Dagsorden eller referat

Hans Erik Bylling fra Aller Aqua orienterer om Aller Aquas arbejde med bæredygtighed og klimamærkning.

FN´s klimapanel, IPCC, seneste rapport angiver endnu engang, at verdens lande omgående skal øge indsatsen og igangsætte omfattende CO2-reduktionstiltag. Rapporten fra den 4. april 2022 præciserer, at vi højst har frem til 2025 til at knække kurven for global udledning af drivhusgasser, hvis Parisaftalens mål om højst 1,5 graders temperaturstigning skal overholdes. I øjeblikket ser vi frem mod en temperaturstigning på 2,5-3 grader ved udgangen af det 21. århundrede, hvilket vil have helt uoverskuelige konsekvenser.

Konsekvensen af den forøgede mængde drivhusgas i atmosfæren ser vi allerede i dag. Februar måned 2022 var eksempelvis den næstvådeste måned nogensinde, mens marts måned var den mest solrige og tørre nogensinde målt herhjemme.

Denne klimahandleplan har til formål at sikre, at vi iværksætter og gennemfører klimatiltag, så vi opnår et klimarobust og CO2-neutralt samfund i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen.

Folketinget har besluttet, at CO2-udledningen skal reduceres med 70 % senest i 2030. Den samme målsætning fremgår af kommunens bæredygtighedsstrategi, og det er også der, hvor klimahandleplanen har sit hovedfokus.

Klimahandleplanen handler både om klimatilpasning og klimaforebyggelse (drivhusgasreduktioner). Klimahandleplanen indeholder en række indsatser inden for de forskellige indsatsområder. Fordelingen på de forskellige sektorer fremgår af nedenstående figur, hvor den orange søjle viser udledninger i 2019 og den grønne søjle angiver vores udledning i 2030, såfremt vi gennemfører alle klimatiltagene i klimahandleplanen.

Figuren viser kommunens nuværende udledninger (2019) samt effekten af beskrevne tiltag i 2030 (grøn søjle). Det svarer samlet til 74 % reduktion af udledningen i 1990, hvis alle tiltag har den beregnede fulde effekt. På energiområdet giver det en reduktion på 97 %. Transportområdet reducerer med 33 %, mens landbrugsområdet reducerer med 39 % i forhold til 1990.    

Indsatserne er beskrevet i en række dokumenter:

’Klimahandleplanen’ er hoveddokumentet og angiver vores klimamål og anviser overordnet en vej til, hvordan vi kommer i mål. Dertil nogle baggrundsdokumenter.

I dokumentet ’Redegørelsen for vores klimaplanlægning’ redegøres for, hvordan Kolding Kommune efterlever kriterierne i CAPF’en (Climate Action Planing Framework), som er den standardiserede beskrivelse, som alle kommuner bruger, for at indsatser og effekter kan sammenlignes. Her belyses de fysiske og strukturelle forhold i Kolding samt vores analyse og stillingtagen til disse ift. vores klimaarbejde.

Bilag 1 indeholder et katalog og prioritering af klimatiltag for hvert indsatsområde. Der er en beskrivelse af de enkelte tiltag, herunder de potentielle barrierer, afledte effekter, vigtige samarbejdspartnere mm.

Bilag 2 indeholder en årsopgørelse over drivhusgasudledningerne inden for kommunens geografiske grænse samt en klimafremskrivning til 2030 og 2050.

I klimahandleplanen er der seks indsatsområder; Energisektoren, Transportsektoren, Landbrug og arealanvendelse, Vareforbrug, Klimatilpasning og Kolding Kommune som virksomhed. Inden for hvert indsatsområde har vi udpeget nogle centrale omstillingselementer, som fremgår af punkterne i nedenstående figur. I figuren er der markeret hvilket udvalg, der er politisk ansvarlig for indsatsområdet. 

Alt dette er en kæmpestor og vedholdende udfordring, som kræver gennemgribende strukturelle forandringer både i forhold til konkrete fysiske CO2-reduktionstiltag og klimapasningstiltag, men i høj grad også i forhold til at skabe forankring og samarbejde på tværs af aktører og institutioner. Planens målgruppe er samfundet bredt set. Dvs. det er både borgere og virksomheder, som kommunen skal samarbejde med omkring adfærdsændringer og konkrete fysiske tiltag. 

