge, psykiatri, pårørende eller andre. Desuden deltager medarbejdere fra kommunens sundhedsområde og socialområde også. Det betyder, at ønsker eller udfordringer med det samme kan afklares, så et koordineret forløb kan sættes i gang.

Det er oplevelsen både blandt medarbejdere og borgere, at tværfagligheden i møderne giver en oplevelse af effektive arbejdsgange på tværs, da alle relevante parter inddrages med det samme, og usikkerheder afklares hurtigere.

De foreløbige resultater af projektet

Juni 2021 udsendte STAR en monitoreringsrapport med et samlet overblik over de foreløbige resultater fra alle de deltagende kommuner. Målet i projektet er, at i en given måned i 2022 skal 80% af målgruppen være overgået til job, uddannelse, afklaret til anden ydelse, lønnede timer, virksomhedspraktik eller i løntilskud.

I Kolding har Arbejdsmarkedsudvalget vedtaget ”Politik for det rummelige arbejdsmarked”, hvor der er sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Derved er tilgangen til borgere på kontanthjælp, at det er vejen ud på arbejdsmarkedet, der fokuseres på først, og som indsatserne planlægges efter. Først når det er helt afklaret, at dette ikke kan lade sig gøre, begynder arbejdet hen mod et ressourceforløb eller en førtidspension. Denne tilgang præger alle indsatser for gruppen af borgere på kontanthjælp.

I forhold til dette projekt betyder det derfor, at tallene fra monitoreringen fra juni 2021 viser, at Kolding ligger meget lavt i forhold til de øvrige kommuner med at afklare borgere i projektet til en førtidspension. Kolding ligger på 4%, mens gennemsnittet for de øvrige kommuner er på 18%. I forhold til projektets resultatkrav ligger vi p.t. på 29% ud af de krævede 80%, hvor det er fordelt med 10% til lønnet beskæftigelse, 4% til anden ydelse og 15% i virksomhedspraktik. Gennemsnittet for de øvrige kommuner på virksomhedspraktik er 8%.

Tallene i denne rapport er indikation for, at vi møder borgerne med en tro på, at deres kompetencer også er et vigtigt bidrag på arbejdsmarkedet. I Kolding Kommune ligger vi på landsgennemsnittet i forhold til tilkendelser af førtidspension, men vi ligger over landsgennemsnittet, hvad angår tilkendelser af fleksjob. Igen understøtter niveauet den valgte linje. I forlængelse heraf skal det understreges, at de borgere, der ikke kan finde en plads på arbejdsmarkedet, får deres førtidspension. I forhold til projektet kan det vise sig ved en senere monitorering, at tallet stiger, fordi de forskellige muligheder er afprøvet.

Elementer med potentiale for forbedring i projektet

Det centrale element i selve arbejdet er step up mødet med borgeren. Her samles alle relevante fagligheder i en fælles snak og afklaring med borgeren. Og på dette møde aftales den plan, som skal sikre afklaringen, der er essensen i projektet. Nogle borgere og deres pårørende fungerer fint med møderne og tager en aktiv rolle i at lægge en plan, mens det for nogle af de svagere eller mere usikre borgere kan være en overvældende oplevelse at møde et så stort forum til en snak om deres egen situation.

Nedenfor skitseres derfor forslag til tre forbedringer af projektmodellen:

• 40 – 20 – 40

Inden for ledelse og efter- og videreuddannelse arbejdes der med en model med 40 – 20 – 40, og hvis man lægger den ned over dette projekt med step up møder, hvor der lægges en plan for de kommende seks måneder, kunne det så således ud:

• 40% på forberedelse
• 20% på selve mødet
• 40% på opfølgning.

