Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-09-2015 08:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/14588
Resumé
Merete Due Paarup anmoder på vegne af Venstre om, at følgende punkt optages på Børne- og Uddannelsesudvalgets næste dagsorden:
”Busser og ventetider
Vi har fra flere forældre og børn fået beklagelser over meget lange ventetider på grund af manglende koordinering mellem ringe- og bustider. Det betyder, at børnene får urimelig lange skoledage.
Vi ved, at bustider ikke lige er sådan at flytte med, så vi vil gerne have et punkt på til næste dagsorden, hvor vi ønsker at få en redegørelse for, hvordan skolerne lokalt kan skabe mere fleksibilitet på skoleskemaet, så ventetiderne minimeres. Senest mail fra skolebestyrelsen på Kongsbjergskolen.”
”Busser og ventetider
Vi har fra flere forældre og børn fået beklagelser over meget lange ventetider på grund af manglende koordinering mellem ringe- og bustider. Det betyder, at børnene får urimelig lange skoledage.
Vi ved, at bustider ikke lige er sådan at flytte med, så vi vil gerne have et punkt på til næste dagsorden, hvor vi ønsker at få en redegørelse for, hvordan skolerne lokalt kan skabe mere fleksibilitet på skoleskemaet, så ventetiderne minimeres. Senest mail fra skolebestyrelsen på Kongsbjergskolen.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Følgende fremgår bl.a. af brev af 26. august 2015 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på vegne af forligspartierne:
”Hensynet til elevernes fritidsliv gør sig også gældende de steder, hvor der har vist sig vanskeligheder i forhold til at tilpasse lokale ruteplaner til bus, tog og anden offentlig transport til skoledagens nye længde. Når den lokale infrastruktur tilrettelægges, bør det tilsigtes, at den passer til skolens mødetider, så eleverne sikres reel mulighed for at komme hjem eller videre til fritidsaktiviteter, når de har fri fra skole. Det har kommunerne bl.a. mulighed for via deres repræsentation i transportselskabernes bestyrelser.”
I Kolding Kommune tilrettelægges kørslen med udgangspunkt i det kommunale kørselskontor og i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Præmisserne herfor er regler om ventetider, økonomiske forhold samt skoledagens længde.
Skoledagens længde, som den er fastlagt i Kolding Kommune, er en konsekvens af regeringsaftalen om implementering af skolereformen, hvor der forudsattes et finansieringsbidrag fra SFO, som følge af reduceret åbningstid. Derfor er den gennemsnitlige skoleuge i Kolding Kommune 30, 33 og 35 timer for indskoling, mellemtrin og udskoling, fordelt på 40 uger. Årsnormen er fastlagt ved lov, hvorfor man ikke kan afkorte skoleugerne.
Den konkrete sag fra Kongsbjergskolen behandles i særskilt dagsordenspunkt.
”Hensynet til elevernes fritidsliv gør sig også gældende de steder, hvor der har vist sig vanskeligheder i forhold til at tilpasse lokale ruteplaner til bus, tog og anden offentlig transport til skoledagens nye længde. Når den lokale infrastruktur tilrettelægges, bør det tilsigtes, at den passer til skolens mødetider, så eleverne sikres reel mulighed for at komme hjem eller videre til fritidsaktiviteter, når de har fri fra skole. Det har kommunerne bl.a. mulighed for via deres repræsentation i transportselskabernes bestyrelser.”
I Kolding Kommune tilrettelægges kørslen med udgangspunkt i det kommunale kørselskontor og i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Præmisserne herfor er regler om ventetider, økonomiske forhold samt skoledagens længde.
Skoledagens længde, som den er fastlagt i Kolding Kommune, er en konsekvens af regeringsaftalen om implementering af skolereformen, hvor der forudsattes et finansieringsbidrag fra SFO, som følge af reduceret åbningstid. Derfor er den gennemsnitlige skoleuge i Kolding Kommune 30, 33 og 35 timer for indskoling, mellemtrin og udskoling, fordelt på 40 uger. Årsnormen er fastlagt ved lov, hvorfor man ikke kan afkorte skoleugerne.
Den konkrete sag fra Kongsbjergskolen behandles i særskilt dagsordenspunkt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Godkendt, idet udvalget fremsender nedestående mail til alle skoler:
Kære skoler og skolebestyrelser!
Der opleves for tiden en debat om skoledagenes længde efter indførelsen af folkeskolereformen. Det er også et forhold, der har været drøftet i Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune. Med afsæt i den drøftelse ønsker udvalget at tilkendegive, at udvalget i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen vil sikre et fokus på så optimal en befordringsplanlægning som muligt. Til gengæld konstaterer udvalget, via skolernes planlægning, at der er elever, der har en unødig lang skoledag. Udvalget opfordrer derfor skolerne til at sikre en planlægning, der ikke giver mere end 6 og 7 timer om dagen, for henholdsvis indskoling og mellemtrin/overbygning. Udvalget er bekendt med de særlige udfordringer, der knytter sig til 8. årgang, hvor det er forhåbningen, at skolerne tilknytter sig forsøg med at indlemme konfirmationsforberedelse i understøttende undervisning.
Sagsnr.: 15/14655
Resumé
Skolebestyrelsen ved Kongsbjergskolen retter henvendelse til Børne- og Uddannelsesudvalget, idet bestyrelsen er frustreret over, at den nu igen er underlagt Sydtrafiks tilbud til transport af skolens elever.
Nu hvor skolereformen er trådt i kraft og skoledagen for eleverne i overskolen på Kongsbjergskolen er 35 timer om ugen, er mødetiden kl. 8.00 og typisk til kl. 15.00.
Bussen til Fynslund- og Jordrupområdet afgår derefter første gang fra Kongsbjergskolen kl. 15.52. Det medfører en ventetid på 52 minutter. For flere af eleverne er deres transporttid efterfølgende mellem en halv til næsten en hel time inden de er hjemme. De samme elever har også haft en længere transporttid om morgenen. Afstanden mellem Fynslundskolen og Kongsbjergskolen er 10 km. Det drejer sig om godt 35 elever.
Skolebestyrelsen anmoder om, at forvaltningen får trafikselskabet til at ændre beslutning, så de unge mennesker igen kan tilbydes kortere ventetid og transporttid, alternativt at der indsættes en ekstra bus eller afgang ca. kl. 15.15.
Nu hvor skolereformen er trådt i kraft og skoledagen for eleverne i overskolen på Kongsbjergskolen er 35 timer om ugen, er mødetiden kl. 8.00 og typisk til kl. 15.00.
Bussen til Fynslund- og Jordrupområdet afgår derefter første gang fra Kongsbjergskolen kl. 15.52. Det medfører en ventetid på 52 minutter. For flere af eleverne er deres transporttid efterfølgende mellem en halv til næsten en hel time inden de er hjemme. De samme elever har også haft en længere transporttid om morgenen. Afstanden mellem Fynslundskolen og Kongsbjergskolen er 10 km. Det drejer sig om godt 35 elever.
Skolebestyrelsen anmoder om, at forvaltningen får trafikselskabet til at ændre beslutning, så de unge mennesker igen kan tilbydes kortere ventetid og transporttid, alternativt at der indsættes en ekstra bus eller afgang ca. kl. 15.15.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at der for indeværende skoleår etableres en løsning, der kombinerer omflytning af timer, (færre timer i nogle uger og flere timer i andre uger, således at den samlede årsnorm overholdes), og etablering af ekstra bustransport, idet det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at afholde finansiering af den ekstra bustransport inden for udvalgets budgetramme,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen at arbejde på at afhjælpe problemet for kommende skoleår, således at planlægningen på alle skoler, der er berørt af den konkrete busplanlægning kan indtænkes, og sådan at evt. ønsker til justeringer af bustiderne kan fremsættes så tidligt som muligt.
at der for indeværende skoleår etableres en løsning, der kombinerer omflytning af timer, (færre timer i nogle uger og flere timer i andre uger, således at den samlede årsnorm overholdes), og etablering af ekstra bustransport, idet det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at afholde finansiering af den ekstra bustransport inden for udvalgets budgetramme,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen at arbejde på at afhjælpe problemet for kommende skoleår, således at planlægningen på alle skoler, der er berørt af den konkrete busplanlægning kan indtænkes, og sådan at evt. ønsker til justeringer af bustiderne kan fremsættes så tidligt som muligt.
Sagsfremstilling
Følgende fremgår endvidere af henvendelse fra bestyrelsen ved Kongsbjergskolen:
”Kongsbjergskolens fødeskolers elever, specielt fra Fynslundskolen, har igen en meget lang transporttid med bus for at kunne gå på Kongsbjergskolen. Dette har generelt været en problemstilling i mange år. Sidste år blev busplanen tilrettet efter uge 42.
Igen i år har der siden januar været forhandlinger med forvaltningen, der har kontakten til Trafikselskabet, med det formål at kunne etablere bedre transporttider for skoleåret 2015-2016.
Vi ved, at det lovgivningsmæssigt er fuldt lovligt, men vi er meget bekymrede for disse elevers skoleliv og fritidsliv, og da de er skoledistriktsmæssigt tilknyttet Kongsbjergskolen, bliver de væsentlig ringere stillet end skolens andre elever. Flere forældre har henvendt sig til skolen med deres bekymring og ønsker om, at deres børn kan få mulighed for at gå 15 minutter før skolens sluttid for at nå en tidligere bus, eventuelt med henvisning til fritagelse gennem lov 33, stk. 9. Dette er ikke muligt, medmindre de har undervisning i Musikskolen eller er tilknyttet eliteidræt og de sidste timer er understøttende timer eller valgfag. Hvis det drejer sig om faglige timer, kan det ikke lade sig gøre. Desuden forstyrrer det de øvrige elever og skal derfor selvfølgelig registreres som ulovligt fravær.
