Dagsorden eller referat

Byrådet ønsker at bidrage til den grønne omstilling og i maj 2020 blev der afholdt et Byrådsseminar om vedvarende energi, hvor Byrådet blev præsenteret for forskellige typer af vedvarende energianlæg samt fordele og udfordringer forbundet med etablering heraf.

Forvaltningen har arbejdet videre med emnet og præsenterer på mødet et udkast til principper for etablering af vedvarende energianlæg i kommunen.

Principperne skal ses i sammenhæng med klimamålene i den kommende Bæredygtighedsstrategi. Her fremgår det at vi vil arbejde for at reducere kommunens CO2 udledning med 70% inden 2030 samt et mål om etablering af VE-anlæg i kommunen som producerer VE-strøm svarende til mindst 50 % af kommunens samlede strømforbrug i 2030.

Forvaltningen ønsker en drøftelse i udvalget af udkastet til principper og en retningsgivende tilkendegivelse af princippernes indhold og omfang. På baggrund heraf udarbejder forvaltningen de endelige principper til vedtagelse.

Baggrund

Udarbejdelse af en ny Kommuneplan 2021 sker i forlængelse af de beslutninger, der blev truffet med godkendelse af Planstrategi 2019. 

I planstrategien er beskrevet de temaer og områder, som kommuneplanen forventes at blive revideret på. Beskrivelsen gives både i oversigtsform, men planstrategien omfatter også et kapitel, hvor der forklares mere uddybende om baggrunden for de valgte revisionstemaer.

Temaer som byudviklingsområder, blå-grøn struktur, områder med risiko for oversvømmelse og erosion, områder forbeholdt produktionserhverv samt strategisk planlægning for landsbyer bliver forelagt politisk ved særskilte dagsordenspunkter.  I forhold til den øvrige del af planstrategiens beslutning om revision af kommuneplanen, forelægges hermed en status på arbejdet generelt. Der gives samtidig et overblik over hvilke justeringer, der kan forventes at indgå i det kommende forslag til Kommuneplan 2021.

Landskabsudpegninger

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan skal foretages en revision af kommunens udpegninger af bevaringsværdige landskaber og uforstyrrede landskaber, i forlængelse af en gennemført landskabsanalyse.

Landskabsudpegningerne i den gældende kommuneplan stammer fra amternes udpegninger og er ikke opdaterede. Kolding Kommune er nu i gang med at gennemføre en analyse af kommunens landskaber efter landskabskaraktermetoden, som er den metode Miljøstyrelsen anbefaler. Analysen udføres i tre etaper, hvoraf to er gennemført.

Kort over faserne i den igangværende landskabskortlægning, som gennemføres i perioden 2019-2021

Bevaringsværdige landskaber:

Bevaringsværdige landskaber er områder, der udpeges for at beskytte landskabstræk, som er særligt karakteristiske og oplevelsesrige.

På baggrund af landskabsanalysens fase 1 og 2 er udpegningen af bevaringsværdige landskaber justeret og præciseret i den nordlige og østlige del af kommunen. Det vil sige, at mindre arealer er taget ind eller ud af udpegningen, men set på kommuneniveau er der ikke ændret væsentligt på placeringen af udpegningerne. Enkelte steder er nye arealer udpeget. Det drejer sig om Jordrup og Ferup skove, Viuf Skov, Marienlund, et område omkring Kokær og arealer på Stenderup-halvøen. Andre steder er arealer taget ud af udpegningen. Det drejer sig om Vester Nebel by, et område sydøst for Almind, et areal ved Eltang, arealer nord og syd for Aller og et areal vest for Christiansfeld. De justerede udpegninger kan ses på bilag.

I den sydvestlige del af kommunen (fase 3) videreføres de nuværende udpegninger, indtil landskabsanalysens sidste etape er gennemført. Herefter forventes udpegningerne i denne del af kommunen justeret gennem et kommuneplantillæg.

Større sammenhængende landskaber:

De nationale interesser i kommuneplanlægningen er ændret, så der stilles krav om at udpege større sammenhængende landskaber i stedet for uforstyrrede landskaber. Som følge af dette ændres ordlyden i den fælles retningslinje for Trekantområdet i Kommuneplan 2021-33, så den svarer til kravet i de nationale interesser.

Større sammenhængende landskaber er områder, der er udpeget for at bevare eller forstærke større landskabelige sammenhænge. De kan omfatte uforstyrrede landskaber men har også som formål at binde bevaringsværdige landskaber sammen. De større sammenhængende landskaber omfatter derfor de bevaringsværdige landskaber, samt tilgrænsende områder med visuel sammenhæng til disse.

Kolding Kommunes hidtidige udpegning af uforstyrrede landskaber fra amterne, omfattede to mindre arealer langs kysten syd for Kolding Fjord. Den nye udpegning af større sammenhængende landskaber omfatter et væsentligt større areal, men er for størsteparten udtryk for en dobbeltudpegning af de arealer der allerede er udpeget som bevaringsværdige. Udpegningen af større sammenhængende landskaber kan ses på bilag.

Potentiel natur og øvrige naturudpegninger

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan vil blive vurderet nærmere på naturudpegningen Potentiel Natur for eventuel uhensigtsmæssig sammenfald med intensivt dyrkede jordbrugsarealer.

Baggrunden for den beslutning er, at Trekantområdets kommuner i Kommuneplan 2017 i fællesskab udpegede det lovpligtige sammenhængende grønne naturnetværk, Grønt Danmarkskort. En statslig aftale indebar, at der efterfølgende blev nedsat et såkaldt Lokalt Naturråd for Trekantområdet, som i efteråret 2018 fremsatte sine anbefalinger over for områdets syv byråd. Rådets fokus var på de overordnede principper for udarbejdelse af Grønt Danmarkskort.

Kommunerne lovede i den sammenhæng, at de udpegede områder til Potentiel Natur vil blive gransket yderligere bl.a. for at afsøge, om der er sammenfald med intensivt dyrkede arealer eller konflikter i forhold til udvidelsesmuligheder på eksisterende større landbrugsejendomme. 

Naturrådets anbefalinger blev fremsat som generelle anbefalinger dækkende alle syv kommuner. For Kolding Kommunes vedkommende var den efterspurgte gennemgang allerede sket i forbindelse med revisionen i 2017. Forvaltningen har dog foretaget en ekstra gennemgang. Denne gennemgang har medført nogle enkelte justeringer i Potentiel Natur. I alt er ca. 20 markarealer, spredt over det meste af kommunen, taget ud af udpegningen.

Udpegningen er gennemgået for hele kommunen for sammenfald med intensivt dyrkede arealer, og en del steder - hvor der samtidig er sammenfald med omfattende husdyrbrug - er arealer taget ud af udpegningen. Dog er udpegninger til Potentiel Natur i form af bufferzoner nær de følsomme Natura 2000-områder samt ved den næringsfattige Skærsø fastholdt i udpegningen, uanset intensiv agerjord og/eller nærliggende husdyrbrug. Bufferzonerne i form af potentiel natur vurderes nødvendige for at forvaltningen kan arbejde for målopfyldelse i statens Natura 2000-planer.

Se bilag for oversigtskort med Potentiel Natur, og hvor afgrænsede arealer med turkis streg forventes udtaget, som følge af den omtalte gennemgang.

Kommuneplanens udpegninger til egentlig Natur er desuden ajourført i forlængelse af det kampagnetilsyn, som kommunen årligt fører i tilknytning til den såkaldte naturkvalitetsplan. Ajourføringen indebærer, at kommuneplanens udpegninger af naturområder er opdateret i overensstemmelse med den samlede ajourføring som følge af registreret § 3-beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at en del af den vejledende registrerede § 3-natur er vurderet, og som følge heraf er nogle arealer taget ud af registreringen, ligesom der også er registreret ny § 3-natur efter naturbeskyttelseslovens gældende kriterier.

Generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning

Når den store revision af kommuneplanen gennemføres hvert fjerde år er det samtidig en anledning til give kommuneplanens rammer for lokalplanlægning et servicetjek.

Alle de tillæg til kommuneplanen, der er udarbejdet i mellemværende periode, skal indarbejdes i det nye planforslag. De prioriterede nye byudviklingsområder, der søges udlagt ved Kommuneplan 2021, skal ligeledes optages i rammedelen. Sidst kan der være nogle af de revisionstemaer, der indgår i udarbejdelse af ny kommuneplan, som kan aflede justeringer i kommuneplanens rammedel.