Men også i det videre arbejde med nye politiske planer, strategier og konkrete indsatser vil denne indsats skulle lægges til grund for en justeret retning.

I det efterfølgende gives et kort billede af tiltagene inden for Natur, Miljø og Klimas ansvarsområde.

Energi

Den bedste energi er den energi, vi ikke bruger, også selvom det er grøn energi, der er tale om. Derfor vil vi have fokus på energieffektiviseringen, bl.a. igennem afholdelse af infomøder om energirenovering og støtteordninger. Disse arrangementer kan blive målrettet mod husejer med boliger, der har et lavt energimærke. 

Vores elforbrug er i dag årsagen til den største enkeltkilde til CO2-udledning i vores CO2-regnskab. Samtidig er Kolding placeret i et område med et stort forbrug, og en god el-infrastruktur ift. transmissionsnettet (400 kV). Derfor vil vi have fokus på at understøtte opsætningen af solcelleparker samt vindmøller, så man inden for kommunens areal kan øge den del af strømforbruget, der produceres via VE fra ca 10 % til mindst 50 % af strømforbruget. Dette er nødvendigt for at vi nationalt kan udfase den elproduktion, der er baseret på fossile brændsler.

Den største CO2-udledning fra vores varmeforsyning stammer fra naturgas. Her har den aktuelle situation med høje naturgaspriser, krigen i Ukraine, og regeringens udmeldinger, sat ekstra pres på at finde alternative forsyningsmuligheder. I en række områder er Kommunen og forsyningsselskaberne allerede i gang med den konkrete planlægning for at kunne omstille naturgasbaseret varme til nye fjernvarmeområder. Andre områder skal undersøges nærmere for at finde ud af, om de på sigt kan forsynes med en kollektiv varmeforsyningsløsning eller skal omlægges til individuelle varmepumper.

Landbrug og arealanvendelse

 I landbruget kommer halvdelen af udledningen i forbindelse med dyrkning af landbrugsjorden, mens den anden halvdel stammer fra husdyrene og deres gødning. Landbruget har en særlig opgave med at gennemføre den omstilling, der er fastlagt i nationale aftaler. Vi vil som kommune bidrage til omstilling ved at styrke det allerede etablerede samarbejde endnu mere, med forpligtende målsætninger i partnerskab med landboorganisationerne og lodsejere.

Når husdyrgødning bruges til biogas reduceres drivgasudledningen fra husdyrholdet. I dag leveres en mindre del (5 %) af gyllen til biogas i nabokommunen. Hvis vi skal lykkes med at blive CO2-neutrale, kræver det mere eller mindre, at alt husdyrgødning køres igennem i biogasanlæg. For at nå målsætningerne, er det nødvendigt at arbejde for at etablere biogasanlæg i Kommunen. Ligesom der skal arbejdes med at udtage kulstofrig landbrugsjord, såkaldt lavbundsjord.

Klimatilpasning

På klimatilpasningsområdet er vi i gang med flere større projekter, som skal mindske risikoen for konsekvenserne af de tiltagende klimaforandringer. De forgangne år er viden på området blevet større både ift. eksterne eksperters viden om de generelle klimarisici, men også ift. vores egne erfaringer med håndtering af klimarisici. Der lægges bl.a. op til, at vi skal forbedre vores monitorering og vurderingsværktøjer. Den ændrede viden og de forbedrede systemer fordrer også, at flere af vores klimatilpasningsrelaterede planer bør opdateres og revideres. Hertil kommer en opmærksomhed på klimarisici, som ikke kun vedrører vand, men også f.eks. en øget risiko for tørkeperioder, og dermed naturbrande.  

For langt de fleste tiltags vedkommende bliver der ikke kun tale om en positiv klimagevinst, men også værdier som forbedrede sundhedsforhold, idet der udledes langt mindre sundhedsskadelige partikler, eller forbedret grundvandsbeskyttelse, og nye forretningsmuligheder for eksport af klimaløsninger.

Processen videre frem

De fremlagte dokumenter er det første samlede udkast, som danner grundlag for den politiske drøftelse i maj. Efter behov tilrettes og laves en kort gennemskrivning, inden planen sendes i offentlig høring i juni måned. I juni måned sendes udkastet også til CONCITO, som giver en forhåndsvurdering på, om klimahandleplanen efterlever de internationale standarder. Dernæst foretages en eventuel tilpasning af dokumenter igen inden den endelige politiske behandling i september 2022.