Skolen har igen efter sommerferien fremført disse problemstillinger gennem forvaltningen, og vi har i denne uge fået tilbagemelding, at trafikselskabet ikke vil ændre på busafgangstiden. Flere ringetider på Kongsbjergskolen var desuden i spil for at opnå en god løsning på den måde, men da der er et samspil mellem de mange trafikruter, kunne der åbenbart ikke skabes bedre muligheder.
Forældrene har over for skolen tilkendegivet, at den lange transporttid desværre understøtter den udvikling, der igennem tiden har været for, at eleverne fravælger folkeskolen og Kongsbjergskolen som overbygningsskole. Eleverne søger så som udgangspunkt mod Kolding til de private skoler. Dette er et stort minus for Kongsbjergskolen og økonomisk er det sandsynligvis ikke til fordel for Kolding Kommune.
Vi vil stærkt anmode om, at forvaltningen får trafikselskabet til at ændre beslutning, så vi kan tilbyde de unge mennesker kortere ventetid og transporttid. Eventuelt ved at skubbe nuværende afgang kl. 14.52 ca. 10 – 15 minutter. Alternativt kunne der indsættes en ekstra bus eller afgang ca. kl. 15.15, idet det drejer sig om godt 35 elever. Vi vil også gerne opfordre til, at politikere og forvaltning hjælper med denne problemstilling i de kommende år. Gerne inden vi fastlægger ringetider for de kommende skoleår, da vi via ringetiderne også selv har en mulighed for at justere, selv om det kan gå ud over de resterende 475 elever.
Vi håber på en velvillig behandling af forespørgslen, da denne problemstilling er af stor betydning i en kommuneskole med et meget langstrakt geografisk opland uden en eneste cykelstimulighed mellem de to skoler og oplandet.”
Jf. bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen må ventetiden på skolen i forbindelse med etableret befordring normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.
Følgende fremgår bl.a. af brev af 26. august 2015 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på vegne af forligspartierne:
”Hensynet til elevernes fritidsliv gør sig også gældende de steder, hvor der har vist sig vanskeligheder i forhold til at tilpasse lokale ruteplaner til bus, tog og anden offentlig transport til skoledagens nye længde. Når den lokale infrastruktur tilrettelægges, bør det tilsigtes, at den passer til skolens mødetider, så eleverne sikres reel mulighed for at komme hjem eller videre til fritidsaktiviteter, når de har fri fra skole. Det har kommunerne bl.a. mulighed for via deres repræsentation i transportselskabernes bestyrelser.”
Ministeriet oplyser på deres hjemmeside, at det fremgår af loven, at der ikke ud fra generelle betragtninger kan skabes kortere dage ved at lave tolærerordninger for mellemtrin og overbygning. Derudover indeholder regeringsaftalen et finansieringsbidrag fra SFO, som følge af reduceret åbningstid, hvorfor man heller ikke uden videre kan korte skoleugen af ved at lave flere skoledage.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør oplyser, at der p.t. arbejdes med at finde konstruktive løsninger på den beskrevne ventetidsproblematik.
Indtil en permanent løsning er fundet, arbejder skolen på at afkorte dagen for overbygningseleverne, så de kan nå bussen. Det betyder til gengæld, at der i efteråret vil være enkelte uger, hvor der skal efterlæses timer, svarende til den nuværende ventetid. Skolen meddeler snarest, hvornår de er klar med omlægningen.
En løsning for indeværende skoleår kan enten bestå i 1) en omlægning af timerne eller 2) etablering af befordring, hvor elevernes ventetid er minimeret enten ved fremrykning af Sydtrafiks afgangstid eller ved etablering af ekstra bustransport.
Omlægning af timerne
En omlægning af timerne er mulig på den måde, at der kan afvikles færre timer i nogle perioder med den konsekvens, at der i andre perioder skal afvikles flere timer. Løsningen vurderes ikke at være hensigtsmæssig, idet eleverne i de lange uger vil have vanskeligt ved at nå hjem til f.eks. fritidsaktiviteter, og situationen vil derved i disse uger være identisk med de forhold, der p.t. er rejst kritik af.
Transport – fremrykning af trafikselskabets afgangstid
Efter dialog med trafikselskabet kan det konstateres, at det ikke er muligt at rykke bustiderne.
Transport – etablering af ekstra bustransport
Forvaltningen har indhentet tilbud på etablering af ekstra bustransport til 37 elever. Prisen er 1.100 kr. pr. dag x 200 skoledage = en udgift på 220.000 kr./år. Prisen dækker 2 timers transport/dag, hvorfor der vil kunne etableres flere stop på ruten. Dette med henblik på at minimere afstanden fra afsætningsstedet til elevernes hjem.
Hvad angår kommende skoleår, arbejdes der i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen på, at afhjælpe problemet, således at planlægningen på alle skoler, der er berørt af den konkrete busplanlægning kan indtænkes, og sådan at evt. ønsker til justeringer af bustiderne kan fremsættes så tidligt som muligt.
”Kongsbjergskolens fødeskolers elever, specielt fra Fynslundskolen, har igen en meget lang transporttid med bus for at kunne gå på Kongsbjergskolen. Dette har generelt været en problemstilling i mange år. Sidste år blev busplanen tilrettet efter uge 42.
Igen i år har der siden januar været forhandlinger med forvaltningen, der har kontakten til Trafikselskabet, med det formål at kunne etablere bedre transporttider for skoleåret 2015-2016.
Vi ved, at det lovgivningsmæssigt er fuldt lovligt, men vi er meget bekymrede for disse elevers skoleliv og fritidsliv, og da de er skoledistriktsmæssigt tilknyttet Kongsbjergskolen, bliver de væsentlig ringere stillet end skolens andre elever. Flere forældre har henvendt sig til skolen med deres bekymring og ønsker om, at deres børn kan få mulighed for at gå 15 minutter før skolens sluttid for at nå en tidligere bus, eventuelt med henvisning til fritagelse gennem lov 33, stk. 9. Dette er ikke muligt, medmindre de har undervisning i Musikskolen eller er tilknyttet eliteidræt og de sidste timer er understøttende timer eller valgfag. Hvis det drejer sig om faglige timer, kan det ikke lade sig gøre. Desuden forstyrrer det de øvrige elever og skal derfor selvfølgelig registreres som ulovligt fravær.
Skolen har igen efter sommerferien fremført disse problemstillinger gennem forvaltningen, og vi har i denne uge fået tilbagemelding, at trafikselskabet ikke vil ændre på busafgangstiden. Flere ringetider på Kongsbjergskolen var desuden i spil for at opnå en god løsning på den måde, men da der er et samspil mellem de mange trafikruter, kunne der åbenbart ikke skabes bedre muligheder.
Forældrene har over for skolen tilkendegivet, at den lange transporttid desværre understøtter den udvikling, der igennem tiden har været for, at eleverne fravælger folkeskolen og Kongsbjergskolen som overbygningsskole. Eleverne søger så som udgangspunkt mod Kolding til de private skoler. Dette er et stort minus for Kongsbjergskolen og økonomisk er det sandsynligvis ikke til fordel for Kolding Kommune.
Vi vil stærkt anmode om, at forvaltningen får trafikselskabet til at ændre beslutning, så vi kan tilbyde de unge mennesker kortere ventetid og transporttid. Eventuelt ved at skubbe nuværende afgang kl. 14.52 ca. 10 – 15 minutter. Alternativt kunne der indsættes en ekstra bus eller afgang ca. kl. 15.15, idet det drejer sig om godt 35 elever. Vi vil også gerne opfordre til, at politikere og forvaltning hjælper med denne problemstilling i de kommende år. Gerne inden vi fastlægger ringetider for de kommende skoleår, da vi via ringetiderne også selv har en mulighed for at justere, selv om det kan gå ud over de resterende 475 elever.
Vi håber på en velvillig behandling af forespørgslen, da denne problemstilling er af stor betydning i en kommuneskole med et meget langstrakt geografisk opland uden en eneste cykelstimulighed mellem de to skoler og oplandet.”
Jf. bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen må ventetiden på skolen i forbindelse med etableret befordring normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.
Følgende fremgår bl.a. af brev af 26. august 2015 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på vegne af forligspartierne:
”Hensynet til elevernes fritidsliv gør sig også gældende de steder, hvor der har vist sig vanskeligheder i forhold til at tilpasse lokale ruteplaner til bus, tog og anden offentlig transport til skoledagens nye længde. Når den lokale infrastruktur tilrettelægges, bør det tilsigtes, at den passer til skolens mødetider, så eleverne sikres reel mulighed for at komme hjem eller videre til fritidsaktiviteter, når de har fri fra skole. Det har kommunerne bl.a. mulighed for via deres repræsentation i transportselskabernes bestyrelser.”
Ministeriet oplyser på deres hjemmeside, at det fremgår af loven, at der ikke ud fra generelle betragtninger kan skabes kortere dage ved at lave tolærerordninger for mellemtrin og overbygning. Derudover indeholder regeringsaftalen et finansieringsbidrag fra SFO, som følge af reduceret åbningstid, hvorfor man heller ikke uden videre kan korte skoleugen af ved at lave flere skoledage.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør oplyser, at der p.t. arbejdes med at finde konstruktive løsninger på den beskrevne ventetidsproblematik.
Indtil en permanent løsning er fundet, arbejder skolen på at afkorte dagen for overbygningseleverne, så de kan nå bussen. Det betyder til gengæld, at der i efteråret vil være enkelte uger, hvor der skal efterlæses timer, svarende til den nuværende ventetid. Skolen meddeler snarest, hvornår de er klar med omlægningen.
En løsning for indeværende skoleår kan enten bestå i 1) en omlægning af timerne eller 2) etablering af befordring, hvor elevernes ventetid er minimeret enten ved fremrykning af Sydtrafiks afgangstid eller ved etablering af ekstra bustransport.
