Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-09-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/27209
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Karina Lorentzen (F) og Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Kristina Jørgensen (O) har anmodet om en redegørelse om overvægt blandt børn i Kolding Kommune.
Ifølge P4 viser den Nationale Sundhedsprofil, at Kolding Kommunes skolebørn er blandt de mest overvægtige i landet. Således skulle 14% af kommunens børn være overvægtige mod 0,7% i Gentofte.
Overvægt kan være udfordrede i forhold til den enkeltes selvværd, ligesom et langt liv med overvægt kan grundlægges i barndommen og ender med at give helbredsproblemer i voksenlivet. Derfor giver det mening at sætte forebyggende ind.
Kristina Jørgensen (O), Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget samt Karina Lorentzen (F) Formand for Social- og Sundhedsudvalget foreslår derfor:
- at det undersøges, hvorfor Kolding Kommune ligger så højt placeret og om der er særlige målgrupper, udvalget skal være opmærksom på, samt at der eventuelt kommer konkrete bud på løsninger for at imødegå overvægt,
- at det undersøges, om projekt Ligevægt kan udbredes til folkeskoleelever, således at der bliver et lignende tilbud til dem.
Tilføjelse til resumé
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 24. oktober 2018 at pålægge forvaltningen at undersøge, hvilken fremtidig indsats der vil være den rette for projektet ”Børn med overvægt”. Forvaltningen har siden været i gang med at afsøge, om tilgangen i Ligevægt kan foldes ud, dvs. ingen vejning, ingen forbudte madvarer, mere psykolog og større fokus på trivsel og bevægelse sammen med andre i forhold til børn. Årsagen til at dette undersøges separat for børn er, at børn er en anden målgruppe end voksne.
Forvaltningen gør opmærksom på at procenttallet for overvægtige børn i Kolding Kommune ikke er korrekt.
På mødet vil hovedtemaerne fra indsigterne blive præsenteret af projektleder Ditte Priebe Jønsson og leder af Sundhedsplejen Annette Balsgaard.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Nyt forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-10-2018
Social- og Sundhedsudvalget besluttede at pålægge forvaltningen at undersøge, hvilken fremtidig indsats der vil være den rette for projektet børn med overvægt.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-11-2018
Godkendt.
Pernille Øhlenschlæger Pedersen
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at udvalget anerkender det store arbejde med indsigterne, og ser frem til at blive præsenteret for forslagene til nye løsninger i december 2019.
Sagsfremstilling
P4 refererer i radioen den 9. juli 2018 til en artikel i Jyske Vestkysten, hvori det fremgår, at Kolding Kommunes skolebørn er blandt de mest overvægtige i landet. Således skulle 14% af kommunens børn være overvægtige mod 0,7% i Gentofte.
Senior- og Socialforvaltningen har siden undersøgt tallene fra artiklen i Jyske Vestkysten. Med hensyn til overvægtige børn i Kolding, så henvises der til børn fra årgang 2004, det vil sige børn på 14 år, og der refereres til den Nationale Sundhedsprofil som kilde. Det er forvaltningens opfattelse, at det må være en forkert henvisning i artiklen, eftersom den Nationale Sundhedsprofil ikke indeholder data fra borgere under 16 år. Forvaltningen vurderer, at data må være fra den Nationale Børnedatabase fra Sundhedsstyrelsen, hvor det også er muligt at genfinde tallet 14% svært overvægtige børn fra 2004 i Kolding Kommune.
Tallet er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke validt – og giver ikke er retvisende billede af antallet af svært overvægtige børn i Kolding Kommune, grundet indberetningsudfordringer på det tidspunkt.
Sammenlignes med procentsatsen af overvægtige børn på 13 år (årgang 2005) og på 15 år (årgang 2003), så er de henholdsvis på 3,2% og 1,6 %.
Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, at netop årgang 2004 bør skille sig så markant ud. Tallene, som der henvises til, er fra den Nationale Børnedatabase under Sundhedsstyrelsen, og der har frem til 2012 været store udfordringer med data herfra. Senior- og Socialforvaltningens opfattelse er således, at børn i Kolding Kommunen ikke skiller sig ud fra landsgennemsnittet.
Senior- og Socialforvaltningen har ikke et klart billede af, om der er særlige grupper af børn, der er særligt overvægtige i Kolding Kommune, men ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning til skolesundhedstjenesten om opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen” fra 2014 beskrives, at børn og unge udgør en særlig målgruppe i forebyggelsen af overvægt. Dels grundlægges livsstil tidligt, dels øger overvægt i barndommen og især i teenageårene risikoen for at blive overvægtig som voksen. 70% af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Børn med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens mad- og motionsvaner. Således bidrager forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge, ifølge Sundhedsstyrelsen, til at forebygge overvægt hos voksne.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kan fysiske komplikationer opstå allerede i barndommen hos børn og unge med svær overvægt.
I vejledningen peges også på, at overvægt, og især svær overvægt, hos børn og unge har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, f.eks. i form af mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Mange overvægtige børn og unge har det svært psykisk og socialt. Nogle trækker sig fra det sociale samvær pga. deres overvægt, mens andre måske er udsatte for drilleri og mobning, hvilket gør, at de isolerer sig og derved bliver ensomme.
Sundhedsstyrelsens billede af hvilke grupper af børn, der har størst sandsynlighed for at udvikle overvægt, underbygges af en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet (bragt i Information 2014, men opdateret i 2018). Undersøgelsen viser, at der er forskel på forekomsten af overvægt hos piger og drenge – drenge har en stigende tendens til at udvikle overvægt, men tendensen blandt pigernes var faldende.
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem overvægt og socialklasse. Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn af forældre med kort uddannelse (grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse) var således 74% højere, og forekomsten af decideret fedme var 112% højere sammenlignet med børn af forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viste, at det især er børn og unge fra lavindkomstfamilier, der udvikler overvægt og fedme. Svær overvægt forekommer i højere grad i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og en lav indkomst.
Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at afsøge, om tilgangen i Ligevægt kan foldes ud, dvs. ingen vejning, ingen forbudte madvarer, mere psykologi, mere fokus på trivsel og bevægelse sammen med andre i forhold til børn, med de forbehold at børn er en anden målgruppe end voksne.
Senior- og Socialforvaltningen er i gang med at undersøge, hvilke forskelle der er i de nuværende tilbud til børn med overvægt i kommunen, samt hvilke forskelle og ligheder der er mellem disse tilbud og Ligevægt.
Udviklingskonsulent og Projektleder for implementeringen af Ligevægt-indsatsen Ditte Priebe Jønsson giver en status herfor på mødet.
Tilføjelse til sagsfremstilling
På baggrund af erfaringer fra projekt ”Ligevægt for voksne” er Socialforvaltningen nysgerrig på, om der også er brug for justeringer i den tilgang og de metoder, der anvendes til børn, som kæmper med mad, krop og vægt.
Undersøgelsen sker som en designproces, hvor projektgruppen på nuværende tidpunkt har indsamlet indsigter fra skolebørn - herunder børn, som benytter kommunens tilbud om vægttab eller som tidligere har benyttet det. Derudover har der været interviews med forældre, lærere og medarbejdere fra Vægtstopperne. Indsigterne fra interviewene fremlægges på mødet.
