Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
15-03-2017 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/18947
Resumé
Budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om budgetrealisering tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2017, ultimo februar - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 39.539 | 7.467 | 18,9% | |
Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut | 13.285 | 1.217 | 9,2% | |
Kommunal tandpleje | 31.843 | 5.109 | 16,0% | |
Sundhedsfremme og forebyggelse | 19.030 | 2.606 | 13,7% | |
Kommunal sundhedstjeneste | 0 | 220 | | |
Andre sundhedsudgifter | 5.927 | 447 | 7,5% | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 91 | 8 | 9,2% | |
| | | | |
I alt | 109.715 | 17.074 | 15,6% | 1 |
Note 1:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for sundhedspolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 1,5 mio. kr.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar vedrørende serviceudgifter opstilles således:
2017, ultimo februar - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Sundhedsplejen | 16.615 | 2.515 | 15,1% | |
Tilbud til børn og unge med særlige behov | 181.027 | 22.924 | 12,7% | |
Tilbud til ældre og handicappede | 133.796 | 24.320 | 18,2% | |
Rådgivning | 4.548 | 433 | 9,5% | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 295.561 | 47.683 | 16,1% | |
Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål | 7.198 | 9.415 | 130,8% | |
Kommunale fleksjob | 15.102 | 5.944 | 39,4% | |
| | | | |
I alt | 653.847 | 113.235 | 17,3% | 2 |
Note 2:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende serviceudgifter forventes overholdt. Forbruget på Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål skyldes finansforskydninger på diverse projekter, hvor indtægten bliver bogført ultimo året. I henhold til den vedtagne budgetprocedure er der mulighed for at overføre budget til 2018, svarende til maksimalt 5 % af budgettet. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført ca. 5 mio. kr.
For sundhedspolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering opstilles således:
2017, ultimo februar - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Aktivitetsbestemt medfinansiering af | | | | |
sundhedsvæsenet | 312.247 | 25.799 | 8,3% | |
I alt | 312.247 | 25.799 | 8,3% | 3 |
Note 3:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes overholdt. Det bemærkes, at aktivitetsbestemt medfinansiering er udenfor servicerammen og der er ikke pålæg om finansiering indenfor egen ramme.
For socialpolitik kan budgetrealiseringen ultimo februar vedrørende overførselsudgifter opstilles således:
2017, ultimo februar - tal i 1000 kr. | Korr. budget | Forbrug | Forbrugspct. | Note |
| | | | |
Kontante ydelser, handicapområdet | 13.041 | 1.040 | 8,0% | |
I alt | 13.041 | 1.040 | 8,0% | 4 |
Note 4:
De faktiske forbrugsprocenter er som forventet og budgettet for socialpolitik vedrørende overførselsudgifter forventes overholdt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 14/695
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For samtlige projekter forudsættes, at de positive erfaringer og resultater skal indarbejdes i driften, når projektet udløber.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-05-2017
Social- og Sundhedsudvalget besluttede:
at projekterne og ”Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder” og ”Pak din kuffert” behandles som et særskilt punkt på næste møde,
at Get2Sport behandles som et særskilt punkt, såfremt projektet ikke financieres via midler fra DIF eller via fundraising,
at projektet Space fortsat medtages til budget 2018.
Bilag
Sagsnr.: 17/3799
Resumé
Orientering om ansøgning sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder, Finanslovskonto 17.49.24.20.
Projektet skal være med til at flere unge i boligområderne Skovparken og Munkebo får en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der skal oprettes et erhvervsnetværk, hvor 2 virksomhedsledere skal oprette et netværk, som skal hjælpe de unge i arbejde.
Derudover ansættes der ½ medarbejder i Ungekontakten, som skal følge op på de unge.
Projektperioden vil løbe fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2019.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der er ansøgt som 960.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), fra Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder, til projekt ”Fritidsjob i Skovparken/Munkebo”, for perioden 1. april 2017 til 31. marts 2019.
Formålet er at få unge i boligområderne i arbejde. Målet er at 40 unge kommer i arbejde i projektperioden.
Der skal skabes et netværk af erhvervsvirksomheder, der skal være med til at få de unge i arbejde.
Erhvervsnetværket skal etableres af 2 virksomhedsledere, som skal bruge deres netværk til etablering af netværket. De skal være døråbnere for andre virksomheder for at skaffe fritidsjob.
De unge skal have kursus i de grundlæggende færdigheder i at begå sig på en arbejdsplads, inden de starter i job.
Forældrene skal ligeledes have et kursus i, hvad det er for vilkår, som deres børn har på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være besøg på nogle af de virksomheder, som de unge arbejder på.
Der tilknyttes en mentor på arbejdspladsen på arbejdspladsen til den enkelte unge. Der, hvor en mentor ikke er nok, kan der kaldes på en fritidsjobkonsulent, som kan være med til at løse eventuelle problemer.
Målgruppen er unge i aldersgruppen 15-17 år, i boligområderne Skovparken og Munkebo, og der forventes at indgå 20-40 unge i projektet.
