Dagsorden eller referat

I henhold til § 3 i Kolding Havns vedtægter af 26. juni 2018 varetages Havnens ledelse af en Havnebestyrelse, der vælges af Byrådet.

Iflg. vedtægtens § 4 består Havnebestyrelsen af 7 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges af og blandt Byrådets medlemmer, og 4 medlemmer vælges af Byrådet udenfor dettes medlemskreds efter indstilling fra Havnebestyrelsen.

Havnebestyrelsen har den 21. juni 2018 indstilles Lotte G. Lundberg som nyt medlem af Havnebestyrelsen.

A. Forslag til budget for 2019:

Til behandling er fremsat ændringsforslag til budgetforslag 2019 med tilhørende budgetoverslagsår 2020 til 2022 (førstebehandlet på Byrådets møde den 4. september 2018, sag nr. 1) som optaget i ”Økonomiudvalgets betænkning af 25. september 2018 om forslag til ændring af forslag til budget for 2019 med tilhørende budgetoverslagsår 2020 til 2022”.

1.       Bevilling: Seniorudvalget, drift, serviceudgifter

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Seniorudvalgets driftsbevilling ændres fra 672,680 mio. kr. til 672,980 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,300 mio. kr.

2.       Bevilling: Økonomiudvalget, drift, serviceudgifter

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Økonomiudvalgets driftsbevilling ændres fra 679,716 mio. kr. til 666,814 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 12,902 mio. kr.

3.       Bevilling: Arbejdsmarkedsudvalget, drift, overførsler (budgetgaranti)

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbevilling ændres fra 1.275,835 mio. kr. til 1.270,640 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 5,195 mio. kr.

4.       Bevilling: Ældreboliger, lejetab

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Ældreboliger, lejetab ændres fra 2,049 mio. kr. til 1,749 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 0,300 mio. kr.

5.       Bevilling: Skattefinansieret anlæg, netto

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Skattefinansieret anlæg ændres fra 411,582 mio. kr. til 225,518 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 186,064 mio. kr.

6.       Bevilling: Jordforsyning, anlæg

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Jordforsyning, anlæg ændres fra 13,674 mio. kr. til -5,549 mio. kr., eller i alt en merindtægt på 19,223 mio. kr.

7.       Bevilling: Grundkapital

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Grundkapital ændres fra 21,500 mio. kr. til 11,000 mio. kr., eller i alt en mindre udgift på 10,500 mio. kr.

8.       Bevilling: Kortfristet gæld i øvrigt

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Kortfristet gæld i øvrigt ændres fra -35,543 mio. kr. til -21,322 mio. kr., eller i alt en mindre indtægt på 14,221 mio. kr.

9.       Bevilling: Afdrag på lån

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Afdrag på lån ændres fra 91,871 mio. kr. til 91,862 mio. kr., eller i alt en mindre udgift på 0,009 mio. kr.

10.     Bevilling: Optagelse af lån

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at optagelse af lån ændres fra -235,491 mio. kr. til -59,427 mio. kr. eller i alt en mindre indtægt på 176,064 mio. kr.

11.     Bevilling: Skatter

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Skatter ændres fra -4.519,655 mio. kr. til -4.441,752 mio. kr. eller i alt en mindre indtægt på 77,903 mio. kr.

12.     Bevilling: Tilskud og udligning

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Tilskud og udligning ændres fra -1.257,611 mio. kr. til -1.312,088 mio. kr. eller i alt en merindtægt på 54,477 mio. kr.

13.     Bevilling: Likvide aktiver

Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Likvide aktiver ændres fra et kasseforbrug på 30,468 mio. kr. til et kasseforbrug på 10,286 mio. kr. eller i alt et kasseforøgelse på 20,182 mio. kr.

B. Forslag til budgetoverslag for 2020 til 2022:

Til behandling er fremsat en række ændringsforslag til budgetoverslagsårene 2020 til 2022. Konsekvenserne, der fremgår af betænkningen, er en konsekvens af de under Ad A. Forslag til budget for 2019 fremsatte ændringsforslag:

1.       Økonomiudvalgets ændringsforslag.

C. Bevillingsnoter:

Økonomiudvalget fremsender følgende bevillingsnoter:

D. Forslag til fastsættelse af takster for 2019:

Taksterne er en konsekvens af de i budgetforslag 2019 samt i ændringsforslagene indarbejdede forudsætninger. Kun takster, der kræver Byrådets godkendelse, og som er ændret i forhold til de for 2018 gældende takster, fremgår af nedenstående. Flere takster er jf. nedenstående fortsat under udarbejdelse og fremsendes efterfølgende til Byrådets godkendelse.

Børne- og Uddannelsesudvalget:

Takster vedrørende ”Knallertkøreskole”, Institutioner for børn i skolealderen” og ”Forældres egenbetaling til efterskoleophold” afventer godkendelse i Børne- og uddannelsesudvalget og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.

Takster vedrørende ”Pasningsordninger” er under udarbejdelse og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.

 Kulturudvalget:

01: Forslag om fastsættelse af takster for ”Godset”

02: Forslag om fastsættelse af takster for ”Kolding Bibliotek”

03: Forslag om fastsættelse af takster for ”Scenetrailer”

I By- og Udviklingsforvaltningens regi gennemføres en lang række aktiviteter, hvor der opkræves entre. Det drejer sig bl.a. om arrangementer på Godset, Biblioteket, Musikskolen, Nicolai m.v.

Det foreslås, at Byrådet delegerer kompetencen til at fastsætte billetpriserne for disse enkeltstående arrangementer til By- og Udviklingsforvaltningen.

Teknik- og Klimaudvalget:

04: Forslag om fastsættelse af takster for ”Affaldsgebyrer”

Seniorudvalget:

Takster vedrørende ”Seniorområdet” er under udarbejdelse og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.

E. Udskrivningsgrundlag og udskrivningsprovenu:

Økonomiudvalget foreslår, at den kommunale udskrivningsprocent i 2019 fastsættes til 25,00% på grundlag af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 15.580,656 mio. kr. Byrådet vælger hermed statsgaranti. Det er forudsat, at udskrivningsprocenten med virkning fra 2020 udgør 25,5%.

F. Grundskyldspromille:

Økonomiudvalget foreslår, at den kommunale grundskyldspromille i 2019 fastsættes til 7,20‰ for produktionsjord og 25,00‰ for øvrige ejendomme.

