Dagsorden

Byrådet udpegede den 28. januar 2020 Poul Erik Jensen (A) som medlem og Gunner Nielsen (O) som stedfortræder i det nye skatteankenævn, der træder i kraft den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022.

Da begge er medlemmer af fællesankenævn Haderslev og Kolding, der fortsætter til udgangen af 2020, skal der udpeges to nye medlemmer til fællesankenævnet for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020, da det i h.t. habilitetsreglen i skatteforvaltningslovens § 15 ikke er muligt at være medlem af – eller suppleant i flere ankenævn på samme tid.

Dansk Folkeparti ønsker, at den nuværende suppleant for Gunner Nielsen i fællesankenævnet, Flemming Hansen, udpeges som medlem, hvorefter der skal udpeges en stedfortræder for Flemming Hansen.

Den foreløbige lånemulighed for 2020 er opgjort således:

Den endelige lånemulighed kan først beregnes i marts 2021. Såfremt den endelige lånemulighed viser sig at være mere end 70,0 mio. kr., vil der blive fremsendt forslag om yderligere låneoptagelse. Såfremt lånemuligheden viser sig at være mindre, skal det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet.

Lån til styrkelse af likviditeten svarer til Koldings andel af lånemulighed jævnfør regeringsaftalen. Her er det en betingelse, at lånet har en maksimal løbetid på 10 år.

Ordinær lånepulje svarer til Koldings andel af lånemulighed jævnfør regeringsaftalen.

Kolding Kommune har indgået en rådgivningsaftale med Kommunekredit. Det foreslås derfor, at lånetypen fastsættes efter rådgivning herfra, dog inden for de muligheder Byrådet har udstukket.

Naturpark Lillebælt har sammen med projekt Bælt i Balances forskellige samarbejdspartnerne tilbage i 2018 sendt ansøgninger til en række fonde om fondsfinansiering af projektet.

Der er søgt midler til at skabe forbedringer i vores havmiljø, som f. eks. udlæg af stenrev, fiskereservater, biohuts til fiskeyngel, og til forskning i effekterne af disse forbedrings tiltag. Desuden er der søgt midler til at formidle havmiljøet og de konkrete forbedringer og forskning der foretages fx ved undervandskamera, webløsninger, mere indbydende faciliteter langs kysten og klassesæt til skolebørn. Naturpark Lillebælts tre kommuner har i 2018 politisk godkendt projektet og har afsat ressourcer til medfinansiering. Projektet taler godt ind i det fornyede fokus på biodiversitet og på manglende torsk og fladfisk som ses i pressen.

Projektet har et samlet budget på 35 mio. kr. og løber over 5 år. De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har afsat 15 mio. kr. til medfinansiering i form af medarbejdertimer, administration og penge til fondsmoms. De to fonde har bevilliget støtte til projektet for i alt 17,1 mio. kr. Der er derudover søgt 3 mio. kr. ved en tredje fond.

Naturparkens udfordring er, at fondene står fast på, at der skal være fuld finansiering af hele projektet, før man kan gå i gang med projektet. Det har medført frustration blandt projektets samarbejdspartnere over ikke at kunne komme i gang med projektet. Det drejer sig bl.a. om erhvervsfiskere, lystfiskere, forskere, skoler og gymnasier. Naturparken vurderer, at der er risiko for, at nogle af projektpartnerne trækker sig fra projektet.

Udfordringen kan løses ved, at kommunerne over for fondene garanterer for de resterende 3 mio. kr. Naturpark Lillebælt vil arbejde målrettet for fondsfinansiering og kun, hvis vi mod forventning ikke opnår fondsfinansiering, vil garantien komme i brug. Design og byggeri af den flydende platform, som de 3 mio. kr. skal bruges til, vil ifølge tidsplanen skulle begynde i 2022, hvilket giver god tid til at søge fondsfinansiering. Skulle garantien eller dele af denne komme til udbetaling vil den blive finansieret af Miljøpolitiks budget det pågældende år.

Kommuneplantillægget er af principiel karakter, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget sendes i offentlig høring.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 4. december 2019 synopsis for udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Det foreliggende forslag til et kommuneplantillæg er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.

Luftfoto med kommuneplantillæggets afgrænsning.

Politiske fokusområder m.m.

Kommuneplantillægget understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde i forhold til fastholde eksisterende virksomheder ved at sikre attraktive udviklingsmuligheder.

Baggrund og formål

Tilvejebringelsen af kommuneplantillægget sker for at imødekomme dagligvarebutikken Rema 1000 i Agtrup, som ønsker at udvide sit parkeringsareal for den eksisterende dagligvarebutik. Rema 1000 oplever i dag en række udfordringer i forhold til det eksisterende parkeringsareal, som både er uhensigtsmæssigt indrettet, og hvor antallet af parkeringspladser ikke er tilstrækkeligt i forhold til antallet af handlende i butikken. Derfor planlægger Rema 1000 at udvide sit eksisterende parkeringsareal ved at opkøbe ejendommene Løgervej 6 og 8, hvor eksisterende bygninger nedrives, samt et mindre areal af Løgervej 4a og omdanne arealerne til parkeringsareal.