Projektets formål er
- At de unge får tilknytning til arbejdsmarkedet.
- At de unge lærer arbejdsmoral.
- At de unge får en tro på sig selv.
- At forældrene bakker op om at den unge arbejder.
Projektets mål er
- At 20 unge har fået job efter 1 år.
- At 40 unge har fået job efter 2 år.
- At der er opdyrket et virksomhedsnetværk, der kan være med til at finde jobs.
Projektets organisation og ledelse
Der nedsættes en styregruppe med:
1 repræsentant fra Ungekontakten.
1 repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
1 repræsentant fra virksomhedsnetværket.
1 repræsentant fra den boligsociale helhedsplan – projektmedarbejder.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 17/4220
Resumé
Der er udarbejdet revideret forslag til kommissorium for Styregruppen for socialøkonomi.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet revideret forslag til kommissorium for Styregruppen for socialøkonomi.
I det reviderede udkast er der taget højde for ændringer i Kolding Kommunes direktion samt at der er indgået kontrakt med Den Sociale Kapitalfond om ”Lokal vækst med social bundlinje”.
Den nye styregruppe består af Kolding Kommunes direktion, og direktøren for Business Kolding.
Det administrative ansvar for implementering af version 3.0 er placeret hos Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Styregruppen besluttede på sit møde den 23. februar 2017, at det fremadrettet er Social- og Sundhedsudvalget, som bevilger midler fra puljen til udvikling af tilbud til helhedsorienterede job- og uddannelsesrettede forløb for udsatte borgere i Kolding Kommune og at styregruppen kommer til at fungere som indstillingsorgan. Af hensyn til en smidig og hurtig sagsbehandling blev det dog besluttet, at styregruppen kan lave straks bevillinger på op til 50.000 kr., som Social- og Sundhedsudvalget efterfølgende orienteres om.
Det blev samtidig besluttet, at der maksimalt kan bevilges 150.000 kr. pr. ansøger.
Økonomi:
Overført fra Socialforvaltningen til Beskæftigelses– og Integrationsforvaltningen) | 1.300.000,00 kr. |
750.000,00 kr. | |
+ overført fra SØV-Fonden | 340.294,42 kr. |
I alt | 2.390.294,40 kr. |
Lønudgifter, markedsføring, events, konferencer m.v. (ramme) | 650.000,00 kr. |
Deltagelse i ”Lokal vækst med social bundlinje” | 800.000,00 kr. |
Projektmidler til udvikling af tilbud om helhedsorienterede job- og uddannelsesrettede forløb for udsatte borgere i Kolding Kommune | 940.294,42 kr. |
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/10958
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen fik i 2015 godkendt en puljeansøgning om etablering af ”Projekt Space”. Der er udarbejdet statusrapport for det 1. projektår. Projektperioden er fra 1. september 2015 til 31. august 2018 og den samlede bevilling er på 4.822.800 kr.
Puljens formål er, at understøtte udviklingen og udbredelsen af helhedsorienterede indsatser, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge, der har nogle af de samme erfaringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som f.eks. venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner.
Endvidere er formålet, at støtte barnet eller den unge til at opnå netværk og sociale relationer, som de kan drage fordel af i deres nuværende livssituation og fremover f.eks. i forhold til at opnå øget trivsel, skabe et socialt netværk, færdiggøre folkeskolen, tage en uddannelse, få et arbejde, have styr på økonomien eller opnå en stabil boligsituation.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at status på Projekt Space 1. projektår tages til efterretning.
Sagsfremstilling
De væsentligste resultater som er opnået i 1. projektår er følgende:
Medio september 2016 er der registreret 44 brugere, som er tilknyttet projekt Space, hvoraf 18 brugere er under 18 år og 26 brugere er over 18 år. Succeskriteriet for antallet af bruger pr. år er tæt på allerede at være nået.
Fællesspisning er blevet flyttet fra hver torsdag til hver tirsdag, hvor værestedet Space har åbent fra kl. 14-21. Fællesspisning er afholdt succesfuldt med stor deltagelse af unge og frivillige.
Space benytter sig af frivillige, som har forskellige funktioner, såsom madlavning, lektiehjælp, kreative aktiviteter samt musik og sangskrivning. Space vil på sigt benytte sig af flere frivillige.
Der afholdes temadage og netværksgrupper, mindst én gang om måneden. Emnerne er tilrettelagt ud fra de unges ønsker og behov. Hovedfokus har indtil september 2016 været koncentreret om børn og unges rettigheder samt mulighed for hjælp til bearbejdelse af oplevelser gennem barndommen/ungdommen.
Brugerne af Space har mulighed for at komme i kontakt med projektmedarbejderne, pr. telefon og sociale medier døgnet rundt, alle ugens dage. Mange brugere benytter sig af denne mulighed, og der ydes coaching, vejledning og rådgivning i svære situationer eller når det bare går godt. Der ydes desuden coaching, vejledning, rådgivning og opfølgning på samtaler med brugerne i Spaces lokaler i hverdage, efter aftale.
Der sket positive forandringer med de unge. Det ses blandt andet ved, at nogle af de unge er kommet i bedre trivsel og fået en bedre forståelse af sig selv og andre. Derudover har brugerne fået mod på, at gå i gang med forskellige former for uddannelse og/eller arbejde. Nogle unge er begyndt, at kunne se muligheder fremfor begrænsninger i forhold til job, uddannelse, fritidsaktivitet og venskaber, og de er begyndt at turde drømme om fremtiden.
Flere af de unge har efterspurgt rygestop-kurser, da de ønsker bedre sundhed og økonomi. Nogle unge har på eget initiativ og vilje påbegyndt et rygestop, andre er skiftet over til E-cigaret.
Der er skabt et fællesskab og socialt netværk blandt brugerne, hvor de udover at mødes i Space også mødes i fritiden. De unge er på eget initiativ begyndt at arrangere fælles aktiviteter og ture til f.eks. Grease-forestilling og Djurs Sommerland, kun for brugerne af Space
Nogle unge er påbegyndt bearbejdning af traumer fra barndommen/ungdommen ved henholdsvis NEFOS (Netværk for selvmordsramte) og TUBA efter guidning af projektansatte i Space.
Mentoruddannelsen er påbegyndt. Den er opbygget i 3 moduler, hvor modul 1 er afsluttet. Modul 2 startede i august 2016 og afsluttes december 2016. Modul 3 starter januar 2017 og afsluttes juni 2017.
Der påbegyndes en ny mentoruddannelse i 2017.
På modul 1 startede 10 unge mentoraspiranter og 7 afsluttede modulet. 5 unge fra modul 1 er gået videre til modul 2 og 2 nye er kommet til.
De unge på mentoruddannelsen vil først i modul 3 få en begyndende mentorfunktion i Space.
Space har i dag et veludbygget samarbejde på tværs af Kolding Kommunes forvaltninger og tilbud i øvrigt.
I projektperioden er det planen er, at fortsætte udviklingen af værestedstilbuddet Space med spændende temaaftener og gruppearrangementer med fokus på f.eks. job og uddannelsesmuligheder, musikprojekt, ture ud af huset og mentoruddannelsen.
Der skal arbejdes med, at udvikle en ekstra værestedsdag for de unge over 18 år, som skal ligge udover tirsdagen. Denne dag skal være selvkørende og styret af kommende mentorer. I denne forbindelse skal der opsøges nye unge brugere over 18 år.
Projektmidlerne til Space udløber 30. september 2018. De årlige driftsudgifter er budgetteret til 1,45 mio. kr. fordelt med 1,1 mio. kr. til personaleudgifter og mentoruddannelse, 175.000 kr. til ejendom. 125.000 til aktiviteter og 55.000 kr. til administration.
Såfremt den fremtidige drift medtages i budget 2018 og Space dermed får mulighed for at fortsætte, skal der blandt andet arbejdes på, at Space også kan omfatte de 11-14 årige. Endvidere skal der findes andre lokaler til Space, idet lokalerne på Låsbyhøj skal anvendes til lokal- og socialpsykiatrien fra 2019.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/15225
Resumé
Der er udarbejdet redegørelse i henhold til Social- og Sundhedsudvalgets beslutning i mødet den 16. november 2016, hvor forvaltningen blev anmodet om;
at der foretages benchmarking med de omkringliggende kommuner om effekten af indsatserne for udsatte børn og unge
at det undersøges om understøttelsen af plejefamilieområdet kan professionaliseres yderligere
Endvidere kan det oplyses, at resultaterne fra det tværgående projekt om udsatte børn og unge forelægges udvalget til beslutning i maj 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at svaret på benchmarking med de omkringliggende kommuner om effekten af indsatserne for udsatte børn og unge tages til efterretning
at svaret på undersøgelsen om understøttelsen af plejefamilieområdet kan professionaliseres yderligere tages til efterretning
Sagsfremstilling
Benchmarking med de omkringliggende kommuner om effekterne af indsatserne for udsatte børn og unge
Det er ikke muligt at foretage en egentlig benchmarking af effekterne på området for udsatte børn og unge, idet kommunerne ikke registrerer effekterne af de enkelte foranstaltninger.
Men Kolding Kommune indgår som referencekommune i et partnerskabsnetværk, hvor der arbejdes på at skabe ledelsesinformation, der blandt andet indeholder sammenlignelige nøgletal på området. Kolding Kommune er placeret i gruppe 5 sammen med følgende kommuner; Assens, Frederikssund, Glostrup, Haderslev, Holbæk, Hvidovre, Køge, Norddjurs, Struer, Sønderborg, Vejen, Aalborg og Aarhus.
Det første udkast til ledelsesinformation er udarbejdet. Rapporten viser nøgletal bygget op efter trinene på indsatstrappen. F.eks. indikerer tallene, at Kolding Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2015-2016 har ændret sig i retning af en faldende andel af anbringelser på institutioner, til fordel for stigninger i andelen af anbragte i både netværkspleje og i plejefamilier. Dette er helt i overensstemmelse med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats, der er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet.
Endvidere deltager Familierådgivningen i et forsøg, i samarbejde med Århus universitet, om implementering af SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire. På dansk: Spørgeskema om styrker og vanskeligheder). Der er tale om en dansk udgave af et kort spørgeskema om børn og unges mentale sundhed og psykiske trivsel.
3 andre kommuner er i dialog om, at tilslutte sig SDQ, og der kan på sigt være et potentiale i at lave en benchmarking af effekterne kommunerne i mellem. Det er dog usikkert, hvornår en sådan aftale vil kunne træde i kraft, da det ikke vides, hvornår eller om kommunerne vil tilslutte sig aftalen.
Undersøgelse om understøttelsen af plejefamilieområdet kan professionaliseres yderligere
Vedtagelsen af Barnets reform gav mulighed for at ansættelse af kommunale plejefamilier (professionelle plejefamilier). En kommunal plejefamilie har typisk nogle særlige forudsætninger i form af lang erfaring med familieplejeerhvervet eller en særlig uddannelse. En kommunal plejefamilie er en familie, der kan have særligt behandlingskrævende børn i pleje eller børn, som kræver en ekstraordinær indsats. Den kommunale plejefamilie er fastansat af kommunen og aflønnes uanset om de har plejebørn eller ej. De ”almindelige” plejefamilier er ansat på kontrakt til en eller flere konkrete godkendte opgaver.
I vejledningen til lovgivningen står der, at kommunale plejefamilier er plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn i pleje, som har flere vanskeligheder end børn, der anbringes i plejefamilier, normalt har.
Som kommunal plejefamilie er det et krav, at den ene plejeforældre går hjemme på fuldtid og varetager opgaven omkring plejebarnet. Dette gælder også selvom barnet eller den unge er i daginstitution eller skole-eller uddannelsestilbud.
I Kolding Kommune har der på nuværende tidspunkt ikke været rekrutteringsproblemer eller opgaver, som ikke har kunnet løses med ”almindelige” plejefamilier. For mange plejefamiliers vedkommende er det tale om familier, hvor 1 eller begge parter har en socialfaglig uddannelse, og hvor 1 eller begge parter går hjemme på fuld tid.
Alle plejefamilier tilbydes individuelt, gruppesupervision, samt ekstern supervision efter behov, således at alle områder sikres fagligt optimalt. Derudover udbyder Familieplejen årligt minimum 6 kurser til plejeforældre. Er der helt særlige kursusbehov tilkøbes dette. Familieplejen afholder endvidere grundkurser for plejefamilier.
Endvidere er der i Kolding Kommune en veludbygget tilbudsvifte for udsatte børn og unge i denne kategori.
Der arbejdes løbende med at forbedre kommunikationen omkring forståelsen af Indsatstrappen. Der er udarbejdet et mindset, som har til formål, at tydeliggøre Indsatstrappens kategorisering af indsatser. Mindsettet omfatter både almen- og specialområdet og henvender sig til alle børnefamilier.
Bilag
Sagsnr.: 17/2459
Resumé
Sundhedsplejen har i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen (dagspasningsområdet og PPR) fået tildelt midler til en udvikling af ”Klar, parat – familie”, Familieiværksætterne i Kolding, projekt ”Børnehaveklar”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at udsættelse af projekt ”Børnehaveklar”, til fordel for et udvidet samarbejdet med Fonden for Socialt Ansvar (FSA), godkendes.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune fik i 2015 tildelt midler fra Den Sociale Særtilskudspulje. Sundhedsplejen søgte i samarbejde med Børn- og Uddannelsesforvaltningen (dagspasningsområdet og PPR) og fik tildelt midler herfra til en udvikling af Familieiværksætterne.
Der er tale om projektet Børnehaveklar, som er et tilbud til alle familier, når familiens første barn er omkring 2,5-3 år gammel.
Tilbuddet har sit udgangspunkt i Ungeanalysens anbefalinger om en fortsættelse af Familieiværksætterne gennem generelle, forebyggende indsatser ved overgange i barnets liv.
Med Børnehaveklar lægges fokus på at støtte førstegangsfamilier ved barnets overgang fra dagpleje/vuggestue/hjem til børnehave. Indsatsen forankres lokalt, idet et mål for indsatsen er at skabe fællesskab forældrene imellem. Den lokale forankring har til formål at øge familiernes oplevelse af tilhørsforhold og at virke inklusionsfremmende – og i sidste ende gerne medvirke til fastholdelse af borgere i Kolding Kommune.
Indsatsen retter sig ikke kun mod familier, som tidligere har deltaget i Familieiværksætterne, men tager højde for f.eks. tilflyttere, så alle bydes ind.
I udkastet til projektet, som det foreligger nu, lægges op til fire moduler centreret om emnerne:
- Opstart i børnehave og struktur på hverdagen
- Motorik og fysisk aktivitet
- Farvel til sut og ble – hvordan? Kost, herunder madpakker. Børns forskellighed
- 3 år og selvstændig. Forældrerolle: konfliktløsning og grænsesætning.
Der er tildelt 340.000 kr. i 2017 og 160.000 kr. i 2018 til udvikling og igangsættelse af projektet.
Kolding Kommune har imidlertid fået etableret et udvidet samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar (FSA) og ønsker at forankre og udvikle Børnehaveklar i dette samarbejde. FSA stod i samarbejde med Holstebro Kommune bag indførelse, udvikling og implementering af Familieiværksætterne i Danmark, og fonden har på baggrund af den vellykkede implementering af Klar, parat – familie i Kolding Kommune udtrykt interesse for et tættere samarbejde om videreudviklingen af Familieiværksætterne med Kolding som modelkommune.
Samarbejdet vil indebære, at FSA og Kolding Kommune i fællesskab søger midler hos en række store, private fonde til projektet. Der vil bl.a. blive søgt midler til at indhente sparring til indsatsen hos forskere, til evaluering og til udbredelse af projektet til hele Kolding Kommune. De udviklede redskaber vil efterfølgende blive gjort tilgængelige for andre kommuner. Undervejs i arbejdet vil der bl.a. arbejdes med at afdække muligheden for en særlig involvering i udsatte boligområder.
Der søges politisk opbakning til en udsættelse af projekt Børnehaveklar og til et udvidet samarbejde med FSA. Tidsmæssigt vil foråret 2017 blive brugt til etablering af en fælles arbejdsgruppe med deltagelse både fra FSA og fra Kolding Kommune, ligesom der udarbejdes og afsendes projektansøgninger til en række store private fonde i løbet af foråret 2017. Svar på ansøgningerne forventes i det tidlige efterår 2017, hvorefter projektet kan igangsættes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 16/7072
Resumé
Der ansøges om 3 yderligere socialrådgivere til skoler og dagtilbud, ved Socialstyrelsens udmeldte pulje, ”Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge”. Ansøgningsfristen er 24. marts 2017.
Landets kommuner kan søge om økonomisk støtte til at investere i initiativer, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet.
Målet er, at flere udsatte børn og unge får en tidlig forebyggende indsats, herunder at der sættes tidligere ind, at der arbejdes forebyggende, og at indsatsen er kvalificeret og skaber progression for det enkelte barn eller den unge.
Initiativets målgruppe er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte.
Ansøgningen og et eventuelt tilsagn skal sammentænkes med det tværgående projekt ”Koordineret indsats i arbejdet med sårbare familier”, der blev vedtaget som et af de tværgående projekter i forbindelse med budget 2017. Det gælder såvel investeringen som gevinstrealiseringen.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at ansøgningen til puljen ”mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge” godkendes.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i 2012 med virkning august og september 2013 at afsætte midler til en socialrådgiverindsats med 2 socialrådgivere fordelt med 1 på henholdsvis dagtilbuds- og folkeskoleområdet.
Skole-og dagtilbudssocialrådgivernes funktion har haft fokus på konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, herunder at understøtte medarbejderne i indsatsen ude i skoler og daginstitutioner. Den nuværende funktion indeholder ikke rådgivning og vejledningsforløb eller samtaler med børn/unge og deres forældre.
Indsatsen har på mange områder vist sig, at have stor effekt for de decentrale enheders arbejde med børn og unge i udsatte positioner og specielt for det tværprofessionelle samarbejde herom. Særligt i de dagtilbud og skoler, som i højere grad har benyttet socialrådgiverne, opleves en mærkbar øget kvalitet i deres indsats med denne målgruppe. Familierådgivningen oplever ligeledes en øget kvalitet i samarbejdet med dagtilbud og skoler, som har modtaget konsultativ bistand til underretninger og statusudtalelser.
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra modenhedsanalysen og med inspiration fra forskning, som er fremkommet på forebyggelsesområdet, arbejder Familierådgivningen med en forandringsteori, som skal understøtte en tidlig og forebyggende indsats gennem, at etablere en række tilbud under servicelovens § 11, stk. 3.
Ved at udvide socialrådgiverfunktionen i skoler og dagtilbud vil det betyde, at børn, unge og deres forældre tilbydes de, i servicelovens § 11, muligheder, herunder blandt andet familieorienteret råd og vejledning via samtaler med en rådgiver i hjemmet eller på skoler og daginstitutioner samt eksempelvis afholdelse af Familierådslagning.
Socialrådgiverne kan indgå i korte forløb med børnene, de unge og deres forældre, og således være medvirkende til tidlig indsats. Endvidere kan socialrådgiverne deltage i svære skole/hjem-samtaler og derudover medvirke til tidlig opsporing ved at have deres gang/fast fysisk tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud.
- De forventede effekter af yderligere 3 socialrådgivere i skoler og dagtilbud:
- Færre underretninger
- Færre visiterede foranstaltninger SEL § 52
- Færre børn i specialtilbud/specialundervisning
- Færre unge i misbrugsbehandling
- Forbedring af lærings- og arbejdsmiljøet på skoler og dagtilbud:
- Fald i antallet af voldssager mod lærere og pædagoger
- Mindske sygefraværet blandt lærere og pædagoger
- Reducere elevernes fravær
Det samlede budget for projektet beløber sig til 2,4 mio. kr. pr. år inkl. løn, uddannelse og intro, evaluering og ledelse mv.
Kolding Kommune er medfinansierende med 50%, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. pr. år. I den 2½-årige projektperiode finansieres de 1,2 mio. kr. med de 2 nuværende socialrådgiverstillinger samt 300.000 kr., som findes inden for rammen hos Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen.
Projektet skal ses som en investering i fremtiden, der forventes at rumme endnu ukendte potentialer både trivselsmæssigt, men også på udgifterne til en gruppe af borgere der er i forøget risiko for, at komme til at leve på kanten af samfundet. Endvidere skal projektet sammentænkes med det tværgående projekt ”Koordineret indsats i arbejdet med sårbare familier”, der blev vedtaget som et af de tværgående projekter i forbindelse med budget 2017. Det gælder såvel investeringen som gevinstrealiseringen.
På den baggrund forventes det, at når projektperioden ophører, kan ordningen videreføres inden for den eksisterende økonomiske ramme i henholdsvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
Det foreslås, at finansieringen efter projektperiodens udløb findes der, hvor resultaterne er opnået. Hvis det viser sig, at projektet ikke opnår de forventede effekter, ophører ordningen med udgangen af projektperioden.
Bilag
Sagsnr.: 14/2770
Resumé
I 2014 blev projekt ”Tandpleje for udsatte” etableret i samarbejde mellem Tandplejen og Jobcentret. Projektet gennemføres i samarbejde med frivillige privatpraktiserende tandlæger, personale fra økonomisk rådgivning og tandplejen samt Folkekøkkenet.
Formålet har været at fremme udsatte borgeres tandsundhedstilstand. Via opsøgning, rådgivning og støtte har man søgt at gøre det nemmere for udsatte borgere at benytte eksisterende muligheder for tandpleje og tandbehandling. Der er ikke stor søgning til projektet længere, hvilket giver anledning til at overveje, om andre grupper kan få gavn af tandpleje tilbuddet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at status på ”Tandpleje for udsatte” tages til efterretning
at projektet i sin oprindelige form forsætter med de to gange to gange rådgivning i Folkekøkkenet i 2017 og at antal gange kan øges, hvis der er behov for det
Sagsfremstilling
I 2014 blev projekt Tandpleje for udsatte etableret i samarbejde mellem Tandplejen og Jobcentret. Projektet gennemføres i samarbejde med frivillige privatpraktiserende tandlæger, personale fra økonomisk rådgivning og tandplejen samt Folkekøkkenet.
Formålet har været at fremme udsatte borgeres tandsundhedstilstand. Via opsøgning, rådgivning og støtte har man søgt at gøre det nemmere for udsatte borgere at benytte eksisterende muligheder for tandpleje og tandbehandling.
Der er udarbejdet en rapport som viste, at borgerne benytter tilbuddet og er glade for rådgivningen, selvom lovgivningen opleves som vanskelig at gennemskue. Rapporten viste også, at der er barrierer i form af initial egenbetaling og behov for støtte til at komme afsted, som endnu ikke er afklaret. Det arbejdes der fortsat på.
Projektet er godkendt til at fortsætte til udgangen af 2017, eventuelt længere hvis midlerne ikke er brugt. Nogle af projektets midler er anvendt til ekstra timer til specialtandplejen som følge af flere indskrevne via projektet.
Borgerne er i perioden blevet gjort opmærksomme på tilbuddet dels via opslag på alle kommunens væresteder og institutioner for udsatte borgere, dels via uddeling af pjecer de samme steder.
I alt 135 borgere har opsøgt rådgivningen i Folkekøkkenet i perioden september 2014 til udgangen af 2016. Efterspørgslen i Folkekøkkenet er faldet markant i efteråret 2016, hvorfor der kun er planlagt to åbne konsultationer i foråret 2017 og to i efteråret 2017. I samme periode er antallet af ind-visiterede voksne i specialtandplejen, heraf en del direkte eller indirekte via rådgivningen i Folkekøkkenet, steget fra 162 i 2014 til 231 i 2016.
Ultimo 2016 var der 546.206 kr. tilbage af den oprindelige bevilling.
Det foreslås på den baggrund, at projektet omfattende opsøgning, rådgivning og støtte - eksempelvis via jobcentret - udvides og målrettes andre udsatte grupper og i andre lokaliteter.
Det kunne være uddannelses- og aktivitetsparate unge, aktivitetsparate over 30 år, ressourceforløbsborgere m.v. idet der er belæg for, at udover at tandbehandling fravælges/nedprioriteres hvis økonomien er belastet, kan en dårlig tandstatus være med til at fastholde borgere udenfor arbejdsmarkedet, fordi det opleves som svært at gå ud og søge job, hvis man har tandpine, eller mangler tænder at smile med.
Et projekt fra Vordingborg kommune omfattende 49 ex-misbrugere, der alle blev hjulpet til den nødvendige tandbehandling, medvirkede til at ca. 50 % efterstående kom i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det var mere end de 20% folkene bag havde forventet.
Såfremt projektet fortsætter i sin oprindelige form med de to gange to gange rådgivning i Folkekøkkenet i 2017 (antal øges efter behov) anbefales, at tandplejen bemyndiges til sammen med Jobcentret, efter inddragelse af udsatteråd og udviklingskonsulent fra afdelingen for strategisk design, at re-designe, udvikle og afprøve projektet tandpleje for udsatte i en anden sammenhæng.
Formålet er gennem opsøgning, rådgivning og støtte at medvirke til at udsatte borgere får adgang til den nødvendige tandbehandling og derigennem forbedrer deres muligheder for at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Projektet forventes fortsat varetaget af personale fra økonomisk rådgivning/ pension (som nu) og tandlægekonsulenterne/ evt. frivillige tandlæger (som nu).
Besøgene kan finde sted på en af den kommunale tandplejes klinikker, eksempelvis Centralklinikken Riis Toft, efter kl. 15, hvor der kan findes plads.
Ligeledes arbejdes videre med muligheder for at imødekomme den initiale egenbetaling, hvis den er en barriere.
Midlerne til ovenstående findes indenfor bevillingen på de 546.206 kr.
Sagsnr.: 12/8562
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I Statusrapporten over indsatserne inden for Sundhedsområdet i Kolding Kommune gives et overblik over mangfoldigheden af samarbejdsflader, opgaver og produktion, der varetages inden for området.
Bilag
Sagsnr.: 17/2536
Resumé
Kolding Kommune er blevet inviteret til at deltage i en analyse af mulighederne for sammentænkning af planer i KL regi. Formålet med analysen er at undersøge barrierer og muligheder for at sammentænke og forenkle kravene til planer på social-, beskæftigelses-, sundheds- og integrationsområdet i kommunerne.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune er blevet inviteret til at deltage i en analyse af mulighederne for sammentænkning af planer i KL regi. Kommunerne udarbejder i dag planer for borgerne efter flere forskellige lovgivninger og flere forskellige typer af indsatser. Desuden udarbejder det regionale sundhedsvæsen i nogle tilfælde planer, som kan have snitflader til de kommunale planer.
Om analysen og Kolding Kommunes deltagelse
Formålet med analysen er at undersøge barrierer og muligheder for at sammentænke og forenkle kravene til planer på social-, beskæftigelses-, sundheds- og integrationsområdet i kommunerne.
Direktionen har drøftet beskrivelsen af analysen og vurderer, at det falder godt i tråd med kommunens ambitioner for det tværgående samarbejde samt den gennemgående opmærksomhed på at have borgeren i centrum. Derudover vil analysen medvirke til generering af ny viden og nye indsigter, som på sigt kan komme kommunens eksisterende arbejde til gode. Direktionen har derfor besluttet, at Kolding Kommune skal deltage i analysen.
Deltagelse i analysen indebærer en besøgsdag, som faciliteres og gennemføres af Deloitte. Besøget vil omhandle Kolding Kommunes nuværende erfaringer med at arbejde med planer samt muligheden for sammentænkning af planer.
Herudover afholdes der tre tværgående workshops med følgende tre temaer:
- Validering af det indsamlede vidensgrundlag
- Praksis og barrierer
- Løsninger og muligheder for sammentænkning af planer.
Analysen gennemføres i løbet af foråret 2017. Der er inviteret i alt 12 kommuner og tre regioner til at indgå i analysen.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står for den primære kontakt og koordinering med Deloitte. Derudover udpeges der en kontaktperson fra Senior- og Socialforvaltningen, som løbende bistår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i planlægning af deltagelsen.
Sagsnr.: 17/4520
Resumé
Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget, Trille Nikolajsen (V), anmoder, på vegne af Venstre, om, i mail af 6. marts 2017, at følgende punkt sættes på dagsordenen i marts måned 2017:
”Regeringen arbejder med et lovforslag vedrørende forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere.
Formålet med denne lov er at sikre, at de kommuner, som deltager i forsøg med personlige borgerstyrede budgetter, kan tilbyde borgere med særlige sociale problemer et personligt budget kombineret med social støtte. Et personligt budget skal understøtte realiseringen af borgerens egne ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Venstre foreslår at Social- og Sundhedsudvalget pålægges at ansøge om at deltage i ovennævnte forsøg”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at forvaltningen pålægges at ansøge om, at Kolding kommune deltager i forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere, i henhold til regeringens lovforslag.
