Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-01-2018 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 17/22368
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Teknik- og Klimaudvalget, der består af Jakob Ville, Hans Holmer, Hamlaoui Bahloul, Molle Lykke Nielsen, Yrsa Mastrup, Eea Haldan Vestergaard og Tobias K.J. Jørgensen, skal i medfør af § 22, stk. 1, i Lov om kommunernes styrelse konstituere sig med en formand.
Valg af formand ledes af det medlem, der længst har været medlem af udvalget eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.
Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1 i Lov om kommunernes styrelse.
Sagsnr.: 17/22368
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forretningsordenen for Teknik- og Klimaudvalget godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til forretningsorden for Teknik- og Klimudvalgets mødevirksomhed med fastlæggelse af mødetidspunkter, frister for mødeindkaldelser, udvalgets beslutningsdygtighed, referater, habilitet mv.
Bilag
Sagsnr.: 17/22368
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til mødeplan, der som udgangspunkt fastlægger møderne i Teknik- og Klimaudvalget til 2. onsdag i måneden i tidsrummet kl. 13.00-16.00.
Møderne foreslås afholdt hos By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, Kolding, i mødelokale 1.2 Vest.
Mødedatoer og –tider er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.
Bilag
Sagsnr.: 17/22368
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte via behandling henholdsvis den 24. november 2017 og den 1. december 2017 styrelsesvedtægten for den kommende 4-års byrådsperiode.
Styrelsesvedtægten indeholder i § 26 bestemmelser for Teknik- og Klimaudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 17/14905
Resumé
Forvaltningen præsenterer på mødet et overblik over udvalgets fagområder.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at udvalget tager præsentationen til efterretning.
Sagsfremstilling
Forvaltningen vil give udvalget et helt overordnet overblik over fagområder under udvalget.
Overblikket bliver præsenteret på mødet.
Præsentationen vil efterfølgende blive sendt til udvalgets medlemmer.
Bilag
Sagsnr.: 17/22368
Resumé
Der er udarbejdet udkast til kompetence- og delegationsplan for Kolding Kommune og Teknik- og Klimaudvalgets forretningsområde.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, samlet sag til Økonomiudvalg og Byråd.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at delegationsplanen for Teknik- og Klimaudvalgets forretningsområde godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kompetence- og delegationsplanen angiver fordelingen af beslutningskompetence mellem administrationen, Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Delegationerne for Teknik- og Klimaudvalget indgår i en samlet plan, som omfatter Byråd, Økonomiudvalget og samtlige stående udvalg.
De stående udvalg forholder sig hver især til den del af den samlede plan, der vedrører deres forretningsområde, og foretager indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet herom.
Som udgangspunkt er der tale om en videreførelse af bestående kompetence- og delegationsplan, hvor der kan være foretaget enkelte sproglige præciseringer og justeringer.
Nedenfor er listet de væsentlige ændringer i delegationsplanen for Teknik- og Klimaudvalgets forretningsområde, herunder tilføjelser som følge af ny lovgivning:
- Der indsættes afsnit om generelle driftsforhold, idet beslutning om overordnede retningslinjer i forhold til driftsforhold og praksisser træffes af udvalget, og idet justeringer (af principiel karakter) i den praktiske udførelse af driftsforhold omfattet af overordnede retningslinjer og praksisser delegeres til administrationen, dog således at udvalget skal orienteres.
- Beslutning om forslag til tillæg til spildevandsplan – alene omfattende nyudstykninger – med henblik på offentlig høring delegeres til administrationen, idet udvalget dog skal orienteres. Kompetencen til endeligt at vedtage tillægget er hos Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 17/14905
Resumé
Forvaltningen har udarbejdet forslag til et introduktionsprogram for Teknik- og Klimaudvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at udvalget godkender forslag til introduktionsprogram.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Introduktionsprogrammet blev godkendt – herunder rækkefølge og indhold.
Udvalget valgte at afholde et dagsseminar til maj/juni.
Sagsfremstilling
Forslag til introduktionsprogram for Teknik- og Klimaudvalget 2018
Forvaltningen foreslår, at der over perioden januar og frem til sommerferien 2018 afvikles et introduktionsprogram for det nye udvalg.
Som en del af introduktionsprogrammet, er der indkaldt til fælles nytårskur for samtlige udvalg under By- og Udviklingsforvaltningen den 8. januar 2018. Her bydes udvalgene velkommen i huset til en kort præsentation om forvaltningen, ledergruppe samt en rundtur i huset.
I programmet foreslås følgende:
· 3-4 temapræsentationer fordelt på udvalgsmøderne i perioden januar til maj 2018.
Temaerne er Trafik og mobilitet, Klima/vand/spildevand, Vej og Park og Driften, Affald og Genbrug.
· 2 ekstraordinære møder (busture)
· 28. februar 2018, kl. 8.00-12.00 - Vej og Park samt Trafik og Mobilitet og eventuelt
· 25. april 2018, kl. 8.00-14.00 – Renovation, inklusive forplejning.
Ønsker udvalget ikke en bustur den 25. april 2018, kan temapræsentationen afholdes på det ordinære møde den 9. maj 2018. Mødet i maj forslås så udvidet med 2 timer.
· Seminar om politikudvikling i udvalget
Forvaltningen foreslår, at udvalget vælger mellem 2 modeller:
§ Et 12:12-seminar fordelt over 2 dage (fra kl. 12.00 dag 1 til kl. 12.00 dag 2)
eller
§ Et dagseminar fra kl. 08.00 til 20.00.
Seminaret anbefales placeret i maj 2018.
· Ekstraordinære fællesmøder (ud-og-se) for samtlige udvalg, som By- og Udviklingsforvaltningen servicerer.
Første fællestema om bymidten, Kolding, foreslås afviklet som en byvandring den 28. februar 2018 om eftermiddagen.
__ = Fællesmøder for samtlige udvalg under By- og Udviklingsforvaltningen __ = Temapræsentationer på ordinære udvalgsmøder __ = Seminar: Politikudvikling i udvalget __ = Ekstraordinære møder for Teknik- og Klimaudvalget | ||
Dato | Tid |
Aktivitet |
8. januar | 16:00-17:15 | Nytårskur i By- og Udviklingsforvaltningen – Velkommen i huset |
17. januar | 13:00-16:00 | På udvalgsmødet: Introduktion og præsentation fra forvaltningen · Politiske anbefalinger fra tidligere Teknikudvalg og Miljøudvalg · Overblik over forslag til introduktionsprogram · Præsentation fra forvaltningen: Overblik over udvalgets fagområder |
7. februar | 13:00-16:00 | På udvalgsmødet: Temapræsentation 1 · Trafik og Mobilitet inklusive Mobilitetsplanen · Vej og Park · Trafikmyndighed, kørselskontor og budgetter *Udvalgsmødet foreslås udvidet med 2 timer |
28. februar | 08:00-12:00 | Bustur: Vej og Park, Trafik og Mobilitet |
28. februar | 12:30-15:30 | Fællestema for alle udvalg: Byvandring · Bymidten, helhedsplanen, Byens mødesteder og Grøn strategi |
6. marts | 09:00-12:00 | På udvalgsmødet: Temapræsentation 2 |
11. april | 13:00-16:00 | På udvalgsmødet: Temapræsentation 3 · Samarbejdet Vej og Park og Driften Mødet foreslås afviklet ude hos Driften på Smedegade, Kolding. |
(25. april) | 08:00-14:00 | Bustur: Renovation - En dag om affald og genbrug eller som temapræsentation på det ordinære møde den 9. maj 2018. |
(9. maj) | 13:00-16:00 | Hvis udvalget ikke ønsker en bustur den 25. april 2018, kan Affald og Genbrug flyttes ind som Temapræsentation 4 på det ordinære udvalgsmøde den 9. maj 2018. Mødet foreslås så udvidet med 2 timer. *Udvalgsmødet foreslås eventuelt udvidet med 2 timer |
Medio/ |
| Seminar: Politikudvikling i udvalget Enten et 12:12-seminar eller et dagseminar |
Sagsnr.: 17/14905
Resumé
Samtlige fire stående udvalg, der blev serviceret af By- og Udviklingsforvaltningen i sidste byrådsperiode, indgik i hver deres politikudviklingsproces, der havde til formål at implementere visionen samt samle eventuelle enkelt-politikker til én samlet politik for det pågældende udvalg.
Politikken var 4-årig, men gav rum for, at verden udvikler sig, udfordringer ændrer sig m.v. Der blev derfor defineret nogle ekstra opmærksomhedspunkter; fokusområder. Disse var 2-årige.
Ultimo 2017 gav de tidligere udvalg hver deres politiske anbefalinger til de nye udvalg i form af såvel nogle generelle anbefalinger til det politiske udvalgsvirke samt nogle konkrete anbefalinger til den eksisterende udvalgspolitik samt fokusområder. Dette som et udgangspunkt til de nye udvalg, såfremt de ønsker at indgå i en ny politikudviklingsproces for deres byrådsperiode.
Samtlige fire udvalg gav følgende generelle anbefalinger:
1. Det anbefales, at der arbejdes på tværs af sektorer.
2. Det anbefales, at der inviteres til direkte dialog af interessenter på udvalgsmøder og at møderne holdes ude af huset.
3. Det anbefales, at de ny udvalg fortsætter med en udvalgspolitik og fokusområder.
Forvaltningen igangsætter punkt 1 og 2 i forbindelse med mødeplanlægning med videre.
