Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
08-06-2015 08:15:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 222, Gung Ho |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/8799
Resumé
En stor stigning i antallet af kursisttimer for danskuddannelse til voksne udlændinge og nye opgaver i relation til målgruppen betyder, at Sprogskolen har akutte og massive pladsproblemer.
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at der skal findes andre egnede lokaler til de oplysningsforbund og andre foreninger, der i dag har til huse i KUC’s lokaler,
at den øgede lejeindtægt, 2.480.000 kr., anvendes til dækning af lokaletilskuddet jf. folkeoplysningsloven, såfremt oplysningsforbundene og øvrige foreninger genhuses i lejede lokaler,
at forslaget har virkning fra 1. januar 2016, dog under hensyntagen til mulighederne for genhusning af oplysningsforbundene.
Sagsfremstilling
Sprogskolens primære opgave er at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl. Sprogskolen har siden august 2003 haft til huse på KUC, hvor der fast disponeres over 2.072 m2 (2. og 3. sal), hertil kommer ad hoc leje af lokaler på 4. sal (indtil sommerferien 2015 ca. 700 m2). Siden 2014 har skolen desuden lejet lokaler på Ungdomsskolen, i alt ca. 200 m2. Til trods for disse ad hoc lejemål, så er Sprogskolen under massivt lokalemæssigt pres.
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40 % og arbejdsmarkedspolitik med 60 %. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40 % og arbejdsmarkedspolitik med 60 %. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Aktiviteten på Sprogskolen fordeler sig på følgende kursistkategorier:
Ledige omfatter personer, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp.
Flygtninge omfatter personer, henvist efter integrationsloven, der modtager kontanthjælp.
Selvforsørgere er en omfattende gruppe. Det er arbejdstagere, studerende, forsørgede ægtefæller, personer med ”green card”, etc.
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tvært imod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tvært imod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
1. Sprogskolen udvider lejemålet på KUC fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2.
2. Sprogskolen forbliver på KUC med nuværende fast lejemål og supplerer med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet.
Ad 1) Sprogskolen nuværende lejemål på 2.072 m2 udvides til 4.295 m2. Der betales i dag 2.310.000 kr. for nuværende lejemål (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. En ny leje vil blive 4.790.000 kr.
Fordele: Ved at samle Sprogskolens aktiviteter på én matrikel kan ressourcerne (både personale, udstyr og materiale) udnyttes bedst muligt. Eksempelvis skal der kun være ét studiecenter. Aftalen med Jobcentret omkring Den Erhvervsrettede Sprogskole er desuden bygget op omkring et tæt samarbejde med danskuddannelsen, så den optimale indsats for at bringe kursisterne tættere på arbejdsmarkedet sikres. Dette vil gå tabt, hvis Sprogskolen skal ligge på flere matrikler.
Placeringen i campus-området har vist sig at have positiv betydning for kursisternes fokus på uddannelse, ligesom både den fysiske placering og samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner har en positiv signalværdi for Kolding Kommune.
Ved at udvide lejemålet på KUC vil der være en større fleksibilitet i forhold til at tilpasse lokalekapaciteten, såfremt Sprogskolens aktivitetsniveau ændres.
Ulemper: Der er reelt ingen ulemper for Sprogskolen ved denne løsning, men oplysningsforbundene og øvrige foreninger, som i dag har til huse på KUC, skal flytte til nye lejemål i byen, hvilket der skal skabes økonomi til, eller Kolding Kommune skal stille andre lokaler til rådighed.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Økonomi: Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9 %. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr. Den forøgede huslejeudgift for Sprogskolen er en forøget indtægt for Fritids- og Idrætspolitik på 2.480.000 kr. – en indtægt der kan anvendes til brug for lokaletilskud til oplysningsforbundene og øvrige foreninger.
Der er 50 % statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Der er 50 % statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
| X 1.000 kr. | Fritids- og Idrætspolitik | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
| Statsrefusion | | 496 | 744 | |
| Husleje | 2.480 | | | -2.480 |
| Modulbetaling | | -992 | -1.488 | 2.480 |
| Lokaletilskud | -2.480 | | | |
| I alt | 0 | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Der vil kun være et forholdsvist begrænset behov for indkøb af inventar, hvilket forventes at kunne løses inden for Sprogskolens egen budgetramme.
Ad 2) Sprogskolens nuværende lejemål på 2.072 m2 fastholdes. Der betales i dag 2.310.000 kr. for dette (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. Dette lejemål suppleres med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet. Herefter vil det samlede lejemål udgøre 4.295 m2, ligesom forslag 1.
Fordele: Sprogskolens akutte lokaleproblem løses og folkeoplysningsforbundene, og foreningerne kan fortsætte deres aktiviteter i de nuværende rammer på KUC.
Ulemper: Fordelen ved at have alle Sprogskolens aktiviteter samlet på et sted mistes, og der skal anskaffes inventar og IT til lejemålet andetsteds. Opdeling af undervisning på to matrikler vil for en del af kursistgruppen være svær at håndtere, ligesom særligt vejlederes og jobkonsulenters mulighed for at mødes med både kursister og undervisere vil blive begrænset.
Økonomi: Det antages, at det supplerende lejemål kan findes til samme pris, som den Sprogskolen betaler på KUC, dvs. 1.115 kr./m2 inkl. alle driftsudgifter. Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9 %. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Merindtægter/merudgifter
| X 1.000 kr. | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
| Statsrefusion | 496 | 744 | |
| Husleje | | | -2.480 |
| Modulbetaling | -992 | -1.488 | 2.480 |
| I alt | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Oplysningsforbundene og en række andre foreninger
AOF, FOF, LOF, KMTK (Kolding Musik og Teater Kursus) og SUK (SpecialUndervisning Kolding) har ud over undervisningslokaler også administrationslokaler på KUC. Hertil kommer flere end 100 foreninger, der hen over året bruger lokalerne, samt andre brugere (f.eks. uddannelsessteder), der ikke kan støttes kommunalt, men lejer lokaler på KUC til markedspris.
Udgiften pr. m2 inkl. el, vand, varme og rengøring ved eksternt lejemål vurderes at udgøre:
| Husleje | 675 |
| El, vand og varme | 160 |
| Rengøring | 200 |
| I alt | 1.035 |
Jf. folkeoplysningsloven ydes 80 % i lokaletilskud = 828 kr./m2. Med den forøgede lejeindtægt kan der således ydes tilskud til omkring 3.000 m2.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 17-06-2015
Idet fællesmødet anerkender ønsket om en samlet Sprogskole i relation til de nødvendige og til dels akutte services der leveres, og i respekt for udgangspunktet for etablering af Kolding Uddannelsescenter, indstiller Fællesmødet mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- Idrætsudvalget;
-at Sprogskolen pr. 1. januar 2016 lejer op til 4.295 m2 i Kolding Uddannelsescenter, idet
-Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges, at sikre en inddragende proces der skaber muligheder for oplysningsforbundene og foreningslivet der måtte blive berørt, og sådan at disse muligheder er i tilsvarende kvalitet og m2 som de nuværende forhold på Kolding Uddannelsescenter.
-at et nyt fællesmøde ultimo august 2015 forelægges en samlet plan for ny-placering af forenings- og oplysningsforbund, idet planen skal være forelagt og forhandlet med såvel foreningsliv som oplysningsforbund
-at sagen samlet set behandles på et fællesmøde ultimo august 2015.
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 14-09-2015
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Sagsnr.: 15/2666
Resumé
Det fremgår af budgetstrategi 2016 – 2019, at udvalgene pålægges at indarbejde reduktioner vedrørende serviceudgifter i budgetbidraget på 0,5 % i 2016 stigende til 1 % fra 2017.
Den konkrete udmøntning af reduktionen på 0,5 % af rammen i 2016 og 1 % fra 2017 besluttes af de stående udvalg sideløbende med udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag.
Den konkrete udmøntning af reduktionen på 0,5 % af rammen i 2016 og 1 % fra 2017 besluttes af de stående udvalg sideløbende med udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på mødet 11. maj 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde oplæg til konkret udmøntning til forelæggelse på udvalgets møde 8. juni 2015.
Reduktionen på 0,5 % i 2016 og 1,0 % i 2017 fremgår af nedenstående tabel.
Reduktionen på 0,5 % i 2016 og 1,0 % i 2017 fremgår af nedenstående tabel.
| X 1.000 kr. | 0,5 % - 2016 | 1,0 % - 2017-> |
| Uddannelsespolitik | 4.522 | 9.012 |
| Børnepasningspolitik | 2.143 | 4.275 |
Børnepasningspolitik
Det er ikke muligt at reducere med 0,5 % hhv. 1,0 % på børnepasningspolitik, uden det får konsekvenser for serviceniveauet.
For at opnå en besparelse på 2.143.000 kr. skal der reduceres med 2.857.000 kr. på grund af forældrebetalingen på 25 %.
Det foreslås i 2016 og frem, at nedlægge 6 beredskabspladser i dagplejen (svarende til 7,5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr.), at indføre af 1 ferieuge i uge 28 eller uge 31 (en reduktion på 690.000 kr.), at nedlægge 1 støttepædagogstilling (en reduktion på 456.000 kr.), at nedlægge Skatkammeret (1,0 PE svarende til en reduktion på 565.000 kr.) samt en generel rammebesparelse på 360.000 kr. i dagplejen.
Alternativt foreslås det, at der nedlægges 6 beredskabspladser i dagplejen (svarende til 7,5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr.) samt en reduktion af grundnormeringen i daginstitutionerne på 0,85 % (ca. 5,5 PE svarende til 2.071.000 kr.).
En reduktion af grundnormeringen i daginstitutionerne vil reelt ikke slå igennem, da Kolding Kommune har fået tilsagn om 4,2 mio. kr. til forøgelse af samme normering i forbindelse med finansloven for 2015. Der vil dermed blot være tale om en samlet mindre forøgelse af grundnormeringen.
Beredskabspladser er pladser, der holdes uden for åben booking, så tilflyttere og akut opståede behov altid kan imødekommes. Det vurderes, at de resterende beredskabspladser vil kunne imødekomme behovet.
For 2017 og frem mangler en besparelse på 2.132.000 kr. Denne tages der for nuværende ikke konkret stilling til, da ændringer i børnetal, lovgivning m.v. kan ændre sig betydeligt frem til 2017.
Uddannelsespolitik
Det er ikke muligt at reducere med 0,5 % hhv. 1,0 % på Uddannelsespolitik, uden det får konsekvenser for serviceniveauet.
