Dagsorden eller referat

Baggrund

Medlem af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Benny Dall (Ø) har anmodet om at få et punkt optaget på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets dagsorden.

”Forslag:

Jeg skal hermed på vegne af Enhedslisten anmode om at der optages en sag på dagsordenen på det kommende møde i PBMU, vedrørende klapningen i forbindelse med Marina City projektet.

Enhedslisten foreslår:

• At Kolding Kommune i forbindelse med ansøgning om klapningstilladelse imødekommer anbefalingerne fra Miljøstyrelsens uvildige rådgiver vedrørende simuleringer af klapnings indvirkning på Lillebælt.
• At Kolding Kommune anmoder samme uvildige rådgiver om at forholde sig til kommunens miljørapport vedrørende klapningsmaterialets forureningsgrad.
• At Kolding Kommune stopper yderligere forarbejder for Marina City, bortset fra ovenstående, indtil udvalget har fået forelagt resultaterne af klapnings forureningsgrad og påvirkning på Lillebælts fauna og dyreliv.

Begrundelse:

Enhedslisten er modstandere af klapning. Vi har derfor fulgt kritikken af kommunens miljørapport vedrørende klapningsmaterialets forureningsgrad. En kritik der er fremført af bl.a. DN og tænketanken Geohav. Begge organisationer stiller spørgsmålstegn ved principperne for prøvetagning og beregninger af forureningsgrad. Geohav har stillet en række spørgsmål i høringsperioden, og er endt med at politianmelde Kolding Kommune for dokumentfalsk. Flere eksperter, Enhedslisten har været i kontakt med, deler DNs og Geohavs kritik af metoderne der er anvendt til belysning af klapningsmaterialets forureningsgrad. Enhedslisten er af den opfattelse at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved et så vigtigt dokument i grundlaget for den politiske beslutningsproces i forhold til klapning, hvorfor vi vil foreslå at en uvildig ekspert får i opdrag at forholde sig til den eksterne leverandørs(Niras) metoder og konklusioner vedrørende prøvetagning i de 13 felter, der er undersøgt.

Vi er desuden blevet bekendt med at Miljøstyrelsen har bedt Mogens Flindt fra SDU om at forholde sig til Kolding Kommunes eksterne leverandørs (Niras) rapport om klapningens indvirkning på Lillebælts fauna og dyreliv.

Mogens Flindst rapport diskvalificerer Niras metoder og konklusioner, og anbefaler nye simuleringer for at fastslå påvirkningen af klapningen. Det finder vi i Enhedslisten stærkt bekymrende, og vil anbefale at Kolding Kommune efterkommer Mogens Flindts anbefalinger.

I den sammenhæng er det værd at bemærke at Flindt forudser langt større spredning af klapningsmaterialet end Niras. Vejle Kommune har tidligere gjort opmærksom på det scenarie, hvor de udtrykte bekymring for at klapningen vil føre til skader på deres genopretningsprojekt i Vejle Fjord.

Enhedslisten ser med alvor på at Niras som ekstern konsulent for Kolding Kommune overhovedet kan komme i en situation hvor deres faglige ekspertise kan beklikkes. Vi frygter at ovenstående kan være udtryk for at Niras har arbejdet på en bunden dagsorden om at producere materiale der har til hensigt at gøre Marina City mulig uanset hvad.

Vi vil derfor foreslå at alle aktiviteter i forbindelse med det videre arbejde med Marina City stoppes, indtil klapningens konsekvenser er ordentligt belyst.”

Forvaltningens bemærkninger

Et flertal i Byrådet besluttede den 26. januar 2021 i forbindelse med godkendelse af plangrundlaget og VVM-tilladelsen for Marina City (på de landfaste arealer) at fastholde klapningsansøgningen til Miljøstyrelsen vedr. genplacering af de uddybede fjordbundsmaterialer. Siden hen har Kystdirektoratet meddelt anlægstilladelse for projektdelen på søterritoriet. Tilladelserne er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og da klagen over Kystdirektoratets anlægstilladelse har opsættende virkning, bliver de marine anlægsarbejder tidligst igangsat i vinteren 2022/2023.