Punkt 3 får udvalget lejlighed til at drøfte senere.
Forvaltningen præsenterer dog allerede nu for første gang de konkrete anbefalinger fra de afgående udvalg, der har relevans for Teknik- og Klimaudvalget. På det foreslåede seminar for udvalget før sommerferien vil der blive rig lejlighed til at drøfte anbefalingerne.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at sagen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ultimo 2017 gav de tidligere udvalg hver deres politiske anbefalinger til de nye udvalg i form af såvel nogle generelle anbefalinger til det politiske udvalgsvirke samt nogle konkrete anbefalinger til den eksisterende udvalgspolitik samt fokusområder.
Generelle anbefalinger
Samtlige fire udvalg gav følgende generelle anbefalinger:
1. Det anbefales, at der arbejdes på tværs af sektorer
2. Det anbefales, at der inviteres til direkte dialog af interessenter på udvalgsmøder og, at møderne holdes ude af huset
3. Det anbefales, at de ny udvalg fortsætter med en udvalgspolitik og fokusområder
Konkrete anbefalinger
Konkrete anbefalinger fra det tidligere Teknikudvalg, fra referat af punkt 2 fra udvalgsmøde den 4. december 2017:
Anbefaling til fremtidig fokus i Trafik- og Mobilitetspolitikken
- Bedre fremkommelighed og mobilitet
- Trafiksikkerhed - Mere fokus på bilistens adfærd
- Cykelfremme
- Scenarier for Kolding Kommunes udvikling med udgangspunkt i fremtidens transporttendenser.
Anbefaling til fremtidig fokus i Vej- og Parkpolitikken
- Synliggørelse af serviceniveau og kommunikation om pleje
- Fokus på effektiv drift
Anbefaling til fremtidig fokus i Affalds- og Genbrugspolitikken
- Stærk cirkulær vision for affaldsområdet
- Ny affaldsplan med stærk involvering
- Teknologiske løsninger
Konkrete anbefalinger fra det tidligere Miljøudvalg, fra referat af punkt 2 fra udvalgsmøde den 6. november 2017:
Det anbefales det nye udvalg at arbejde videre med en udvalgspolitik for Miljøpolitikområdet med fokusområder og ophæng til visionen – og at det nye udvalg reviderer den nuværende udvalgspolitik i lyset af de væsentligste udfordringer, som forventes at præge dagsordenen i den næste 4-års periode. Desuden anbefales det, at det nye udvalg - udover at have fokus på at styrke landsbysamarbejdet - også har fokus på at styrke samarbejdet og engagementet i centerbyer og bydele ligesom temaet om natur i byerne anbefales opprioriteret.
Bilag
Sagsnr.: 16/5167
Resumé
Kolding Kommunes Tilgængelighedsstrategi 2018-21 (Fysisk tilgængelighed i de offentlige rum) blev vedtaget i december 2017.
Som en del af denne, ønskes et borgercentreret afsæt for at opprioritere tilgængelighed i kommunen.
I budgetforhandlingerne for 2018-2021 er der afsat 250.000 kr. årligt til at styrke konkret borgercentreret tilgængelighed. Det foreslås, at der en gang årligt sker en prioritering af, hvordan de 250.000 kr. anvendes.
Forvaltningen foreslår, at den årlige prioritering sker i et samarbejde mellem Teknik- og Klimaudvalget, Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Handicaprådet.
Sagen behandles i
Sagen behandles i Teknik- og Klimaudvalget og sendes i høring i Seniorforvaltningen, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget (høring), Handicapråd (høring).
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til arbejdsgang for prioritering af tilgængeligheds-praj sendes i høring i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Handicaprådet,
at den årlige prioritering for 2018 sker i maj/juni 2018 og prioriteringen for 2019 og fremefter sker i januar/februar.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt med den tilføjelse, at sagen ligeledes sendes til høring i Seniorudvalget.
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes Tilgængelighedsstrategi 2018-21 blev vedtaget i december 2017. Formålet med tilgængelighedsstrategien er at sætte fokus på, hvordan man ’indretter’ Kolding Kommune så alle, uanset funktionsniveau, kan deltage i samfundslivet.
At ’indrette’ Kolding Kommune, så alle kan deltage på lige fod, handler om at sætte borgeren i centrum. Det kan eksempelvis være at invitere handicapgrupper med i processen, når der skal bygges eller at styrke informationen og overskueligheden med grafiske oversigtskort, når en borger med funktionsnedsættelse skal finde rundt i midtbyen.
Strategiens formål er at tænke tilgængeligheden ind i vores udvikling af kommunen. Der er derfor i budgetforhandlingerne 2018-21 afsat 250.000 kr. til at styrke den borgercentrerede tilgængelighed.
Konkret skal de 250.000 kr. anvendes til at imødekomme borgerønsker, der kommer ind via ’Giv Et Praj’.
’Giv et Praj’ er en mobilapp, som giver borgere mulighed for at gøre Kolding Kommune opmærksom på konkrete steder, hvor tilgængeligheden kan forbedres. Der er udviklet et tilgængelighedsspor i app’en; ”Handicap og Tilgængelighed”, som gør det muligt at give specifikke tilgængeligheds-praj. App’en suppleres desuden af en mulighed for at praje via et opkald eller en e-mail.
Det foreslås, at der en gang årligt sker en prioritering af de praj, som omhandler tilgængelighed, det vil sige hvordan de 250.000 kr. anvendes til at styrke tilgængeligheden bedst muligt.
Den årlige prioritering foreslås at ske ud fra nedenstående arbejdsgang (se illustration nedenfor):
1. Teknik- og Klimaudvalget modtager en samlet (årlig) oversigt over tilgængeligheds-praj og sender denne i høring i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt Handicaprådet.
2. Høring i Handicaprådet.
3. Høring i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
4. Prioritering og beslutning i Teknik- og Klimaudvalget.
Det foreslås, at den årlige prioritering for 2018 sker i maj/juni 2018, så der kan igangsættes tilgængelighedsforbedringer allerede i 2018.
Den årlige prioritering for 2019 og efterfølgende år foreslås at ligge i januar/februar.
Forvaltningen foreslår desuden, at det i løbet af 2018 vurderes nærmere, om det kan være hensigtsmæssigt at øremærke en del af puljen til en særlig indsats/tema, hvor forskellige aktører kan ansøge om eksempelvis 50 % tilskud til forskellige tiltag, og at de samlede midler til tilgængelighedstiltag på denne måde øges. Såfremt det vurderes at være hensigtsmæssigt, vil det kunne implementeres fra 2019.
Sagsnr.: 16/20267
Resumé
Placeringen af et nyt trailcenter var oprindelig tænkt ved Stensgård på Vranderupvej 30. Udfordringer med støj fra motorvejen er større end først antaget, hvorfor det foreslås at placere trailcenteret i Seest Idrætspark på Holbergsvej 50.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør og børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at placeringen af trailcenteret i Seest Idrætspark godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 16-01-2018
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 10-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) ønsker rundt omkring i Danmark at skabe fem eksempler på bygninger, der kombinerer klubhus, depot og mødested ude i naturen. De nyskabende bygninger bliver kaldt trailcentre, og skal kunne anvendes af både idrætsforeninger og selvorganiserede idrætsudøvere.
Kolding Kommune har søgt og fået tilsagn til at indgå i projektet med udviklingen af et trailcenter ved Stensgård på Vranderupvej 30.
Anlægssummen for et trailcenter er estimeret til 5 mio. kr. LOA har signaleret, at de vil bidrage med 1/3 af etableringsudgifterne, såfremt projektet lever op til de opstillede kriterier.
Der er i forbindelse med budget 2018 i Kolding Kommune afsat 3,5 mio. kr. til etablering af trailcenter (projekt 4933).
Stensgård ligger tæt på motorvej E45. Støj fra motorvejen har været en kendt problematik, hvor en støjvold var tænkt til dæmpning af støjen. Det har imidlertid vist sig, at udfordringerne er større end først antaget.
Med baggrund i udfordringer omkring det tætte naboskab til og støj fra motorvejen foreslås det, at trailcenteret placeres i Seest Idrætspark, Holbergsvej 50, der ligger bynært og samtidig på kanten af Hylkedalen.
I Lokalplanen står der bl.a. om områdets anvendelse: ”Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål (offentlige og private fællesformål), herunder samlet bebyggelse til idræt og grønt område”. I Lokalplanen er der udlagt et område til parkering, klubhus og halbyggeri. Der er således umiddelbart plangrundlag til stede for etablering af et trailcenter på den pågældende lokalitet. Det kræver dog en konkret planmæssigt vurdering pba. Et konkret projekt.
Trailcenteret vil med placering i Seest Idrætspark fortsat understøtte Kolding Kommunes Outdoorstrategi, der har til formål at skabe og udvikle nye udendørsaktiviteter og mødesteder, og samtidig at være social løftestang for sårbare brugergrupper. Strategien skal ligeledes medvirke til at fordele brugen af landskaber og naturområder i kommunen.
Hylkedalen og Seest Fritidslandskab er begge et hotspot, da områderne har stort potentiale for nye friluftsaktiviteter pga. den varierede natur og landskab.
Foreningshuset med trailcenter skal bygges efter principper om høj grad af fleksibilitet, hvilket skal være med til at sikre en stor udnyttelsesgrad på tværs af fagområder. Det skal være en nyetableret bygning, der skabes i samspil med den omkringliggende natur.
