Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer at holde deres udvalgsmøder ude på forskellige virksomheder og hos samarbejdspartnere for at få et indblik i det lokale arbejdsmarked. Denne gang afholdes udvalgsmødet hos Huset Venture, hvor daglig leder Karsten Hjort Enemark præsenterer og viser rundt.

Huset Venture er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder på at skabe arbejdspladser til mennesker med reduceret arbejdsevne. Afdelingen i Kolding rummer en butik med re- og upcyklet tøj, tøjsortering, tøjdesign og –omsyning og afklaring af borgere i forløb.

I 2018 blev flertallet af partierne i Folketinget enige om en aftale; ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”, som skulle gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne i aftalen retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge.

Som led i udmøntningen af den politiske aftale skal kommunerne fra 2020 også udarbejde lokale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne og præsentere disse samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne på kommunernes hjemmeside. Kommunerne skal én gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene fastsættes i tre kategorier:

-         Erhvervsuddannelserne (både eud og eux)

-         Gymnasiale uddannelser (både 2- og 3-årige)

-         Øvrige.

I forlængelse af den centrale politiske aftale, vedtog Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i 2019 desuden to nye målsætninger for søgningen til og gennemførelse af erhvervsuddannelser; at mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025, og at 30 % af de 25-årige i kommunen også har gennemført en erhvervsuddannelse i 2025.

Med en fastholdelse af den målsætning kan en samlet målsætning for Kolding Kommune være at i 2025 skal:

-         65 % søge en gymnasial uddannelse

-         30 % søge en erhvervsuddannelse

-         5 % eller færre søge øvrige tilbud.

Målsætningerne vil således reducere antallet af unge, der ikke kommer i gang med en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Derudover vil det kræve at ca. 10 procentpoint af de unge, der vælger en gymnasial uddannelse, i stedet skal vælge en erhvervsuddannelse.

Hvis man kigger på frafaldet fra de gymnasiale uddannelser, så var frafaldet i 2019 på ca. 15 %. Hvis disse unge i stedet valgte en erhvervsuddannelse, så ville Kolding være tæt på at leve op til den foreslåede fordeling.

På udvalgsmøderne i februar blev de unges søgemønster præsenteret, som en del af ’Planen for flere faglærte unge i Kolding’. Heri fremgik det blandt andet, at Kolding har en klar styrkeposition omkring søgningen, da mange unge vælger at søge en uddannelse. Det ses af nedenstående figur.

I forbindelse med målsætningerne for søgning til ungdomsuddannelserne skal der dog også være plads til, at de unge kan foretage omvalg, hvis der opstår et berettiget behov for det eller hvis den enkelte unge, i en modningsproces, har et behov for et omvalg i ungdomsuddannelse.

Modtagelse & Service og Ungecentret har fra 1. maj og frem til 31. december 2019 kørt et projekt omkring minimering af fejludbetalinger i ydelser til borgere under 30 år. Det drejer sig både om uddannelseshjælp og kontanthjælp, men også om enkeltydelser.

Fejludbetalinger kan eksempelvis forekomme, hvis ansøgningsskemaer til uddannelseshjælp ikke er udfyldt korrekt eller der er felter i ansøgningsskemaet, der ikke er udfyldte, eller hvis der ikke sker kommunikation mellem medarbejdere, så ydelser bliver stoppet, når de unge begynder i uddannelse eller i job. En fejludbetaling vil typisk være, hvis den unge, ved en fejl, får en dobbeltydelse – fx både kontanthjælp og SU eller løn.

Hvis der sker en fejludbetaling, skal den unge betale pengene tilbage. Det kan være en relativ tung proces, og nogle gange er det ikke muligt at få pengene retur. Derfor er det vigtigt, at minimere fejlene.

Formål med projektet

Det overordnede formål har været at minimere antallet af fejludbetalinger til borgerne.

I projektet er der arbejdet på flere fronter; forenkling af administrative processer, klarere retningslinjer og fokus på lederes og ansattes adfærd og praksis på at forbedre kommunikationen mellem forskellige medarbejdere, og skabe en fælles forståelse af medarbejdernes roller og ansvar på tværs af teams. Samtidig har der også været et stort fokus på borgertilgangen ift at skabe et bedre samarbejde med de unge med tydelig kommunikation og klare linjer omkring deres ydelse. Således at den unge ikke pludselig har stået i en situation, hvor der skulle betales penge tilbage for bevilgede ydelser.

Mere konkrete eksempler på situationer omkring fejludbetalinger, er fx hvis en ungementor i snakken med den unge får at vide, at den unge gerne vil påbegynde en uddannelse, og at mentor så videregiver denne oplysning til Modtagelse og Service, således at den unge ikke, ved påbegyndelse af uddannelse, får både SU og kontanthjælp.