G. Dækningsafgift for offentlige ejendomme:

Økonomiudvalget foreslår, at dækningsafgiften for offentlige ejendomme i 2019 fastsættes til 12,50‰ af grundværdierne og 8,75‰ af forskelsværdierne.

H. Dækningsafgift af forretningsejendomme:

Økonomiudvalget foreslår, at dækningsafgiften pålignet forretningsejendomme i 2019 fastsættes til 5,0‰.

I. Den kirkelige ligning:

Økonomiudvalget foreslår, at udskrivningsprocenten for 2019 vedrørende den kirkelige ligning fastsættes til 0,92%.

Bevillingskontrol medio 2018 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændringer i bevillinger:

Bevillinger for 2018

ANM: Intet fortegn angiver en større udgift/mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/større indtægt.

Bevillingsrammerne for 2019 – 2022 er korrigeret for bevillingskontrollens konsekvenser for 2019 – 2022. Samlet set er korrektionerne 2019 – 2022 neutrale i forhold til den samlede budgetbalance.

I bevillingskontrollen indgår følgende forhold, der påvirker det budgetterede kasseforbrug:

• Mindre forbrug på områder omkring: Boliger til flygtninge, produktionsskoler, løn til løntilskud, egne puljer (integrationspuljer m.v.), lægeerklæringer samt fleksjobpulje under arbejdsmarkedspolitik, overførsler. Beløbet udgør 1,285 mio. kr. og tilføres likvide aktiver
• Mindre forbrug på arbejdsmarkedspolitik, overførsler på 27,100 mio. kr. kan henføres til færre udgifter til aktivering og ydelser som følge af færre borgere. Beløbet modsvares af midtvejsregulering. Endvidere er under arbejdsmarkedspolitik overført 2,000 mio. kr. til serviceudgifter vedrørende integrationsgrunduddannelse og 1,500 mio. kr. vedrørende fleksjobpuljen
• Konsekvens af lov- og cirkulæreprogrammet og reduceret pris- og lønstigning reducerer de samlede serviceudgifter med 2,836 mio. kr., der modsvares under tilskud og udligning.
• Midtvejsreguleringen inkl. ændret pris- og lønskøn samt lov- og cirkulæreprogrammet reducerer det samlede tilskud for 2018 med 30,572 mio. kr. Bortset fra 0,636 mio. kr. er den samlede udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet og ændret pris- og lønskøn udgiftsneutral.

I bevillingskontrollen indgår endvidere en lang række udgiftsneutrale korrektioner.

Noterne er i øvrigt beskrevet i bilag. 

Til etablering af digitale låse på alle døre, så brugerne kan koble digital booking af lokaler med adgang via f.eks. en kode sendt pr sms.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Det ansøgte rådighedsbeløb er i overensstemmelse med det på investeringsoversigten for 2018 optagne rådighedsbeløb.

Der er følgende ændringer pr. 22. august 2018 vedrørende barselsudligningspuljen:

City Kolding står over for at skulle indkøbe ny julebelysning i år. Indkøbet betales af City Koldings medlemmer med i alt 750.000 kr. fordelt over de næste 3 år.

Den årlige driftsudgift betales af City Kolding delvist finansieret af et årligt kommunalt tilskud på 100.000 kr.

Lånebekendtgørelsens § 13, stk. 1. omhandler tilsagn om underskudsdækning over en vis periode til lokale foreninger, selvejende institutioner m.v. En kommunal garanti er i den forbindelse at sidestille med en underskudsgaranti.

Der må kun gives tilsagn om engangsydelser og altså ikke om regelmæssige ydelser. Regelmæssige ydelser kræver Statsforvaltningens samtykke.

En kommunal ydelse / underskudsdækning / garanti for en periode på op til 3 år anses jævnfør ministeriets vejledning dog som et engangstilskud med ratevis afvikling frem for et tilsagn om regelmæssige ydelser. Statsforvaltningens samtykke hertil vil således ikke være nødvendigt.

På den baggrund vurderes, at garanti for et lån på 750.000 kr. med en maksimal løbetid på 3 år kan stilles uden samtykke. Økonomi- og Indenrigsministeriet / Ankestyrelsen er myndighed i forhold til en eventuel ændret fortolkning af bestemmelserne.

I forhold til den nuværende årlige betaling for Kolding Kommunes andel af julebelysningen på 100.000 kr. vil en eventuel udbetaling af garantien medføre en overvejelse af størrelsen på den fremtidige betaling.

Kolding Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Trapholt, som er gældende fra 1. januar 2017 og frem til 31. december 2020. Den nye aftale er samtidig den sjette samarbejdsaftale, der er indgået mellem Kolding Kommune og den selvejende institution Trapholt.

Kolding Kommune forventer at den selvejende institution Trapholt, som er en anerkendt kulturel institution i både ind- og udland, vil være med til at udvikle Kolding kommune som kultur- og designby.

Det forventes samtidig af Trapholt, at denne indgår aftaler om samarbejde, som vil fremme satsningen fra Kolding Kommune, omhandlende et brand som Danmarks designby.

Trapholt har sendt årsrapport samt revisionsprotokollat for 2017, årsrapporten er godkendt af bestyrelsen og revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.

Trapholt har i 2017 fået tilskud fra Kolding Kommune på 6.590.555 kr. Derudover har både Trapholtfonden og Staten ydet tilskud på henholdsvis 193.199 kr. og 2.096.931 kr. Trapholt har i 2017 et overskud på 337.410 kr. og museets egenkapital udgør 3.218.236 kr. ved udgangen af 2017.

Regnskabet er revideret af Deloitte og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017, samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar–31. december 2017 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven og museumsloven.

Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikring af Danmarks kulturarv samt belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorien og dens beslægtede områder.

Opfyldelse af disse formål sikrer samtidig en overholdelse af museumslovgivningen.

Museets aktiviteter er endvidere at sikre Danmarks kulturarv og gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden, samt stille dem til rådighed for forskning.

Den økonomiske udvikling har vist sig ved øgede entreindtægter samt øget overskud af butiksdriften, trods faldende tilskud fra fonde og øvrige institutioner, har dette givet mulighed for investeringer, der længe har været ønsket, såsom at påbegynde istandsættelsen af Arne Jacobsens Kubeflexhus.

Besøgstal

Den gennemsnitlige entre pr. gæst er dog steget fra ca. 36 kr. til ca. 53 kr., således at entreindtægterne samlet er steget med 2.206.361 kr. svarende til en stigning på ca. 81%.