Der udestår stadig en klapningstilladelse fra Miljøstyrelsens side. Selve klapningsansøgningen blev udarbejdet i foråret 2020 med bistand fra en rådgiver. Det har været kendetegnende for ansøgningsprocessen, at der hele vejen igennem har været en tæt dialog med Miljøstyrelsen om klapningsansøgningen, modelleringsværktøj, undersøgelsesparametre, sedimentundersøgelser og –dybder mv. Det er løbende afklaret med dem, hvad der skulle belyses – bl.a. var der møde med Miljøstyrelsen i efteråret 2020, hvor ansøgningen yderligere blev udbygget, for at de kunne sagsbehandle ansøgningen.

Her i august måned bliver vores rådgiver bekendt med, at Miljøstyrelsen har bedt lektor Mogens Flindt fra SDU om at vurdere på klapningsansøgningen inkl. modelleringsværktøj og –parametre, som vores rådgiver har anvendt i ansøgningen. Mogens Flindt udtaler i sin vurdering (jf. bilag) kritik af det anvendte modelleringsværktøj. Samtidig giver Mogens Flindt en række anbefalinger til nogle modeljusteringer, som med fordel kan gennemføres. Og derudover konkluderer Mogens Flindt, at det vil kunne forsvares at klappe sedimentet i vinterhalvåret, hvis det efter modeljusteringerne kan dokumenteres, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger. Det kan nævnes, at vi af hensyn til bl.a. fiskeyngel og miljøet i fjorden og bæltet kun har intentioner om at uddybe og klappe i vintermånederne december-marts.

Vores rådgiver er ikke enig i Mogens Flindts kritik og anbefalinger. Vi har dog som bygherre sagt, at vi ikke vil være en del af en eventuel faglig uenighed. Vi er derimod indstillet på at sikre, at eventuelle justeringer og nye modelkørsler gennemføres, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at det er relevant for at belyse ansøgningen bedre.

Alt ovenstående foregår i en teknisk dialog mellem kommunen som bygherre (og ansøger), vores rådgiver, som varetager den tekniske specialistviden og Miljøstyrelsen som myndighed og sagsbehandler. Vi afventer nu Miljøstyrelsens endelige udmelding vedr. de ønskede justeringer og modelkørsler.

Vi er som kommune kun interesserede i at sikre et fyldestgørende og velbelyst ansøgningsmateriale – og vil ikke kunne holde til, at der kan sås tvivl om miljøpåvirkningerne. Forvaltningens arbejde er baseret på ordentlighed, gennemsigtighed og åbenhed – og forvaltningen tager dermed kraftigt afstand til hentydninger til, at der kunne være tale om en bestilt rådgiveropgave med en bunden konklusion. Forvaltningen har undervejs i ansøgningsprocessen afstemt metoder og undersøgelser med Miljøstyrelsen.

Vi vil sikre en orientering af Byrådet, når der er væsentligt nyt i sagen. Skulle nye beregninger munde ud i andre konklusioner end de hidtidige, vil Byrådet naturligvis blive orienteret herom.

Huslejenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme.

Beskikkelsen af formanden og suppleanten for Kommunens Huslejenævn udløber den 31. december 2021.

Det er Transport- og Boligministeriet, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Huslejenævnet.

Et Huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.

Leif Guldhammer er for nuværende formand for Huslejenævnet med Mikael Kunst som suppleant.

Huslejenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Leif Guldhammer og Mikael Kunst. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene boligselskaber.

Beskikkelsen af formanden og suppleanten for Kommunens Beboerklagenævn udløber den 31. december 2021.

Det er Transport- og Boligministeriet, der efter indstilling fra Byrådet beskikker formand og suppleant til Beboerklagenævnet.

Et Beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Udnævnelsen sker for indtil 4 år ad gangen.

Mikael Kunst er for nuværende formand for Beboerklagenævnet med Leif Guldhammer som suppleant.

Beboerklagenævnets sekretariat har haft et godt samarbejde med både Mikael Kunst og Leif Guldhammer. Begge ses at have de fornødne lovformelige kvaliteter.

Den foreløbige lånemulighed for 2021 er opgjort således:

Den endelige lånemulighed kan først beregnes i marts 2022. Såfremt den endelige lånemulighed viser sig at være mere end 125,0 mio. kr., vil der blive fremsendt forslag om yderligere låneoptagelse. Såfremt lånemuligheden viser sig at være mindre, skal det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet.

Ordinære lånepulje svarer til Koldings andel af lånemulighed jævnfør regeringsaftalen.

Kolding Kommune har indgået en rådgivningsaftale med Kommunekredit. Det foreslås derfor, at lånetypen fastsættes efter rådgivning herfra, dog inden for de muligheder Byrådet har udstukket.