Det foreslås i 2016 og frem, at undervisningstimetallet for fagopdelt undervisning sættes op fra 730 timer/år (svarende til 973 lektioner/år eller 24,3 lektioner/uge) til 740 timer/år (svarende til 987 lektioner/år eller 24,7 lektioner/uge) og undervisningstimetallet for understøttende undervisning sættes op fra 1.015 timer/år (svarende til 1.353 lektioner/år eller 33,8 lektioner/uge) til 1.025 timer/år (svarende til 1.367 lektioner/år eller 34,2 lektioner/uge). Herved opnås en besparelse (helårsvirkning) på 4.637.000 kr.. Da planlægningen af det kommende skoleår 2015/16 er tilendebragt, kan der kun realiseres 1.932.000 kr. i 2016 via nævnte reduktion (svarende til 3,9 PE). Hertil kommer en reduktion af normeringen på SFO med 2,5 % (svarende til 2,6 PE), hvilket giver en besparelse på 1.012.000 kr., en rammebesparelse på PPR med 500.000 kr. og en rammebesparelse på Ungdomsskolen med 500.000 kr. Endelig diverse justeringer vedrørende inventar, materiel, bygningsdrift m.v. uden direkte servicemæssig konsekvens, i alt 578.000 kr. alene i 2016.
For 2017 og frem mangler en besparelse på 2.363.000 kr. Denne tages der for nuværende ikke konkret stilling til, da ændringer i elevtal, klassedannelse m.v. kan ændre sig betydeligt frem til 2017.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Sagen procedureudsættes med henblik på optagelse på Økonomiudvalgets dagsorden inden Børne- og uddannelsesudvalget genoptager sagen, idet budgetforudsætningerne i kraft af de udsatte forhandlinger mellem KL og Regeringen, ikke kendes og idet en ny regering radikalt kan ændre budgetforudsætningerne. Det kan således medføre at opgaven om at sikre såvel et budget i balance, som et politisk råderum, kan blive en ganske anden udfordring.
Sagsnr.: 15/2666
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Historik
Studenterhuset i Kolding, Klostret, havde tidligere til huse i lokaler på Klostergården 16C. Lokalerne var af Kolding Kommune stillet til rådighed for foreningen ”The Missing Link”, der havde som formål at drive studenterhus i lokalerne.
Studenterhusets drift blev understøttet af en forretningsføreraftale. Finansieringen blev alene varetaget af de videregående uddannelsessteder (200.000 kr. årligt) og forretningsføreropgaven var forankret i Business Kolding.
Siden starten af 2015 har studenterhuset ikke haft et tilholdssted og forretningsføreraftalen med de videregående uddannelsessteder udløb med udgangen af 2014.
Der er i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 afsat 3,5 mio. kr. til delvis finansiering af et nyt studenterhus, men der er ikke fastlagt en placering af studenterhuset og heller ikke taget stilling til organisering, drift samt eventuel restfinansiering.
Økonomiudvalget besluttede på møde 17. februar 2014,
Studenterhuset i Kolding, Klostret, havde tidligere til huse i lokaler på Klostergården 16C. Lokalerne var af Kolding Kommune stillet til rådighed for foreningen ”The Missing Link”, der havde som formål at drive studenterhus i lokalerne.
Studenterhusets drift blev understøttet af en forretningsføreraftale. Finansieringen blev alene varetaget af de videregående uddannelsessteder (200.000 kr. årligt) og forretningsføreropgaven var forankret i Business Kolding.
Siden starten af 2015 har studenterhuset ikke haft et tilholdssted og forretningsføreraftalen med de videregående uddannelsessteder udløb med udgangen af 2014.
Der er i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 afsat 3,5 mio. kr. til delvis finansiering af et nyt studenterhus, men der er ikke fastlagt en placering af studenterhuset og heller ikke taget stilling til organisering, drift samt eventuel restfinansiering.
Økonomiudvalget besluttede på møde 17. februar 2014,
at et fremtidigt studenterhus placeres i Campusområdet,
at der igangsættes en proces med involvering af relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra de studerende om ønsker til indhold, størrelse, indretning, placering vedrørende et fremtidigt studenterhus.
at der udarbejdes et konkret forslag til organisering, finansiering, ejerforhold, drift m.v.,
idet den videre politiske proces forankres bredere end alene i Økonomiudvalget.
Fremadrettet
Med baggrund heri blev der nedsat en gruppe på tværs af leder- og studenterrepræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner, kommunen, studenterhuset og Go Buddy (et lokalt firma, hvis formål er at samle og videreformidle informationer om studieliv i Kolding).
Gruppens arbejde har udmøntet sig i følgende fem overordnede fokuspunkter: Oprettelse af et campusråd, samarbejde om en fælles identitet, ansættelse af en studiebykoordinator, nytænkning af et studenterhus og etablering af et fælles multihus.
Gruppen anbefaler, at studiebykoordinatorstillingen forankres i Kolding Kommune, og at finansieringen fordeles ligeligt mellem Kommunen og de videregående uddannelsessteder med 250.000 kr. til hver. Studiebykoordinatorens hovedopgaver skal være, at koordinere og iværksætte fælles aktiviteter for de studerende på tværs af de videregående uddannelsessteder. Koordinatoren skal desuden samarbejde med campusrådet og igangsætte og evaluere en handlingsplan for studiemiljøet samt kortlægge behovet for et nyt studenterhus, evt. i en anden form.
Gruppen anbefaler, at studiebykoordinatorstillingen forankres i Kolding Kommune, og at finansieringen fordeles ligeligt mellem Kommunen og de videregående uddannelsessteder med 250.000 kr. til hver. Studiebykoordinatorens hovedopgaver skal være, at koordinere og iværksætte fælles aktiviteter for de studerende på tværs af de videregående uddannelsessteder. Koordinatoren skal desuden samarbejde med campusrådet og igangsætte og evaluere en handlingsplan for studiemiljøet samt kortlægge behovet for et nyt studenterhus, evt. i en anden form.
Bilag
Sagsnr.: 15/7042
Resumé
Forslaget har sin baggrund i vedtagelsen af budgettet for 2015, hvor Byrådet under Børnepasningspolitik vedtog en reduktion på 3,5 mio. kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til udmøntning efter dialog med parterne.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede efterfølgende, at udmøntningen af besparelsen skal ske med baggrund i en proces, hvor de foreliggende tal i KORA-analysen bearbejdes nærmere. Herunder skal der bl.a. tages kontakt til sammenligningskommunerne med henblik på yderligere dissekering af tallene.
Efter kontakt til sammenligningskommunerne kan det konstateres, at en generel årsag til, at Kolding Kommune har højere udgifter på børnepasningsområdet er, at der ikke holdes ferielukket i Kolding Kommune. Hertil kommer, at det område, hvor Kolding Kommunes udgift pr. barn afviger mest fra den gennemsnitlige udgift pr. barn i sammenligningskommunerne, er dagplejen. Udgiften er 15 % større i Kolding Kommune. Det skyldes flere forhold, men specielt antallet af beredskabspladser, flyvere, minidagpleje, antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse og kvalitetssikring & -udvikling.
Med baggrund heri anbefales det, at besparelsen udmøntes ved ferielukning i daginstitutioner og dagplejen og ved nedlæggelse af pædagogisk-administrative stillinger samt beredskabspladser under dagplejen.
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede efterfølgende, at udmøntningen af besparelsen skal ske med baggrund i en proces, hvor de foreliggende tal i KORA-analysen bearbejdes nærmere. Herunder skal der bl.a. tages kontakt til sammenligningskommunerne med henblik på yderligere dissekering af tallene.
Efter kontakt til sammenligningskommunerne kan det konstateres, at en generel årsag til, at Kolding Kommune har højere udgifter på børnepasningsområdet er, at der ikke holdes ferielukket i Kolding Kommune. Hertil kommer, at det område, hvor Kolding Kommunes udgift pr. barn afviger mest fra den gennemsnitlige udgift pr. barn i sammenligningskommunerne, er dagplejen. Udgiften er 15 % større i Kolding Kommune. Det skyldes flere forhold, men specielt antallet af beredskabspladser, flyvere, minidagpleje, antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse og kvalitetssikring & -udvikling.
Med baggrund heri anbefales det, at besparelsen udmøntes ved ferielukning i daginstitutioner og dagplejen og ved nedlæggelse af pædagogisk-administrative stillinger samt beredskabspladser under dagplejen.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår, at besparelsen udmøntes
- ved ferielukning i ugerne 29 og 30 i daginstitutioner (en reduktion på 1.840.000 kr.) og dagpleje (en reduktion på 524.000 kr.) og nedlæggelse af 4 pædagogisk-administrative stillinger (en reduktion på 1.517.000 kr.) samt 6 beredskabspladser (svarende til 7,5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr.) under dagplejen. I lukkeugerne vil der alene være behovspasning et mindre antal steder,
alternativt
- ved en generel reduktion af grundnormeringen i daginstitutioner på 0,75 % (ca. 4,9 PE svarende til en reduktion på 1.840.000 kr.) og nedlæggelse af 4 pædagogisk-administrative stillinger (en reduktion på 1.517.000 kr.) samt 10 beredskabspladser (svarende til 12,5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 1.310.000 kr.) under dagplejen.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 20. oktober 2014 i forhold til udmøntning af reduktionen, at pålægge Børne- og uddannelsesdirektøren at igangsætte en proces, hvor de foreliggende tal i KORA-analysen bearbejdes nærmere. Herunder: 1) Tages kontakt til sammenligningskommunerne med henblik på yderligere dissekering af tallene, 2) tallene fremskrives til 2015-niveau, 3) det samlede forbrug på normering i Kolding Kommune på hhv. dagpleje og daginstitutioner opdeles i de indeholdte poster. Det pålægges herudover, at der gennemføres dialog med de forhandlingsberettigede organisationer med henblik på organisationernes forslag til fremrykkervej og implementering.
Der er etableret et samarbejde med sammenligningskommunerne, men en detaljeret analyse er endnu ikke færdig på grund af arbejdspres i sammenligningskommunerne og i Kolding kommune. En endelig rapport vil derfor først være færdig efter sommerferien.
Der foreligger dog på nuværende tidspunkt en række relevante tal, der viser, på hvilke områder Kolding Kommunes normering og økonomi afviger i forhold til sammenligningskommunerne.