Geografisk Have fungerer som et mødested for mange gæster, f.eks. familier eller grupper. Haven tilbyder forskellige oplevelser for alle aldre, i form af blomster udstillinger, legeplads og store grønne områder m.m.

Der findes en forening, som på frivillig basis driver caféen og det praktiske arbejde i hverdagene. Denne forening kaldes ”Geografisk Haves Venner”.

I 2016 indgik Kolding Kommune og Geografisk Have en 4-årig aftale i forbindelse med havens strategi og vision. Kolding Kommune står således for økonomi, personale, IT m.m. Kolding Kommune yder samtidig et årligt tilskud til Geografisk Have.

I 2017 steg besøgstallet til 83.777 mod ca. 50.000 i 2016.

Geografisk Have havde i 2017 indtægter for alt 5.364.918 kr., hvilket primært kommer fra et tilskud fra Kolding Kommune på 3.385.999 kr. og entré- og arrangementsindtægter på 1.910.087 kr.

Der var budgetteret med entré- og arrangementsindtægter på 1.586.000 kr.

Indtægter er dermed ca. 350.000 kr. højere end budgetteret og på niveau med 2016.

Udgifterne for 2017 udgør samlet set 4.985.812 kr., hvoraf de største udgifter er personaleudgifter, som udgør 3.677.356 kr. Herudover er der udgifter til administration, fast ejendom, publikum, øvrige udgifter, arealdrift og dyrefold og voliere.

Årets resultat udviser dermed et overskud på 379.106 kr. for 2017.

Geografisk Have havde en negativ egenkapital på 45.063 kr. pr. 31. december 2016. Årets resultat for 2017, som overføres til egenkapitalen, gør, at den negative egenkapital ændres til en positiv egenkapital, således at egenkapitalen pr. 31. december 2017 udgør 334.044 kr.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at nuværende kontantlån, restløbetid 23 år ønskes omlagt til et nyt kontantlån, løbetid 23 år. På grund af den lave rente vil en låneomlægning reducere det årlige afdrag med cirka 15.000 kr.

Brugs- og samarbejdsaftalens § 9 forskriver, at salg af fast ejendom, optagelse af lån eller afgivelse af garantier med sikkerhed i den faste ejendom, ikke kan ske uden forudgående godkendelse af Kolding Kommune.

Endvidere anmoder realkreditinstituttet om kommunens godkendelse af låneomlægningen, herunder optagelse af nærværende lån.

Kommunens overordnede beredskabsplan skal ifølge beredskabsloven ajourføres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale valgperiode.

Beredskabsplanen er siden seneste revision i 2013 med ikrafttrædelse 1. januar 2014 løbende blevet opdateret og udbygget.

By- og Udviklingsforvaltningen har nu gennemført en mere gennemgående ajourføring af beredskabsplanen, herunder som følge af, at beredskabsopgaven ikke længere ligger i Kolding Kommune, men hos Trekantområdets Brandvæsen. Udkastet er vedlagt som bilag.

Beredskabsplanen anvendes ved hændelser, hvor der er behov for at etablere en krisestyringsorganisation til at håndtere hændelsen. Planen har således til formål at beskrive forhold vedrørende etablering af en krisestyringsorganisation, der gør det muligt for Kommunen hurtigt og effektivt at løse sine opgaver.

Planens opbygning er tilrettelagt således, at beredskabsplanen sikrer en stringent og logisk sammenhæng med temaberedskabsplaner så som sundhedsberedskabsplanen og klimaberedskabsplanen.

Opbygningen tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens koncept for helhedsorienteret beredskabsplanlægning, hvor fokus netop er organisering af krisehåndteringen.

Som den nuværende beredskabsplan publiceres den reviderede beredskabsplan som digital beredskabsplan, der er tilgængelig for alle kommunens ansatte og borgere.

I forbindelse med processen frem mod en ny overordnet beredskabsplan har By- og Udviklingsforvaltningen været i dialog med kommunens fagforvaltninger, der er ansvarlige for fagspecifikke temaberedskabsplaner. Derved pågår der også en opdatering af temaberedskabsplanerne.

Indhold

Beredskabsplanen er inddelt i 6 overordnede kapitler:

• Indledning
• Aktivering og drift af den centrale krisestyringsstab
• Håndtering af informationer om krisen
• Koordination af handlinger og ressourcer
• Krisekommunikation
• Operativ indsats, herunder del- og temaplaner, instrukser mv., som beskriver, hvordan man har forberedt sig på at håndtere ekstraordinære hændelser.

Kolding Kommunes overordnede beredskabsplan er ikke et statisk dokument. Planen skal løbende vedligeholdes og ajourføres. Desuden skal der sikres ejerskab til og viden om planen i organisationen. Derfor bliver der umiddelbart efter den endelige godkendelse af beredskabsplanen og senere i dens gyldighedsperiode iværksat en række initiativer i form af information, uddannelse, øvelse og evaluering.

Høring hos Beredskabsstyrelsen og Trekantområdets Brandvæsen

Udkastet til beredskabsplanen har været sendt til høring hos Beredskabsstyrelsen i overensstemmelse med lovkrav. Bemærkningerne herfra er indarbejdet.

Udkastet er ligeledes sendt til Trekantområdets Brandvæsen, som ikke havde nogen bemærkninger.

Den selvejende institution Kvarterhuset i Sydvest Kvarteret i Kolding har revideret sine vedtægter.

Vedtægterne er ændret som følge af Kolding Kommunes beslutning om at ændre bestyrelsesrepræsentationen til en kontaktperson.

Kvarterhusets bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 3. maj 2018 godkendt de nye vedtægter for Kvarterhuset i Sydvest Kvarteret.

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus blev godkendt som privat institution med virkning fra 1. august 2017.

Stepping Natur- og Idrætsbørnehus er en privat daginstitution, som drives efter dagtilbudslovens §§ 19 – og 20 og friskolelovens § 36a

Institutionens formål er, jf. vedtægterne § 3 i samarbejde med forældre, børn og friskole, at skabe rammer der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.

Stepping Natur og Idrætsbørnehus har gennem det første år som daginstitution oplevet et stigende børnetal. Ud fra institutionens venteliste forventes det, at der fremadrettet vil være et stigende børnetal, dette er begrundelsen for ansøgningen om godkendelse af et øget børnetal.

