Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-05-2021 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Mødelokale 1.2 Øst og Vest |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/1926
Resumé
Temadrøftelse om mulighederne for brug af ITS Intelligente Transportsystemer.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at mulighederne for fremme af ITS Intelligente Transportsystemer drøftes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Drøftet.
Sagsfremstilling
ITS i Kolding kommune
Et af fokusområderne i afsnittet Trafik og mobilitet i Teknik- og Klimaudvalgets Udvalgspolitik 2019-22 er:
- Vi vil skabe bedre fremkommelighed gennem adfærdsændringer, vejudbygninger og intelligent trafikstyring.
Det understøttes af, at Kolding Kommune ønsker at sikre rammevilkårene for kommunens fortsatte vækst gennem en tilpasning og udbygning af infrastrukturen i kommunen.
Det at sikre mobiliteten for arbejdskraften og varer, sammen med en velfungerende infrastruktur, gør, at borgere og erhvervsdrivende kan bevæge sig sikkert rundt og passe dagens gøremål.
Med afsæt i FN’s 17 Verdensmål arbejder By- og Udviklingsforvaltningen aktivt med ITS på de områder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, og hvor der er mulighed for at udvikle en pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur.
Der arbejdes også strategisk med byudvikling og mobilitet i tæt kombination. Det har vist, at der ved byudvikling bl.a. bør indtænkes midler til at udbygge eller optimere vejnettet, så mobiliteten og fremkommeligheden ikke forringes.
Status for ITS i Kolding kommune
I Kolding kommune er der inden for en kort årrække udskiftet styremaskiner i signalanlæggene, som samtidigt er opgraderede med nye programmer.
Samtidigt blev arbejdet med samordning af signalanlæg, der skal forbedre femkommeligheden ved hjælp af det adaptive system ”Smart Corridor” på alle ringveje i Kolding by, igangsat. Systemet er næsten færdigt. Det sidste kommer i drift i maj/juni 2021.
Der er ligeledes etableret Busprioritering ”Smart Priority” på Strækningen Fredericiagade–Buen.
Der er etableret radarsdetektering i de fleste kryds i stedet for nedfræsede spoler. Herunder bl.a. infrarød fodgængerdetektering i krydset Fredericiagade-Buen-Munkegade.
Der er etableret nyt dynamisk P-henvisningssystem, ligesom der er opsat ”variable” tavler omkring udvalgte skoler.
Der er etableret overvågning af signalanlæg, fartviser, skoletavler og P-henvisning.
Fremtidige muligheder med ITS i Kolding kommune
På mødet vil forvaltningen præsentere fremtidige muligheder inden for ITS og SmartCity.
Bilag
Sagsnr.: 21/10592
Resumé
Medlem af Teknik- og Klimaudvalget Tobias Jørgensen (V) har anmodet om at få et punkt på Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden.
Punktet omhandler et ønske om at få belyst, hvilken type af ukrudtsbekæmpelse, der er den mest bæredygtige set ud fra 5 parametre.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det af Tobias Jørgensen (V) fremsatte forslag drøftes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Drøftet.
Sagsfremstilling
Medlem af Teknik- og Klimaudvalget Tobias Jørgensen (V) har anmodet om at få et punkt optaget på Teknik- og Klimaudvalgets dagsorden.
”Der er opblomstret en diskussion om ukrudtsbekæmpelse i Kolding kommune. Det må forstås, at brugen af pelargonsyre er en midlertidig og fornuftig løsning, men at man i nær fremtid i stedet ønsker at bruge damp til ukrudtsbekæmpelsen. Der har i flere år været brugt afbrænding af gas til ukrudtsbekæmpelsen, samt stressning med kraftige stålbørster, der slider ukrudtet af ved roden. Der er forventeligt både positive og negative konsekvenser ved den enkelte løsning.
Jeg ønsker svar på følgende:
- Hvilken type ukrudtsbekæmpelse er den mest bæredygtige, når man tager følgende parametre i betragtning:
Effektivitet, behandlingshyppighed, co2 udledning, sikring af miljø ved korrekt brug og økonomi.
Jeg ønsker ikke kun en rangering af de nuværende metoder, der bruges i Kolding kommune, men også en udpegning af de typer, der kan og almindeligvis bliver anvendt inden for gældende lovgivning i hele Danmark.