Med etablering af disse faciliteter åbnes op for brugere af Hylkedalen og Seest Fritidslandskab, hvilket i en årrække har været ønsket. Placeringen af trailcenteret i Seest Idrætspark understøtter fortsat en brug og formidling af området og dets muligheder men med et nyt udgangspunkt.
Brugerworkshop i forbindelse med klimatilpasningsprojektet i Seest Mølleå/Hylkedalen peger bl.a. på, at der ønskes flere og bedre adgange, flere stier samt formidling af områdets muligheder, hvilket ligger i god tråd med tankerne om trailcenteret. Det vurderes, at synergien mellem klimatilpasningsprojekt og etableringen af trailcenteret i Seest Idrætspark vil blive mindst lige så stor i forbindelse med den nye placering.
DIF og LOA ser positivt på den nye placering af trailcenteret i Seest Idrætspark.
Bilag
Sagsnr.: 17/22461
Resumé
SF - Socialistisk Folkeparti (F) har anmodet om at få et punkt optaget på Teknikudvalgets (nu Teknik- og Klimaudvalgets) dagsorden.
Punktet omhandler et ønske om, at der ved evaluering af bybusnettet fokuseres på flere konkrete forhold - bl.a., at der sikres sammenhæng mellem bybusser og regionalbusser, dubleringsbusser og, at evalueringen foregår i samarbejde med kommunes ældre, handicap, udsatteråd, ungeråd og lokalsamfundsorganer.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at det af SF - Socialistisk Folkeparti (F) fremsatte forslag drøftes.
Sagsfremstilling
Baggrund:
SF - Socialistisk Folkeparti (F) har anmodet om, at følgende punkt optages på Teknikudvalgets (nu Teknik- og Klimaudvalgets) dagsorden:
”Dagsordenspunkt første møde januar
SF foreslår EVALUERING af BUSSER
SF foreslår Teknikudvalget, at der i forbindelse med evaluering af bybusnettet fokuseres på følgende:
At der sikres sammenhæng mellem bybusser og regionalbusser
At der sikres dublering af busser til og fra skoler og ungdomsuddannelser således ventetid og overfyldte busser undgås
At der sikres kortest mulig transporttid fra opland til videreuddannelse
At det overvejes om dublerings busser skal drives af Kolding Kommune
At evalueringen foregår i samarbejde med kommunes ældre, handicap, udsatteråd og ungeråd og lokalsamfundsorganer.
Karina Lorentzen Dehnhardt – Lis Ravn Ebbesen”
Forvaltningens bemærkninger:
Trafikselskaber:
Ifølge ”Lov om trafikselskaber” skal et trafikselskab varetage følgende opgaver inden for det område, som trafikselskabet dækker geografisk:
- Offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel
- Fastsættelse af takster og billetteringssystemer
- Koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik
- Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede
- Privatbaner
I Danmark er der seks trafikselskaber. Sydtrafik dækker den jyske del af Region Syddanmark.
Trafikselskaberne administrerer den kollektive trafik i deres område. De er sat i verden for at sammenfatte kommuner og regioners ønsker til sammenhængende trafik for borgerne. De varetager alle de praktiske gøremål, det vil sige indgår kontrakter med busoperatørerne og overvåger trafikken, fastlægger og koordinerer de præcise køreplaner, driver takstsystemer m.m. Trafikselskaberne er selvstændige selskaber, der ejes af de kommuner og den region, som hører til selskabets område. Selskabernes bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra kommuner og regioner.
Med hensyn til trafikselskabernes finansiering står der i ”Lov om trafikselskaber” følgende:
§ 3. Trafikselskabet finansieres gennem indtægter fra salg af kort og billetter m.v. samt et tilskud fra de deltagende kommuner og regioner.
Stk. 2. For så vidt angår trafikselskaber vest for Storebælt, beslutter trafikselskabet fordelingen af tilskuddet mellem de deltagende parter. Tilskudsfordelingen skal godkendes af de berørte regionsråd og repræsentantskabet. Ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end kommunens forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser, herunder individuel handicapkørsel, og en region kan ikke forpligtes til at bidrage med mere end udgifterne til privatbaner og busbetjening af regional betydning i den pågældende region samt de hertil svarende andele af selskabets administrationsudgifter.
Regionerne bestiller og betaler for den regionale bustrafik samt for lokalbanerne. Kommunerne bestiller og betaler for den kommunale og lokale trafik.
Sammensætningen af den kollektive trafik i Kolding kommune:
Den regionale bustrafik i Kolding kommune består af 7 regionalruter. De betales, som nævnt, af regionen og planlægges af Sydtrafik ud fra bl.a. togafgange, ringetider på uddannelsesinstitutioner, korrespondancer med andre regionale ruter samt optimal udnyttelse af ressourcer.
Den kommunale bustrafik i Kolding kommune bestilles og betales af Kolding Kommune. Den består af 17 lokalruter og et bybusnet.
Ud af de 17 lokalruter er 7 rene skoleruter, dvs. ruter, der udelukkende planlægges efter at befordre skolebørn til deres distriktsskole. Flertallet af ruterne betjener flere skoler.
7 af de 17 lokalruter planlægges både med hensyn til at befordre skolebørn til deres distriktsskole og med hensyn til pendling, primært uddannelsessøgende. Disse ruter er således ikke alene bundet af skoledistrikternes udformning og distriktsskolernes ringetider, men også af korrespondancer med andre busruter samt uddannelsesinstitutionernes ringetider.
Endelig er der 3 rene lokalruter, som, modsat de resterende lokalruter, ikke er bundet af befordring af skolebørn til deres distriktsskole. Disse ruter planlægges primært efter uddannelsesinstitutionernes ringetider samt korrespondancer med andre busruter og tog.
Det nuværende bybusnet blev implementeret i 2015. De bærende principper bag bybusnettet er:
- Alle bybusser kører gennem byen uden længere pauser.
- På strækninger med flere bybusruter kører busserne i et jævnt flow på forskellige minuttal. Dette gælder så vidt muligt også bybuslinjernes samspil med de regionale og lokale ruter.
- Flere ruter er forenklet, så der opnås mere overskuelige køreplaner og kortere rejsetider.
- Bybusnettets dækning er udvidet, så nye boligområder og industriområder bybusbetjenes (f.eks. Ankerhusvej og Industri Nord).
- Flere afgange og ruter til de områder, hvor behovet er størst (Kolding Storcenter, Kolding Sygehus, Hansenberg og det nye campusområde ved Buen).
- Bybusserne starter tidligere om morgenen og slutte senere om aftenen. Det giver mulighed for at personer med arbejde i industriområderne kan nå på arbejde til kl. 6, og medarbejdere på Sygehuset kan tage bussen, når de møder eller får fri kl. 23.00-23.30.
- Kørselsomfanget er udvidet på lørdage ind til midt på eftermiddagen.
Bybusnettet består af 9 bybuslinjer, der danner et fintmasket net.
Hovedparten af linjerne kører på hverdage med minimum 30-minutters drift i dagtimerne og med timedrift i aftentimerne. Linjerne har så vidt muligt faste minuttal. Idet bybusnettet er et komplekst system med faste afgangstider og korrespondancer indbyrdes mellem de enkelte bybuslinjer, planlægges afgange i bybusnettet ikke efter specifikke ringetider, korrespondancer med andre ruter og lignende.
En dubleringsbus er en ekstra bus, som sættes ind på en given afgang på en given rute, når den ordinære bus på afgangen gentagende gange har været fuldt udnyttet med hensyn til stå- og siddepladser, og det kan konstateres, at behovet for en ekstra bus vil fortsætte.
Sydtrafik holder sammen med vognmanden løbende øje med, om der er behov for at indsætte ekstra busser. Der vil derfor kun i særlige tilfælde opleves, at der må efterlades passagerer ved stoppesteder, fordi bussen er fyldt op. Dubleringsbusser er en del af den kollektive trafik og kan derfor jf. Lov om trafikselskaber ikke administreres af andre end Sydtrafik.
Som et supplement til den almindelige kollektive trafik i Kolding kommune indførte kommunen i 2014 Flextur.
Flextur er en kørselsordning, hvor borgeren bliver kørt fra dør til dør i mindre vogne og sammen med andre passagerer. Der er ingen faste stoppesteder og køreplaner. Borgeren bestemmer selv, hvornår vedkommende vil hentes, og hvor vedkommende vil rejse fra og til.
Turen skal bestilles senest 2 timer før afhentningen ønskes. Vognen ankommer tidligst 15 minutter før og senest 45 minutter efter det ønskede tidspunkt. Oplysninger om forventet afhentningstidspunkt oplyses ved bestilling. Skal borgeren være fremme til et bestemt tidspunkt, skal senest ankomsttidspunkt oplyses. Borgeren må da forvente at kunne blive afleveret op til 30 minutter før dette tidspunkt.
Flextur-ordningen er, som nævnt, tænkt som et supplement til den almindelige kollektive trafik. Den skal forbedre servicen på de tidspunkter, hvor det er sparsomt med almindelige kollektive trafikforbindelser, særligt i yderområderne. Derudover giver ordningen borgere, som af forskellige årsager ikke kan anvende den almindelige kollektive trafik, muligheden for at transportere sig bl.a. på grund af den ekstra service, der ydes, ved at passageren afhentes ved startdestinationen og køres helt til slutdestinationen samt, at der kan medtages hjælpemidler som f.eks. rollator, kørestol og el-kørestol.