I første runde af fremrykkede anlæg blev der bevilliget 3.000.000 kr. til købe af arealet Ålegården 1A, den nedbrændte transformatorstation. Arealet blev erhvervet for 2.300.000 kr. og med det vilkår, at en forsikringssum på ca. 200.000 kr. skal anvendes til delvis dækning af nedrivningsomkostningerne af de omkostninger Kolding Kommune vil få som medfølge af købet. Kommunen skal selv stå for nedrivningen, med delvis dækning af omkostningerne via den ovennævnte forsikringssum.

Efter nedrivningen vil der blive etableret en midlertidig p-plads, som kan erstatte de parkeringspladser, som er nedlagt i forbindelse med opførelsen af den nye transformerstation.

Det købte areal indgår i de muligheder for at udvikle Ålegården efter kommuneplanramme 0032-C1, samt giver mulighed for at følge intentionerne i lokalplan 0032-12 Ved Ålegården og Nytorv – bycenterfunktioners ”§ 6.3 Luftledninger til transformerstationen mellem Ålegården og Kolding Å skal jordlægges.”

Det har vist sig, at der i 1954 er betalt erstatning for opstilling af master til de daværende ejere af arealet, hvor der i dag er parkeringsplads. Det betyder juridisk, at ledninger og master ikke er omfattet af gæsteprincippet og en flytning derfor vil være ejers udgift, altså Kolding Kommunes. Der er aftalt, at der bidrages til TREFOR med 700.000 kr. til fjernelse og nedlægning af ledningerne i jorden. Udover at følge intentionerne i lokalplanen vil fjernelsen bidrage til at øge den rekreative værdi langs Ådalen, der i dag er landskabelig påvirket ved masterne i Ådalen, og som vil blive minimeret ved fjernelse af masterne. En fjernelse af masterne vil bidrage til fokusområdet omkring den blå-grønne struktur. Selve flytningen af transformerstation har ligeledes haft det fokus at sikre fremtidige muligheder ved Ålegården.

Det er hensigtsmæssigt, at hele projektet omkring arealet Ålegården 1A udføres på en gang – nedrivning, nedgravning af ledninger og etablering af en midlertidig parkeringsplads og der er derfor behov for tilføre flere midler til projektet.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Merudgiften finansieres af ikke disponerede midler under byggemodningsrammen

TVIS er et kommunalt interessent-selskab etableret efter §60 i Kommunalstyrelsesloven. Interessentkommunerne udgør:

• Middelfart med en ejerandel på 8,14 %
• Kolding med en ejerandel på 28,87 %
• Fredericia med en ejerandel på 31,68 %
• Vejle med en ejerandel på 31,32 %
   

TVIS er et varmetransmissionsselskab, der køber varmen ved CrossBridge Energy, Ørsted, Energnist og en mindre del overskudsvarme fra aktiviteter i Middelfart, Vejle samt Fredericia.

TVIS overvåger og vedligeholder 123 km transmissionsledninger og 60 stationer på tværs af fire kommuner i Trekantområdet og sørger for, at 9 fjernvarmeselskaber kan levere varme til 242.000 borgere.

I foråret 2020 godkendte byrådene i ejer-kommunerne TVIS’ låneanmodning på 228 mio. kr. Der er desværre behov for ekstra finansiering idet projektøkonomien samlet set er overskredet. Derudover er der behov for finansiering af de nye projekter. Samlet set er det nye lånebehov 73 mio. kr.

Overskridelserne i Vejle (II samt IV) udgør 26,6 mio. kr. og skyldes blandt andet:
 

• Valg af øget dimension på Vejle-strækningen (DN250-DN300) (ca. 3 mio. DKK)
  • Ekstra materialeomkostninger
  • Ekstra dokumentationskrav (3. parts kontrol ved Force)
  • Ekstra entreprenøromkostninger (justering af tilbudslister)

• Ekstra omkostninger til interne medarbejdere (ca. 0,8 mio. DKK)
  • Intern hjælp i forbindelse idriftsættelse

• Reguleringer i tilbudslisterne på nedstående poster (gældende alle entrepriser både over og under jorden ca. 18,3 mio. DKK)
  • Ændrede tracéer bl.a. pga. krav fra Vejle Kommune, trafik- og borgerhensyn og uforudsete skjulte forhindringer, svært terræn mv.
  • Mere forurenet jord end antaget
  • Lossepladsgas i udgravninger
  • Uoplyste fremmedledninger, som giver stop i produktionen
  • Udfordringer med grundvand og skybrud
  • Andre ændringer, som er opstået i udførelsesfasen