Jeg ønsker sammen med rangeringen en belysning af fordele og ulemper af den enkelte metode, og i stedet for kun en konklusion, vil jeg gerne have beregning/information tilknyttet den enkelte metode.
Forvaltningens bemærkninger:
På Teknik- og Klimaudvalgets senest møde den 14. april 2021 besluttede et enigt udvalg under punkt nr. 5 (Ukrudtsbekæmpelse), at forvaltningen skal udarbejde og fremlægge en handlingsplan for en bæredygtig ukrudtsbekæmpelse.
Forvaltningen fremlægger et forslag til kommissorium for en sådan plan på det næstkommende møde i juni 2021 og forventer at have et forslag til plan for bæredygtig ukrudtsbekæmpelse klar til mødet i september 2021.
En nærmere analyse af de forskellige bekæmpelsesmetoder ud fra 5 oplistede parametre vil medføre et større ressourceforbrug, da der er tale om egentlig livscyklusvurdering.
Forvaltningen har tilbage i efteråret 2018 lavet et overslag over forventet tidsforbrug til at udarbejde en redegørelse over forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse. På Teknik- og Klimaudvalgets møde den 14. november 2018 blev det besluttet, at forvaltningen ikke skulle igangsætte et nærmere redegørelsesarbejde (se bilag).
Bilag
Sagsnr.: 18/12780
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen deltager i to EU-projekter, SMART WASTE og ProCirc, omhandlende henholdsvis bæredygtige innovationer på affaldsområdet og omstilling til cirkulære indkøb og udbud.
Begge projekter havde opstart i sommeren 2019 og er sat til at slutte i sommeren 2022 – dog indebærer SMART WASTE, at de enkelte partnere monitorerer og afrapporterer på deres arbejde med at realisere opnået læring og udarbejdet handlingsplan, i praksis, i det efterfølgende år.
Deltagelsen i EU-projekterne skal bidrage til at sikre, at forvaltningen understøtter Kolding Kommunes ambitioner om at være foregangskommune inden for cirkulær økonomi samt sikre, at forvaltningen som organisation, er gearet til fremtiden og samtidig går forrest i den cirkulære, nytænkende og teknologiske udvikling på affaldsområdet.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By og udviklingsdirektøren foreslår,
at midtvejsevalueringer for EU-projekterne SMART WASTE og ProCirc tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
SMART WASTE
SMART WASTE er et EU-projekt (Interreg Europe-puljen), hvis proces er integreret i forvaltningens arbejde med kommunens eksisterende og kommende affaldsplaner. Projektet handler således om at styrke udviklingen af Kolding Kommunes affaldsplaner.
De laveste frugter i forhold til affaldsindsamling og -håndtering er allerede høstet, og der er derfor brug for nytænkende løsninger for at skabe yderligere udvikling på affaldsområdet. SMART WASTE handler netop om at skabe innovation og cirkulær omstilling på området.
SMART WASTE facts
Økonomisk støtteprocent: 85
Periode: Sommer 2019 til sommer 2022 (monitorering frem til sommer 2023)
Deltagende lande: Danmark, Holland, Italien, Bulgarien og Litauen
ProCirc
ProCirc hører til Interreg’s Nordsøpulje og handler om at finde løsninger på problemstillinger i forbindelse med de stigende affaldsmængder i Nordsøregionen (og verden generelt), herunder at reducere affald til forbrænding og deponi, som er dyre løsninger både økonomisk og miljømæssigt.
Ved at omstille f.eks. offentlige indkøb og udbud til en højere grad af Cirkulær Økonomi, skabes der forudsætninger for bl.a. levetidsforlængelse af produkter og materialer, reduceret forbrug af jomfruelige materialer, bedre forudsætninger for øget genbrug, reparation og genanvendelse samt bedre og sundere arbejdsmiljø i form af produkter og materialer uden indhold af skadelig kemi. Alt sammen noget, der bidrager til en samlet reduktion i affaldsmængder og CO2-udledning, og som potentielt også kan være økonomisk fordelagtigt.
ProCirc facts
Økonomisk støtteprocent: 50
Periode: Sommer 2019 til sommer 2022
Deltagende lande: Danmark, Norge, Sverige, Holland, Belgien og Skotland
Redux – Affald og Genbrug præsenterer projekterne og giver en kort status på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 21/7539
Resumé
Kommunikationstiltagene i forbindelse med indsamlingen af de 10 fraktioner hjemmefra er under produktion.