Et andet eksempel er, at medarbejdere i samtalerne med borgerne altid spørger ind til uddannelsesplaner, så der er fokus på overgang fra fx kontanthjælp til SU.

Igangsættelse af projektet

Ledere og medarbejdere har løbende haft fokus på at minimere fejludbetalinger til borgere, men for at optimere indsatsen, blev der indgået et samarbejde med PeopleWay (et privat konsulenthus) omkring etablering af et konkret projekt ift. fejludbetalinger. Projektets indhold er ikke afprøvet i andre kommuner. Derfor er Kolding den første kommune, der har afprøvet konceptet. Dog har konceptet været anvendt i forsikringsselskaber. Konceptets fokus er at forbedre ledere og medarbejderes adfærd, så der sker færre fejludbetalinger.

I projektets start blev der udarbejdet og uddelt et spørgeskema til ledere og medarbejdere, som viste en række udfordringer, der efterfølgende skulle arbejdes med. Undervejs i projektet blev der, på baggrund af udfordringerne, iværksat forskellige indsatser, der skulle forbedre medarbejdernes forståelse af processer og kommunikation – både internt i organisationen og i samarbejdet med borgerne. Ved projektet afslutning blev spørgeskemaet genudsendt til medarbejderne, og besvarelserne viste en klar forbedring hos medarbejderne.

Effekter

Der har været tydelige effekter af projektet ift minimering af fejludbetalinger. Fra 2018 til 2019 er det samlede beløb, der er blevet udbetalt ved fejl, faldet med 57 %. Det svarer til omkring 1,1 mio. kr. Samtidig er antallet af tilbagebetalingskrav til borgerne faldet med 40 % fra 254 sager til 154 sager i løbet af projektperioden. Ligeledes er der sket en klar forbedring i ønsket adfærd hos medarbejderne.

Der kan endvidere være gode effekter i at lade andre målgrupper, fx borgere på sygedagpenge og kontanthjælpemodtagere +30 år, indgå i et lignende projekt.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i marts 2019 blev der bevilget kr. 75.000,- til etablering af KFUM´s gældsrådgivningsprojekt og den fremtidige drift af tilbuddet. KFUM´s projekt ”På fode igen” tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsageligt er socialt udsatte, og som typisk har meget svært ved at søge hjælp andre steder for at få styr på økonomien.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i november 2019 blev det aftalt, at der skulle foreligge en status på projektet i marts 2020.

Indhold i KFUM´s gældsrådgivning

KFUM´s projekt ”På fode igen” tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til borgere, der hovedsageligt er socialt udsatte, og som typisk har meget svært ved at søge hjælp andre steder for at få styr på økonomien. Projektet har gældsrådgivning i en lang række byer i landet, og består både af ansatte og frivillige.

Gældsrådgivningen er en helhedsrådgivning, hvilket betyder, at rådgivningen kommer hele vejen rundt om borgeren, og at gældsrådgiverne har kompetencerne til at forhandle med kreditorer – hvilket oftest kan være den største udfordring for målgruppen.

Status på gældsrådgivningen i Kolding og Vamdrup

Pt. er der 4 frivillige i Kolding og 2 frivillige i Vamdrup, der varetager gældsrådgivningen for borgerne. Gældsrådgivningen er placeret i Kolding midtby og i Vamdrup. Gældsrådgivningen i Vamdrup startede op ultimo 2019 på KFUM´s værested efter opfordring fra Kolding Kommune vedrørende behov for rådgivning et andet sted i kommunen.

Der har været afholdt kursus for nye frivillige i efteråret 2019, og der afholdes 2 kurser for nye frivillige i foråret 2020, således at alle de frivillige i Kolding Kommune inden maj 2020 har været på kursus for nye frivillige. Kurserne har omhandlet rådgivningsteknik. Ligeledes har der været afholdt fyraftensmøde for frivillige i fogedretter i efteråret 2019, hvor der har været gennemgået fogedsagens gang, reglerne for gældssanering samt er blevet vist rundt i retten.

Fra maj 2019 til medio februar 2020 har der været 22 borgere igennem gældsrådgivningen. Af disse er 10 sager afsluttet og 12 sager er stadig aktive. I Kolding har der været 18 borgere og i Vamdrup 4 borgere.

KFUM har spurgt borgerne ift rådgivningen, og det overordnede svar har været, at de har været meget tilfredse med den hjælp, de har fået, og at de fysiske rammer har været trygge og hyggelige. Borgerne angiver ligeledes, at rådgivningen generelt set har forbedret deres livssituation, og at der er kommet mere styr på gæld og økonomi.