• Ekstra ordinære prisstigninger på materialer i henhold til AB18 (ca. 2,0 mio. DKK)

• Udvidede krav til udseende af pumpestationer (ca. 1,0 mio. DKK)

• Omkostninger til kedelkørsel i Jelling og Bredsten/Balle ved en forsinkelse (ca. 1,5 mio. DKK)

• Ekstra omkostninger som følge af Banestyrelsens elektrificering, i Vejle Kommune. (ca. 1,8 mio. kr.).

Projekterne i Kolding og Vejle gav de eksisterende varmeforbrugere i TVIS en besparelse på godt 90,2 mio. kr. over projektperioden. Denne gevinst reduceres med ovennævnte 26,6 mio.kr.
 

Projektet omfatter etablering af en ca. 5 km transmissionsledning fra TVIS' transmissionssystem samt pumpe- og varmevekslerstation m.m.

Omkostninger, som TVIS afholder, i forbindelse med projektet er budgetteret til:

• Pumpestation ab Middelfart
• 5.060 m transmissionsledning
• Vekslerstation i Strib.

Det samlede budget er på 42 mio. kr., hvoraf der i budget 2021 er henlagt 4,0 mio. kr. til projektet, lånebehovet er derfor 38 mio. kr.

Besparelsen for TVIS’ eksisterende kunder over 20 år, er ved en tilslutnings procent startende på 20 %, og en sluttende ved 75 %, ligger på 26,4 mio.kr.

Projektforslaget vedrører etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem Everfuel's brintanlæg ved Crossbridge Energy raffinaderiet og frem til TVIS' transmissionsledning ved krydset Egeskovvej og Ydre Ringvej i Fredericia med henblik på at udnytte den direkte overskudsvarme fra brintanlægget, idet denne overskudsvarme ikke kan afsættes til anden side.

Projektet omfatter:

• Tilslutningsledning – 1,2 km
• Måler, ventiler mm.

Samlet budget 8.0 mio. DKK. Der er henlagt 1,4 mio. kr. til projektet, hvilket betyder at lånebehovet er 6,6 mio. kr.

I anlægsfasen optages en byggekredit på op til 73 mio. kr. ved KommuneKredit i Q4 2021. Byggekreditten konverteres efterfølgende til et endeligt fast forrentet lån ved KommuneKredit i Q2-2022. Renten på byggekreditten er i øjeblikket 0,01 %.

KommuneKredit har udarbejdet låneberegning på et fast forrentet lån den 17. august 2021. Ved lånet (KK-fast 30 årige) skal TVIS betale en rente på 0,76 %.

TVIS’ bestyrelse godkendte ved 2. behandling den 24. september 2021 at direktøren og formanden kan underskrive låneaftalen vedr. forøget finansiering af lånepakke I til IV samt ny finansiering til udvidelserne af transmissionsledning til Strib og til Everfuel (lånepakke V og VI); jf. ovenstående sagsfremstilling. Der hjemtages lån jf. sagsfremstillingen i fastforrentet lån (KK-fast) med KommuneKredit med en låneramme på i alt 73 mio. kr.

TVIS betaler garantiprovision til ejer-kommunerne. Garantiprovisionen ved nærværende lånoptagelse er beregnet til 0,55 %

Det medfører en årlig garantiprovision på 0,402 mio. kr. heraf 0,116 mio. kr. til Kolding.

Formand for Teknik- og Klimaudvalget og Bevillingsnævnet Jakob Ville (V) har stillet forslag om, at Bevillingsnævnets sammensætning justeres i næste byrådsperiode således, at der udpeges 2 brancherepræsentanter i stedet for 1 repræsentant som i indeværende valgperiode. Konkret foreslås det, at Restaurationsbranchen (Kolding Hotelvært- og restauratørforening) indstiller en repræsentant til bevillingsnævnet som hidtil og at Business Kolding derudover indstiller en repræsentant fra branchen, som har økonomisk og driftsmæssig erfaring (sagkyndig). Begrundelsen for at udvide branchens repræsentation med ét medlem er både at sikre en lokal forankring og fastholde og styrke de faglige kompetencer i bevillingsnævnet.