I Kolding kommune kan der rejses med Flextur i hele Kolding kommune, dog ikke internt i Kolding by, for en takst på 3,50 kr. pr. kørt km, dog minimum 35 kr. pr. tur. Krydser rejsen kommunegrænsen (der kan kun krydses 1 kommunegrænse) er taksten 5 kr. pr. kørt km, dog minimum 35 kr. pr. tur.
Unge med Ungdomskort (FlexUng) og børn under 16 år (FlexJunior) kan rejse til halv pris internt i hele kommune, dog ikke internt i Kolding by. Disse ordninger skal man, modsat den almindelige Flextur-ordning, være tilmeldt til, hvilket gøres hos By- og Udviklingsforvaltningen.
Kolding Kommunes samlede udgifter til den kollektive trafik vil ifølge Sydtrafiks budget i 2018 blive på 49,4 mio. kr.
En bybus koster ca. 0,6 mio. kr. årligt i faste busomkostninger (forsikringer, garageleje, afskrivning af bus m.v.) samt ca. 600 kr. pr. køreplantime i variable busomkostninger (omkostninger til brændstof, chaufførløn, reparationer mv.). Hertil skal lægges en administrationsudgift til Sydtrafik.
I den nuværende kontrakt for lokalruterne, som udløber sommeren 2018 og pt. er i udbud, beløber de faste omkostninger pr. bus pr. måned sig til 10.337 kr. og de variable omkostninger til 559,89 kr. pr. køreplantime. Hertil skal også lægges en administrationsudgift til Sydtrafik.
Optimering af busruter i forhold til ringetider og transporttid:
Som nævnt under beskrivelsen af bybusnettet er nettet et komplekst system, hvorfor afgange i bybusnettet ikke planlægges efter specifikke ringetider, korrespondancer med andre ruter og lign.
Skal korrespondancer mellem bybusnettet og tilbringerruterne (regionale og lokale ruter) optimeres, er det tilbringerruterne, der skal tilpasses efter bybusnettet og ikke modsat. Alternativ skal frekvensen på de enkelte bybuslinjer sættes op.
Under evaluering af bybusnettet vil det med hensyn til rejsetider kun være relevant at se på korrespondancerne indbyrdes mellem de enkelte bybuslinjer. Især på ydertidspunkterne af driftsdøgnet (efter kl. 18 på hverdage samt i weekender) har bybusnettet ikke optimale korrespondancetider. Ifølge den seneste korrespondanceanalyse, lavet af Sydtrafik i foråret 2017, kan disse korrespondancer ikke forbedres samlet set ved blot få justeringer. En delvis løsning på problemet med de lange korrespondanceventetider kan være at øge frekvensen på hele driftsdøgnet til halvtimes drift på linje 1 og linje 2. Dette vil beløbe sig i 2,1 mio. kr. pr. år.
Rejsekortdata er det mest optimale værktøj til fastsættelse af hvor mange passagerer, der benytter de forskellige skiftemuligheder mellem bybuslinjerne på konkrete tidspunkter. Dette værktøj kan således benyttes til at udpege de mest benyttede korrespondancer og dermed de korrespondancer, der kommer flest mulige passagerer til gavn at optimere. Desværre har rejsekortdataene ikke været fuldt dækkende frem til den seneste evaluering af bybusnettet. Når der foreligger brugbare data, vil Sydtrafik lave en ny korrespondanceanalyse af bybusnettet.
Med hensyn til befordring af skolebørn, afhænger ruteføringen af skoledistriktets udformning, hvorfor rejsetiden på en sådan rute ikke kan optimeres, medmindre der indsættes flere busser. Under køreplanlægningen for skoleåret 2016/2017 blev samtlige ruter, der befordrer skolebørn, gennemgået med henblik på at optimere afgangstider og ringetider i forhold til hinanden.
De regionale ruter planlægges efter kortest mulige rejsetid og har derfor i de flestes tilfælde en direkte ruteføring mellem de vigtigste destinationer på ruten.
De lokale ruter supplerer de regionale ruter. De lokale ruter dækker et større opland, hvorfor disses ruteføringer i de fleste tilfælde er mere snørklede. I nogle områder (f.eks. Stepping og Jordrup) er der ikke en direkte busforbindelse ind til Kolding. Her skal der skiftes bus, hvilket forlænger rejsetiden betydeligt. En optimering af rejsetiden for uddannelsessøgende, der skal ind til Kolding, kræver, at der etableres flere busruter.
Med hensyn til de uddannelsessøgendes ventetid før og efter skole optimeres de regionale og lokale ruters afgangs- og ankomsttider fra og til Kolding bedst muligt herefter. Idet uddannelsesinstitutionerne har forskellige ringetider og ligger spredt rundt om i byen, er det dog ikke muligt at opnå en kort ventetid for alle uddannelsessøgende, hvilket især er gældende om eftermiddagene. En optimering af ventetiderne kræver en forøgelse af frekvensen på de lokale ruter.
Det skal i øvrigt nævnes, at Sydtrafik og Kolding Kommune i 2017 har afholdt netværksmøde med uddannelsesinstitutionerne netop med henblik på at optimere den kollektive trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne. Netværksmødet vil fremover blive afholdt 1 gang om året.
Yderligere kan nævnes, at Region Syddanmark i budgetaftalen for 2016 anmodede Sydtrafik om at udarbejde forslag til et udviklingsprojekt vedrørende uddannelsesruter for unge uddannelsessøgende med lang transporttid til en uddannelsesinstitution. Med baggrund i tilgængelighedskort udarbejdet af Region Syddanmark, vil Sydtrafik analysere, hvilke nye ruter, der i størst omfang vil kunne nedbringe den samlede rejsetid for de uddannelsessøgende fra en række mindre byer.
Endelig kan nævnes, at Sydtrafik står over for at skulle udarbejde en ny Trafikplan. Et centralt emne i trafikplanarbejdet vil blive at drøfte samspillet mellem regionale og kommunale ruter. Trafikplanen skal indeholde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik og som minimum fastlægge de overordnede principper for rutenettet med et flerårigt budgetoverslag. Serviceniveauet for de kommunale busruter vil i den forbindelse være aktuel at tage op.
Sagsnr.: 16/15746
Resumé
Teknikudvalget blev den 6. november 2017 orienteret om, at der som følge af Teknikudvalgets beslutning den 6. juni 2017 ske følgende ændringer i bybusnettet pr. 10. december 2017:
- Linje 2 ophører med at betjene Gammel Tved
- Betjeningen af Vestervang og Paabyvej overgår fra linje 5 til linje 3
- Bybuslinjernes ophold på busterminalen udvides med 1 minut
By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget en række henvendelser fra borgere bosiddende i Rebæk vedrørende ændringen af ruteføringen på linje 2 og redegør i den forbindelse for de ændrede ruteføringer i bybusnettet og for alternative busløsninger til disse.
Tilføjelse til resumé
Der redegøres for, hvad der er sket i sagen efter Teknikudvalgets beslutning d. 4. december 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at redegørelsen drøftes.
Nyt forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Et flertal (Teknik- og Klimaudvalget med undtagelse af Hans Holmer og Molle Lykke Nielsen) besluttede at justere flexturafgrænsningen således, at Rebæk-området kan serviceres med flexture som en kompensation for ændringen af bybusbetjeningen (linje 2). Justeringen gennemføres som en forsøgsordning med ikrafttrædelse hurtigst muligt. Ordningen følges tæt med hensyn til benyttelse og økonomi og evalueres i foråret 2019.
Et mindretal (Hans Holmer og Molle Lykke Nielsen) kunne ikke tilslutte sig beslutningen, idet de i stedet ønsker at opprioritere bybusbetjeningen i området.
Sagsfremstilling
Teknikudvalget besluttede den 6. juni 2017, at der skal ske følgende ændringer i bybusnettet pr. 10. december 2017:
- Linje 2 ophører med at betjene Gammel Tved.
- Betjeningen af Vestervang og Paabyvej overgår fra linje 5 til linje 3.
- Bybuslinjernes ophold på busterminalen udvides med 1 minut.
Ændringerne sker for at reducere forsinkelserne på bybuslinjerne.
Linje 2 ophører med at betjene Gammel Tved
Linje 2 fortsætter som linje 1 ved Munkevænget og vice versa. De to linjer har tilsammen 2.400 påstigninger på hverdage. Efter indførelse af 67+ kortet ved årsskiftet 2016/2017 har bybuschaufførerne på de to linjer oplevet en fremgang i antallet af passagerer, der benytter rollatorer og/eller er dårligt gående. Det kræver længere stop ved stoppestederne. Dette har ført til begyndende forsinkelser på linje 1 og 2, hvorfor der er behov for en ændring af ruteføringen for at komme forsinkelserne til livs.
By- og Udviklingsforvaltningen har modtaget en række henvendelser fra borgere bosiddende i Rebæk vedrørende ændringen af ruteføringen på linje 2 og redegør efterfølgende for de ændrede ruteføringer i bybusnettet og for alternative busløsninger til disse.
Med hensyn til den forestående ændring af ruteføringen på linje 2, kan en mulig løsning være at indsnævre grænsen for definitionen af Kolding by i Flextur-regi, så det vil være muligt for borgere bosiddende i Rebæk at tage en Flextur ind til Kolding by. Denne mulighed gøres der rede for sidst i sagsfremstillingen.