Omlægning af timerne
En omlægning af timerne er mulig på den måde, at der kan afvikles færre timer i nogle perioder med den konsekvens, at der i andre perioder skal afvikles flere timer. Løsningen vurderes ikke at være hensigtsmæssig, idet eleverne i de lange uger vil have vanskeligt ved at nå hjem til f.eks. fritidsaktiviteter, og situationen vil derved i disse uger være identisk med de forhold, der p.t. er rejst kritik af.
Transport – fremrykning af trafikselskabets afgangstid
Efter dialog med trafikselskabet kan det konstateres, at det ikke er muligt at rykke bustiderne.
Transport – etablering af ekstra bustransport
Forvaltningen har indhentet tilbud på etablering af ekstra bustransport til 37 elever. Prisen er 1.100 kr. pr. dag x 200 skoledage = en udgift på 220.000 kr./år. Prisen dækker 2 timers transport/dag, hvorfor der vil kunne etableres flere stop på ruten. Dette med henblik på at minimere afstanden fra afsætningsstedet til elevernes hjem.
Hvad angår kommende skoleår, arbejdes der i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen på, at afhjælpe problemet, således at planlægningen på alle skoler, der er berørt af den konkrete busplanlægning kan indtænkes, og sådan at evt. ønsker til justeringer af bustiderne kan fremsættes så tidligt som muligt.
Sagsnr.: 15/14589
Resumé
Merete Due Paarup anmoder på vegne af Venstre om, at følgende punkt optages på Børne- og Uddannelsesudvalgets næste dagsorden:
”Lektiecafe – kvalitet og frivillighed
Vi har fra flere forældre og børn fået beklagelser over et meget svingende niveau og indhold på lektiecafeerne. Vi ønsker en redegørelse for, hvordan man på forskellige skoler har grebet lektiecafeerne an, og hvordan vi sikrer kvalitet og ikke bare opbevaring.
”Lektiecafe – kvalitet og frivillighed
Vi har fra flere forældre og børn fået beklagelser over et meget svingende niveau og indhold på lektiecafeerne. Vi ønsker en redegørelse for, hvordan man på forskellige skoler har grebet lektiecafeerne an, og hvordan vi sikrer kvalitet og ikke bare opbevaring.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I det forløbne skoleår 2014/15 var lektiehjælp m.v. et tilbud til eleverne. Fra skoleåret 2015/16 er lektiehjælp m.v. imidlertid obligatorisk. Dette fremgår af bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om folkeskolen, også kaldet ”Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse”. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2015.
Der er ikke nogen dispensationsmuligheder, som giver forældrene adgang til at søge eleverne fritaget for den obligatoriske lektiehjælp.
Der er med indførelsen af den obligatoriske lektiehjælp m.v. ikke længere et krav om et bestemt antal timer hertil og ej heller et krav om, at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne.
I bemærkningerne til lovforslaget om obligatorisk lektiehjælp m.v. står bl.a.:
”Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at give faglig støtte med henblik på at sikre, at eleven får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesaktiviteter.
Skolen skal inden for lektiehjælp og faglig fordybelse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svare elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.
Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektiehjælp og faglig fordybelse inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.”
Vilkårene for tilrettelæggelse af den understøttende undervisning generelt hviler på en ligelig fordeling mellem de pædagogiske faggrupper. Med det afsæt og under hensyntagen til lokale forhold er det forskelligt, hvorledes den del af den understøttende undervisning, der omhandler faglig fordybelse og lektiehjælp, er tilrettelagt.
Forvaltningen følger udviklingen og har dialog med skolerne om struktur, organisering og kvalitet, men efter 4 ugers undervisning er det for tidligt at sige noget om kvalitet og udvikling. Det må forventes, at arbejdet med at få tilrettelagt en skoledag, der er anderledes og mere alsidig, vil strække sig over flere år.
Der er ikke nogen dispensationsmuligheder, som giver forældrene adgang til at søge eleverne fritaget for den obligatoriske lektiehjælp.
Der er med indførelsen af den obligatoriske lektiehjælp m.v. ikke længere et krav om et bestemt antal timer hertil og ej heller et krav om, at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne.
I bemærkningerne til lovforslaget om obligatorisk lektiehjælp m.v. står bl.a.:
”Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at give faglig støtte med henblik på at sikre, at eleven får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesaktiviteter.
Skolen skal inden for lektiehjælp og faglig fordybelse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svare elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.
Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektiehjælp og faglig fordybelse inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.”
Vilkårene for tilrettelæggelse af den understøttende undervisning generelt hviler på en ligelig fordeling mellem de pædagogiske faggrupper. Med det afsæt og under hensyntagen til lokale forhold er det forskelligt, hvorledes den del af den understøttende undervisning, der omhandler faglig fordybelse og lektiehjælp, er tilrettelagt.
Forvaltningen følger udviklingen og har dialog med skolerne om struktur, organisering og kvalitet, men efter 4 ugers undervisning er det for tidligt at sige noget om kvalitet og udvikling. Det må forventes, at arbejdet med at få tilrettelagt en skoledag, der er anderledes og mere alsidig, vil strække sig over flere år.
Sagsnr.: 15/14937
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget Knud Erik Langhoff anmoder om, at følgende dagsordenspunkt behandles på udvalgets førstkommende møde:
”Forslag til udvalgsbeslutning fra Det Konservative medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget – Knud Erik Langhoff:
Herved anmodes om, at der udarbejdes et fælles brev fra Børne- og Uddannelsesudvalget til børne- og undervisningsminister Ellen Tran Nørby med ansøgning om dispensation fra den understøttende undervisning og de tvungne lektiecaféer i folkeskolen.
Formål: At afkorte de skoledage, der efter Det Konservative Folkepartis vurdering er blevet for lange.
Baggrund: Konsekvenserne af skolereformen begynder at vise sig. Ifølge en undersøgelse fra Gallup ved slutningen af sidste skoleår mener 44 % af forældre ikke, at den understøttende undervisning sikrer, at deres barn lærer mere.
Det Konservative Folkeparti i Kolding foreslår derfor, at der sendes et brev til ministeren som et led i at arbejde for dispensation for disse dele af skolereformen. Det vil give mere frihed til den enkelte skole i forhold til at tilrettelægge skoledage, så skolerne i Kolding Kommune får mere frihed og selvbestemmelse.
Det Konservative Folkeparti i Kolding har tillid til, at skoleledere og lærere kan administrere mere frihed og selvbestemmelse til glæde for eget arbejdsmiljø og især børnenes faglighed og fritid. Det Konservative Folkeparti i Kolding mener, at en dispensation til ovenstående vil gavne eleverne.
Timerne kan erstattes af reel undervisning eller give eleverne kortere skoledage, men med mere faglighed. Det gør eleverne mere friske til indlæring i undervisningstimerne og giver mulighed for at bibeholde fritidsaktiviteter.”
”Forslag til udvalgsbeslutning fra Det Konservative medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget – Knud Erik Langhoff:
Herved anmodes om, at der udarbejdes et fælles brev fra Børne- og Uddannelsesudvalget til børne- og undervisningsminister Ellen Tran Nørby med ansøgning om dispensation fra den understøttende undervisning og de tvungne lektiecaféer i folkeskolen.
Formål: At afkorte de skoledage, der efter Det Konservative Folkepartis vurdering er blevet for lange.
Baggrund: Konsekvenserne af skolereformen begynder at vise sig. Ifølge en undersøgelse fra Gallup ved slutningen af sidste skoleår mener 44 % af forældre ikke, at den understøttende undervisning sikrer, at deres barn lærer mere.
Det Konservative Folkeparti i Kolding foreslår derfor, at der sendes et brev til ministeren som et led i at arbejde for dispensation for disse dele af skolereformen. Det vil give mere frihed til den enkelte skole i forhold til at tilrettelægge skoledage, så skolerne i Kolding Kommune får mere frihed og selvbestemmelse.
Det Konservative Folkeparti i Kolding har tillid til, at skoleledere og lærere kan administrere mere frihed og selvbestemmelse til glæde for eget arbejdsmiljø og især børnenes faglighed og fritid. Det Konservative Folkeparti i Kolding mener, at en dispensation til ovenstående vil gavne eleverne.
Timerne kan erstattes af reel undervisning eller give eleverne kortere skoledage, men med mere faglighed. Det gør eleverne mere friske til indlæring i undervisningstimerne og giver mulighed for at bibeholde fritidsaktiviteter.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 15/13724
Resumé
Kristina Jørgensen anmoder om, at der på udvalgets kommende dagsorden optages sag vedr. ændring af reglerne for pladsanvisning. Baggrunden for anmodningen er en konkret sag, hvor en plads i dagplejen ønskes besat før udløbet af opsigelsesperioden. Opsigelsesperioden er løbende måned + 1 måned. I det konkrete tilfælde ønskes pladsen besat ved udgangen af den løbende måned.
Birgitte Kragh anmoder på vegne af Venstre om, at Børne- og Uddannelsesudvalget får en orientering om, hvilke erfaringer, der er gjort siden indførelsen af Nem Plads. Herunder tilfredshed blandt brugerne og personalet, udfordringer omkring Nem Plads’ mulighed for fleksibilitet, overblik over investeringen ved indførelsen og implementeringen kontra den effektivisering, der er opnået med Nem Plads siden.