Der foreligger endnu ikke et fuldt overblik over, hvilke ændringer der kommer til at indgå i det nye planforslag. Forvaltningen har dog noteret sig nogle emner, der vil blive vurderet nærmere på i det kommende arbejde. For kommuneplanens generelle rammebestemmelser vil der blive vurderet nærmere på om, og hvordan, følgende emner kan indgå i revisionen:

• Parkeringsnormen, herunder i forhold til: 
  • Hvorvidt der er grundlag for en differentiering af parkeringsnormen for bycentre og øvrige områder
  • Hvorvidt der er grundlag for en parkeringsnorm for en blanding af private og fælles parkeringspladser
  • Hvorvidt bestemmelser om delebiler vil kunne reducere kravet til antallet af parkeringspladser
  • At krav om handicapparkering bør tilføjes til parkeringsnormen
  • Hvorvidt der er grundlag for at indarbejde en parkeringsnorm for cykler
• Bestemmelser vedrørende opholdsarealer – grundlag for differentiering af minimumskrav til opholdsarealer i centerområder afhængigt af den konkrete anvendelse.
• Bestemmelser vedrørende regnvandsbassiner, deres placering og fremtræden.
• Bestemmelser vedrørende minimal grundstørrelse for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse
• Bestemmelser vedrørende fastlæggelse af bebyggelsesprocent for områder med sokkeludstykning og lign.
• Mulighed for mindre afvigelser fra rammebestemmelserne med hensyntagen til den helt nære bymæssige kontekst

Kommuneplanens afgrænsning af landsbyer i landzone

Af planstrategien fremgår, at der i forbindelse med ny kommuneplan vil blive vurderet nærmere på rammer for landzonelandsbyer for reelle boligudbygningsmuligheder i landzone.

Der er forskellige forudsætninger for boligudbygning og udvikling af ejendomme i henholdsvis byzonebyer og landsbyer (landzonebyer). I landsbyerne vil en boligudbygning alene kunne ske ved huludfyldning, og kun i et meget begrænset omfang som udvikling i forhold til eksisterende bebyggelse. I det tilfælde skal det ske under hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter, herunder i forhold til afgrænsningen til det omgivende landskab, natur og dyrkningsarealer. Boligudbygning kan således ske inden for kommuneplanens rammer, og som hovedregel efter kommuneplanens landzonebestemmelser.

Med planstrategien blev det meldt ud, at Kolding Kommune løbende vil vurdere, om der er behov for at kvalificere kommuneplanens ramme for konkrete landsbyer.

Forvaltningen kan konstatere, at der fortsat er behov for en mere systematisk gennemgang af kommuneplanens rammer for landzonelandsbyer. Det handler om afgrænsning af rammerne for at varetage af de nødvendige hensyn i det åbne land, og det handler om en hensigtsmæssig disponering inden for rammeområdet. Sidst har det vist sig, at der i nogle tilfælde er uoverensstemmelser mellem de landsbyafgrænsninger, der er arvet fra regionalplaner, og kommuneplanens rammer. Her eksisterer et behov for at kommunens signaler gennem planlægningen gøres mere entydige.

Når den igangværende kortlægning af landskabskvaliteter er gennemført, vil der foreligge et værdifuldt værktøj. Et værktøj som skal inddrages i forbindelse med en gennemgang af rammer for landzonelandsbyer.

I løbet af planperioden er der et par henvendelser, hvor det har været nødvendigt nærmere at gøre rede for den nævnte uoverensstemmelse mellem kommuneplanens forskellige temaer. Forvaltningen vurdere dog, at der ikke for nuværende er et akut behov for at foretage justeringer for at imødekomme konkrete ansøgninger – det vil sige ansøgninger, som forvaltningen ellers i øvrigt er positivt stemt over for at kunne give en tilladelse. 

Forvaltningen anbefaler derfor fortsat, at en systematisk gennemgang kan afvente til senere planperiode. Hertil kommer, at der gennem arbejde med blandt andet landsbyfællesskabsplaner kan oparbejdes god viden til en senere gennemgang af kommuneplanens rammer for landsbyernes udvikling.

Skovrejsningsområder

Kommuneplanens udpegninger af områder til skovrejsning sender signaler om, hvor skovrejsning kan være ønsket. Der er i kommuneplanen udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fem hovedformål:

• Behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser. Kildepladser, hvor der senere er udpeget BNBO (boringsnære beskyttelsesområder).
• Fremme bynære, friluftsmæssige kvaliteter.
• Mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer.
• Mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer.
• Mulighed for at binde mere CO2.

I forbindelse med kommuneplanrevisionerne i 2009 og 2013 blev der udpeget en række nye skovrejsningsområder og i 2017 blev udpeget yderligere et område med det hovedformål at beskytte drikkevandsinteresser. 

Tidligere ordninger indebar, at private lodsejere kunne ansøge om særligt tilskud til etablering af skov, forudsat at deres arealer var beliggende inden for udpegede områder. Det er ikke tilfældet længere. Tilskudsordningen for privat skovrejsning sigter nu langt overvejende på at sikre drikkevand samt forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstofudledning.

Det Nationale Skovprogram har fastsat mål om omfanget af skovrejsning. Kommuneplanens udpegninger tager afsæt i de mål, hvorfor eventuelle udtag af områder bør erstattes med tilsvarende nye udpegninger andre steder.  

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov.

Med planstrategien blev besluttet at udpegning af skovrejsningsområder skal revideres som en del af udarbejdelse af en ny Kommuneplan 2021. Baggrunden for den beslutning var en generel åbenhed over for, at temaet kan blive revideret som en del af den samlede revision.

Processen for kommuneplanlægningen indebærer, at et byråd med planstrategien principielt kan genvedtage den gældende kommuneplan. Hvis det ikke er kommunens ønske, skal kommunen med planstrategien offentligt bekendtgøre hvilke dele af kommuneplanen, der er intention om at revidere. Når planstrategiens revisionsbeslutning omfatter skovrejsningsområder, er det således for at sikre at de processuelle krav er overholdt.

I tidligere revisioner har lodsejere indsendt arealønsker i forbindelse med indkald af idéer og forslag til revisionen. Der er ikke fremsendt ønsker herom i denne periode.

Udgangspunktet er derfor, at der ikke vil ske en justering af temaet i forbindelse med udarbejdelse af ny kommuneplan. Kommunens igangværende arbejde for sikring af drikkevandsinteresser - herunder BNBO - samt justeringer af kommuneplanens landskabsudpegninger, kan dog senere aflede et behov for at der sker justeringer af temaet.

Proces

I forlængelse af den politiske orientering og eventuelle pejlinger i forhold til de beskrevne temaer, vil forvaltningen gå videre med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Ligesom vi planlægger byernes udvikling og trafikkens bevægelser, er de blå og grønne elementer også væsentlige, når vi tegner billedet af Kolding Kommune.

Den blå-grønne struktur afspejler en række mere specifikke udpegninger, planer, projekter og strategier, som er vigtige værktøjer i arbejdet med at styrke, bevare og udvikle de blå-grønne værdier.

Blå-Grøn struktur understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politik, som blandt andet har fokus på mere plads til natur, og på naturens og landskabets rolle, i forhold til at balancere mange funktioner og behov.

Ligeledes understøtter den blå-grønne struktur fire af Bæredygtighedsstrategiens indsatsområder. Det drejer sig om Sundhed og trivsel for alle, Klima i balance, Mangfoldig natur og Vand som ressource.

Formål

Kolding Kommune vil sikre og udvikle de blå-grønne værdier både i byer­ne og det åbne land. Som en del af en bæredygtig udvikling (i overensstemmelse med Bæredygtighedsstrategien) ønsker vi at fremme biodiversitet, naturværdier og et godt vandmiljø, samt at bidrage til klimatilpasning. Vi ønsker at synliggøre værdien af både bynatur og større landskabstræk, og at fremme sundhed og trivsel gennem let adgang til natur, stier og rekreative friluftsoplevelser. Målet med den Blå-Grønne struktur er at skabe overblik, for at kunne samtænke og skabe synergi mellem disse målsætninger.

Blå-Grøn struktur

Den blå-grønne struktur viser samspillet mellem en række temaer og skaber grundlag for at priorite­re dem indbyrdes og i forhold til andre interesser. Strukturen består af områder, der har værdi inden for flere blå-grønne temaer, og derfor bør bevares og styrkes. Derudover viser strukturen områder med potentiale for udvikling.