Stepping friskole har købt Søndre Allé 28A og 28B af Kolding Kommune. Disse bygninger er renoveret, og det forventes at ibrugtagningstilladelsen er klar den 1. oktober 2018.

Det blev pr. 1. juli 2017 muligt for kommuner at tegne ansvars- og ulykkesforsikring for borgere, der yder frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning.

Hvis Kolding Kommune vælger ikke at forsikre frivillig indsats, skal den frivillige fortsat selv forsikre sig med en privat ansvars-/ulykkesforsikring for at være skadesdækket.

Loven skelner mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats.

Frivilligt arbejde dækker over ansættelseslignende forhold, hvor arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele det frivillige arbejde, uanset at der ikke betales løn til den frivillige. Det frivillige arbejde skal tilvejebringe en form for nytteværdi for kommunen, og det er af betydning, om en anden skulle have udført arbejdet, såfremt den frivillig ikke havde udført arbejdet, herunder om der er udarbejdet egentlige vagtplaner. Kommunen har allerede en pligt til at forsikre frivillige, som udfører frivilligt arbejde.

Frivillig indsats er frivillige opgaver, som ikke kan sidestilles med et ansættelseslignende forhold. Sociale og humanitære indsatser karakteriseres ved, at den frivillige yder samvær og venskab med anden person, eksempelvis som besøgsven, vågekone, aktiviteter i sociale samværscafeer, i forbindelse med en arbejdsweekend i en børnehave og tilsvarende.

En vejledende spørgeskemaundersøgelse internt i Kolding Kommune indikerer, at forsikringsdækning kan have en vis betydning, herunder i rekrutteringsøjemed.

Det hidtidige skadesbillede viser, at der er registreret meget få skader, herunder en brilleskade. Der er derfor få tal at basere en risikovurdering på.

Det er dog uvist om dette skyldes et stort mørketal, ligesom det er uvist om forsikringsdækning og øget opmærksomhed vil give anledning til flere anmeldte skader.

Hvilke frivillige indsatser skal omfattes

Loven åbner op for dækning af frivillige indsatser inden for alle områder. Frivillige som i forvejen er dækket via en forening eller via arbejdsskadeloven ikke kan omfattes af en kommunal forsikringsdækning.

Såfremt Byrådet følger anbefalingen i indstillingen, vil alle frivillige indsatser (uanset den frivilliges bopælskommune), der ydes i tilknytning til kommunal opgavevaretagelse omfattes af forsikring.

Såfremt Byrådet ikke ønsker at forsikre alle områder, kræver det en nærmere afgrænsning af hvilke områder (f.eks. senior-, social-, kultur-, natur- og miljøområdet m.fl.), der skal omfattes af forsikringsdækning.

Administrationen har været i dialog med andre kommuner om deres beslutningsgrundlag. De adspurgte kommuner har alle valgt at forsikre såvel ansvar som ulykke for frivillige indsatser indenfor alle områder. Dette ud fra betragtninger om signalværdien i at forsikre samtlige indsatser fremfor enkelte områder, samt ønsket om at understøtte frivillige indenfor alle områder af den kommunale opgaveløsning.

Den anbefalede forsikringsmodel

Den anbefalede forsikringsmodel vil være selvforsikring af ulykke og tegning af forsikring hos et eksternt forsikringsselskab ved ansvar.

Ulykkes- og ansvarsforsikring

Såfremt Byrådet følger anbefalingen i indstillingen omfattes frivillige både af ulykkes- og ansvarsforsikring.

Ulykkesforsikring omfatter personskade på den frivillige selv under udførelsen af den frivillige indsats. Den frivillige skal dækkes på samme måde som medarbejdere i Kolding Kommune.

Ansvarsforsikring omfatter skader, som den frivillige måtte forvolde på tredjemands person eller tredjemands ting under udførelsen af den frivillige indsats.

Selvforsikring af ulykker

Kommunen tegner ikke forsikring hos et eksternt forsikringsselskab, men er selv ansvarlig for sagsbehandling, herunder vurdering af evt. anmeldelser, foretage skadesvurdering og fastsætte erstatning.

På nuværende tidspunkt er Kolding kommune selvforsikret på arbejdsskader. Ulykkesforsikringen ville derfor kunne komme under resten af kommunens dækning som selvforsikret. Frivilligt arbejde er allerede dækket her. Der har kun være ganske få og små sager gennem årene, hvorfor selvforsikring af ulykkesdækning af frivillige indsatser vurderes at kunne administreres af arbejdsskadeforsikringsfunktionens nuværende medarbejder, under forudsætning af, at skadebilledet ikke udvikler sig markant. Det er muligt at købe bistand ved forsikringsmægler.

Det er vanskeligt at komme med et estimat over udgifter til udbetalinger, da det afhænger af omfanget af skader. Skadesbilledet i såvel Kolding Kommune som de øvrigt adspurgte kommuner viser, at der har været et meget begrænset antal skader, herunder brilleskader o.lign. Det er dog uvist, om dette tal vil stige som følge af forsikringsdækningen.

Ansvarsforsikring i forsikringsselskab

Kolding Kommune har allerede tegnet ansvarsforsikring for medarbejderes skade på tredjemands ting og person.

På nuværende tidspunkt varetages alle forsikringssager af kommunens eksterne forsikringsselskab evt. med bistand af kommunens forsikringsmægler. Kolding Kommunes forsikringsafdelingen afgør udelukkende de mindre skader, så som fejlvask og ødelagte genstande i private hjem. Administration af frivillige indsatser vil kunne håndteres af kommunens forsikringsafdeling under forudsætning af, at der udarbejdes en klar strategi for dækning, herunder evt. aldersnedskrivning. Det forudsættes, at der ikke sker en stigning i antallet af sagen.

Da Kolding Kommune har tegnet ansvarsforsikring i forsikringsselskab for medarbejdere, er minimumsdækningen 10.000 timer årligt til en pris af 10.000 kr. årligt. Selvrisikoen er 10.000 kr. pr. skade.

Før det er muligt at indhente et konkret tilbud fra forsikringsselskabet, er det nødvendigt at kende følgende oplysninger:

1. Hvilke frivillige indsatser skal forsikres
2. Antallet af frivillige, som skal forsikres
3. Antallet af frivillige omregnet til helår og fordelt på de enkelte indsatser, som ønskes forsikret

Økonomi

Der skal betales en årlig præmie for forsikring af ansvarsdækning ved eksternt forsikringsselskab. Præmiens størrelse beregnes ud fra en opgørelse af antallet af frivillige indsatser omregnet til helårsværk, dog minimum 10.000 kr.