En selvstændig målsætning er at øge kendskabet til storskraldsordningen, herunder også at give ordningen et nyt navn, der signalerer ordningens formål.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forlængelse af beslutningen i Teknik- og Klimaudvalget den 13. januar 2021 om indsamling af 10 fraktioner hjemmefra, er der udarbejdet en kommunikationsplan, som nu er under produktion og implementering.
Et selvstændigt fokus for kommunikationsarbejdet i den forbindelse er storskraldsordningen.
Fra Storskrald til Genbrugsbil
Allerede i oktober 2019 blev et nyt sæt navne og retningslinjer for navngivning præsenteret for Teknik-og Klimaudvalget.
I den forbindelse foreslog forvaltningen et nyt navn til storskraldsordningen, som indsamler effekter til direkte genbrug og materialer til genanvendelse. Der indsamles dog også en hel del affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes = skrald. Der er derfor behov for at signalere ordningens formål tydeligt: at ordningens formål er at indsamle materialer til genbrug og genanvendelse.
Af sagen fremgik, at storskralds-navnet ville blive ændret, når ordningen stod over for en relancering.
Da ordningen er en af nøglerne til husstandsnær indsamling af de 10 fraktioner, er tidspunktet nu oplagt. Dog med en mindre korrektion på navnet, der ikke, som foreslået, bliver Genbrugsvognen, men i stedet Genbrugsbilen.
Navnet lægger sig op ad andre services ”til døren”: is-bilen, bogbussen, skraldevognen – og så er det kort, let at huske, stave og på dansk.
Blandt Genbrugsambassadørerne svarer 57 % af respondenterne i en kort spørgeskemaundersøgelse, at navnet er godt. På samme vis svarer medarbejderne i Redux – Affald og Genbrug, at navnet er godt (30 %) eller rigtig godt (26 %). Som en af de adspurgte kommenterer i sin besvarelse: ”Keep it simple – alle kan forstå det”.
På denne måde lever Genbrugsbilen fint op til et af hovedprincipperne for navngivning: ”… navnene på de mest almindelige affalds- og genbrugsordninger skal være lette at afkode og kunne forstås af alle. Genbrugsbilen indgår således i de kommunikationsmaterialer og kampagner, som er under produktion op til 1. juli 2021.
Kommunikationsplan for indsamling af 10 fraktioner hjemmefra
Målsætningen er, at borgerne kommer godt fra start med de nye sorteringsmuligheder, så man minimerer misforståelser ved skraldespanden, øger forståelsen og interessen for at sortere korrekt – og dermed sikrer, at mest muligt affald sendes til genanvendelse.
Kommunikationsplanen hviler på tre hovedbudskaber:
- Kolding Kommune ser grønt: Nye muligheder i eksisterende ordninger
- Storskrald - en god ordning bliver endnu bedre: Fra 6 til 12 årlige afhentninger samt mad- og drikkekartoner med kurs mod genanvendelse
- Kom sikkert af med dit farlige affald: Ny ordning til farligt affald hjemmefra
Kommunikationsaktiviteter og -materialer er i skrivende stund under produktion og uddybes i det følgende.
Direkte kommunikation til borgerne
Borgerne vil fra sommeren 2021 få en række nye muligheder i både ny og nuværende ordning.
Derfor henvender forvaltningen sig direkte til ejerne af ejendomme i Kolding kommune for at sikre, at alle har fået den nødvendige information om, hvad det betyder for den enkelte, hvad mulighederne er, og hvad man skal være opmærksom på.
Der er gode erfaringer fra mad/rest-affaldsprojektet med en kombination af:
- Brev i eBoks/postkasse (it-fritagede borgere): Information til boligejere om nye muligheder
- Infokit: Startpakke med infomateriale om bestilling og sorteringsvejledninger udleveres i kassen til farligt affald
- Direkte, opsøgende dialog med større etageejendomme og boligforeninger
Informationskampagne om farligt affald
Gennem en bred kommunikationsindsats sikres grundig information om, hvordan kassen bestilles tømt, og hvad der skal sorteres som farligt affald.