Det overordnede billede af vigtige områder og udviklings-potentialer i den blå-grønne struktur.

Udviklingen kan dreje sig om nye fysiske sammenhænge eller synergieffekter mellem funktioner, både på tværs af temaer som for eksempel natur og klimatilpasning, men også i forhold til samspillet med byudvikling, ny infrastruktur, energianlæg mm.

Endelig viser den blå-grønne struktur også områder med mulige udfordringer, enten på grund af modstridende interesser inden for strukturens temaer, eller på grund af pres fra andre interesser, som fx byudvikling eller landbrugsdrift. Her kræves der særlig opmærksomhed på at prioritere den begrænsede plads.

Den blå-grønne struktur forholder sig til temaerne hav, fjord, søer og vandløb, klimatilpasning, landskabstræk, natur, biodiversitet, grønne områder og rekreative oplevelser. Kortlægningen af den blå-grønne struktur i Kolding kommune er foretaget første gang i forbindelse med kommuneplan 2021-2033. Den påvirker ikke kommuneplanens konkrete arealudpegninger og retningslinjer. Den blå-grønne struktur forventes at blive tilpasset løbende ved fremtidige kommuneplanrevisioner. Den kan med tiden gøres mere præcis og eventuelt få afsmitning på relevante arealudpegninger, hvis der viser sig behov for dette.

Udviklings-principper

De grundlæggende principper for at styrke, bevare og udvikle den blå-grønne struktur er beskrevet under overskrifterne Tid, Plads og Forbindelser.

De blå-grønne områder bliver generelt mere værdifulde, jo ældre de er. Hvis de ødelægges eller forringes tager det meget lang tid at genskabe dem og i nogle tilfælde er det ikke muligt. Derfor er det meget væsentligt at bevare og styrke de eksisterende blå-grønne elementer.

Samtidig er der mange steder pres på arealerne, for at skaffe plads nok til alle de funktioner der er ønske om at placere inden for den blå-grønne struktur. Der skal være plads til både den uforstyrrede og artsrige natur, til at tilbageholde vand og til rekreative aktiviteter af forskellig karakter. Det er ikke muligt at rumme det hele på samme sted. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere mellem de forskellige temaer og andre interesser eller at udbygge den blå-grønne struktur for at skabe plads til alle behov.

Endelig er forbindelser mellem de forskellige blå-grønne områder væsentlige, både i form af økologiske forbindelser, men også som rekreative forbindelser.

Særligt omkring de større byer, hvor mange mennesker bor tæt, er det vigtigt at fremme sundhed og trivsel ved at give adgang til rekreative, grønne omgivelser. Det gælder både den nære bynatur og forbindelser ud til større landskabstræk og naturområder. Samtidig er det i og omkring byerne, at den blå-grønne struktur er mest under pres fra efterspørgslen på byggegrunde.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse, vil forvaltningen gå videre med at indarbejde udkastet til Blå-Grøn struktur i forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med modernisering af planloven er kommunerne stillet over for et nyt krav til kommuneplanens indhold. Kommuneplanen skal indeholde retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv og for konsekvensområder omkring disse områder. Kommunerne kan undlade at udpege områder, men i det tilfælde skal redegørelsen indeholde en særlig begrundelse for, at der ikke udpeges nogen områder.

Det nye indhold kommer til at indgå i den fælles kommuneplan for Trekantområdet. Det administrative oplæg til retningslinjer og redegørelse er udarbejdet i det fælles plansamarbejde og er dermed enslydende for de syv kommuner. 

Kommunerne har været i dialog med Erhvervsstyrelsen for et belyse, hvordan lovgivning og vejledninger skal tolkes. Dette er sket for at afdække krav til kommuneplanens indhold, og for at få en pejling i forhold til statens varetagelse af nationale interesser.

På den baggrund har kommunerne defineret en række kriterier for udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv og konsekvensområder omkring disse.

For områder forbeholdt produktionserhverv er opstillet følgende kriterier:

• Erhvervsområder, som indeholder eksisterende virksomheder, eller som er udlagt til virksomheder, i virksomhedsklasse 4-7.
• Andelen af produktionsvirksomheder i forhold til øvrig erhverv inden for den enkelte erhvervsramme.
• Gældende planlægning i området og afstanden til planlagt eller eksisterende miljøfølsom anvendelse i nærområdet.
• Eksisterende udpegninger begrundet i miljøbelastning, fx virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
• Investeringstunge produktions- og / eller transport- og logistikanlæg samt produktionsvirksomheder af betydning for regionale virksomhedsværdikæder.
• Kommunens målsætning for byernes udvikling og potentiale, herunder de vedtagne strategier, helhedsplaner med videre.

Kriterierne er i udgangspunktet ligestillede sådan forstået, at forslag til udpegning af et område baserer sig på en samlet vurdering på de opstillede kriterier. For at et område kan kandidere til en udpegning skal det dog være udlagt som rammeområde til erhvervsformål, og kommuneplanens rammebestemmelser skal indeholde de højeste virksomhedsklasser (svarende til højere grad af miljøpåvirkning).   

For konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv, er opstillet følgende kriterier:

• Naboarealer, hvor der må forventes en fremtidig planlægning for miljøfølsom anvendelse, men hvor denne udvikling ikke må begrænse produktionserhvervenes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder inden for udpeget område forbeholdt produktionserhverv
• Intentioner om at udpege såkaldte ”transformationsområder” i henhold til planlovens §11a nr. 27, med mulighed for at planlægge for boliger i varigt støjbelastede områder. Tilsvarende for såkaldte ”lugtbelastede arealer” i henhold til planlovens §11a nr. 28 der giver mulighed for at planlægge for boliger i varigt lugtbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt.

Den enkelte kommune er selv ansvarlig for udpegning af de konkrete områder. Udpegningerne baserer sig på en samlet vurdering i forhold til de fælles definerede kriterier. Som konsekvens heraf - men også som konsekvens af kommunernes forskellige erhvervsstrukturer, strategier, planlægning mv. - kan den fælles udviklede metode resulterer i forskellige udpegninger i omfang og i antal.

Politisk skal der tages stilling til, hvilke områder der skal indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af forslag til en ny kommuneplan.

Inden for de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv vil følgende retningslinje skulle varetages:

Retningslinje for områder forbeholdt produktionserhverv

Inden for erhvervsområder udpeget til områder forbeholdt produktionserhverv kan der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til anvendelser, der ikke er omfattet af definitionen af produktionserhverv.

Inden for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv vil følgende retningslinje skulle varetages:

Retningslinje for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv

Omkring nogle af de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv, er udlagt konsekvensområder. De er i udgangspunktet udlagt som fast 500 meter opmærksomhedszone, men kan i nogle tilfælde være reduceret eller udvidet i henhold til konkrete vurderinger på baggrund af miljøkortlægninger.

Ved lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse inden for konsekvensområderne skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til at sikre produktionserhvervenes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

Metode og oplæg til udpegninger

Fra statens side er udmeldt relativ stor metodefrihed til kommunernes udpegningen. Vejledningen er dog ganske præcis i definitionen af, hvilke virksomhedstyper der bør indgå i en kortlægning af områder, der potentielt kan udpeges. Den definition afspejles i oplæg til retningslinje og redegørelse, som fremgår af bilag. Fra kortlægning til overvejelser om udpegning indgår dog en række vurderinger og afvejninger. Det handler fx om ønskede signaler ift. fremtidig udvikling inden for potentiel arealudpegning og på naboarealer, det handler om en hensigtsmæssig afgrænsning af et sammenhængende erhvervsområde, og det handler om at eksisterende virksomheder ikke bindes uhensigtsmæssig ift. de vilkår, de allerede er lokaliseret på grundlag af.

Retningslinjens konkrete ordlyd afspejler de konkrete tilbagemeldinger fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den indledende dialog om opgaven. Forvaltningen har derfor i sit arbejde med oplæg til udpegninger haft en målsætning om, at en udpegning ikke må stramme den gældende planlægning for det enkelte erhvervsområde. En udpegning til område forbeholdt produktionserhverv må således ikke pålægge en virksomhed inden for området yderligere bindinger og begrænsninger, end dem der er allerede er gældende for virksomheden ved gældende planlægning og dens miljøtilladelse.