Årlig bruttoudgift pr. barn i 2015 (P/L-2015):
Der er etableret et samarbejde med sammenligningskommunerne, men en detaljeret analyse er endnu ikke færdig på grund af arbejdspres i sammenligningskommunerne og i Kolding kommune. En endelig rapport vil derfor først være færdig efter sommerferien.
Der foreligger dog på nuværende tidspunkt en række relevante tal, der viser, på hvilke områder Kolding Kommunes normering og økonomi afviger i forhold til sammenligningskommunerne.
Årlig bruttoudgift pr. barn i 2015 (P/L-2015):
| Pasningstilbud | Vejle | Esbjerg | Viborg | Horsens | Sønderborg | Silkeborg | Kolding |
| Dagpleje | 116.160 | 109.392 | 117.304 | 113.960 | 113.124 | 114.400 | 131.296 |
| Vuggestue | 177.600 | 147.744 | 147.356 | 133.628 | 149.688 | 166.540 | 152.328 |
| Børnehave | 84.480 | 70.416 | 68.640 | 70.884 | 78.716 | 72.820 | 81.268 |
| | |||||||
| Pasningstilbud | Vejle | Esbjerg | Viborg | Horsens | Sønderborg | Silkeborg | Kolding |
| Dagpleje | 88 % | 83 % | 89 % | 87 % | 86 % | 87 % | 100 % |
| Vuggestue | 117 % | 97 % | 97 % | 88 % | 98 % | 109 % | 100 % |
| Børnehave | 104 % | 87 % | 84 % | 87 % | 97 % | 90 % | 100 % |
I ovennævnte takster på børnehaverne indgår madordning ikke. Den gennemsnitlige udgift pr. barn i dagplejen i sammenligningskommunerne er 15 % lavere end i Kolding Kommune, den gennemsnitlige udgift pr. barn i vuggestue i sammenligningskommunerne er 1 % højere end i Kolding Kommune og den gennemsnitlige udgift pr. barn i børnehave i sammenligningskommunerne er 9 % lavere end i Kolding Kommune.
Ferielukket
En generel årsag til højere udgifter i Kolding Kommune er, at der ikke holdes ferielukket i sommerferien. Hverken i dagplejen eller i daginstitutionerne. Sammenligningskommunerne har alle indført ferielukket på forskellig vis, jf. nedenstående:
Ferielukket
En generel årsag til højere udgifter i Kolding Kommune er, at der ikke holdes ferielukket i sommerferien. Hverken i dagplejen eller i daginstitutionerne. Sammenligningskommunerne har alle indført ferielukket på forskellig vis, jf. nedenstående:
| Kommune | Lukkeuger | Antal uger |
| Vejle1 | (28) 29 – 30 | (3) 2 |
| Esbjerg | 29 – 30 | 2 |
| Viborg | 29 – 31 | 3 |
| Horsens | 29 – 31 | 3 |
| Sønderborg2 | 29 – 31 | 3 |
| Silkeborg | 28 – 30 | 3 |
1) Institutionerne holder 2 ugers ferielukket, medens dagplejen holder 3 uger.
2) De enkelte institutionsbestyrelser kan fastlægge ugerne. Dagplejen holder som udgangspunkt ikke lukket.
Børnehaver
Kolding Kommune er 9 % dyrere end sammenligningskommunerne på 3-5 årige, men 1 % billigere på 0-2 årige. Det kan synes underligt, at udgiften på 0-2 årige og 3-5 årige ikke afviger med (ca.) samme procentsats, da normeringsfaktoren er dobbelt så høj på 0-2 årige i alle ovennævnte kommuner. Der kan være flere årsager til dette, men to væsentlige årsager er: 1) de små institutioner i Kolding er alle rene børnehaver. Disse sikres en minimumsnormering uanset størrelse. Dette er med til at fordyre børnehaverne. I tilknytning til 5 institutioner er der oprettet specialgrupper (i alt 45 børn á 250.000 kr.). Disse vægter relativt mere på 3-5 års området.
Dagplejen
Det område, hvor Kolding Kommunes udgift pr. barn afviger mest fra den gennemsnitlige udgift pr. barn i sammenligningskommunerne, er dagplejen. Udgiften er 15 % større i Kolding Kommune. Det skyldes flere forhold, men specielt skal fremhæves antallet af beredskabspladser, flyvere, minidagpleje, antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse og kvalitetssikring & -udvikling.
Beredskabspladser: Alle kommuner i sammenligningen opererer med disse. Det er pladser, der holdes uden for åben bookning, så tilflyttere og akut opståede behov altid kan imødekommes. I Kolding kommune er det relative antal noget højere end i sammenligningskommunerne.
Flyvere: I Kolding Kommune er der et korps af dagplejere, der varetager korttidspasning af børnene i dagplejerens hjem, når dagplejeren skal til læge, speciallæge, sygehus m.v. Disse benævnes flyvere. Et sådant korps findes ikke i sammenligningskommunerne.
Minidagpleje: Minidagplejen er et tilbud for 0-4 årige med særlige behov. Der er ansat 6 minidagplejere, som modtager børn, der af lægelige årsager skal undgå smitterisiko, for tidligt fødte børn eller børn med forskellige handicap. Der er typisk to eller tre børn med matchende behov i hver minidagpleje. Et sådant tilbud findes ikke i sammenligningskommunerne, hvorfor man må gå ud fra, at behovet her imødekommes i vuggestuerne.
Antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse: I Kolding Kommune er antallet af dagplejere med en pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 15,1 %, medens den i sammenligningskommunerne er 12,8 %. En dagplejer med PAU koster ca. 28.000 kr. mere i årlig løn end en dagplejer uden uddannelsen.
Kvalitetssikring & -udvikling: Alle kommuner har naturligvis fokus på dette, men i Kolding Kommune vægtes dette højere end i sammenligningskommunerne. Der er relativt flere dagplejepædagoger (tilsyn, sparring, rådgivning), flere årlige kursusdage og flere kursusmidler.
For at realisere en besparelse på 3,5 mio. kr. skal der spares udgifter svarende til 4,667 mio. kr. på grund af forældrebetalingen på 25 %.
2) De enkelte institutionsbestyrelser kan fastlægge ugerne. Dagplejen holder som udgangspunkt ikke lukket.
Børnehaver
Kolding Kommune er 9 % dyrere end sammenligningskommunerne på 3-5 årige, men 1 % billigere på 0-2 årige. Det kan synes underligt, at udgiften på 0-2 årige og 3-5 årige ikke afviger med (ca.) samme procentsats, da normeringsfaktoren er dobbelt så høj på 0-2 årige i alle ovennævnte kommuner. Der kan være flere årsager til dette, men to væsentlige årsager er: 1) de små institutioner i Kolding er alle rene børnehaver. Disse sikres en minimumsnormering uanset størrelse. Dette er med til at fordyre børnehaverne. I tilknytning til 5 institutioner er der oprettet specialgrupper (i alt 45 børn á 250.000 kr.). Disse vægter relativt mere på 3-5 års området.
Dagplejen
Det område, hvor Kolding Kommunes udgift pr. barn afviger mest fra den gennemsnitlige udgift pr. barn i sammenligningskommunerne, er dagplejen. Udgiften er 15 % større i Kolding Kommune. Det skyldes flere forhold, men specielt skal fremhæves antallet af beredskabspladser, flyvere, minidagpleje, antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse og kvalitetssikring & -udvikling.
Beredskabspladser: Alle kommuner i sammenligningen opererer med disse. Det er pladser, der holdes uden for åben bookning, så tilflyttere og akut opståede behov altid kan imødekommes. I Kolding kommune er det relative antal noget højere end i sammenligningskommunerne.
Flyvere: I Kolding Kommune er der et korps af dagplejere, der varetager korttidspasning af børnene i dagplejerens hjem, når dagplejeren skal til læge, speciallæge, sygehus m.v. Disse benævnes flyvere. Et sådant korps findes ikke i sammenligningskommunerne.
Minidagpleje: Minidagplejen er et tilbud for 0-4 årige med særlige behov. Der er ansat 6 minidagplejere, som modtager børn, der af lægelige årsager skal undgå smitterisiko, for tidligt fødte børn eller børn med forskellige handicap. Der er typisk to eller tre børn med matchende behov i hver minidagpleje. Et sådant tilbud findes ikke i sammenligningskommunerne, hvorfor man må gå ud fra, at behovet her imødekommes i vuggestuerne.
Antallet af dagplejere med pædagogisk assistentuddannelse: I Kolding Kommune er antallet af dagplejere med en pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 15,1 %, medens den i sammenligningskommunerne er 12,8 %. En dagplejer med PAU koster ca. 28.000 kr. mere i årlig løn end en dagplejer uden uddannelsen.
Kvalitetssikring & -udvikling: Alle kommuner har naturligvis fokus på dette, men i Kolding Kommune vægtes dette højere end i sammenligningskommunerne. Der er relativt flere dagplejepædagoger (tilsyn, sparring, rådgivning), flere årlige kursusdage og flere kursusmidler.
For at realisere en besparelse på 3,5 mio. kr. skal der spares udgifter svarende til 4,667 mio. kr. på grund af forældrebetalingen på 25 %.
På baggrund af ovenstående analyse foreslås besparelsen på 4,667 mio. kr. udmøntet på følgende måde:
Daginstitutioner
Der indføres lukkeuger i ugerne 29 og 30 (i punkt 1 på dagsordenen er der endvidere stillet forslag om indførelse af yderligere 1 lukkeuge). Det betyder, at der alene vil være behovsåbent i et mindre antal institutioner i lukkeugerne. De midler, der blev tildelt i 2013 til fjernelse af lukkeugerne, spares, dvs. en reduktion på 1.840.000 kr. Det kan oplyses, at i dag bliver ca. 20 % af de tilmeldte børn passet i ugerne 29 og 30.
Alternativ: Grundnormeringen reduceres med 0,75 %, svarende til ca. 4,9 PE og en reduktion på 1.840.000 kr.
Ferielukning vurderes dog at være til mindst gene for forældre og børn i forhold til en generel sænkning af normeringen.
Dagplejen
Der indføres lukkeuger i ugerne 29 og 30. Det betyder, at der alene vil være behovspasning et mindre antal steder. Herved spares 524.000 kr. Det kan oplyses, at i dag bliver ca. 20 % af de tilmeldte børn passet i ugerne 29 og 30.
Alternativ: Der nedlægges 4 beredskabspladser svarende til 5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 524.000 kr. (i punkt 1 på dagsordenen er der endvidere stillet forslag om nedlæggelse af 6 beredskabspladser).