Forvaltningen forventer at kunne præsentere Social- og Sundhedsudvalget for forslag til nye løsninger i december 2019.
Sagsnr.: 19/6832
Resumé
Ultimo august 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabsresultatet for 2019 forventes at afvige fra det korrigerede budget på 271.376.000 kr. med 35,9 mio. kr. De økonomiske udfordringer kan hovedsagelig henføres til:
- Akkumuleret overførsel fra tidligere år
- Periodisering af udgifter mellem 2018 og 2019
- Særlige psykiatriske pladser i Regionen
- Udgiftspres på psykiatriområdet til køb af døgnforanstaltninger
- Øgede udgifter til borgere på krisecentre og forsorgshjem
- Opstartsudgifter i forbindelse med flytning til Låsbyhøj
Socialpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at budgetopfølgningen pr. ultimo august 2019 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Budgetopfølgningen pr. ultimo august 2019 blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Ultimo august 2019 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:
Socialpolitik, serviceudgifter:
- Regnskabsresultatet for 2019 forventes at afvige fra det korrigerede budget på 271.376.000 kr. med 35,9 mio. kr. De økonomiske udfordringer kan hovedsagelig henføres til:
- Akkumuleret overførsel fra tidligere år
- Periodisering af udgifter mellem 2018 og 2019
- Særlige psykiatriske pladser i Regionen
- Udgiftspres på psykiatriområdet til køb af døgnforanstaltninger
- Øgede udgifter til borgere på krisecentre og forsorgshjem
- Opstartsudgifter i forbindelse med flytning til Låsbyhøj
Socialpolitik, overførsler:
- Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8.586.000 kr.
- Der forventes ingen overførsel til 2020.
Bilag
Sagsnr.: 19/24837
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. august 2019.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang incl. forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 113.047.000 kr. i 2019 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet. Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under sundhedspolitik forventes et samlet mindreforbrug på ca. 424.000 kr. i 2019, hvoraf der forventes overført 186.000 kr. vedr. tandpleje for udsatte.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede direktør for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at budgetopfølgningen pr. ultimo august 2019 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Budgetopfølgningen pr. ultimo august 2019 blev taget til efterretning med den tilføjelse, at udvalget inden udgangen af 2019 får en status på samarbejdet og overgangene mellem Regionen og Sundheds- og det Specialiserede område, som tager udgangspunkt i Sundhedsaftalen.
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. august 2019.
Det korrigerede driftsbudget incl. forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 113.047.000 kr. i 2019 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger under sundhedspolitik forventes et samlet mindreforbrug på ca. 424.000 kr. i 2019. Heri indgår et forventet mindreforbrug på tandpleje for udsatte på 186.000 kr., som foreslås overført til 2020.
Virkninger af eventuelle kommende negative reguleringer af pris- og lønskøn vedrørende 2019, der udmøntes på Sundhedspolitik som følge af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, er p.t. ikke kendte, og indgår derfor ikke i regnskabsvurderingen.
De forventede afvigelser fra det korrigerede budget er specificeret tabel 1, nedenfor.
Tandplejen forventer et mindreforbrug på ca. 378.000 kr. i 2019 vedr. almindelig drift, samt et mindreforbrug på tandpleje for udsatte på ca. 186.000 kr.
Træningsområdet rummer blandt andet betalinger vedrørende specialiseret genoptræning på sygehusene. På grund af problemer med det nye landspatientregister modtager kommunen ikke afregningsdata fra eSundhed, og der er derfor ikke afregnet for disse udgifter siden januar 2019. KL er involveret i sagen, da de manglende afregningsdata omfatter alle kommuner.
Budgettet til specialiseret genoptræning udgør 2.740.000 kr. i 2019. Da både aktivitets- og udgiftsniveauet i 2019 fortsat er ubekendt, forudsættes det, at udgifterne til specialiseret genoptræning kan afholdes inden for budgettet. De manglende afregningsdata udgør en usikkerhedsfaktor i vurderingen af det forventede regnskab på træningsområdet i 2019.
For vederlagsfri fysioterapi vurderes det, at regnskabet vil vise merudgifter på ca. 362.000 kr. i 2019. Der er meget begrænsede muligheder for at påvirke udgiften, da ydelsen er lægehenvist. Lægens vurdering sker på baggrund af en diagnoseliste, som definerer, at patienter med svært fysisk handicap har adgang til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi.
Døgnrehabiliteringen forventer et merforbrug på ca. 264.000 kr., som følge af ekstra personale- og vikarudgifter til særligt plejekrævende borgere i 1. halvår af 2019.
Fællesudgifter omfatter blandt andet udgifter til drift af sundhedscenteret og afregning vedrørende ’hospice’ og ’plejetakst for færdigbehandlede patienter’. Disse to områder er også omfattet af manglende afregningsdata fra eSundhed og regnskabsvurderingen baserer sig derfor på et forventet udgiftsniveau på 2.340.000 kr., svarende til udgifterne i 2018. Vurderingen er på grund af de manglende afregningsdata behæftet med en vis usikkerhed.
Sundhedsfremme og Forebyggelse forventer et mindreforbrug på ca. 120.000 kr.
Tabel 1. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2019. (Kr., P/L 2019).
Politikområde
|
Korrigeret budget |
Forventet regnskab 2019 |
Afvigelse |
Sundhedspolitik med overførselsadgang, i alt | 113.047.000 | 112.623.430 | -423.570 |
Tandpleje, drift | 32.005.602 | 31.627.235 | -378.367 |
Tandpleje for udsatte | 292.000 | 105.862 | -186.138 |
Træning | 30.113.995 | 29.867.085 | -246.870 |
Vederlagsfri fysioterapi | 15.118.223 | 15.550.000 | 361.777 |
Døgnrehabilitering | 14.233.191 | 14.496.814 | 263.623 |
Fællesudgifter på sundhedsområdet | 12.667.830 | 12.549.747 | 118.083 |
Sundhedsfremme og forebyggelse | 8.546.199 | 8.426.688 | -119.551 |
Sagsnr.: 18/35340
Resumé
Der er udarbejdet 10 ændringsforslag for Socialpolitik.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at ændringsforslagene medtages i det samlede katalog over ændringsforslag til budgetlægningen for 2020-2023.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at ændringsforslagene medtages i det samlede katalog over ændringsforslag til budgetlægningen for 2020-2023 med den tilføjelse, at udvalget ønsker at fremsende en skrivelse, hvor Social- og Indenrigsministeren gøres opmærksom på at det er uhensigtsmæssigt, at Kolding Kommune pålægges udgifter til de særlige pladser i Psykiatrien i Region Syddanmark, som Kolding Kommune ikke benytter.
Sagsfremstilling
De stående udvalg har mulighed for at fremsende ændringsforslag til budget 2020. Alle ændringsforslag indgår i et katalog.
Ændringsforslag Social- og Sundhedsudvalget (beløb i hele 1.000 kr.)