Birgitte Kragh anmoder på vegne af Venstre om, at Børne- og Uddannelsesudvalget får en orientering om, hvilke erfaringer, der er gjort siden indførelsen af Nem Plads. Herunder tilfredshed blandt brugerne og personalet, udfordringer omkring Nem Plads’ mulighed for fleksibilitet, overblik over investeringen ved indførelsen og implementeringen kontra den effektivisering, der er opnået med Nem Plads siden.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget ønsker:
Model 1 - uændret regel praksis med hensyn til opsigelsesfrister,
Model 2 - en praksis med flere dispensationer fra gældende regel, eller
Model 3 - reglen skal ændres til, at der er udmeldelse til kommende den 1. i en måned
at orienteringen om erfaringer siden indførelsen af Nem Børn systemet tages til efterretning.
at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt udvalget ønsker:
Model 1 - uændret regel praksis med hensyn til opsigelsesfrister,
Model 2 - en praksis med flere dispensationer fra gældende regel, eller
Model 3 - reglen skal ændres til, at der er udmeldelse til kommende den 1. i en måned
at orienteringen om erfaringer siden indførelsen af Nem Børn systemet tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Gældende regler
De gældende regler for pladsanvisning blev besluttet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 10. marts 2014 i forbindelse med implementering af nyt pladsanvisningssystem. Udmeldelse skal således ske med en måneds varsel til den næste 1. i en måned. Denne regel ”styres” af IT-systemet og ved konkrete henvendelser er det naturligvis som udgangspunkt den politisk vedtagne bestemmelse, Pladsanvisningen og Dagplejen har henvist til. Dagplejen og Pladsanvisningen vejleder dagligt mange borgere og henviser selvfølgelig primært til bestemmelserne. Hvis samtalen giver anledning til, at der kan være en dispensationsmulighed, så oplyses der om dette. Men det er ikke noget, der i udgangspunktet opfordres til.
Angående udmeldelsesregler har der altid været givet dispensation i sager, hvor der var særlige pædagogiske og sociale hensyn. I de seneste sager har der været givet dispensation, når udmeldelsen ikke bevirkede en tom plads. En tom plads kan opstå enten ved, at den ledigblevne plads ikke bliver booket til et nyt barn, eller ved at der på grund af en kædereaktion af ud- og indmeldelser, bliver en tom plads længere bagud i kæden.
Dispensationer kræver, at Pladsanvisningen foretager konkret sagsbehandling i den enkelte sag. Det kræver også skriftlighed og dokumentation. Det står i modsætning til grundtanken med pladsanvisningssystemet, hvor forældrene selv ind- og udmelder, uden at Pladsanvisningen er involveret. Det er samtidig en forvaltningsretlig forudsætning, at alle borgere behandles lige efter reglerne, og såfremt der åbnes for dispensationsmuligheder, skal mulighederne være ens for alle. Kriterierne for at dispensere fra hovedbestemmelsen skal være tydelige for borgerne og administrationen, som skal administrere herefter.
Baggrunden for gældende regel
Baggrunden for nødvendigheden af et vist opsigelsesvarsel er hensynet til at få pladserne fyldt op igen – både af hensyn til de forældre, som efterspørger pladserne, og af hensyn til økonomien. Udgiften til en tom plads udgør 11.000 kr. pr. måned (beregnet som bruttobeløbet, dvs. den samlede udgift bestående af både kommunens udgift og forældrebetalingen). Ud over økonomiske hensyn er der ligeledes praktiske hensyn til, at institutionen/dagplejen kan få personalet orienteret om og praktisk indrettet på, at der kommer et nyt barn. Endelig fordrer opgaven med opkrævning af forældrebetaling, at børnene er indmeldt pr. den 1. i en måned. Midtvejs ind- og udmeldelser vil kræve manuelle tilbagereguleringer af forældrebetalingen.
I Nem-systemet er pladserne booket op til 5 – 6 år ud i fremtiden. Hvis der opstår en plads af meget kort varighed, f.eks. en måned, vil pladsen typisk kun være eftertragtet af dem, som har booket plads samme sted en måned senere, og som er interesseret i at starte lidt tidligere. Herudover vurderes pladser af en måneds varighed at resultere i ”huller”/tomme pladser.
Tilrettelæggelse af arbejdet med pladsanvisning
Pladsanvisningen blev i forbindelse med indførelse af nyt IT-system reduceret fra 3 til god 1 fuldtidsstilling. Dette fordi Pladsanvisningen ikke længere skal håndtere anvisningen af hver enkelt plads. Pladsanvisningens opgave er i dag at vejlede i brug af systemet (telefonisk og ved personlig henvendelse) samt fortsat at sagsbehandle de enkelte sager, hvor der er tale om børn med særlige behov, som skal have en plads.
Angående udmeldelsesregler har der altid været givet dispensation i sager, hvor der var særlige pædagogiske og sociale hensyn. I de seneste sager har der været givet dispensation, når udmeldelsen ikke bevirkede en tom plads. En tom plads kan opstå enten ved, at den ledigblevne plads ikke bliver booket til et nyt barn, eller ved at der på grund af en kædereaktion af ud- og indmeldelser, bliver en tom plads længere bagud i kæden.
Dispensationer kræver, at Pladsanvisningen foretager konkret sagsbehandling i den enkelte sag. Det kræver også skriftlighed og dokumentation. Det står i modsætning til grundtanken med pladsanvisningssystemet, hvor forældrene selv ind- og udmelder, uden at Pladsanvisningen er involveret. Det er samtidig en forvaltningsretlig forudsætning, at alle borgere behandles lige efter reglerne, og såfremt der åbnes for dispensationsmuligheder, skal mulighederne være ens for alle. Kriterierne for at dispensere fra hovedbestemmelsen skal være tydelige for borgerne og administrationen, som skal administrere herefter.
Baggrunden for gældende regel
Baggrunden for nødvendigheden af et vist opsigelsesvarsel er hensynet til at få pladserne fyldt op igen – både af hensyn til de forældre, som efterspørger pladserne, og af hensyn til økonomien. Udgiften til en tom plads udgør 11.000 kr. pr. måned (beregnet som bruttobeløbet, dvs. den samlede udgift bestående af både kommunens udgift og forældrebetalingen). Ud over økonomiske hensyn er der ligeledes praktiske hensyn til, at institutionen/dagplejen kan få personalet orienteret om og praktisk indrettet på, at der kommer et nyt barn. Endelig fordrer opgaven med opkrævning af forældrebetaling, at børnene er indmeldt pr. den 1. i en måned. Midtvejs ind- og udmeldelser vil kræve manuelle tilbagereguleringer af forældrebetalingen.
I Nem-systemet er pladserne booket op til 5 – 6 år ud i fremtiden. Hvis der opstår en plads af meget kort varighed, f.eks. en måned, vil pladsen typisk kun være eftertragtet af dem, som har booket plads samme sted en måned senere, og som er interesseret i at starte lidt tidligere. Herudover vurderes pladser af en måneds varighed at resultere i ”huller”/tomme pladser.
Tilrettelæggelse af arbejdet med pladsanvisning
Pladsanvisningen blev i forbindelse med indførelse af nyt IT-system reduceret fra 3 til god 1 fuldtidsstilling. Dette fordi Pladsanvisningen ikke længere skal håndtere anvisningen af hver enkelt plads. Pladsanvisningens opgave er i dag at vejlede i brug af systemet (telefonisk og ved personlig henvendelse) samt fortsat at sagsbehandle de enkelte sager, hvor der er tale om børn med særlige behov, som skal have en plads.
Andre kommuner
Mange andre kommuner har samme udmeldelsesvarsel som Kolding Kommune. Ligesom det kan nævnes, at mange kommuner har én måneds opsigelse til enten den kommende 1. eller 15. i en måned. Nogle kommuner har også længere opsigelsesfrist. Forvaltningen har ikke kendskab til, at der er kommuner, der generelt har kortere opsigelsesfrist end én måned til den kommende 1. eller 15. Dog skriver Ålborg Kommune i deres regelsæt, at ”Vi kan give dispensation for et kortere udmeldelsesvarsel, hvis vi kan finde et andet barn til pladsen”. Det skal bemærkes, at Ålborg Kommune ikke benytter Nem-systemet, hvor forældre selv ind- og udmelder børn.
Nogle kommuner opererer slet ikke med mulighed for at foretage institutionsskifte, når man først har fået en plads. Dvs. i disse situationer er der ikke udmeldelsesmulighed, dog undtaget pædagogiske hensyn.
Nogle kommuner opererer slet ikke med mulighed for at foretage institutionsskifte, når man først har fået en plads. Dvs. i disse situationer er der ikke udmeldelsesmulighed, dog undtaget pædagogiske hensyn.
Den konkrete sag
I den konkrete sag har et forældrepar fået plads til deres barn i den ønskede dagpleje pr. 1. oktober, hvor pladsen bliver ledig. Forældrene har imidlertid kendskab til, at det barn, som er udmeldt pr. 1. oktober og dermed er ”årsag” til den opståede plads, reelt ikke har brug for pladsen fra 1. september, fordi de fraflytter kommunen. Dette forældrepar har blot ikke opsagt pladsen tids nok til at kunne udmelde pr. 1. september.
I den konkrete sag har et forældrepar fået plads til deres barn i den ønskede dagpleje pr. 1. oktober, hvor pladsen bliver ledig. Forældrene har imidlertid kendskab til, at det barn, som er udmeldt pr. 1. oktober og dermed er ”årsag” til den opståede plads, reelt ikke har brug for pladsen fra 1. september, fordi de fraflytter kommunen. Dette forældrepar har blot ikke opsagt pladsen tids nok til at kunne udmelde pr. 1. september.
Sagen er endt med, at forældreparret til barnet, der fraflytter, har søgt dispensation fra udmeldelsesfristen. Denne dispensation er givet, og dermed er der blevet plads til barnet, hvis forældre ønsker pladsen pr. 1. september.
Ændring af retningslinjer
Den konkrete sag har medført, at Forvaltningen ønsker udvalgets tilkendegivelse af, hvilken af følgende 3 modeller, der ønskes:
Model 1
Reglen og praksis fastholdes, idet der gives dispensation ved pædagogiske og sociale hensyn.
Model 2
Reglen fastholdes, idet der fremover i vid udstrækning gives dispensation (manuel sagsbehandling i Pladsanvisningen) for et kortere udmeldelsesvarsel til kommende den 1. Et af følgende kriterier skal være til stede:
Model 1
Reglen og praksis fastholdes, idet der gives dispensation ved pædagogiske og sociale hensyn.