Omsat til dialogen med borgerne kunne det betyde, at rådgiver bruger 40% på at forberede borgeren på det kommende step up møde. Dvs. en forklaring og dialog omkring, hvem der deltager i mødet, hvad skal der ske og vigtigst af alt – hvilke tanker og overvejelser vil være gode at gøre inden mødet. Tilsvarende skal der bruges den samme mængde tid til opfølgning umiddelbart efter mødet. Hvordan var oplevelsen af mødet? Er der nogle uklarheder? Ejerskab til planen? Næste skridt osv.? Kort og godt – den vigtigste del af forløbet ligger før og efter mødet. 

• En film/visuelt materiale om step up mødet og planen

I dialogen og forberedelse mellem rådgiver og borger kan det være en hjælp, hvis rådgiver f.eks. kan vise en film/visuelt materiale af, hvordan mødet kommer til at foregå, og hvad der sker på mødet. Det kan hjælpe til at afmystificere mange fordomme og bekymringer omkring, hvad der skal ske, og hvad der bliver besluttet på deres vegne.

• Online deltagelse

I forbindelse med nedlukningen under coronaepidemien blev der gjort mange erfaringer med digitale møder. For nogle borgere kan det være en hjælp, hvis de kan få lov til at gennemføre møderne hjemmefra, hvor rådgiver f.eks. sidder sammen med dem og deres pårørende/bisidder. På den måde kan det være mindre angstfremkaldende end at sidde sammen med mange i et stort rum.

Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, vil holde et oplæg på dagen og uddybe yderligere om de foreløbige resultater fra projektet og forslag til nye tiltag.

Mangel på arbejdskraft som en udfordring

Tal fra Danmarks Statistik viser en rekordstor mangel på arbejdskraft på landsplan. Udfordringen gør sig også gældende i Kolding Kommune. Samtidig er antallet af ledige meget lavt i Kolding, og udenlandsk arbejdskraft i Kolding er på et højt niveau.

Manglen på arbejdskraft i brancherne hoteller, restauranter og rengøring m.v. er steget kraftigt siden sidste år og niveauet er nu det højeste, der er målt siden statistikken vedrørende mangel på arbejdskraft påbegyndtes i 2011.

Status på ledighed

Ledigheden er faldet kraftigt siden et topppunkt under coronakrisen på arbejdsmarkedet.

I Kolding var ledighedsprocenten i juli 3,1 pct. I RAR Syd 3,0. Landstallet 3,8 pct. I Kolding svarer en ledighed på 3,1 pct. til 1.445 fuldtidsledige. Fra juni til juli faldt dette antal med 23 fuldtidsledige. I juli afsluttede Jobcenter Kolding og Ungecentret 202 personer til arbejde eller uddannelse. Der er således tale om en meget dynamisk gruppe, hvoraf en stor del kun er kortvarigt i systemet imellem job.

Fakta om gruppen af jobparate ledige:

• 186 er jobparate kontanthjælpsmodtagere i juli
• 1.081 er forsikrede ledige
• Heraf er 138 i et forløb ved en A-kasse, der løber de første tre måneder af ledigheden
• Heraf er 342 langtidsledige med en ledighed på over 42 uger det seneste år
• Heraf er 339 ledige dimittender hvilket er en stigning på 57 fra juni – men på niveau med sidste år
• 140 var i virksomhedspraktik eller løntilskud i juli måned

Tiltag igangsat af Jobcenter Kolding og Ungecentret for at imødegå arbejdskraftmangel

Den store mangel på arbejdskraft kræver en indsats fra mange parter på arbejdsmarkedet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i 35 kommuner nu er den laveste siden juni 2010. - heriblandt er Kolding Kommune. I denne arbejdskraftsmangel er Jobcenter Kolding og Ungecenter Kolding kun en del af den samlede løsning. Jobcentret og Ungecentret har igangsat de følgende tiltag for at koble ledige med brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft:

• Særlig rekrutteringsindsats for social- og sundhedspersonale i samspil med Senior- og Sundhedsforvaltningen og FOA.