Forslags-nr. | Titel |
| 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
SOC-S-01 | Tuba, Kolding | Drift | 150 | 150 | 150 | 150 |
SOC-S-02 | Finansiering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården | Drift | 850 | 850 | 850 | 850 |
SOC-S-03 | Værestedet Space | Drift | 1.200 | 1.200 | 1.200 | 1.200 |
SOC-S-04 | Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen | Drift | 200 |
|
|
|
SOC-S-05 | Dimensioneringsaftale | Drift | 2.900 | 4.500 | 4.500 | 4.500 |
SOC-S-06 | Særlige pladser Psykiatrien, Region Syddanmark | Drift | 3.000 | 3.000 | 3.000 | 3.000 |
SOC-S-07 | Skole- og dagtilbudssocialrådgivere | Drift | 900 | 2.250 | 2.250 | 2.250 |
SOC-S-08 | Indkøb af modulet Shareplan til bosted | Drift | 170 |
|
|
|
SOC-S-09 | Virtual Reality (VR) på Socialområdet | Drift | 500 | 500 | 500 | 500 |
SOC-S-10 | Hyttebyen | Drift | 690 | 670 | 700 | 700 |
SOC-S-01 Tuba, Kolding
En forhøjelse af den nuværende ramme på 323.000 kr til 473.000 kr. årligt vil give mulighed for at tilbyde yderligere 10 unge behandling og det forventes at udvidelsen vil betyde, at ventetiden på behandling fremover bliver 3-6 måneder.
SOC-S-02 Finansiering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården
Følgende finansiering af Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården indgår i ændringsforslaget:
- Borgere med en dobbeltbelastning
- Styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården
- Styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien
SOC-S-03 Værestedet Space
Videreførelse af tilbuddet for Værestedet Space.
SOC-S-04 Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen
Det foreslås, at der i 2020 udarbejdes en fysisk udviklingsplan for hele Senior-, Sundheds- og Socialområdet.
SOC-S-05 Dimensioneringsaftale
Dimensioneringsaftale på sosu-området mellem Regeringen og KL.
SOC-S-06 Særlige pladser Psykiatrien, Region Syddanmark
Kolding Kommunes udgift til de særlige pladser i Psykiatrien.
SOC-S-07 Skole- og dagtilbudssocialrådgivere
Ændringsforslaget omhandler 2 skoledagtilbudsrådgivere i 2020 og yderligere 3 fra 2021.
SOC-S-08 Indkøb af modulet Shareplan til bosted
Ny løsning til planlægning af arbejdsgange på Bo- og Støttetilbuddene.
SOC-S-09 Virtual Reality (VR) på Socialområdet
Ressourcer til fuldt udbytte af VR-teknologien.
SOC-S-10 Hyttebyen
Renovering af boligerne i Hyttebyen.
Bilag
- SOC-S-01 Ændringsforslag 2020 TUBA.docx
- SOC-S-02 Ændringsforslag - Finansiering til Psykiatrirådgivningen og forsorgshjemmet Overmarksgården.docx
- SOC-S-03 Ændringsforslag - Værestedet Space.docx
- SOC-S-04 Fysisk udviklingsplan for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen
- SOC-S-05 Dimensioneringsaftale.docx
- SOC-S-06 Særlige pladser Psykiatrien.docx
- SOC-S-07 Skoledagtilbudsrådgivere.docx
- SOC-S-08 Udvidelsesforslag Shareplan til Sensum Bosted - Socialpolitik
- SOC-S-09 Virtual Reality (VR) på Socialområdet
- SOC-S-10 Hyttebyen
Sagsnr.: 18/28422
Resumé
I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at status og udkast til ny model for afrapportering drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte den nye model for løbende afrapportering.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af
serviceudgifter under Selvværd- og Sammenhæng.
Udkast til ny model for afrapportering er vedlagt som bilag til drøftelse på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 18/267
Resumé
Analysen af det specialiserede socialområde peger på en række økonomiske og kvalitative potentialer. Der er udarbejdet et udkast til en plan for, hvordan disse potentialer realiseres, som fremlægges her til godkendelse.
Tilføjelse til resumé
Analyse og udkast til handleplan har været fremsendt til orientering i samtlige MED-udvalg og til høring i Forvaltningsudvalg i socialforvaltningen. Referat og bilag fra mødet i Forvaltningsudvalget er vedlagt som bilag. Planen har også været i høring i Udsatteråd og Handicapråd. Disse høringssvar findes i dagsordenspunktet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at plan for realisering af analysens potentialer godkendes.
Nyt forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at plan for realisering af analysens potentialer godkendes,
at ledere og medarbejdere aktivt inddrages i udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng
version 1.2 og arbejdet med planen for realisering af analysens potentialer,
at der sker en løbende kommunikation til medarbejdere og ledere i udarbejdelsen af
Selvværd og Sammenhæng version 1.2.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-08-2019
Udkast til plan for realisering af analysens potentialer blev drøftet med den tilføjelse, at Social- og Sundhedsudvalget får en løbende afrapportering og at udkastet sendes til høring.
Beslutning Handicaprådet den 12-09-2019
Handicaprådets høringssvar er følgende:
Handicaprådet udtrykker tilfredshed med Implements analyse, dog med den bemærkning, at
der står meget lidt om fagligheden og der mangler præcisering af de 40,2 mio. kr./31,5 mio. kr.
Handicaprådet ser frem til at blive inddraget i den videre proces.
Martin Sejersgaard-Jacobsen
Benny Dall
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte:
- Planen for realiseringen af analysens potentialer
- At ledere og medarbejdere aktivt inddrages i udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng version 1.2 og arbejdet med planen for realisering af analysens potentialer
- At der sker en løbende kommunikation til medarbejdere og ledere i udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng version 1.2
Udvalget anerkender de tilbagemeldinger, der er kommet fra medarbejderne i høringssvarene, og ønsker på den baggrund en opfølgning på de indsigter, der er kommet i høringssvarene på næste udvalgsmøde.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Det specialiserede socialområde i Kolding Kommune har i foråret 2019 fået foretaget en ekstern analyse, gennemført at Implement Consulting Group, der har peget på forskellige løsningspotentialer til at sikre et robust økonomisk fundament for det fremtidige arbejde inden for det specialiserede socialområde, så området også i fremtiden kan omsætte forvaltningens strategi Selvværd og Sammenhæng og dermed bedre økonomien og overholde de økonomiske rammer.
Analysen peger på, at der er et potentiale i at styrke oversættelsen af Selvværd og Sammenhæng. Derfor igangsættes udarbejdelsen af Selvværd og Sammenhæng 1.2 igennem en designproces og med inddragelse af relevante interessenter.
Derudover følger planen disse spor:
- Aktuelle potentialer, som forvaltningen arbejder med
- Væsentligste løsningsforslag
- Mulige tiltag til yderligere effektivisering
- Mulige tiltag for kvalitative forbedringer og potentialer
- Supplerende potentialer afledt af analysen
I planen og planens bilag uddybes planlagte tiltag under de valgte spor.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Analyse og udkast til handleplan har været fremsendt til orientering i samtlige MED-udvalg og til høring i Forvaltningsudvalget i Socialforvaltningen. Referat og bilag fra Forvaltningsudvalg er vedhæftet som bilag. Høringssvarene findes dels i referatet, dels i de vedhæftede bilag.