Betjeningen af Vestervang og Paabyvej overgår fra linje 5 til linje 3
Linje 5 fortsætter som linje 7, 8 og 9 på Knud Hansens Vej og vice versa. De fire linjer har tilsammen 3.600 påstigninger på hverdage. Linjerne er jævnligt forsinket af flere forskellige årsager:
- Betjening af mange passagerer betyder længere ophold ved stoppestederne.
- Fremkommelighedsproblemer på Vejlevej.
- Meget lidt buffertid ved endestationerne, hvilket gør, at en eventuel forsinkelse akkumuleres hen over dagen.
Generelt
Konsekvenser af de jævnlige forsinkelser på bybuslinjerne betyder:
- Utilfredse passagerer.
- Upålidelige køreplaner og usikre korrespondancer.
- Meget stressende arbejdsmiljø for chaufførerne. De er konstant bagud i forhold til køreplanen, og forsinkelserne rammer ind imellem også ind i deres pauser.
Såfremt der ønskes en anden busbetjening end den, der gennemføres pr. 10. december 2017, skal Sydtrafik have besked senest den 5. december 2017. Den/de ønskede ændring(er) vil så kunne blive realiseret ved køreplanskiftet den 1. juli 2018. En ændring af grænsen for definitionen af Kolding by i Flextur-regi vil kunne implementeres fra den 1. februar 2018.
Linje 2
Fra den 10. december 2017 betjenes Gammel Tved ikke længere af linje 2.
På- og afstigere på linje 2 i retning fra Dalby:
Stoppested | Nærmeste stoppested betjent af linje 2 | Hverdage | Lørdag | Søndag | |||
På | Af | På | Af | På | Af | ||
Sydvangen | 270 m | 8 | 0 | 6 | 0 | 2 | 0 |
Engen | 700 m | 7 | 1 | 1 | 0 | 4 | 0 |
Engen v Bøgevænget | 850 m | 12 | 0 | 5 | 0 | 3 | 0 |
Total | 27 | 1 | 12 | 0 | 9 | 0 |
På- og afstigere på linje 2 i retning mod Dalby:
Stoppested | Nærmeste stoppested betjent af linje 2 | Hverdage | Lørdag | Søndag | |||
På | Af | På | Af | På | Af | ||
Engen v Bøgevænget | 850 m | 0 | 18 | 2 | 9 | 1 | 6 |
Engen | 700 m | 3 | 7 | 0 | 11 | 1 | 2 |
Sydvangen | 270 m | 1 | 4 | 1 | 0 | 0 | 0 |
Total | 4 | 29 | 3 | 20 | 2 | 8 |
Fordele ved omlægningen:
- Der spares tre minutter i hver retning på linje 2, som kan fordeles ud over resten af linje 2’s samt linje 1’s køreplan (linje 2 fortsætter som linje 1 ved Munkevænget og vice versa).
- Løsningen er udgiftsneutral. Der er dog ikke foretaget vurdering af tabet i indtægter.
Ulemper ved omlægningen:
- De passagerer, der på hverdage stiger af og på i Gammel Tved i hver retning, får en forøget gangafstand på 250-800 meter til et bybusbetjent stoppested.
Forvaltningen er i samarbejde med Sydtrafik kommet med 2 alternative løsningsforslag til at reducere forsinkelserne på linje 2.
Alternativ løsningsforslag 1 med hensyn til linje 2:
Det første alternative løsningsforslag er at betjeningen af Gammel Tved fjernes fra linje 2 og lægges over på lokalrute 254 (Kolding–Sdr. Stenderup/Hejlsminde).
Rute 254 har 15 dobbeltafgange (tur-retur) på hverdage, 3 dobbeltafgange på lørdage og 4 dobbeltafgange på søndage.
Passagererne, der stiger på linje 2 på Gl. Tved og på Engen benytter sig primært af linje 2 på morgenafgangene (op mod 6 passagerer på samme tur viser tællingen i november 2016) i retning mod Kolding bymidte, men også spredt ud over dagen på resten af døgnet (1 passager pr. afgang) og om eftermiddagen i retning fra Kolding bymidte.
Dette taler for at lade rute 254 betjene Gl. Tved på få udvalgte afgange for at give skole- og uddannelsessøgende mulighed for at benytte bussen til bymidten. For at dække de skole- og uddannelsessøgendes væsentligste behov, skal rute 254’s afgange kl. 7.11 fra Sdr. Stenderup samt kl. 14.05 og kl. 15.20 fra Kolding Busterminal lægges ind over Gl. Tved. Dette vil beløbe sig til 21.000 kr. pr. år.
Fordele ved omlægningen af linje 2 samt 3 afgange på rute 254:
- Der spares tre minutter i hver retning på linje 2.
- Skoleelever og uddannelsessøgende vil have mulighed for at komme fra Gl. Tved til Busterminalen.
Ulemper ved omlægningen af linje 2 samt 3 afgange på rute 254:
- Ikke alle passagerer, der i dag benytter linje 2 fra og til Gl. Tved, får erstattet deres afgang med rute 254. Disse vil få en forøget gangafstand på 250-800 meter til et bybusbetjent stoppested.
- Ca. 31 passagerer på rute 254’s morgenafgang fra Sdr. Stenderup vil få 3 minutter længere rejsetid.
- Henholdsvis 22 og 16 passagerer på rute 254’s eftermiddagsafgange vil få en forøget rejsetid på 3 minutter.
Lægges alle rute 254’s 15 dobbeltafgange på hverdage ind over Gl. Tved, vil der være en merudgift på 226.000 kr. pr. år. Dette vil give samtlige passagerer (små 1.500 på hverdage på ugebasis) på rute 254 en forøget rejsetid på 3 minutter.
Alternativ løsningsforslag nr. 2 med hensyn til linje 2:
Det andet alternative løsningsforslag er at indsætte en ekstra bus i turnussen for linje 1 og 2 og lægge ekstra køretid på begge linjer. Med denne løsning er der ikke behov for en ændring i ruteføringen på linje 2.
Det alternative løsningsforslag nr. 2 beløber sig til 1,1 mio. kr. pr. år.
Linje 3 og 5
Fra den 10. december 2017 rettes ruteføringen på linje 5 ud mellem Kolding Storcenter og Bramdrupvej, således at den ikke betjener strækningen Egtvedvej–Vestervang–Paabyvej, men kører direkte via Vejlevej. Betjeningen af Egtvedvej, Vestervang og Paabyvej lægges over på linje 3.
På- og afstigninger på linje 5 i retning mod Kolding bymidte:
Stoppested | Nærmeste stoppested betjent af linje 5 | Hverdag | Lørdag | Søndag | |||
På | Af | På | Af | På | Af | ||
Paabyvej v Vejlevej | 200 m | 23 | 8 | 10 | 0 | 1 | 1 |
Paabyvej v Enghavevej | 450 m | 9 | 2 | 6 | 0 | 3 | 0 |
Paabyvej v Vestervang | 650 m | 8 | 2 | 2 | 0 | 1 | 0 |
Vestervang v Damhusvej | 450 m | 5 | 0 | 9 | 0 | 0 | 0 |
Vestervang v Borchsmindevej | 500 m | 2 | 5 | 0 | 3 | 1 | 0 |
Egtvedvej v Albuen | 300 m | 4 | 1 | 5 | 1 | 0 | 0 |
Total |
| 51 | 18 | 32 | 4 | 6 | 1 |
På- og afstigninger på linje 5 i retning mod Bramdrupdam:
Stoppested | Nærmeste stoppested betjent af linje 5 | Hverdag | Lørdag | Søndag | |||
På | Af | På | Af | På | Af | ||
Egtvedvej v Albuen | 300 m | 1 | 7 | 1 | 0 | 4 | 3 |
Vestervang v Borchsmindevej | 500 m | 3 | 3 | 0 | 1 | 0 | 1 |
Vestervang v Damhusvej | 450 m | 0 | 4 | 0 | 7 | 0 | 0 |
Paabyvej v Vestervang | 650 m | 1 | 9 | 3 | 5 | 2 | 0 |
Paabyvej v Enghavevej | 450 m | 1 | 6 | 0 | 4 | 0 | 3 |
Paabyvej v Vejlevej | 200 m | 2 | 15 | 5 | 11 | 1 | 6 |
Total |
| 8 | 44 | 9 | 28 | 7 | 13 |
Linje 3 har et længerevarende ophold ved Kolding Storcenter. Dette flyttes fra den 10. december 2017 til Vonsild, hvilket betyder, at linje 3, når den kommer i sydgående retning på Vonsildvej, vil køre ad Hjarupvej og Hoppesvej til Lykkeshave, hvor den vil holde pause. Når den starter op igen, vil den betjene det sidste stykke af Hoppesvej og Lykkeshave, hvorefter den kører ad Vonsildvej mod Kolding bymidte.
Fordele ved omlægningen af linje 3 og 5:
- Forsinkelser på linje 5 vil ikke opleves som daglige gentagelser.
- Færre forsinkelser på linje 5 vil føre til færre forsinkelser på linje 7, 8 og 9.
- Passagerer fra Vestervangkvarteret vil fortsat have en direkte busforbindelse til og fra Kolding bymidte.
- Passagerer til og fra Bramdrupdamområdet øst for Vejlevej vil opleve en kortere rejsetid til og fra bymidten.
- Busserne på linje 3 udnyttes bedre.