Ferielukning vurderes dog at være til mindst gene for forældre og børn i forhold til en generel sænkning af normeringen.
Nedlæggelse af 4 pædagogisk-administrative stillinger. Herved spares 1.517.000 kr. Det er vurderingen, at omlægning af arbejdsgange samt øget brug af IT betyder, at dagplejen kan opretholde det høje niveau af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Der nedlægges 6 beredskabspladser i dagplejen svarende til 7,5 % af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr. Det vurderes, at behovet for pladser til tilflyttere og akut opståede behov stadig kan imødekommes gennem omprioriteringer.
| Daginstitutioner | Brutto | Netto |
| Ferielukket i ugerne 29 og 30 | 1.840.000 | 1.380.000 |
| Alternativ: generel reduktion i grundnormeringen | 1.840.000 | 1.380.000 |
| Dagplejen | | |
| Ferielukket i ugerne 29 og 30 | 524.000 | 393.000 |
| Alternativ: Nedlæggelse af 4 beredskabspladser | 524.000 | 393.000 |
| Nedlæggelse af 4 pædagogisk-administrative stillinger | 1.517.000 | 1.137.000 |
| Nedlæggelse af 6 beredskabspladser | 786.000 | 590.000 |
| I alt | 4.667.000 | 3.500.000 |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Et flertal bestående af Christian Haugk, Kristina Jørgensen, Birgitte Kragh, Ole Alsted og Jan Quvang godkendte forslag 1 med undtagelse af ferielukningen, og idet forvaltningen pålægges at finde alternativer til reduktionen på lukkeugerne for i alt 1.840.000 i daginstitutionerne og 524.000 kr. i dagplejen. Forvaltningen pålægges til næste møde at præcisere, hvor der i givet fald holdes behovsåbent i ferielukke-ugerne.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-08-2015
Med 6 stemmer for og 1 imod vedtog udvalget, at besparelsen udmøntes ved ferielukning i ugerne 29 og 30 i daginstitutioner og dagplejen, således at der i lukkeugerne sikres behovspasning i alle skoledistrikter og nedlæggelse af 4 pædagogisk-administrative stillinger samt op til max. 10 beredskabspladser under dagplejen.
Sagsnr.: 15/4785
Resumé
Institutionerne Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis foreslås sammenlagt pr. 1. oktober 2015.
Baggrunden for forslaget er det faldende børnetal i hhv. Stepping og Ødis.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Baggrunden for forslaget er det faldende børnetal i hhv. Stepping og Ødis.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget 13/4 2015, høring af forældrebestyrelserne ved Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis med høringsfrist 19/5 2015, Børne- og Uddannelsesudvalget 8/6 2015, Byrådet 22/6 2015.
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Nyt forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015, idet afdelingen Steppingvej først lukkes, når ombygningen i Børnehuset Ødis er tilendebragt,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, herunder de overordnede principper for fordelingen af kompetencepædagoger på de to afdelinger, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 (heraf 4 fra afdelingen Ødis og 3 fra afdelingen Kløverbo), mens antallet af medarbejderrepræsentanter fastsættes til 2 (1 medarbejderrepræsentant fra hver af de to afdelinger) ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at afsætte ca. 20.000 kr. til et ”ryste-sammen”-personalearrangement inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
at Børnehaven Kløverbo og Børnehuset Ødis sammenlægges pr. 1. oktober 2015, idet afdelingen Steppingvej først lukkes, når ombygningen i Børnehuset Ødis er tilendebragt,
at de to fysiske afdelinger fastholdes, idet forældrene selv booker plads i den afdeling, som foretrækkes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution, herunder de overordnede principper for fordelingen af kompetencepædagoger på de to afdelinger, idet arbejdet allerede igangsættes inden fusionen i et samarbejde mellem de to eksisterende forældrebestyrelser,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 7 (heraf 4 fra afdelingen Ødis og 3 fra afdelingen Kløverbo), mens antallet af medarbejderrepræsentanter fastsættes til 2 (1 medarbejderrepræsentant fra hver af de to afdelinger) ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at afsætte ca. 20.000 kr. til et ”ryste-sammen”-personalearrangement inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetramme, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Sagsfremstilling
Børnetallet er faldende i såvel Stepping som Ødis. Pr. 1. april 2015 er der indskrevet hhv. 22 børn i Børnehaven Kløverbo i Stepping og 43 børn i Børnehuset Ødis (10 i vuggestuen og 33 i børnehaven).
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2015 i tabellerne med de oplyste tal pr. 1/4 2015.
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har markant faldende børnetal.
Daginstitutioner inddeles i børnehavegrupper med ca. 20 – 22 børn og vuggestuegrupper med 10 – 12 børn. Kolding Kommune ønsker et bredt og varieret udbud af daginstitutioner, hvad angår størrelse. Der er dog fastlagt et minimum på ca. 40 børn/to stuer. Dette både på grund af pædagogiske og økonomiske hensyn.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fasholde et fagligt acceptabelt niveau.
Derfor vurderes det, at de to institutioner – når henses til fremtidsudsigterne med lave børnetal – med stor fordel kan fusioneres.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2015 i tabellerne med de oplyste tal pr. 1/4 2015.
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har markant faldende børnetal.
Daginstitutioner inddeles i børnehavegrupper med ca. 20 – 22 børn og vuggestuegrupper med 10 – 12 børn. Kolding Kommune ønsker et bredt og varieret udbud af daginstitutioner, hvad angår størrelse. Der er dog fastlagt et minimum på ca. 40 børn/to stuer. Dette både på grund af pædagogiske og økonomiske hensyn.
Selvstændige institutioner med få børn har svært ved at dække åbningstiden inden for eget budget, fordi fleksibiliteten bliver meget lille, når der er ganske få medarbejdere. Institutioner, som lægges sammen, har mulighed for at samarbejde omkring ferie, sygdomsperioder, særlige projekter og lignende. Dette medfører en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe på mindre end 6 – 7 personer inkl. lederen er for lille til at give et ordentligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fasholde et fagligt acceptabelt niveau.
Derfor vurderes det, at de to institutioner – når henses til fremtidsudsigterne med lave børnetal – med stor fordel kan fusioneres.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
| - | De to fysiske afdelinger fastholdes. Dvs. børn i Stepping skal fortsat gå i børnehave i lokalerne i Stepping, og børn i Ødis skal gå i daginstitution i Ødis. Børnene skal ikke afleveres eller hentes i den anden afdeling, bortset fra ferieperioder med få børn, hvor børnene kan samles i den ene afdeling. |
| | |
| - | Det vil være forældrene, som selv booker plads i den afdeling, de foretrækker, dvs. det er ikke institutionen eller Pladsanvisningen, der placerer børnene i den ene eller anden afdeling. |
| | |
| - | Der vil være én leder af institutionen – med en dagtilbudsleder og en souschef. Hver af de to ledelsespersoner vil være i begge afdelinger i løbet af ugen. Der vil således være daglig ledelse i begge afdelinger. |
| | |
| - | Ledelsen sammensættes således, at lederen af Børnehuset Ødis bliver leder af den sammenlagte institution og lederen af Børnehaven Kløverbo bliver souschef. De to nuværende souschefer tilbydes at fortsætte som pædagoger. |
| | |
| - | Der vil være en fælles bestyrelse for den fusionerede institution. I henhold til de af Byrådet fastlagte styrelsesregler skal forældre fra begge afdelinger være repræsenteret i bestyrelsen (bilag). |
| | |
| - | Antallet af forældrerepræsentanter fastlægges til 7 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2. |
| | |
| - | Åbningstiden fortsætter uændret i begge afdelinger. |
| | |
| - | Personalet vil være fast tilknyttet en af afdelingerne, men vil skulle være fleksible og dække hinanden af i nogle tilfælde (sygdomsperioder, ferieperioder, særlige projekter med en gruppe børn og lign.). |
| | |
| - | Personalet vil ansættelsesretligt være ansat ”med tjeneste ved den fusionerede institution”. |
En fusion vil medføre følgende fordele
| - | Der fastholdes dagtilbud i begge lokale områder. |
| | |
| - | Det faglige niveau kan fastholdes i de to institutioner, idet de to afdelinger tilsammen vil råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at kunne dække de lovpligtige læreplanstemaer og til at sikre den nødvendige faglige sparring. |
| | |
| - | Det vil sikre en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution. |
| | |
| - | Der vil kunne laves spændende, fælles, faglige projekter for børnene på tværs af f.eks. årgange, eller projekter målrettet en bestemt gruppe børn med et særligt fokus f.eks. motorik, musik eller sprog. Børnene vil her have mulighed for at danne andre relationer end til den sædvanlige børnegruppe i egen afdeling. |
| | |
| - | Afdelingerne har begge nogle fysiske ressourcer, som kan tænkes ind i sådanne projekter. For det første er minibussen i Børnehuset Ødis en stor fordel, fordi det netop muliggør, at man kan besøge hinanden og samle børnene på tværs af afdelingerne. For det andet kan den særskilte bygning, ”Kløverhuset”, tænkes ind som kvalificeret lokalitet til projekter eller som et ”udflugtsmål”. |
Processen
| - | Fusionen foreslås gennemført pr. 1. oktober 2015. Det vil sikre tilstrækkelig med tid til at gennemføre de forudgående opgaver i bl.a. forældrebestyrelsen. Det giver også mulighed for i de kommende måneder at øge samarbejdet og få afklaret praktiske og pædagogiske forhold, inden sammenlægningen er en realitet. | |
| | | |
| - | I løbet af september 2015 foretages nyvalg til forældrebestyrelsen ved den sammenlagte institution, således at denne kan træde i funktion ved sammenlægningens start. Kolding Kommunes regler for valg til forældrebestyrelser i institutioner med to fysisk adskilte afdelinger følges. | |
| | | |
| - | Frem til fusionstidspunktet 1. oktober 2015 inddrages de to eksisterende bestyrelser i planlægningsarbejdet. Således afvikles der i relation til fusionen fælles møder mellem forældrebestyrelserne. | |
| | | |
| - | Forældrebestyrelserne skal bl.a. arbejde med: | |
| | - | Overordnede principper for et fælles pædagogisk værdigrundlag. |
| | - | Fremkomme med forslag til institutionens navn. |
| | | |
| - | Der gennemføres en inddragende proces med medarbejderne fra begge institutioner. | |
| | | |
| - | Processens gennemførelse tager udgangspunkt i ”Få fat i fusionen”, som er en vejledning til gennemførelse af fusioner (bilag). | |
De to nuværende institutionsledere har begge vist interesse for at indgå i en sammenlægning.
