Dagsorden

I Kolding Kommune er der en gruppe af unge, der kæmper med autisme, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser. Mange af dem er uddannelsesegnede, men de har ofte behov for mere støtte, end de almindelige ungdomsuddannelser tilbyder. Det vurderes, at Kolding på hver årgang har ca. 60 unge, der har behov for støtte.

En del af disse unge kommer på uddannelseshjælp, fordi de ikke kan finde en uddannelse, der støtter dem på den rette måde. De kommer således ofte i helt andre uddannelsestilbud, såsom den Forberedende Grunduddannelse (FGU), Special Minds eller Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Mange af de unge får ikke en ordinær ungdomsuddannelse, selvom de reelt har de kognitive forudsætninger til det.

Derfor besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget i februar 2021 at iværksætte en prøvehandling med Kolding HF & VUC om at etablere en ordinær HF-klasse over tre år (HF3).

Om HF3

HF3 er ikke et specialundervisningstilbud, men en helt almindelig HF, som gennemføres over tre år i stedet for to år. Målet er, at de unge får en ordinær ungdomsuddannelse, som åbner mange nye veje til deres fremtid, herunder videregående uddannelser.

De unge har en række særlige behov, som skal imødekommes. Derfor har HF3 etableret et trygt læringsmiljø med:

• strukturerede rammer og en genkendelig skolehverdag
• færre fag på skemaet
• fysiske rammer der sikrer, at de unge kan trække sig tilbage, hvis de har behov for det
• bedre adgang til lektiehjælp og faglig fordybelse
• et loft på 23 elever pr. klasse
• en mentor i alle klassens timer det første år. Det nedtrappes over de tre år.

Kolding Kommunes rolle og økonomi

Kolding Kommunes rolle er at identificere de unge i målgruppen og finansiere den mentorstøtte, som vil være tilstede i timerne i HF3. Det gøres igennem en prøvehandling på tre år. Det er Kolding HF & VUC, som udbyder HF3, og som godkender de unge til HF3.

Prøvehandlingen giver ikke øgede udgifter til Kolding Kommune samlet set, da mange af de unge ellers ville modtage andre uddannelsestilbud, som er dyrere end HF3. HF3 koster ca. 20.000 kr. pr. årselev. Forventningen er derudover, at mindst halvdelen af pladserne på sigt vil blive fyldt af unge fra andre kommuner. Derfor vil den samlede udgift for Kolding Kommune kunne reduceres, når der kommer elever fra andre kommuner.

Efter det tredje år overtager Kolding HF & VUC forløbet og hele den økonomiske forpligtelse. Derefter sikres økonomien i HF3 gennem salg af pladser til Kolding Kommune og omkringliggende kommuner.

På mødet vil Studiecenterleder Anja Pedersen fra Kolding HF & VUC fortælle om de første erfaringer med HF3.

Kolding Kommune afdækker sammen med uddannelsesinstitutionerne, om modellen kan anvendes på andre uddannelser eller målgrupper.

Baggrund

På mødet d. 11. november 2020 drøftede Børne- og Uddannelsesudvalget Kolding Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik og politikkens fokuspunkter på Børne- og Uddannelsesudvalgets område, herunder iværksætteri, bæredygtighed og målsætningen om 30 % unge i erhvervsuddannelse. Der har sidenhen kørt en længere proces, hvor udvalget og Brugernævnet har drøftet implementeringen af politikken på skoleområdet, og hvor der er blevet indsamlet indsigter om skolernes arbejde med de tre fokuspunkter.

På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget i maj 2021 blev drøftelsen af fokuspunktet foretagsomhed og iværksætteri påbegyndt. I et oplæg fik udvalget en indflyvning til mulige perspektiver og drøftede på den baggrund:

• Hvad betyder det at arbejde med foretagsomhed og iværksætteri i folkeskolen, når målet er flere voksne iværksættere?
• Erhvervs- og Vækstpolitikken målsætter, at Kolding Kommunes folkeskoler skal være nr. 1 på iværksætteri i Danmark. Hvad betyder det, og hvad indebærer det for indsatsen fremover?

I sagsfremstillingen fremgik det, at forvaltningen i efteråret 2021 vil vende tilbage med forslag til det videre arbejde med foretagsomhed og iværksætteri i folkeskolen.

Status på arbejdet med foretagsomhed og iværksætteri

D. 31. maj 2021 fortsatte arbejdet med foretagsomhed og iværksætteri i et folkeskoleperspektiv på et møde i Brugernævnet. På mødet deltog Børne- og Uddannelsesudvalget, skoleledere, skolebestyrelsesformænd og repræsentanter fra faglige organisationer. Her holdt forsker og underviser Anne Kirketerp oplæg om innovation i folkeskolen og foretagsomhed som kompetence. For eleverne betyder arbejdet med foretagsomhed at træne kompetencen til at iværksætte forandrende handlinger, som har positiv værdi for dem selv og andre, hvilket kan styrke elevernes mod til at afprøve nye idéer, handle og turde fejle. Derefter drøftede Brugernævnet arbejdet med foretagsomhed i folkeskolen. Det samlede input blev sendt til skoler og skolebestyrelser til anvendelse og inspiration til det videre arbejde.

Der er i sommeren 2021 afholdt en møderække med Business Kolding og Fonden for Entreprenørskab med fokus på at drøfte mulige initiativer og fokuspunkter fremadrettet, når målet er at blive nr. 1 i iværksætteri i folkeskolen i Kolding Kommune. Næste møde med Business Kolding afholdes ultimo oktober 2021. 

Som det fremgår af bilaget er der i tre sammenhænge indsamlet indsigter om skolernes arbejde med foretagsomhed og iværksætteri. Indsigterne fra skolerne viser, at der er gode lokale udgangspunkter at bygge videre på fremover. Skolerne oplever, at arbejdet med foretagsomhed og iværksætteri er i tråd med designtankegangen i Kolding Kommune. Der arbejdes på skolerne blandt andet med Fablab, virksomhedsadoption, løsning af cases i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, fokus på elevernes mindset og med at implementere den projekt- og procesorienterede arbejdsform i undervisningen. I efteråret 2021 deltager størstedelen af Kolding Kommunes skoler desuden i den landsdækkende konkurrence Projekt Edison. 