Forvaltningens bemærkninger

Det fremgår af Restaurationsloven, at Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der i henhold til loven er henlagt til Kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet skal bestå af en repræsentant for politiet, valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem og indtil 6 andre medlemmer.

I Kolding Kommune består Bevillingsnævnet i dag af lederen af Kolding lokalpoliti, samt 4 medlemmer. Af disse medlemmer er 2 udpeget af Byrådet blandt dets medlemmer, 1 medlem er udpeget efter indstilling fra Kolding Hotelvært- og restauratørforening som repræsentant for restaurationserhvervet og et medlem er udpeget efter indstilling fra 3F i Kolding som repræsentant for restaurationspersonalet. I Kolding Kommune er det et krav, at de udpegede medlemmer har bopæl i Kolding Kommune.

Byrådet vedtog den 25. november 2013 efter indstilling fra Udvalget for Forretningsorden, at Kolding Hotelvært- og Restauratørforening fik indstillingsretten til 1 medlem i stedet for HORESTA.

Forvaltningen har fornylig undersøgt, hvordan bevillingsnævnene er sammensat i de øvrige kommuner i vores nærområde. I Fredericia, Skanderborg, Horsens og Haderslev kommuner er bevillingsnævnene sammensat som i Kolding, dog er der udpeget yderligere 2 medlemmer fra Byrådene. Hedensted og Billund Kommuner har i forhold til Kolding udpeget yderligere 3 medlemmer fra Byrådene, men kun en repræsentant fra restaurationsbranchen. I Vejle kommune er bevillingsnævnet sammensat som i Kolding, dog med 1 yderligere medlem udpeget af Byrådet.

Alle de adspurgte kommuner vælger i lighed med Kolding Kommune brancherepræsentanterne, efter indstilling fra brancheorganisationerne.

Bevillingsnævnet i Kolding er således umiddelbart det antalsmæssigt mindste nævn, sammenlignet med de adspurgte kommuner.

Forvaltningen vurderer, at Bevillingsnævnet er en meget vigtig spiller i forhold til at sikre en tryg by og et trygt natteliv. Afgørelser om tildeling af bevillinger beror på konkrete individuelle vurderinger af den enkelte ansøger, hvilket også indebærer en vurdering af ansøgerens egnethed og virksomhedens forretningsmæssige bæredygtighed. Derfor er det behov for et indgående kendskab til driften af en restauration og indblik i de økonomiske forhold, der ligger til grund for en sund forretning. Ud over den individuelle vurdering er det vigtigt, at medlemmerne i nævnet også har blik for helheden og det samlede restaurationsmiljøs påvirkning på omgivelserne i Kolding Kommune.

Den fælles restaurations- og bevillingsstrategi udløber med udgangen af 2021 og skal fornyes. Der forestår derfor et arbejde for bevillingsnævnet med at komme med indspil til den fælles strategi, så der lægges en ens linje i hele politikredsen og således at erhvervets muligheder ballanceres med de øvrige hensyn, der skal varetages. Forvaltningen vurderer derfor, at det er væsentligt at nævnet sikres de fornødne kræfter og den fornødne kompetence.

Såfremt det stillede forslag vedtages, vil forvaltningen anbefale, at bevillingsnævnet yderligere styrkes ved at der udpeges et ekstra medlem fra Byrådet, så nævnet fra næste valgperiode samlet set består 7 medlemmer – Politiet 1, Byrådet 3, Restaurationsbranchen 3.

Der henvises til tidligere sag omkring merafskrivningsret hos Energnist behandlet af Teknik- og Klimaudvalget den 4. maj 2021.

I sagen blev der informeret om, at der var en verserende retssag mellem Energnist og TREFOR om betaling for varme hidrørende til 2017.

Denne retssag er nu afgjort og ikke til fordel for Energnist. Energnist’s advokat har efterfølgende gennemgået dommen og har ikke fundet elementer i rettens begrundelse, der giver grundlag for at anke sagen. Energnist’s bestyrelse har den 6. oktober 2021 besluttet af følge advokatens anbefaling om ikke at anke sagen.

Udskrift af retsbogen med dommen er vedhæftet som bilag.

Retssagens udfald betyder, at Kolding Kommunes samlede gæld til Energnist ændres fra 10,5 mio. til 17,5 mio. kr.