• Der er i foråret igangsat et samarbejde om rekruttering med Kolding Fjord, Comwell og Scandic med mulighed for opkvalificeringsforløb på Hansenberg og AMU Syd. Herunder også inddragelse af 3F i forhold til at finde egnede kandidater.

• Særlig dimittendindsats initieret af Ungeområdet i maj, hvor alle dimittender kaldes til samtale med 14 dages interval. Indsatsen er etableret i samspil med Business Kolding, SDU, Designskolen, IBA og UC Syd.

• Der er gennemført 1.124 servicekald til virksomheder i foråret 2021 og der gennemføres en ny runde i det tidlige efterår med særligt fokus på arbejdskraft til julehandelen. Opkaldene i foråret har blandt andet resulteret i 66 rekrutteringer, 34 små- og fleksjobs, 7 voksenlærlinge. Herudover er der aftalt 168 møder med virksomheder, der enten ønsker besøg af en virksomhedskonsulent for en generel orientering om jobcenterets ydelser eller mere specifikt i forhold til at hjælpe borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet igen. Særligt at bemærke har der været stor interesse for at høre til elever/voksenlærlingeordningen (33) samt erhvervspraktik (43).

• Jobcenteret har modtaget 546 jobordrer i første halvår af 2021, hvoraf 393 var til faste stillinger, mens 151 var vikariater. Jobcenteret har indtil juliopgørelsen besat 271 stillinger, en del af jobordrerne er forsat åbne. Det har primært været virksomheder inden for produktion, lager, service, kontor og transport, der har henvendt sig.

• Der laves ugentlige webinarer med råd og vejledning omkring jobsøgning, formidling af konkrete stillinger samt samarbejde med konkrete virksomheder med ledige stillinger.

Udenlandsk arbejdskraft i Kolding

Overordnet er antallet af fuldtidsbeskæftigede (dansk og udenlandsk) i Kolding Kommune steget med ca. 1.000 fuldtidsbeskæftigede siden starten af 2020. En del af arbejdsstyrken er udenlandsk arbejdskraft. Under de nationale nedlukninger har der været mindre nedgange i den udenlandske arbejdskraft i Kolding, men overordnet set har niveauet været rimelig konstant i 2020.

I løbet af 2021 er antallet af fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab steget markant. Derfor udgør udenlandsk arbejdskraft nu en større andel af det samlede antal beskæftigede i Kolding Kommune. I juni 2021 udgjorde udenlandsk arbejdskraft 5,3 % ud af det samlede antal beskæftigede mod 4,8 % før Corona. Dermed har Kolding haft en større stigning i antallet af udenlandske beskæftigede end resten af landet. Udvikling gælder for de med statsborgerskab fra et EU/EØS/EFTA land herunder de østeuropæiske lande. Størstedelen af den udenlandske arbejdskraft i Kolding kommer fra Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen.

Stigningen i antallet af fuldtidsbeskæftigede med udenlandsk statsborgerskab er særlig sket i brancherne ’byg- og anlæg’ og ’rengøring og andre operationelle services’, som også er de brancher, der har størst mangel på arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsudvalget uddeler hvert år §18 midler på frivillighedsområdet til etniske minoriteter. §18 midlerne for 2022 udgør i alt 523.000 kr.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens §18. Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at der skal lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for Integration og international arbejdskraft:

• Virksomhederne får aktiv hjælp og støtte til at modtage udenlandsk arbejdskraft
• Internationale studerende får bedre mulighed for bosætning i Kolding Kommune
• Alle uanset etnisk oprindelse bidrager gennem et aktivt arbejdsliv
• Det danske sprog er en naturlig del af integrationen og arbejdslivet
• Uddannelse er vejen til et godt arbejdsliv
• Aktivt samarbejde med civilsamfundet i Kolding Kommune
• Borgere med anden etnisk herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding Kommune.

Tilskuddet gives under forudsætning af, at der ikke ydes religiøs aktivitet.