Planen har også været i høring i Udsatteråd og Handicapråd. Høringssvar fra Handicaprådet kan ses ovenfor, mens høringssvaret fra Udsatterådet ses herunder:
”Udsatterådet har på sit møde den 10 september behandlet høringen og har ingen kommentarer”.
Bilag
- Vilærervedathandlebilag.docx
- Udkast Plan ekstern analyse.docx
- Takstsammenligning 2019.docx
- Case manager.docx
- Principper for tildeling af støtte og botilbud 18.09.2019.docx
- Høringssvar i referat ekstraordinært MED-møde Bo- og Støttetilbud for handicappede 270819.pdf
- Referat fra møde i Socialforvaltningens forvaltningsudvalg 6. september 2019.pdf
- Høringssvar for handicap- og psykiatrirådgivningen.pdf
- Høringssvar for alkoholbehandlingen.pdf
Sagsnr.: 19/23045
Resumé
Der er udarbejdet forslag til principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud.
Sagen sendes efterfølgende til høring i Handicaprådet og Udsatterådet.
Tilføjelse til resumé
Principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud har været fremsendt til orientering i samtlige MED-udvalg og til høring i Forvaltningsudvalg i Socialforvaltningen. Referat og bilag fra mødet i Forvaltningsudvalget er vedlagt som bilag. Planen har også været i høring i Udsatteråd og Handicapråd. Disse høringssvar findes i dagsordenspunktet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Direktøren foreslår,
at principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud godkendes.
Nyt forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud, på baggrund af de indkomne høringssvar, godkendes med redaktionelle ændringer.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-08-2019
Udvalget besluttede at sende principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud i høring.
Beslutning Handicaprådet den 12-09-2019
Handicaprådets høringssvar er følgende:
Handicaprådet finder det positivt, at der fokuseres på borgerens nuværende funktionsevne og hvordan støtten kan have en rehabiliterende effekt over en tidsbestemt periode, så borgeren opnår et nyt funktionsniveau. Handicaprådet forudsætter, at der ikke er borgere, der lades i stikken.
Handicaprådet udtrykker tilfredshed med, at der er tidlig forebyggende indsats.
Martin Sejersgaard-Jacobsen
Benny Dall
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget godkendte, på baggrund af de indkomne høringssvar, principperne for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud med redaktionelle ændringer.
Sagsfremstilling
De generelle principper, gælder som udgangspunkt for tildeling af støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud. Tildelingen af indsatsen skal altid bero på en konkret, individuel vurdering og udredning af borgerens behov i samarbejde med borgeren. Principperne er vejledende.
Strategien Selvværd og Sammenhæng har som formål, at alle indsatser netop fremmer selvværd og sammenhæng. Indsigterne fra designprocessen i 2017 viste, at borgerne uanset funktionsnedsættelse, ultimativt ønsker og drømmer om at være selvstændig i eget liv. Målet er derfor, at støtte rejsen mod et så selvstændigt liv som muligt. Grundtanken er, at det altid er den mindst indgribende indsats/støtte, der understøtter borgeren, som tilbydes. Det er sjældent kommunen, der er hele svaret.
Når Socialforvaltningen modtager en ansøgning om støtte i form af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud, vil en sagsbehandler i samarbejde med borgeren beskrive borgerens ønsker, drømme samt behov med henblik på, at vurdere og afklare om og i hvilket omfang, borgeren er berettiget til at modtage den ansøgte støtte.
For at understøtte dette arbejde foreslås der en ny kategorisering, der fokuserer på borgerens nuværende funktionsevne og hvordan støtten kan have en rehabiliterende effekt over en tidsbestemt periode, så borgeren opnår et nyt funktionsniveau.
Funktionsniveauerne er følgende:
A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)
B = Let problem (en smule, lidt)
C = Moderat problem (middel, noget)
D = Svært problem (omfattende, meget)
E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)
Disse gør sig ikke kun, som tidligere, gældende for støtte i hjemme, men også for botilbud.
Følgende indsatser er således omfattet af principperne:
- Tidlig indsats
- Socialpædagogisk støtte (§85)
- Socialpædagogisk støtte i bofællesskab (§85)
- Midlertidigt botilbud (§107)
- Socialpædagogisk støtte i forbindelse med botilbud efter almenboliglovens §105 (§SL §85)
- Længerevarende botilbud (SL §108)
Formålet med alle indsatser er, at borgeren oplever selvværd og sammenhæng.
Principperne sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet inden de igen behandles og godkendes endeligt i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Principper for tildeling af tidlig forebyggende støtte, socialpædagogisk støtte eller botilbud har været fremsendt til orientering i samtlige MED-udvalg og til høring i Forvaltningsudvalget i Socialforvaltningen. Referat og bilag fra Forvaltningsudvalg er vedhæftet som bilag. Høringssvarene findes dels i referatet, dels i de vedhæftede bilag.
Planen har også været i høring i Udsatteråd og Handicapråd. Høringssvar fra Handicaprådet kan ses ovenfor, mens høringssvaret fra Udsatterådet ses herunder:
”Udsatterådet har på sit møde den 10 september behandlet høringen og har ingen kommentarer”.
Bilag
- Principper for tildeling af støtte og botilbud
- Høringssvar for handicap- og psykiatrirådgivningen.pdf
- Høringssvar for alkoholbehandlingen.pdf
- Referat fra møde i Socialforvaltningens forvaltningsudvalg 6. september 2019.pdf
- Referat ekstraordinært MED-møde Bo- og Støttetilbud for handicappede 270819.pdf
Sagsnr.: 19/3274
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmødet 23. januar 2019 drøftet arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og har derfor bedt forvaltningen om løbende at få en status på arbejdet med arbejdsmiljøet i Afsnit for børn.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Status på Familierådgivningen september 2019 blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på udvalgsmødet 23. januar 2019 arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, og ønsker derfor at følge indsatsen for et godt arbejdsmiljø i Familierådgivningens Afsnit for børn.
Familierådgivningen er Kolding Kommunes rådgivnings- og støttetilbud til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp. Familierådgivningen er delt op i to afsnit; Afsnit for børn og Afsnit for unge. Denne sag omhandler de medarbejdere, der arbejder med undersøgelser, iværksættelse af indsatser og opfølgninger i Afsnit for børn.
Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om at lave status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet. I denne udvalgssag gives status for den senest afsluttede måned, august. Status er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 18/20241
Resumé
Der er udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik for Kolding Kommune.
Politikken omfatter alle børn og unge mellem 0-18 år på både almenområdet og specialområdet.
Politikken fremlægges til første politiske behandling inden det foreslås, at den sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget den 11/9 2019, Social- og Sundhedsudvalget 18/9-2019, høring i Handicaprådet og Udsatterådet den 20/9-2019, Børne- og Uddannelsesudvalget den 9/10-2019, Social- og Sundhedsudvalget den 23/10-2019 og Byrådet den 29/10-2019.