Med de nye udpegninger er der en mulighed for at signalere områder, hvor de virksomheder der er omfattet af retningslinjen er særligt prioriteret. Som antydet bør der dog samtidig være fokus på, at en ny udpegning er i tråd med den gældende planlægning og ikke fx fratager de muligheder, lodsejere henholdsvis inden for og uden for udpegningen allerede har. På den baggrund har det været en ambition med oplægget, at stadfæste den gældende planlægning og ikke foretage en ny planlægning.

Miljøforholdene på den enkelte virksomhed vil som hidtil reguleres efter miljølovgivningen

Den kortlægning, der ligger bag oplægget, har taget afsæt i kommuneplanens erhvervsområder, og i udgangspunktet egentlige industriområder omfattet af de tungere miljøklasser - dvs. inden for spektret virksomhedsklasse 4-7. Den baserer sig desuden på data fra miljøstyrelsens portal for miljøadministration, Digital MiljøAdministration (dma.mst.dk), samt vurderinger af virksomhedskoncentrationer og gældende planlægning for de enkelte områder. Konkret har forvaltningens planmyndighed og miljømyndighed gennemgået kommuneplanens erhvervsområder, for i fællesskab at vurdere de enkelte områder i forhold til de opstillede kriterier. I vurderingerne er anvendt den registrerede og forhåndenværende viden om området og virksomhederne inden for området. 

På den baggrund har forvaltningen vurderet, at der er grundlag for at udpege i alt 10 områder forbeholdt produktionserhverv, fordelt på 6 områder i Kolding, 2 områder i Vamdrup, og et område i henholdsvis Lunderskov og Christiansfeld. Dertil kommer at en eventuel udpegning af erhvervsområde ved Tankedalsvej bør afvente til ny gældende planlægning for området. 

Endvidere har forvaltningen vurderet, at der for to af produktionserhvervsområderne også udpeges konsekvensområder. Disse konsekvensområder baserer sig på den eksisterende planlægning for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dermed konsolideres den planlægning, og de hensyn ved fremtidig ændret anvendelse i nærområdet, som der i forvejen er til erhverv beliggende inden for den udpegning.

Kolding havn

Forvaltningens oplæg til områder forbeholdt produktionserhverv omfatter Kolding havn.

Forslag til udpegning af område svarer til lokalplanens to delområder for miljøklasser 3-6.

Inden for området er lokaliseret flere virksomheder der falder inden for definitionen af produktionsvirksomheder i henhold til redegørelsens beskrivelse. Det foreslåede område omfatter desuden produktions- og opsækningsanlæg, hvor der er foretaget væsentlige investeringer, foruden at der generelt er foretaget investeringer i havnens infrastruktur mv.

Den samlede vurdering er derfor, at området kan være egnet til en udpegning med den afgrænsning der fremgår af oplægget. Oplægget tager dermed afsæt i den gældende planlægning for området.

Set i forhold til at fremtidig udvikling af Koldings havneområder aktuelt ikke er afklaret - og at der kan være forskellige udfald i forhold til den politiske hensigtserklæring - bør stillingtagen til, om dele af havnen skal være omfattet af områder forbeholdt produktionserhverv, afvente til der er taget nærmere politisk stilling til havneområdernes fremtid. 

Kommuneplanen og miljøregulering generelt

I planlægningen varetages miljøreguleringen i øvrigt på forskellige niveauer og fx ved en række forskellige udpegninger. I kommuneplanen sker det bl.a. ved beliggenhed og zonering samt rammebestemmelser for henholdsvis de miljøtunge erhvervsområder og for miljøfølsomme anvendelser, som boliger, kontorerhverv, institutioner, rekreative formål mv.

Kommuneplanen indeholder desuden udpegning af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, risikovirksomheder og støjkonsekvensområder.

I den konkrete planlægning sker der yderligere en regulering på et mere detaljeret og nærmere afklaret niveau. Det kan være ift. placering af henholdsvis miljøtunge og miljøfølsomme anvendelser samt afstandskrav og konkrete afværgeforanstaltninger for at undgå miljøkonflikter.

Med modernisering af planloven blev redegørelseskrav til lokalplanlægningen udvidet fra at omfatte støj (planlovens § 15a) til også at omfatte lugt, støv og anden luftforening (planlovens § 15b). Det gælder i al planlægning, og ikke kun i og omkring områder forbeholdt produktionserhverv. Dermed må der kun planlægges for følsom anvendelse, hvis der i lokalplanen fastsættes bestemmelser jf. § 15a og 15b, som sikrer den fremtidige anvendelse mod gener.

Grundlæggende skal der i kommunens planlægning være fokus på at undgå at planlægge sig ind i en miljøkonflikt. Kommunen skal derfor generelt tage højde for, hvordan nye eller ændrede funktioner/anvendelser på naboarealer til eksisterende produktionsvirksomheder kan få indvirkning på deres miljøvilkår og udviklingsmuligheder.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse og pejling i forhold til udpegninger vil forvaltningen orientere de virksomheder, der forventes omfattet af udpegningen af områder forbeholdt produktionserhverv. Det sker for at give virksomhederne mulighed for at fremsende sine bemærkninger, inden byrådet senere godkender udpegningerne endeligt, som en del af planforslagets vedtagelse med henblik på offentlig høring i otte uger.

Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med modernisering af planloven er kommunerne stillet over for nyt krav til kommuneplanens indhold. I henhold til planlovens § 11a, nr. 23 skal kommuneplanen indeholde en retningslinje for udviklingen af landsbyer. Af planlovens § 5c fremgår det endvidere, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Hvis mulighederne for udvikling af landsbyer også er afhængige af udviklingen af landsbyer i nabokommuner, skal kommunerne koordinere sin strategiske planlægning for landsbyer.

Af planlovens § 5c fremgår, at kommunen med sin planlægning for landsbyer skal:

• understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,
• fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og
• angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Planloven giver desuden mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens klare opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant for landsbyer i Kolding kommune, bl.a. fordi det forudsætter befolkningsmæssig tilbagegang i den konkrete landsby.

Udvikling af landsbyer i Kolding kommune

Der er stor frihed i forhold til, hvordan planlovens krav omsættes til konkret indhold i kommuneplanen. Dermed er det op til Kolding Kommune at definere sin egen tilgang til en differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne.

Det er dog et statsligt krav, at byer i størrelsen 200 til 1.000 indbyggere i henhold til Danmarks statistik er omfattet af kommunens planlægning for landsbyer.

Kolding Kommune har i mange år haft en målrettet tilgang til udvikling i landsbyer, og et formaliseret samarbejde mellem kommunens forvaltning, politikere og landsbyer samt de mindre lokalsamfund i kommunen.

I de her år er samarbejdet ved at undersøge og udfolde nye rammer for den fælles dialog om, hvordan ressourcerne bruges bedst, i form af landsbyfællesskabsplaner. Landsbyfællesskabsplaner er en ny generation af borgerplaner i forhold til de 20 udviklingsplaner for samarbejdets landsbyer og mindre lokalsamfund, der blev udarbejdet for flere år siden. Med ordet ”borgerplan” er det ønsket at tydeliggøre, at der er tale om et lokalsamfunds oplæg til tiltag og prioriteringer heraf. Borgerplanen bliver dermed en reference til efterfølgende dialog om konkrete projekter, ansøgninger til fonde mv. Samme tilgang blev fx anvendt og udviklet i forbindelse med borgerplanerne for henholdsvis Vamdrup og Lunderskov.

Forvaltningen har på baggrund af den nye måde at arbejde med udvikling i landsbyer og små lokalsamfund vurderet, at det er vigtigt at kommuneplanens indhold er afstemt i forhold til landsbysamarbejdets nuværende praksis og de perspektiver, der ligger i landsbyfællesskabsplaner som et nyt værktøj.

Det administrative oplæg, der er vedlagt som bilag, er forvaltningens bud på, hvordan opgaven kan løses i denne planperiode. Fremover vil egne erfaringer i kommunen og inspiration fra resten af landet måske give grundlag for at videreudvikle retningslinjen og den strategiske tilgang til landsbyernes udvikling.

Oplæg til en ny retningslinje i Kommuneplan 2021 for planlovens krav om retningslinje for udviklingen af landsbyer:

Retningslinje for udvikling i landsbyer og små lokalsamfund

Landsbyerne skal understøttes med afsæt i den mangfoldighed, som de udgør. Det skal ske med udgangspunkt i Kolding Kommunes Landsbysamarbejde og de forskellige forudsætninger, som landsbyerne har fx i kraft af den enkelte landsbys position i kommuneplanens by mønster.