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan besluttes institutionens nye navn af Børne- og Uddannelsesudvalget. Det anbefales, at navnet besluttes med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan besluttes institutionens nye navn af Børne- og Uddannelsesudvalget. Det anbefales, at navnet besluttes med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Høring
I det følgende er forældrebestyrelsernes høringssvar angivet i summarisk form. Høringssvarene i deres helhed findes som bilag til dagsordenspunktet.
Børnehaven Kløverbo
Forældrebestyrelsen er generelt positivt indstillet over for en sammenlægning, idet bestyrelsen ser mange fordele for både personale, børn og forældre.
Forældrebestyrelsen ønsker at bemærke, at der ligger en forventning om, at lederen og souschefen har deres daglige gang i hver deres institution, således at der er en ansvarshavende tilstede på begge lokationer.
Forældrebestyrelsen er bekymret for, at Børnehuset Ødis vil vægte mest i den nye organisering, og at alle kompetencepædagoger f.eks. vil blive samlet der. Bestyrelsen forventer, at der sker en ligelig fordeling mellem de to lokationer. Dette gælder ligeledes budgettet, forstået således at løbende vedligehold og kommende investeringer i f.eks. nyt inventar eller legeplads m.m. vurderes efter behov.
I forhold til den nye fælles forældrebestyrelse for den sammenlagte institution ønsker forældrebestyrelsen, at der sker en forholdsmæssig fordeling, således at 4 pladser besættes med forældre til børn i Børnehuset Ødis og de resterende 3 pladser besættes af forældre til børn i Børnehaven Kløverbo. I forhold til medarbejderrepræsentanter ønsker bestyrelsen, at der vælges 1 repræsentant fra hver af de to fysiske lokationer.
Forældrebestyrelsen bemærker endvidere, at den har været i dialog med bestyrelsen for Børnehuset Ødis. Forældrebestyrelsen er positivt indstillet over for det fremadrettede samarbejde, og der har været talt om, at bestyrelserne skal mødes for at lære hinanden at kende forud for sammenlægningen. Forældrebestyrelsen for Børnehaven Kløverbo ønsker dog fortsat at fastholde arrangementer lokalt, forstået på den måde, at man i forbindelse med arbejdsaftener eller lignende deltager i forhold til den lokation, man er tilknyttet i det daglige.
Børnehuset Ødis
Både forældrebestyrelse, ledelse og personale ser positivt på en sammenlægning og ser tilmed en række fordele, som kan komme både børn, personale, forældre og de 2 landsbysamfund til gode.
I den forbindelse nævner bestyrelsen, at børnene kan opnå flere og andre sociale relationer på tværs, at personalet kan sparre med hinanden de to institutioner imellem, en bedre normering i grupperne på grund af frigivelse af kontortid, bevarelse af de to institutioner i nærmiljøet, unikke muligheder for f.eks. at danne grupper med børn med særlige behov eller håndplukke børn til små grupper for f.eks. at styrke børn med motoriske vanskeligheder etc.
Forældrebestyrelsen glæder sig til at indlede et samarbejde med Børnehaven Kløverbo og har allerede indledt dialog omkring fælles møde.
Børnehuset Ødis er nødt til at have en gruppe ude af huset hver dag, hvorfor det er en nødvendighed, at bussen er tilgængelig for institutionerne. Der er ytret ønske om en større bus både fra Børnehuset Ødis side samt Ødis Skole, da den nuværende bus ikke giver mulighed for, at større grupper kan tage på tur. Denne problemstilling bliver yderligere aktuel ved en sammenlægning.
For at give en sammenlægning den allerbedste start finder bestyrelsen det nødvendigt, at der fra Kommunens side afsættes midler til, at personalet fra begge institutioner kan mødes for at lære hinanden at kende og blive ”rystet sammen”.
Bestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at Børnehuset Ødis på nuværende tidspunkt er delt på to lokationer, som også skal sammenlægges pr. 1. oktober. Lokationen på Steppingvej bør under ingen omstændigheder lukkes før renovering og gennemgangsbygning står klar i Børnehuset Ødis på Ødis Byvej.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Børnehaven Kløverbo
Forvaltningen er enig i, at begge ledere skal have deres gang i begge afdelinger, og at der skal være en ansvarshavende til stede i begge afdelinger.
Spørgsmålet om fordeling af kompetencepædagoger er helt afgørende for opretholdelse af den faglige kvalitet. Forvaltningen er således enig i, at fordelingen af disse pædagoger skal ske således, at begge afdelinger tilgodeses. Det foreslås, at forældrebestyrelsen kan være med til at fastlægge de overordnede principper herfor.
Vedligehold af de to afdelinger sker efter Bygningsafdelingens faglige vurdering, forslag og prioritering mellem alle daginstitutionsbygninger i Kolding Kommune. Børne- og Uddannelsesforvaltningen træffer på baggrund af dette forslag beslutning om prioriteringen. Det vil således være bygningernes stand, som er afgørende for rækkefølgen af istandsættelse.
Det foreslås, at fordelingen med hhv. 4 forældrerepræsentanter fra afdelingen Ødis og 3 forældrerepræsentanter fra afdelingen Kløverbo samt 1 medarbejderrepræsentant fra hver afdeling besluttes af Børne- og Uddannelsesudvalget som den sammensætning bestyrelsen får fra opstarten.
Forældrebestyrelse og institutionsledelsen vil med god mening fremover kunne beslutte, at arrangementer fastholdes afviklet i de lokale afdelinger.
Børnehuset Ødis
Forvaltningen foreslår, at overvejelsen af en bus med flere pladser end de nuværende 19 + chauffør tænkes ind, når den eksisterende bus skal udskiftes. Det er drøftet med lederen af Børnehuset Ødis, at man godt kan afvente, at bussen på et senere tidspunkt naturligt skal udskiftes. Når den tid kommer, har man et overblik over børnetallets størrelse og over dagens gang i den fusionerede institution samt viden om hverdagen i afdelingen i Ødis, efter ombygningerne er tilendebragt. Dermed vil der være et bedre grundlag for at vurdere behovet for bussens størrelse.
Hvad angår fastholdelse af åbningstider og aflevering/afhentning i de enkelte afdelinger vurderer forvaltningen, at dette ligger i forslaget om fusion.
Det foreslås, at forvaltningen pålægges at afsætte et relevant beløb til et ”ryste-sammen”-personalearrangement.
Det foreslås, at afdelingen Steppingvej først lukkes, når ombygningen i Børnehuset Ødis er tilendebragt.
Børnehaven Kløverbo
Forældrebestyrelsen er generelt positivt indstillet over for en sammenlægning, idet bestyrelsen ser mange fordele for både personale, børn og forældre.
Forældrebestyrelsen ønsker at bemærke, at der ligger en forventning om, at lederen og souschefen har deres daglige gang i hver deres institution, således at der er en ansvarshavende tilstede på begge lokationer.
Forældrebestyrelsen er bekymret for, at Børnehuset Ødis vil vægte mest i den nye organisering, og at alle kompetencepædagoger f.eks. vil blive samlet der. Bestyrelsen forventer, at der sker en ligelig fordeling mellem de to lokationer. Dette gælder ligeledes budgettet, forstået således at løbende vedligehold og kommende investeringer i f.eks. nyt inventar eller legeplads m.m. vurderes efter behov.
I forhold til den nye fælles forældrebestyrelse for den sammenlagte institution ønsker forældrebestyrelsen, at der sker en forholdsmæssig fordeling, således at 4 pladser besættes med forældre til børn i Børnehuset Ødis og de resterende 3 pladser besættes af forældre til børn i Børnehaven Kløverbo. I forhold til medarbejderrepræsentanter ønsker bestyrelsen, at der vælges 1 repræsentant fra hver af de to fysiske lokationer.
Forældrebestyrelsen bemærker endvidere, at den har været i dialog med bestyrelsen for Børnehuset Ødis. Forældrebestyrelsen er positivt indstillet over for det fremadrettede samarbejde, og der har været talt om, at bestyrelserne skal mødes for at lære hinanden at kende forud for sammenlægningen. Forældrebestyrelsen for Børnehaven Kløverbo ønsker dog fortsat at fastholde arrangementer lokalt, forstået på den måde, at man i forbindelse med arbejdsaftener eller lignende deltager i forhold til den lokation, man er tilknyttet i det daglige.
Børnehuset Ødis
Både forældrebestyrelse, ledelse og personale ser positivt på en sammenlægning og ser tilmed en række fordele, som kan komme både børn, personale, forældre og de 2 landsbysamfund til gode.
I den forbindelse nævner bestyrelsen, at børnene kan opnå flere og andre sociale relationer på tværs, at personalet kan sparre med hinanden de to institutioner imellem, en bedre normering i grupperne på grund af frigivelse af kontortid, bevarelse af de to institutioner i nærmiljøet, unikke muligheder for f.eks. at danne grupper med børn med særlige behov eller håndplukke børn til små grupper for f.eks. at styrke børn med motoriske vanskeligheder etc.
Forældrebestyrelsen glæder sig til at indlede et samarbejde med Børnehaven Kløverbo og har allerede indledt dialog omkring fælles møde.
Børnehuset Ødis er nødt til at have en gruppe ude af huset hver dag, hvorfor det er en nødvendighed, at bussen er tilgængelig for institutionerne. Der er ytret ønske om en større bus både fra Børnehuset Ødis side samt Ødis Skole, da den nuværende bus ikke giver mulighed for, at større grupper kan tage på tur. Denne problemstilling bliver yderligere aktuel ved en sammenlægning.
For at give en sammenlægning den allerbedste start finder bestyrelsen det nødvendigt, at der fra Kommunens side afsættes midler til, at personalet fra begge institutioner kan mødes for at lære hinanden at kende og blive ”rystet sammen”.
Bestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at Børnehuset Ødis på nuværende tidspunkt er delt på to lokationer, som også skal sammenlægges pr. 1. oktober. Lokationen på Steppingvej bør under ingen omstændigheder lukkes før renovering og gennemgangsbygning står klar i Børnehuset Ødis på Ødis Byvej.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Børnehaven Kløverbo
Forvaltningen er enig i, at begge ledere skal have deres gang i begge afdelinger, og at der skal være en ansvarshavende til stede i begge afdelinger.