Model 2
Reglen fastholdes, idet der fremover i vid udstrækning gives dispensation (manuel sagsbehandling i Pladsanvisningen) for et kortere udmeldelsesvarsel til kommende den 1. Et af følgende kriterier skal være til stede:
- Pædagogiske og sociale hensyn.
- Pladsen forventes – efter forvaltningens viden – at kunne besættes af et andet barn.
- Barnet fraflytter kommunen inden førstkommende den 1. i en måned og har dermed ikke behov for pladsen den efterfølgende måned.
Samtidig sættes systemet op til at acceptere indmeldelser i et nyt dagtilbud til kommende den 1.
Vedr. model 2 skal det bemærkes,
Vedr. model 2 skal det bemærkes,
| - | at det kan være svært at afgøre, hvorvidt pladsen vil kunne besættes. Selv om pladsen kan besættes af et andet barn, kan det stadig bevirke en tom plads længere ”bagud i kæden”. Pladsanvisningen kan se, om der er børn på adviseringsliste og på ønskeliste, men kan ikke vide, om forældrene vil takke ja til pladsen, når den bliver udbudt. Denne model vil kræve meget ekstra administration, på grund af et stort antal manuelle sagsbehandlinger. Særligt hvis tredje dot medtages, må det forventes, at antallet af dispensationer vil blive stort. |
| - | at der vil blive udfordringer med forældrebetalinger, som er kørt systemmæssigt, og derfor skal reguleres den kommende måned, |
| - | at det kan gøre det mere uigennemsigtigt for forældrene, fordi pladserne kan frigives meget sent, |
| - | at det får økonomiske konsekvenser ved tomme pladser. En tom plads koster 11.000 kr./måned. Det er umuligt at forudse, hvor mange tomme pladser det kortere opsigelsesvarsel vil betyde, men man må forvente, at adfærden omkring udmeldelser generelt vil ændre sig, således at mange venter med at melde ud til sidste øjeblik. Da pladserne er booket op til 5 – 6 år ud i fremtiden, vil en akut opstået plads af meget kort varighed, f.eks. en måned, typisk kun være eftertragtet af dem, som har booket plads samme sted en måned senere, og som er interesseret i at starte lidt tidligere. Herudover vurderes pladser af en måneds varighed at resultere i ”huller”/tomme pladser. |
| - | at der kan være andre konsekvenser, som Forvaltningen ikke har det fulde overblik over. |
Såfremt model 2 vedtages, kan det ske som en forsøgsordning, idet den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at fremlægge en evaluering af de indhøstede erfaringer på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i maj 2016. Herunder foretages en vurdering af antallet af tomme pladser, som det ændrede varsel har betydet. Evalueringen skal ske med henblik på, at ændringen enten gøres permanent eller afvikles igen.
Model 3
Det generelle opsigelses- og indmeldelsesvarsel ændres i systemet til kommende den 1. Det stiller alle lige. Der gives ikke dispensation til udmeldelse eller indmeldelse med kortere varsel.
- Det skal imidlertid nævnes, at institutionerne ikke har været hørt, og det vil få indflydelse på deres mulighed for at planlægge, idet et barn kan flytte plads ned til 1 dags varsel.
- Det fordrer tillige, at tilsvarende regel vedtages for SFO og fritidsklubber, da de håndteres i samme system.
Vedr. model 3 skal det bemærkes,
| - | at der vil blive udfordringer med forældrebetalinger, som er kørt systemmæssigt, og derfor skal reguleres den kommende måned, |
| - | at det kan gøre det mere uigennemsigtigt for forældrene, fordi pladserne kan frigives meget sent, |
| - | at det får økonomiske konsekvenser ved tomme pladser. En tom plads koster 11.000 kr./måned. Det er umuligt at forudse, hvor mange tomme pladser det kortere opsigelsesvarsel vil betyde, men man må forvente, at adfærden omkring udmeldelser generelt vil ændre sig, således at mange venter med at melde ud til sidste øjeblik. Da pladserne er booket op til 5 – 6 år ud i fremtiden, vil en akut opstået plads af meget kort varighed, f.eks. en måned, typisk kun være eftertragtet af dem, som har booket plads samme sted en måned senere, og som er interesseret i at starte lidt tidligere. Herudover vurderes pladser af en måneds varighed at resultere i ”huller”/tomme pladser. |
| - | at der kan være andre konsekvenser, som Forvaltningen ikke har det fulde overblik over. |
Såfremt model 3 vedtages kan det ske som en forsøgsordning, idet den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at fremlægge en evaluering af de indhøstede erfaringer på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i maj 2016. Herunder foretages en vurdering af antallet af tomme pladser, som det ændrede varsel har betydet. Evalueringen skal ske med henblik på, at ændringen enten gøres permanent eller afvikles igen.
Erfaringer siden indførelsen af Nem Plads
Nem Plads er en del af det samlede Nem Børn system, som blev implementeret i 2014. Modulerne i Nem Børn overfører data mellem modulerne og består af:
Erfaringer siden indførelsen af Nem Plads
Nem Plads er en del af det samlede Nem Børn system, som blev implementeret i 2014. Modulerne i Nem Børn overfører data mellem modulerne og består af:
- Nem Plads (forældres booking af pladser, kapacitetsstyring, forældrebetaling, fripladser, betaling til private institutioner m.v.)
- Nem Intra i institutioner og dagpleje (hjemmesider, kommunikation med forældre, kommunikation med personale, stamkort, gruppeinddeling m.v.)
- Nem Dagpleje (administration af dagplejebørn, placering af børn v. dagplejerens sygdom, betalingsfri m.v.)
- Nem Fuldmagt (fuldmagtsmodul)
Størstedelen af Børneområdets borgerrelaterede administration, betalings- og kapacitetsstyring foregår således i Nem Børn. Der er utallige sagsgange og emner, man kan evaluere på. Alene i forhold til bookingen sker der 900 – 1.000 endelige borgertransaktioner/måned (indmeldelser, udmeldelser, annulleringer samt oprettelse og afvisning af ventelistepladser) – hertil kommer utallige fremsøgninger m.v. Der er i systemet indbygget flere hundrede regler, hensyn, varianter osv., hvoraf nogle styres af Kolding Kommunes parameteropsætning, og andre ligger som en ”fast” del af løsningen.
Det generelle indtryk er, at systemet fungerer efter hensigten. Formålet var – som led i den generelle digitaliseringsindsats – at gøre manuelle sagsgange IT-baserede. Systemet er under fortsat udvikling. Der har været tale om en markant forandringsproces for de involverede medarbejdere.
Der er ikke flere klagesager eller utilfredse borgere i det ny IT-baserede system, end der var i det tidligere, manuelt baserede system. I enkeltsager kan der være mange årsager til, at borgeren ikke oplever at få den løsning, vedkommende kunne tænke sig. De hyppigste er:
Det generelle indtryk er, at systemet fungerer efter hensigten. Formålet var – som led i den generelle digitaliseringsindsats – at gøre manuelle sagsgange IT-baserede. Systemet er under fortsat udvikling. Der har været tale om en markant forandringsproces for de involverede medarbejdere.
Der er ikke flere klagesager eller utilfredse borgere i det ny IT-baserede system, end der var i det tidligere, manuelt baserede system. I enkeltsager kan der være mange årsager til, at borgeren ikke oplever at få den løsning, vedkommende kunne tænke sig. De hyppigste er:
- Regler tilsigter noget andet
- Udbuddet af pladser findes ikke
Disse forhold har ikke noget med systemet at gøre, men det opleves ind imellem, at alle de nævnte årsager kobles til systemet, måske fordi det er nyt.
Forælderen møder første gang Nem Plads, når de 2 gange i forløbet ”Familieiværksætterne” undervises i bruges. Den anden gang, som ligger umiddelbart inden barnet skal i pasning, har underviserne ikke været ude for spørgsmål om eller kritik af systemet. På det tidspunkt har alle tilsyneladende booket plads. Cirka 85 % af alle førstegangs forældre går på kurset. Styregruppen for ”Familieiværksætterne” har oplyst, at det tilsyneladende ikke er et problem for de nybagte forældre at booke en plads til deres barn. Der bliver ikke spurgt til det, og det er ikke noget, de taler sammen om i spisepausen.
Yderligere orientering om Nem Plads systemet findes som bilag til dagsordenspunktet.
Såfremt der er ønsker om specifik evaluering af bestemte dele af systemet og evt. demonstration heraf, kan det tages op på et senere møde.
Forælderen møder første gang Nem Plads, når de 2 gange i forløbet ”Familieiværksætterne” undervises i bruges. Den anden gang, som ligger umiddelbart inden barnet skal i pasning, har underviserne ikke været ude for spørgsmål om eller kritik af systemet. På det tidspunkt har alle tilsyneladende booket plads. Cirka 85 % af alle førstegangs forældre går på kurset. Styregruppen for ”Familieiværksætterne” har oplyst, at det tilsyneladende ikke er et problem for de nybagte forældre at booke en plads til deres barn. Der bliver ikke spurgt til det, og det er ikke noget, de taler sammen om i spisepausen.
Yderligere orientering om Nem Plads systemet findes som bilag til dagsordenspunktet.
Såfremt der er ønsker om specifik evaluering af bestemte dele af systemet og evt. demonstration heraf, kan det tages op på et senere møde.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Udvalget vedtog model 2 som en forsøgsordning, der evalueres på udvalgets møde i maj 2016, idet model 2 tilføjes muligheden for, at borgeren senest 2 hverdage fra en ”fejlbooking” kan søge om ændring af bookingen.
Orienteringen om erfaringer siden indførelsen af Nem systemet blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 15/14756
Resumé
De to Institutioner i Alminde/Viuf området, Børnehaven Toftebo og Børnehaven Valhalla, foreslås sammenlagt pr. 1. marts 2016.
