Dagsorden eller referat

Kolding Kommune har en målsætning om inden 2025 at opnå, at 30% af en ungdomsårgang skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det fremgår af Ungepolitikken.

Indsatserne for at nå disse mål er samlet i planen ’Flere faglærte unge i Kolding’. Planen har blandt andet medført beslutning på mødet d. 12. december 2020 i Børne- og Uddannelsesudvalget om obligatoriske erhvervspraktikker for 8. klasserne. Senere på året skal udvalget behandle et forslag om, hvordan folkeskolerne kan opprioritere temaet ’Uddannelse og Job’, så de unge herigennem får arbejdet med deres praksisfaglighed.

Venner, forældre, uddannelsesvejledere og lærere spiller en rolle i den unges valg af uddannelse. En øget viden hos lærerne om uddannelsesmulighederne efter folkeskolen, og særligt om erhvervsuddannelserne, vil kunne kvalificere deres drøftelser med eleverne om valg af uddannelse.

Mange forskellige personer spiller en rolle i de unges valg af uddannelse. Det gælder ikke mindst lærerne i folkeskolen.

For at imødegå behovet har Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i samarbejde med erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser udarbejdet et kompetenceforløb for lærere i overbygningen.

Lærerne, som deltager på kurset, har efterfølgende til opgave at videndele og drøfte med kollegaer, så hele lærergruppen har gavn af kurset.

Prøvehandling

Konceptet for kompetenceudviklingen afprøves i skoleåret 21/22, hvorefter erfaringerne fra prøvehandlingen præsenteres for udvalget. På baggrund af prøvehandlingen tages stilling til, om konceptet skal justeres eller gøres permanent.

Koncept for kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingen foregår over to kursusdage, hvor dag 1 har fokus på erhvervsuddannelserne (EUD/EUX) samt HHX og HTX, mens dag 2 vil omhandle de gymnasiale uddannelser (STX). På kurset introduceres lærerne for de enkelte ungdomsuddannelser og får mulighed for at besøge udvalgte uddannelsesinstitutioner.

Kurset er henvendt til alle kommunens skoler, det være sig folke-, fri- og privatskoler samt specialskoler. Kurset er målrettet lærere i grundskolens overbygning, hvor der er reserveret to pladser pr. skole. Den enkelte skole har mulighed for selv at vurdere, hvilke medarbejdere der skal deltage på kurset. UU foreslår dog, at pladserne reserveres til lærere i 8. klasse.

Obligatorisk fokus på erhvervsuddannelserne

Alle folkeskoler og specialskoler skal deltage på første kursusdag om erhvervsuddannelserne, mens dag 2 om de gymnasiale uddannelser er frivillig for skolerne at deltage i.

Tidshorisont

Kompetenceforløbet forventes afholdt i uge 43 eller uge 44 i slipstrømmen på Uddannelses- og Fritidsjobmessen, som planlægges til efteråret 2021.

Økonomi

Folkeskolerne bliver fuldt kompenseret for lærernes deltagelse. Ved deltagelse af to lærere på begge kursusdage svarer kompensationen til 9.600 kr. pr. skole.

Privat- og friskoler

Personale fra privat- og friskolerne har mulighed for at deltage på kurset, hvis der er ledig kapacitet. Der opkræves ikke deltagergebyr for deltagelse i kurset, men der ydes ikke økonomisk støtte til frikøb af ikke-kommunale lærere.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i efteråret 2020 at igangsætte et tværgående arbejde med at udforme et fælles børne- og ungesyn. Arbejdet udspringer af de politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet, som også blev vedtaget i efteråret 2020, og hvor én af de fire ambitioner netop er et fælles børne- og ungesyn.

Udkastet til et fælles børne- og ungesyn har været til kommentar og bearbejdelse i en række fora bl.a. på et fællesmøde mellem Dialogforum og Brugernævnet d. 12. april 2021. Udkastet forelægges nu for Børne- og Uddannelsesudvalget til kommentar. Med forbehold for udvalgets input fremlægges den endelige version til godkendelse på udvalgets møde i juni 2021.