Forslag
Børne-, uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren og den konstituerede socialdirektør foreslår,
at udkast til den sammenhængende børne- og ungepolitik drøftes,
at udkast til den sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Social- og Sundhedsudvalget drøftede den sammenhængende børne- og ungepolitik og besluttede at udkastet tillige sendes til høring i Ungerådet.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet en ny sammenhængende børne- og ungepolitik for Kolding Kommune. Politikken omfatter alle børn og unge mellem 0-18-år på både almenområdet og specialområdet.
Arbejdet blev igangsat på baggrund af ”Grundlag for Byrådets arbejde 2018-2021”, hvor det står skrevet, at der skal udarbejdes en sammenhængende børne- og ungepolitik.
Det fremgår også af Servicelovens §19, stk. 2, at kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle- og det forebyggende arbejde, samt den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.
Den sammenhængende børne- og ungepolitik sætter en fælles retning for, hvordan vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune.
Børne- og ungepolitikken bygger på den grundlæggende tanke, at vi kun kan lykkes, hvis vi løfter opgaven sammen og sætter fællesskaber og frivillighed i spil. Politikken beskriver også, hvordan vi vil arbejde for at finde en god balance mellem ro og tid til leg, samtidig med, at vi klæder børn og unge på til at kunne mestre voksenlivet, og det at være borgere i et demokratisk samfund.
Den sammenhængende børne- og ungepolitik er bygget op omkring fire hovedværdier:
- Tryghed og trivsel
- Børn skal være børn
- Plads til forskellighed
- Dannelse.
Hovedværdierne og de udsagn, der står i politikken, er blevet til på baggrund af en længere proces, hvor både indsigter fra borgere og politikere er blevet bragt på banen.
Medlemmer fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget blev i februar 2019 inviteret til to fokusgruppeinterview. Politikerne havde her mulighed for at uddybe deres tanker, idéer og visioner for, hvad der skal kendetegne ”det gode børne- og ungeliv i Kolding Kommune” i årene fremover. Derudover blev eksisterende og nye værdier i den kommende sammenhængende børnepolitik 0-18 år drøftet.
På baggrund af fokusgruppeinterviewene blev der lavet en opsamling, som samlede de mange indsigter til en række hovedværdier og udsagn.
Disse hovedværdier og udsagn var udgangspunktet i den workshop, som politikerne blev inviteret til måneden efter. Resultatet af workshoppen blev de fire hovedværdier, som i dag udgør strukturen i den nye politik.
Der har tidligere været gennemført designprocesser, hvor der gennem samtaler og interviews er indsamlet en stor mængde indsigter fra borgere i Kolding Kommune. Det drejer sig f.eks. om Fremtidens Skole og Selvværd og Sammenhæng. Disse indsigter, særligt fra unge og familier, er blevet brugt i udarbejdelsen i politikken.
Kolding Kommunes Ungeråd har også været inddraget i processen. Dels gennem en workshop afholdt i foråret 2019, hvor de unge kom med input til indholdet i politikken, dels gennem en høring, der allerede er gennemført. Ungerådet havde en række mindre ændringsforslag, som er indarbejdet i politikken. Ungerådet svarede også, at de oprindelige begreber ”børnepolitik” og ”børneliv” er svære at identificere sig med som ung. Derfor er dette lavet om til ”børne- og ungepolitik” og ”børne- og ungeliv” i politikken.
Efter den første politiske behandling forslås det, at den sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring i Handicaprådet og Udsatterådet. Herefter finder den endelige politiske behandling og godkendelse sted.
Bilag
Sagsnr.: 19/9597
Resumé
Gennemgang og drøftelse af omgørelsesprocenter på Socialområdet på baggrund af Børne- og Socialministeriets offentliggjorte ”Danmarkskort”.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Byrådet
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at Danmarkskortet drøftes og indstilles til godkendelse.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Danmarkskortet blev drøftet og indstilles til godkendelse.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 18-09-2019
Udvalget drøftede Danmarkskortet- klagesager på det sociale område, som indstilles til godkendelse.
Tanya Buchreitz Løwenstein
Sagsfremstilling
Børne- og Socialministeren offentliggør hvert år for hele landet en oversigt over sidste års omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
Oversigten kaldes Danmarkskortet og skal behandles og drøftes i Byrådet senest ved det efterfølgende års udgang. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge loven ikke delegeres til stående udvalg.
Formålet med Danmarkskortet er, jf. lovforarbejderne ”samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”
I Kolding Kommune har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg med ansvar for Socialområdet har fået forelagt en oversigt med antallet af klagesager og oplysning om omgørelsesprocenter m.v. til drøftelse.
Der vil altid være et vist antal sager, som bliver ændret af Ankestyrelsen, da den sociale lovgivning indeholder gråzoner, hvor retsgrundlaget er uklart, eksempelvis på grund af ny eller ændret lovgivning, offentliggørelse af ny praksis på området eller hvis der har manglet praksis på området. Når disse tvivlstilfælde bliver forelagt Ankestyrelsen, vil der ind i mellem være sager, hvor Kolding Kommunes afgørelser bliver ændret. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne således, at det er muligt hurtigt at reagere på antallet af ændrede og hjemviste sager og iværksætte særlige indsatser i afdelinger med høje omgørelsesprocenter.
Overordnet kan oplyses, at Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet, ifølge Danmarkskortet, udgør 45 %, heraf er 17 % ændringer og 28 % hjemvisninger.
En del af forklaringen på den høje omgørelsesprocent er, at Kolding Kommune i 2018 ligesom i 2017 havde en høj omgørelsesprocent på 58 % på børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der henvises til de uddybende bemærkninger under afdelingen.
Afgørelserne er nedenfor opgjort for afdelingerne:
1. Børnehandicaprådgivningen
2. Familierådgivningen
3. Psykiatrirådgivningen
4. Hjælpemiddelafdelingen
5. Voksenhandicaprådgivningen
Punkterne 1 – 3 hører under Social- og Sundhedsudvalget. mens punkterne 4 og 5 hører under Socialøkonomi, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Ad 1)
Børnehandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn med handicap. Det kan være retten til merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning m.v.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2017 og 2018:
| Antal 2017 | Andel 2017 | Antal 2018 | Andel 2018 |
Kommunes afgørelse stadfæstet |
22 |
29,3 % |
25 |
41,7 % |
Sagen hjemvist | 33 | 44,0 % | 20 | 33,3 % |
Kommunens afgørelse ændret af Ankestyrelsen |
16 |
21,3 % |
15 |
25 % |
Sagen afvist af Ankestyrelsen |
4 |
5,3 % |
0 |
0 % |
I alt | 75 | 100% | 60 | 100 % |
På baggrund af et højt antal klagesager og omgjorte sager i 2017 blev der iværksat en særlig indsats i Børnehandicap.