Lidt over halvdelen af de borgere, der har henvendt sig, er på kontanthjælpsydelse. De resterende fordeler sig jævnt på lønindkomst, integrationsydelse, SU, førtidspension samt revalidering eller ressourceforløb.

Fortsat finansiering af gældsrådgivningen

Den fortsatte finansiering af gældsrådgivningen er ikke afklaret endnu. De årlige driftsomkostninger er omkring 75.000 kroner. Der er søgt midler til driften fra satspuljen, men der forventes først svar herfra omkring ultimo maj måned 2020. Gældsrådgivningen i Kolding Kommune fortsætter frem til denne dato. KFUM vil give en melding så snart der foreligger afklaring herpå. Skulle KFUM, mod forventning, ikke få finansiering til den videre drift fra statspuljen, kan der i Arbejdsmarkedsudvalget drøftes alternative muligheder for finansiering af gældsrådgivningen i Kolding Kommune.

Det er ofte sværere for anbragte unge end andre unge at flytte hjemmefra og gennemføre en uddannelse med henblik på at blive selvstændige og selvforsørgende i voksenlivet.

Kolding Kommune arbejder allerede på forskellige måder for at hjælpe de anbragte unge bedst muligt i den overgang, men heller ikke Kolding Kommune har for alvor knækket koden endnu.

Derfor foreslår Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialforvaltningen, at Kolding Kommune søger om at være med i partnerskabet og design- og innovationsprojektet ”Min vej hjem” i samarbejde med Bikubenfonden og Dansk Design Center.

Formålet med projektet er at nytænke indsatsen for unge i overgangen mellem anbringelse og eget hjem.

Bikubenfonden og Dansk Design Center leder efter kommuner, der har visionære målsætninger for de unge og en tilgang, hvor udfordringer løses sammen med de anbragte unge og andre lokale aktører.

Kolding Kommune er en designkommune med en politisk vedtaget vision om at skabe visionær velfærd sammen med design som bærende metode. ”Min vej hjem” vil være en styrkelse af dette arbejde og en unik mulighed for at skabe nye løsninger sammen med de unge selv og dermed med udgangspunkt i borgerens centrum. De nye løsninger kan bl.a. handle om fællesskaber, uddannelse og arbejde. Samtidig vil deltagelse i partnerskabet bidrage til at styrke det gode samarbejde mellem Kolding Kommune og Dansk Design Center.

Kolding Kommune har høje politiske ambitioner for alle børn og unge. En deltagelse i projektet giver bedre muligheder for at hjælpe de anbragte unge godt ud i voksenlivet og nå de politiske målsætninger i eksempelvis Ungepolitikken og den Sammenhængende børne- og ungepolitik.

Forløbet vil have særligt fokus på at udvikle løsninger, der sikrer anbragte unge adgang til varige relationer og positive fællesskaber. I den forbindelse kan det fremhæves, at ”Sæt fællesskabet i spil” er en af Selvværd og Sammenhængs 5 leveregler og at Kolding Kommune har mange stærke fællesskaber, som kunne få en ny rolle for de unge i overgangen fra anbringelse til at skulle bo selv.

Space er et mødested i Kolding Kommune for nuværende og tidligere anbragte unge samt unge tilknyttet organisationen Tinghøj. Forvaltningen vil gå i dialog med de unge, der kommer i Space for at deres erfaringer, oplevelser og idéer kan være med til at forme Kolding Kommunes projektforslag.

Der er ansøgningsfrist den 13. marts 2020.

Projekt ’Kultur og Job’

Projekt ’Kultur og Job’ startede op d. 5. september 2019 og blev afsluttet d. 13. november 2019.

14 kvinder blev tilbudt at deltage, ti kvinder takkede ja, hvoraf ni af dem har gennemført projektforløbet. Kvinderne har alle boet i Danmark i en længere periode. Flere af dem er danske statsborgere og er bosat i de udsatte boligområder i Kolding. Seks af kvinderne er jobparate kontanthjælpsmodtagere og tre af kvinderne er dagpengemodtagere.

Deltagelsen i projektet var frivilligt, da dette er med til at øge deltagernes motivation.

Ved projektforløb for denne målgruppe følger jobcentrets medarbejdere deltagerne tæt for at sikre, at deltagerne møder og deltager. Dette betyder også, at man forklarer konsekvenserne ved udeblivelse, i form af sanktionering.

’Kultur og Job’ involverer én opstartsdag, hvor alle deltagere blandt andet fik udarbejdet en GlobeSmart kulturprofilanalyse. Efter opstartsdagen fik hver deltager to individuelle coachingtimer, hvor der blandt andet blev arbejdet med profilanalysen og deltagernes individuelle læringsbog. Læringsbogen fungerede som deltagernes eget refleksionsværktøj og egen udviklingslogbog i forhold til egen udvikling.