Et fælles børne- og ungesyn er en fælles tilgang og måde at møde alle børn og unge på. Det vil være med til at sikre et fælles sprog på tværs af f.eks. lokale enheder og fagområder samt bidrage positivt til at få succes med de overgange, som børn og unge har i deres liv, f.eks. fra børnehave til skole. Derudover vil et fælles børne- og ungesyn understøtte det tværgående samarbejde om udsatte børn, unge og familier.

Der er bred opbakning til, at børne- og ungesynet bliver fælles for alle forvaltninger og fagområder, der arbejder med børn og unge i alderen 0-25 år.

Et fælles børne- og ungesyn i Kolding Kommune bygger på Kolding Kommunes designvision og Den sammenhængende børne- og ungepolitik: alle børn skal rustes til mødet med fremtiden, og vi er sammen om at designe det gode børne- og ungeliv. Samtidig vil et fælles syn på børn og unge også være et væsentligt og unikt bidrag i retning af, at vi i højere grad tager udgangspunkt i Borgerens Centrum – eller mere præcist i børnenes og de unges centrum.

I det følgende skitseres en række væsentlige elementer i processen frem til nu samt en kort opsamling på det afholdte fællesmøde i Brugernævn og Dialogforum d. 12. april 2021. Herefter præsenteres hovedlinjerne i selve udkastet til det fælles børne- og ungesyn. 

Om processen frem til nu

Selve processen omkring udarbejdelsen af et fælles børne- og ungesyn blev sat i gang i begyndelsen af 2021. Der har undervejs været stort fokus på, at det er de fagprofessionelle, der er tættest på børnene og de unge, som er med til at definere børne- og ungesynet, og samtidig også et fokus på at få børnenes og de unges stemme med. 

Derfor er der sikret bred inddragelse og involvering gennem følgende elementer:

• Projektgruppe med repræsentanter fra alle deltagende fagområder og forvaltninger.
• Indsigter fra tidligere gennemførte designprocesser i Kolding Kommune med fokus på, hvad der er vigtigt for børn og unges trivsel – f.eks. processen ”Børn, unge og ligevægt” og ”Unge og fællesskaber”.
• Løbende kvalificering af både indledende tanker og mere færdige udkast blandt udvalgte medarbejdere på tværs af alle fagområder og forvaltninger.
• Afholdelse af i alt 18 fokusgrupper med både ledere og medarbejdere fra alle deltagende fagområder, hvor udkastet blev drøftet og kvalificeret.
• Dialog med Fælles Elevråd og Ungdomsrådet om børne- og ungesynet.
• Feedback på udkastet til børne- og ungesynet fra tre eksperter, bl.a. for at sikre, at der er overensstemmelse med anerkendt dansk og international forskning om børn og unges udvikling.
• Afholdelse af Fællesmøde i Brugernævn og Dialogforum med børne- og ungesynet som tema.

Fællesmødet i Brugernævn og Dialogforum blev afholdt mandag d. 12. april 2021 kl. 19.00-21.00. Mødet blev afholdt virtuelt via den digitale platform Zoom, og der var deltagelse af ca. 170 forældrerepræsentanter, ledere, faglige repræsentanter og politikere. Deltagerne bidrog med konstruktive og relevante input til børne- og ungesynet og med en række opmærksomheder, f.eks. i forhold til implementeringen af børne- og ungesynet. Opmærksomhederne er alle essentielle at tage med videre til den næste fase af processen, hvor børne- og ungesynet skal ud og leve i hverdagen.

Udkast til et fælles børne- og ungesyn

I det nedenstående præsenteres hovedoverskrifterne i udkastet til et fælles børne- og ungesyn.

Overskriften for børne- og ungesynet er: Alle børn og unge gør det bedste, de kan.

Hertil er der tilknyttet i alt tre værdier, som udfolder betydningen af overskriften. De tre værdier er:

• At være barn og ung er en værdi i sig selv.
• Alle børn og unge har de bedste intentioner og ønsker at klare sig godt i livet.
• Alle børn og unge har ret til at være medskabere af egen udvikling, læring og liv.

Det samlede udkast fremgår som bilag til dette dagsordenspunkt.