Forvaltningens anbefalinger

Med afsæt i de løbende drøftelser og indsamlede erfaringer foreslår forvaltningen følgende tiltag til det videre arbejde med foretagsomhed og iværksætteri i folkeskolen:

• Arbejdet med iværksætteri og foretagsomhed indgår i den kommunale redegørelse i forbindelse med skolernes planlægning.
• Skolerne laver en plan for det fortsatte arbejde med iværksætteri og foretagsomhed.
• Skolerne kan indtænke arbejdet med foretagsomhed og iværksætteri i deres skoleplan.
• Skolernes løbende inspiration vil foregå i vidensnetværk med deltagelse af 2-3 skoler.
• Der samarbejdes med Business Kolding om det videre arbejde med at fremme iværksætteri og foretagsomhed i folkeskolen.

I 2020 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en ny strategi for Ungdomsskolen.

Den nye strategi byggede på input fra Ungdomsskolens unge og deres forældre. Ligeledes var Ungdomsskolens bestyrelse og forskellige samarbejdspartnere blevet inddraget i arbejdet.

Børne- og Uddannelsesudvalget gav også input til strategien, inden udvalget vedtog strategien i november 2020.

Strategien er bygget op omkring fire temaer:

• Fritid bliver til fremtid: Ungdomsskolen skal udvikle de unges kompetencer og vise dem forskellige veje til uddannelse og job.

• Stærke partnerskaber: Ungdomsskolen skal lave partnerskabsaftaler med folkeskolerne og fortsætte det tætte samarbejde med kultur- og fritidsforeningerne.

• Fællesskabende – tæt på de unge: Ungdomsskolen skal understøtte, at alle unge kan blive en del af gode fællesskaber. Aktiviteterne skal tilstræbes gennemført i de unges lokalområde.

• Sammen bliver vi dygtigere: Ungdomsskolen skal udvikle de unges sociale, personlige, kreative og skolefaglige kompetencer.

Derudover skal Ungdomsskolen være et trygt sted at være, og aktiviteterne skal fokuseres omkring lovens krav og de politisk prioriterede opgaver.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for Ungdomsskolens arbejde med strategien i juni 2021. Ved den lejlighed ønskede udvalget en kort status i løbet af efteråret 2021. Udvalget får fremover en årlig status på arbejdet med strategien omkring juni.

Et nyt Børne- og Uddannelsesudvalg overtager til årsskiftet det politiske ansvar for Børne- og Uddannelsesområdet. Det er anledning til, at Børne- og Uddannelsesudvalget ser tilbage på udvalgsperioden og drøfter læring og udvikling i perioden. Videregivelse af væsentlige beslutninger og fokuspunkter kan øge kontinuiteten mellem de to udvalg til gavn for børnene, de unge og deres familier.

Derfor besluttede udvalget på mødet d. 6. oktober 2021, at der skulle udarbejdes et fokuseret overblik over udvalgets beslutninger i byrådsperioden. Dette overblik er vedlagt sagen.

Den fokuserede oversigt

Børne- og Uddannelsesudvalget har i denne valgperiode behandlet hundredvis af sager, og alle disse beslutninger kan ikke fremgå at et fokuseret overblik. Derfor er nogle sager valgt fra, mens andre er inkluderet.

Metoden til at komme frem til den fokuserede oversigt var følgende:

Først er alle orienteringssager og faste punkter uden beslutninger udeladt. Herefter er diverse rapporter, redegørelser m.v. samt sager, der er initieret i andre udvalg, valgt fra.

Næste trin har været at fokusere på de sager, hvor udvalget har truffet større beslutninger, der gør en positiv forskel for borgerne i Kolding - eller hvor udvalget har besluttet nye politikker for Kolding.

Det har resulteret i de ca. 55 sager på den fokuserede oversigt. Disse sager har på hver deres måde fået en betydning for børn, unge og deres forældre i Kolding.

Sagerne er blevet vedtaget i en udvalgsperiode, der har været kendetegnet ved tre faser. I begyndelsen havde udvalget fokus på at udvikle politikker og ambitioner for områderne. Derefter opstod nogle økonomiske udfordringer i hele Kolding Kommune, som krævede en økonomisk balance. Til sidst har udvalget de seneste par år for alvor kunnet sætte politiske retninger for fagområderne.

Indholdet i oversigten

Helt overordnet har udvalget således sat nye politiske retninger med bl.a. nye politiske mål og ambitioner, det fælles børne- og ungesyn og nye politiske strategier for f.eks. Ungdomsskolen og Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV).

Udvalget har også sikret flere daginstitutionspladser til børn gennem de mange indsatser i Handleplanen for kapacitet i midtbyen.

Udvalget har prioriteret en række store anlægsarbejder såsom udvidelse af Børnegården i Vester Nebel, opførelse af ny Kildemosen og den fysiske udviklingsplan for Børneområdet.

Det samme er sket på Skoleområdet, hvor Lyshøjskolen har fået en ny udviklingsplan, og der også er sat gang i udbygninger på bl.a. Dalby Skole, Vonsild Skole samt Vonsild Specialcenter.

Udvalget har også prioriteret et tættere samarbejde med flere eksterne parter. Flere private hjælper med pladskapaciteten i midtbyen, og der er oprettet et dialogforum på Børneområdet. Derudover kan private skoler og dagtilbud nu deltage i Brugernævn og Dialogmøder. Der er også etableret et nyt Ungdomsråd, og samarbejdet i Kolding Uddannelsesråd er øget.

Endvidere har udvalget besluttet en række indsatser, der konkret gør en forskel for børn og unge i Kolding.

Det gælder bl.a. øgede midler til grundnormering og fremskudt familiebehandling på Børneområdet. 10. klasse er blevet udviklet bl.a. med øget fokus på erhvervsuddannelser, der er etableret en ny fælles AKT-funktion, skolerne har fået flere puljetimer, og alle 8. klasseelever skal i erhvervspraktik. Flere udfordrede unge har fået nye muligheder med f.eks. HF3 og flere fritidsjobs.