Ud af de ti kvinder, som var henvist til projektet startede ni, og de gennemførte alle forløbet.

Et nedslag d. 18. februar 2020 viser følgende omkring deltagernes nuværende jobstatus:

Der vil være en kontinuerlig opfølgning på de ni deltagere og deres udvikling mod at komme i beskæftigelse. Blandt andet vil jobcentret være opmærksomme på, om kvinderne arbejder med deres profilanalyse og læringsbog, som redskab i deres fortsatte udvikling.

Derudover vil profilanalysen og arbejdet med læringsbogen også blive anvendt i fremtidige målrettede og afgrænsede projektforløb for flygtninge og indvandrere.

Baggrund for projekt ’Kultur og Job’

Kulturforståelsesprojektet ’Kultur og Job’ trækker på erfaringerne fra de foregående projekter hhv. Kulturforståelse 1.0 og 2.0, som blev udført i samarbejde med Aperian Global.

Formålet med kulturforståelsesprojekterne er at ruste de deltagende kvinder, både socialt, personligt og fagligt, til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Kvinderne skal som led i ’Kultur og Job’ i større grad både kunne se sig selv på en virksomhed og tro på, at der er en plads til dem på det danske arbejdsmarked. Derfor flugter projektet ’Kultur og Job’ med Arbejdsmarkedsudvalgets ’politik for integration og international arbejdskraft’, som blandt andet har fokus på at ledige borgere af anden etnisk herkomst kommer i beskæftigelse.

De to foregående projekter inkluderede en stor gruppe borgere, og projektets varighed strakte sig over en relativ lang periode. Kulturforståelsesprojektet ’Kultur og Job’ er gennemført med både færre deltagere og over en kortere periode.

Læring som led i samarbejdet med Aperian Global

Indsatser, som har fokus på kulturmødet i forhold til at bringe flygtninge og indvandrere tættere på arbejdsmarkedet, er erfaringer, der vurderes som værende effektfulde.

Vores læring af samarbejdet med Aperian Global består især af, at fokus på deltagernes kulturelle ståsted, bl.a. igennem en kulturprofilanalyse er vigtig i forhold til at skabe refleksion hos deltagerne. Samtidig bevirker arbejdet med profilanalysen, at der rykkes ved deltagernes eventuelle negative prægede antagelser om den danske samfundskultur og i særdeleshed arbejdsmarkedskultur. For medarbejderne giver det øget indsigt i barrierer såvel som i muligheder, når der skal arbejdes med at få integrationsborgere i job.

Derfor vil fremtidige indsatser for flygtninge og indvandrere fortsat samtænke deltagernes kulturelle præferencer og den danske arbejdsmarkedskultur for herved at bringe deltagerne tættere på arbejdsmarkedet. Det kunne fx være det kommende Business Training 2.0. forløb. Det kan ske enten gennem direkte inddragelse af værktøjer i samarbejde med Aperian Global, eller gennem den viden, medarbejderne har fået gennem forløbene.

Beslutningen om ikke at arbejde videre med flere egentlige forløb i samarbejde med Aperian Global, skal også ses i den sammenhæng, at antallet af flygtninge der kommer til Danmark fortsat er meget lavt.

I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp søger Jobcenter Kolding puljemidler fra STAR på 551.000 kr. til at få ledige kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund fra Koldings udsatte boligområder i arbejde eller uddannelse gennem projektforløbet Business Training 2.0. I projektet er der lagt op til en videreførsel af erfaringerne fra tidligere Business Training projekter samt elementer fra kulturforståelsesprojekter, der tidligere er gennemført med Aperian Global.

Puljen er i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets ’Politik for integration og international arbejdskraft’, som bl.a. har fokus på at få borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, som ikke er i beskæftigelse, med på arbejdsmarkedet.

Målgruppe

Puljen retter sig mod kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der er længere væk fra arbejdsmarkedet og bosiddende i de udsatte boligområder. Kvinderne har det til fælles, at de længe har stået uden for arbejdsmarkedet, og alle har de behov for en særlig beskæftigelsesindsats for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målsætning

Efter projektforløbets 26 uger forventes det, at 15 af kvinderne har gennemført projektet. Heraf forventes det at 5 af deltagerne er kommet i selvforsørgelse, de resterende er kommet tættere på arbejdsmarkedet gennem småjobs, virksomhedspraktikker eller andre former for opkvalificering og jobrettet træning. Deltagere der gennemfører projektet og ikke er kommet i selvforsørgelse, vil i videst muligt omfang blive støttet i at komme den sidste vej ud i selvforsørgelse, selvom projektet stopper.