Formålet med ’En god skole for alle’ er at skabe flere lokale læringsfællesskaber, så flere børn kan trives, lære og udvikle sig i den lokale folkeskole. Udviklingen blev igangsat i efteråret 2019, og i august 2020 blev de første aktiviteter sat i gang.

Formål og projektperiode

Alle Kolding Kommunes skoler er i skoleårene 2020/2021- 2022/2023 en del af projektet ’En god skole for alle’. Succeskriteriet for projektet er at skabe en god skole for alle børn med gode læringsfællesskaber i almenskolen.

Omstillingen består af tre spor:

• Prøvehandlinger på skoler
• Fælles kompetenceudvikling
• Organisering.

Herunder følger en status på de tre spor i projektet.

Prøvehandlinger 

Under projektperioden undersøger skolerne via prøvehandlinger, hvordan de bedst kan arbejde med at udvikle gode læringsfællesskaber for alle børn i skolen, så alle elever kan blive så dygtige, de kan, og kan gennemføre deres skolegang i den lokale folkeskole.

I skoleåret 2020/21 har 13 skoler arbejdet med en prøvehandling. På grund af corona-restriktionerne er flere prøvehandlinger blevet udskudt, da de arbejder på tværs af klasser, afdelinger eller skoler. I skoleåret 2021/2022 går alle skoler i gang med eller deltager i en prøvehandling. Skolerne afprøver et bredt udsnit af metoder til at skabe inkluderende læringsfællesskaber (se bilag med oversigt over prøvehandlinger).

Eksempel på prøvehandling fra Munkevænget Skole

I skolens prøvehandling deltager elever fra specialklassen i undervisningen i en almenklasse.

Her arbejder speciallærere og almenlærere tæt sammen om undervisningen. Der er fokus på at undersøge, hvordan eleverne profiterer fagligt og socialt af den fælles undervisning.

Eksempel på prøvehandling fra Eltang Skole og Børnehave

I prøvehandlingen undersøger og afprøver skolen metoder for forbedret forældresamarbejde til gavn for barnets trivsel i skolen. Erfaringerne fra prøvehandlingen udbredes til øvrige skoler i Kolding Kommune.

Fælles kompetenceudvikling

Alle skoler kommer i skoleårene 2021/2021 og 2022/2023 til at deltage i fælles kompetenceudvikling for skolevæsenet. Kompetenceudviklingen skal hvile på et fælles børne- og læringssyn og understøtte de politiske mål og ambitioner på 0-18 års området.

Kompetenceudviklingen består af en række fælles elementer, f.eks. kick-off for alle medarbejdere og ledere i skolevæsenet. Samtidig foregår der kompetenceudvikling lokalt på hver skole med afsæt i skolernes prøvehandling, hvor skolen og dens medarbejdere undersøger og gør sig erfaringer med nye pædagogiske praksisser og tiltag i arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber.

Som led i kompetenceudviklingen etableres der desuden en kompetencebank til systematisk videndeling mellem skolerne. Kompetencebanken forankres i Tværgående enhed for Læring under Pædagogisk Center og skal fungere som et centralt opsamlingssted for initiativer og prøvehandlinger i projektet. Kompetencebanken forventes etableret i efteråret 2021, når aktiviteter i projektets år et – skoleåret 2020/2021 – er afsluttet og evalueret.

Organisering

Organiseringen på den enkelte skole eller af centrale funktioner i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen understøtter arbejdet med at skabe en god skole for alle på skolen i nærmiljøet. Som led i projektet undersøges organiseringen af pædagogisk forum på skolerne, og en ny procedure for visitation af elever til specialtilbud evalueres. Derudover er der som en del af Børneforliget etableret en ny fremskudt AKT-funktion (adfærd, kontakt og trivsel) under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).  

Pædagogisk forum er et tværprofessionelt mødeforum etableret på alle skoler i 2011. Der er indsamlet indsigter om praksis på alle skoler i indeværende skoleår med henblik på udarbejdelse af ny fælles retning i skolevæsenet fra skoleåret 2021/2022. 

Med virkning fra skoleåret 2019/2020 blev der etableret en ny proces for visitation af elever til specialområdet. Den nye visitationsproces er blevet evalueret i foråret 2020, hvilket gav anledning til, at Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra skoleåret 2020/2021 afholder to mod tidligere tre årlige visitationer. Fremover evalueres visitationen årligt.