Generelt har udvalget sat stort fokus på unges uddannelse, herunder særligt ambitionen om 30 % søgning til erhvervsuddannelser og alle indsatserne under ’Plan for flere faglærte unge’.

Sagerne er nærmere beskrevet i bilaget. Her er de sorteret, så man kan se, om beslutningen primært vedrører Børneområdet, Skoleområdet eller Ungeområdet. Enkelte sager er tværgående og er derfor kommet i kategorien ”Generelt”.

Behandling af overblikket

På mødet præsenteres overblikket. Udvalget drøfter, hvilke beslutninger og indsigter fra denne periode, der skal overleveres til det kommende udvalg. Det kan også være, at udvalget ønsker at prioritere andre sager, som ikke fremgår af oversigten. I så fald vil de blive inkluderet i den endelige oversigt til det kommende udvalg.

I december afrundes med en sag, der samler udvalgets input til evaluering af udvalgsperioden og indsigter m.v. til overlevering til det kommende udvalg.

Forløbet er et element i evalueringen af udvalgets periode, jf. også sagen om ’Evaluering af arbejdsform i Børne- og Uddannelsesudvalget’.

Forud for udvalgsmødet har forvaltningen sendt et spørgeskema til hver politiker med en række spørgsmål om deres oplevelse af arbejdsformen i de udvalg, hvor de hver især er repræsenteret. Spørgsmålene er ens på tværs af udvalg.

På udvalgsmødet præsenteres en opsamling på de samlede besvarelser fra udvalgets medlemmer. Opsamlingen bruges som udgangspunkt for en drøftelse i udvalget om, hvilke gode råd, udvalget vil give forvaltningen, når arbejdsformerne i den kommende byrådsperiode skal planlægges. Der vil både være fokus på det, der har fungeret godt og på forslag til forbedringer.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i januar 2021, at Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV) skulle udvikle en ny strategi. CSV skulle gennemføre en proces med inddragelse af de relevante interessenter og på den baggrund udvikle en ny strategi for de kommende år.

CSV har gennemført interviews med brugere, medarbejdere, handicaporganisationer, kommunale samarbejdspartnere, bestyrelsen m.fl. Disse parter har alle givet gode input, som nu er blevet samlet til en strategi for CSV.

Strategien er bygget op omkring CSVs fire fagområder:

• Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
• Voksenspecialundervisning
• Hjerne & Kognition
• Kommunikation & Teknologi.

Hvert af disse områder har fået formuleret en række udviklingsspor, som skal give retning for arbejdet de kommende år.

I oktober 2021 blev Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteret for det første udkast til en ny strategi. På mødet gav udvalget en række input til strategien.

Det handlede blandt andet om at tydeliggøre samarbejdet med andre områder, herunder beskæftigelsesområdet. Derudover kunne arbejdsmarkedsfokus gøres mere tydeligt, og der var en opmærksomhed på ordblinde og overgange. Udvalget betonede også mere ambitiøse mål for de unge på STU, og timingen af indsatser i hjerneskadeundervisningen.

Udvalget pegede også på sammensætningen af CSVs bestyrelse, hvilket behandles i et selvstændigt punkt.

Disse input er blevet indarbejdet i det endelige forslag til en nye strategi for CSV. Strategien er vedlagt som bilag til sagen.

Såfremt udvalget godkender forslaget til en ny strategi for CSV, vil CSVs bestyrelse gå i gang med at udmønte strategien. Børne- og Uddannelsesudvalget vil få en status på dette arbejde i løbet af 2022.

I januar 2021 besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at der skulle udvikles en ny strategi for Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV). Derudover skulle mulighederne for bedre sammenhæng mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og CSVs bestyrelse drøftes. CSVs strategi behandles i en anden sag.

CSVs bestyrelse består i dag af repræsentanter fra handicaporganisationer, lokalpolitikere, kursist- og elevrepræsentanter samt CSVs medarbejdere. Derudover deltager CSVs ledelse på bestyrelsesmøderne.

I bestyrelsen sidder derfor:

• To medlemmer udpeget af Kolding Byråd
• Et medlem udpeget af Fredericia Byråd
• To repræsentanter fra handicaporganisationerne
• To medarbejderrepræsentanter
• En elevrepræsentant fra STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)
• En kursistrepræsentant fra VSU (Voksen Specialundervisning).

Det er Kolding Byråd, der godkender styrelsesvedtægten for CSV i starten af hver byrådsperiode. Det sker på baggrund af en indstilling fra Børne- og Uddannelsesudvalget.

Der er i lovgivningen minimumskrav til antal medlemmer (to udpeget af byrådet, to fra handicaporganisationer, to medarbejderrepræsentanter og mindst en blandt eleverne), men Byrådet kan godt øge antallet af medlemmer, hvis det er et lokalt behov.

Der er ingen aktuelle krav eller anbefalinger til, hvilke medlemmer Kolding Byråd kan eller bør udpege. Der er således ikke en anbefaling om, at medlemmerne bør repræsentere bestemte fagudvalg.

Der lægges op til en drøftelse i udvalget af bestyrelsens sammensætning, og om der skal laves justeringer.

Såfremt udvalget ønsker justeringer, vil disse blive indarbejdet i forslaget til styrelsesvedtægten, som det kommende Børne- og Uddannelsesudvalg skal indstille til det kommende Byråd i starten af 2022.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Broen, afd. Kongeåen ansøger om en udvidelse af åbningstiden i institutionen om fredagen til kl. 16.15. Udvidelsen betyder, at institutionen går fra en åbningstid på 50 timer pr. uge til 51 timer pr. uge.

Bestyrelsesformanden ansøger på vegne af forældregruppen om kompensation til at udvide åbningstiden med en time hver fredag.

Nuværende åbningstider:

Mandag-torsdag: kl. 6.15-16.30

Fredag:  kl. 6.15-15.15

Ønskede åbningstider:

Mandag-torsdag: kl. 6.15-16.30

Fredag:  kl. 6.15-16.15

Økonomi

Den ansøgte udvidelse af åbningstiden med en time pr. uge vil medføre en merudgift på 141.000 kr. pr. år.