Aktive og initiativrige beboergrupper og lokalsamfund skal understøttes i at opretholde og udvikle de lokale rammer for det gode liv.

Med fokus på en gunstig udvikling i hele kommunen vil kommunen særligt støtte de lokale initiativer, hvor der er bred opbakning, og hvor der er fokus på synergieffekter og samspil mellem flere projekter og lokalsamfund.

I forhold til lovens krav om koordinering mellem nabokommuner skal det oplyses, at der i plansamarbejdet mellem de syv kommuner i Trekantområdet har været løbende dialog om opgavens løsning. I den forbindelse er det samtidig vurderet, at det ikke giver mening at løse opgaven som en del af den fælles kommuneplan for Trekantområdet. Temaet indgår derfor i de lokale dele af områdets kommuneplaner, men eventuelle tematikker eller udfordringer på tværs af kommunerne vil kunne tages op og drøftes i plansamarbejdet. 

Baggrund for kravet om strategisk landsbyplanlægning.

Det er forvaltningens opfattelse, at det nye krav til kommuneplanens indhold om udviklingen i landsbyer, hovedsageligt handler om at forpligte kommunerne til at foretage nogle overvejelser om, hvordan udvikling i landdistrikterne kan ske bedst muligt. Der er især fokus på at prioritere indsatsen i forhold til udfordrede landsbyer med befolkningstilbagegang.

Opfattelsen baserer sig blandt andet på det forhold, at den statslige vejledning på området, ”Vejledning om planlægning for omdannelseslandsbyer” (januar 2020), langt overvejende fokuserer på en metode til at identificere mulige omdannelseslandsbyer. I vejledningen henvises gentagne gange til anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer.

Udvalget for levedygtige landsbyer blev nedsat i efteråret 2017, som en del af den politiske aftale mellem den daværende regering, S og DF om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven. Udvalget fik til opgave at se på de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende i landsbyer og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige. Afrapporteringen af arbejdet skete i april 2018 med 17 anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan være levedygtige.

En af udvalgets anbefalinger var, at give muligheder for at arbejde med en fysisk-strukturel tilpasning af landsbyer med særlige udfordringer.

Det efterfølgende lovarbejde medførte, at planloven nu giver mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant i Kolding kommune, da kommunens landsbyer ikke er præget af befolkningstilbagegang.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse og pejling i forhold til temaet, vil forvaltningen gå videre med at indarbejde det i forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Baggrund

Med planlovsændringen per 1. februar 2018 fastsættes nye regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen både land og by, og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion. Områder der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion udpeges i kommuneplanen. Med planlovens nye regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede.

Forvaltningen har i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantsområdet udarbejdet et fælles oplæg til retningslinje og redegørelse, som en del af den fælles kommuneplan, se bilag ”Fælles retningslinjer og redegørelse”

Indenfor de områder, der vil blive udpeget til områder med risiko for oversvømmelse eller erosion, vil følgende retningslinje skulle varetages:

Den enkelte kommune i trekantsamarbejdet er selv ansvarlig for udpegning af de konkrete områder og ligeledes hvilket udpegningsgrundlag der skal anvendes. Derfor har forvaltningen udarbejdet et administrativt oplæg til, hvilken metode det kan anbefales at bruge for Kolding kommune til udpegning af arealer der er truet af oversvømmelse eller erosion, se bilag ”Områder med risiko for oversvømmelse og erosion – oplæg til metodebeskrivelse”

Inden forvaltningen går videre med at indarbejde udpegning i henhold til den forelagte metode i forslag til Kommuneplan 2021, er der behov for nogle politiske pejlinger i forhold til udpegningsgrundlaget.

Kommuneplanen og oversvømmelse og erosion

Grundlæggende er fysisk planlægning et vigtigt redskab, når kommunerne skal gøre opmærksom på risiko for oversvømmelse og erosion ved nye og eksisterende by- og sommerhusområder. Det er en særlig udfordring at afværge mod oversvømmelse og erosion og samtidig bevare områdets kvaliteter som naturværdi, kulturmiljø, havudsigt, havnefront, bybillede mm., hvilket kræver helhedsorienteret og velovervejet afværgeforanstaltninger. Ekstremhændelser kan være vanskeligt at sikre sig helt imod, men de kan blandt andet forebygges igennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning.

Grundlæggende skal der i kommunens planlægning være fokus på, ikke at planlægge sig ind i problemer i forhold til oversvømmelse og erosion. Det er både i forhold til nuværende viden og erfaringer, men også i forhold til effekten af klimaændringer.

Metode og udpegninger

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Her gives der stor metodefrihed til, hvordan kommunerne udpeger områder, der er udsat for oversvømmelse og erosion i kommuneplanen. Kommunen skal derfor selv beslutte, hvilket datagrundlag, oversvømmelseskilde mv. der lægges til grund for udpegningerne. Det er ligeledes kommunen, der bestemmer hvilket klimascenarier og hændelsesniveauer, der lægges til grund for udpegningen.

I klimatilpasningsplanen fra 2014 er der fokus på perioden frem til 2050. Niveauet der sikres for i de prioriterede klimatilpasningsprojekter svarer til en 100 års hændelse i 2050. Hvilket også er det niveau forvaltningen lægger op til at anvende i forbindelse med udpegning af arealet truet af oversvømmelse. Dette kan være et godt udgangspunkt i forhold til de data, som den eksisterende planlægning for klimatilpasningsprojekterne baserer sig på. Kommuneplanen skal omfatte en periode svarende til 12 år, hvilket hovedsageligt handler om udlæg af nye byudviklingsområdet svarende til det forventede behov for byvækst i denne periode.

Oversvømmelse

Når der skal udpeges områder der forventes at blive udsat for oversvømmelse, er der flere kilder der kan tages i betragtning. Det være sig oversvømmelse fra havet, fra vandløb og fra nedbør/skybrud. Ligeledes er forhøjet grundvandsstand en kilde til oversvømmelse, som der ifølge vejledningen også kan medtages i kommuneplanen.

De nævnte kilder til oversvømmelse er alle med i kommunens Klimatilpasningsplan fra 2014, hvor de anvendte data er baseret på en klimafremskrivning efter det klimascenarie der blev anbefalet på den tid. I den forbindelse har kommunen fået fremstillet oversvømmelseskort for nedbør, vandløb, hav og grundvand.

De områder der i kommuneplanen vil blive udpeget som truet af oversvømmelse, vil primært være arealer langs kysten, arealer langs vandløb, arealer der oversvømmes i forbindelse med nedbør/skybrud og arealer med forventet høj grundvandsstand.  

Erosion

Arbejdet med erosion på kysten er en ny disciplin for kommunen, hvor vi ikke selv tidligere har fået udarbejdet data. Udpegning af arealer der er udsat for erosion, vil ske på baggrund af tilgængelige data fra Kystdirektoratets Kystatlas. Data fra kystatlas optimeres på baggrund af erfaring og historisk placering af kystlinjen/kystprofilet, som bestemmes via luftfoto. Derefter beregnes hvor langt ind på land erosionen vil have en påvirkning, som resultat af klimaforandringerne. 

De områder der i kommuneplanen vil blive udpeget som truet af erosion vil være kystnære arealer. En indledende gennemgang af kystlinjen i kommunen, viser at det kun er mindre strækninger langs kysten ved Lillebælt, som er udsat for væsentlig erosion.

Øvrig planlægning i forhold til at imødegå klimaforandringer

Klimatilpasningsplan

I kommunernes økonomiaftale for 2013 blev det besluttet, at kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplaner med tilhørende risikokortlægning. Fokus i klimatilpasningsplanerne var at prioritere indsatsområder i kommunen, og risikokortlægningen var en forudsætning for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter fra spildevandsselskaberne. Et hovedformål med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner var dermed at udarbejde et grundlag for takstfinansierede klimatilpasningsprojekter.

Risikostyringsplan

EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Danmark har implementeret direktivet i følgende lovbekendtgørelse LBK nr. 1085 af 22. september 2017 og nr. 894 af 21. juni 2016, som indeholder krav om vurdering og styring af oversvømmelser via en risikostyringsplan. Kolding Kommune er udpeget i oversvømmelsesdirektivet og skal derfor udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen, og i kommuneplanen skal der redegøres for, at kommuneplanens indhold ikke er i modstrid med den kommunale risikostyringsplan.