Kolding Kommune har ikke aktuelt en opgørelse af antallet af frivillige indsatser omregnet til helårsværk.

Et estimat over den årlige forsikringspræmie for forsikring af ansvar er på ca. 45.000 kr. Estimatet er en forholdsmæssig omregning af den årlige præmie på ansvarsdækning baseret på oplysninger fra Fredericia Kommune.

Der er ikke afsat midler i budget 2018 og frem, til hverken tegning af forsikring i forsikringsselskab eller ved selvforsikring.

Det estimerede beløb på 45.000 kr. kan afholdes indenfor det eksisterende budget til fælles forsikringsudgifter.

Udgifterne til selvforsikring af ulykke afholdes indenfor eksisterende budgetter.

Retningslinjer

Såfremt Byrådet beslutter at forsikre frivillig indsats, skal der udarbejdes retningslinjer, som specificerer målgruppen og dækningen for den kommunale frivilligforsikring.

Evaluering

Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en evaluering af den valgte forsikringsordning efter senest to år. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere omfanget af skader og de medfølgende udgifter, og formålet med evalueringen efter 2 år vil derfor være at få et indtryk af, om skades- og udgiftsbilledet har ændret sig, og om der på baggrund heraf skal ske ændringer i valg af forsikringsform.

Den. 5. september 2018 blev forskellige koncepter til et ungdomsråd fremlagt for politikere og unge på et dialogmøde. Formålet med mødet var at udvælge et koncept, som anbefales vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget.

Der er udarbejdet fire forskellige koncepter for et ungdomsråd:

-      Koncept 1: Fri for struktur og støtte – vi kan selv

-      Koncept 2: Lidt struktur, men stadig ungdomsinitiativbaseret

-      Koncept 3: Mere struktur og støtte, men stadig plads til ungdomsinitiativer

-      Koncept 4: Fuld struktur og politisk indflydelse

Koncepterne adskiller sig i deres formål i forhold til kommunikationen mellem politiske udvalg og ungdomsrådet, på graden af støtte, den interne og eksterne organisering og forhold omkring sekretariat og økonomi.

Koncepterne ligger som bilag til dagsordenspunktet.

Anbefalingen fra dialogmødet den 5. september 2018 er, at der arbejdes videre med koncept 3 med to tilføjelser. 

Koncept 3 Mere struktur og støtte men stadig plads til ungdomsinitiativer med følgende formål, støtte mv.:

”Formål:

Ungdomsrådets formål er at samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt og har mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer. Kommunalbestyrelsen kan rådføre sig i Ungdomsrådet angående Ungdomspolitiske spørgsmål og kan drøfte lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for unge. Ungdomsrådet kan lave kulturinitiativer for unge i kommunen, og de kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske initiativer.

Kommunikation mellem politiske udvalg og Ungdomsrådet:

Der er i kalenderåret planlagt dialogmøder, således at de unge og politikere kan afklare forestående udfordringer og videndele. Derudover afvikles workshops, så Ungdomsrådet har viden om politiske emner, de unge finder interessante, og hvor unge får et oplyst grundlag for at kunne give kvalificerede svar.

Støtte:

Ungdomsrådet modtager støtte fra kommunen af en embedsmand (støttefunktion), som skal støtte de unge i deres mødeaktivitet, deres ret og pligter og understøtter Ungdomsrådets sammenhængskraft. Støttefunktionen skal hjælpe med alt, der kan være svært for unge i de demokratiske processer. Det kan være ting såsom referater, udarbejdelse af et sagspapir til udvalg, styring af økonomi, oversættelse af politisk sprog til unges sprog, forklaring af sammenhænge osv.

Derudover har embedsmanden også følgende opgaver; 1) hjælper Ungdomsrådet med at have en god social kultur, så det er nemt for Ungdomsrådet at inkludere nye deltagere, 2) uddanner unge i Ungdomsrådet til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere større arrangementer, 3) hjælper Ungdomsrådets med at forstå de politiske processer og 4) sikrer, at nye deltagere bliver klædt på til rådets arbejde.

Intern organisering:

Alle møder i Ungdomsrådet er åbne for de valgte og suppleanter (og andre inviterede), der har høringsret, men ingen stemmeret. Ungdomsrådets mødeaktivitet er støttet af en embedsmand, der også deltager i møderne. Alt efter behov er det de unge, der er tovholdere på møderne. De kan benytte sig af embedsmanden efter behov. I samarbejde med embedsmanden koordineres kontakt til relevante udvalg og formænd, og embedsmanden er behjælpelig ift. drift, så Ungdomsrådet kan fokusere på udvikling.

Ekstern organisering:

Ungdomsrådet har hørings- og indstillingsret, men ikke pligt. Dog må det forventes af Ungdomsrådet, at de i deres mødedagsorden har politiske henvendelser og spørgsmål.

Sekretariat (embedsmanden):

Sekretariatet håndterer dagsorden, referater, mødeafvikling og økonomi.

Økonomi:

Årlig afrapportering om økonomiske prioriteringer samt forbrug (til udvalg).

Opmærksomhed ved dette koncept:

Møderne er ikke åbne for alle. De unge skal derfor klædes på til at være opmærksomme på, at de repræsenterer en større gruppe unge. Hvordan hjælpes Ungdomsrådet til at være i dialog med andre ungdomsgrupperinger og får mulighed for at invitere relevante grupperinger med til møder i Ungdomsrådet”.

Der blev på dialogmødet den 5. september 2018 ytret ønske om at tilføje to punkter til koncept 3.

·         Mulighed for at nedsætte ad hoc udvalg, som kan aflaste Ungdomsrådet i dets arbejde, og som kan arbejde intensiveret ift. en specifik interesse/tema. Ad hoc udvalg kan inviteres med til møder i Ungdomsrådet.

·         Embedsmanden yder støtte ift. koordinering mellem de politiske udvalgs årshjul og dagsordenen for Ungdomsrådet.

Den videre proces:

Efter vedtagelsen af konceptet i Børne- og Uddannelsesudvalget indkalder projektlederen til stiftende generalforsamling, hvor udkast til vedtægter gennemgås og forelægges til vedtagelse. I perioden oktober 2018 til maj 2019 forløber afprøvningsfasen, så en eventuelt justering af konceptet for Ungdomsrådet kan forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget i juni 2019. 