Børnehuset Broen sendte en ansøgning i 2019, som udvalget behandlede på mødet d. 9. december 2019. Udvalgets beslutning var følgende: ”Udvalget anerkender Børnehuset Broens behov for at udvide åbningstiden. Udvalget bemærker, at alle daginstitutioner har mulighed for at disponere midler inden for egne rammer til ændring af åbningstiden. Midler fra Finanslov 2020 forventes at tilføre midler til Børneområdet til disponering lokalt. Forvaltningen pålægges at udarbejde en svarskrivelse til Børnehuset Broen, som formandsskabet godkender”.

Udvalget godkendte i juni 2020 en ansøgning fra Bramdrup Børnehave om udvidelse af åbningstid. Bramdrup Børnehave finansierede selv udgiften til den udvidede åbningstid fra puljen til finanslovsmidler til bedre normering.

Broens afdeling Kongeåen er tildelt på samme vis som til øvrige institutioner i Kolding Kommune, på baggrund af et beløb pr. barn samt et variabelt beløb på baggrund af børnenes socioøkonomiske baggrund. Afdelingen har med 108 børn en størrelse, der ikke giver anledning til opmærksomheder i forhold til strukturkompensation eller andet.

Kolding Talent har en vision om at udvikle et attraktivt og integreret idrætsmiljø for de sportstalenter, som kommer til Kolding.

Ved at samle flere funktioner i et integreret idrætsmiljø kan der skabes synergier i talentudviklingen, de kommunale sportsklasser kan styrkes, og det kan styrke koordinationen mellem Brændkjærskolen og Kolding Talents forskellige supportfunktioner.

Det vil give de unge talenter bedre rammer om deres hverdag og træning, og det vil gøre Kolding mere attraktiv for unge talenter.

Derfor forslår forvaltningerne, at Fritidsområdet og Skoleområdet sammen undersøger, hvordan der kan etableres et attraktivt idrætsmiljø ved Brændkjærskolen.

Muligt idrætsmiljø ved Brændkjærskolen

Idrætsmiljøet skal indeholde kontorfaciliteter, træningslokale, behandlerrum og boliger til sportstalenter, som flytter til Kolding. Det vil give et stærkt idrætsmiljø i deres sport og gode muligheder for at kombinere det med ungdomsuddannelser.

En placering ved Brændkjærskolen har flere fordele:

Dels har Brændkjærskolen løbende sportsklasser, som allerede nu samarbejder med en fysisk træner, sportspsykolog og kostvejleder fra Kolding Talent. Dels er der kontorfaciliteter i det tidligere specialcenters administrationslokaler. Disse kontorer kan huse administrationen for Kolding Talent.

Derudover ligger den tidligere pedelbolig, der senest er anvendt til covid19 testcenter, over for det tidligere specialcenters administrationslokaler. Pedelboligen kan anvendes til at etablere et kollegium til udøvere, der er optaget på Kolding Talent Akademi. Disse elever vil få let adgang til træningslokale, svømmesal og ressourcepersoner omkring Kolding Talent, der kan sikre et bedre opsyn og skabe et sammenhængende talentudviklingsmiljø. Det ligger også tæt på Brændkjærhallen, der også kan fungere som socialt omdrejningspunkt.

Der kan således etableres et attraktivt og integreret idrætsmiljø.

Beslutning om at gå videre

Hvis udvalgene godkender indstillingen, vil Fritidsområdet begynde at anvende kontorfaciliteterne i det tidligere specialcenters administrationslokaler til Kolding Talent.

Det vil kræve nogle begrænsede økonomiske midler, som kan afholdes inden for den nuværende ramme hos Kolding Talent.

Det næste trin handler om talentboligerne. Der vil være ekstra udgifter til omdannelsen af den tidligere pedelbolig til talentboliger. Såfremt udvalgene ønsker det, vil forvaltningerne i samarbejde lave et oplæg til, hvordan det kan blive etableret.

I finansloven for 2020 afsatte regeringen midler til at øge normeringen i dagtilbud i kommunerne i forbindelse med indførelse af minimumsormeringer fra 2025. Efterfølgende er lovkravet om minimumsnormeringer fremskudt til at gælde fra 2024.

Kolding Kommune modtog i 2020 8,2 mio. kr., i 2021 12,4 mio. kr. og foreløbige udmelding for 2022 er på ca. 14,8 mio. kr. Byrådet har godkendt, at Børnepasningsområdet kan anvende de tildelte midler i budget 2022.

Frem mod indførelsen af minimumsnormeringer i 2024 stiger beløbet, der fordeles til alle kommuner til 1,8 mia. kr., hvilket svarer til ca. 27,0 mio. kr. for Kolding Kommune med den nuværende fordelingsnøgle.

I kriterierne for modtagelse af finanslovsmidlerne fremgår det fra ministeriet at:

• Kommunerne er forpligtet til, at midlerne anvendes til pædagogisk personale i daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, samt pulje institutioner), i form af løn- og pensionsudgifter og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling mv.) samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber.
   
• Der stilles krav om revisionspåtegnet regnskab for kommunens anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunen har anvendt midlerne i overensstemmelse med formålene.

Minimumsnormering

I finanslovsaftalen indgår et krav om, at kommunerne i 2024 skal leve op til en minimumsnormering på højst seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn pr. pædagogisk personale. Opgørelserne af normeringen foretages af Danmarks Statistik.

Ved seneste opgørelse for regnskab 2020 lå Kolding Kommune bedre end det krævede med 5,6 børnehavebørn og 2,8 vuggestuebørn pr. pædagogisk personale.

Det er meldt ud fra ministeret, at ledelse fra 2022 kun vil blive indregnet med 0,85 pr. fuldtidsleder, hvor det tidligere har været opgjort som 1,0. For Kolding Kommune vil det umiddelbart betyde, at normeringen vil falde med 0,01 for både vuggestue og børnehavebørn.