Implementering

Implementeringen af planen, som den forelægges, vil fordre ændringsforslag til budget 2023, som forvaltningen endnu ikke har et overblik over.

By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet Energiredegørelse 2021. Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2006-2021. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan III, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2025.

Energiredegørelsen for 2021 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.  

Nedenstående figur viser det økonomiske overblik over energiforbruget i årrækken 2015-2021. Baggrund for tallene er beskrevet i Energiredegørelsen.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

-         Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 

-         Forbruget under de enkelte politikområder

-         Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme

-         Investeringer i energibesparende tiltag

-         De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning

-         Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen

Den nuværende Energihandleplan III forløber i perioden 2015-2025, hvor der hvert år investeres 13 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. Ud over den økonomiske besparelse reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:

I 2020 og 2021 er der opnået et fald i energiforbruget primært på grund af coronanedlukningen. Dog er tendensen generelt nedadgående og målsætninger forventes opnået på både el og vand. Varmeforbruget er dog ikke faldet helt som forventet, hvilket der er flere årsager til.

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, lægger Energihandleplanens arbejde sig op ad den nye Bæredygtighedsstrategi i forhold til reduktion af CO2.

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²):

Elforbrug

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2021 er faldet med i alt 11 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,1 mio. kr. ekskl.  moms. Forbruget er steget i forhold til 2020 som forventet, da bygningerne igen er taget i brug efter coronanedlukningen. Dog er forbruget i nedadgående retning som forventet i forhold til målet for 2025.

Der er i 2021 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt udskiftning af gamle udtjente ventilationsanlæg. Det forventes, at målet for 2025 vil kunne opnås.

Vandforbrug:

Vandforbruget er faldet i 2021 med 20,1 % ift. 2015 til 0,184 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,2 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2021 som forventet, men skyldes i nogen grad de mange nedlukninger, der har været, grundet corona. Målsætning for 2025 er derfor opnået på nuværende tidspunkt og det vil fremadrettet handle det om at fastholde det lave niveau, selvom brug af bygningerne vil være normaliseret igen.

Der er i 2021 investeret i vandbesparende indsatser, herunder berøringsfri vandhaner til berøringsfri.

Varmeforbrug:

Varmeforbruget er i 2021 faldet med 1,1 % ift. 2015 til 83,6 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 17,7 mio. kr. ekskl. moms. Forbruget er ikke nedadgående, som det ellers var forventet og der er flere årsager til dette som gennemgås i Energiredegørelsen.

Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer. Der ud over er indeklimastrategien sat i værk, for at få klare retningslinjer for blandt andet indetemperaturen, så vi undgår unødvendigt høj temperatur. Derudover arbejdes på højtryk for at få bedre drift af CTS-anlæg.

CO2-udledning

CO2-udledningen i perioden 2006 til 2021 samt den forventede belastning frem til 2023, hvor målet i Bæredygtighedsstrategien er reduktion af CO2 på varme til 90 % neutral og elforbrug 100 % CO2 neutral. For at komme dertil skal der konverteres en del naturgasejendomme over på varmepumper eller fjernvarme og el skal indkøbes som grøn strøm.

Kolding Kommune har lige nu 1 oliefyr, som i 2022 overgår til varmepumpe. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandleplanen.

Den årlige forrentning er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter.

Energihandleplanen 2021 resulterede i en forventet forrentning på 10,4 % pr. år eller 1.361.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 13.144.000 kr. ekskl. moms.

Forventede aktiviteter i 2022: 

-         CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer

-         Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder

-         Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold

-         Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger

-         Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen, der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Der uddeles i år 425.000 kr. fra Bydelspuljen. Der er indkommet 22 ansøgninger, og der er søgt midler for i alt 778.795 kr.

For at sikre, at de beløb, der bevilges, bliver til glæde for et større boligområde, er det et krav, at ansøgningen sendes på vegne af den lokale grundejerforening, andelsforening, borgerforening, boligforening, sportsforening eller lignende forening.

Det er endvidere en forudsætning, at projektet er offentligt tilgængeligt.