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen bemærker, at det foreslåede koncept indeholder udgifter til en støttefunktion (embedsmand) på 37 timer om ugen. Udgiften hertil vil være 500.000 kr., som der ikke er afsat finansiering til.

Det bemærkes også, at det udarbejdede udvidelsesforslag på 100.000 kr. som var beregnet som et råderum til beslutning i Ungdomsrådet endnu ikke er besluttet.  Behandlingen af udvidelsesforslaget forventes at ske i januar 2019, når udmøntning af de afsatte puljemidler på 20 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. fra 2020 og frem behandles.

Konceptets eksterne organisering i det foreslået koncept 3 giver Ungdomsrådet en hørings- og indstillingsret, men ikke pligt. Udvalget kan ikke give hørings-og indstillingsret til Ungdomsrådet, men udvalget kan beslutte at høre Ungdomsrådet i relevante sager. Ungdomsrådet har derimod ikke pligt til at afgive høringssvar.

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som A, da der tale om udvidelse af et område udlagt til boligformål, som i dag er udlagt som grønt område.

Politiske fokusområder m.m.

Helhedsplanen understøttes ved at etablere nye attraktive boliger tæt på bymidten.

Projektet indeholder klimatiltag som LAR-løsninger, der afleder overfladevand til det nyetablerede klimaprojekt.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på materiale af høj standard og landskabsmæssig arkitektonisk sammenhæng mellem bebyggelse og parkanlæg.

Bebyggelsen skal efter helhedsplanens intentioner skabe en synlig afgrænsning af parkområdet mod syd (på samme måde som bebyggelsen ved Troldhedevej) Samtidig er den overordnede afgrænsning af boligområdet planlagt i sammenhæng med skræntanlægget i klimaprojektets sydlige del. LAR-løsninger med synlig afledning af overfladevand vil skabe en synlig sammenhæng mellem områderne. Samtidig vil der være nøje sammenhæng mellem stier til boligerne og den offentlige adgang til parkområdet, og parkens grønne struktur trækkes ind i bebyggelsen.

Ideer og forslag

Der har været indkaldt ideer og forslag, da kommuneplanens rammer ændres med kommuneplantillægget. Der er kommet to reaktioner.

Reaktionerne går på:

• Problematikken med at placere ny bebyggelse på bymidtens grønne arealer.
• Trafikale forhold – specielt parkering.
• Overfladevand og problematiske jordbundsforhold.

Bemærkningerne er uddybet nærmere i vedlagte bilag, og de vurderes ikke at give grundlag for ændringer i planerne.

Baggrund og formål

Baggrunden for lokalplanen er et udbud af grunden i den sydlige del af byparken, som blev gennemført i vinteren 2017/2018. Vinder af udbuddet blev Raunsdahl og Moesby/Cebra med et boligprojekt bestående af 6 punkthuse mellem 3 og 5 etager. Arkitema A/S har efterfølgende for bygherre udarbejdet lokalplanforslag og kommuneplantillæg for bebyggelsen.

Planforhold og kommuneplantillæg

Den eksisterende lokalplan 0021-12 for området udlægger området til fritidsformål og grønt område. Denne lokalplan skal aflyses.

Der er udlagt rammeområde til boligbebyggelse i den gældende kommuneplan 2017 – 2029. Dette rammeområde skal udvides med et kommuneplantillæg.

Kommuneplantillæg 22 udvider det eksisterende rammeområde 0021-B7

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter bestemmelser for en bebyggelse på 6 punkthuse til boligformål. Højden er mellem 3 og 5 etager. Bebyggelsen fremtræder hovedsageligt i rødt tegl. Tage udformes som saddeltage – dog med mulighed for tagterrasser.

Illustrationsskitse for bebyggelsen i forslag til lokalplan 0021-15

Lokalplanområdet disponeres med bebyggelse og grønne områder ud mod Byparken, så bebyggelsen så vidt muligt har direkte forbindelse til parken, og så bebyggelsens grønne områder opleves som en forlængelse af parkområdet. Adgangsvej og parkeringsarealer placeres i den sydlige del af området.

Vejbetjening sker fra Dyrehavegårdsvej (nord for busslusen). Denne vejadgang vil også kunne bruges ved en senere omdannelse af bagarealerne syd for lokalplanområdet. Der etableres mindst en parkeringsplads pr bolig samt 2,2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² boligareal.

Der er sikret stigennemgang gennem området til parkanlæg og de rekreative dele af klimaprojektet.

Der er gennemført et klimaprojekt i den del af Byparken, der grænser op til lokalplanområdet mod nord. Der stilles i lokalplanen krav om, at overfladevand fra lokalplanområdet skal afledes via render eller rør til de regnvandsanlæg, der etableres i Byparken. Desuden stilles der krav om, at bebyggelsen skal etableres i en minimumskote på 2,3 m.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Tidsplan

Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg skal i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Endelig vedtagelse forventes at kunne foretages i januar måned 2019.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde i forbindelse med offentliggørelsen

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015 at afsætte 90 mio. kr. til en infrastrukturpulje til at finansiere en række af de projekter, der er beskrevet i Mobilitetsplanen.

Puljen understøttede det daværende Teknikudvalgs overordnede politik: ”For at skabe optimale muligheder for udvikling og vækst vil vi arbejde for bæredygtige trafikformer. Vi vil gennem infrastrukturudbygninger sikre fremkommeligheden på det overordnede vejnet med trafiksikkerhed i højsædet, ligesom vi vil arbejde for et veludbygget og sammenhængende cykelstinet.”

Nedenfor er skema over alle drifts- og anlægsprojekter, der er helt eller delvist finansieret af infrastrukturpuljen.

Skemaet er delt op i anlægsprojekter finansieret 100 % af infrastrukturpuljen, driftsprojekter finansieret 100 % af infrastrukturpuljen, projekter, som er delfinansieret af infrastrukturpuljen, og endnu ikke disponeret rådighedsbeløb.

(beløb i 1.000 kr.)

Ovenstående skema viser, at der vil være et merforbrug på projekter 100 % finansieret af infrastrukturpuljen på 11.125.000 kr.

På projekter delvis finansieret af infrastrukturpuljen vil der være et mindreforbrug på 10.300.000.