Risikoplanen skal være politisk godkendt inden 21. oktober 2021.

Baggrund:

Medlem af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Benny Dall (Ø) har anmodet om, at følgende punkt optages på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets dagsorden:

”Forslag fra Enhedslisten:

Forvaltningen pålægges at undersøge mulighederne for at indlede samarbejde med Hamborg Havn og Kolding Havn om nyttiggørelse af bundsediment fra uddybning af havneanlæg og sejlrender.

Formålet med samarbejdet er at fremtidige anlægs- og driftsopgaver i Kolding Kommune, nyttiggør bundsedimenter således at klapning kan undgås i fremtiden.

Baggrund for forslaget:

I forbindelse med Marina City projektet har Enhedslisten konsekvent haft fokus på at eventuelle bundmaterialer, ikke bortskaffes ved såkaldt klapning i Lillebælt. Vi er i den forbindelse blevet stillet i udsigt at modtage en redegørelse for alternative anvendelser af disse materialer, og eventuelle mulige metoder til nyttiggørelse af dem.

Denne redegørelse er endnu ikke færdig, og når vi har spurgt ind til den, har kommentarerne fra forvaltningen været, at den kommer, men der ikke er udsigt til at der findes metoder til nyttiggørelse.

Vi har desuden stillet Miljøministeren en række spørgsmål vedrørende nyttiggørelse af bundmaterialer, uden at få andet end henholdende svar om, at nyttiggørelse er det rigtige at gøre, men det er tvivlsomt om det kan lade sig gøre i praksis.

Vi har derfor, via vores Folketingsgruppes miljøspecialister, undersøgt sagen sideløbende. Det har resulteret i afdækning af mekaniske metoder og processer, der kan nyttiggøre sand i flydende sandholdige materialer, som eksempelvis bundmaterialer fra havne og sejlrender.

Ydermere har søgningen på eksisterende processer og anlæg, afdækket at Hamborg Havn, i årevis har nyttiggjort deres havneslam i deres anlæg, kendt som METHA anlægget. Anlægget er landbaseret og nyttiggøre over 1 mio. m3 sediment om året.

Vores konklusion er, at det er teknisk muligt at undgå klapning i fremtiden, og vi derfor jf. vores cirkulære strategi, straks bør indlede partnerskab med Hamborg Havn om at etablere en løsning, på skib eller land, der kan løse udfordringen.”

Forvaltningens bemærkninger:

Angående analyse af mulige alternativer

I forbindelse med at Kolding Byråd den 2. april 2020 vedtog at fremlægge miljøkonsekvensvurdering og plangrundlag for Marina City i offentlig høring, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af mulige alternativer til den foreslåede bortskaffelse af materialer ved klapning på Trelde Næs klapplads. Analysen er under udarbejdelse, og vil som ønsket indgå i den endelige behandling af kommune- og lokalplan for projektet senere på året.

Analysen belyser en lang række alternativer, herunder også en tankegang som den af Enhedslisten beskrevne.

Hvad gør man I Hamborgs havn?

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for alternative metoder til klapning har forvaltningen undersøgt forholdene nærmere i Hamborg Havn. Hamburg Port Authority uddyber hvert år meget store mængder aflejret materiale. Mængden varierer meget fra år til år, men ligger i niveauet 3 til 5 mio. tons tørstof/år. Dette svarer til cirka 2-3 mio. m3 bundmateriale.

Hamburg Port Authority arbejder ud fra et princip om, at bundsediment er en naturlig og økologisk vigtig bestanddel af vandmiljøet. Derfor skal sedimenterne forblive i vandet, selv om de først er uddybet. Materialerne, som overholder de miljømæssige grænseværdierne herfor, genplaceres derfor andre steder, dels i et område i Elben (Neßsand) og dels ud for Elbens munding, i Nordsøen/Tyske Bugt. Denne andel udgør ca. 94% af de uddybede materialer.

En lille del af sedimenterne (ca. 0,2 mio. tons tørstof/år, svarende til cirka 125.000 m3 eller ca. 6% af bundmaterialet) er så forurenede, at de skal behandles på land. Dette sker i havnens mekaniske anlæg til adskillelse af havneslam, METHA. I dette anlæg adskilles den forurenedes slam fra det uforurenede sand. Sandet nyttiggøres herefter i anlægsarbejder, mens vandet presses ud af den forurenede slam, som herefter deponeres eller nyttiggøres som tætningsmateriale på et affaldsdeponi. Andre anvendelsesmuligheder undersøges løbende.

Behandlingen af de forurenede materialer i METHA-anlægget betyder, at der sker en delvis nyttiggørelse af de aktuelle materialer, at den begrænsede deponikapacitet ikke belastes unødigt, og at en meget kostbar deponering begrænses.

Relevans for Marina City

Forvaltningen vil sikre, at ovennævnte metode bliver vurderet i forbindelse med afrapporteringen af alternative behandlingsmetoder. I den forbindelse bør det nævnes, at havbundsmaterialerne fra Marina City-projektet (gytje) ikke indeholder nævneværdige mængder af sand, som kan udskilles og nyttiggøres, ligesom forureningsniveauet ligger på niveau med baggrundsværdierne i bundmaterialer generelt.

I 2019 startede Realdania projektet DK2020 i samarbejde med det internationale by-netværk C40 kontoret i Danmark og CONCITO Danmarks Grønne Tænketank. I DK2020 har de første 20 danske kommuner fået støtte, teknisk hjælp og sparring til at udvikle deres klimahandlingsplan. For at sætte skub i indsatsen for at opfylde Parisaftalen tilbyder KL, Regionerne og Realdania nu alle landets kommuner til DK2020 samarbejdet. Concito er videnspartner og overordnet projektleder for projektet.

Kommunerne vil gennem projektet få klimafaglig bistand og vejledning, samt sparring af globale og danske eksperter fra det internationale bynetværk C40 kontoret i Danmark og den grønne tænketank CONCITO til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunerne, så det lever op til C40’s internationale standard for klimaplanlægning. For KL er projektet med til at understøtte kommunernes lokale klimalederskab – både som virksomhed, arbejdsgiver, ejer af forsyningsvirksomheder og driver af partnerskaber med borgere og erhvervsliv.

Klimaplanen skal omfatte alle sektorer inden for kommunens geografiske område og definere, hvordan kommunen opnår reduktioner i udledning af drivhusgasser, der lever op til målsætningen i Parisaftalen. Dvs. netto-nul udledning i 2050 og f.eks. delmål om 70 % reduktion i 2030. Målene er i overensstemmelse med de foreslåede klimamål i den kommende Bæredygtighedsstrategi. Deltagelse i DK2020 vil således understøtte arbejdet med at indfri målene i bæredygtighedsstrategien.

Herudover skal planen definere, hvordan kommunen tilpasser sig fremtidens klimaforandringer både på kort og lang sigt i form af f.eks. øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.

Kommunen skal opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementeringen af planen forventes at medføre. Samtidig skal kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser beskrives, ligesom det skal fremgå, hvilke partnere, der er afgørende for at opnå de opstillede klimamål. Dette skyldes at realiseringen af planen kan være delvist afhængig af udefrakommende faktorer, f. eks. i hvilket omfang energien i elnettet leveres fra vedvarende kilder.

I projektet skal kommunerne arbejde med de samme standarder og værktøjer til klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40.

Tidsforløb

16. september 2020 åbner første ansøgningsrunde med deadline den 21. oktober 2020. Borgmesteren skal på vegne af Byrådet tilkendegive opbakning om deltagelsen i DK2020.

Ultimo 2020 starter deltagelsen op med en åbningskonference, hvorefter arbejdet med klimahandlingsplanen påbegyndes. 1. maj 2022 skal klimaplanerne være udarbejdet og indsendt til godkendelse i forhold til den internationale standard for klimaplanlægning

31. december 2022 deadline for godkendelse i Byrådet af klimaplanen.

Økonomi

Projektet finansieres og leveres gennem et ligeværdigt partnerskab mellem KL, Regionerne og Realdania. Partnerskabet understøttes og sekretariatsbetjenes af CONCITO samt med viden og erfaring fra det internationale bynetværk C40. Det samlede budget for ”DK2020 – for hele Danmark” er på 45 mio. kr. Det enkelte KKR og den respektive region indgår separat aftale for den geografiske organisering. Som led heri fastlægges opgavevaretagelse og økonomien for projektets gennemførelse i den pågældende geografi.