Resultater af Business Training projekterne 2018 og 2019

Evalueringen blandt deltagerne i de forrige Business Training projektforløb viser, at deltagerne har fået indsigt i egne kompetencer, hvilket for enkelte har givet dem en mere positiv selvopfattelse. Endelig fremhæver en række flygtninge, at den nære relation til projektets medarbejdere skaber et tillidsbånd mellem den enkelte flygtning og medarbejder.

Evalueringen blandt de involverede virksomheder viser på baggrund af interviews, at virksomhederne har to overlappende motiver til at deltage i projektet. For det første ønsker virksomhederne at tage et socialt ansvar. Derudover oplever virksomhederne, at kvinderne reelt har tilført den enkelte virksomhed den kvalificerede arbejdskraft, de har efterspurgt.

Evaluering fra projektmedarbejderne viser, at der er en risiko ved, at deltagerne slippes for hurtigt, når de udgår af projektet. Det vurderes derfor, at der med fordel kan etableres en form for efterværn for derved at støtte og motivere deltagerne i deres vej ind på arbejdsmarkedet.

Effekter af Business Training projektet 2019

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 15. januar 2020 fået telefonisk

henvendelse fra Get2Sport Kolding, som ønsker at indstille Mohamad Ali Ajjawi til at indtræde i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter (REM).

Kolding Kommune har ikke et medlem i Repræsentantskabet for REM, og det er et ønske fra REMs side, at Repræsentantskabet er repræsenteret af alle kommuner i hele landet, og Kolding Kommunes indstillede kandidat vil være sikker på at blive optaget som medlem.

Baggrund for indstilling fra Get2Sport

Mohamad Ali Ajjawi har været ansat i Kolding Kommune som Get2Sport koordinator i 10 år. Det er et job, som blandt andet består i at styrke de lokale idrætsforeninger i udsatte boligområder og i at tilskynde flere børn og unge til at blive aktive i foreningslivet.

Herudover er Mohamad Ali Ajjawi ansat som kultur- og integrationsvejleder på Bramdrup Skole to dage om ugen. Her er formålet at støtte op omkring forældre-/elevsamarbejde for elever med anden etnisk baggrund.

Med det formål at sikre videndeling og sammenhæng foreslås det desuden at indstille Mohamad Ali Ajjawi som medlem af Multikulturelt forum, som en af de to medlemmer forummet kan udpege, som videnspersoner/ildsjæle. Dette vil ske på forummets møde den 14. april 2020.

Om Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

REM rådgiver Udlændinge- og Integrationsministeren i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration.

REM arbejder for at finde langvarige løsninger på de eksisterende problemer i den danske integrationsindsats. Dette gør rådet ved at være aktiv i høringsrunder om nye lovforslag og via deltagelse i forskellige fora, hvor der bliver projektudviklet og arbejdet strategisk med integration. Rådet sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet, både kommunalt, nationalt og internationalt. Herigennem påvirker og følger rådet således udviklingen på integrationsområdet.

Endelig prøver Rådet at skabe nuancerede billeder af etniske minoriteter i medierne og søger at medvirke til at fremme et inkluderende samfund igennem høringssvar til love og bekendtgørelser, men også igennem læserbreve, kronikker og pressemeddelelser.

Om Repræsentantskabet

Repræsentantskabet for REM består af medlemmer og repræsentanter udpeget af kommunalbestyrelserne. De har til opgave at vælge 5 medlemmer til REM hver 4. år, og Repræsentantskabet orienteres endvidere om rådets arbejde, samt emner af betydning for flygtninge og indvandrere på et årligt møde.

Repræsentantskabets årlige møde, afholdes sammen med repræsentanter fra de forskellige lokale integrationsråd og REM’s valgte medlemmer. Sidste år blev dette afholdt med følgende fokusområder:

• Etniske minoritetskvinder i beskæftigelse
• Demokratisk deltagelse
• Udsatte boligområder
• Negativ social kontrol
• Bekæmpelse af fattigdom.

I 2020 afholdes det årlige møde den 18. april 2020 på Fyn. Lokation og program er endnu ikke fastlagt.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev der omprioriteret 3.000.000 kr. til en styrket indsats for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsborgere. Omprioriteringen blev understøttet af Implementanalysens anbefalinger fra august 2019, der pegede på potentialet i at nedbringe ledigheden for jobklare ledige.

Den samlede omprioritering på 3.000.000 kr. blev fordelt med 2.400.000 kr., der skulle udmøntes i hhv. jobcentret og Ungecentret. Derudover blev det besluttet at anvende de resterende 600.000 kr. til samarbejdsaftaler med eksterne leverandører.