Indsatserne blev iværksat foråret 2018 og bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelse i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Alle sager er siden foråret 2018 blevet gennemgået og analyseret af en fagkonsulent og efter behov med sparring fra Retssikkerhedsafdelingen i forvaltningen, med henblik på at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen og kompetencerne på området.
Effekten af indsatsen er endnu ikke slået igennem i statistikken for børnehandicapafdelingen i 2018, idet Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i klagesagerne er høj, og sagerne afgjort i 2018 vedrører derfor alle afgørelser, der er truffet før kompetenceløftet og fokusarbejdet i afdelingen i foråret. Ankestyrelsen har således endnu ikke nedbragt sin sagsbehandlingstid til højst 6 måneder, som Ankestyrelsen ellers havde forventet.
Som beskrevet er alle afgørelser, som indgår i Ankestyrelsens statistik for 2018, fra før indsatsen i afdelingen. Det forventes, at indsatsen vil slå klart igennem i statistikken for 2019. Det kan allerede nu konstateres, at indsatsen i børnehandicapafdelingen har medført en langt bedre sagsbehandling. Der er således en markant reduktion i klagesager, som indbringes for Ankestyrelsen. Ved udgangen af august måned 2019 har Ankestyrelsen truffet 9 afgørelser, og der er i øjeblikket 15 sager til behandling i Ankestyrelsen på området.
Ad 2)
I Familierådgivningen træffes afgørelser vedrørende: Fastsættelse af egenbetaling i forbindelse med at børn og unge er anbragt uden for hjemmet, samværsafgørelser vedrørende børn anbragt uden for hjemmet, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse, efterværn til unge, aflastningsordninger eller andre lignende foranstaltninger og forebyggende foranstaltninger som f.eks. betaling af kontingent til fritidsinteresser samt kost- og efterskoleophold.
Familierådgivningen behandler også sager vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen og til retten. Kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager er efter lovgivningen tillagt Børn- og Ungeudvalget. Da Børn og Unge-udvalget er tillagt en selvstændig kompetence, indgår disse sager ikke af denne oversigt, men registreres særskilt i Familierådgivningen.
Afgjorte klagesager på Familieområdet fordelte sig således i 2017 og 2018:
| Antal 2017 | Andel 2017 | Antal 2018 | Andel 2018 |
Kommunes afgørelse stadfæstet i Ankestyrelsen |
16 |
61,5 % |
13 |
50,0 % |
Sagen hjemvist | 4 | 15,3 % | 8 | 30,8 % |
Kommunens afgørelse ændret af Ankestyrelsen |
6 |
23,0 % |
3 |
11,5 % |
Sagen afvist af Ankestyrelsen | 0 | 0% | 2 | 7,7 % |
I alt | 26 | 100% | 26 | 100 % |
Afgørelser omkring forældres samvær med deres anbragte børn udgør i alt 17 af Ankestyrelsen afgørelser. 4 af afgørelserne omhandler forældrebetaling i forbindelse med børns anbringelse uden for hjemmet. Stigningen i hjemviste sager omhandler dette lovområde.
De resterende afgørelser handler om iværksættelse af børnefaglig undersøgelse og iværksatte foranstaltninger.
Da der er forholdsvis få afgørelser i afdelingen medfører mindre ændringer i antallet af f.eks. hjemviste sager en relativt stor ændring i procentandelen. Samlet set er antallet af klager ikke steget i afdelingen.
Forvaltningen har iværksat ekstra juridisk intern bistand og en tættere ledelsesmæssig opfølgning på afgørelserne, således at der kan opnås en større sikkerhed i sagsbehandlingen af området. Indsatsen svarer til indsatsen, der blev iværksat i børnehandicapafdelingen i foråret 2018.
Ad 3)
Psykiatrirådgivningen træffer eksempelvis afgørelser vedrørende socialpædagogisk støtte og ophold i botilbud.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2017 og 2018:
| Andel 2017 | Antal 2017 | Antal 2018 | Andel 2018 |
Kommunens afgørelse stadfæstet i Ankestyrelsen |
1 |
100 % |
1 |
100 % |
Sagen hjemvist | 0 | 0% | 0 | 0% |
Kommunens afgørelse ophæves/ændres af Ankestyrelsen |
0 |
0% |
0 |
0% |
Sagen afvist af Ankestyrelsen |
0 |
0% |
0 |
0% |
Sagen tilbagetrukket af borger/annulleret |
0 |
0% |
0 |
0 % |
I alt | 1 | 100% | 1 | 100% |
Ad 4)
Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og handicapbiler mv. på servicelovens område.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2017 og 2018:
| Antal 2017 | Andel 2017 | Antal 2018 | Andel 2018 |
Kommunens afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen | 63 | 65,5 % | 28 | 50,0 % |
Sagen hjemvist af Ankestyrelsen | 21 | 21,9 % | 14 | 25,0 % |
Kommunens afgørelse ændret af Ankestyrelsen | 0 | 0 % | 6 | 10,7 % |
Annulleret | 5 | 5,2 % | 0 | 0 % |
Sagen afvist af Ankestyrelsen | 5 | 5,2 % | 8 | 14,3 % |
Sagen er sendt til genvurdering/Ankestyrelsen ser bort fra klagefristen | 2 | 2,1 % | 0 | 0 % |
I alt | 96 | 100 % | 56 | 100 % |
Foruden ovenstående har afdelingen ændret 10 afgørelser i forbindelse med genvurdering.
Faldet i antallet af klager skyldes umiddelbart, at afdelingen - i tråd med levereglerne i Selvværd og Sammenhæng - i højere grad er begyndt at ringe til borgerne og forklare afgørelsen, inden afgørelsen sendes til borgeren. Borgerne forstår på den baggrund bedre afgørelserne og kan stille supplerende spørgsmål og klager derfor ikke.
Der er sket en stigning i andelen af ændrede og hjemviste sager. Forklaringen er hovedsageligt, at Ankestyrelsen har ændret sin praksis vedrørende ortopædisk fodindlæg og afdelingen i den forbindelse har fået hjemvist og ændret hhv. 4 og 2 sager. Afdelingen har nu indarbejdet praksisændringen i sine fremadrettede afgørelser. Desuden har Ankestyrelsen konkret været uenig i afdelingens afgrænsning mellem hjælpemidler, forbrugsgoder og sædvanligt indbo. Det har ligeledes medført henholdsvis 3 hjemviste og 2 ændrede sager. Afdelingen har indrettet sin praksis efter Ankestyrelsens afgørelser.
Hjælpemiddelafdelingen søger hele tiden at drage læring af de hjemviste og ændrede sager.
Ad 5)
Voksenhandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til voksne med handicap bl.a. vedrørende bostøtte i eget hjem, botilbud og merudgifter.