Der er tre etniske foreninger, som har ansøgt om tilskud for 2022 i henhold til Servicelovens §18, og der er samlet set ansøgt om 287.000 kr.

Herudover har Dansk Flygtningehjælp ansøgt om 410.000 kr., en ansøgning, som behandles i et særskilt punkt på dagsordenen. Det betyder, at der samlet set er ansøgt om §18 midlerne på frivillighedsområdet for 697.000 kr., og der er en ramme på 523.000 kr.

Skærpet fokus på frivillighed, samarbejde, netværk, beskæftigelse og uddannelse

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 4. juni 2020, at de eksisterende kriterier skal suppleres med, at foreningerne i deres ansøgning om §18 midler skal have fokus på en eller flere af nedenstående aktiviteter: 

• Arrangementer, hvor der samarbejdes med øvrige foreninger, organisationer og/eller virksomheder
• Arrangementer og/eller initiativer, hvor der også er mulighed for at komme i dialog med etniske danskere
• Initiativer som støtter op om, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritidsjob
• Aktiviteter, som understøtter kvinder med anden etnisk baggrund i at komme i beskæftigelse
• Netværksarrangementer/møder, som skaber platform for, at foreningerne kan udvide deres samarbejdsflader og netværksdannelse.

Forvaltningen har gennemført en besøgsrunde hos de foreninger, som har ansøgt om §18 midler, og der er udarbejdet et samlet resumé over ansøgningerne, der er vedhæftet som bilag.

Det foreslås at bevilge midler til aktiviteter, der støtter op omkring netværksdannelse, lektiehjælp, uddannelse, ligestilling og fritidsaktiviteter. Med det afsæt har forvaltningen udarbejdet nedenstående forslag til fordeling af midlerne:

Ansøgere, som har  Ansøgt Indstillet Ansøgt Indstillet

søgt tidligere år:  2021 2021 2022 2022

1. Kurdisk Forening  85.000 13.000 72.000   15.000

2. Bosnisk Kulturcenter  55.500 22.000 50.000 25.000

3. Somalisk Forening  135.000 57.000 165.000 53.000

4. Nyd Bare Danmark  100.00 20.000 -   -

5. Dansk Flygtningehjælp  410.000 390.000 410.000 410.000

    Frivilliggrupper i Kolding

I alt   785.500 502.000 697.000 503.000

Udviklingspulje 2021

I 2021 blev det besluttet at reservere 20.000 kr. til en udviklingspulje, som skulle støtte op omkring initiativer, der kan øge etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv. ByLiv Kolding, Get2Sport og Aktiv Fritid har i fællesskab ansøgt om 20.000 kr. fra puljen og har

igangsat et basket-hold for unge i Skovparken, et Taekwondo-hold for kvinder og i samarbejde med Munkevængets skole givet børn og unge mulighed for at låne en cykel og få undervisning i at håndtere den.

Der er i lighed med 2021 reserveret 20.000 kr. til en udviklingspulje, som kan støtte op omkring etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv.

Arbejdsmarkedsudvalget bevilger hvert år §18 midler på frivillighedsområdet for etniske minoriteter. §18 midlerne for 2022 udgør i alt 523.000 kr.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives efter bestemmelserne i Servicelovens §18. Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at der skal lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for Integration og international arbejdskraft:

• Virksomhederne får aktiv hjælp og støtte til at modtage udenlandsk arbejdskraft
• Internationale studerende får bedre mulighed for bosætning i Kolding Kommune
• Alle, uanset etnisk oprindelse, bidrager gennem et aktivt arbejdsliv
• Det danske sprog er en naturlig del af integrationen og arbejdslivet
• Uddannelse er vejen til et godt arbejdsliv
• Aktivt samarbejde med civilsamfundet i Kolding Kommune
• Borgere med anden etnisk herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding Kommune.