For fortsat at sikre en tilbagebetaling af denne gæld over 5 år, som det tidligere er besluttet, foreslås det at ændre taksten fra tidligere vedtaget 50,00 kr. pr. ton til 75,00 kr. pr. ton for alt forbrændingsegnet affald i Kolding Kommune. Ændringen er indregnet i sagen Budget 2022 - Takster for Forsyningspolitik, Renovationsområdet, som behandles efterfølgende på dette møde.

By– og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet budget samt forslag til renovationstakster under Forsyningspolitik for 2022.

Forslag til takster nedenfor er beregnet med udgangspunkt i den seneste affaldsaktørbekendtgørelse, som bevirker at de enkelte ordninger under renovationsområdet skal have hver sin mellemregning.

Der pålignes ikke moms på affaldsgebyrer fra 2022. Taksterne for 2022 er beregnet ud fra de rammer, som BDO Revisionsselskab har beskrevet i notat omkring fremtidig moms for affaldsområdet. Notatet var vedhæftet sagen omkring moms, der blev behandlet af Teknik- og Klimaudvalget den 18. august 2021.

Styresignalet omkring moms for perioden 2012-2021 var forventet udsendt i august/september 2021, men BDO Revisionsselskab har oplyst, at udsendelsen er forsinket, og deres forsigtige bud på forventet udsendelse er nu foråret 2022.

I forlængelse af implementeringen af de sidste områder i den nye ordning for mad- og restaffald, som var den sidste del af affaldsplanen for 2014-2018 har forvaltningen endeligt opgjort mellemregningen for de enkelte ordninger. De endelige opgørelser er ligeledes medregnet i gebyrberegningen for 2022.

Ligeledes er gælden til Energnist (merafskrivningsret) blevet indregnet i gebyrberegningen for 2022 med 75,00 kr. pr. ton for forbrændingsegnet affald, se beslutningen i sagen ’Energnist – merafskrivningsret’ på dette møde.

Kolonihaver i Kolding Kommune vil fra 2022 indgå i gebyrberegningen på alle ordninger jf. sag på Teknik og Klimaudvalget den 9. juni 2021.

PRIVATE:

Eksempel på den samlede takst for en villa for 2022 - med 240L to-delt beholder:

Administration

Store dele af udgifterne på dette område er momsfri, såsom lønninger og administrationsudgifter, hvilket gør, at taksten falder.

Lukkede deponier mv

Stigningen i taksten kan alene henføres til endelig opgørelse af mellemregningen for denne ordning.

Genbrugsbilen (tidligere storskrald)

Fra 1. juli 2021 ændredes antal mulige tømninger fra 6 til 12 afhentninger pr. år. Dette medfører øgede driftsudgifter og dermed en stigning i gebyret.

Miljøstationer og genbrugsøer

Faldet i taksten kan alene henføres til endelig opgørelse af mellemregningen for denne ordning.

Farligt affald

Etablering af ordning for farligt affald fra 1. juli 2021 medfører øgede drifts- og administrationsudgifter til denne ordning.

Genbrugsplads

Lønninger er momsfrie og disse udgør en stor del af udgifterne på dette område, hvilket bevirker, at taksten falder.

Tømningsgebyr

I 2020 blev indfasning af ny ordning til rest- og madaffald afsluttet. I forhold til de budgetterede antal beholderstørrelser, har der vist sig en mindre forskydning i antallet af de enkelte beholderstørrelser, hvilket også påvirker takstberegningen, især på beholdere med større volumen.

Hensatte midler til klimaplanen

Her ses et fald i taksten fra 375,00 kr. i 2021 til 249,00 kr. i 2022. Dette skyldes, at de afledte driftsudgifter til farligt affalds kasser samt mad- og drikkeemballager nu er placeret på de enkelte ordninger.

ERHVERV:

Gebyr for virksomheders aflevering af affald på genbrugspladserne

Gebyret på 780,00 kr. ekskl. moms fastholdes.

Gebyr for anvisning og jordflytning

Ny takst for konkret anvisning og jordflytninger, jf. beslutning på Teknik- og Klimaudvalget den 9. juni 2021.

SAMLEDE TAKSTER:

Note: Der pålægges ikke moms fra 2022. Forsyningsområdet har fortsat udgifter, hvor der afholdes moms. Momsen er disse steder indregnet i opkrævningen, da området er omfattet af ’hvile i sig selv’-princippet.

Private:

Erhverv:

Udvikling i affaldsgebyrer for perioden 2012–2021

By- og Udviklingsforvaltningen har gennemgået udviklingen i affaldsgebyrer for perioden 2012–2021. De væsentligste stigninger sker i 2016, 2017 og 2021. Dette kan henføres til implementering af affaldsplanen for 2014-2018 og indsatser i Klimaplanen, som blev vedtaget i 2020.