Afgjorte klagesager fordelte sig således i 2017 og 2018:
| Antal 2017 | Andel 2017 | Antal 2018 | Andel 2018 |
Kommunens afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen | 18 | 69,2 % | 15 | 83,3 %
|
Sagen hjemvist af Ankestyrelsen | 5 | 19,2 % | 1 | 5,6 % |
Kommunens afgørelse ændret af Ankestyrelsen | 0 | 0 % | 1 | 5,6 % |
Annulleret | 2 | 7 % | 0 | 0 % |
Sagen afvist af Ankestyrelsen | 1 | 3,9 % | 1 | 5,6 % |
I alt | 26 | 100 % | 18 | 100 % |
Der har været et fald i klager og et fald i omgørelsesandelen i 2018, som bl.a. skyldes en stabil medarbejdergruppe og et fokus på forbedrede begrundelser. Afdelingen tager også i høj grad kontakt til borgerne ved afslag med henblik på at forklare borgerne afgørelserne.
Link til danmarkskortet: https://socialministeriet.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-2018/
Bilag
Sagsnr.: 19/19874
Resumé
Kolding Kommune tilbyder på det sundhedsfaglige område en række forskellige ydelser. Hvis borgeren er utilfreds og ønsker at klage over et forløb eller en konkret sundhedsperson, skal dette ske til Styrelsen for Patientklager.
I 2018 har der ikke været indgivet klager over sundhedsområdets afdelinger.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Senior-, Sundhed- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Kolding Kommune tilbyder på det sundhedsfaglige område en række forskellige ydelser. Hvis borgeren er utilfreds og ønsker at klage over et forløb eller en konkret sundhedsperson, skal dette ske til Styrelsen for Patientklager.
Sundhedsområdet har afdelingerne Døgnrehabilitering Kolding, Tandplejen, Sundhed og Træning og Sygeplejen.
I 2018 har der ikke været indgivet klager over sundhedsområdets afdelinger.
Sundhedsområdet arbejder dedikeret efter visionen ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. Der arbejdes kontinuertligt med de fem leveregler, så borgerne bliver mødt i øjenhøjde, og der tages udgangspunkt i borgerens centrum, når der planlægges et behandlingsforløb. Behandlingsforløbene kan også tilpasses løbende, så det hele tiden giver mening for borgeren.
Sagsnr.: 19/21089
Resumé
Orientering om magtanvendelser indberettet på tilbud for børn og unge, som Socialforvaltningen er driftsherre for.
Antallet af magtanvendelser på Tinghøj var 26 i 2018. I 2017 var antallet 23.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
I 2018 er der registreret 26 magtanvendelser på Tinghøj. I 2017 var antallet 23. Årsagen til den lille stigning er, at der i sensommeren 2018 var nogle få børn som havde særlige komplekse udfordringer.
Formålet med reglerne om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelser til et absolut minimum. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Der skal også tages hensyn til andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødig krænkelse af barnet eller den unge.
Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til både den anbringende kommune, Socialforvaltningen som driftsherre og til Socialtilsyn Syd, der fører det driftsorienterede tilsyn med Tinghøj. I indberetningen skal der være en beskrivelse og en begrundelse for nødvendigheden af indgrebet.
Fra 2. halvår af 2018 begyndte Socialtilsyn Syd at sende en kvittering, når de modtager en indberetning om magtanvendelse. Socialtilsyn Syds opgave vedrørende magtanvendelse er at vurdere, om indberetningerne giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser. Socialtilsyn Syd skal føre tilsyn med, om tilbuddenes pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelse så vidt muligt kan undgås, og om tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved dokumentation og opfølgning med henblik på løbende læring og forbedring. De indberetninger om magtanvendelse, som Tinghøj har sendt til Socialtilsyn Syd, har ikke givet anledningen til bemærkninger.
På Tinghøj bliver magtanvendelser drøftet i personalegruppen med henblik på at forebygge nye magtanvendelser. Personalegruppen modtager kontinuerligt fagpersonlig supervision med henblik på at forebygge magtanvendelser. Ved gentagne magtanvendelser, hvor det ikke via den pædagogiske indsats lykkes at undgå eller reducere magtanvendelser, er der et tæt samarbejde mellem Tinghøj og den anbringende kommune.
Sagsnr.: 19/21149
Resumé
Orientering om magtanvendelser i 2018 for voksne borgere, som Psykiatrirådgivningen er handlekommune for. Orienteringen vedrører anvendelse af fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre en person til et andet opholdsrum samt situationer, hvor Psykiatrirådgivningen har truffet afgørelse om, for en periode, at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer eller om anvendelse af fastspænding med stofseler. Endelig orienteres der om flytning uden samtykke.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
En gang årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte magtanvendelser. Der er tale om akutte situationer, hvor medarbejderne anvender magtanvendelse i form af at fastholde en person eller føre en person til et andet opholdsrum. Afgørelsen træffes derfor i den akutte situation af medarbejderen og uden forhåndsgodkendelse. Magtanvendelsen skal efterfølgende registreres og indberettes til Psykiatrirådgivningen, hvis Kolding Kommune er handlekommune for borgeren.
Et eksempel på en ulovlig magtanvendelse er, hvor en borger er gået ind til en anden beboer og vil ikke gå ud derfra. Bostedets personaler tager fat borgerens arm. Det er ikke yderligere beskrevet, hvordan situationen forløber, bortset fra oplysninger om, at borgeren bliver meget vred fysisk og verbalt. Det er ikke beskrevet, at det har været absolut påkrævet at fastholde borgeren i situationen. Fastholdelse kan ikke lovligt finde sted i tilfælde, hvor risikoen kan afværges på andre og mindre indgribende måder. Der mangler oplysninger om, hvorvidt det er blevet forsøgt at få borgeren til at samarbejde og forlade den anden beboers bolig, og hvordan indgrebet er foregået.
Magtanvendelse i form af at fastholde en person eller føre en person til et andet
opholdssted er tilladt, hvor der er nærliggende risiko for, at den pågældende skader sig selv, eller der i konfliktsituationen er nærliggende risiko for, at den pågældende skader andre beboere, personale eller andre personer.
Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Magtanvendelse skal så vidt muligt forebygges og undgås med en socialpædagogisk tilgang til pleje og omsorg. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.
Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, som er den kommune, der har ansvaret for borgens ophold i tilbuddet. Endelig skal Socialtilsynet orienteres, hvis magtanvendelsen har fundet sted i et tilbud som Socialtilsynet fører tilsyn med.
Psykiatrirådgivningen skal som handlekommune vurdere, om indberetningen giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp.
I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.
Magtanvendelser voksenområdet, Psykiatri, i 2018
Akut fastholdelse eller førelse
Antal akutte/ikke forudgående godkendt magtanvendelse | Akut/ Ikke forudgående godkendt magt-anvendelse | Lovlig magtanv-endelse | Nødværge/ nødret | Ulovlig magt-anvendelse |
Udenbys borgere* | 3 | 2 |
| 1 |
* Med ”udenbys borgere” menes borgere der bor i botilbud i andre kommuner, og hvor Kolding Kommune er handlekommune
I 2018 er der registreret 3 indberetninger på botilbud beliggende i andre kommuner.
Ansøgt brug af magt
Der er i servicelovens regler om magtanvendelse mulighed for, at et botilbud ansøger om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Ansøgningen vedrører f.eks. personlige alarm- og pejlesystemer, fastholdelse i hygiejnesituationen, anvendelse af stofseler og flytning uden samtykke. Psykiatrirådgivningen har i 2018 ikke modtaget ansøgninger fra bostederne, ligesom Psykiatrirådgivningen i 2018 ikke har behandlet sager om flytning uden samtykke.