Den nye fælles AKT-funktion skal fremme læringsmiljøerne til støtte og udvikling af den konkrete praksis i klasserummene. Der er i 1. kvartal 2021 etableret et læringsteam af tre medarbejdere til hurtigt og målrettet at bistå lærere/pædagoger i deres daglige arbejde med eleverne. Udvidelsen giver mulighed for at arbejde med længerevarende forløb på udvalgte skoler. Teamet løser i øjeblikket opgaver på fem skoler.

Evaluering

Prøvehandlingerne evalueres løbende med henblik på at høste erfaringer og undersøge virksomme metoder, der kan udbredes til hele området. Børne- og Uddannelsesudvalget får en status i foråret 2022. Med hensyn til de to særlige læringsmiljøinitiativer (samarbejde mellem Ådalsskolen og Vamdrup Skole om Nest-inspirerede klasser og udslusning fra Marielundskolen) vil udvalget få en foreløbig status i august 2021.

Økonomi

Der blev i forbindelse med Børneforliget i budget 2021 afsat 12,3 mio. kr. til ’En god skole for alle’. Midlerne er fordelt på følgende initiativer:  

Den nuværende digitale strategi for skolevæsnet i Kolding Kommune er udløbet, og der skal igangsættes et arbejde med at udarbejde en ny.

En ny digitaliseringsstrategi for skolevæsnet skal skabe grundlag for pædagogisk merværdi. Digitaliseringsstrategien skal afspejle et ambitiøst skolevæsen med et tidssvarende og kreativt digitalt miljø, der understøtter elevernes nysgerrighed, handlekraft, dannelse og uddannelse.

Det indgår i processen, at Børne- og Uddannelsesudvalget formulerer politiske pejlemærker, der sætter en retning for arbejdet. Realiseringen af digitaliseringsstrategien skal omfatte både børn, medarbejdere, ledere og forvaltningen, hvor det giver mening, sammen med andre parter.

Digitaliseringsstrategien for folkeskolerne udarbejdes med udgangspunkt i Kolding Kommunes centrale digitaliseringsstrategi, der hedder ”Løsninger på tværs”. Den rammesætter, at ”Vi sikrer, at de løsninger, vi implementerer, adresserer en reel værdiskabelse”.

Strategien bør således have sit fokus på ambitionen om, hvordan børnene støttes og stimuleres, mens de udvikler deres nysgerrighed, samarbejdsevner, vedholdenhed, mod, kritiske forståelse, talent og kreativitet.

Digitaliseringsstrategien sætter en retning, der ikke handler om hardware og software, men mere om fokus på digital dannelse, læring og på at understøtte børnenes sikre, ansvarsbevidste It–anvendelse.

Børn vokser op i en verden fuld af teknologi, og de fleste bevæger sig på alverdens teknologiske platforme som en naturlig del af deres liv, men dannelse er ikke nødvendigvis en kompetence, der følger med. Derfor skal alle børn lære, hvordan de med sikker hånd indgår kritisk og empatisk i digitale universer.

De skal kunne forstå og forholde sig til de mekanismer, der udfordrer de demokratiske processer, så godt, at de kan passe på sig selv og samtidig bidrage til det samfund, de indgår i.

Udarbejdelsen af en ny digitaliseringsstrategi for skolevæsnet kalder på input fra flere sider: politisk, fagpersoner, It- og digitaliseringsressourcepersoner.

Tidsplanen for udarbejdelsen af digitaliseringsstrategi for skolevæsnet fremhæver hovedtiltagene. Herunder vil der blandt andet indgå drøftelse i Børne- og Uddannelsesudvalget i august 2021.

Udarbejdelse af ny digitaliseringsstrategi

Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe, som skal udarbejde den nye digitaliseringsstrategi for Kolding Kommunes folkeskoler. Arbejdsgruppen er en permanent gruppe, der løbende skal sikre en tidssvarende digitalisering i folkeskolen. Både styregruppe og arbejdsgruppe repræsenterer bredt de forskellige interessenter, og både ledere og medarbejdere er involveret i arbejdet.