Ressourcer

Det koster ikke kommunen penge at deltage, men der skal afsættes de nødvendige ressourcer og medarbejdertimer til at kunne gennemføre projektet. Jævnfør beslutning i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 17. august 2020 (sag nr. 21), er der fremsendt et ændringsforslag til budgetlægningen til 2021-2024, hvor der forslås at afsættes 1 PE samt 700.000 kr. til udarbejdelse af en klimahandleplan og gennemføre indsatser i medfør heraf (DK2020).

Kommunen skal i henhold til Miljøtilsynsbekendtgørelsen årligt gennemføre miljøtilsyn på en række virksomheder og husdyrbrug. Bekendtgørelsen fastsætter en minimumsfrekvens for hvor ofte en virksomhed/landbrug skal have et miljøtilsyn med de samlede miljøforhold (basistilsyn). Dette suppleres med et antal prioriterede tilsyn som udvælges på baggrund af en risikoscore, fastsat ud fra en række faktorer som fx virksomhedens/husdyrbrugets størrelse, produktionstype, regelefterlevelse, miljøledelsessystem og beliggenhed.

I 2020 er der planlagt 195 miljøtilsyn på virksomheder og 87 på husdyrbrug.

Derudover gennemføres en årlig tilsynskampagne på hhv. virksomheder og landbrug vedr. et specifikt fokusområde på et afgrænset antal virksomheder/landbrug, fx var temaet for virksomheder i 2019 store olietanke og for landbrug gylletanke på planteavlsbrug.

Dispensationsmulighed grundet Covid-19

Miljøministeren har den 30. juni 2020 meddelt landets kommuner, at det midlertidigt bliver muligt at fravige nogle bestemmelser i miljøtilsynsbekendtgørelsen grundet Covid-19. Dispensationen gælder indtil den 31. dec. 2020. Det er op til den enkelte kommune i hvilket omfang, den vil gøre brug af dispensationsmulighederne.

Dispensationen giver mulighed for at reducere tidsforbruget til de tilsyn, som p.t. mangler at blive gennemført i 2020. Dermed fastholdes kontakten til den enkelte virksomhed og det enkelte husdyrbrug som planlagt i 2020. Med dispensationen får kommunerne mulighed for at føre en række tilsyn enten digitalt og/eller med fokus kun på de væsentlige miljøforhold. Planlægning af, hvilke tilsyn, der føres digitalt og/eller i reduceret omfang, skal ske med henblik på at opnå bedst mulig miljøbeskyttelse inden for de givne rammer.

Grundet den netop udmeldte ”Handleplan for oprydning i havbrugssektoren”, vil der ikke være mulighed for at dispensere for planlagt tilsynsaktivitet på havbrug. Kolding Kommune er tilsynsmyndighed på ét havbrug.

Hvad kan der dispenseres for?

1. Basistilsyn og prioriterede tilsyn kan føres digitalt i stedet for fysisk
2. Basistilsyn kan i stedet for at omfatte de samlede miljøforhold som minimum omfatte de væsentligste miljøforhold
3. Det kan undlades at gennemføre tilsynskampagner i 2020

Definition på digitalt tilsyn

Miljøstyrelsen har defineret et digtalt tilsyn som ”…et tilsyn baseret på mundtlig dialog, hvori der indgår video- og/eller billedmateriale. Det vil sige, at tilsynet kan føres som videosamtale, fx via Skype eller FaceTime, hvor virksomheden/husdyrbruget filmer de forhold, som myndigheden ville have besigtiget på et fysisk besøg. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre en videosamtale, kan virksomheden/husdyrbruget i stedet fremsende videoklip/billeder fx via mail, som indgår i en samtale, fx via telefon. Også luftfoto o.lign. fra offentlige registre kan indgå.”

Et digitalt tilsyn skal afrapporteres og offentliggøres ligesom for fysiske tilsyn.

Hvordan vil Kolding Kommune gøre brug af dispensationsmulighederne?

Vi planlægger at gøre følgende:

• Basistilsynene udføres som normalt med mindre det i helt særlige tilfælde vurderes at være hensigtsmæssigt at udføre tilsynet digitalt.
• Prioriterede tilsyn udføres enten digitalt eller fysisk, – alt efter hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til formålet.
• Der gennemføres ingen særskilt tilsynskampagne i 2020.

Baggrunden for at gennemføre langt hovedparten af tilsynene som vanligt er, at det vurderes at være kompliceret at føre tilsyn i en tilstrækkelig kvalitet digitalt via Skype, FaceTime eller video. Samtidig vurderer forvaltningen, at dialogen på stedet med landmanden/virksomheden er en meget væsentlig del af et tilsyn. Dette både med hensyn til at føre tilsyn med de aktuelle forhold, men også i forhold til vejledning og dialog omkring forebyggelse af miljøuheld, eventuelle nabogener og udviklingsmulighederne på ejendommen/virksomheden.

Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at udføre de normerede basis-tilsyn og prioriterede tilsyn i løbet af 2020, med mindre der igen sker væsentlige ændringer af Covid-19-situationen.

Forvaltningen har også hidtil ført en række tilsyn rent administrativt for landbrug ved at gennemgå indberetninger samt via telefonsamtale og ved fremsendelse af fotos fra landmanden, hvor det er vurderet tilstrækkeligt iht. formålet.

Administrative og digitale tilsyn afrapporteres ligesom fysiske tilsyn.

På virksomhedsområdet skæres afrapportering af tilsyn i 2020 ned til et minimum. Dvs. med et brev, hvor ikke tilfredsstillende forhold påtales samt en rapport til offentliggørelse. Der udarbejdes ikke en tilsynsrapport med beskrivelse af alle de miljøforhold, der er ført tilsyn med. Noter fra tilsynet med alle miljøforhold journaliseres som dokumentation for det udførte tilsyn.

Den årlige tilsynskampagne på husdyrbrug og virksomheder er endnu ikke igangsat, og tilsynene i disse indgår ikke som en del af årsmålet. Det vurderes at være uden væsentlige miljømæssige konsekvenser at udsætte tilsynskampagnen til 2021.

Økonomi

Det vil få konsekvenser for indtægten fra brugerbetaling for tilsyn, da der samlet set forventes et lavere tidsforbrug til tilsyn i 2020 pga., at lidt flere af tilsynene udføres digitalt og primært kun med fokus på de væsentligste forhold. Konsekvensen vurderes dog at være begrænset, og uden indflydelse på miljøpolitikkens budget.

Kortlægning af erfaringerne med digitale miljøtilsyn

Miljøstyrelsen ønsker at kortlægge kommunernes erfaringer med at føre miljøtilsyn digitalt. Der vil således i 2021 blive lavet en national evaluering af dette. Resultaterne vil jf. Miljøstyrelsen indgå i det fremtidige arbejde med udvikling af lovgivningen med henblik på øget digitalisering af tilsynsindsatsen.

Kolding Kommunes eksisterende indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo udløber med 2020. Den seneste plan for perioden 2011-2020 har resulteret i, at kæmpebjørneklo er gået væsentligt tilbage i Kolding Kommune, og planterne er næsten udryddet på både kommunale og private arealer. Der er dog nogle resterende forekomster, der er under bekæmpelse, og der ligger fortsat frøbanker i jorden. Desuden kan der komme nye frø til kommunen, og det er derfor nødvendigt at fortsætte indsatsen. Målet med den nye indsatsplan er, at hindre udbredelse af kæmpebjørneklo og at udrydde alle nye som gamle forekomster af kæmpebjørneklo på både kommunale og private arealer. Indsatsplanen er uden tidsbegrænsning, da det forventes, at en jævn men faldende indsats vil være nødvendig langt ud i fremtiden.

Ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, kan kommunen med en vedtaget indsatsplan pålægge alle lodsejere effektivt at bekæmpe kæmpebjørneklo på deres jord. Kommunen har samtidig pligt til selv at bekæmpe på egne arealer. Hvis en lodsejer ikke overholder indsatsplanens bestemmelser for bekæmpelse, kan Kolding Kommune, i kraft af bekendtgørelsen, bekæmpe på lodsejers regning. Lodsejer vil først få flere henvendelser fra kommunen med tidsfrister for bekæmpelse, før der eventuelt sættes i gang på lodsejers regning. Kommunen laver tilsyn med bekæmpelsen og forsøger undervejs i hele forløbet at have dialog – primært via telefon - med lodsejerne for at motivere til og vejlede i bekæmpelse.