Baggrunden for forslaget er:
Baggrunden for forslaget er:
- Faldende børnetal – særligt fra 2017
- Hensynet til fortsat at have en større børne- og personalegruppe (pædagogiske og kompetencemæssige hensyn)
- En netop opstået anledning med en ledig lederstilling
Forslaget stilles ikke med henblik på at lukke en af matriklerne. Begge afdelinger skal fortsætte, men med lavere børnetal.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Børnehaven Toftebo og Børnehaven Valhalla sammenlægges pr. 1. marts 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
at Børnehaven Toftebo og Børnehaven Valhalla sammenlægges pr. 1. marts 2016,
at de to fysiske afdelinger fastholdes,
at afdelingernes nuværende åbningstider ikke ændres i forbindelse med fusionen,
at der foretages valg til ny forældrebestyrelse med tiltrædelse ved fusionens start,
at den nye fælles forældrebestyrelse fastlægger de overordnede pædagogiske principper for den sammenlagte institution,
at antallet af forældrerepræsentanter fastsættes til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2 ved den sammenlagte institutions opstart. De i styrelsesvedtægten fastlagte bestemmelser er i øvrigt gældende,
at institutionernes nuværende forældrebestyrelser pålægges at fremsende forslag til nyt navn for den sammenlagte institution med henblik på udvalgets endelige beslutning herom, og
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at sikre tilretning af ansættelsespapirer og øvrige personalemæssige spørgsmål.
Sagsfremstilling
Med baggrund i følgende foreslås de to daginstitutioner i Alminde/Viuf fusioneret pr. 1. marts 2016:
- Faldende børnetal, særligt fra 2017 (se den grafiske fremstilling nedenfor)
- Hensynet til fortsat at have en større børne- og personalegruppe (pædagogiske og kompetencemæssige hensyn)
- En netop opstået anledning med en ledig lederstilling
Børnetallet er faldende i såvel Alminde som Viuf. Pr. 1. september 2015 er der indskrevet hhv. 34 børn i Børnehaven Toftebo og 57 børn i Børnehaven Valhalla.
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De forventede indskrivningstal for de to institutioner i de kommende 7 år ser således ud:
De anførte tal i tabellerne er gennemsnitstal for hele året, hvorfor man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene for 2015 i tabellerne med de oplyste tal pr. 1. september 2015.
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har faldende børnetal.
Begge afdelinger forudsættes videreført.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe af en vis størrelse er med til at give et ordenligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fastholde et fagligt acceptabelt niveau.
Lederen af Børnehaven Valhalla er ultimo august blevet ansat i en anden stilling. Derfor er der ydermere en aktuel situation, hvor det skal vurderes, om stillingen skal slås op, eller om det kan være en medvirkende anledning til fusion.
Af de nævnte årsager vurderes det, at en fusion vil være en rigtig god løsning.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
De anførte tal i skemaet er trukket fra hhv. Nem Børn (allerede bookede pladser/fødte børn) og fra Kolding Kommunes befolkningsprognose.
Det må således konstateres, at begge institutioner har faldende børnetal.
Begge afdelinger forudsættes videreført.
Institutioner med få børn pr. årgang er for det enkelte barn sårbare. Børn har behov for at kunne vælge mellem et vist antal andre jævnaldrende børn for at finde det/de andre børn, som barnet fungerer med såvel socialt som i leg.
En medarbejdergruppe af en vis størrelse er med til at give et ordenligt pædagog-fagligt miljø. Kolding Kommune har de seneste 10 – 15 år gennemført et markant løft på den pædagogfaglige indsats, idet der bestandigt er ambitioner om at sikre det enkelte barns udvikling og læring. Ambitionen er, at daginstitutioner aldrig må blive opbevaring eller pasning, men skal have et målrettet, fagligt indhold, som gør det enkelte barn så klar som muligt til opstart i skolen, og som udvikler barnet motorisk, følelsesmæssigt og kognitivt med henblik på videreudvikling i ungdoms- og voksenlivet.
Det faglige niveau i institutionerne har Kolding Kommune sikret ved en målrettet indsats i forhold til lovgivningens 6 læreplanstemaer, herunder læreplaner i alle dagtilbud, udarbejdelse af kompetencevurderinger på det enkelte barn, støtteindsatser til børn med særlige behov og en central initieret og tværgående indsats vedr. efteruddannelse af kompetencepædagoger og faglig fastholdelse i netværksgrupper.
Denne indsats ønskes fastholdt i alle Kommunens institutioner, men bliver dagtilbuddet for lille, er det ikke muligt at fastholde et fagligt acceptabelt niveau.
Lederen af Børnehaven Valhalla er ultimo august blevet ansat i en anden stilling. Derfor er der ydermere en aktuel situation, hvor det skal vurderes, om stillingen skal slås op, eller om det kan være en medvirkende anledning til fusion.
Af de nævnte årsager vurderes det, at en fusion vil være en rigtig god løsning.
Der foreslås en fusion med følgende konstruktion
| - | Institutionen er organisatorisk og ledelsesmæssigt én institution, men de to fysiske afdelinger fastholdes |
| | |
| - | Der vil være én ledelse af institutionen – med en dagtilbudsleder og en souschef. Hver af de to ledelsespersoner vil være i begge afdelinger i løbet af ugen. Der vil således være daglig ledelse i begge afdelinger. |
| | |
| - | Ledelsen sammensættes således, at lederen af Børnehaven Toftebo bliver leder af den sammenlagte institution og souschefen i Børnehaven Valhalla bliver souschef. Den nuværende souschef i Børnehaven Toftebo tilbydes at fortsætte som pædagog og at fortsætte med de tværgående opgaver for Børneområdet vedr. IT. |
| | |
| - | Der vil være en fælles bestyrelse for den fusionerede institution. I henhold til de af Byrådet fastlagte styrelsesregler skal forældre fra begge afdelinger være repræsenteret i bestyrelsen (bilag). |
| | |
| - | Antallet af forældrerepræsentanter fastlægges til 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter til 2. |
| | |
| - | Åbningstiden fortsætter uændret i begge afdelinger. |
| | |
| - | Personalet vil være fast tilknyttet en af afdelingerne, men vil skulle være fleksible og dække hinanden af i nogle tilfælde (sygdomsperioder, ferieperioder, særlige projekter med en gruppe børn og lign.). |
| | |
| - | Personalet vil ansættelsesretligt være ansat ”med tjeneste ved den fusionerede institution”. |
En fusion vil medføre følgende fordele
| - | Det faglige niveau kan fastholdes i de to institutioner, idet de to afdelinger tilsammen vil råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at kunne dække de lovpligtige læreplanstemaer og til at sikre den nødvendige faglige sparring. |
| | |
| - | Det vil sikre en mere fleksibel og dermed lidt mere rentabel institution. |
| | |
| - | Der vil kunne laves spændende, fælles, faglige projekter for børnene på tværs af f.eks. årgange, eller projekter målrettet en bestemt gruppe børn med et særligt fokus f.eks. motorik, musik eller sprog. Børnene vil her have mulighed for at danne andre relationer end til den sædvanlige børnegruppe i egen afdeling. |
| | |
| - | Begge institutioner repræsenterer veldrevet og vellidt pædagogik og organisering. De gode erfaringer fra begge institutioner skal sikres videreført i den ny institution. |
Processen
| - | Fusionen foreslås gennemført pr. 1. marts 2016. Det vil sikre tilstrækkelig med tid til at gennemføre de forudgående opgaver i bl.a. forældrebestyrelsen. Det giver også mulighed for i de kommende måneder at øge samarbejdet og få afklaret praktiske og pædagogiske forhold, inden sammenlægningen er en realitet. |
| | |
| - | Inden opstarten foretages nyvalg til forældrebestyrelsen ved den sammenlagte institution, således at denne kan træde i funktion ved sammenlægningens start. Kolding Kommunes regler for valg til forældrebestyrelser i institutioner med to fysisk adskilte afdelinger følges. |
| | |
| - | Frem til fusionstidspunktet 1. marts 2016 inddrages de to eksisterende bestyrelser i planlægningsarbejdet. Således afvikles der i relation til fusionen fælles møder mellem forældrebestyrelserne. |
| | |
| - | Der gennemføres en inddragende proces med medarbejderne fra begge institutioner. |
| | |
| - | Processens gennemførelse tager udgangspunkt i ”Få fat i fusionen”, som er en vejledning til gennemførelse af fusioner (bilag). |
Ledelsen i de to nuværende institutioner har begge vist interesse for at indgå i en fusion.
Jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan besluttes institutionens nye navn af Børne- og Uddannelsesudvalget. Det anbefales, at navnet besluttes med baggrund i forslag fra institutionernes nuværende forældrebestyrelser.
Den 9. september 2015 har de to ledere orienteret om fusionen i hver deres institution således: MED-udvalget, personalet, forældrebestyrelsen, øvrige forældre – i nævnte rækkefølge. Samme dag blev dagsordenen offentliggjort.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 19-10-2015
Bilag
Sagsnr.: 14/15058
Resumé
I perioden 1. februar – 31. december 2015 gennemfører dagplejen forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid. Formålet med forsøget er at imødekomme forældrenes forskellige behov for pasning og at skabe mulighed for kollegial sparring for dagplejerne på tidspunkter, hvor de ikke også skal være sammen med dagplejebørn.
47 ¾ timers åbningstid
Dagplejerens ugentlige åbningstid nedsættes fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00.
Fleksibel åbningstid
Den enkelte dagplejer er inden for 4 uger (normperioden) sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, idet arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger. Hermed får dagplejeren og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
Dagplejen har i 2. kvartal 2015 gennemført en evaluering af forsøget som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre (se bilag til dagsordenspunktet).
Evaluering
Evalueringen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere. Der har været en meget lav besvarelsesandel, og en del forældre har givet udtryk for, at de ikke har det fornødne kendskab til de 2 projekter.