Tidsplan, hovedtiltag i udarbejdelse af ny digitaliseringsstrategi

På mødet d. 11. november 2020 drøftede Børne- og Uddannelsesudvalget Kolding Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik og politikkens fokuspunkter på Børne- og Uddannelsesudvalgets område, særligt iværksætteri, bæredygtighed og målsætningen om 30 % unge i erhvervsuddannelse.

Fokusområderne medfører nogle opgaver på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. I sagen her startes drøftelsen af disse opgaver i relation til fokuspunktet iværksætteri. I et oplæg for mødet får Børne- og Uddannelsesudvalget en indflyvning i mulige perspektiver og drøfter på den baggrund opmærksomheder i arbejdet med foretagsomhed i folkeskolen, herunder:

• Hvad betyder det at arbejde med foretagsomhed og iværksætteri i folkeskolen, når målet er flere voksne iværksættere?
• Erhvervs- og Vækstpolitikken målsætter, at Kolding Kommunes folkeskoler skal være nr. 1 på iværksætteri i Danmark. Hvad betyder det, og hvad indebærer det for indsatsen fremover?

D. 31. maj 2021 fortsættes arbejdet med foretagsomhed på et møde i Brugernævnet. Målet er dels at få input til det videre arbejde, dels at få drøftelser om emnet, så det samlede input kan samles og sendes ud til skoler og skolebestyrelser til anvendelse og inspiration. Materialet vil også blive bragt i spil til Børne- og Uddannelsesudvalgets videre arbejde. På baggrund af dette materiale, og drøftelserne om iværksætteri og foretagsomhed i Børne- og Uddannelsesudvalget, vil forvaltningen i efteråret 2021 vende tilbage med et forslag til det videre arbejde med foretagsomhed og iværksætteri.

I Syddanmark er der stort fokus på at styrke det tværsektorielle samspil mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og kommunerne. En af indsatserne er projektet Fremskudt Funktion, som med opkvalificering af regionale og kommunale medarbejdere skal understøtte, styrke og udvikle samarbejdet omkring børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark.

Projekt Fremskudt Funktion har til formål at:

• Forbedre den direkte kommunikation mellem de kommunale, regionale aktører og almen praksis samt med familierne.
• Øge og koordinere det professionelle samarbejde på tværs af sektorer og dermed øge den samlede professionelle kompetence.
• Etablere fælles behandlingsindsatser (PPR/psykiatri).
• Involvere frivillige aktører som medspillere i forhold til konkrete tilbud til børn, unge og forældre.

Syddansk Sundhedsinnovation har i efteråret 2020 gennemført en midtvejsevaluering. Evalueringen viser, at de fleksible samarbejdsmodeller, udviklet i projektet, giver stor værdi i det tværsektorielle samarbejde.

Projektet er nu gået ind i sin sidste fase, hvorfor der i løbet af 2021 skal tages stilling til en eventuel forankring af projektet. Socialdirektørforum og projektets styregruppe har derfor, med baggrund i midtvejsevalueringen, tilsluttet sig en række anbefalinger til permanentgørelse af Fremskudt Funktion.

Erfaringer fra PPR

PPR oplyser, at det tætte og forpligtigende samarbejde i Fremskudt funktion især har højnet kvaliteten i samarbejdet om de psykisk sårbare børn og deres familier, fordi Fremskudt Funktion muliggør løsninger og indsatser tættere på barnet og familiernes hverdag, f.eks. i skole/dagtilbud eller direkte hjemme i familierne.

Stillingtagen til permanentgørelse

Fremskudt Funktion sker i en dynamisk og fleksibel samarbejdsmodel med en bred ledelsesmæssig forankring med nedenstående fokus:

• Sparringsteam i hver kommune med regionale og kommunale medarbejdere
• Tilbud om rådgivning og sparring på medarbejderniveau
• Samarbejde med frivillige organisationer
• Sparringsteamet iværksætter direkte indsatser.

Fremskudt Funktion understøtter de godkendte indsatser i Børne- og Ungeaftalen mellem Region Syddanmark og regionens 22 kommuner m.fl. De fleksible samarbejdsmodeller i Fremskudt Funktion skaber koordination og sammenhæng mellem kommuner og region for børn og unge i målgruppen i respekt for hver enkelt kommunes organisering og behov.