Desuden formidles forskellen på den nye grå kasse og den ”gamle” røde kasse. Sidstnævnte skal benyttes på genbrugspladsen, hvor det fortsat er muligt at bruge Farligt Affald 24-7 døgnet rundt.
Kampagnen afvikles gennem annoncer, sociale medier og egne medier (kolding.dk, appen Affald Kolding m.v.). Desuden produceres videomateriale om ordningen, som deles på online-medier.
Informationskampagne om storskraldsordningen
På samme vis informeres borgerne om de nye muligheder for sortering og flere afhentninger i storskraldsordningen.
Samtidig vil kommunikationsindsatsen sigte mod en generel markedsføring af ordningen, herunder også lanceringen af det nye navn - Genbrugsbilen. I vid udstrækning benyttes de samme medier som til farligt affaldskampagnen.
Fokus på indsamling af de 10 fraktioner – generelt
Ud over de to specifikke kampagner, kommunikerer forvaltningen også generelle budskaber om indsamling af de 10 fraktioner hjemmefra.
Det sker gennem pressemeddelelser omkring 1. juni 2021 (”Kasser til farligt affald på vej”) samt umiddelbart før 1. juli 2021 (”Nu henter Kolding Kommune dit farlige affald og dine mad-/drikkekartoner”). Desuden via anden nyhedsproduktion, for eksempel via eksterne nyhedsbreve, ”Vild med genbrug”-temasider i Ugeavisen Kolding, temamøder med Genbrugsambassadørerne, bannere på skraldebiler, online-infomøder, sommeraktiviteter for børn og events på genbrugspladserne.
Hvornår afvikles kommunikationsindsatserne?
Produktionen af ovenstående elementer er i fuld gang. Således vil boligejerne modtage brev i deres e-Boks i løbet af uge 20-21/2021, som forbereder dem på at få kassen til farligt affald ved hoveddøren eller affaldsbeholderen i løbet af juni måned.
Herefter afvikles kampagnerne med hovedvægt på juni måned, hvor borgerne har mulighed for at sætte sig ind i sagerne, inden de kan sende deres første bestilling afsted på afhentning af farligt affald eller mad/drikkekartoner med storskraldet fra 1. juli 2021.
Efter sommerferien følges kommunikationsindsatsen op på baggrund af de første erfaringer med ordningerne. Bemærk, at eventaktiviteterne i juni måned vil finde sted digitalt/online, mens planlægningen af aktiviteter i august-september lige nu arbejder ud fra et scenarie med fysiske events, afhængigt af den aktuelle coronasituation.
Bilag
Sagsnr.: 20/31200
Resumé
Den manglende merafskrivningsret fra fusionen mellem TAS I/S og L90 er nu opgjort. Med de væsentlige forandringer, som forbrændingsanlæggene forventes at stå overfor i de kommende år, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at gælden afvikles over 5 år.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at gælden på 10,5 mio. kr. afvikles over 5 år med opkrævning af 50,00 kr. pr. ton forbrændingsegnet affald,
at pristillægget justeres årligt, så det tilpasses for ændringer i affaldsmængder og restgæld, herunder udfaldet af retssagen mod TREFOR.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
På mødet i Teknik- og Klimaudvalget den 9. december 2020 orienterede By- og Udviklingsforvaltningen om den tabte merafskrivningsret.
Kolding Kommunes gæld er nu opgjort til 10,5 mio. kr. jævnfør fusionsaftalen.
Kolding Kommune skal sikre, at dette beløb viderefaktureres til affaldskunderne i kommunen.
Den samlede årlige mængde af affald til forbrændingsanlægget fordeler sig med ca. 2/3 del erhvervsaffald og 1/3 del dagrenovation.
I 2022 er der budgetteret med 34.500 ton erhvervsaffald og 15.000 ton dagrenovation.
Affaldsbranchen - herunder forbrændingsanlæggene - er en branche, som nu og i de kommende år, forventes at gennemgå store forandringer. Det er derfor By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at afdragsprofilen har et kort forløb i et kendt scenarie.
Med baggrund i ovennævnte foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der opkræves 50,00 kr. pr. ton forbrændingsegnet affald fra 1. januar 2022, således at gælden er afviklet i løbet af knap 5 år.
Den samlede forbrændingstakst er i år 2021 560,00 kr. pr. tons.