47 ¾ timers åbningstid
Dagplejerens ugentlige åbningstid nedsættes fra 48 timer til 47 ¾ timer. Herved frigives der 1 time pr. måned til pædagogisk dialog blandt dagplejerne. Denne time afvikles fra kl. 17.00 – 18.00.
Fleksibel åbningstid
Den enkelte dagplejer er inden for 4 uger (normperioden) sikret en gennemsnitlig arbejdstid på maks. 48 timer/uge, idet arbejdstiden kan være over/under i de enkelte uger. Hermed får dagplejeren og dennes forældregruppe mulighed for selv at tilrette åbningstiden, således at denne bedre modsvarer forældrenes behov for pasning.
Dagplejen har i 2. kvartal 2015 gennemført en evaluering af forsøget som en brugerundersøgelse blandt dagplejere og forældre (se bilag til dagsordenspunktet).
Evaluering
Evalueringen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere. Der har været en meget lav besvarelsesandel, og en del forældre har givet udtryk for, at de ikke har det fornødne kendskab til de 2 projekter.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og Uddannelsesdirektør foreslår med baggrund i resultaterne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse,
at forsøgsperioden forlænges for begge projekter til 1. august 2017,
at det pålægges dagplejen at foranstalte en effektiv information om projekterne, både i forhold til forældre og dagplejere,
at forsøget evalueres ultimo 4. kvartal 2016, idet dagplejen også denne gang gennemfører evalueringen som en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere,
at evalueringen forelægges for udvalget i marts 2017 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. august 2017, og
at en evt. mindre merudgift afledt af forsøget afholdes inden for dagplejens budgetramme.
at forsøgsperioden forlænges for begge projekter til 1. august 2017,
at det pålægges dagplejen at foranstalte en effektiv information om projekterne, både i forhold til forældre og dagplejere,
at forsøget evalueres ultimo 4. kvartal 2016, idet dagplejen også denne gang gennemfører evalueringen som en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og dagplejere,
at evalueringen forelægges for udvalget i marts 2017 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. august 2017, og
at en evt. mindre merudgift afledt af forsøget afholdes inden for dagplejens budgetramme.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede 1. december 2014,
at der i perioden frem til 1. januar 2016 skal gennemføres forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i dagplejen. Forsøget skal evalueres ultimo 2. kvartal 2015 og forelægges udvalget 14. september 2015 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. januar 2016.
Formål med forsøget
Formålet med fleksibel åbningstid er at kunne imødekomme et stadig mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor forældrenes behov for pasning kan variere fra uge til uge samt at udnytte overenskomstens mulighed for at tilbyde pasning inden for rammen kl. 6.00 – 18.00.
Formålet med 47 ¾ timers åbningstid er – via pædagogfaglig refleksion og én gang pr. måned i en time – at udvikle den pædagogiske praksis og dermed kvaliteten i dagplejetilbuddet.
Evaluering - 47 ¾ timers åbningstid/sparringsmøder
85 % af forældrene svarer, at de har kunnet få det til at fungere med en ændring til 47 ¾ timers åbningstid i forhold til deres forskellige pasningsbehov hos den enkelte dagplejer. Der er dog nogle udfordringer, svarende til ca. 15 % af besvarelserne, omkring at kunne nå at hente sit barn og huske de ændrede åbningstider.
75 % af de adspurgte forældre mener i forskellig grad, at sparringsmøderne kan højne kvaliteten af det pædagogiske tilbud i dagplejen. 24 % af de adspurgte forældre har ikke kunnet tage stilling til det. 1 % har besvaret med slet ikke.
86 % af dagplejerne udtrykker, at sparringsmøderne i forskellig grad har effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde. 11 % har ikke taget stilling, og 3 % udtrykker uenighed.
Evaluering - Fleksibel åbningstid
86 % af de adspurgte forældre har ikke gjort brug af muligheden for fleksibel åbningstid. 69 % af forældrene er i forskellig grad tilfredse med muligheden. En del forældre kommenterer, at de ikke har været opmærksomme på/kendt til muligheden for fleksibel åbningstid. Den fleksible åbningstid har været i brug for 14 % af de adspurgte forældre, hvilket svarer til ca. 22 gange. Heraf synes ca. 70 %, at ordningen har fungeret fint, 30 % synes det har været en udfordring, hvilket svarer til 6 gange. Spørgeskemaet og det tilføjede kommentarer viser ikke noget billede af disse udfordringer.
Spørgeskemaundersøgelsen
I spørgeskemaundersøgelsen har både forældre og dagplejere deltaget. Undersøgelsen er foregået hen over sommeren.
Alle forældre er blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet på dagplejens intranet, hvor der har været et link til undersøgelsen. Dagplejen har ca. 1.000 børn indskrevet. 180 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til 18 %.
Dagplejerne (341 pr. 1. august 2015) er på samme vis som forældrene alle blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet. 90 dagplejere har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til 25 %.
Projekternes forsøgsperiode på et halvt år må vurderes at være forholdsvis kort, hvilket også ses i besvarelserne, som peger på, at mange forældre endnu ikke har oplevet en effekt af sparringsmøder for dagplejere og endnu ikke har benyttet sig af fleksibel åbningstid. Mange forældre ytrer endvidere, at de ikke ved, hvad projekterne går ud på.
De valgte informationsplatforme inden opstart har været en skrivelse om projekterne, som er lagt ud på dagplejens intranet og en mundtlig kommunikation mellem hver enkelt dagplejer og dennes forældregruppe.
Ud fra besvarelserne om manglende kendskab kan det konkluderes, at denne information ikke har været tilstrækkelig. Derfor giver spørgeskemaundersøgelsen anledning til, at dagplejeledelsen vil iværksætte flere kommunikationstiltag i forhold til forældrene omkring projektet.
Nogle af dagplejernes besvarelser peger på, at de ikke føler sig sikre på, hvad de to projekter går ud på. Det antages i analysen af spørgeskemaundersøgelsen, at det kan skyldes det samme, som gør sig gældende for forældrene, nemlig at der skal kommunikeres mere aktivt med dagplejerne om projekterne. Det kan også skyldes, at en ændring af arbejdsforhold kan afstedkomme modstand hos nogle medarbejdere.
Dagplejens forældrebestyrelse anbefaler at fortsætte med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i dagplejen, når forsøgsperioden er afsluttet (se bilag til dagsordenspunktet).
at der i perioden frem til 1. januar 2016 skal gennemføres forsøg med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i dagplejen. Forsøget skal evalueres ultimo 2. kvartal 2015 og forelægges udvalget 14. september 2015 med henblik på udvalgets stillingtagen til, hvorvidt forsøget skal gøres permanent fra 1. januar 2016.
Formål med forsøget
Formålet med fleksibel åbningstid er at kunne imødekomme et stadig mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor forældrenes behov for pasning kan variere fra uge til uge samt at udnytte overenskomstens mulighed for at tilbyde pasning inden for rammen kl. 6.00 – 18.00.
Formålet med 47 ¾ timers åbningstid er – via pædagogfaglig refleksion og én gang pr. måned i en time – at udvikle den pædagogiske praksis og dermed kvaliteten i dagplejetilbuddet.
Evaluering - 47 ¾ timers åbningstid/sparringsmøder
85 % af forældrene svarer, at de har kunnet få det til at fungere med en ændring til 47 ¾ timers åbningstid i forhold til deres forskellige pasningsbehov hos den enkelte dagplejer. Der er dog nogle udfordringer, svarende til ca. 15 % af besvarelserne, omkring at kunne nå at hente sit barn og huske de ændrede åbningstider.
75 % af de adspurgte forældre mener i forskellig grad, at sparringsmøderne kan højne kvaliteten af det pædagogiske tilbud i dagplejen. 24 % af de adspurgte forældre har ikke kunnet tage stilling til det. 1 % har besvaret med slet ikke.
86 % af dagplejerne udtrykker, at sparringsmøderne i forskellig grad har effekt i forhold til at støtte og udvikle deres arbejde. 11 % har ikke taget stilling, og 3 % udtrykker uenighed.
Evaluering - Fleksibel åbningstid
86 % af de adspurgte forældre har ikke gjort brug af muligheden for fleksibel åbningstid. 69 % af forældrene er i forskellig grad tilfredse med muligheden. En del forældre kommenterer, at de ikke har været opmærksomme på/kendt til muligheden for fleksibel åbningstid. Den fleksible åbningstid har været i brug for 14 % af de adspurgte forældre, hvilket svarer til ca. 22 gange. Heraf synes ca. 70 %, at ordningen har fungeret fint, 30 % synes det har været en udfordring, hvilket svarer til 6 gange. Spørgeskemaet og det tilføjede kommentarer viser ikke noget billede af disse udfordringer.
Spørgeskemaundersøgelsen
I spørgeskemaundersøgelsen har både forældre og dagplejere deltaget. Undersøgelsen er foregået hen over sommeren.
Alle forældre er blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet på dagplejens intranet, hvor der har været et link til undersøgelsen. Dagplejen har ca. 1.000 børn indskrevet. 180 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til 18 %.
Dagplejerne (341 pr. 1. august 2015) er på samme vis som forældrene alle blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet. 90 dagplejere har valgt at besvare spørgeskemaet. Det svarer til 25 %.
Projekternes forsøgsperiode på et halvt år må vurderes at være forholdsvis kort, hvilket også ses i besvarelserne, som peger på, at mange forældre endnu ikke har oplevet en effekt af sparringsmøder for dagplejere og endnu ikke har benyttet sig af fleksibel åbningstid. Mange forældre ytrer endvidere, at de ikke ved, hvad projekterne går ud på.
De valgte informationsplatforme inden opstart har været en skrivelse om projekterne, som er lagt ud på dagplejens intranet og en mundtlig kommunikation mellem hver enkelt dagplejer og dennes forældregruppe.