Ressourcebehov ved en permanentgørelse

Det er estimeret, at der er behov for 20-25 timer pr. kommune pr. uge til en koordinerende rolle i PPR. Hertil kommer de timer, som Familieafdelingen og Sundhedsplejen bruger ad hoc. Udgiften til en 25-timers psykologstilling i PPR udgør ca. 430.000 kr., som skal afholdes af Kolding Kommune, hvis Fremskudt Funktion skal permanentgøres. Da der er tale om et nyt tiltag, er der ikke afsat budgetmidler til det. Forvaltningen peger på, at finansieringen kan ske ved udarbejdelse af budgetudvidelsesforslag til budget 2022.

Region Syddanmark har afsat midler til regionens del af udgifterne til Fremskudt Funktion, som udgør 4,5 mio. kr. (svarende til 8-9 stillinger).

”Moving Kolding – ungdomsliv i balance” er inspireret af den islandske samfundsmodel, der med succes har implementeret et forebyggelsesprojekt mod brugen af rusmidler blandt unge. Projektet er et koncept, der er tilpasset danske forhold og tager højde for, at der er store lokale forskelle i Danmark og Kolding Kommune.

Projektet skal flytte nogle af fritidsaktiviteterne frem tidligere på dagen, så flere børn kan engageres i fritidsaktiviteter. Det vil give forældre mere tid til nærvær, lektielæsning og madlavning. Trænerrollen skal besættes af trænere med en pædagogisk og idrætsspecifik uddannelse for at gøre det sjovere at være aktiv. Erfaringer med at kombinere SFO og foreningsliv tyder på, at forældrene også får mere overskud til at engagere sig i foreningen som frivillig og aktiv. Der skal endvidere være et bredere tilbud af kulturelle aktiviteter lokalt, der kan skabe interesser for børnene.

Skolen igangsætter et udviklingsforløb sammen med Dansk Skoleidræt, hvor personalet har gennemgået et fælles forløb med kompetenceløft om bevægelse. Børnene bliver mere aktive, og det er målsætningen, at trivslen øges og dermed børnenes indlæring. Pædagogisk personale på skolen er tiltænkt en rolle som brobyggere til foreningslivet.

Projektet skal drives i lokalområder af en styregruppe med repræsentanter fra skole, forening, hal og andre lokale aktører. For at foreningslivet kan bære en større rolle, er der indarbejdet et foreningsudviklingsforløb sammen med DGI og med tilknytning af en fritidsudvikler, der kan arbejde på tværs lokalt.

I Kolding har prøvehandlingen ”Harte i bevægelse” været en succes, og to skoler og lokalområder ønsker nu at deltage i den videre udrulning af projektet, der nu har titlen ”Moving Kolding – et ungdomsliv i balance”.

Følgende skoler er allerede i gang som idrætsskoler:

• Lyshøjskolen
• Brændkjærskolen
• Ødis Skole
• Bramdrup Skole
• Dalby Skole
• Fynslund Skole
• Aadalsskolen.

På mødet gives en orientering om status på arbejdet med idræt og bevægelse samt tankerne for det fremadrettede arbejde.

Der er fremsendt et budgetudvidelsesforslag med ønske om at udbrede ”Moving Kolding – ungdomsliv i balance”. Foreløbig er der inden for budgetrammen for Børne- og Uddannelsesområdet samt Fritids- og Idrætsområdet fundet 200.000 kr., fordelt på 2021 og 2022, til at udbrede til yderligere to lokalområder.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for marts måned 2021. Forbrugstal for april 2021 er vedhæftet som bilag.

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2021 21,1%, hvilket er under niveau for sidste år, men skyldes, at overførsel fra 2020 indgår i korrigeret budget.
Dertil kommer, at den indtægt, der kommer på finanslovsmidlerne til bedre normering, er modtaget meget tidligere i 2021 end i 2020, hvilket også påvirker forbrugsprocenten. Forbrugsprocenten uden budgetoverførslen svarer til niveauet for sidste år.

* Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 
** Overførsler fra 2019 er indregnet i budgettallene, som ligger til grund for beregning af forbrugsprocenten.

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt udgifter til fripladser og søskenderabat og tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner, samt eksterne projekter. Forbrugsprocenten på området er derfor ikke sammenlignelig med andre områder, blandt andet fordi forældrebetalingen ikke er jævnt fordelt over året grundet udsving i børnetal samt betalingsfri i juli.

Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over foråret bliver udkonteret og omplaceret, ligesom større udgifter til forsikringer, IT m.v. falder senere på året. I forbindelse med Glidende Overgang flyttes ca. 10 mio. kr. til SFO-området, når de endelige børnetal i Glidende Overgang kendes. Det svarer alene til et hop i forbrugsprocent på ca. 17,5.

Tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner ligger som forventet for perioden.

Ift. private børnepassere er der fortsat mange børn, som får udbetalt højt tilskud, men det udlignes fra 2. kvartal 2021 og året ud.

I budgettet for 2021 for privatinstitutioner er det indregnet, at der vil ske en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021.

Børnetallet følges tæt både på kommunale og private tilbud. På nuværende tidspunkt flugter befolkningsprognosen for 2021 med det faktiske antal børn pr. 1. januar 2021.

Der forventes overskud på fællesområdet, idet puljer til evt. udsving i demografien p.t. ikke forventes anvendt.

Dagplejen

Dagplejens forbrug ligger som forventet for perioden. Som følge af de lavere børnetal er der justeret til i personalet, så personale modsvarer indmeldte børn. Der holdes nøje øje med ledige pladser på distriktsniveau, og kapaciteten justeres så tæt til behovet som muligt.
Det forventes samlet set hen over året, at dagplejens budgetramme holdes.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne har i første kvartal brugt en del midler på vikardækning i forbindelse med coronarestriktioner og begrænsningen ift. personalets mulighed for at gå på tværs af grupper og dække flere grupper ved åbning og lukning. Udgifterne indgår i opgørelsen, hvor der til sommer tages stilling til evt. kompensation, ligesom der for 2020 nu er igangsat afklaring for de institutioner, der har været særlig hårdt ramt af coronamerudgifter.

Det forventes, at institutionerne vil begynde at bruge en del af de opsparede midler fra 2020 hen over sommeren 2021, når der er afklaring på kompensation for coronamerudgifterne, og overførsel fra 2020 overføres til institutionerne.

Daginstitutionerne forventer på nuværende tidspunkt at overholde budgettet for 2021 med et mindreforbrug på ca. 7,0 mio. kr., svarende til ca. 2,4% af daginstitutionernes budget.

Specialområdet

Det forventes pr. marts, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. På grund af pres på specialpladser er der lavet en midlertidig opnormering i Specialinstitutionen Løvetand fra august 2021 til juli 2022 på to pladser. Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet. Der er for nuværende ingen børn i specialtilbud i andre kommuner.

Corona-pandemi

Pr. marts måned 2021 er der registreret udgifter, der kan henføres til Corona-pandemien for 0,9 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale samt indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler m.v. Med Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring på 2,7 mio. kr., hvorfor ekstra rengøring ikke indgår indgår i de 0,9 mio. kr. For første kvartal 2021 er der brugt 1,281 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med Corona.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2021 20,7%, hvilket er 1,2 procentpoint lavere i forhold til marts 2020. Årsagen til dette er primært, at midlerne fra budgetaftalen d. 2. marts 2021 på 9,6 mio. kr., ekskl. finanslovsmidler, indgår i nedenstående budgettal, og forbruget er endnu ikke øget tilsvarende, da midlerne hovedsagligt udmøntes fra 1. halvdel af skoleåret 2021/22.

*overførsler fra 2019 er indregnet i budgettallene, som ligger til grund for beregning af forbrugsprocenten.

Fælles formål

Under fælles formål ligger forbrugsprocenten 2,4 procentpoint højere i forhold til marts 2020, hvilket primært skyldes, at finanslovsmidlerne på 6,877 mio. kr. er omposteret til decentrale enheder for år 2021, hvorved forbruget er højere under fælles formål. Derudover påvirker udmøntning af budget med besparelser i 2020 samt tilførsel af midler i 2021 forbrugsprocenten på de centrale konti i årets første måneder, frem til midlerne udmøntes til skoleårets start. Forbruget ligger i de to år efter 1. kvartal på niveau, hvis man ser bort fra effekten af dette. Såfremt budgettet havde været fuldt udmøntet, havde forbrugsprocenterne ligget på ca. 9,5 pct. i begge år.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt, og at der kan overføres ca. 5 mio. kr. til år 2022.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres én gang årligt i juli måned. Der er reserveret 102 mio. kr., hvilket gør, at forbrugsprocenten på Fælles formål indtil juli måned vil fremstå lav. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Skoler og SFOer inkl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 1,9 procentpoint lavere i forhold til marts 2020, hvilket primært skyldes, at de decentrale enheder har fået tilført finanslovsmidler for år 2021 på 6,513 mio. kr. samt midler til faglig løft og trivsel på 1,624 mio. kr., hvor forbruget endnu ikke tilsvarende er øget. Såfremt forbruget havde været øget tilsvarende, havde forbrugsprocenten ligget på 23,8 pct. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger uændret i forhold til marts 2020, hvilket primært skyldes, at specialskolerne i mindre omfang har fået tilført finanslovsmidler samt midler til faglig løft og trivsel. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger 0,3 procentpoint højere i forhold til marts 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger 2,9 procentpoint lavere i forhold til marts 2020, hvilket primært skyldes, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i forbindelse med budgetforlig 2021 (Børneforliget) har fået tilført 2,5 mio. kr. til bl.a. ny AKT-funktion (AKT: Adfærd, Kontakt og Trivsel), hvor forbruget ikke er øget tilsvarende endnu.

Corona-pandemi

Ultimo marts er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til Corona-pandemien, på ca. 0,610 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,477 mio. kr., hvorfor nettoudgiften udgør ca. kr. 0,133 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordring af elever. Ved Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat 2,6 mio. kr. til rengøring, hvorfor det ikke indgår. I første kvartal 2021 er der brugt 0,696 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med Corona.

Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Merete Due Paarup, B, ønsker følgende punkt optaget på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:

Radikale vil gerne anmode om at få et punkt på dagsordenen om at få kortlagt mulighederne for at skabe mulighed for at skabe et tilbud om 10. klasse til specialområdet. 

Vi har i Kolding Kommune prioriteret specialområdet i Folkeskolen og vi har netop vedtaget en 3 årig HF for unge med specielle udfordringer. Men vi mangler et godt tilbud til unge, der gerne vil have 10. Klasse på særlige vilkår - her er man henvist til fx. efterskoler.

10. klasse bruges jo særligt, når den unge har brug for et ekstra år til at blive klar til ungdomsuddannelse eller afklaret på, hvad næste skridt er - og her har netop unge med særlige udfordringer måske endda et større behov for et ekstra år.

Forvaltningens kommentarer

Kolding Kommune tilbyder 10. klasse som specialtilbud på Brændkjærskolen, hvor 10. EP (erhvervspraktik) er målrettet elever fra Karen Blixen Skolen og Ådalsskolen. Elever fra andre skoler kan visiteres til tilbuddet via visitationsudvalget efter indstilling fra egen skole.

Tilbuddet har en maksimal klassestørrelse på 12 elever og er bemandet med to ansatte i alle timer. Eleverne har fagfaglig undervisning i dansk, matematik og engelsk tre dage om ugen, mens to dage om ugen er afsat til erhvervspraktik. Yderligere har eleverne mulighed for at deltage i de fælles valgfag på 10. årgang.

Forløbet har fokus på:

• At skabe en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, bl.a. vha. brobygning, vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU), mentorordning og specialpraktik.
• At øve de faglige kompetencer og mulighed for at gå til afgangsprøve med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau.
• At vænne eleverne til et større ungemiljø med mange elever.
• At eleverne får gode oplevelser i praktikkerne og oplever egen mestringsevne med passende udfordringer i et trygt miljø.

I skoleåret 2020-21 er der 11 elever i 10. EP på Brændkjærskolen. Næste skoleår 2021-22 er der tilmeldt 18 elever. 

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
 

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.