Betydning for forældretakst og tilskud til private institutioner

Fra 2021 har kommunerne skulle indregne midlerne i driftsudgifterne. Det betyder dels, at privatinstitutioner får del i midlerne og dels, at det er muligt at opkræve forældrebetaling af tildelingen. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede med udmøntningen for 2021 i januar 2021, at forældrebetalingen i Kolding Kommune ikke skal stige som følge af finanslovsmidlerne til bedre normering. Der er derfor ændret på den procentdel, som forældrebetalingen udgør af de samlede udgifter.

Overblik over økonomi i forslaget

Tilskuddet på de 14,8 mio. kr. giver følgende afledte effekter:

Med udmøntningen for 2021 har udvalget fordelt 10,744 mio. kr. efter samme princip som fordelingen i 2020 og jf. den øvrige tildelingsmodel på børneområdet. Dermed fastholdes fordeling mellem grundtildeling og socioøkonomi. Der kan dermed fordeles yderligere 2,481 mio. kr. til de kommunale institutioner i 2022.

Forslag til udmøntning

Institutionerne har i 2021 modtaget finanslovsmidler svarende til et helårsniveau på 10,774 mio. kr. Disse foreslås videreført uændret, dog justeret for ændringer i børnetallet for den enkelte institution.

Det foreslås endvidere, at de resterende 2,481 mio. kr. fordeles ud til institutionerne efter samme princip som i 2020 og 2021, hvor forholdet mellem grundtildeling pr. vægtet enhed og socioøkonomisk tildeling fastholdes. Det vil betyde, at ca. 2,3 mio. kr. fordeles efter vægtede pladser, og 0,143 mio. kr. fordeles efter socioøkonomi. Totalt vil de 13,225 mio. kr. blive fordelt med 12,349 mio. kr. til grundnormering og 0,851 mio. kr. efter socioøkonomisk tildeling.

Betydning for normeringen på institutionerne

De samlede finanslovsmidler medfører, at der i 2022 vil kunne ansættes ca. 33 pædagogiske personaler efter de gældende kriterier om 55% pædagoger og 45% medhjælpere. Det betyder isoleret set fra andre budgetændringer og med udgangspunkt i forventede børnetal for 2022, at normeringen er forbedret med 0,01 færre vuggestuebørn og 0,03 færre børnehavebørn pr. pædagogisk personale som følge af finanslovsmidlerne.

Byrådet vedtog d. 15. oktober 2021 budgettet for 2022. På baggrund heraf er forældrebetalingstaksterne for dagtilbud beregnet. Taksterne skal godkendes i Byrådet inden d. 30. november 2021, da forældrene skal varsles om takststigninger mindst en måneds før ikrafttrædelse d. 1. januar 2022.

Beregningen er foretaget ud fra gældende lovgivning i Dagtilbudsloven, hvor forældre maksimalt kan betale 25% af driftsudgifterne. Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KLs pris og lønskøn. Herudover kan taksterne påvirkes af forskydninger i børnetal i forhold til fordeling af faste udgifter.

Finanslovsmidler til bedre normering indgår i driftsudgifterne, men indgår ikke i forældrebetalingen til de kommunale daginstitutioner, jf. beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 10. februar 2021. Finanslovsmidlerne er indregnet i de gennemsnitlige driftsudgifter, og tilskud til privat pasning af 3-5 årige og tilskud til private institutioner får derigennem andel af finanslovsmidlerne.

Nedenfor er forslag til forældrebetalingstakster for 2022 for kommunal dagpleje og kommunale institutioner. Det er fastsat, at der er 11 årlige rater, og at juli måned er betalingsfri. For alle tabeller nedenfor er godkendte takster/tilskud for 2021 og forslag til 2022 takster og tilskud oplistet.

Privat pasning §80

Jf. Dagtilbudslovens § 80 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ex. støtteudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet udbetales i 12 månedlige rater.

Tilskud til 0-2 årige beregnes på baggrund af driftsudgifterne til dagplejen og tilskud til 3-6 årige på baggrund af udgiften til børnehaveplads. Tilskuddet til 3-6 årige stiger dermed som følge af, at børnehavepladserne tilføres ekstra midler til minimumsnormering.

Privatinstitutioner

Tilskud til privatinstitutioner beregnes efter Dagtilbudslovens §36, §37 og §38.

Privatinstitutioner har ret til et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationsbidrag pr. barn med bopæl i Kolding Kommune, der er optaget i institutionen. Tilskuddet beregnes ud fra de gennemsnitlige driftsudgifter (ekskl. støtteudgifter) pr. aldersgruppe og afregnes med de private institutioner i 12 månedlige rater ud fra antal faktiske indmeldte børn.

Ved tilskuddets beregning er der taget udgangspunkt i en åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes forholdsmæssigt for privatinstitutioner med mindre åbningstid. Der gives ikke højere tilskud til institutioner med længere åbningstid, jf. Dagtilbudslovens bestemmelser.

SFO

Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KLs pris og lønskøn. Herudover kan taksterne påvirkes af forskydninger i børnetal i forhold til fordeling af faste udgifter.

Nedenfor er forslag til forældrebetalingstakster for 2022 for SFO, Special SFO, modulordningen hos Fynslund SFO samt sommerferie SFO. Det er fastsat, at der er 11 årlige rater, og at juli måned er betalingsfri. For alle tabeller nedenfor er godkendte takster/tilskud for 2021 og forslag til 2022 takster

Klub

Taksterne er beregnet med baggrund i det politisk vedtagne serviceniveau og fremskrevet med KLs pris og lønskøn. Herudover kan taksterne påvirkes af forskydninger i børnetal i forhold til fordeling af faste udgifter.

Nedenfor er forslag til forældrebetalingstakster for 2022 for kommunale fritidsklubber. Det er fastsat, at der er 11 årlige rater, og at juli måned er betalingsfri. For alle tabeller nedenfor er godkendte takster/tilskud for 2021 og forslag til 2022 takster

Kørekort til lille knallert

Taksten for kørekort til lille knallert i regi af Ungdomsskolen er fastsat ved lov (lov nr. 626 af 12. juni 2013). Taksten for ny/ekstra teoretisk praktisk prøve er ligeledes fastsat ved nævnte lov. Fastlæggelse af endelig takster i Færdselslovens § 124.d. vil først ske primo januar 2022. Finansministeriet fastsætter satsreguleringsprocenten i medfør af §6 i lov om satsreguleringsprocent. Taksten ovennævnt er fremskrevet med 2 %, jf. denne lov.