Derudover er der i forbindelse med regnskabsafslutningen 2017 blevet overført 1.255.000 kr. til infrastrukturpuljen i forbindelse med afslutningen af 4 mindre anlægsprojekter. Dette beløb er endnu ikke disponeret.

Bemærkninger til skemaet ovenfor:

1.    Østerbrogade/Skamlingvejen

Krydsudvidelsen blev gennemført i 2017/2018 og er nu afsluttet. Det samlede budget er 2,3 mio. kr., og der forventes et restbudget på ca. 200.000 kr.

2.    Udvidelse af krydsene Vestre Ringgade/Tøndervej/Seest Bakke

Der er udarbejdet projekter for en rundkørsel og en krydsudvidelse med flere vognbaner og svingbaner. Det billigste og bedste projekt er en krydsudvidelse. Der er p.t brugt 1,7 mio. kr. på skitseprojektering, simuleringer, visualiseringer, borgermøder samt sagsbehandling. Budgettet er på 20 mio. kr.

I løbet af efteråret 2018 skal der udarbejdes et detailprojekt samt påbegyndes eventuelle ekspropriationer. Det forventes, at projektet kan påbegyndes i marken i foråret 2019.

Hvis der vælges en løsning med cykeltunneler, må der forventes en budgetoverskridelse på ca. 2 mio. kr.

3.    Fynsvej/Jens Holms Vej krydsudvidelse

Anlægsoverslaget dækker kun den kommunale del af finansieringen svarende til 2/5 af anlægsudgifterne, mens Kolding Havn finansierer 1/5 og Staten, i forbindelse med en forventelig kommende Havnepakke 3, finansierer 2/5 af udgifterne.

Den kommunale andel af anlægsudgiften er meget usikker og kan forventes at koste op mod 15 mio. kr. Der blev oprindeligt afsat 10,5 mio. kr. til projektet. De 10,5 mio. kr. er efterfølgende brugt til finansiering af støjskærmen mod E45 ved Bramdrupdam, hvilket betyder, at projektet ikke kan gennemføres.

4.    Højvangen/Petersminde, signalregulering

I forbindelse med signalreguleringen skal der eksproprieres arealer til at anlægge et regulært 4-benet kryds. Anlægsprisen blev i 2013 vurderet til 6,3 mio. kr. og i 2015 blev prisen vurderet til 7 mio. kr. eksklusive ekspropriation.

Forvaltningen har arbejdet med forskellige løsninger for at tilgodese lokale interesser i området. Forvaltningen vurderer, at de budgetterede 5,2 mio. kr. ikke kan dække udgifterne til krydsombygningen. Krydsombygningen forudsætter, at der skal eksproprieres arealer til ombygningen, og der må forventes en budgetoverskridelse på 4-5 mio. kr.

5.    Cykelsti fra Vester Nebel til Dybvadbro

Forvaltningen har tidligere udarbejdet et groft anlægsoverslag på cykelstien på 7,5 mio. kr. Cykelstien er færdig og i løbet af efteråret 2018 etableres der LED–marks på strækningen. LED-marks giver et ledelys for cyklisterne. Anlægsprisen blev 2,6 mio. kr. dyrere end budgetteret. Budgetoverskridelsen skyldtes primært fordyrelse af bro samt større ekspropriationsomkostninger end forventet. Samlet pris er 10,1 mio. kr.

6.    Arena Syd, anlæg af p-pladser

Der blev i 2013 udarbejdet et anlægsoverslag for anlæg af ca. 200 p-pladser i grus på den modsatte side af Røddingvej. På baggrund af et borgermøde afholdt i januar 2017 blev projektet ændret til en omdannelse af eksisterende p-plads foran Arena Syd samt udvidelse af eksisterende p-plads foran Ådalsskolen. Projektændringen har sammen med behov for anlæg af nyt afvandingssystem medført en fordyrelse af projektet på 1,2 mio. kr.

Teknikudvalget foreslog på deres møde i december 2017, at budgetudvidelsen dækkes af mindreforbrug vedrørende infrastrukturudbygninger ved sygehuset.

Der er efterfølgende, og mod forventning, fundet store mængder muld under den eksisterende p-plads ved Arena Syd. Dette er blevet udskiftet og har fordyret projektet med yderligere 0,5 mio. kr.

7.    Udbygningsaftale vedrørende Vejlevej

Der blev indgået en udbygningsaftale for at sikre vejadgang fra Vejlevej til ”Danfoss-grunden” på strækningen mellem krydset Vejlevej/Ny Esbjergvej og Vejlevej/Egtved Alle.

8.    Projektering og udbud

Det afsatte budget forventes brugt til konsulentbistand i forbindelse med projektering og udbud.

9.    ITS

Gennemføres etapevist. De 12 mio. kr., der blev afsat, er overført til drift.

De første 3 faser er gennemført; Vejlevej - Vestre Ringgade – Tøndervej – Sydbanegade. Signalanlæg samordnes og efterfølgende udrulles det på det resterende overordnede vejnet.

Der er indtil videre afholdt udgifter for 4,8 mio. kr. og budgettet forventes at holde.

10. Infrastrukturudbygning ved Kolding Sygehus, Ndr. Ringvej/Skovvangen

Det samlede afsatte budget til infrastrukturudbygningen udgør 48 mio. kr. Heraf blev anlægsprisen vedrørende krydset Ndr. Ringvej/Skovvangen i 2015-priser vurderet til 34 mio. kr., hvoraf de 22 mio. kr. finansieres af infrastrukturpuljen, mens de resterende 12 mio. kr. finansieres af de allerede afsatte midler til infrastrukturforbedringer i forbindelse med udvidelsen af Kolding Sygehus. Der forventes et mindreforbrug på 12,8 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes primært generelt lave entreprenørpriser, herunder et stort fald i prisen på spunsvæggen, idet projektet kunne rykkes lidt mere mod syd, så spunsvæggen kunne gøres mindre.

11. Supercykelsti fra Christiansfeld til Kolding

11.A Taps-Vonsild

Cykelstien er færdig til ibrugtagen efter mange forsinkelser primært på grund af vejret. I 2019 udlægges der slidlag.

På grund af forhøjede udgifter til ekspropriation og til ekspropriationsprocessen, forventes der merudgifter på 2,5 mio. kr.

11.B Haderslevvej

Cykelstierne mellem Tøndervej og Agtrupvej blev færdige ultimo 2017. Derudover er der gennemført en række cykelfremmetiltag i signalkrydsene på strækningen.