Oversigten over udviklingen i taksterne er vedhæftet som bilag.

Kolding midtby er af Kystdirektoratet udpeget som et område, hvor der er en særlig risiko for oversvømmelser, jf. EU´s oversvømmelsesdirektiv. Derfor er Kolding Kommune forpligtiget til at udarbejde en risikostyringsplan for oversvømmelse, som skal revideres hvert 6. år.

Teknik- og Klimaudvalget besluttede den 10. marts 2021 at sende forslag til Risikostyringsplan 2021-2027 i 6 måneders offentlig høring frem til 12. september 2021. Endvidere blev Risikostyringsplanen sendt i høring til relevante myndigheder.

Høringssvar

Ud over høringssvar fra Kystdirektoratet, er der ikke kommet høringssvar. By- og Udviklingsforvaltningen har i høringsperioden drøftet en nuancering af sikringskoten i forhold til byggeri, der ikke ligger direkte mod fjorden.

Bemærkninger fra Kystdirektoratet vedrører:

• Miljøscreening, hvor Kystdirektoratet vurderer, at planen skal miljøscreenes, hvilket ikke har været By- og Udviklingsforvaltningens vurdering.
   
• Risikostyringsplanen bør indeholde kort over risikoen for oversvømmelse og konklusioner på baggrund af disse kort. De forefindes ikke i planen, og Kystdirektoratet anbefaler derfor, at dette tydeliggøres i den endelige plan.

Kystdirektoratets fulde høringssvar og forvaltningens bemærkninger er vedlagt som bilag.

Forvaltningen vil svare Kystdirektoratet på deres bemærkninger umiddelbart efter, at planen er politisk behandlet.

Vurderingen af bemærkningerne fra Kystdirektoratet, og den interne drøftelser af planen, har ført til, at der er foretaget følgende ændringer i den endelige udgave af risikostyringsplanen.

• Forvaltningen anbefaler at følge Kystdirektoratets anbefaling og har igangsat en  miljøscreening af planen, hvor resultatet af screeningen skrives ind i planen, før den vedtages endeligt.
   
• Der udarbejdes risikokort for oversvømmelse.
  
  Risikokortene udarbejdes for de forskellige scenarier, som Kystdirektoratet har udarbejdet data for. Konklusioner på baggrund af risikokortene skrives ind i planen før den vedtages endeligt. Kortene vil være som bilag til planen.
   
• I forslag til Risikostyringsplanen havde forvaltningen foreslået en minimums sikringskote på 2,8 meter for hele risikoområdet.
  
  Drøftelser i forvaltningen har ført til, at sikringskoten sættes ned til 2,5 meter som en generel kote for området. Undtaget er det byggeri, som ligger i første række til fjorden, hvor sikringskoten på minimum 2,8 meter fastholdes, idet områder, som ligger i 1. række ved en stormflod, skal sikres mod eventuelle bølger. Det er tillige den kote, der bliver arbejdet med i Marina City projektet.

Derudover er der foretaget redaktionelle rettelser.

Der har ikke været afholdt borgermøder eller anden inddragelse af interessenter i høringsperioden, ud over inddragelsen i forbindelse med de konkrete indsatser.

By- og Udviklingsforvaltningen har vurderet, at det giver mere mening at foretage dialogen med interessenter og borgere ved gennemførelse af de enkelte tiltag angivet i risikostyringsplanen. Et godt eksempel er den inddragelse, der er sket i forbindelse med pumpe-/sluseprojektet, hvor Havnen og dens virksomheder og foreninger langs Kolding Å har været inddraget.

I planperioden frem til 2027 vil der ske en koordinering med Beredskabsplanen og andre relevante planer for at sikre, at der arbejdes efter de mål og hensigter, som er beskrevet i Risikostyringsplanen. I Kommuneplanen er der anført et krav om vurdering af behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning inden for risikoområdet og dermed også i forhold til sikringskoten i Risikostyringsplanen.

Opmærksomhedspunkter i Risikostyringsplanen

Det udpegede risikoområde er opdelt i 6 mindre delområder, hvilket gør det muligt at planlægge tiltag, der er relevante for det enkelte delområde i forhold til at opfylde målene for håndtering af oversvømmelsesrisikoen.