Sagsnr.: 17/4559
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F) fremsender mail af 7. marts 2017, med følgende punkt til dagsordenen i marts måned 2017:
”Lis Ravn Ebbesen SF og Oluf Lykke Nielsen DF forslår
at muligheden for at oprette en socialøkonomisk virksomhed, der påtager sig den opgave at understøtte gamle håndværk i Christiansfeld undersøges.
I den tidligere Christiansfeld Kommune uddannede deres aktiveringsprojekt ledige i at sætte rør i de egestammer, der bruges i brøndene, og brønde blev fremstillet og solgt. Men skal de karakteristiske brønde fremover bestå skal den viden gives videre til kommende generationer. Gram Slot har en håndværker afdeling med speciale i renovering og fremstilling af materialer til brug for renovering.
Det undersøges om en landsdækkende socialøkonomisk virksomhed eller Gram slot kunne være interesseret.
Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om at sagen oversendes til arbejdsmarkedsudvalget til foranstaltning”.
Sagen behandles i
Forslag
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 05-04-2017
Sagsnr.: 17/4531
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn Ebbesen (F), anmoder i mail af 2. marts 2017 om, at følgende punkt sættes på dagsordenen i marts måned 2017:
”Kolding er førende på tilskud til frivillige på social og senior området, der løser opgaver som supplement til kommunens kerneydelser. Derfor skal vi som kommune passe godt på de frivillige.
Ifølge DK nyt 2.3 får kommunerne lov til at forsikre frivillige idet en ændring af Serviceloven åbner for at kommuner og regioner kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige.
SF ønsker en orientering om, hvad det betyder i Kolding Kommunes frivillige”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 17/3889
Resumé
Gruppeformand Christian Haug (A) anmoder om, i mail af 27. februar 2017, at følgende punkt sættes på dagsordenen i marts måned 2017:
”Socialdemokratiet ønsker følgende forslag optaget på dagsordenen i Social- og Sundhedsudvalget:
Vi skal som samfund og dermed også som kommune bestræbe os på at yde så målrettet en indsats som muligt for at bidrage til at børn og unge får de bedste muligheder i livet.
Det handler både om at mindske konsekvensen af arv og miljø, men også at øge muligheden for at bryde den sociale arv og samlet set sådan at begrebet lighed i sundhed bliver både meningsskabende og operativt.
Socialdemokratiet foreslår at Senior- og Socialforvaltningen med baggrund i tilhørende notat, pålægges;
- at udarbejde en konkret model for et sundhedstjek af udsatte børn og unge i Kolding Kommune.
- at modellen indeholder en mulighed for løbende evaluering som informeres til udvalget.
- at modellen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til endelig godkendelse.
- at Social- og Sundhedsudvalget indenfor egen ramme finder de kr. 450.000 p.a. til opnormering i sundhedsplejen – alternativt at forslaget fremsendes til budgetforhandlingerne for 2018.
Supplerende:
Antallet af børn og unge med kroniske sygdomme er stigende og undersøgelser viser at det ca. er 12% af alle børn og unge som lider af en kronisk somatisk sygdom der påvirker den unges hverdag. Der ses derfor et behov for øget fokus på den fysiske sundhed. Det vurderes, at sundhedstjek kan bidrage til at styrke sundheden.
Sundhedstjekket bidrager til at opspore risikofaktorer og begyndende manglende trivsel/sundhed samt forebygge livsstilssygdomme. Desuden undersøges barnet, fx syn, hørelse, motorik.
Gevinsterne vil forventelig være, en samlet besparelse samt en bedre livskvalitet for det enkelte barn/den unge. Hertil den gevinst familien naturligvis vil opleve.”
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Leder af Sundhedsplejen vil på mødet give en orientering om Sundhedsplejens målgrupper og kerneopgaver, herunder antal besøg til alle børn samt til særlige målgrupper.
Desuden gives en orientering om vaccinationsprocenten for børn og unge i Kolding Kommune sammenlignet med hele landet.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 19-04-2017
Et flertal i udvalget med undtagelse af Annie Terp Thomsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt, at fremsende de af Socialdemokratiets foreslåede budgetforslag.
Et mindretal i udvalget Annie Terp Thomsen ønsker, at fremsende Socialdemokratiets budgetforslag.
Et enigt udvalg besluttede, at der iværksættes en registrering af, i hvilket omfang, fædre i Kolding kommune rammes af fødselsdepression.
Bilag
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltagere |
Temaaften om tilgængelighed og fremkommelighed i Kolding Kommune, den 29. marts 2017, kl. 16.30-19.10, KUC, Ågade 27 | Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer |
Overmarksgårdens 100 års jubilæum den 30. marts 2017, kl. 14.30-17.00, Dyrehavevej 175, Kolding | Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer |
| |
Kunstskolen Nordhøj, indbyder Fernisering og igangsættelse af 80 kunstauktioner, torsdag den 23. marts 2017 kl. 15.00- kl. 17.00, Trianglen 20, Kolding |
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.
Sagsnr.: 16/17063
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra social- og sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-03-2017
Godkendt.