Det har været kommunikeret til ansøgerne, at der ved en bevilling fra puljen følger krav om en vis grad af frivillig indsats fra beboerne i området, f.eks. til anlæg og vedligehold, og at der ikke gives bidrag til tidsbegrænsede aktiviteter.

Via annoncer i Ugeavisen og på elektroniske medier er der, i forbindelse med ansøgningsrunden, opfordret til, at foreninger går sammen på tværs om at søge puljemidler til fælles projekter, og at disse ansøgninger vil blive opprioriteret. I år er ingen foreninger dog gået sammen om at søge.

Nedenstående tabel viser en oversigt over antal ansøgere og det samlede ansøgte beløb til puljen i perioden fra den startede i 2015 og frem til 2022.

I år har været en mindre nedgang i antallet af ansøgninger i forhold til 2020 og 2021. Puljen har været formidlet på samme måde som tidligere år ved annoncer, pressemeddelelse og opslag på hjemmeside. Som noget nyt i år er der lavet en facebookvideo. Forvaltningen formoder derfor, at nedgangen i antal ansøgninger skyldes coronatræthed.

Forvaltningen har gennemgået årets ansøgninger. Forvaltningen foreslår, at Bydelspuljen fordeles således, at 5 ansøgere får fuldt tilsagn, 16 ansøgere får delvist tilsagn, og 1 ansøger får afslag, da grundejerforeningen ligger i Harte, og projektet derfor geografisk hører under landsbypuljen. Forvaltningen anbefaler grundejerforeningen og lokalrådet at fremsende projektet til landsbypuljen i 2023.

Grundejerforeningerne Thors Ager (projekt 1 og 2) og Idylvænget (projekt 9 og 11) har valgt at indsende to ansøgninger til to individuelle projekter. Forvaltningen har vurderet ansøgningerne, og valgt at give ét samlet beløb til begge grundejerforeninger, som de derefter selv kan forvalte og koordinere i deres respektive bestyrelser.

Forvaltningens indstilling har igen i 2022 været, så vidt det er muligt, at tildele et beløb til alle relevante ansøgere. For de 16 ansøgere, som får et delvist tilsagn, er det vurderet, at delprojekter eller en første etape af det ansøgte projekt, vil kunne realiseres for det indstillede beløb. Det er forvaltningens erfaring, at ansøgerne generelt har forståelse for, at de ikke nødvendigvis får det fulde ansøgte beløb tildelt, og mange udtrykker tilfredshed med selv mindre tilskud. En række ansøgere søger igen i efterfølgende år (eller søger andre puljer/fonde), og kan så på sigt realisere større projekter.

Bemærkninger til ansøgningerne til Bydelspuljen 2022

Ansøgningerne er i 2022 indsendt elektronisk med nærmere beskrivelse af projektet, herunder graden af lokal deltagelse og tværgående samarbejde. Ansøgningsprocessen er for ansøgernes skyld bevidst holdt meget enkel, uden større krav til projektbeskrivelser, beregninger, fotos og skitseringer.

Ansøgerne er igen i år blevet bedt om at forholde sig til bæredygtighed, i år direkte i ansøgningsskemaet. Det har været oplagt at tage udgangspunkt i kommunens bæredygtighedsstrategi, og dens seks specifikke indsatsområder. For at gøre det så nemt som muligt for ansøgerne at forholde sig til disse, sammenholdt med det projekt, der søges penge til, er hvert af indsatsområderne i ansøgningsskemaet tilføjet formodet ’hverdags’relevante stikord. 

Alle 22 ansøgere har - i højere eller mindre grad - forholdt sig til bæredygtighed. Da spørgsmålene har været valgfrie at besvare, har det ikke indgået som et kriterium for at blive indstillet til at modtage midler. Det kan overvejes, om ansøgernes beskrivelse af projekternes ”grønne aftryk” fremover skal indgå som en væsentligere del af forudsætningerne for at modtage midler fra puljen.

Forvaltningen forsøger dog at inspirere ansøgerne til at forholde sig bæredygtigt til deres projekter, og presser i nogle tilfælde på for at f.eks. materialevalg er miljøvenligt, at der plantes træer eller grønt ved bord-bænkesættet, eller at der anlægges et ’vild med vilje’ område i stedet for en græsplæne.      

Som det kan ses på nedenstående kort over fordeling af de ansøgte projekter i 2022, viser der sig igen i år en stor geografisk spredning af projekterne.