For lovpligtigt førstehjælpskursus for knallertkørere under 18 år fastsættes taksten ved at PL-fremskrive efter KLs takster.

Med 2. behandlingen af budgettet d. 12. oktober 2021 ligger rammerne for budget 2022 fast.

Der er ikke i budgettet vedtaget ændringer i forhold til det budgetbidrag, Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet d. 18. oktober 2021.

Nedenfor gennemgås konsekvens af de i budgettet indgåede beslutninger. Det er:

• Udmøntning af finansiering af forskydning i elevtallet, jf. udvalgets beslutning på mødet d. 10. marts 2021.
• Administrativ udmøntning af justering af tildelingen til skolerne besluttet i budget 2020 på udvalgsmødet d. 24. oktober 2019.
• Udmøntning af finanslovsmidler på børne- og skoleområdet.
• Konsekvensoversigt for udvalgets budgetønsker,
  • herunder Studiebypuljen.

Bevillingsrammer

De nuværende bevillingsrammer for 2022 og overslagsår er:

Bevillingsrammerne vil som beskrevet i sagen vedrørende budgetbidrag kunne overholdes på begge politikområder med den besluttede udmøntning af 0,5% omstillingsmålet i 2024 og 2025.

Der er imidlertid, som det også fremgår af sagen, behov for at foretage nogle korrigerende tiltag på Uddannelsespolitik for at sikre, at budgetterne er i balance med bevillingsrammen.

Håndtering af forskydning i elevtal på skolerne

Demografimodellen i Kolding Kommune regulerer de store serviceområder i takt med befolkningsudviklingen. På skoleområdet betød et faldende antal børn i den skolepligtige alder i indeværende år en reduktion af bevillingsrammen i 2021 med 8,9 mio. kr.

Størstedelen af det faldende børnetal falder på skoler, hvor der ikke kan opnås en besparelse i form af færre klasser. Årsagen til det skal ses i en skolestruktur, der sikrer lokale skoler. Finansieringen af de mindre skoler sker ved, at de er sikret en minimumsfinansiering. Udvalget behandlede senest dette på mødet d. 10. marts 2021, hvor der blev besluttet en finansiering for skoleåret 2021/22, mens en varig løsning besluttes med skoleåret 2022/23. Der optages en sag på Børne- og Uddannelsesudvalgets dagsorden i foråret 2022. 

Finanslovsmidler

Som følge af finansloven for 2020 tilføres både Børne- og Uddannelsespolitik midler i budgetperioden i forhold til minimumsnormeringer under Børnepasningspolitik samt Flere folkeskolelærere under Uddannelsespolitik. Fra 2022 tilføres midlerne som en del af bloktilskuddet under Uddannelsespolitik og fra 2024 under Børnepasningspolitik. 

Midlerne indgår med 2021-niveauet i bevillingsrammen ovenfor på Uddannelsespolitik, men ikke under Børnepasningspolitik, hvor midlerne tilføres som en indtægt fra staten frem til 2023, hvorefter midlerne vil indgå i bevillingsrammen.

Den endelige fordeling i 2022 er nu meldt ud på Børnepasningspolitik, men for 2023 og frem samt for Uddannelsespolitik i 2022 kendes beløbene endnu ikke for Kolding Kommune.

Hvis der forudsættes en uændret fordelingsnøgle til kommunerne, vil områderne få tilført nedenstående beløb. Beløbet inkluderer de 12,4 mio. kr., Børnepasningspolitik er tilført i 2021, og de 6,9 mio. kr., Uddannelsespolitik er tilført i 2021.

Budgetønsker

Udvalget fremsendte på augustmødet nedenstående ønsker til budgetforhandlingerne. Budgetønskerne er ikke imødekommet i budgetforhandlingen, og igangsættes derfor ikke. Følgende ønsker indgik:

• Stærkt fra start: Justering for at imødekomme stigende efterspørgsel.
• Matematik- og læsekonsulent: Opprioritering af indsatsen for læse- og matematikundervisning.
• Øremærkede midler til matematik- og læsevejledere: Opprioritering af indsatsen for læse- og matematikundervisning.
• Rengøring og hygiejne på skoler og dagtilbud: Øge rengørings- og hygiejneniveauet på skoler og dagtilbud på baggrund af erfaringer fra Corona.
• Pulje til mindre bygningsopdateringer: Etablering af pulje til at imødekomme mindre bygningsforbedringer, der ikke er omfattet af udbygningsplaner eller vedligeholdelsespulje.
• Pulje til opgradering af udearealer: Etablering af pulje til at opgradere udearealer på dagtilbud og skoler ud over gennem lokal finansiering fra den enkelte enheds driftsbudget.
• Afledt drift på Børnehuset Søbo og Børnegården Vester Nebel kan ikke undgås og finansieres derfor inden for budgettet til dagtilbud.
• Budgetønsker fra Aalykkeskolen, Vonsild Skole, Vamdrup Skole, Bramdrup Skole, Fynslund Skole og Børnehus samt Børnegården Vester Nebel, som udvalget fremsendte til budgetforhandlingerne.

Herudover blev der fremsendt et ønske vedrørende permanentgørelse af Fremskudt funktion, der er en målrettet koordinering og samarbejde med Region Syddanmark om psykisk sårbare unge i mistrivsel. Projektet har kørt i perioden 2019-2021, men udløber ved årets udgang. Da ønsket om permanentgørelse ikke er imødekommet, vil projektet blive lukket ned.

Studiebypuljen

Udvalget er tidligere informeret om at der ikke længere er midler i Studiebypuljen til at støtte studielivsprojekter under Campusrådet. Puljen har tidligere finansieret eksempelvis Studierock eller tværgående initiativer på baggrund af studerendes ønsker.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af forbrugstal for september måned 2021. 3. budgetopfølgning er indregnet i tabeller og forventet resultat.

Forbrugstal for oktober måned 2021 er vedhæftet som bilag.