Stigningen for de private husstande afhænger af beholderstørrelse og tømmeinterval på rest- og madaffald. For en villa med en 240 l beholder til rest- og madaffald med 14 dags tømning vil det betyde en stigning på ca. 25 kr. pr. år.
Retssagen mellem Energnist og TREFOR om betaling for varme hidrørende 2017 forventes afgjort ultimo august 2021. Udfaldet af retssagen har betydning for den resterende merafskrivningsret, idet de 10,5 mio. kr. er opgjort i forventning om, at de resterende 7,5 mio. kr. for 2017 tilbagebetales Kolding Kommune.
Indbetalingen af gælden vil blive tillagt Energnist overdækningssaldo, og vil herefter blive brugt på udligning af prisudsving. Med en uændret affaldsmængde, vil indbetalingen over en 10 årig periode have en værdi på ca. 10 kr. pr. ton affald.
Energnist får hvert år gennemgået og påtegnet priseftervisningen af selskabets revisor. Måtte dette medføre, at Energnist kan udnytte noget af denne merafskrivningsret, vil de 4 TAS kommuner (Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner) blive godtgjort deres andel af de merafskrivninger, der udnyttes, enten i form af gældsnedskrivelse eller, såfremt gælden er indbetalt, i form af en kontant refusion.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 20/25064
Resumé
Kolding Kommune fik tilsagn i november 2020 om deltagelse i DK2020, hvor kommunen forpligtiger sig til at udarbejde en klimahandleplan efter en international standard. Planen skal vise vejen til netto nul CO2-udledning i 2050 samt vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.
På mødet vil der blive givet en status på arbejdet med DK2020.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen om status for DK2020 arbejdet tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune fik tilsagn i november 2020 om deltagelse i DK2020, hvor kommunen forpligtiger sig til at udarbejde en klimahandleplan efter en international standard. Planen skal vise vejen til netto nul CO2-udledning i 2050 samt vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.
By- og Udviklingsforvaltningen vil holde et kort oplæg om status på arbejdet og de næste skridt frem samt koble det til forvaltningens generelle arbejde med bæredygtighedsstrategien og Center for Bæredygtighed.
Hvad er DK2020?
En DK2020 klimahandleplan indeholder tre søjler:
Første søjle handler om organiseringen, styringen og samarbejdet, især om, hvordan der skabes forankring og engegement hos de væsentligste aktører.
Anden søjle handler om selve klimahandleplanen med CO2-status og CO2-reduktionsindsatser frem mod 2050 samt en vurdering af risici og beskrivelse af håndtering af klimaforandringer og de socioøkonomiske effekter.
I tredje søjle redegøres for, hvordan kommunen vil prioritere tiltagene samt sikre en vedvarende implementering og monitorering. Der skal lægges vægt på tiltag, som har en strukturel og betydelig CO2 effekt.
Status på DK2020
I øjeblikket arbejder forvaltningen fortrinsvist med selve organiseringen og samarbejdet omkring klimaarbejdet internt såvel som eksternt.
Det næste, der ses nærmere på, er kommunes CO2-data og CO2-reduktionsindsatser.
Kommunen har i dag CO2-data fra den nationale CO2-beregner under Energistyrelsen. CO2-beregneren bliver videreudviklet, så den kan levere mere detaljerede CO2-oplysninger samt nye funktioner, som scenarieberegninger. Dette arbejde er igangsat, men det forventes ikke, udover landbrugsdata, færdiggjort i indeværende år.
Sideløbende med DK2020-planarbejdet har forvaltningen fokus på arbejdet med indsatser, som understøtter klimamålene i bæredygtighedsstrategien, f.eks. plan for udrulning af fjernvarme, principper for VE-anlæg, plan for ladestanderudrulning og klimatilpasningsprojekter.
De næste skridt
Der skal skabes et grundigt overblik over kommunes CO2-udledning samt foretages scenarieberegninger af CO2-reduktionsindsatser. Ud fra denne viden skal de forskellige tiltag og problemstillinger identificeres.
Efter sommerferien 2021 planlægges en politisk drøftelse af de mulige tiltag og prioriteringer. Herefter udarbejdes selve planen og forvaltningen forventer at have et udkast til planen klar ultimo 2021, hvorefter planen sendes til godkendelse hos Concito.