I lovgivningen er der begrænsede muligheder for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger som f.eks. trædemåtter, der registrerer en beboers bevægelser i boligen. Det vil ofte være mindre indgribende for borgeren at anvende en trædemåtte til at overvåge, om borgeren falder ud af sengen om natten og dermed har brug for hjælp, end at en medarbejder sidder ved borgerens seng og holder øje med vedkommende.
Pr. 1. januar 2020 indføres en ny bestemmelse i magtanvendelsesreglerne, hvilket giver mulighed for at træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknolog, som eksempelvis trædemåtter, i en afgrænset periode. Løsningerne kan være med til at forhindre magtanvendelse.
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Der foreligger forslag til mødeplan for 2020 for Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at mødeplanen for 2020 godkendes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Mødeplanen for 2020 blev godkendt.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Udvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal
holdes.
Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse
og koordinering med arbejdet i Byrådet.
Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er
uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.
I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der
tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.
Bilag
Sagsnr.: 19/25409
Resumé
Medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Benny Dall (Ø), anmoder i mail den 6. september 2019 om optagelse af følgende sag på dagsorden:
”Enhedslisten foreslår:
At der igangsættes en proces for at afklare behov for fremtidige boligtilbud til de borgere der i dag enten er hjemløse, boligløse, beboer i Hyttebyen, beboer på forsorgshjem her eller i anden kommune, eller på anden måde i bolignød.
At processen har til hensigt at vi politisk får indsigt i hvilke forventninger gruppen af borgere har til bolig.
At processen, i forlængelse af indsigter fra lignende proces for bostøtte i eget hjem, giver indsigt i hvilke forventninger til sociale styrker og relationer i forbindelse med boligen borgerne eftersøger
At forslag til procesplan fremlægges for udvalget på decembermødet.
Baggrund for sagen:
Brugerne af forsorgshjem, sofasurfing, og de der bliver hjemløse ændrer sig,
Det er derfor på tide at få undersøgt hvilke forventninger disse grupper har til den bolig de synes er perfekt. Det være sig både boligen som fysisk ramme, såvel som boligen som ramme for netværk og boligrelaterede aktiviteter.
Hertil kommer at Kolding Kommune de kommende år står overfor at skulle tage stilling til påtrængende renoveringer af såvel forsorgshjem som hyttebyen. Det vil derfor være rettidig omhu at få overblik over om de tilbud vi har i dag står mål med borgernes forventninger”.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Udvalget godkendte anmodningen om optagelse af sagen på dagsordenen, og at der fremlægges en procesplan for udvalget på decembermødet.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer
af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Ingen deltagelse i aktiviteter.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Social- og Sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede socialdirektør foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Pernille Hejbøl Øhlenschlæger Pedersen
Sagsnr.: 19/26185
Resumé
Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2019, at der skal udarbejdes en ny psykiatriplan for Region Syddanmark for 2020 – 2024. Den er nu sendt i høring, og der kan afgives høringssvar frem til den 11. oktober 2019.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Den konstituerede Socialdirektør foreslår,
at udkast til høringssvar til Psykiatriplan 2020 – 2024 drøftes.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-09-2019
Høringssvaret til psykiatriplanen 2020-2024 blev godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune finder at udkast til ny psykiatriplan 2020 – 2024 for Region Syddanmark er ambitiøs, og at der i Psykiatriplanen bliver adresseret konkrete og relevante udfordringer med for eksempel antallet af sengepladser og den nuværende organisering. Planen afspejler, at Region Syddanmark sigter efter at give patienterne og deres pårørende et bedre behandlingsforløb fremadrettet.
Psykiatriplanen afspejler, at patienter og pårørende har været inddraget i processen for udarbejdelse af planen, hvilket Social- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune gerne vil kvittere positivt for, da patienter og de pårørende er eksperterne i de levede liv. Psykiatriplanen understøtter Sundhedsaftalens visioner om samarbejde om forebyggelse, bedre overgange og fokus på at øge sammenhængene til uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne.
Social- og Sundhedsudvalget finder det meget vigtigt, at der finder en opjustering og reorganisering af sengekapaciteten sted, således at der skabes flere pladser i Trekantsområdet til børn og voksne.
Social- og Sundhedsudvalget finder at det vigtigste sigte er at mindske ulighed i sundhed og give psykisk syge flere og bedre leveår. De øvrige 5 bør betragtes som virkemidler: recovery som grundlæggende tilgang, sammenhæng i tilbuddene, tilstrækkelig og rettidige indsatser af høj kvalitet opfattes som nødvendige forudsætninger for at mindske uligheden i sundhed og for at understøtte det gode og hele liv til borgere/patienter med psykisk sygdom.
I udkastet er der oplistet 38 anbefalinger til at forbedre psykiatrien i Region Syddanmark. Social- og Sundhedsudvalget finder at det er meget ambitiøse, væsentlige og gode anbefalinger, dog vil det kræve en meget tæt styring og opfølgning at arbejde med så mange anbefalinger i en 4 årig periode, og de mange anbefalinger kan gøre det vanskeligt at overskue, hvilke indsatser der realiseres og hvilke der bortprioriteres.
Der er tilsyneladende nogen usikkerhed om økonomien i planen, da planen indeholder anbefalinger, hvor der først senere vil kunne sættes økonomi på. Det opfattes derfor som usikkert, hvorvidt man kan realisere anbefalingerne i planen, fordi det afhænger af budgetmæssige muligheder i planperioden.
Social- og Sundhedsudvalget finder det vigtigt med tydelige prioriteringer, så patienter, pårørende og samarbejdsparter er klar over, hvilket tilbud der udvikles i planperioden.
I forhold til konkrete målsætninger kan fremhæves, at Social- og Sundhedsudvalget finder det positivt, at der er:
- Øget inddragelse af patienter og pårørende bl.a. via patientstyrede indlæggelser og etablering af Center for Pårørendeinddragelse
- Kompetenceudvikling indenfor Psykiatrien for at øge fokus på de psykiatriske patienters somatiske sygdomme, samt videreførelse af kompetenceløft for lærere i grundskolens ældste klasser om mental trivsel blandt unge – det kunne overvejes at brede dette ud til hele grundskoleområdet
- Permanentgørelse af fremskudt funktion og fælles sparringsteams mellem region og kommuner på Børne- Ungeområdet, samt overvejelser om hjemmebesøg og årlige helbredsundersøgelser fra og med almen praksis – dette er tiltag, der betyder, at vi som parter rykker tættere sammen om opgaven, hvilket findes endog meget positivt
- Social og Sundhedsudvalget ser frem til, at den styrkede indsats over for de sværeste psykisk syge med misbrug konkretiseres yderligere, da der er mange borgere i denne gruppe, hvor det ses, at aktørerne ikke er dygtige nok til at løfte indsatsen, og hvor der ved øget samarbejde og fokus på en fælles tilgang til disse borgere, kan løse opgaverne bedre til gavn for borgerene.
Bilag