Børnepasningspolitik

For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo september 2021 på 70,9%, hvilket er under niveauet for sidste år. Det lavere niveau skyldes primært overførslen fra 2020 på 15,142 mio. kr., samt at institutionerne fortsat oplever lang leveringstid på indkøb og ventetid på håndværkere til de projekter, de vil igangsætte for de opsparede midler, og derfor forventer at øge opsparingen til 2022. Der forventes et stigende forbrug i de sidste måneder af året, da der er flere større afregninger på IT, forsikring og større indkøb, der betales i sidste kvartal 2021.

3. budgetopfølgning flytter 3,0 mio. kr. til 2022 og 2,750 mio. kr. til 2023 til finansiering af implementering af det fælles børne- og ungesyn. Midlerne er finansieret af mindreudgifter til søskendetilskud og fripladser samt øgede indtægter fra forældrebetaling i forhold til budgettet i 2021.

Børnepasningspolitik får tildelt 0,277 mio. kr. til arbejdet med tilsynspraksis i henhold til lovgivning i forbindelse med indførelse af minimumsnormeringer. Overførslen sker ved 3. budgetopfølgning, der godkendes i november, og som er med sidst i denne sag. Overførslerne er indregnet i det forventede årsresultat.

Der forventes en overførsel på 14,5 mio. kr. til 2022, fordelt på:

• 7,8 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 2,5 procent af institutionernes budget
• 2,5 mio. kr. til budgetværn i forhold til ændring i børnetal i forhold til befolkningsprognose
• 1,8 mio. kr. reserveret til udsving i udgift til specialtilbud og mellemkommunale børn
• 2,4 mio. kr. fra forskellige puljer, der ikke forventes fuldt udmøntet i 2021.

* Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Under fælles formål er udgifter på tværs af området og også indtægter fra forældrebetalingen samt udgifter til fripladser og søskenderabat, tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner samt eksterne projekter. Forbrugsprocenten på området er derfor ikke sammenlignelig med andre områder, blandt andet fordi forældrebetalingen ikke er jævnt fordelt over året grundet udsving i børnetal samt betalingsfri i juli.

Der ligger flere puljer under fælles formål, som løbende hen over året bliver udkonteret og omplaceret, ligesom større udgifter til forsikringer, IT m.v. falder sidst på året. Der er indkøbt ny bus til Idrætsbørnehaven, som forventes betalt i oktober 2021, og der er flere igangværende vedligeholdsopgaver, som forventes betalt i sidste kvartal 2021.

Tilskud til private pasningsordninger ligger som forventet for perioden.

I budgettet for 2021 for privatinstitutioner er det indregnet, at der vil ske en stigning i tilskud til privatinstitutioner som følge af privatinstitutionen, der åbner på Mosevej i løbet af 2021. Der forventes dog et lavere børnetal i de private institutioner end budgetteret. Dels som følge af, at åbningen af privatinstitutionen på Mosevej er udskudt til 2022 og dels pga. lidt lavere børnetal i de øvrige private institutioner.

På nuværende tidspunkt flugter befolkningsprognosen for 2021 fortsat med det faktiske antal børn pr. 1. januar 2021, og det overskud, der forventes på de private institutioner, skal anvendes til regulering af børnetal i kommunale institutioner. Børnetallet følges tæt både i kommunale og private tilbud.

Forældrebetalingen forventes som følge af flere børn i kommunale institutioner at give en merindtægt, og der ses en større andel af betalende børn i dagplejen end budgetteret, idet antallet af tomme pladser ligger lavt.

Budgettet til fripladser er beregnet ud fra regnskab 2019, og både i 2020 og indtil nu i 2021 er der sket yderligere fald i både den gennemsnitlige udgift pr. udbetalt friplads og i antallet af fripladser i dagplejen. Søskenderabat forventes også at give et overskud som følge af lidt lavere forbrug generelt på søskenderabat og som følge af lavere forbrug end budgetlagt til fripladser og til søskenderabat til den forældrebetalte frokostordning. Baggrunden for ændringen i udgiftsniveauet analyseres, så eventuelle blivende forandringer indarbejdes i forventningerne til budget 2022. Mindreforbruget i 2021 er disponeret til implementering af det fælles børne- og ungesyn.

Dagplejen

Dagplejens forbrug ligger som forventet for perioden med et forbrug på 73,8% pr. september måned. Der holdes nøje øje med ledige pladser og behov for pladser på distriktsniveau på tværs af både dagpleje, kommunale og private institutioner, og kapaciteten justeres så tæt til behovet som muligt.

Det er svært at rekruttere dagplejere til de områder, hvor der mangler pladser, og aktuelt er der stillingsopslag i seks områder, hvor der håbes at kunne ansættes dagplejere.

Indkøb af motorbarnevogne til løbende udskiftning er sket, men der er leveringstid, og en større udgift hertil bogføres sidst på året. Det påvirker forbrugsprocenten, da det er en stor del af driftsrammen, der bruges hertil.

Det forventes samlet set hen over året, at dagplejen overholder budgettet med en positiv afvigelse, beløbet afhænger dog af de nævnte stillingsopslag.

Daginstitutioner

Daginstitutionernes forbrug er pr. september på 72,7% og dermed på niveau for 2020. Flere institutioner skal have tilført midler for flere børn end budgetteret til 2021, og disse budgetter tildeles først sidste på året, når de endelige børnetal kendes. Dette påvirker forbrugsprocenten.

Mange af daginstitutionerne er i gang med indkøb, vedligehold og andre projekter for de opsparede midler fra 2020, og der forventes et stigende forbrug i sidste kvartal 2021.

Daginstitutionerne forventer på nuværende tidspunkt at overholde budgettet for 2021 med et mindreforbrug på ca. 7,8 mio. kr., svarende til ca. 2,5% af daginstitutionernes budget.

Specialområdet

Det forventes pr. september, at budgetrammen for specialområdet kan overholdes for 2021. Forbruget ligger lavere end sidste år, hvilket i høj grad skyldes, at der ikke er betalt for specialplads i andre kommuner indtil 4. kvartal 2021. 