Status på valg af ekstern leverandør, ultimo februar 2020

Der er indgået en aftale med IndsatsCenter for Videreudvikling (ICV). ICV skal hjælpe østeuropæiske a-dagpengemodtagere, der har mere end 26 ugers ledighed, tilbage på arbejdsmarkedet. I første omgang opstartes 2 hold med 15 deltagere på hver i marts og april måned.

Forløbene varer 4 uger og indeholder personlig vejledning, udarbejdelse af CV, undervisning i det danske arbejdsmarked og dansk arbejdspladskultur, aktiv jobsøgning mv. ICV forventer omkring 80 % af deltagerne vil komme i arbejde, eller på anden vis afmeldes som ledig. Aftalen er lavet efter modellen ”no cure no pay”. Der er afsat ca. 300.000 til denne indsats.

Derudover gennemføres et projekt, kaldet Globale Vækst Kompetencer (GVK). Som en del af projektet gennemføres et 6 ugers forløb for ledige akademikere, med mere end 26 ugers ledighed. Det gennemføres for 2 hold af ledige. Da projektet er finansieret af EU-midler er det gratis for Kolding Kommune.

Projektets mål er at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder inden for fokusområderne i Region Syddanmark: Bæredygtig energi, Sundheds- og velfærdsinnovation, Oplevelseserhverv og Robotteknologi.

Når de første resultater kendes omkring maj, vil det blive vurderet, hvorvidt metoden virker, og om samarbejdet skal fortsættes. Bag GVK står Tietgen KompetenceCenter og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år, som sætter den overordnede ramme og retning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Der var seks mål for 2019, hvoraf et var nyt, og fem mål blev videreført fra 2018.

De seks beskæftigelsespolitiske mål for 2019 var:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres)
2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres)
3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres)
4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres)
5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres)
6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål).

Til opfølgning på målene er der så vidt muligt anvendt de officielle målinger, som er gjort tilgængelige på ministeriets hjemmeside www.jobindsats.dk. Der er her anført den senest tilgængelige måned på jobindsats, og dette er valgt, fordi der er forskel målgrupperne imellem omkring, hvornår der sidst er registreringer.

Hvor det har været nødvendigt er der suppleret med egne data. Ved tal trukket via ministeriet er Kolding Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i RAR Syd (Aabenraa, Billund, Esbjerg/Fanø, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vejle).

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres)

Note: Befolkningen er opgjort som befolkningen i alderen 16-66 år.

I opgørelsen indgår ikke personer, som er ansat i fleksjob og personer, som er overgået til efterløn. Førtidspension er inkluderet i opgørelsen.

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres)

Kilde: Jobindsats

Jobcenter Kolding registrer sit eget arbejde med at hjælpe virksomhederne med at rekruttere medarbejdere, og tallene fra 2019 er som nedenstående

3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende

Note: Opgørelsen omfatter personer i ustøttet lønmodtagerbeskæftigelse i den enkelte måned uanset omfanget af beskæftigelsen. I målingen er opgørelsen ekskl. timer i fleksjob, løntilskud og skånejob.

Procentdelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i 2. halvår lavere end gennemsnittet for RAR Syd.

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelses, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

I løbet af 2. og 3. kvartal 2019 var procentdelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der gik i beskæftigelse eller blev vurderet jobparate frem for aktivitetsparate, højere i Kolding end i kommunerne i RAR Syd.

5. Bekæmpelse af social bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

I Kolding Kommune er Kontrolgruppen placeret i Centralforvaltningen. De følger bl.a. op på, om modtagere af forskellige offentlige ydelser bliver berettiget udbetalt, dvs. om man bor på den angivne adresse og alene/sammen med dem, man har angivet. Denne kontrol angår i høj grad de borgere, som også er tilknyttet jobcentret. Kontrolgruppen har et dagligt samarbejde med medarbejderne fra jobcentret, og de holder jævnligt samtaler sammen med borgerne.

Derudover har Modtagelse & Service på jobcentret fokus på at følge op på de register-sammenkøringer, som Dataenheden sender dem hver uge. Her følges op på formue, beskæftigelse m.m

I andet halvår af 2019 har Modtagelse & Service desuden arbejdet med at nedbringe antallet af fejludbetalinger til særligt de unge. Det sker f.eks. hvis de har modtaget en ydelse og går i gang med en SU-berettiget uddannelse, men ikke får afmeldt sig fra jobcentret. Derved kan de komme til at modtage for meget udbetalt, som de skal betale tilbage.

6. Udsatte ledige skal have en indsats

Note: Langtidsforsørgelse opnås ved mindst 3 års offentlig forsørgelse (ekskl. førtidspension. Offentlig forsørgelse omfatter støttet beskæftigelse, men ikke fleksjob og seniorjob. Målingen opgør antal og andel langtidsforsørgede, som har været i hhv. aktivt tilbud hhv. virksomhedsrettet tilbud (løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats) inden for de seneste 6 måneder.