Spørgsmålet om fordeling af kompetencepædagoger er helt afgørende for opretholdelse af den faglige kvalitet. Forvaltningen er således enig i, at fordelingen af disse pædagoger skal ske således, at begge afdelinger tilgodeses. Det foreslås, at forældrebestyrelsen kan være med til at fastlægge de overordnede principper herfor.
Vedligehold af de to afdelinger sker efter Bygningsafdelingens faglige vurdering, forslag og prioritering mellem alle daginstitutionsbygninger i Kolding Kommune. Børne- og Uddannelsesforvaltningen træffer på baggrund af dette forslag beslutning om prioriteringen. Det vil således være bygningernes stand, som er afgørende for rækkefølgen af istandsættelse.
Det foreslås, at fordelingen med hhv. 4 forældrerepræsentanter fra afdelingen Ødis og 3 forældrerepræsentanter fra afdelingen Kløverbo samt 1 medarbejderrepræsentant fra hver afdeling besluttes af Børne- og Uddannelsesudvalget som den sammensætning bestyrelsen får fra opstarten.
Forældrebestyrelse og institutionsledelsen vil med god mening fremover kunne beslutte, at arrangementer fastholdes afviklet i de lokale afdelinger.
Børnehuset Ødis
Forvaltningen foreslår, at overvejelsen af en bus med flere pladser end de nuværende 19 + chauffør tænkes ind, når den eksisterende bus skal udskiftes. Det er drøftet med lederen af Børnehuset Ødis, at man godt kan afvente, at bussen på et senere tidspunkt naturligt skal udskiftes. Når den tid kommer, har man et overblik over børnetallets størrelse og over dagens gang i den fusionerede institution samt viden om hverdagen i afdelingen i Ødis, efter ombygningerne er tilendebragt. Dermed vil der være et bedre grundlag for at vurdere behovet for bussens størrelse.
Hvad angår fastholdelse af åbningstider og aflevering/afhentning i de enkelte afdelinger vurderer forvaltningen, at dette ligger i forslaget om fusion.
Det foreslås, at forvaltningen pålægges at afsætte et relevant beløb til et ”ryste-sammen”-personalearrangement.
Det foreslås, at afdelingen Steppingvej først lukkes, når ombygningen i Børnehuset Ødis er tilendebragt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-04-2015
Idet Børne- og Uddannelsesudvalget er optaget af sikkerheden for et offentligt dagtilbud i såvel Stepping som Ødis og er optaget af, at tilbuddene er præget af samarbejde, udvikling og faglighed, besluttes det at sende sagen i høring ved forældrebestyrelserne ved de to institutioner med høringsfrist 19/5 2015 med henblik på genoptagelse på udvalgets møde 8. juni 2015.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/8802
Resumé
Faldende børnetal i visse områder af kommunen betyder, at der er flere pladser i institutionerne, end der aktuelt er behov for.
Det betyder, at der skal fastlægges retningslinjer for styring af kapaciteten i dagtilbuddene, herunder hvilke pladser der skal lukkes ned for.
Valget kan have både pædagogiske, personalemæssige, økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for hensynet til forældre og børn, som uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, kan give utilfredse borgere.
Det betyder, at der skal fastlægges retningslinjer for styring af kapaciteten i dagtilbuddene, herunder hvilke pladser der skal lukkes ned for.
Valget kan have både pædagogiske, personalemæssige, økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for hensynet til forældre og børn, som uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, kan give utilfredse borgere.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Faldende børnetal i visse områder af kommunen betyder, at institutionernes fysisk kan rumme flere børn, end der aktuelt er brug for.
Faldende børnetal i Christiansfeld kan eksemplificere udfordringen. Her har det været nødvendigt at lukke ned for et antal pladser i én institution, for at sikre et vist antal børn i den anden af byens institutioner.
Dette har medført henvendelser fra forældre, der ikke kan forstå, at de ikke kan få plads til deres barn i den foretrukne institution, når der er ledige garderobeskabe/pladser.
Eksemplet vedrørende Christiansfeld er et af mange dilemmaer, som forvaltningen møder i det daglige, hvorfor det er nødvendigt med en politisk stillingtagen til retningslinjer for kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet. Dilemmaerne har både pædagogiske, personalemæssige og økonomiske konsekvenser ligesom borgernes/børnenes oplevelser vil afhænge af hvilken model man vælger. Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, kan der være borgere, som ikke bliver tilfredse.
Hensyn til forældre og børn: Forældrenes oplevelse af evt. at kunne booke alle ledige pladser betyder, at forældre med børn født om foråret vil få flere valgmuligheder end forældre med børn født om efteråret. Børn i de mindre efterspurgte tilbud vil opleve en større grad af vikariater og sæsonansættelser og et svingende antal børn i institutionen. Desuden har børn behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med, såvel socialt som i leg.
Økonomiske hensyn: Det er sværere og dyrere at drifte små enheder, fordi hele åbningstiden skal kunne dækkes, og personalet skal kunne afvikle ferie m.v. Det kan være forbundet med store anlægsudgifter, såfremt der skal etableres/genetableres nye pladser, når børnetallet igen stiger. Det forventes at ske om 5 – 6 år med de større forældreårgange.
Pædagogiske hensyn: Institutioner med færre end 40 børn er ikke fagligt og kompetencemæssigt bæredygtige. Endvidere kan ”særlige” børn nemmere skille sig ud i en lille børnegruppe.
En lille medarbejdergruppe vil have sværere ved at skabe et ordentligt pædagog-fagligt miljø. F.eks. kan det ikke lade sig gøre at have uddannede kompetencepædagoger inden for de forskellige læreplanstemaer.
Personalemæssige hensyn: Usikkerheden i ansættelsen på institutioner, som svinger meget i børnetal, kan gøre det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. I de mindre søgte institutioner vil der være et stort udsving i antallet af børn og dermed en større andel af vikariater/sæsonansættelser. Fagligt er en lille institution mindre bærdygtig. Dette kan gøre stillingerne mindre interessante.
Forvaltningen har i det følgende skitseret nogle forskellige styringsmodeller.
A. Nuværende praksis
Tilpasning af udbudt kapacitet på baggrund af forventninger til lokal udvikling i børnetal og forventet udbud af private pladser.
Faldende børnetal i Christiansfeld kan eksemplificere udfordringen. Her har det været nødvendigt at lukke ned for et antal pladser i én institution, for at sikre et vist antal børn i den anden af byens institutioner.
Dette har medført henvendelser fra forældre, der ikke kan forstå, at de ikke kan få plads til deres barn i den foretrukne institution, når der er ledige garderobeskabe/pladser.
Eksemplet vedrørende Christiansfeld er et af mange dilemmaer, som forvaltningen møder i det daglige, hvorfor det er nødvendigt med en politisk stillingtagen til retningslinjer for kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet. Dilemmaerne har både pædagogiske, personalemæssige og økonomiske konsekvenser ligesom borgernes/børnenes oplevelser vil afhænge af hvilken model man vælger. Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, kan der være borgere, som ikke bliver tilfredse.
Hensyn til forældre og børn: Forældrenes oplevelse af evt. at kunne booke alle ledige pladser betyder, at forældre med børn født om foråret vil få flere valgmuligheder end forældre med børn født om efteråret. Børn i de mindre efterspurgte tilbud vil opleve en større grad af vikariater og sæsonansættelser og et svingende antal børn i institutionen. Desuden har børn behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med, såvel socialt som i leg.
Økonomiske hensyn: Det er sværere og dyrere at drifte små enheder, fordi hele åbningstiden skal kunne dækkes, og personalet skal kunne afvikle ferie m.v. Det kan være forbundet med store anlægsudgifter, såfremt der skal etableres/genetableres nye pladser, når børnetallet igen stiger. Det forventes at ske om 5 – 6 år med de større forældreårgange.
Pædagogiske hensyn: Institutioner med færre end 40 børn er ikke fagligt og kompetencemæssigt bæredygtige. Endvidere kan ”særlige” børn nemmere skille sig ud i en lille børnegruppe.
En lille medarbejdergruppe vil have sværere ved at skabe et ordentligt pædagog-fagligt miljø. F.eks. kan det ikke lade sig gøre at have uddannede kompetencepædagoger inden for de forskellige læreplanstemaer.
Personalemæssige hensyn: Usikkerheden i ansættelsen på institutioner, som svinger meget i børnetal, kan gøre det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. I de mindre søgte institutioner vil der være et stort udsving i antallet af børn og dermed en større andel af vikariater/sæsonansættelser. Fagligt er en lille institution mindre bærdygtig. Dette kan gøre stillingerne mindre interessante.
Forvaltningen har i det følgende skitseret nogle forskellige styringsmodeller.
A. Nuværende praksis
Tilpasning af udbudt kapacitet på baggrund af forventninger til lokal udvikling i børnetal og forventet udbud af private pladser.
| - | De fysiske rammer i institutionerne udnyttes først og fremmest. Det tilstræbes, at det gennemsnitlige børnetal i en institution ikke kommer ned under 40 børn. Dagplejens størrelse tilpasses. | |
| - | I forbindelse med ændringer i antal vuggestuepladser, f.eks. i integrerede institutioner, tages der hensyn til, at der skal være nok dagplejere til at opretholde gæstefunktion i området. Det har ligeledes vægtet at have begge typer 0-2 års pladser, med henblik på at give borgeren valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue. | |
| - | Udbuddet af pladser i den enkelte institution reguleres hen over året, således at der åbnes for flere pladser efterhånden som flere og flere børn fylder 3 år og frem til glidende overgang, hvor der så lukkes ned for et antal pladser igen. | |
| | - | Denne praksis tilstræber, at børn født om vinteren har ligeså gode muligheder for at få den ønskede institution, som børn født om foråret. |
| | - | Denne praksis tilstræber, at børnetallet svinger jævnt hen over året af hensyn til forældre, børn og personale i institutionen. |
| | - | Denne praksis tilstræber også en fastholdelse af den fysiske kapacitet med henblik på en senere stigning i børnetal i lokalområdet. I henhold til den seneste befolkningsprognose forventes børnetallet generelt at stige om 5 – 6 år. |
B. Alle ledige garderobepladser udbydes, så der ikke sker nogen tilpasning
Hvis der er en ledig garderobeplads, så udbydes den. På lang sigt vil det medføre en hel eller delvis nedlukning af de mindst efterspurgte institutioner. Såfremt det skønnes, at det resterende antal pladser kan dække den samlede lokale efterspørgsel, kan en institution lukkes helt. Såfremt det skønnes, at der lokalt er overskud af dagplejepladser, sker der afskedigelser af et tilsvarende antal dagplejere.