12. Støjskærm E45

Projektet med at etablere en op til 6 m høj støjskærm langs motorvejen ved Bramdrupdam pågår og forventes afsluttet omkring årsskiftet 2018/19. Der forudsættes fra statslig side en kommunal medfinansiering på 20 mio. kr.

13. Overførte midler fra projekter, der er afsluttet

Budgettet stammer fra fire mindre anlægsprojekter, der blev afsluttet i 2017. Restbudgetterne udgjorde 1.255.000 kr., som blev besluttet overført til infrastrukturpuljen.

Det afsatte beløb foreslås disponeret til at dække en del af det forventede merforbrug på infrastrukturprojekterne.

De infrastrukturelle projekter bør ses i sammenhæng i forhold til mobilitetsplanen og som sådan ses som én samlet portefølje af tiltag, der i sammenhæng, skaber mobilitetsforbedringer.

Med baggrund i helhedstankegangen bør det overvejes at udvikle infrastrukturpuljen i stil med byggemodningsrammen, hvor Byrådet én gang årligt prioriterer, hvilke projekter, der skal gennemføres.

Som ovenstående skema viser, er infrastrukturpuljen under pres. Der mangler 11.125.000 kr. for at kunne realisere de vedtagne forslag.

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at der af de overskydende midler vedrørende infrastrukturudbygningen ved Kolding Sygehus tilbageføres 10.300.000 kr. til infrastrukturpuljen, og der overføres 2.500.000 kr. til supercykelstien.

Herudover foreslår forvaltningen, at der af de endnu ikke disponerede 1.255.000 kr. disponeres 825.000 kr. til at være med til at dække det ventede merforbrug. De resterende 430.000 kr. fastholdes som ikke disponerede midler til at inddække eventuelle afvigelser i de igangværende projekter.

De bevillingsmæssige konsekvenser

Der ansøges om udgiftsneutrale tillægsbevillinger til anlægsbevillinger for følgende projekter:

Rådighedsbeløbene fordeles i 2018 således:

Ved indgåelse af den seneste samarbejdsaftale for det nu nedlagte Green Cities blev det politisk besluttet, at Kolding Kommune skulle melde sig ind i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Beslutningen blev truffet af Byrådet den 30. november 2015. Det blev samtidigt besluttet, at Kolding Kommune skulle arbejde for at nå 75% økologiske fødevarer.

POGI er et samarbejde mellem offentlige organisationer, der ønsker at gøre en indsats for miljøet gennem indkøb.

Partnerskabet er gratis, men forpligtende. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er baseret på fælles forpligtende grønne indkøbsmål, og partnerskabet stræber imod både at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt.

Partnerskabets medlemmer har forpligtet sig til:

• At følge partnerskabets fælles konkrete indkøbsmål.
• At have en offentligt tilgængelig indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er et væsentlig parameter i forbindelse med indkøb.

Godkendelse af fødevaremål

POGI’s indkøbsmål for fødevarer er blevet revideret og skal godkendes af alle medlemmerne. Kriterier i det reviderede fødevaremål er gældende fra kommende udbudsrunder efter 2018, hvis ikke andet er angivet.

Fødevaremålet er godkendt hos de øvrige medlemmer af POGI.

Fødevaremålet

Fødevaremålet består af flere delmål, der omhandler indkøb af sæsonens frugt og grønt, mål om 50% indkøb af fairtrade og/eller økologisk the, kakao og kaffe, 60% økologiske fødevarer inden 2020, minimering af madspild, genanvendt emballagepap, ingen PVC og ftalater i emballager, fokus på palmeolie og udarbejdelse af en strategi for bæredygtige fødevarer.

I vedlagte notat er de tidligere mål sammenstillet med de reviderede mål. Der er tillige en status for målopfyldelse i Kolding Kommune og derudover forslag til fremadrettede handlinger.

Af notatet kan ses, at på nogle delmål er Kolding Kommune godt med og kan nå delmålet ved en relativ lille indsats, men især på målet om mindst 60% økologiske fødevarer er der et stykke vej, og delmålet nås ikke uden en ekstraordinær indsats.

I perioden 2012-2015 deltog Kolding Kommune i et økologisk omlægningsprojekt, ØKO++, der var finansieret af Natur- og Erhvervsstyrelsens økologifremmeordning. I projektet deltog 30 af Kolding Kommunes køkkener fra daginstitutioner, plejecentre til kantiner i administrationen.

Økologiprojektet medførte, at det samlede økologiske fødevareindkøb hos kommunens leverandører i 2015 lå på 49%. Der har ikke siden været gennemført målinger på økologiprocenten.

Det er heller ikke vurderet, hvilke indsatser, der skal til for at nå 60 % inden udgangen af 2020. Det kan være nødvendigt med et nyt økologiomlægningsprojekt i lig med Øko++ projektet med deltagelse af nye køkkener, eller med yderligere hjælp til de køkkener, der allerede er i gang med økologien.

Erfaringerne fra Øko++ projekt viser, at det er realistisk at nå 60% økologi inden for budgetrammen, i fald der arbejdes struktureret med at se på indkøb, vælge sæsonens varer, se på opskrifter og arbejdsprocesser i køkkenet og ved at minimere madspildet.

Øko++ projektet viser også, at der er behov for uddannelse af køkkenpersonalet, og behov for hjælp til at finde ud af, hvordan det enkelte køkken får mest mulig økologi uden merøkonomi. Øko++ projektet viser også, at det er uddannelse og hjælpen til omlægningen, der koster.

Der er heller ikke taget stilling til hvilke økonomiske midler, der skal til for at nå op på de 60%, da dette afhænger af de indsatser, der skal til i de enkelte køkkener.

Sammenhæng til kommunens visioner

Indkøbsmålet på fødevarer bidrager til FN’s 17 verdensmål – især til mål 12, som handler om at sikre ansvarligt forbrug og produktion.

Indkøbsmålet på fødevarer bidrager delvist til den cirkulære økonomi tankegang ved at have fokus på genanvendt pap og kemikalier i emballagen.

Hvem er med i POGI

I dag består Partnerskabet af København, Århus, Odense, Egedal, Sønderborg, Frederiksberg, Roskilde, Ishøj, Gladsaxe, Kolding og Aalborg kommuner samt Miljøministeriet, Region Midtjylland og Region Syddanmark 

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.