Den endelige politiske godkendelse skal ske senest i maj 2022.
Bilag
Sagsnr.: 21/4873
Resumé
Pr. 31. marts 2021 er forventningerne til Teknik- og Klimaudvalgets politikområder, som omfatter Vej- og Parkpolitik, Forsyningspolitik og Klimapolitik følgende:
- Regnskabet for Vej- og Parkpolitik forventes at overføre 1 mio. kr.
- Regnskabet for Forsyningspolitik forventes at balancere.
- Regnskabet for Klimapolitik forventes at balancere.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Regnskabet for Vej- og Parkpolitik forventes at udvise et overskud på 1 mio. kr. Der er dog usikkerhed om beløbets størrelse.
De øvrige områder, bestående af Forsyningspolitik og Klimapolitik, forventes begge at balancere.
Generelt kan forbrugsprocenten på enkelte budgetområder udvise store udsving. Det kan være på grund af et lille nettobudget, som eksempelvis under Entreprenørafdelingen, hvor udgifter og indtægter bogføres forskudt, og ligeledes under Forsyning, hvor størstedelen af indtægterne i form af renovationsbidrag opkræves 2 gange årligt, mens udgifterne afholdes løbende over året.
Bemærkning til Økonomiudvalget: Det forventes, at regnskabet vedrørende Vej- og Parkpolitik udviser et overskud på 1 mio. kr. Estimatet er usikkert.
Nedenfor er skematisk oversigt over status pr. 31. marts 2021 for ovennævnte områder.
Vej- og Parkpolitik:
Budgetområde | Korrigeret budget i 1.000 kr. | Forbrug i 1.000 kr. | Forbrugs-% | Note |
Grønne områder inkl. skove og strande | 13.236 | 885 | 7 | 1 |
Tværgående vejformål | 19.137 | 783 | 4 |
|
Entreprenørafdelingen (maskiner, lønninger, arbejde for andre, driftsbygninger) | -1 | 387 | -38.655 |
|
Administration (Anlæg og Drift området) | 17.979 | 4.396 | 24 |
|
Parkering | -3.825 | -38 | 1 |
|
Vedligeholdelse af belægninger, broer, tunneller og p-arealer | 17.553 | 2.370 | 14 |
|
Rabatter, afvanding, renhold og graffitifjernelse | 22.118 | 2.575 | 12 |
|
Vejbelysning | 5.846 | 1.809 | 31 |
|
Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger | 5.173 | 908 | 18 |
|
Fornyelse af belægninger | 29.263 | 2.105 | 7 |
|
Vinterdrift | 13.455 | 9.187 | 68 | 2 |
Busdrift | 55.798 | 30.403 | 54 | 3 |
Lufthavn og jernbane | 2.728 | 0 | 0 |
|
Rengøring | -1 | -1.889 | 188.914 | 1 |
I alt | 198.459 | 53.879 | 27 |
|
Note 1:
Det lille nettobudget samt forskudt bogføring af udgifter og indtægter bevirker en svingende forbrugsprocent.
Note 2:
Forbruget ligger typisk i 1., 2. og 4. kvartal med det største forbrug i starten af året, hvilket også afspejles af forbrugsprocenten.
Note 3:
Den høje forbrugsprocent skyldes, at der er afregnet tilskud for 1. halvår 2021.
Forsyningspolitik – udgifter
Budgetområde | Korrigeret budget i 1.000 kr. | Forbrug i 1.000 kr. | Forbrugs-% | Note |
Fælles formål | 30.235 | 4.560 | 15 |
|
Dagrenovation/restaffald | 34.783 | 5.992 | 17 |
|
Storskrald | 2.698 | 356 | 13 |
|
Glas, papir og pap | 7.907 | 1.111 | 14 |
|
Farligt affald | 2.896 | 561 | 19 |
|
Genbrugsstationer | 40.025 | 5.786 | 14 |
|
Øvrige ordninger | 6.250 | 598 | 10 |
|
Tjenestemænd | 2.415 | 372 | 15 |
|
I alt | 127.209 | 19.335 | 15 |
|
Forsyningspolitik – indtægter
Budgetområde | Korrigeret budget i 1.000 kr. | Forbrug i 1.000 kr. | Forbrugs-% | Note |
Fælles formål | -28.720 | -62.404 | 217 |
|
Dagrenovation/restaffald | -36.931 | -12 | 0 |
|
Storskrald | -2.956 | -21 | 1 |
|
Glas, papir og pap | -8.774 | -54 | 1 |
|
Farligt affald | -2.896 | 0 | 0 |
|
Genbrugsstationer | -42.067 | -123 | 0 |
|
Øvrige ordninger | -6.250 | 107 | -2 |
|
I alt | -128.594 | -62.505 | 49 | 1 |
Note 1:
Størstedelen af indtægterne i form af renovationsbidrag opkræves 2 gange årligt. Rate nr. 1 er opkrævet, hvilket er baggrunden for den høje forbrugsprocent.