Tilskuddet ydes under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs aktivitet.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding har fremsendt årsregnskab for 2020 samt budget og ansøgning om étårigt tilskud i henhold til Servicelovens §18 på 410.000 kr. for 2022.

Bevillingen for 2021 udgjorde 390.000 kr.

Skærpet fokus på frivillighed, samarbejde, netværk, beskæftigelse og uddannelse

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 4. juni 2020, at de eksisterende kriterier skal suppleres med, at foreningerne i deres ansøgning om §18 midler skal have fokus på en eller flere af nedenstående aktiviteter: 

• Arrangementer, hvor der samarbejdes med øvrige foreninger, organisationer og/eller virksomheder
• Arrangementer og/eller initiativer, hvor der også er mulighed for at komme i dialog med etniske danskere
• Initiativer som støtter op om, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritidsjob
• Aktiviteter som understøtter kvinder med anden etnisk baggrund i at komme i beskæftigelse
• Netværksarrangementer/møder som skaber platform for, at foreningerne kan udvide deres samarbejdsflader og netværksdannelse.

Om Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding er en selvstændig forening, som har til formål at medvirke til at fremme flygtninge og indvandreres integration i lokalsamfundet og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtninge, indvandrere og den øvrige befolkning.

Frivilliggrupperne er lokaliseret flere forskellige steder i Kolding og vil i 2022 være forankret i følgende grupper:

• Café med hverdagsrådgivning/sprogtræning i Frivillighuset
• Rådgivningsgruppe
• Madklub
• Lektiehjælp i Frivillighuset
• Pigeklub i Skovparken
• Lektiecafé Skovparken
• Lektiecafé Munkebo (målrettet lavere klassetrin)
• Lektiecafé Munkebo (målrettet ældre klassetrin og ungdomsuddannelser)
• Sprogskolen Kolding lektiehjælp
• Netværksfamilier.

Om ansøgningen

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper ønsker at styrke netværkssamarbejdet med henblik på gensidig information, afholdelse af kulturelle aktiviteter i Frivillighuset samt styrkelse af fokus på beskæftigelse og iværksætteri.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper vil forsat påtage sig tovholderrollen i forbindelse med afvikling af fire årlige netværksmøder mellem de etniske foreninger og Dansk Flygtningehjælp – møder der fungerer som formøder og inspiration til møderne i Multikulturelt Forum.  

Der er stor fokus på effektiv udnyttelse af foreningens lokaler, som stilles til rådighed for andre foreninger, f.eks. arrangementer og møder i Afghansk Forening, Somalisk Forening og Kurdisk Forening. Herudover har Nyd Bare Danmark en fast aftale omkring anvendelse af lokalerne.

Der føres ikke statistik med Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppers aktiviteter ift. antallet af besøgende, og foreningen har både i 2020 og første halvdel af 2021 være udfordret i forhold til Covid-19, som har betydet nedlukning af aktiviteter og nedgang i besøgstallet i Frivillighuset. Et forsigtigt bud på besøgstallet er, at der har været omkring 1.700 besøgende i 2020 fordelt på aktiviteter som hverdagsrådgivning, Frivillighuset, Madklubben, Lektiecafé Munkebo og Pinjevej, Netværksfamilier, Pigeklubben og DFUNK.

Madklub – legat fra Sportsgoodsfonden

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper modtog i 2020 et legat fra Sportsgoodsfonden på 90.000 kr. til drift af madklubbens aktiviteter over en treårig periode. Legatet blev givet som en anderkendelse af Madklubbens indsats. Pga. Covid-19 resterer der fortsat 88.683 kr., som er overført til 2021. Dansk Flygtningehjælp planlægger, i samarbejde med boligforeningerne, at afholde madklubarrangementer i de udfordrede boligområder i 2021 og 2022.

Der er tilknyttet 158 aktive frivillige.