Hvis der er en ledig garderobeplads, så udbydes den. På lang sigt vil det medføre en hel eller delvis nedlukning af de mindst efterspurgte institutioner. Såfremt det skønnes, at det resterende antal pladser kan dække den samlede lokale efterspørgsel, kan en institution lukkes helt. Såfremt det skønnes, at der lokalt er overskud af dagplejepladser, sker der afskedigelser af et tilsvarende antal dagplejere.
| - | Forældrene vil opleve, at de har mulighed for at vælge mellem alle de pladser, der fysisk er ledige (garderober). | |
| - | Der er risiko for, at nogle enheder bliver meget små og dermed hverken er fagligt eller økonomisk bæredygtige. | |
| | - | Det er dyrt at drifte små enheder. |
| | - | Børnetallet vil variere meget hen over året i de mindre efterspurgte tilbud. |
| | - | Institutioner med meget varierende børnetal har en lav andel af fast personale og bemandes herudover af skiftende, tidsbegrænsede medarbejdere. |
| | - | Børn født om foråret, vil have størst valgmuligheder mellem tilbud. Børn født om efteråret/vinteren vil have færrest valgmuligheder. |
| - | Hvis nogle daginstitutioner helt bliver lukket, vil der være store anlægsudgifter, såfremt børnetallet i området stiger igen. | |
C. Ledige garderobepladser udbydes, såfremt visse økonomiske kriterier overholdes.
Som model B, men med modifikationer, der søger at tage højde for de økonomiske konsekvenser af denne model:
Som model B, men med modifikationer, der søger at tage højde for de økonomiske konsekvenser af denne model:
| - | Forvaltningen kan lukke ned for et antal pladser i en institution, såfremt dette skønnes at forhindre, at det gennemsnitlige børnetal i en anden institution kommer ned under 40 børn. |
| - | Forvaltningen kan fastholde den fysiske kapacitet med henblik på en senere stigning i børnetal i lokalområdet. I henhold til den seneste befolkningsprognose forventes børnetallet generelt at stige om 5 – 6 år. |
D. Ledige garderobepladser udbydes, såfremt visse kriterier, der sikrer økonomisk rentabilitet, faglighed og valgmuligheder overholdes.
Som model B, men med modifikationer således, at:
Som model B, men med modifikationer således, at:
| - | Forvaltningen kan lukke ned for et antal pladser i en institution, såfremt dette skønnes at forhindre, at det gennemsnitlige børnetal i en anden institution kommer ned under 40 børn. |
| - | Ved forvaltningens stillingtagen til evt. åbning af nye vuggestuepladser/ometablering af eksisterende børnehavepladser, tages der hensyn til dagplejens størrelse, så gæstehuse/gæstefunktioner kan bevares. |
E. Ledige garderobepladser udbydes, såfremt visse kriterier, der sikrer økonomisk rentabilitet, faglighed, valgmuligheder samt lighed for borgeren overholdes.
Som model B, men med følgende modifikationer:
Som model B, men med følgende modifikationer:
| - | Forvaltningen kan lukke ned for et antal pladser i en institution, såfremt dette skønnes at forhindre, at det gennemsnitlige børnetal i en anden institution kommer ned under 40 børn. |
| - | Ved forvaltningens stillingtagen til evt. åbning af nye vuggestuepladser/ometablering af eksisterende børnehavepladser, tages der hensyn til dagplejens størrelse, så gæstehuse/gæstefunktioner kan bevares. |
| - | Såfremt der er flere institutioner i samme lokalområde, så reguleres udbuddet af pladser i den enkelte institution hen over året. Der åbnes op for flere pladser efterhånden som flere og flere børn fylder 3 år og frem til glidende overgang, hvor der så lukkes ned for et antal pladser igen. Det øger sandsynligheden for, at der vil være valgmuligheder mellem dagtilbud for både forårsbarnet og efterårs-/vinterbarnet. |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Børne- og Uddannelsesudvalget godkender model A, idet forvaltningen pålægges at udarbejde oplæg til en driftsstrategi der sikrer såvel økonomiske, kompetencemæssige som forældrerelaterede hensyn i forhold til drift/samdrift af daginstitutioner. Oplægget præsenteres for Børne- og Uddannelsesudvalget i efteråret 2015.
Sagsnr.: 15/7459
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af § 10 i lovbekendtgørelse af 20. februar 2015 (Dagtilbudsloven), at Byrådet skal godkende den pædagogiske læreplan. Jf. delegerings- og kompetencefordelingsplan for Kolding Kommune er denne beslutning delegeret til Børne- og Uddannelsesudvalget.
I januar 2012 blev de fire institutioner Børnehaven Mosevej, Vuggestuen Mosevej, Børnehaven Kilden og Børnehaven Junghansvej fusioneret til det, der i dag er Daginstitutionen Kildemosen.
Igennem de sidste 2,5 år har institutionen været gennem en længere arbejdsproces, hvor resultatet nu foreligger i form af en fælles pædagogisk læreplan.
I januar 2012 blev de fire institutioner Børnehaven Mosevej, Vuggestuen Mosevej, Børnehaven Kilden og Børnehaven Junghansvej fusioneret til det, der i dag er Daginstitutionen Kildemosen.
Igennem de sidste 2,5 år har institutionen været gennem en længere arbejdsproces, hvor resultatet nu foreligger i form af en fælles pædagogisk læreplan.
Bilag
Sagsnr.: 14/16488
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Med baggrund i de af skolereformen afledte lovændringer har det været nødvendigt med en gennemgribende konsekvensrettelse af Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen.
De væsentligste ændringer i styrelsesvedtægten er som følger, idet overskrifterne refererer til overskrifterne i styrelsesvedtægten:
Byrådet
Der er tilføjet ny tekst til § 1, stk. 2, pkt. 5, hvorefter Byrådet træffer beslutning om generelle retningslinjer for skolernes samarbejde med lokalsamfundet.
Skolebestyrelsen
Sammensætning og valg
Den konkrete sammensætning af skolebestyrelserne er besluttet af Byrådet og fremgår ikke længere af styrelsesvedtægtens paragraffer, men Byrådets beslutning findes i særskilt bilag til styrelsesvedtægten, ligesom proceduren for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen findes som særskilt bilag.
Skolebestyrelsens beføjelser
Emner som skolebestyrelsen skal fastsætte principper for er bl.a. udvidet med: Understøttende undervisning, åben skole, adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen på den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en forening og skolens og forældrenes ansvar i skole-/hjemsamarbejdet.
Skolebestyrelsen forhandler med den lokale præst om konfirmationsforberedelsens placering. Kan der ikke opnås enighed, forhandler skolebestyrelsen med menighedsrådet. Ved fortsat uenighed træffer Børne- og Uddannelsesudvalget afgørelse om placeringen af konfirmationsforberedelsen. (Delegation fra Byrådet jf. § 40, stk. 5, jf. § 53).
Pædagogisk råd
Folkeskoleloven indeholder ikke længere bestemmelser om pædagogisk råd, hvorfor overskriften ”Pædagogisk råd” og de underliggende paragraffer ikke længere findes i styrelsesvedtægten. Medarbejderinddragelse er nu et lokalt anliggende.
Endvidere skal oplyses, at forvaltningen allerede inden Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af den reviderede styrelsesvedtægt administrativt har sendt styrelsesvedtægten til høring ved samtlige skolebestyrelser. Dette for at muliggøre, at styrelsesvedtægten kan blive godkendt af Byrådet inden sommerferien.
De væsentligste ændringer i styrelsesvedtægten er som følger, idet overskrifterne refererer til overskrifterne i styrelsesvedtægten:
Byrådet
Der er tilføjet ny tekst til § 1, stk. 2, pkt. 5, hvorefter Byrådet træffer beslutning om generelle retningslinjer for skolernes samarbejde med lokalsamfundet.
Skolebestyrelsen
Sammensætning og valg
Den konkrete sammensætning af skolebestyrelserne er besluttet af Byrådet og fremgår ikke længere af styrelsesvedtægtens paragraffer, men Byrådets beslutning findes i særskilt bilag til styrelsesvedtægten, ligesom proceduren for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen findes som særskilt bilag.
Skolebestyrelsens beføjelser
Emner som skolebestyrelsen skal fastsætte principper for er bl.a. udvidet med: Understøttende undervisning, åben skole, adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen på den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en forening og skolens og forældrenes ansvar i skole-/hjemsamarbejdet.
Skolebestyrelsen forhandler med den lokale præst om konfirmationsforberedelsens placering. Kan der ikke opnås enighed, forhandler skolebestyrelsen med menighedsrådet. Ved fortsat uenighed træffer Børne- og Uddannelsesudvalget afgørelse om placeringen af konfirmationsforberedelsen. (Delegation fra Byrådet jf. § 40, stk. 5, jf. § 53).
Pædagogisk råd
Folkeskoleloven indeholder ikke længere bestemmelser om pædagogisk råd, hvorfor overskriften ”Pædagogisk råd” og de underliggende paragraffer ikke længere findes i styrelsesvedtægten. Medarbejderinddragelse er nu et lokalt anliggende.
Endvidere skal oplyses, at forvaltningen allerede inden Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af den reviderede styrelsesvedtægt administrativt har sendt styrelsesvedtægten til høring ved samtlige skolebestyrelser. Dette for at muliggøre, at styrelsesvedtægten kan blive godkendt af Byrådet inden sommerferien.
Høring
Der er modtaget høringssvar fra 17 skolebestyrelser. 14 af disse tager ændringerne til efterretning/har ingen bemærkninger, mens 3 skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole
Skolebestyrelsen tager vedtægterne til efterretning.
Skolebestyrelsen drøftede meget § 14, stk. 2: Skolebestyrelsens beføjelser vedrørende principper, og de kunne være nysgerrige på, om skolebestyrelsen kan eller skal have alle de nævnte principper. Skolebestyrelsen er særlig optaget af pkt. 5, som ligger meget tæt op ad en ledelsesopgave.
Skolebestyrelsen havde fundet det hensigtsmæssigt, om styrelsesvedtægten havde været fremsendt på en måde, så det var nemt at se, hvor der var sket ændringer.
Eltang Skole og Børnehave
Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til ændringerne og antager, at de særlige forhold, der er gældende omkring bestyrelserne på de tre skoler i kommunen, der har en ”landsbyordning”, er nøjere beskrevet i et bilag til styrelsesvedtægten.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skolebestyrelsen tager styrelsesvedtægten til efterretning, dog med det spørgsmål, om der mangler noget i § 14, stk. 2, pkt. 5, hvor der står ”arbejdets fordeling mellem lærerne og”?