I 2. halvår var procentdelen af langtidsforsørgede lavere i Kolding end gennemsnittet af kommunerne i RAR Syd.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår at ansøgningsfristen til §18 midler, som bevilges af Arbejdsmarkedsudvalget, fremrykkes fra 1. oktober til 1. august.

Formålet med at fremrykke ansøgningsfristen, og dermed beslutningen om bevilling af midlerne, er dels at give foreningerne større mulighed for at planlægge deres aktiviteter og indsatser i det kommende år.

Desuden at synkronisere ansøgningsfristerne, idet det er de frivillige foreninger, der vurderer, hvilken målgruppe, de primært henvender sig til og dermed hvilken delpulje de søger.

Ens ansøgningsfrister vil give forvaltningen mulighed for at hjælpe foreninger, som har fejlvurderet deres primære målgruppe og dermed videreformidle deres ansøgning inden for tidsfristen.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal, efter ønske fra

Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en status hver 3. måned, på brugen af sanktioner i

jobcentret.

Rådighedsforpligtigelsen og brug af sanktioner

Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af

ret og pligt reglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den

anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen på tilfredsstillende

vis, kan borgeren sanktioneres på forskellige måder. For kontanthjælpsmodtagere er det

jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette

til A-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er A-kassen,

der træffer afgørelse om mulig sanktion.

For dagpengemodtagere er reglerne beskrevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring,

Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Formelle regler ift. sanktioner

Jobcentret skal rådgive borgeren om ret og pligt reglerne – herunder også om risiko for mulig

sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal

borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter

skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-Boks), hvor borgeren har en

svarfrist på 7-10 dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen,

eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.

Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig

opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder for at

komme i kontakt med borgeren, være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle

forholdsregler skal være taget for at sikre kontakten til borgeren.

Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen

skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at

en borger ikke skal sanktioneres.

Forsikrede ledige er ikke medtaget på grund af manglende data i Jobindsats.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere 3. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 12,4 % svarende til 48 personer. I 2. kvartal 2019 var det på 14,4 % svarende til 59 personer.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 3. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 2,3 % svarende til 18 personer. I 2. kvartal 2019 var det også på 2,3 % svarende til 18 personer.

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 3. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 19,5 % svarende til 73 personer. I 2. kvartal 2019 var det på 23,7 % svarende til 102 personer.

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 3. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 4 % svarende til 12 personer. I 2. kvartal 2019 var det på 5,1 % svarende til 16 personer.

Jobparate integrationsprogramdeltagere 3. kvartal 2019. For Kolding Kommune er 16,1 % svarende til 20 personer. I 2. kvartal 2019 var det på 14,9 % svarende til 17 personer.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i januar 2020 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,5 % i Kolding Kommune mod 3,7 % for hele landet. I januar 2019 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,3 % og 3,6 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i december 2019 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i december 2018 15,3 %

www.jobindsats.dk

www.jobindsats.dk

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.

Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2015 og 2016

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, januar 2020

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 65 påbegyndte forløb er 36 afsluttet. 1 person er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher. Af de resterende 65 personer er 29 igangværende IGU-forløb, og 36 er afsluttet.

Afslutningsårsagerne for de 34 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 8 i uddannelse, 3 er selvforsøgende, 11 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en personen er udrejst (repatrieret). Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Trille Nikolajsen (V) anmoder om at få en sag på dagsordenen.

Der ønskes en redegørelse for tilbud til voksne med angst.

Redegørelse:

Hvis man får brug for hjælp i Kolding Kommune vil den almindelige indsats igennem Selvværd og Sammenhæng arbejde med angstproblematikken som en del af det, som det enkelte menneske har brug for hjælp til.

Derudover har Kolding Kommune en række særlige tilbud til voksne med angst: 

Bostøtte og Team for spiseforstyrrelser

Det er eksempelvis tilfældet, hvis borgere med angst får brug for hjælp fra Kolding Kommunes bostøtte (servicelovens §85) eller i Team for spiseforstyrrelser. Ud fra borgerens behov og ønsker støttes borgerne i arbejdet med deres udfordringer, og hvis angst er en del af billedet, arbejdes der også med det.

Som redskaber anvendes primært samtaler med psykoedukation og eksponering. Der er også en klatregruppe, hvor borgerne kan træne deres socialangst.

Hvis borgerne er tilknyttet en behandler i Psykiatri, samarbejder Kolding Kommune også med dem.

I bostøttetilbuddet på socialpsykiatriområdet er de lige nu ved at afprøve virtual reality-briller (VR-briller) til borgere med angst. Der skal bl.a. afprøves film som kan berolige og film, hvor borgerne kan træne de situationer, der giver angst.