Økonomi

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding modtog for 2020 410.000 kr. i tilskud fra Kolding Kommune samt et legat på 90.000 kr. til madklubben. Regnskabet viser indtægter på 514.454 kr. og udgifter på 384.094 kr. Hertil kommer en hensættelse/overførsel fra 2019 på 131.359 kr., hvilket giver et resultat på 0 kr. for 2020.

Uforbrugte midler fra 2020

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding oplyser, at der pga. Covid-19 er uforbrugte §18 midler for 2020 på i alt 42.675 kr. Beløbet ønskes anvendt i 2021 til genåbnings-arrangementer, rekruttering af flere frivillige, nye pjecer samt en opdatering af hjemmesiden.

Jævnfør vejledningen til Serviceloven om det frivillige område pkt. 23 kan uforbrugte §18 midler overføres til det efterfølgende år eller alternativt tilbagebetales og indgå i puljen til uddeling det efterfølgende år.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 46,1 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.481,6 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifterne. Mindreforbruget vedrører primært færre udgifter til den kommunale fleksjobpulje og egne projekter.

På overførsler forventes budgettet overholdt med et forventet mindreforbrug på 10,6 mio. kr.

De 10,6 mio. kr. er ud over de 38,5 mio. kr., der blev afleveret i 2. budgetopfølgning. 

Prognose

Ved denne budgetopfølgning er der udarbejdet en fremskrivning af ledigheden på baggrund af Finansministeriets økonomiske redegørelse fra august 2021 samt lavet en kort beskrivelse af, hvorledes ledigheden udvikler sig i Kolding Kommune i forhold til landsplan.

Konsekvenser af Covid-19

Det skal bemærkes, at forudsætningerne i budget 2021 afspejler en stor usikkerhed som følge af Covid-19. De forventede effekter er indregnet i budget 2021 med udgangspunkt i regeringens og KL’s skøn med justering for lokale forhold, men regeringen og KL påpegede også store usikkerheder i forbindelse med udregningen af disse.

Der må fortsat forventes store usikkerheder i forhold til at forudsige udviklingen for året. Året er begyndt i en periode med nedlukning, delvis suspendering af beskæftigelsesindsatsen samt forlængelse af sygedagpengeperioden med mere. Det påvirker særligt sygedagpenge og i tilknytning hertil jobafklaringsforløb.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i juli 2021 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,1 % i Kolding Kommune mod 3,8 % for hele landet. I juli 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 4,7 % og 5,2 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %.

Note: Figuren nedenfor kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret. Det skyldes, at kommunerne etapevist er ved at skifte til et nyt udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes.

Kilde: www.jobindsats.dk

Kilde: www.jobindsats.dk

Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget en handleplan for øget beskæftigelse i de udfordrede boligområder, som skal være løftestangen for, at flere borgere kommer i job eller uddannelse.

Beskæftigelsestallene i boligområderne viser, at beboerne har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var allerede i starten af 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen og er det stadig. Særligt Munkebo har haft et væsentligt lavere antal ledige i 2021 sammenlignet med både 2019 og 2020.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000

beboere. Desuden følges der også med i tallene omkring beskæftigelse for to mindre boligområder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger ud over Skovvejen/Skovparken og Munkebo.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ”andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse” og ”beboernes gennemsnitlige indkomst”. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et middel til indirekte at påvirke de to andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at nedbringe andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udfordrede boligområder. Som led i opfølgningen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35% svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2020. Munkebo er netop på den baggrund helt kommet af regeringens ghettoliste i 2020. Der er fokus på at fortsætte arbejdet for at forebygge, at Munkebo igen kommer på ghettolisten.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet for de fem områder.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

• Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektør, Michael Petterson, Ungechef, Søren Bork Hansen og Økonomichef, Rune Wentzel Helms giver på mødet en status på pensionsreformen (Arneaftalen).

• Arbejdsmarkedschef, Mette Byskov, orienterer om integrationsområdet.