Ulemper ved omlægningen af linje 3 og 5:
- Passagerer fra Vestervangkvarteret, der rejser til og fra Bramdrupdam, vil få en forøget gangafstand på op til 650 meter.
- Vestervang og Paabyvej betjenes i dag på hverdage af i alt 41 afgange og på lørdage og søndage af henholdsvis 23 og 20 afgange. Strækningen vil fremover blive betjent af 28 afgange på hverdage og henholdsvis 25 og 14 afgange på lørdage og søndage.
- Linje 5 vil have et ophold på 6 minutter på Bramdrupdam Vendeplads. Rejsende til Nørregyde-kvarteret vil få en samlet længere rejsetid på 2 minutter. Ved tællingen i marts 2016 var der 8 passagerer til Nørregyde-kvarteret på hverdage og søndage samt 7 om lørdagen.
- Opholdet på linje 3 i Vonsild vil have betydning for passagerer, der benytter linjen i sløjfen fra Hjarupvej over Lykkeshave og ind mod byen. Disse vil ikke kunne komme til at benytte samme stoppested, når de stiger på, som når de stiger af bussen. Alt efter, hvor på strækning, de skal til eller fra i forhold til bussens opholdssted, vil de få en forøget gangafstand på 150-550 meter. Passagertællingen fra marts 2016 viser, at der på hverdage vil være 19 påstigere og 3 afstigere, som vil komme til at opleve dette. En løsning er at lade linje 3 køre en ekstra sløjfe, hvilket dog beløber sig til en yderligere merudgift på 140.000 kr. pr. år.
- Ændringen beløber sig til 140.000 kr. pr. år.
Forvaltningen er i samarbejde med Sydtrafik kommet med 2 alternative løsningsforslag med hensyn til at reducere forsinkelserne på linje 5.
Alternativ løsningsforslag nr. 1 med hensyn til linje 5:
Det første alternative løsningsforslag er at rette linje 5 ud mellem Kolding Storcenter og Bramdrupvej og lade linje 3 overtage betjeningen af Vestervangkvarteret. I stedet for at gøre dette i en sløjfe, som det vil ske pr. 10. december 2017, skal linje 3, efter at have betjent Vestervangkvarteret, køre ud til vendepladsen på Bramdrupskovvej.
Fordele ved omlægningen af linje 3 og 5:
- Forsinkelser på linje 5 vil ikke opleves som daglige gentagelser.
- Færre forsinkelser på linje 5 vil føre til færre forsinkelser på linje 7, 8 og 9.
- Passagerer fra Vestervangkvarteret vil fortsat have en direkte busforbindelse til og fra Kolding bymidte.
- Passagerer fra Vestervangkvarteret vil fortsat kunne komme direkte til bl.a. Bramdrup Skole, Bramdrup Kirke og plejecenteret Kirsebærhaven.
- Passagerer til og fra Bramdrupdamområdet øst for Vejlevej vil opleve en kortere rejsetid.
- Passagerer, der i dag benytter linje 5 til og fra Bramdrupskovvej, vil få flere afgange (linje 5 og linje 3).
- Busserne på linje 3 udnyttes bedre.
- Der vil ikke være behov for at linje 3 skal have et længere ophold i Vonsild, hvorfor køreplanen for linje 3 i Vonsild vil være som i dag. Passagerne i Vonsild kan desuden benytte samme sted ved af- og påstigning.
Ulemper ved omlægningen af linje 3 og 5:
- Linje 3 vil kun betjene Kolding Storcenter direkte i retningen mod Kolding bymidte. I modsat retning vil Kolding Storcenter blive betjent på Vejlevej.
- Passagerer fra Vestervangkvarteret, der rejser til og fra stoppesteder i Bramdrupdam, der fortsat kun betjenes af linje 5, vil få en forøget gangafstand på op til 650 meter (ud til Vejlevej).
- Vestervang og Paabyvej betjenes i dag på hverdage af i alt 41 afgange og på lørdage og søndage af henholdsvis 23 og 20 afgange. Strækningen vil fremover blive betjent af 28 afgange på hverdage og henholdsvis 25 og 14 afgange på lørdage og søndage.
- Linje 5 vil have et ophold på 6 minutter på Bramdrupdam Vendeplads. Rejsende til Nørregyde-kvarteret vil få en samlet længere rejsetid på 2 minutter. Ved tællingen i marts 2016 var der 8 passagerer til Nørregyde-kvarteret på hverdage og søndage samt 7 om lørdagen.
- Ændringen beløber sig i 947.000 kr. pr. år.
Alternativ løsningsforslag nr. 2 med hensyn til linje 5:
Det andet alternative løsningsforslag er at lægge linje 5, 7, 8 og 9 i tyve minutters drift over hele driftsdøgnet (linje 5 skifter til linje 7, 8 og 9 ved Knud Hansens Vej og vice versa). Med denne løsning er der ikke behov for at ændre på ruteføringen på linje 5 og dermed heller ikke på linje 3.
Sådan som køreplanen er konstrueret i dag, er der flere busser ude at køre samtidigt, når der er tyve minutters drift på linje 5. På disse tidspunkter er der op mod fem minutters mere køretid i forhold til de perioder af dagen, hvor der køres med halvtimes drift. Med denne løsning vil problemerne omkring forsinkelserne uden for myldretiden kunne afhjælpes. Forsinkelserne på linje 5 bliver indskrænket til kun at ligge i myldretiden, men ikke i så høj grad som i dag, da forsinkelserne uden for myldretiden i dag gør, at busserne er ”bagud fra start”, når myldretiden begynder.
For at bibeholde grundidéen med, at linje 5 fortsætter som linje 7, 8 eller 9 på Knud Hansens Vej og omvendt, vil linje 7, 8 og 9 ligeledes skulle have øget frekvensen. Samlet set vil dette give et enormt løft af hele bybussystemet. Derudover vil en forøgelse af frekvensen på de fire linjer forbedre korrespondancetiderne mellem størstedelen af linjerne.
Som en sidste fordel vil betjeningen af Drejens leve op til ”bybusstandard”. I dag køres der eksempelvis kun to-timers drift på de lavfrekvente tidspunkter, hvilket ikke er tilfredsstillende for et område af Drejens størrelse.
De samlede udgifter for denne løsning ligger omkring 6,3 mio. kr. pr. år. I dette beløb er der ikke taget højde for eventuelle sommerkøreplaner, men det vil givetvis være muligt i de 6 uger af året at overholde de nuværende køreplaner, idet der er væsentligt lavere tryk på vejene og færre passagerer med busserne.
Indsnævring af grænsen for definitionen af Kolding by i Flextur-regi:
Flextur-ordningen er tænkt som et supplement til den almindelige kollektive trafik og skal forbedre servicen på de tidspunkter, hvor det er sparsomt med almindelige kollektive trafikforbindelser, særligt i yderområderne.
Flextur er dog et dyrt alternativ for de, som dagligt rejser med bus. En rejse med bybus på Rejsekort i myldretiden koster 12,50 kr., mens minimumstaksten for en Flextur er 35,00 kr. Derfor vil Flextur af disse passagerer ikke blive betragtet som en erstatning for den traditionelle kollektive trafik.
Flextur i Kolding Kommune kan ikke benyttes til rejser, der foretages inden for Kolding by.
Grænsen for, hvor Kolding by går til i Flextur-regi, er fastsat efter naturlige grænser i form af veje og lignende samt efter en acceptabel afstand til en bybuslinje.
Rebæk, hvor de fleste borgerhenvendelser kommer fra, ligger inden for grænsen for Kolding by, hvorfor det ikke er muligt at tage en Flextur ind til centrum i Kolding. Idet Skamlingvejen vil kunne defineres som en naturlig grænse, er det muligt at flytte grænsen for Kolding by hertil, så Rebæk kommer til at ligge uden for afgrænsningen af Kolding by. Hertil skal dog nævnes, at der er andre områder inden for afgrænsningen af Kolding by, som har lige så langt til en bybusrute, som de vil få i Rebæk. Der vil derfor være risiko for, at en ændring af afgrænsning af Kolding by kan komme til at danne præcedens.
En ændring af grænsen for Kolding by i Flextur-regi, vil som tidligere nævnt kunne implementeres fra den 1. februar 2018.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Mandag den 8. januar 2018 starter lokalruter 254 (Kolding–Sdr. Stenderup/Hejlsminde) med at betjene Engen og Sydvangen på hverdage med 3 afgange – en morgenafgang med ankomst til Kolding Busterminal kl. 7.37 og 2 eftermiddagsafgange med afgang fra Kolding Busterminal henholdsvis kl. 14.00 og 15.22.
Pr. 19. december 2017 har By- og Udviklingsforvaltningen modtaget henvendelser fra 12 personer bosiddende i Rebæk, Kolding Realskole og Daginstitutionen Tved vedrørende den ændrede ruteføring på linje 2. Derudover har forvaltningen modtaget en underskriftsindsamling fra forældre til børn gående i Daginstitutionen Tved.
Henvendelserne går primært på den forringede busbetjening af børn, unge og ældre bosiddende i Rebæk samt den tabte direkte busbetjening af Daginstitutionen Tved.
En eventuel ændring af grænsen for Kolding by i Flextur-regi, vil kunne implementeres fra den 1. marts 2018.