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Alminde-Viuf Fællesskole
Det fremgår af Svend Erik Gertz kommentarer til folkeskoleloven, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolen virksomhed, herunder som minimum for de i styrelsesvedtægtens § 14, stk. 2, nævnte punkter 1-7. Det betyder, at skolebestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for, hvordan skolens leder skal forvalte skolens virksomhed såvel pædagogisk som økonomisk og på anden måde. Skolebestyrelsens principper skal holde sig inden for de rammer, der er fastlagt af Byrådet, og de skal fastsættes på en sådan måde, at de giver skolelederen handlemuligheder. Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger altså mellem Byrådets ret til at fastsætte rammer for skolernes virksomhed og skolelederens ret til at træffe beslutninger i konkrete enkeltsager.
I forhold til styrelsesvedtægtens § 14, stk. 2, pkt. 5, vedr. skolebestyrelsens fastsættelse af principper for arbejdets fordeling mellem lærerne, så tilkommer det således skolens leder at træffe de konkrete afgørelser om arbejdets fordeling mellem skolens lærere. Skolebestyrelsen fastsætter alene principperne, inden for hvilke skolelederen skal træffe konkrete afgørelser.
Eltang Skole og Børnehave
I forhold til beskrivelse af de særlige forhold, der er gældende for bestyrelserne for de skoler, der har en ”landsbyordning” kan det oplyses, at for så vidt angår sammensætningen af de enkelte skolebestyrelser, herunder de enkelte bestyrelser for de skoler, der har en ”landsbyordning”, blev den enkelte skolebestyrelses/bestyrelses sammensætning godkendt på Byrådets møde 31. marts 2014 og findes som bilag til styrelsesvedtægten.
Det fremgår endvidere af Svend Erik Gertz kommentarer til folkeskoleloven, at den fælles bestyrelse for en folkeskole og et dagtilbud varetager de opgaver, der i folkeskoleloven og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
§ 14, stk. 2, pkt. 5, skal have følgende ordlyd: ”arbejdets fordeling mellem lærerne”. Ordet ”og” er nu slettet.
Forvaltningen finder ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i det reviderede forslag til styrelsesvedtægten, hvorfor forslaget opretholdes.
Alminde-Viuf Fællesskole
Skolebestyrelsen tager vedtægterne til efterretning.
Skolebestyrelsen drøftede meget § 14, stk. 2: Skolebestyrelsens beføjelser vedrørende principper, og de kunne være nysgerrige på, om skolebestyrelsen kan eller skal have alle de nævnte principper. Skolebestyrelsen er særlig optaget af pkt. 5, som ligger meget tæt op ad en ledelsesopgave.
Skolebestyrelsen havde fundet det hensigtsmæssigt, om styrelsesvedtægten havde været fremsendt på en måde, så det var nemt at se, hvor der var sket ændringer.
Eltang Skole og Børnehave
Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til ændringerne og antager, at de særlige forhold, der er gældende omkring bestyrelserne på de tre skoler i kommunen, der har en ”landsbyordning”, er nøjere beskrevet i et bilag til styrelsesvedtægten.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skolebestyrelsen tager styrelsesvedtægten til efterretning, dog med det spørgsmål, om der mangler noget i § 14, stk. 2, pkt. 5, hvor der står ”arbejdets fordeling mellem lærerne og”?
Forvaltningens kommentering af høringssvarene
Alminde-Viuf Fællesskole
Det fremgår af Svend Erik Gertz kommentarer til folkeskoleloven, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolen virksomhed, herunder som minimum for de i styrelsesvedtægtens § 14, stk. 2, nævnte punkter 1-7. Det betyder, at skolebestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for, hvordan skolens leder skal forvalte skolens virksomhed såvel pædagogisk som økonomisk og på anden måde. Skolebestyrelsens principper skal holde sig inden for de rammer, der er fastlagt af Byrådet, og de skal fastsættes på en sådan måde, at de giver skolelederen handlemuligheder. Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger altså mellem Byrådets ret til at fastsætte rammer for skolernes virksomhed og skolelederens ret til at træffe beslutninger i konkrete enkeltsager.
I forhold til styrelsesvedtægtens § 14, stk. 2, pkt. 5, vedr. skolebestyrelsens fastsættelse af principper for arbejdets fordeling mellem lærerne, så tilkommer det således skolens leder at træffe de konkrete afgørelser om arbejdets fordeling mellem skolens lærere. Skolebestyrelsen fastsætter alene principperne, inden for hvilke skolelederen skal træffe konkrete afgørelser.
Eltang Skole og Børnehave
I forhold til beskrivelse af de særlige forhold, der er gældende for bestyrelserne for de skoler, der har en ”landsbyordning” kan det oplyses, at for så vidt angår sammensætningen af de enkelte skolebestyrelser, herunder de enkelte bestyrelser for de skoler, der har en ”landsbyordning”, blev den enkelte skolebestyrelses/bestyrelses sammensætning godkendt på Byrådets møde 31. marts 2014 og findes som bilag til styrelsesvedtægten.
Det fremgår endvidere af Svend Erik Gertz kommentarer til folkeskoleloven, at den fælles bestyrelse for en folkeskole og et dagtilbud varetager de opgaver, der i folkeskoleloven og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
§ 14, stk. 2, pkt. 5, skal have følgende ordlyd: ”arbejdets fordeling mellem lærerne”. Ordet ”og” er nu slettet.
Forvaltningen finder ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i det reviderede forslag til styrelsesvedtægten, hvorfor forslaget opretholdes.
Bilag
Sagsnr.: 14/5896
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Forslaget har sin baggrund i, at parterne – Kolding Kommune og bestyrelsen for Fonden Tagkærgaard – har haft et ønske om en gennemgang af aftalegrundlaget med henblik på en revidering.
Det skyldes bl.a. at den gældende overenskomst er fra år 2002 og blev indgået med gl. Christiansfeld Kommune.
Formålet med driftsoverenskomsten er at definere grundlaget for, at Fonden Tagkærgaard kan varetage driften af en intern skole med specialundervisning for Fonden Tagkærgaards elever samt definere undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse.
Fonden driver et socialpædagogisk opholdssted, der er godkendt af Kolding Kommune i henhold til Lov om social service.
Driftsoverenskomsten indgås i medfør af lovebekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om folkeskolen, §§ 20, stk. 5 og 22, stk. 5 og bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Driftsoverenskomsten indgås med virkning fra 1. august 2015.
Undervisningstilbuddet er i det hele underlagt folkeskoleloven.
Det skyldes bl.a. at den gældende overenskomst er fra år 2002 og blev indgået med gl. Christiansfeld Kommune.
Formålet med driftsoverenskomsten er at definere grundlaget for, at Fonden Tagkærgaard kan varetage driften af en intern skole med specialundervisning for Fonden Tagkærgaards elever samt definere undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse.
Fonden driver et socialpædagogisk opholdssted, der er godkendt af Kolding Kommune i henhold til Lov om social service.
Driftsoverenskomsten indgås i medfør af lovebekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om folkeskolen, §§ 20, stk. 5 og 22, stk. 5 og bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Driftsoverenskomsten indgås med virkning fra 1. august 2015.
Undervisningstilbuddet er i det hele underlagt folkeskoleloven.
Bilag
Sagsnr.: 14/797
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 15/689
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter 42,1, hvilket er 0,4 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter 39,8, hvilket er 1,8 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter 39,8, hvilket er 1,8 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,6 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepas- ningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 48.373 | 19.248 | 39,8 | 41,7 | |
| Dagplejen | 108.062 | 44.961 | 41,6 | 41,7 | |
| Daginstitutioner | 242.404 | 104.885 | 43,3 | 41,7 | 1 |
| Særlige tilbud | 13.151 | 5.467 | 41,6 | 41,7 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.811 | 7.747 | 35,5 | 41,7 | |
| I alt | 432.801 | 182.308 | 42,1 | 41,7 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels en stigning i fripladstilskud og dels, at antallet af børn, der skal passes i foråret, er større end i efteråret.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 492.435 | 220.199 | 44,7 | 41,7 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 23.285 | 9.676 | 41,6 | 41,7 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 70.624 | 32.728 | 46,3 | 46,1 | |
| Børnespecialundervisning | 167.850 | 67.222 | 40,0 | 41,7 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 69.030 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 19.129 | 1.011 | 5,3 | 5,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.709 | 4.435 | 41,4 | 41,7 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.617 | 7.252 | 57,5 | 41,7 | 2 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 16.118 | 7.490 | 46,5 | 41,7 | 3 |
| Produktionsskoler m.v. | 809 | 500 | 61,8 | 65,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.645 | 10.260 | 43,4 | 43,7 | |
| I alt | 906.251 | 360.773 | 39,8 | 38,0 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels et mindre overforbrug på de enkelte skoler og delt tilgodehavender fra andre politikområder på omkring 6 mio. kr. (glidende overgang fra børnepasningspolitik og CSV-ydelser fra handicapområdet).
Note 2: Der er ikke tale om et egentligt overforbrug, men betalinger fra Fredericia Kommune er endnu ikke tilgået budgettet.
Note 3: Overforbruget skyldes, at køb af uddannelser i andre kommuner er højere end forventet.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo maj 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 3.272 | 3.892 | 118,9 | 41,7 | 1 |
| I alt | 3.272 | 3.892 | 118,9 | |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes forskelle i hvordan statsrefusioner, modulbetalinger og lønninger registreres omkring den 1. i måneden. Budgetopfølgning i excel-regneark viser, at budgettet overholdes.
Sagsnr.: 14/8062
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 14/19645
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Mødeplan for 2016 - Børne- og Uddannelsesudvalget
- Skolevej i forbindelse med nedlæggelse af Sdr. Stenderup Centralskole
- Slutevaluering, Glade Børn
- Børnepasningspolitik - Ansættelse af PAU-elever i 2016
- Henvendelse fra skolebestyrelsen ved Munkevængets Skole til Teknikudvalget
- Flytning af specialcentrenes lukkeuge i sommerferien 2016 til uge 28
- Brev fra KL vedr. spørgeskemaundersøgelse af omstillingen til en ny folkeskole
- Forslag til reflektionsspørgsmål til resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
- Spørgeskemaundersøgelse vedr. omstillingen til en ny folkeskole
- Status på arbejdet med implementering af fritidsklubber
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Status vedr. skolereformen