Erfaringen er, at det i langt de fleste tilfælde lykkes at få lodsejerne til selv at bekæmpe, så kommunen ikke behøver at sætte bekæmpelse i gang. Kolding Kommune har ikke bekæmpet på lodsejers regning de seneste 4 år, hvor det har været muligt i kraft af bekendtgørelsen.

Sagsgangen

Forvaltningen sender hvert år i april måned et informationsbrev til alle lodsejere, der har registreret kæmpebjørneklo på deres jord. I brevet fortælles lidt om den generelle status på kæmpebjørneklo i kommunen, og lodsejerne huskes samtidig i en venlig tone på, at der skal bekæmpes.

Fra den 1. maj begynder forvaltningen at lave tilsyn med bekæmpelsen. Hvis der konstateres forekomster, som ikke bliver bekæmpet effektivt, startes dialogen med lodsejeren. Hvis dette ikke vurderes tilstrækkeligt, startes den håndhævelsesprocedure, som ses i nedenstående figur:

Forvaltningen har ikke hjemmel til at bekæmpe på lodsejers regning før hele håndhævelsesprocessen med varsel om påbud, frist, påbud og ny frist er gennemført. Da forløbet som minimum tager 4-5 uger, vil forvaltningen i nogle tilfælde være nødt til at sætte den tidligt i gang for ikke at risikere frøspredning senere på sæsonen. Proceduren stopper, så snart lodsejer bekæmper effektivt.

Strategien er ændret

Den mangeårige indsats har resulteret i, at langt de fleste lodsejere har forstået og gør, hvad der skal til for at bekæmpe kæmpebjørneklo. Derfor er forvaltningen gået over til at lave stikprøvetilsyn i stedet for at lave tilsyn på alle bestande hvert år. I årene før 2018 lavede Kolding Kommune mindst et tilsyn på samtlige registrerede forekomster. Der blev efterfølgende sendt varsel om påbud til samtlige lodsejere, hvor der var konstateret kæmpebjørneklo. Derfor blev der sendt rigtig mange varsler før i tiden. Denne strategi er nu ændret, så der laves væsentligt færre, men mere målrettede tilsyn ved lodsejere der erfaringsmæssigt er længe om at komme i gang med en effektivt bekæmpelse. Det betyder også at der sendes færre håndhævelser i form af varsler og påbud.

Det vil fortsat være nødvendigt at lave nogle tilsyn på forekomster, hvor vi har en formodning om, at de er udryddet, for at kunne fjerne registreringen af kæmpebjørneklo helt, idet der kan ligge frø i jorden eller stå få planter tilbage.

Fordi bekæmpelsen nu er blevet godt implementeret på kommunale og private arealer, har denne indsatsplan også hele kommunen som indsatsområde. I den forrige indsatsplan var kommunen inddelt i tre områder med tidsforskudt igangsættelse af indsatsen for at dele den dengang store opgave op i mindre bidder.

Udgifter til bekæmpelse på kommunale arealer og tilsyn på private arealer

På kommunens egne arealer bekæmpes der af kommunens egen Entreprenørafdeling, som vandt opgaven med bekæmpelse, der senest var i udbud omkring årsskiftet 2014/2015. Udbudskontrakten udløb med sæsonen 2018, og derefter har opgavens omfang og pris ikke oversteget kravet om udbud. Kolding Kommunes Entreprenørafdeling løser derfor fortsat opgaven, som en almindelig driftsopgave, hvis omfang aftales ved årets start. Der bekæmpes nu udelukkende ved rodstikning på kommunale arealer.

Som det fremgår af ovenstående tabel, der viser budget og faktiske udgifter til bekæmpelse af bjørneklo, så har de faktiske udgifter været jævnt faldende i perioden fra 2017 til

2019, hvilket er et udtryk for at forekomsterne af kæmpebjørneklo er reduceret

væsentligt. Budgettet blev på grund af besparelser i budget 2019 derfor reduceret med 116.000 kr.

Til tilsyn og sagsbehandling på private arealer anvendes personaleressourcer på ca. 0,5 PE.

Invasive pileurter

Gennem de senere år har forvaltningen mærket en markant stigning i antallet af henvendelser om de invasive pileurter (for eksempel japansk pileurt og kæmpe-pileurt). Borgerne får større og større fokus på disse planter, efterhånden som de spreder sig, og borgerne får dem ind på deres ejendomme. Pileurterne er væsentligt sværere at bekæmpe end kæmpebjørneklo på grund af deres biologi, og pileurterne breder sig med stor hast.

Forvaltningen oplever, at borgerne er uforstående overfor, at der ikke bekæmpes invasive pileurter på kommunens arealer, da mange borgere frivilligt er gået i gang med at bekæmpe på deres egne matrikler.

I Kolding Kommune er der ikke afsat budget til at bekæmpe pileurt på kommunale arealer, og der sker derfor ikke en systematisk bekæmpelse på kommunens arealer. Langs nogle af kommunens veje har der været problemer med afvandingen af regnvand fra vejen på grund af tætte forekomster af pileurt. Derfor har det været nødvendigt at bekæmpe på disse enkelte lokaliteter.

Forvaltningen anbefaler derfor at sparede midler på kæmpebjørneklobekæmpelsen anvendes til bekæmpelse af de invasive pileurter på kommunale arealer.

Den kommunale strategi til rottebekæmpelse omfatter bl.a. rottebekæmpelsen på private ejendomme.

Her bygger kommunen på en tæt dialog mellem matriklens ejer og kommunen, hvor kommunen er sparringspartner, der støtter borgeren i dialogen om effektiv bekæmpelse.

Efterkommer ejeren ikke sine forpligtigelser om afhjælpende foranstaltninger, har kommunen som forvaltningsmyndighed mulighed for at igangsætte en selvhjælpshandling.

En selvhjælpshandling på rottebekæmpelsesområdet er en handling, som en forvaltningsmyndighed udfører eller lader udføre, fordi det ikke er udført af den pågældende ejer, som efter loven har pligt til at udføre den pågældende handling. Jævnfør miljøbeskyttelseslovens §17 stk. 5, kan kommunen opkræve de afholdte udgifter og hæfte dem på den berørte ejendom med fortrinsret, på samme måde som kommunale ejendomsskatter.

I sager hvor ejer ikke er i stand til at efterkomme kommunens anvisninger, eller omfanget er så stort, at der er tale om et straks påbud, vil Kolding Kommune udføre en selvhjælpshandling og opkræve de afholdte udgifter hos ejeren.

Kolding Kommune har i øjeblikket rottebekæmpelser i gang på 3-5 ejendomme, hvor ejerne ikke selv er i stand til at foretage afhjælpende foranstaltninger, og hvor rotterne også plager naboer til de berørte ejendomme.

Her er vurderingen, at Kolding Kommune er nødsaget til at igangsætte proceduren for selvhjælpshandling med efterfølgende opkrævning af afholdte udgifter.

Alternativet til en selvhjælpshandling er en politianmeldelse af ejeren af den berørte ejendom, da det er strafbelagt ikke at følge kommunens anvisninger og påbud.

Igangsættelsen af selvhjælpshandling og politianmeldelser er i Kolding Kommunes strategi om rottebekæmpelse den sidste udvej, når alle andre mulige tiltag og dialog må betegnes som mislykkedes.

Dette valg træffes kun, når ejeren ikke efterkommer sine forpligtigelser, og rotteplagen er til gene for omgivelserne.

Ved en selvhjælpshandling tages der konkret hånd om rotteplagen og dens inddæmning.

En politianmeldelse alene vil medføre en lang tidshorisont, før der vil ske handling. Inden for den tid vil rotteplagen bliver større, og med tiden sværere at styre.

I tidsrummet 1. januar til 15. september 2020 har Kolding Kommune modtaget 3.012 rotteanmeldelser, heraf 2.487 på private ejendomme (525 på erhverv – herunder institutioner, tilsynspligtige ejendomme og fødevarevirksomheder).

Af disse 2.487 private ejendomme er det nødvendigt at igangsætte en selvhjælpshandling på 3-5 ejendomme.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i offentlig høring.