Beslutning Teknikudvalget den 04-12-2017
Redegørelsen blev taget til efterretning. Udvalget besluttede, at Gl. Tved skal betjenes via rute 254 om morgenen (1 afgang) og tilsvarende om eftermiddagen (2 afgange) jævnfør beskrivelsen i sagsfremstillingen. Ændringerne skal gennemføres hurtigst muligt og udgiften afholdes inden for rammen for kollektivtrafik.
Bilag
Sagsnr.: 17/20607
Resumé
Forslag til prioritering af rammebeløbet i Budget 2018 til byggemodning på 58.000.000 kr.
Beløbet består af en oprindelig ramme for 2018 på 48.000.000 kr. Hertil kommer forventede reguleringer i forbindelse med bevillingskontrollen, bestående af overførsel fra 2017 til 2018 på 7.500.000 kr. samt overførsel i 2018 af 2.500.000 kr. fra p.nr. 4938 Bygningsvedligehold til byggemodningsrammen. Beløbet blev i 2017 overført fra byggemodningsrammen til p.nr. 4938 Bygningsvedligehold til etablering af køkkener på plejehjem.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at forslag til prioritering af rammebeløb for 2018 godkendes,
at de resterende midler på 9.800.000 kr., der endnu ikke er prioriteret, overføres til 2019 og 2020 med henholdsvis 5.500.000 kr. og 4.300.000 kr.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse med den justering, at en første etape af Stepping-udstykningen opprioriteres til byggemodning i 2018, idet By- og Udviklingsforvaltningen arbejder på at sikre flere ressourcer til anlægsområdet.
Samtidig anmodes Plan-, Bolig- og Miljøudvalget om at opprioritere planlægningen i Vamdrup, så der kan ske byggemodning af nyt udstykningsområde primo 2019.
Sagsfremstilling
Byggemodningsrammen i 2018 er på 48.000.000 kr. Hertil kommer forventede reguleringer i forbindelse med bevillingskontrollen, bestående af overførsel fra 2017 til 2018 på 7.500.000 kr., samt overførsel i 2018 af 2.500.000 kr. fra p.nr. 4938 Bygningsvedligehold til byggemodningsrammen. Beløbet blev i 2017 overført fra byggemodningsrammen til p.nr. 4938 Bygningsvedligehold til etablering af køkkener på plejehjem. I alt udgør rammen således 58.000.000 kr. i 2018
En del af overførslen fra 2017 er reserveret til byggemodninger, der er igangsat i 2017 og afsluttes i 2018, eksempelvis 2. etape på Dollerup Sø udstykningen. Overførslen gælder byggemodningerne samlet set. Overførslerne skyldes forskydninger i anlægsarbejderne, hvilket også resulterer i, at betaling af tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomhederne skubbes. Anlægsarbejderne afventer også forundersøgelser, der fortsætter i 2018.
Byggemodningsprojekter | Beløb i kr. | Note |
Boligformål: |
| |
Byggemodninger opstartet i 2017, afsluttes i 2018 | 1.000.000 | 1 |
Agerøvej 2. etape | 7.000.000 | 2 |
Thorsager 2. etape | 6.000.000 | 3 |
Ødis, 12 grunde | 4.500.000 | 4 |
Christiansfeld, ny udstykning, 1. etape | 10.000.000 | 5 |
Sdr. Bjert | 6.000.000 | 6 |
Almind | Planproces | 7 |
Sdr. Stenderup | Planproces | 8 |
Vamdrup | Planproces | 9 |
Vonsild | Planproces | 9 |
Arkæologiske forundersøgelser | 2.000.000 | |
Færdiggørelser boligudstykninger | 3.000.000 | |
Forundersøgelser, analyser og planlægning | 1.000.000 | |
Omkostninger ved salg af Kløvkærgrunden | 2.700.000 | 10 |
Boligformål i alt | 43.200.000 | |
|
| |
Erhvervsformål: |
| |
Nye industri byggemodninger | 5.000.000 | |
Erhvervsformål i alt | 5.000.000 | |
|
| |
Byggemodningsramme i alt | 48.200.000 |
Noter:
Note 1: Afslutning af byggemodninger igangsat i 2017.
Note 2: Salget af 1. etape på Agerøvej i Drejens er gået så hurtigt, at det foreslås, at de sidste 25 parcelhusgrunde byggemodnes i 2018 med henblik på, at grundene kan sættes til salg efter sommerferien 2018.
Note 3: For Thorsager er både lokalplan og projektering udarbejdet i 2017 og byggemodningen forventes derfor igangsat i foråret 2018 med salg af de 19 parcelhusgrunde fra sommeren 2018.
Note 4: Ødis, 12 parcelhusgrunde. Lokalplanen er sendt i høring i november 2017 og forventes endeligt godkendt i marts/april 2018. De 12 parcelhusgrunde forventes byggemodnet henover sommeren 2018, således salg af byggegrunde kan ske fra september 2018.
Note 5: I Christiansfeld pågår p.t. opkøb af jord i tilknytning til Steenbjergudstykningen. Lokalplan og projektering foreslås udarbejdet sideløbende i 2018 med henblik på at igangsætte selve byggemodningen medio 2018, når lokalplanen er endeligt godkendt. Det foreslås, at der byggemodnes en etape på mellem 20 og 24 parcelhusgrunde som en første etape. Grundene forventes i givet fald at kunne sættes til salg fra ultimo 2018.
Note 6: I Sdr. Bjert pågår p.t. opkøb af jord i tilknytning til området ved Westerbygård, som er medtaget i den nye kommuneplan. Lokalplan og projektering foreslås udarbejdet sideløbende i 2018 med henblik på at igangsætte selve byggemodningen medio 2018, når lokalplanen er endeligt godkendt. Grundene forventes i givet fald at kunne sættes til salg fra ultimo 2018.
Note 7: I Almind foreslås planproces igangsat i 2018 med henblik på at kunne byggemodne primo 2019 og efterfølgende salg af grunde fra sommeren 2019.
Note 8: I Sdr. Stenderup foreslås planproces igangsat i 2018 med henblik på byggemodning og salg af grunde i løbet af 2019.
Note 9: I forhold til øvrige potentielle byudviklingsområder, vil der i 2018 bliver vurderet på udviklingsmuligheder i Vamdrup og Vonsild.
Note 10: Der afsættes 1.700.000 kr. til nedrivning af de eksisterende bygninger på Kløvkærgrunden samt til bortskaffelse af en konstateret olieforurening. Der reserveres i forbindelse med salg 1.000.000 kr. til afholdelse af yderligere udgifter til håndtering af miljø- og jordbundsforhold. Anvendes beløbet ikke, tilbageføres det til byggemodningsrammen.
De resterende midler på 9.800.000 kr., der endnu ikke er prioriteret, foreslås overført til 2019 og 2020 med henholdsvis 5.500.000 kr. og 4.300.000 kr. Byggemodningsprojekterne løber over flere år, og der er planlagt planprocesser for flere områder, hvilket vil påvirke byggemodningsrammerne i overslagsårene. Overførslerne styrker de nuværende afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten på 22.500.000 kr. årligt i 2019-2021, idet de ikke vil kunne dække ressourcebehovet.
Der er i budget 2018 afsat midler til opkøb af jord til boligformål i en række byer, herunder landsbyer. Det forventes, at der løbende over de kommende år skal prioriteres byggemodningsmidler til igangsætning af mindre udstykninger i landsbyer som Stepping, Skanderup, Taps, Harte m.fl. Med ovenstående forslag til prioritering lægges der op til at igangsætte udstykninger i landsbyerne Ødis og Sdr. Bjert i 2018 efterfulgt af Almind og Sdr. Stenderup i 2019.
By- og udviklingsdirektøren er bemyndiget til at budgetomplacere inden for byggemodningsrammen, så tilpasninger i byggemodningsrammen vil kunne ske ved budgetomplaceringer i løbet af året.
Der er tale om en dynamisk proces omkring byggemodningerne og prioriteringerne. Dette betyder, at der løbende foretages vurderinger af projekterne. Omprioriteringer kan påvirke bl.a. lokalplanlægningen og kan resultere i tidsforskydninger i projekternes gennemførelse. Det er på denne baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre beløbsstørrelsen på en eventuel overførsel fra 2018 til 2019. Når den kendes medtages denne ved bevillingskontrollen ultimo 2018.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Ved Teknikudvalgets møde den 4. december 2017 blev forvaltningens forslag til prioritering af byggemodninger drøftet og i den forbindelse blev muligheden for at fremrykke andre udstykninger vendt. Blandt andet blev der fremsat ønske om at en ny udstykning ved Søndre Alle i Stepping prioriteres i 2018, ligesom der blev fremsat ønske om at opprioritere en ny udstykning i Vamdrup.
Sagen blev herefter udsat til januar 2018.
I den af forvaltningen fremlagte prioritering på Teknikudvalgets møde den 4. december 2017 er der lagt vægt på at sikre forskellige hensyn i kommunens rolle som udstykker.
Der er blandt andet lagt vægt på at sikre et fortsat attraktivt udbud af byggegrunde i Kolding by, som kan sikre fortsat vækst og tiltrækning af nye borgere til kommunen (vækstdriver-hensyn). Derfor er der i forslaget medtaget de sidste etaper i udstykningerne på Agerøvej (Nr. Bjert/Drejens) og Thors Ager (Dalby), som har sikret et godt salg i 2017.
Der er samtidig lagt vægt på at sikre et hensigtsmæssigt udbud af nye byggegrunde i de 3 centerbyer, og da der næsten er udsolgt i Steenbjergudstykningen i Christiansfeld og samtidig opkøbt ny byudviklingsjord i 2017 i et nærliggende område, foreslås det også at opprioritere en første etape her.