Klimapolitik:
Budgetområde | Korrigeret budget i 1.000 kr. | Forbrug i 1.000 kr. | Forbrugs-% | Note |
Klima og Bæredygtighed | 1.934 | 57 | 3 |
|
Sagsnr.: 21/9864
Resumé
Budgetbidraget for Forsyningspolitik svarer til den vedtagne budgetramme for perioden 2022-2025 vedtaget af Byrådet den 23. marts 2021.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2022. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder, at serviceniveau svarer til det, der blev vedtaget ved budget 2021 inklusive eventuelle efterreguleringer. Rammerne er godkendt på Byrådets møde den 23. marts 2021, men revideres løbende.
Bevillingsrammen for Forsyningspolitik er udnyttet således:
(i hele 1.000 kr.) | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bevillingsramme | 18.015 | 13.174 | -7.004 | -7.004 |
Budgetbidrag | 18.015 | 13.174 | -7.004 | -7.004 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Forsyningspolitik.
Sagsnr.: 21/9866
Resumé
Budgetbidraget for Jordpolitik (byggemodning) svarer til den vedtagne budgetramme for perioden 2022-2025 vedtaget af Byrådet den 23. marts 2021.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2022. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder, at serviceniveau svarer til det, der blev vedtaget ved budget 2021 inklusive eventuelle efterreguleringer. Rammerne er godkendt på Byrådets møde den 23. marts 2021, men revideres løbende.
Bevillingsrammen for Jordpolitik (byggemodning) er udnyttet således:
(i hele 1.000 kr.) | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bevillingsramme | 23.500 | 23.500 | 23.500 | 23.500 |
Budgetbidrag | 23.500 | 23.500 | 23.500 | 23.500 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Jordpolitik (byggemodning).
Sagsnr.: 21/9867
Resumé
Budgetbidraget for Klimapolitik svarer til den vedtagne budgetramme for perioden 2022-2025 vedtaget af Byrådet den 23. marts 2021.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2022. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder, at serviceniveau svarer til det, der blev vedtaget ved budget 2021 inklusive eventuelle efterreguleringer. Rammerne er godkendt på Byrådets møde den 23. marts 2021, men revideres løbende.
Bevillingsrammen for Klimapolitik er udnyttet således:
(i hele 1.000 kr.) | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bevillingsramme | 1.738 | 1.735 | 1.733 | 1.731 |
Budgetbidrag | 1.738 | 1.735 | 1.733 | 1.731 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Klimapolitik.
Sagsnr.: 21/9868
Resumé
Budgetbidraget for Vej- og Parkpolitik svarer til den vedtagne budgetramme for perioden 2022-2025 vedtaget af Byrådet den 23. marts 2021.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2022. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder, at serviceniveau svarer til det, der blev vedtaget ved budget 2021 inklusive eventuelle efterreguleringer. Rammerne er godkendt på Byrådets møde den 23. marts 2021, men revideres løbende.
Bevillingsrammen for Vej- og Parkpolitik er udnyttet således:
(i hele 1.000 kr.) | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bevillingsramme | 191.415 | 190.147 | 189.796 | 188.843 |
Budgetbidrag | 191.415 | 190.147 | 189.796 | 188.843 |
Difference | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Vej- og Parkpolitik.
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Teknik- og Klimaudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Der forelå intet til drøftelse.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet:
- Ingen.
Resumé
På mødet orienteres om nyt fra By-og Udviklingsforvaltningen inden for udvalgets område.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.
Bilag
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 04-05-2021
Godkendt.
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. Dette gøres ved, at hvert medlem skal underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.