Borger til borger

I Borger til Borger sættes man sammen med en mentor, som er et menneske der selv har stået med nogle af de samme udfordringer og derfor kan genkende det, man står med. For mange både borgere og mentorer er angst en del af det, de oplever eller har oplevet.

Sammen med mentor kan man derfor arbejde med, hvordan man håndterer angsten og hvad man kan gøre for at det ikke bliver for svært at leve med.

Væresteder

Vækststedet, Savværket og Pusterummet er væresteder for mennesker med psykiske problemstillinger, herunder angst. På Vækststedet er der eksempelvis et gruppeforløb, som hedder ”hverdagsmestreringsgruppen”, hvor de snakker med hinanden om hvordan de tackler udfordringer i hverdagslivet, bl.a. de udfordringer, der relaterer sig til angst. Særligt i ungegruppen fylder angst meget.

På værestederne og i grupperne hjælper de hinanden. De bliver en del af fællesskaber med andre, der også har prøvet at stå med lignende udfordringer, og sammen kan de derfor øve sig i trygge omgivelser. Der er ikke fokus på diagnoser, men fokus på, hvad det betyder af udfordringer i hverdagen og hvordan de kan arbejde med det.

CSV – Center for Specialundervisning og rådgivning for unge og voksne

CSV, Center for Specialundervisning og rådgivning for unge og voksne, har tilbud om psykologisk bistand for de borgere, som er tilknyttet CSV. Det er tilbud til borgere med f.eks. stressrelaterede symptomer, angstilstande, depression eller selvværdsproblematikker. Jobcentret kan også tilkøbe forløb til borgere i beskæftigelsesforløb ved psykologerne hos CSV. CSV har psykologiske samtaleforløb, forløb for STU-elever og forløb for psykisk sårbare.

PPR

Pædagogisk psykologisk rådgivning har en psykologordning til frafaldstruede unge i ungdomsuddannelse, som kan bringes i spil, hvis en ung er frafaldstruet pga. angst.

Revanche

Revanche er et socialt behandlingstilbud til borgere, som har svært ved at komme videre med deres livssituation i forhold til uddannelse og job, bl.a. pga. angst. Tilbuddet støtter borgerne i at finde og udvikle kompetencer og ressourcer med henblik på at opnå et aktivt arbejdsliv. Man bliver henvist til tilbuddet fra Jobcentret, og det er derfor for borgere, som modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller lignende.

Veterankoordinator

Kolding Kommune har en veterankoordinator, som vejleder tidligere udsendte i hvilke tilbud, der findes, og hvordan de kan få hjælp. PTSD, depression og angst er blandt de udfordringer, der kan opstå efter udsendelse.

Sundhedssamtaler

Sundhedssamtaler er et gratis tilbud om samtaler til voksne, hvor der er fokus på der, hvor man som menneske er lige nu, og de ønsker man har til forandringer i hverdagen. Hvis angst er en del af ens udfordringer, så kan samtalerne handle om det. Der er en psykolog og forskellige andre sundhedsfaglige medarbejdere tilknyttet tilbuddet.

Ligevægt

Ligevægt er et holdforløb for mennesker, der bøvler med deres forhold til krop, vægt og mad.

I Ligevægt arbejdes der med det, der er meningsfuldt for den enkelte deltager. Mange af deltagerne lider af social angst eller forskellige fobier, og derfor bliver det ofte en del af ligevægtsforløbene at arbejde med at håndtere tanker og følelser i forbindelse med angst.

Der er også sparring til deltagerne i individuelle samtaler, og her kan der også arbejdes med angstrelaterede problematikker.

Tilbud i civilsamfundet

Der er også en række tilbud i civilsamfundet til borgere med angst. Det er ikke en udtømmende liste, men to lokale eksempler på tilbud i civilsamfundet er Kolding Selvhjælp og Sind Ungdom.

Kolding Selvhjælp yder gratis anonym hjælp til mennesker i krise og med udfordringer. Det kan eksempelvis være pga. angst. Det bygger på troen på, at mennesker i krise kan bearbejde deres problemer ved at møde andre, som står i samme livssituation eller har været igennem identiske oplevelser. Der er f.eks. selvhjælpsgrupper, individuelle samtaler, motionsvenner og aflastning til pårørende.

Sind Ungdom har for nyligt oprettet en lokalklub i Kolding, som tilbyder aktiviteter, frirum og stærke fællesskaber, hvor unge sårbare kan møde andre sårbare unge, bryde den negative ring af ensomhed og afmagt og genvinde styrken til at håndtere deres egen livssituation.

Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

• Opsigelse af lejemål på Staldgaarden
• Kommende reformer på beskæftigelsesområdet
• LM Wind Power.