I forhold til Vamdrup er det samtidig forvaltningens forslag, at der sker opprioritering af en ny udstykning. Her vil de oplagte muligheder, enten nord for Hvidkærgårdsvej (ned mod åen) eller vest for Tyrings Ager, både kræve ny planlægning og opkøb af jord.
Det foreslås i forvaltningens prioritering, at der sker opprioritering af planlægningen og opkøb i 2018 således, at der kan ske byggemodning af en ny 1. etape i starten af 2019. Dette vil kræve, at Plan-, Bolig- og Miljøudvalget igangsætter lokalplanlægningen i starten af 2018.
Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at der arbejdes med et mindre alment boligprojekt ved Nørregade 9 samt boligudvikling v/Stadiongrunden i Vamdrup.
I Lunderskov er der i 2017 gennemført planlægning og byggemodning af en etape ved Dollerup Sø og salget er igangsat ultimo 2017.
Et andet hensyn, som er forsøgt sikret i forvaltningens prioriteringsforslag, er variationshensynet, som skal sikre et bredt udbud af byggegrunde til forskellige prisniveauer og en understøttelse af skole- institutions- og servicetilbud i landsbyer.
Der er i 2017 igangsat opkøb af jord til fortsat udvikling af en række landsbyer.
Det er forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at sikre en hensigtsmæssigt prioritering af midlerne, så der sikres en vis rækkefølge i igangsættelsen af nye udstykninger.
Den afsatte byggemodningsramme og de forvaltningsmæssige ressourcer på anlægsområdet tilsiger, at igangsætningen må fordeles over de kommende år – konkret foreslår forvaltningen igangsætning af 2 udstykninger pr. år.
I de mindre byer har forvaltningen foreslået, at der i 2018 igangsættes udstykninger i Ødis (vest for Borgmestervænget) og Sdr. Bjert (Westerbygårds jorde).
Lokalplanen for Ødis forventes vedtaget i marts 2018, mens lokalplanen for Westerbygård i Sdr. Bjert forventes vedtaget omkring sommeren 2018. Det er forvaltningens indtryk, at der vil være efterspørgsel på byggegrunde i de 2 landsbyer.
Der er desuden lagt op til at igangsætte lokalplanlægning for Almind og Sdr. Stenderup i 2018, så der kan igangsættes byggemodning i disse landsbyer i 2019. I de efterfølgende år kan der ske prioritering af blandt andet Stepping, Skanderup m.fl. Det er naturligvis muligt at vælge en anden politisk prioritering.
Byggemodning af 12 parceller i Stepping (ved Søndre Alle) kan umiddelbart sættes i gang i 2018, da der her forefindes en godkendt lokalplan. Såfremt dette ønskes, er det forvaltningens anbefaling, at der sker nedprioritering af en af de ovenfor omtalte udstykninger i enten Ødis, Sdr. Bjert eller Christiansfeld, da det ikke vil være ressourcemæssigt muligt, at igangsætte yderligere udstykninger grundet højt aktivitetsniveau på infrastruktur- og anlægsområdet.
Forvaltningen har været i dialog med Børne- og Uddannelsesforvaltningen om de omtalte landsbyudstykninger set i forhold til de eksisterende skole- og institutionstilbud. Der er ikke særlige bemærkninger fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen i forhold til prioriteringsrækkefølgen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bevillingsmæssigt medfører ansøgningen, at byggemodningsbudgettet i forhold til årsbudget 2018 øges fra 13,0 mio. kr. til 48,0 mio. kr. med en tilsvarende regulering af den budgetterede salgsindtægt fra 28,0 mio. kr. til 63,0 mio. kr. Korrektionen skal ses på baggrund af en tilbageførsel af indmelding til centrale myndigheder i forbindelse med kommunernes samlede overholdelse af anlægsrammen for 2018. Ansøgningen påvirker ikke det budgetterede kasseforbrug.
Sagsnr.: 17/22330
Resumé
I forbindelse med, at Skatkammeret fra 1. januar 2018 organisatorisk placeres i By- og Udviklingsforvaltningen, er der behov for godkendelse af takster for eksterne brugere af Skatkammeret.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by– og udviklingsdirektør foreslår,
at takster for Skatkammeret godkendes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Som besluttet på Teknikudvalgets møde den 4. september 2017 organiseres Skatkammeret fra den 1. januar 2018 i By- og Udviklingsforvaltningen, Renovation, i det brugerfinansierede område under Forsyningspolitikken.
Skatkammeret ligger på Dyrehavevej 108M og 108N, Kolding, som en del af Pædagogisk Center.
Skatkammeret blev etableret i 2013 som et projekt under Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Her indsamles overskudsmaterialer og restprodukter fra en række virksomheder. Materialerne kan afhentes af Kolding Kommunes institutioner. Private institutioner og brugere kan hente materialer mod betaling af et årligt engangsbeløb.
Materialerne får derefter nyt liv som del af kreative og innovative designprojekter for børn og unge. Projektet bærer dermed budskabet om dels ressourcebevidsthed, dels nytteværdi af overskuds- og fejlproduktioner.
Skatkammerets primære brugere er de kommunale institutioner, men der er også eksterne brugere, som ønsker at benytte Skatkammeret og dette kan ske ved at erhverve et medlemskab.
I forbindelse med den ændrede organisering er der derfor behov for at godkende taksterne for de eksterne brugere.
Medlemskabet giver brugerne adgang til at benytte Skatkammeret på følgende vilkår:
- Der kan hentes materialer fra reolerne i Skatkammeret.
- Det er tilladt at medbringe op til 5 børn/elever pr. besøg.
- Der er mulighed for at dele og hente inspiration fra Skatkammerets loungeområde.
- Billeder af projekter lavet i institutionerne kan deles på Skatkammerets facebookside.
Medlemskabet løber fra august til august, men der er mulighed for at erhverve et halvårs medlemskab, som gælder fra januar til august eller fra august til januar.
Helårlige takster inkl. moms:
Private dagplejere | 50 kr. |
Private institutioner (ekskl. børnehave, skole eller SFO) | 1.000 kr. |
Videregående uddannelsesinstitutioner | 5.000 kr. |
Kulturinstitutioner | 1.500 kr. |
Enkeltstående workshops | 400 kr. |
Taksterne for Skatkammeret vil fra 2019 og frem indgå i den samlede gebyrberegning og takster for Forsyningspolitikken.
Sagsnr.: 17/22186
Resumé
Anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4899 Kolding Åpark, højresving.
Projektet omfatter etablering af ny svingbane fra Østerbrogade og forlængelse af eksisterende svingbaner fra Kolding Åpark.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Projektet omfatter etablering af ny svingbane fra Østerbrogade og forlængelse af eksisterende svingbaner fra Kolding Åpark.
Projektet forbedrer trafikafviklingen og trafiksikkerheden på Østerbrogade, som er en af Koldings mest befærdede veje med kødannelser i spidsbelastningsperioderne. Etableringen af en højresvingsbane ved Kolding Åpark sikrer, at trafik i nordgående retning på Østerbrogade ikke bremses af højresvingende trafik.
I forbindelse med projektets udførelse er det nødvendigt at erhverve et mindre areal.
Kortet nedenfor viser vejudvidelserne (markeret med rødt).
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 825.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb i perioden 2018 til 2019:
|
| ||
2018 |
| ||
Afsat rådighedsbeløb | : | 0 kr. | |
Nødvendig rådighedsbeløb | : | 825.000 kr. | |
Tillæg til rådighedsbeløb | : | 825.000 kr. | |
2019 |
| ||
Afsat rådighedsbeløb | : | 825.000 kr. | |
Nødvendig rådighedsbeløb | : | 0 kr. | |
Tillæg til rådighedsbeløb | : | -825.000 kr. | |
Ansøgningens finansiering:
Udgiften i 2018 foreslås finansieret af p.nr. 0467 Rammebeløb til byggemodninger. Modsat tilføres rådighedsbeløbet, der er afsat i 2019, p.nr. 0467 Rammebeløb til byggemodninger. Ansøgningen følger dermed de afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten, idet der blot sker en omprioritering.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at Teknik- og Klimaudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltager |
|
|
Godkendte aktiviteter for 2018:
Dato | Aktivitet | Deltagere | Godkendt af Teknik- og Klimaudvalget den … |
12.-13. april 2018 | TEKNIK & MILJØ "18 i Århus Teknik & Miljø er KL’s politiske konference for kommunalpolitikere og beslutningstagere på teknik- og miljøområdet i landets kommuner
Læs mere om konferencen på dette link – indholdet opdateres løbende - http://tilmeld.kl.dk/TM18 | 17. januar 2018 |
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
Den konstituerede by- og udviklingsdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 17-01-2018
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
- Høringsnotat Ny Midtjysk Motorvej - indledende høring.pdf
- Pendlerparkering ved Tankedalsvej - TSA 65 - Anmodning om tryghedsfremmende tiltag.pdf
- Infrastrukturpulje - Overordnet tidsplan
- Infrastrukturpulje - Statusrapport pr. 30.11.2017
- Infrastrukturpulje - Statusrapport pr. 09.01.2018
- Sydtrafiks budgetopfølgning nr. 3 2017
- Evaluering af ordning for turbusser på busterminal
- Kommunikationsaktiviteter i Renovation december/januar