Ud fra besvarelserne om manglende kendskab kan det konkluderes, at denne information ikke har været tilstrækkelig. Derfor giver spørgeskemaundersøgelsen anledning til, at dagplejeledelsen vil iværksætte flere kommunikationstiltag i forhold til forældrene omkring projektet.
Nogle af dagplejernes besvarelser peger på, at de ikke føler sig sikre på, hvad de to projekter går ud på. Det antages i analysen af spørgeskemaundersøgelsen, at det kan skyldes det samme, som gør sig gældende for forældrene, nemlig at der skal kommunikeres mere aktivt med dagplejerne om projekterne. Det kan også skyldes, at en ændring af arbejdsforhold kan afstedkomme modstand hos nogle medarbejdere.
Dagplejens forældrebestyrelse anbefaler at fortsætte med 47 ¾ timers åbningstid og fleksibel åbningstid i dagplejen, når forsøgsperioden er afsluttet (se bilag til dagsordenspunktet).
Bilag
Sagsnr.: 15/4785
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Sagsnr.: 13/15596
Resumé
Kolding Kommunes tilbud til elever, der ønsker at tage 10. klasse i skoleåret 2015/16, omfatter 2 klasser på IBC, 2 klasser på Hansenberg og 6 klasser på Brændkjærskolen.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80 %, IBC med 74 % og Hansenberg med 56 %.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80 %, IBC med 74 % og Hansenberg med 56 %.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
alternativt
Sagsfremstilling
En sammenfatning af evalueringen af 10. klasses tilbuddet i Kolding Kommune, april 2015, findes som bilag til dagsordenspunktet. Konklusionerne i sammenfatningen er følgende:
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1 %) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5 %) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5 %) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1 %) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5 %) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5 %) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Første ”at” indstilles til Byrådets tiltrædelse, idet forvaltningen pålægges at sikre en model der følger fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater langt tættere, og idet udvalget ønsker at følge udviklingen hvert år i aftalens forløb.
Bilag
Sagsnr.: 15/3446
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Der er i alt modtaget 34 ansøgninger. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i overensstemmelse med de interne retningslinjer, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets møde 27. august 2009. Blandt de fremsendte ansøgninger er der 7 ansøgere, der ikke opfylder kriterierne.
Det er fra Budget og Regnskab oplyst, at det skønnes, at der i 2015 er ca. 75.000 kr. til rådighed for uddeling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det til rådighed værende beløb samt antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat.
Det anbefales, at der tildeles 27 ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat, et beløb på 2.700 kr. hver. En evt. overskridelse af det til rådighed værende beløb betyder, at det resterende beløb tages fra likvide midler.
Det er fra Budget og Regnskab oplyst, at det skønnes, at der i 2015 er ca. 75.000 kr. til rådighed for uddeling. I henhold til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af legaterne, afhængigt af det til rådighed værende beløb samt antallet af ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat.
Det anbefales, at der tildeles 27 ansøgere, der opfylder betingelserne for at modtage legat, et beløb på 2.700 kr. hver. En evt. overskridelse af det til rådighed værende beløb betyder, at det resterende beløb tages fra likvide midler.
Sagsnr.: 13/23118
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af vedtægterne for bestyrelsen for Kolding Gymnasium, HF-kursus og IB-World,
at 1 medlem skal have baggrund i og kendskab til de lokale grundskoler (private og offentlige) og udpeges af Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune.
Momme Mailund oplyser i henvendelsen, at Peter Christensen-Dalsgaard hidtil har været udpeget til Kolding Gymnasiums bestyrelse i sin egenskab af leder af Kolding Realskole, men da han er fratrådt som skoleleder er han også udtrådt af Gymnasiets bestyrelse, og der skal derfor udpeges et nyt bestyrelsesmedlem.
Skolen har et ønske om, at udvalget udpeger en person, som både har indsigt i selvejende institutioner og et bredt kendskab til uddannelsesområdet i Kolding i øvrigt. Gymnasiet har i de forgangne bestyrelsesperioder haft et meget positivt samarbejde med Peter Christensen-Dalsgaard og har på en række andre områder i samme periode haft et tilsvarende positivt samarbejde med Dorte Svane Pechardt både i hendes egenskab af souschef for UU i Kolding i hendes egenskab af UU-vejleder ikke mindst på Realskolen. Skolen ser derfor gerne, at Dorte Svane Pechardt som ny leder af Kolding Realskole udpeges til bestyrelsen.
Skulle det vise sig, at skolens ønske ikke kan imødekommes, indgår skolen gerne i dialog om, hvem det ud fra bestyrelsens synspunkt kunne være hensigtsmæssigt at udpege.
at 1 medlem skal have baggrund i og kendskab til de lokale grundskoler (private og offentlige) og udpeges af Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune.
Momme Mailund oplyser i henvendelsen, at Peter Christensen-Dalsgaard hidtil har været udpeget til Kolding Gymnasiums bestyrelse i sin egenskab af leder af Kolding Realskole, men da han er fratrådt som skoleleder er han også udtrådt af Gymnasiets bestyrelse, og der skal derfor udpeges et nyt bestyrelsesmedlem.
Skolen har et ønske om, at udvalget udpeger en person, som både har indsigt i selvejende institutioner og et bredt kendskab til uddannelsesområdet i Kolding i øvrigt. Gymnasiet har i de forgangne bestyrelsesperioder haft et meget positivt samarbejde med Peter Christensen-Dalsgaard og har på en række andre områder i samme periode haft et tilsvarende positivt samarbejde med Dorte Svane Pechardt både i hendes egenskab af souschef for UU i Kolding i hendes egenskab af UU-vejleder ikke mindst på Realskolen. Skolen ser derfor gerne, at Dorte Svane Pechardt som ny leder af Kolding Realskole udpeges til bestyrelsen.
Skulle det vise sig, at skolens ønske ikke kan imødekommes, indgår skolen gerne i dialog om, hvem det ud fra bestyrelsens synspunkt kunne være hensigtsmæssigt at udpege.
Sagsnr.: 15/689
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo august 2015 vedrørende serviceudgifter 66,9, hvilket er 0,2 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2015 vedrørende serviceudgifter 70,6, hvilket er 1,0 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 3,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,4 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo juli 2015 vedrørende serviceudgifter 70,6, hvilket er 1,0 % højere end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 5,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 1,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 3,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,4 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo august 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepas- ningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 40.883 | 25.922 | 63,4 | 66,7 | |
| Dagplejen | 108.062 | 71.244 | 65,9 | 66,7 | |
| Daginstitutioner | 249.311 | 170.887 | 68,5 | 66,7 | 1 |
| Særlige tilbud | 13.955 | 8.607 | 61,7 | 66,7 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 20.811 | 12.816 | 61,6 | 66,7 | |
| I alt | 433.022 | 289.476 | 66,9 | 66,7 | |
Note 1: Overforbruget skyldes primært en stigning i de økonomiske fripladser.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo august 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 499.182 | 346.847 | 69,5 | 66,7 | 1 |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 23.285 | 15.226 | 65,4 | 66,7 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 71.386 | 45.702 | 64,0 | 65,1 | |
| Børnespecialundervisning | 168.703 | 110.708 | 65,6 | 66,7 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 65.530 | 65.661 | 100,2 | 100,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 17.129 | 17.102 | 99,8 | 100,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.959 | 6.770 | 61,8 | 66,7 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.617 | 8.749 | 69,3 | 66,7 | 2 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 16.127 | 11.568 | 71,7 | 66,7 | 3 |
| Produktionsskoler m.v. | 629 | 524 | 83,3 | 95,0 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.645 | 12.656 | 53,5 | 66,7 | |
| I alt | 909.192 | 641.513 | 70,6 | 69,6 | |
Note 1: Overforbruget skyldes dels et overforbrug på de enkelte skoler og dels et merforbrug på fælles konti. Forvaltningen er i dialog med skolerne.
Note 2: Der er tale om et mindre overforbrug på CSV. Forvaltningen er i dialog med CSV.
Note 3: Overforbruget skyldes, at køb af uddannelser i andre kommuner er højere end forventet.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo august 2015 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelses- politik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 3.272 | 6.091 | 186,2 | 66,7 | 1 |
| I alt | 3.272 | 6.091 | 186,2 | 66,7 | |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes tilgodehavende statsrefusion. Budgetopfølgning i excel-regneark viser, at budgettet overholdes.
Sagsnr.: 14/8062
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Udvalget godkendte Kristina Jørgensens deltagelse i indvielse af ny længe i Engsøens Børnehus den 28/8 2015.
Udvalget godkendte samtlige medlemmers deltagelse i følgende arrangementer:
Indvielse af Kratskolen, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, 18/9 2015 kl. 12.00-13.00
Indvielse af Løvetand den 21/9 2015 kl. 14.00-16.00.
Udvalget godkendte samtlige medlemmers deltagelse i følgende arrangementer:
Indvielse af Kratskolen, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, 18/9 2015 kl. 12.00-13.00
Indvielse af Løvetand den 21/9 2015 kl. 14.00-16.00.
KL’s inspirationsmøde om samarbejde med forældre om børns læring den 22/10 2015 kl. 13.30-16.00.
KL’s politiske møde om reformen den 18/11 2015 kl. 9.00-13.00.
Bilag
Sagsnr.: 14/19645
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Brev fra formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg til udvalgsformanden på skoleområdet
- Ændringsforslag til budget 2016, som Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget at fremsende til den politiske behandling i september 2015
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Trafikal tryghed ved Bramdrup, Brændkjær og Sdr. Vang Skoler
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Status vedr. skolereformen
- Program for læringsledelse
- Orientering om arbejdet med den sammenhængende børnepolitik
- Åbningstider i daginstitutioner og dagpleje
- Orientering om modtageklasser
- Evaluering af brassband-projekt på Munkevængets Skole
- Rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning