Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-04-2017 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/21545
Resumé
Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2017 følgende budgetnote:
”Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling
Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge, om andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud har betydning for børnenes udvikling. Bl.a. undersøges betydningen for:
”Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling
Det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren at undersøge, om andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud har betydning for børnenes udvikling. Bl.a. undersøges betydningen for:
- Børnenes generelle udvikling
- Børnenes skoleparathed
- Børn med specielle behov
I Kolding har nogle institutioner en høj grad af uddannede medarbejdere (pædagoger) og færre uddannede (pædagogmedhjælpere) – eksempler herpå er Børnehaven Regnbuen i Christiansfeld og Børnehaven i Taps.
Undersøgelsen suppleres med en benchmarking i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til %-fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Samtidig pålægges forvaltningen at sikre en løbende dialog med de faglige organisationer om planerne for kompetenceudvikling. I dialogen inddrages de forløb, som allerede eksisterer, f.eks. Læringsledelse og de faste efteruddannelsesforløb for pædagogmedhjælpere. Herudover drøftes evt. nye kompetenceudviklingsforløb.
Kompetenceudviklingsinitiativer og eventuelle økonomiske konsekvenser skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget medio april 2017.”
Med baggrund i budgetnoten er udarbejdet analyse til belysning af de efterspurgte forhold (bilag).
Det fremgår i summarisk form af analysen,
Undersøgelsen suppleres med en benchmarking i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til %-fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Samtidig pålægges forvaltningen at sikre en løbende dialog med de faglige organisationer om planerne for kompetenceudvikling. I dialogen inddrages de forløb, som allerede eksisterer, f.eks. Læringsledelse og de faste efteruddannelsesforløb for pædagogmedhjælpere. Herudover drøftes evt. nye kompetenceudviklingsforløb.
Kompetenceudviklingsinitiativer og eventuelle økonomiske konsekvenser skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget medio april 2017.”
Med baggrund i budgetnoten er udarbejdet analyse til belysning af de efterspurgte forhold (bilag).
Det fremgår i summarisk form af analysen,
- At antallet af veluddannede medarbejdere har signifikant betydning for dagtilbuddets kvalitet og dermed for børnenes udvikling.
- At %-fordelingen af pædagoger i institutionerne spænder fra 62,0 % i gennemsnit for omegnskommunerne til 65,7 % i gennemsnit for alle kommuner i regionen. Kolding Kommune ligger på 64,0 %.
- At der afvikles faste møder af 1,5 timers varighed med FTR fra hhv. BUPL’s og FOA’s områder 4 gange årligt, hvor der er dialog omkring eksisterende efteruddannelsesforløb og også evt. nye kompetenceudviklingsforløb.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I det følgende refereres til analysen, der også angiver kilder.
Ad 1. Har andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud betydning for børnenes udvikling?
Ad 1. Har andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud betydning for børnenes udvikling?
- Antallet af veluddannede medarbejdere har signifikant betydning for dagtilbuddets kvalitet og dermed for børnenes udvikling. Dette medfører tillige en økonomisk effekt både på individ- og samfundsniveau.
- Antallet af uddannede medarbejdere og niveauet af uddannelsen er ikke det eneste parameter, som skal være til stede for at sikre høj kvalitet i dagtilbuddet. Der er flere forhold – fordelt på henholdsvis struktur- og proceskvalitet – som spiller ind. Alle parametre skal sikres i dagtilbuddet, hvis børnenes læring, trivsel og udvikling skal tilgodeses bedst muligt.
Ad 2. Benchmarking i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til %-fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Budgettildelingen i Kolding Kommune sker efter en fordelingsnøgle på 55 % pædagoger og 45 % pædagogmedhjælpere. Der er også andre faktorer, som spiller ind ved budgettets fastlæggelse bl.a. antallet af børn, vuggestue- eller børnehavebørn samt særlige tildelinger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Den faktiske fordeling mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere besluttes af institutionslederen, jf. Kolding Kommunes beslutning om decentral lønsumsstyring.
Fordeling af de tre medarbejderkategorier i hhv. Kolding Kommune, omegnskommunerne, kommuner af samme størrelse i hele landet, alle kommuner i regionen og i hele landet:
Budgettildelingen i Kolding Kommune sker efter en fordelingsnøgle på 55 % pædagoger og 45 % pædagogmedhjælpere. Der er også andre faktorer, som spiller ind ved budgettets fastlæggelse bl.a. antallet af børn, vuggestue- eller børnehavebørn samt særlige tildelinger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Den faktiske fordeling mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere besluttes af institutionslederen, jf. Kolding Kommunes beslutning om decentral lønsumsstyring.
Fordeling af de tre medarbejderkategorier i hhv. Kolding Kommune, omegnskommunerne, kommuner af samme størrelse i hele landet, alle kommuner i regionen og i hele landet:
| | Kolding Kommune | Omegns- kommuner | Kommuner samme størrelse i hele landet | Alle kommuner i regionen | Hele landet |
| Pædagoger | 64,0 % | 62,0 % | 62,7 % | 65,7 % | 63,0 % |
| Pædagogiske assistenter | 10,5 % | 4,4 % | 9,6 % | 6,6 % | 7,5 % |
| Pædagog-medhjælpere | 25,4 % | 33,6 % | 27,7 % | 27,7 % | 29,5 % |
Ad 3. Sikring af en løbende dialog med de faglige organisationer om planerne for kompetenceudvikling.
Der afvikles faste møder af 1,5 times varighed med FTR for hhv. BUPL’s område og FOA’s område 4 gange årligt. Fra forvaltningen deltager ledelsen på Børneområdet. På møderne er der mulighed for at dagsordenssætte de emner, man finder relevante. Der er gensidighed i forventningsafstemningen og i muligheden for at spørge ind til emner, som er relevante at få drøftet nærmere.
På møderne drøftes typisk forestående større pædagogiske projekter, konkrete tiltag på enkelte arbejdspladser og konkrete tiltag, som berører medarbejderne. Herunder drøftes også efteruddannelse og kompetenceudvikling. Eksempelvis har et tilbagevendende emne været drøftelse af pædagogmedhjælpernes efteruddannelse.
I de kommende år vil kompetenceudviklingsindsatsen primært ske i tilknytning til læringsledelsesprojektet.
Bilag
Sagsnr.: 17/2522
Resumé
I kvalitetsrapporten 2016 på børneområdet opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Det sker på baggrund af oplysninger om børneområdets visionsarbejde og nøgletal.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er femte gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2016 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er femte gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2016 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Baggrunden for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
- Kvalitetsrapport 2016 – Børneområdet
- Bilag 1 – Talmateriale
- ”Institutionsnavn” – delrapporter for 41 dagtilbud
Rapportens hovedkonklusioner
Det er tilfredsstillende, at tre af de fire indsatsområder i Børneområdets vision – design, inklusion og inddragelse af omverdenen/forældre - nu er implementeret som planlagt og fortsat bliver udviklet i alle dagtilbud. At dette sker samtidig med, at det meget omfattende 4-årige Program for Læringsledelse er i gang med at blive implementeret, vidner om dygtige ledelser og engagerede medarbejdere.
Uddannelse
Uddannelsesniveauet er endnu en gang blevet hævet siden forrige år – både blandt medarbejdere og ledere.
Ved udgangen af 2016 havde 129 medarbejdere i kommunens dagtilbud mindst et diplommodul. Antallet af kompetencepædagoger var oppe på 231, svarende til næsten halvdelen af pædagogerne.
Blandt lederne havde 90 % en ledelsesrelevant uddannelse.
Sygefravær
Det samlede sygefravær er højere end i 2015 og ligger på 5,9 %. Der er stor variation i sygefraværet dagtilbuddene imellem.
I 2017 vil der i samarbejde med HR-afdelingen blive foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med det formål at nedbringe det korte sygefravær.
Læringsledelse
Langt den overvejende del af dagtilbuddene er kommet godt i gang. Medarbejderne er motiverede og oplever, at projektet giver mening i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis.
De fleste steder er der blevet brugt rigtig mange ressourcer på kortlægningen, ikke mindst i forhold til at få forældrene til at svare. Alle disse indsatser har båret frugt, idet Kolding Kommune har haft den højeste svarprocent af alle deltagende kommuner.
Det er tilfredsstillende, at tre af de fire indsatsområder i Børneområdets vision – design, inklusion og inddragelse af omverdenen/forældre - nu er implementeret som planlagt og fortsat bliver udviklet i alle dagtilbud. At dette sker samtidig med, at det meget omfattende 4-årige Program for Læringsledelse er i gang med at blive implementeret, vidner om dygtige ledelser og engagerede medarbejdere.
Uddannelse
Uddannelsesniveauet er endnu en gang blevet hævet siden forrige år – både blandt medarbejdere og ledere.
Ved udgangen af 2016 havde 129 medarbejdere i kommunens dagtilbud mindst et diplommodul. Antallet af kompetencepædagoger var oppe på 231, svarende til næsten halvdelen af pædagogerne.
Blandt lederne havde 90 % en ledelsesrelevant uddannelse.
Sygefravær
Det samlede sygefravær er højere end i 2015 og ligger på 5,9 %. Der er stor variation i sygefraværet dagtilbuddene imellem.
I 2017 vil der i samarbejde med HR-afdelingen blive foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med det formål at nedbringe det korte sygefravær.
Læringsledelse
Langt den overvejende del af dagtilbuddene er kommet godt i gang. Medarbejderne er motiverede og oplever, at projektet giver mening i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis.
De fleste steder er der blevet brugt rigtig mange ressourcer på kortlægningen, ikke mindst i forhold til at få forældrene til at svare. Alle disse indsatser har båret frugt, idet Kolding Kommune har haft den højeste svarprocent af alle deltagende kommuner.
Bilag
- Kvalitetsrapport 2016 - Børneområdet
- Kvalitetsrapport 2016 - bilag 1
- Børnegården Vester Nebel - delrapport 2016
- Børnehaven Eltang - delrapport 2016
- Børnehaven Fristedet - delrapport 2016
- Børnehaven Gl. Kongevej - delrapport 2016
- Børnehaven Højvang - delrapport 2016
- Børnehaven Løvetand - delrapport 2016
- Børnehaven Mariekjær - delrapport 2016
- Børnehaven Over Vejen - delrapport 2016
- Børnehaven Regnbuen - delrapport 2016
- Børnehaven Spiren - delrapport 2016
- Børnehaven Strandhuse - delrapport 2016
- Børnehaven Sønderled - delrapport 2016
- Børnehaven Taps - delrapport 2016
- Børnehaven Tusindfryd - delrapport 2016
- Børnehusene i Vonsild - delrapport 2016
- Børnehuset Broen - delrapport 2016
- Børnehuset Hejls - delrapport 2016
- Børnehuset Søbo - delrapport 2016
- Børnehuset Ved Åen - delrapport 2016
- Børnehuset Ådalen - delrapport 2016
- Børneuniverset Sdr. Stenderup - delrapport 2016
- Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg - delrapport 2016
- Daginstitutionen Drejens - delrapport 2016
- Daginstitutionen Firkløveret - delrapport 2016
- Daginstitutionen Kastaniegården - delrapport 2016
- Daginstitutionen Kernehuset - delrapport 2016
- Daginstitutionen Kildemosen - delrapport 2016
- Daginstitutionen Nordstjernen - delrapport 2016
- Daginstitutionen Palmeallé - delrapport 2016
- Daginstitutionen Petersbjerggård - delrapport 2016
- Daginstitutionen Skovbrynet - delrapport 2016
- Daginstitutionen Trekløveren - delrapport 2016
- Daginstitutionen Troldblomst - delrapport 2016
- Daginstitutionen Tved - delrapport 2016
- Daginstitutionen Under Egen - delrapport 2016
- Dagplejen - delrapport 2016
- Engsøens Børnehus - delrapport 2016
- Midtbyens Børnehus - delrapport 2016
- Pinjevejens Børnehus - delrapport 2016
- Sdr. Bjert Menighedsbørnehave - delrapport 2016
Sagsnr.: 16/21524
Resumé
Kolding Kommune har siden 2015 haft en stigning i antallet af elever på privat- og friskoler, hvilket blev forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget 14. november 2016, idet stigningen medfører en ekstra udgift på 8,2 mio. kr. i 2017.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede bl.a., at der skal udarbejdes en analyse, der afdækker mulige årsager til forældrenes valg af privat skole, ligesom der skal iværksættes initiativer til imødegåelse af evt. barrierer for forældres valg af folkeskolen.
I forbindelse med budgetforliget for år 2017 besluttede Byrådet, at der som tidligere skal reklameres for folkeskolerne – ”Et fælles skolevæsen med mange forskellige profiler”. Endvidere blev det besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af elevers/forældres søgemønstre ved skolevalg, herunder:
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede bl.a., at der skal udarbejdes en analyse, der afdækker mulige årsager til forældrenes valg af privat skole, ligesom der skal iværksættes initiativer til imødegåelse af evt. barrierer for forældres valg af folkeskolen.
I forbindelse med budgetforliget for år 2017 besluttede Byrådet, at der som tidligere skal reklameres for folkeskolerne – ”Et fælles skolevæsen med mange forskellige profiler”. Endvidere blev det besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af elevers/forældres søgemønstre ved skolevalg, herunder:
- Hvor mange elever fravælger deres distriktsskole – og hvor går de hen
- Baggrunden for valg af folkeskole: Tradition, transport, sammenhæng/manglende geografisk sammenhæng til forældres job, utilfredshed o. a.
- Skoledistriktets betydning, særligt ved valg af overbygningsskole.
Med baggrund heri er udarbejdet analysen ”Elever på privat- og friskoler i Kolding Kommune” (bilag) indeholdende:
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det pålægges Børne- og uddannelsesdirektøren,
at arbejde på en kommunikationsstrategi i forhold til at synliggøre kvaliteter og resultater for skoleområdet,
at igangsætte et arbejde med fokuspunkterne fra analysen sammen med skoleledergruppen,
at give udvalget en tilbagemelding på, hvorledes der konkret arbejdes med kommunikationsstrategi og fokuspunkterne, og
at igangsætte et arbejde med udvikling og profilering af udskolingsområdet, således at flere elever fastholdes ved skiftet fra grundskole til overbygningsskole.
at arbejde på en kommunikationsstrategi i forhold til at synliggøre kvaliteter og resultater for skoleområdet,
at igangsætte et arbejde med fokuspunkterne fra analysen sammen med skoleledergruppen,
at give udvalget en tilbagemelding på, hvorledes der konkret arbejdes med kommunikationsstrategi og fokuspunkterne, og
at igangsætte et arbejde med udvikling og profilering af udskolingsområdet, således at flere elever fastholdes ved skiftet fra grundskole til overbygningsskole.
Sagsfremstilling
Analysen er udarbejdet i samarbejde med en referencegruppe, bestående af skoleledere på folkeskoler i Kolding Kommune. Skolelederne har løbende givet sparring på analysen og har givet indsigt i hvilke forhold, der eventuelt kan være årsag til forældres fravalg af folkeskolen.
Der er til fokusgruppeinterview udvalgt forældre fra to skoledistrikter, hvor mere end 10 % af eleverne går på privat- eller friskole og forældre fra to skoledistrikter, hvor mere end 20 % af eleverne går på privat- eller friskole.
Rambøll Management har efterfølgende afholdt 3 fokusgruppeinterviews med forældre for at afdække antagelser for deres fravalg af folkeskolen nærmere. De deltagende forældre er begrænset i antal, men bidrager med konkrete fortællinger om deres oplevelser. Rambøll Management er herefter kommet med forslag til fokuspunkter for, at der skabes en folkeskole, som forældre i højere grad tilvælger fremfor privat- eller friskole.
Sammenfatning af analysen
Det fremgår af analysen, at Kolding Kommunes andel af grundskoleelever (0. – 9. klasse), der går på privat- eller friskoler, udgør 17,3 % i skoleåret 2016/17. Til sammenligning udgør landsgennemsnittet herfor 17,9 %. Kolding Kommune ligger således 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet.
Analysen viser også, at ca. 13 % af grundskoleeleverne i Kolding Kommune går på en anden folkeskole end deres distriktsskole. Dvs. der er også en stor vandring folkeskolerne imellem.
Der har i Kolding Kommune været en stigning i antallet af elever, der går på privat- eller friskole på 279 elever fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2016/17, svarende til 15,2 %.
Det fremgår af analysen, at faktorer som geografi, skolereform, fysiske rammer og skoledistrikt har været uden betydning for de forældre, der efter skolestart har fravalgt folkeskolen til fordel for privat- eller friskole.
Derimod viser analysen, at hovedargumenter blandt de interviewede for udsivning fra Kolding Kommunes folkeskoler er:
Der er til fokusgruppeinterview udvalgt forældre fra to skoledistrikter, hvor mere end 10 % af eleverne går på privat- eller friskole og forældre fra to skoledistrikter, hvor mere end 20 % af eleverne går på privat- eller friskole.
Rambøll Management har efterfølgende afholdt 3 fokusgruppeinterviews med forældre for at afdække antagelser for deres fravalg af folkeskolen nærmere. De deltagende forældre er begrænset i antal, men bidrager med konkrete fortællinger om deres oplevelser. Rambøll Management er herefter kommet med forslag til fokuspunkter for, at der skabes en folkeskole, som forældre i højere grad tilvælger fremfor privat- eller friskole.
Sammenfatning af analysen
Det fremgår af analysen, at Kolding Kommunes andel af grundskoleelever (0. – 9. klasse), der går på privat- eller friskoler, udgør 17,3 % i skoleåret 2016/17. Til sammenligning udgør landsgennemsnittet herfor 17,9 %. Kolding Kommune ligger således 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet.
Analysen viser også, at ca. 13 % af grundskoleeleverne i Kolding Kommune går på en anden folkeskole end deres distriktsskole. Dvs. der er også en stor vandring folkeskolerne imellem.
Der har i Kolding Kommune været en stigning i antallet af elever, der går på privat- eller friskole på 279 elever fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2016/17, svarende til 15,2 %.
Det fremgår af analysen, at faktorer som geografi, skolereform, fysiske rammer og skoledistrikt har været uden betydning for de forældre, der efter skolestart har fravalgt folkeskolen til fordel for privat- eller friskole.
Derimod viser analysen, at hovedargumenter blandt de interviewede for udsivning fra Kolding Kommunes folkeskoler er:
- Mistrivsel
- Manglende faglige ambitioner
- Uro og inklusion
- Manglende ressourcer
- Dårlig ledelse, lydhørhed og kommunikation
Analysen viser også, at der er et behov for at styrke kendskabet til folkeskolernes praksis.
En faktor, som af forældrene ikke fremhæves som en væsentlig årsag til skoleflytninger, men som alligevel er værd at nævne er, at flere af Kolding Kommunes folkeskoler ikke har en udskoling. Det giver et opbrud i skoleforløbet og udgør for forældrene et naturligt punkt for at skulle tage stilling til, om barnets fremtid skal være i en folkeskole eller i en privat- eller friskole. Det kan afholde nogle forældre fra at flytte deres børn til skoler uden udskoling, fordi forældrene så ved, at barnet skal flytte igen på et senere tidspunkt.
Analysens anbefalinger af fokuspunkter i arbejdet med afhjælpning af udsivning fra folkeskolen
Analysen kommer med følgende fokuspunkter til mulig afhjælpning af udsivning fra folkeskolerne:
Mistrivsel
En faktor, som af forældrene ikke fremhæves som en væsentlig årsag til skoleflytninger, men som alligevel er værd at nævne er, at flere af Kolding Kommunes folkeskoler ikke har en udskoling. Det giver et opbrud i skoleforløbet og udgør for forældrene et naturligt punkt for at skulle tage stilling til, om barnets fremtid skal være i en folkeskole eller i en privat- eller friskole. Det kan afholde nogle forældre fra at flytte deres børn til skoler uden udskoling, fordi forældrene så ved, at barnet skal flytte igen på et senere tidspunkt.
Analysens anbefalinger af fokuspunkter i arbejdet med afhjælpning af udsivning fra folkeskolen
Analysen kommer med følgende fokuspunkter til mulig afhjælpning af udsivning fra folkeskolerne:
Mistrivsel
- Formulér en klar mobbepolitik
- Fokusér særligt i indskolingen på at sikre en god social dynamik i klasserne. Afprøv eventuelt forskellige gruppekonstellationer, inden klassesammensætningen lægges fast.
Manglende faglige ambitioner
- Styrk folkeskolernes faglige ambitioner ved at arbejde på at udvikle en læringskultur samt ved ikke at være bange for at stille krav til eleverne
- Anvend niveaudeling og differentieret undervisning
- Undgå vikartimer uden indhold og læring. Dette kan eventuelt sikres via forberedelse af vikaren og ved, at vikarens undervisning tager udgangspunkt i de temaer, klassen allerede arbejder med.
Uro og inklusion
- Styrk folkeskolernes fokus på disciplin og overvej, om dårlig opførsel kan sanktioneres
- Øg skolernes fokus på god klasserumsledelse
- Inddrag eleverne i formuleringen af et værdisæt for, hvordan man opfører sig i klassen
- Engagér eleverne i det faglige arbejde ved at være ambitiøs og hav klare forventninger til eleverne både fagligt og socialt
Manglende ressourcer
- Hav i rekrutteringen af nye medarbejdere fokus på kandidaternes motivation, engagement og faglige kompetencer
- Prioritér ressourcer til lejrture, sociale arrangementer og lignende.
Dårlig ledelse, lydhørhed og kommunikation
- Praktisér synlig skoleledelse
- Både skoleledelsen og øvrige medarbejdere bør være lydhøre over for elevers og forældres henvendelser
- Sikr hurtig respons på forældrehenvendelser
- Sæt en klar retning for skolens samlede arbejde og skærp skolens profil
- Fortæl de ”gode historier”.
I analysen anbefales endvidere, at der sker en styrket profilering af Kolding Kommunes folkeskoler, idet opmærksomheden bør rettes mod at skabe et større kendskab til de kommunale folkeskolers procedurer, profiler og aktiviteter hos forældre med børn i den skolepligtige alder i Kolding Kommune.
Analysens grundlag på 13 forældre gør, at der selvfølgelig er en vis usikkerhed omkring, hvorvidt hele området er afdækket, dog er alle fokuspunkter relevante for det videre arbejde på skoleområdet i forhold til at udvikle en endnu bedre skole i Kolding Kommune. Samtidig har et fokuspunkt i referencegruppen været, at det kunne være relevant også at fokusere på den elevgruppe, der aldrig vælger folkeskolen. En stor gruppe elever fravælger folkeskolerne ved skiftet fra 6. til 7. klasse på en overbygningsskole. Denne gruppe har ikke været omfattet af undersøgelsen.
Analysens grundlag på 13 forældre gør, at der selvfølgelig er en vis usikkerhed omkring, hvorvidt hele området er afdækket, dog er alle fokuspunkter relevante for det videre arbejde på skoleområdet i forhold til at udvikle en endnu bedre skole i Kolding Kommune. Samtidig har et fokuspunkt i referencegruppen været, at det kunne være relevant også at fokusere på den elevgruppe, der aldrig vælger folkeskolen. En stor gruppe elever fravælger folkeskolerne ved skiftet fra 6. til 7. klasse på en overbygningsskole. Denne gruppe har ikke været omfattet af undersøgelsen.
Bilag
Sagsnr.: 16/21845
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen udarbejder én gang årligt en rapport over it-tilstanden på Kommunens folkeskoler. Formålet med rapporten er at give et overblik over de forskellige indsatser samt sætte fokus på kommende udfordringer.
Rapporten for 2016 er udarbejdet med fokus på indsatser, der ligger i forlængelse af skoleområdets digitale strategi for perioden 2012-2015. Et essentielt omdrejningspunkt i denne var:
”I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø”.
Hertil kommer, at der er kommet en ekstra dimension ind. Digitalisering er et krav jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Derfor er der også blevet arbejdet med indsatser og områder, der sikrer, at skolerne har de digitale redskaber og systemer, som er grundlaget for en digitalisering.
Rapporten for 2016 er udarbejdet med fokus på indsatser, der ligger i forlængelse af skoleområdets digitale strategi for perioden 2012-2015. Et essentielt omdrejningspunkt i denne var:
”I Kolding ses it som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø”.
Hertil kommer, at der er kommet en ekstra dimension ind. Digitalisering er et krav jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Derfor er der også blevet arbejdet med indsatser og områder, der sikrer, at skolerne har de digitale redskaber og systemer, som er grundlaget for en digitalisering.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
IT-rapport 2016 tager udgangspunkt i tiltag, der er igangsat, fortsat eller afsluttet på it-området i kalenderåret 2016.
Fra rapporten skal følgende omtales:
Brugerportalsinitiativet
Brugerportalsinitiativet (BPI) skal understøtte, at elever, lærere og forældre oplever en sammenhængende digital folkeskole. Omdrejningspunktet i programmet er, at alle kommunerne skal anskaffe og implementere læringsplatforme på alle skoler inden udgangen af 2017. Desuden anskaffes en fælleskommunal samarbejdsform for alle folkeskoler, som erstatter det nuværende SkoleIntra.
BPI er et stort system, som består af mange delelementer.
Fra rapporten skal følgende omtales:
Brugerportalsinitiativet
Brugerportalsinitiativet (BPI) skal understøtte, at elever, lærere og forældre oplever en sammenhængende digital folkeskole. Omdrejningspunktet i programmet er, at alle kommunerne skal anskaffe og implementere læringsplatforme på alle skoler inden udgangen af 2017. Desuden anskaffes en fælleskommunal samarbejdsform for alle folkeskoler, som erstatter det nuværende SkoleIntra.
BPI er et stort system, som består af mange delelementer.
Implementering af læringsplatforme
De overordnede krav til den læringsplatform, som kommunerne selv skal vælge er, at produktet skal indeholde:
- Redskab til planlægning af overordnede temaer i skoleåret gennem årsplansværktøj.
- Redskab til opbygning af undervisningsforløb (en såkaldt forløbsbygger) samt afvikling af disse.
- Redskab til evaluering af undervisning for både lærer og elev.
- Desuden skal værktøjet indeholde elevplaner.
Det betyder, at hele undervisningssituationen fra planlægning over afvikling til evaluering og elevplaner skal foregå her.
Gennem en længere designproces i 2016, der bl.a. omfattede flere workshops, er Meebook blevet valgt som leverandør.
Seks skoler har herefter fra august 2016 benyttet platformen som pilotskoler. De resterende skoler er kommet i gang med at bruge Meebook i 1. kvartal 2017. Tilbagemeldingerne herpå har været meget positive.
Gennem en længere designproces i 2016, der bl.a. omfattede flere workshops, er Meebook blevet valgt som leverandør.
Seks skoler har herefter fra august 2016 benyttet platformen som pilotskoler. De resterende skoler er kommet i gang med at bruge Meebook i 1. kvartal 2017. Tilbagemeldingerne herpå har været meget positive.
Digitale læremidler
Skolerne har i 2016, ligesom andre år, dels decentralt indkøbt digitale læremidler. Herudover har skolerne fået digitale læremidler stillet til rådighed af Pædagogisk Central.
MDM
I løbet af 2016 er der blevet arbejdet med et såkaldt MDM-system. MDM står for Mobile Devise Management. Systemet håndterer indkøb og udrulning af apps, således at det foregår lovligt, og således at apps på iPads fremadrettet bliver betragtet som materialer på en bogreol, der bliver skubbet ud til den enkelte lærer, uden at vedkommende først skal bruge tid på at hente apps til hver enkelt iPad.
It-supporter
I kalenderåret 2016 har Pædagogisk Center videreført succesen med en centralt ansat it-supporter, som skolerne køber sig en andel i. P.t. dækker den centralt ansatte it-supporter seks skoler, hvilket udgør en fuldtidsstilling. It-supporteren arbejder på Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Sdr. Bjert Centralskole, Harte Skole, CSV og Sjølund-Hejls Skole. Skolerne, der anvender supporteren, melder meget positivt tilbage, da denne funktion netop gør, at lærerne kan gøre det, som de er bedst til, nemlig at undervise.
Kodning
Pædagogisk Center har arbejdet målrettet med at tilbyde kodning og programmering til Kolding Kommunes folkeskoleelever. Dette er bl.a. sket gennem forløb med Lego Mindstorms, Lego WeDo samt andre robotter. Dette er blevet tilbudt gennem de to læringslaboratorier Legoteket og Pædagogisk Innovationslaboratorium. For nærmere henvises til bilag 2.
Digitalt selvforsvar
Der blev i 2016 sat fokus på elevernes færden på de digitale medier med et stort projekt om digitalt selvforsvar. Projektet blev kaldt ”Hvad gør du, hvis skaden er sket?” og henvendte sig til elever i 6. og 7. klasse i Koldings folkeskoler. Projektet blev udviklet og arrangeret i et samarbejde mellem Pædagogisk Center og Kolding Bibliotekerne. Projektet havde til formål at give eleverne viden om handlemuligheder, når eleven er kommet til at gøre, vise eller ytre noget på de sociale medier, som eleven har fortrudt.
Helt konkret mundede projektet ud i, at der pr. 1/12 2016 var produceret 17 elevfilm fra forskellige skoler. Alle film viste, at eleverne havde fået god viden om emnet.
Udsyn
Et naturligt fortsat fokus for 2017 er Brugerportalsinitiativet. I anden halvdel af 2017 vil der desuden blive sat fokus på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommer fra SkoleIntra til Aula, som er navnet på den samarbejdsplatform, der skal binde elementerne i Brugerportalsinitiativet sammen. Platformen skal implementeres august 2019.
Skolerne har i 2016, ligesom andre år, dels decentralt indkøbt digitale læremidler. Herudover har skolerne fået digitale læremidler stillet til rådighed af Pædagogisk Central.
MDM
I løbet af 2016 er der blevet arbejdet med et såkaldt MDM-system. MDM står for Mobile Devise Management. Systemet håndterer indkøb og udrulning af apps, således at det foregår lovligt, og således at apps på iPads fremadrettet bliver betragtet som materialer på en bogreol, der bliver skubbet ud til den enkelte lærer, uden at vedkommende først skal bruge tid på at hente apps til hver enkelt iPad.
It-supporter
I kalenderåret 2016 har Pædagogisk Center videreført succesen med en centralt ansat it-supporter, som skolerne køber sig en andel i. P.t. dækker den centralt ansatte it-supporter seks skoler, hvilket udgør en fuldtidsstilling. It-supporteren arbejder på Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Sdr. Bjert Centralskole, Harte Skole, CSV og Sjølund-Hejls Skole. Skolerne, der anvender supporteren, melder meget positivt tilbage, da denne funktion netop gør, at lærerne kan gøre det, som de er bedst til, nemlig at undervise.
Kodning
Pædagogisk Center har arbejdet målrettet med at tilbyde kodning og programmering til Kolding Kommunes folkeskoleelever. Dette er bl.a. sket gennem forløb med Lego Mindstorms, Lego WeDo samt andre robotter. Dette er blevet tilbudt gennem de to læringslaboratorier Legoteket og Pædagogisk Innovationslaboratorium. For nærmere henvises til bilag 2.
Digitalt selvforsvar
Der blev i 2016 sat fokus på elevernes færden på de digitale medier med et stort projekt om digitalt selvforsvar. Projektet blev kaldt ”Hvad gør du, hvis skaden er sket?” og henvendte sig til elever i 6. og 7. klasse i Koldings folkeskoler. Projektet blev udviklet og arrangeret i et samarbejde mellem Pædagogisk Center og Kolding Bibliotekerne. Projektet havde til formål at give eleverne viden om handlemuligheder, når eleven er kommet til at gøre, vise eller ytre noget på de sociale medier, som eleven har fortrudt.
Helt konkret mundede projektet ud i, at der pr. 1/12 2016 var produceret 17 elevfilm fra forskellige skoler. Alle film viste, at eleverne havde fået god viden om emnet.
Udsyn
Et naturligt fortsat fokus for 2017 er Brugerportalsinitiativet. I anden halvdel af 2017 vil der desuden blive sat fokus på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommer fra SkoleIntra til Aula, som er navnet på den samarbejdsplatform, der skal binde elementerne i Brugerportalsinitiativet sammen. Platformen skal implementeres august 2019.
Bilag
Sagsnr.: 17/4971
Resumé
Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, anmoder om, at følgende punkt sættes på udvalgsdagsordenen i april måned 2017:
”Med baggrund i et facebookopslag den 14. marts 2017 på Facebook Kolding har det vist sig, at nogle af kommunens folkeskoler kun har spisepauser af 10 minutters varighed. Dette resulterer i, at nogle elever har noget af deres madpakke med hjem igen, og det må antages, at indlæringsevnen kan være stærkt udfordret, såfremt eleverne er nødsaget til at modtage undervisning på tom mave.
Der er dog netop blevet vedtaget en ændring af lov om folkeskolen med ikrafttrædelse pr. 1. marts 2017, som siger følgende:
I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende skemaer for skolebestyrelsen, med henblik på at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.«
”Med baggrund i et facebookopslag den 14. marts 2017 på Facebook Kolding har det vist sig, at nogle af kommunens folkeskoler kun har spisepauser af 10 minutters varighed. Dette resulterer i, at nogle elever har noget af deres madpakke med hjem igen, og det må antages, at indlæringsevnen kan være stærkt udfordret, såfremt eleverne er nødsaget til at modtage undervisning på tom mave.
Der er dog netop blevet vedtaget en ændring af lov om folkeskolen med ikrafttrædelse pr. 1. marts 2017, som siger følgende:
I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende skemaer for skolebestyrelsen, med henblik på at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.«
Se yderligere her: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L109/index.htm
Da skemalægningen er et internt anliggende på skolen (inden for rammerne af folkeskoleloven og den kommunale styrelsesvedtægt), anmodes det med baggrund i netop vedtagne lovforslag om,
Da skemalægningen er et internt anliggende på skolen (inden for rammerne af folkeskoleloven og den kommunale styrelsesvedtægt), anmodes det med baggrund i netop vedtagne lovforslag om,
- at forvaltningen sikrer, at det bliver kommunikeret ud til samtlige nuværende og det kommende skoleårs skolebestyrelser, når disse er valgt, at skolebestyrelserne har høringsret i forbindelse med skemalægningen,
- at Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om, hvilke folkeskoler, der i dette skoleår har spisepauser på maksimalt 15 minutter eller derunder.”
Sagen behandles i
Forslag
Bilag
Sagsnr.: 16/7072
Resumé
Der ansøges om 3 yderligere socialrådgivere til skoler og dagtilbud, ved Socialstyrelsens udmeldte pulje, ”Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge”. Ansøgningsfristen er 24. marts 2017.
Landets kommuner kan søge om økonomisk støtte til at investere i initiativer, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet.
Målet er, at flere udsatte børn og unge får en tidlig forebyggende indsats, herunder at der sættes tidligere ind, at der arbejdes forebyggende, og at indsatsen er kvalificeret og skaber progression for det enkelte barn eller den unge.
Initiativets målgruppe er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte.
Ansøgningen og et eventuelt tilsagn skal sammentænkes med det tværgående projekt ”Koordineret indsats i arbejdet med sårbare familier”, der blev vedtaget som et af de tværgående projekter i forbindelse med budget 2017. Det gælder såvel investeringen som gevinstrealiseringen.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at ansøgningen til puljen ”mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge” godkendes.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at ansøgningen til puljen ”mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge” godkendes, og
at egenfinansieringen på 300.000 kr. om året finansieres inden for rammen hos Senior- og Socialforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
at ansøgningen til puljen ”mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge” godkendes, og
at egenfinansieringen på 300.000 kr. om året finansieres inden for rammen hos Senior- og Socialforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i 2012 med virkning august og september 2013 at afsætte midler til en socialrådgiverindsats med 2 socialrådgivere fordelt med 1 på henholdsvis dagtilbuds- og folkeskoleområdet.
Skole-og dagtilbudssocialrådgivernes funktion har haft fokus på konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, herunder at understøtte medarbejderne i indsatsen ude i skoler og daginstitutioner. Den nuværende funktion indeholder ikke rådgivning og vejledningsforløb eller samtaler med børn/unge og deres forældre.
Indsatsen har på mange områder vist sig, at have stor effekt for de decentrale enheders arbejde med børn og unge i udsatte positioner og specielt for det tværprofessionelle samarbejde herom. Særligt i de dagtilbud og skoler, som i højere grad har benyttet socialrådgiverne, opleves en mærkbar øget kvalitet i deres indsats med denne målgruppe. Familierådgivningen oplever ligeledes en øget kvalitet i samarbejdet med dagtilbud og skoler, som har modtaget konsultativ bistand til underretninger og statusudtalelser.
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra modenhedsanalysen og med inspiration fra forskning, som er fremkommet på forebyggelsesområdet, arbejder Familierådgivningen med en forandringsteori, som skal understøtte en tidlig og forebyggende indsats gennem, at etablere en række tilbud under servicelovens § 11, stk. 3.
Ved at udvide socialrådgiverfunktionen i skoler og dagtilbud vil det betyde, at børn, unge og deres forældre tilbydes de, i servicelovens § 11, muligheder, herunder blandt andet familieorienteret råd og vejledning via samtaler med en rådgiver i hjemmet eller på skoler og daginstitutioner samt eksempelvis afholdelse af Familierådslagning.
Socialrådgiverne kan indgå i korte forløb med børnene, de unge og deres forældre, og således være medvirkende til tidlig indsats. Endvidere kan socialrådgiverne deltage i svære skole/hjem-samtaler og derudover medvirke til tidlig opsporing ved at have deres gang/fast fysisk tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud.
- De forventede effekter af yderligere 3 socialrådgivere i skoler og dagtilbud:
- Færre underretninger
- Færre visiterede foranstaltninger SEL § 52
- Færre børn i specialtilbud/specialundervisning
- Færre unge i misbrugsbehandling
- Forbedring af lærings- og arbejdsmiljøet på skoler og dagtilbud:
- Fald i antallet af voldssager mod lærere og pædagoger
- Mindske sygefraværet blandt lærere og pædagoger
- Reducere elevernes fravær
Det samlede budget for projektet beløber sig til 2,4 mio. kr. pr. år inkl. løn, uddannelse og intro, evaluering og ledelse mv.
Kolding Kommune er medfinansierende med 50%, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. pr. år. I den 2½-årige projektperiode finansieres de 1,2 mio. kr. med de 2 nuværende socialrådgiverstillinger samt 300.000 kr., som findes inden for rammen hos Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen.
Projektet skal ses som en investering i fremtiden, der forventes at rumme endnu ukendte potentialer både trivselsmæssigt, men også på udgifterne til en gruppe af borgere der er i forøget risiko for, at komme til at leve på kanten af samfundet. Endvidere skal projektet sammentænkes med det tværgående projekt ”Koordineret indsats i arbejdet med sårbare familier”, der blev vedtaget som et af de tværgående projekter i forbindelse med budget 2017. Det gælder såvel investeringen som gevinstrealiseringen.
På den baggrund forventes det, at når projektperioden ophører, kan ordningen videreføres inden for den eksisterende økonomiske ramme i henholdsvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
Det foreslås, at finansieringen efter projektperiodens udløb findes der, hvor resultaterne er opnået. Hvis det viser sig, at projektet ikke opnår de forventede effekter, ophører ordningen med udgangen af projektperioden.
Bilag
Sagsnr.: 17/5418
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Benny Dall, anmoder om, at følgende sag optages på dagsordenen:
”Enhedslisten ønsker, med baggrund i en konkret sag, udvalgets drøftelse og stillingtagen til hvorledes Kolding Kommune sikrer, at børn der opholder sig i kommunen har adgang til skolegang og daginstitutionstilbud, såfremt de og deres forældre ønsker det.
I den konkrete sag handler det om, at en herboende flygtningefamilie med 3 børn i den skolepligtige alder, på trods af familiens udtalte ønske, ikke modtager tilbud om skolegang.
Vi er klar over, at sagen er speciel og rummer særlige udfordringer, men er af den opfattelse, at det er i tilgangen til denne type sager, vi bør måles på, hvilke principper og tilgange vi har, i dette tilfælde til udsatte børns tarv.
Af Kolding Kommunes integrationspolitik fremgår flg.:
”Der skal være et tæt samarbejde mellem forældre, børnene, de unge og Kolding Kommunes medarbejdere”
”Alle tosprogede børn og deres forældre er en del af et fællesskab. De skal have reel mulighed for at deltage i sproglige og sociale fællesskaber i tilknytning til dagtilbud og skole”
Enhedslisten ønsker, at Kolding Kommune reelt og konsekvent lever op til vedtagne politikker og strategier, hvilket efter vores opfattelse ikke er sket i den aktuelle sag, hvorfor vi ønsker følgende præciseret:
”Enhedslisten ønsker, med baggrund i en konkret sag, udvalgets drøftelse og stillingtagen til hvorledes Kolding Kommune sikrer, at børn der opholder sig i kommunen har adgang til skolegang og daginstitutionstilbud, såfremt de og deres forældre ønsker det.
I den konkrete sag handler det om, at en herboende flygtningefamilie med 3 børn i den skolepligtige alder, på trods af familiens udtalte ønske, ikke modtager tilbud om skolegang.
Vi er klar over, at sagen er speciel og rummer særlige udfordringer, men er af den opfattelse, at det er i tilgangen til denne type sager, vi bør måles på, hvilke principper og tilgange vi har, i dette tilfælde til udsatte børns tarv.
Af Kolding Kommunes integrationspolitik fremgår flg.:
”Der skal være et tæt samarbejde mellem forældre, børnene, de unge og Kolding Kommunes medarbejdere”
”Alle tosprogede børn og deres forældre er en del af et fællesskab. De skal have reel mulighed for at deltage i sproglige og sociale fællesskaber i tilknytning til dagtilbud og skole”
Enhedslisten ønsker, at Kolding Kommune reelt og konsekvent lever op til vedtagne politikker og strategier, hvilket efter vores opfattelse ikke er sket i den aktuelle sag, hvorfor vi ønsker følgende præciseret:
- ”At børn i den skolepligtige alder, der opholder sig i Kolding Kommune, og hvor deres ophold må forventes at være af længere varighed, sikres relevant tilbud om skolegang”
- ”At skoletilbuddet gives, så længe det ikke skønnes at være ulovligt, uanset om tilbuddet medfører indtægter for kommunen”
- ”At behovet for skoletilbud alene afklares ud fra saglige og faglige vurderinger af børns behov og udviklingsmuligheder, og at disse hensyn har forrang for andre kommunale hensyn”
- ”At samme principper gælder for tilbud om daginstitution eller dagpleje til mindre børn”.”
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-04-2017
Christian Haugk stillede følgende forslag:
Sagen procedureudsættes med henblik på at afvente Udlændingestyrelsens beslutning, og at sagen genoptages på et møde.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Christian Haugk) kunne ikke tiltræde forslaget.
Et mindretal (Christian Haugk) stemte for forslaget.
Herefter stillede Benny Dall følgende forslag:
- At børn i den skolepligtige alder, der opholder sig i Kolding Kommune, og hvor deres ophold må forventes at være af længere varighed, sikres relevant tilbud om skolegang
- At skoletilbuddet gives, så længe det ikke skønnes at være ulovligt, uanset om tilbuddet medfører indtægter for kommunen
- At behovet for skoletilbud alene afklares ud fra saglige og faglige vurderinger af børns behov og udviklingsmuligheder, og at disse hensyn har forrang for andre kommunale hensyn
- At samme principper gælder for tilbud om daginstitution eller dagpleje til mindre børn.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall og Christian Haugk) kunne ikke tiltræde forslaget.
Et mindretal (Benny Dall) stemte for.
Sagsnr.: 16/5869
Resumé
Den 9. og 10. september 2017 afholdes der Friluftsfestival i Kolding. Festivalen er blevet ”døbt” Get Out Kolding – Friluftsfestival 2017.
Friluftsfestivalen er et samarbejde med Friluftsrådet og sker over to dage. Lørdag i midtbyen med udgangspunkt fra Slotssøen, de grønne arealer, Sneglen og Banegårdspladsen. Fra Akseltorv ledes publikum til området enten via Jernbanegade eller slottet. Søndag kommer aktiviteterne til at foregå på Houens Odde. Se også her www.kolding.dk/getout
Festivalens aktiviteter skal leveres af foreninger, organisationer og andre friluftsaktører. En projektgruppe sammensat af medarbejdere fra Friluftsrådet, fritids- og idrætsområdet, børneområdet (Naturskolen), Business Kolding, miljøområdet og studiebykoordinatoren skal skabe rammerne, indholdet og tilrettelægge festivalen.
Festivalen skal synliggøre de mange friluftsaktiviteter og oplevelsesmuligheder Kolding Kommune har at byde på, fremme at foreningerne får flere medlemmer og underbygge kommunens outdoorstrategi.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituererede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Get Out Kolding - Friluftsfestival bliver to dage (lørdag den 9. september og søndag den 10. september 2017), hvor Kolding midtby og naturområdet Houens Odde summer af udendørsoplevelser. Lørdag tilbydes borgerne et væld af friluftsaktiviteter i byens blå, grå og grønne rum og søndag tager dagen udgangspunkt i Naturens Dag og friluftsliv i naturen.
Det bliver en festival for alle med udgangspunkt i de lokale foreninger, der arbejder med friluftsliv i en bred forstand.
Projektet er en opfordring fra Friluftsrådet om et samarbejde som borgmester Jørn Pedersen har givet tilsagn om. Projektet er en markering af Friluftsrådets 75 års jubilæum og ligeledes et pilotprojekt, som Friluftsrådet ønsker at videreføre i andre byer og evt. gentage i Kolding fremadrettet. Friluftsrådet støtter festivalen økonomisk via udlodningsmidlerne.
Projektet har ophæng i Outdoorstrategien og understøtter miljøpolitikkens fokusområder; byens blå og grønne rum samt oplevelser i det fri.
Festivalen er et partnerskab, der skaber synergi
Festivalen skal i samarbejde med foreninger, erhvervslivet, studerende og andre aktører inden for friluftsliv synliggøre, hvordan Kolding og omegn er den oplagte platform for friluftsliv og underbygge kommunens outdoorstrategi. Under festivalen forandres brugen af byen. Denne forandring indeholder et stort potentiale for at foretage nye eksperimenter med planlægning, aktiviteter eller få folk til at opsøge nye steder. Borgerne, der gratis afprøver friluftsaktiviteterne på festivalen, får lyst til at melde sig ind i en forening, får en forståelse af aktiviteternes naturlige samspil med den natur/det grønne areal, den vandflade mv., som aktiviteten finder sted i. Kolding bliver endvidere kendt for et blomstrende friluftsliv, hvilket kan tiltrække tilflyttere og turister samt sikre glade og tilfredse borgere.
Status pt. er at 42 foreninger, organisationer og private aktører har givet tilsagn om, at de vil deltage i afholdelsen af festivalen og det er målet, at 5000 borgere deltager i festivalen.
Friluftsliv i en bred forstand og for alle
På festivalen vil der blive tilbudt flere forskelligartede friluftsoplevelser gennem emner som action, street, sundhed/idræt, til vands, til lands, i luften, handicap og andre sårbare grupper, stilhed, læring/formidling, nørd/natur, ophold og overnatning og mad.
I Kolding Kommunes outdoorstrategi arbejdes der med tilgængelighed og man vil i udviklingen af friluftsfestivalen tilbyde aktiviteter for at involvere borgere med særlige behov.
Studerende på Friluftsfestivalen som aktiv
Get Out Kolding – Friluftsfestival 2017 kommer også til at styrke Koldings brand som en attraktiv og levende studieby i og uden for Kolding. Festivalen giver de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med friluftsaktiviteter og -tilbud, organiserede som selvorganiserede, der eksisterer i kommunen. Målet er at de studerende fremadrettet i højere grad får øjnene op for byens mange friluftstilbud og benytter sig af dem.
Skolebørn og daginstitutioner
I forbindelse med friluftsfestivalen vil skoler og børneinstitutioner blive inddraget ved at sætte fokus på natur og friluftsliv i ugerne op til festivalen. Skoler og børneinstitutioner deltager på egen hånd, eller i samarbejde med Naturskolens naturvejledere eller andre. Derudover er Koldingegnens Idrætsefterskole, der til daglig tilbyder friluftsliv til deres elever, inddraget i festivalen.
Naturens Dag, Naturpark Lillebælt
På festivalens anden dag ønsker kommunen at trække friluftslivet og deltagerne ud i naturen. Denne dag er det også Naturens Dag og aktiviteterne vil på den ene og anden måde naturligvis tage udgangspunkt i temaet for Naturens Dag, hvor temaet er mangfoldighed i naturen. Dagen foregår på Houens Odde Internationale Spejdercenter, der ligger inden for afgrænsningen af Naturpark Lillebælt. Se kort herunder.
Fysiske rammer for Get Out 2017 lørdag den 9. september
Kolding midtby centreret omkring Slotssøen, de grønne arealer, Sneglen, Banegårdspladsen og Akseltorv kommer til at danne rammerne for festivalen første dag.
Beslutning Miljøudvalget den 03-04-2017
Godkendt idet Miljøudvalget noterer sig, at Friluftsrådet forventer at give tilskud på ca. 200.000 kr. til Get Out-festivalen, mens By- og Udviklingsforvaltningen har reserveret 200.000 kr. via overførsel fra 2016 til 2017 på Miljøpolitikområdet, drift.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-04-2017
Sagsnr.: 16/21592
Resumé
Oversigter over bevillingsudnyttelse for regnskabsåret 2016 for Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik. Oversigterne er opgjort i nettodrift, heraf overførsler og nettoanlæg.
For Børnepasningspolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,6 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,2 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på overførsler (Sprogskolen) på 46,0 %.
For Børnepasningspolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,6 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,2 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på overførsler (Sprogskolen) på 46,0 %.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bevillingsudnyttelse 2016 – Børnepasningspolitik
| | Nettodrift | Heraf overførsler |
| | - hele 1.000 kr. - | |
| Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 423.947 1.737 | 0 0 |
| Samlet bevilling Realiseret forbrug | 425.684 428.288 | 0 0 |
| Behov for efterbevilling | 2.604 | 0 |
Drift
Merudgifterne på Børnepasningspolitik, svarende til 0,6 % af budgetrammen, kan primært henføres til et merforbrug til fripladser samt et merforbrug til forældre, der vælger privat pasning (§ 80).
Bevillingsudnyttelse 2016 – Uddannelsespolitik
| | Nettodrift | Heraf overførsler |
| | - hele 1.000 kr. - | |
| Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 919.095 4.646 | 5.686 9 |
| Samlet bevilling Realiseret forbrug | 923.741 930.574 | 5.695 10.556 |
| Behov for efterbevilling | 6.833 | 4.861 |
Drift
Merudgifterne på Uddannelsespolitik på 1.972.000 kr., svarende til 0,2 % af budgetrammen, kan primært henføres til et merforbrug på SFO og befordring.
Jf. budgetforlig 2016 vil merforbruget på SFO blive reguleret: ”Såfremt den faktiske tilslutning i 2016 afviger fra de forventede 2.844 børn målt på helårsvirkning, reguleres budgettet svarende til afvigelsen. Beløbet bevilges i forbindelse med overførselssagen 2016/2017, der byrådsbehandles i april 2017.” Tilslutningen til SFO er steget med 8,5 %, hvilket betyder en regulering på 1,9 mio. kr.
Merudgifterne til befordring skyldes en uhensigtsmæssig afregningsmodel, hvilket betyder, at Børne- og Uddannelsespolitik betaler en for høj andel af de samlede kommunale udgifter til befordring. Afregningsmodellen er under revision, så budgettet forventes at holde i 2017.
Overførsler
Overførsler udgøres af danskuddannelse for voksne udlændinge (Sprogskolen). Merforbruget på 4.861.000 kr. skyldes dels, at statsrefusioner for 2016 på 2.564.000 kr. ikke er tilgået regnskabet (kommer i 2017) og dels et overforbrug på 2.297.000 kr. på lønninger. Overforbruget på lønninger skyldes, at opbremsningen i kursisttilgangen (flygtninge) skete meget hurtigt. Afvikling af personale kan ikke ske lige så hurtigt, idet der er opsigelsesvarsler. Det oprindelige budget var baseret på udmeldinger fra Udlændingestyrelsen, hvor tilgangen af flygtninge var vurderet væsentligt højere, end det faktisk blev.
Sagsnr.: 17/4616
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 16/20545
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 16/20546
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Børnepasningspolitik - Bygningsvedligeholdelse 2018-2021
- Uddannelsespolitik - Bygningsvedligeholdelse 2018-2021
- Børnepasningspolitik - Energiredegørelse 2016
- Uddannelsespolitik - Energiredegørelse 2016
- Orientering om anlægsregnskaber over 2 mio. kr. under Børne- og Uddannelsesudvalgets område
- Analyser, redegørelser og undersøgelser
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2017 med overslagsår