På grund af øget behov for specialpladser er der lavet en midlertidig opnormering i Specialinstitutionen Løvetand fra august 2021 til juli 2022 på to pladser.

Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Corona-pandemi

Pr. september måned 2021 er der registreret udgifter, der kan henføres til coronapandemien for 3,0 mio. kr. Udgifterne er til vikarer og ekstra personale samt indkøb af diverse inventar og rengøringsmidler m.v.

Med Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat ekstra midler til rengøring på 2,7 mio. kr., hvorfor ekstra rengøring ikke indgår i de 3,0 mio. kr. For januar til og med august 2021 er der brugt 2,5 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med corona. Ekstra rengøring i daginstitutionerne er blevet udfaset hen over sommerferien.

Ved Byrådets budgetforlig d. 15. juni 2021 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til at dække merudgifter i år 2020 og 2021 vedr. coronapandemien. Der er udmøntet kompensation for merudgifter til corona til daginstitutionerne for 2020 og første halvår 2021 på 1,8 mio. kr., jf. sagen om håndtering af coronaudgifter på decentrale enheder, som udvalget tog beslutning om i august 2021. De resterende 0,3 mio. kr. er finansieret af overførsel fra 2020.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo september 2021 74,5 pct., hvilket er 0,3 procentpoint lavere i forhold til september 2020 og på niveau med den forventelige forbrugsprocent efter september måned.

Der forventes en overførsel på 30 mio. kr. til 2022, som er fordelt på:

• 18,0 mio. kr. på decentrale enheder, svarende til 2,2 procent af budgettet.
• 3,0 mio. kr. til håndtering af elevforskydning i skoleåret 2021/22. Midlerne er disponeret til skolerne, men udmøntes først til årsskiftet for ikke at forstyrre økonomistyringen i kalenderåret 2021.
• 2,5 mio. kr. til udmøntning af ”En god skole for alle” i 2. halvdel af skoleåret 2021/22. Midlerne er disponeret til skolerne, men udmøntes først til årsskiftet for ikke at forstyrre økonomistyringen i kalenderåret 2021.
• 3 mio. kr. fra forskellige puljer, der ikke forventes fuldt udmøntet i 2021.
• 2,0 mio. kr. er reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til specialundervisning som følge af blandt andet tilflytning i løbet af skoleåret.
• 1,5 mio. kr. på ungeområdet er reserveret til at imødegå eventuelle merudgifter til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse m.v.

Fælles formål

Under Fælles formål ligger forbrugsprocenten på niveau med forbrugsprocenten i september 2020.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt, og at der kan overføres ca. 12 mio. kr. til 2022 fordelt som beskrevet ovenfor.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres én gang årligt i juli måned. Budgettet til elever på frie grundskoler og efterskoler udgør 102 mio. kr. i 2021, hvilket også svarer til forbruget.

Skoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud

Forbrugsprocenten på almenskoler og SFO’er inkl. evt. specialundervisningstilbud ligger 2,0 procentpoint lavere i forhold til september 2020, hvor den i sidste månedsopfølgning lå 2,9 procentpoint under sidste års niveau. Dette er udtryk for, at der er et stigende forbrug i første halvdel af skoleåret 2021/22, hvilket også var forventet, jf. tilførte midler i henhold budgetforlig 2021, finanslovsmidler samt faglig løft og trivselsmidler.  

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt med et mindreforbrug, der indgår i den forventede overførelse til 2022 på 18 mio. kr.

Specialskoler

Forbrugsprocenten på specialskoler ligger 4,2 procentpoint højere i forhold til september 2020, men 1,1 procentpoint under det forventelige for september måned på 75,0 pct. Dette skyldes primært, at budgetmidler bevilget ved budgetforlig 2021 vedr. projekt re-inklusion på Marielundskolen endnu ikke er fuldt implementeret.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt på specialskolerne med et mindreforbrug, der indgår i den forventede overførelse til 2022 på 18 mio. kr. 

Ungeenhed

Forbrugsprocenten på ungeområdet ligger 6,5 procentpoint højere i forhold til september 2020, men 1,4 procentpoint over det forventelige for september måned på 75,0 pct., hvilket skyldes, at den årlige statslige afregning af Forberedende grunduddannelse (FGU) indgår i denne månedsopfølgning.

Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt med et mindreforbrug, der indgår i den forventede overførelse til 2022 på 18 mio. kr. 

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten på tværgående enhed for læring ligger 0,8 procentpoint højere i forhold til september 2020. Det forventes, at budget 2021 bliver overholdt med et mindreforbrug, der indgår i den forventede overførelse til 2022 på 18 mio. kr. 

Coronapandemi

Efter september måned 2021 er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til coronapandemien, på ca. 1,9 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 0,4 mio. kr., hvorfor nettoudgiften udgør ca. kr. 1,5 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne vedrører befordring af elever.

Ved Byrådets budgetforlig d. 2. marts 2021 blev der afsat 2,6 mio. kr. til rengøring, hvorfor rengøring ikke indgår i overstående opgørelse. Der er anvendt 1,745 mio. kr. mere på ekstra rengøring i forbindelse med coronapandemien.

Ved Byrådets budgetforlig d. 15. juni 2021 blev der bevilget 3,3 mio. kr. til at dække merudgifter i år 2020 og 2021 vedr. coronapandemien. Midlerne er udmøntet til de decentrale enheder på baggrund af udvalgets beslutning på augustmødet.

3. budgetopfølgning

Ved 3. budgetopfølgning 2021 fremsendes følgende:

Børnepasningspolitik - serviceudgifter – noter

Note 1:

Der ansøges om, at der flyttes 5,750 mio. kr. fra 2021 med 3,0 mio. kr. til 2022 og 2,750 mio. kr. til 2023 til implementering af det fælles børn- og ungesyn. Midlerne tages fra Børnepasningspolitik, hvor der i 2021 er merindtægt på forældrebetaling og mindreudgifter på fripladser og søskenderabat.

Note 2:

Lov- og cirkulæreprogrammet giver kommunerne midler for at give mulighed for at igangsætte arbejdet med den kommunale tilsynspraksis med afsæt i skærpet lovkrav. Kolding Kommune har indgået partnerskab med KL omkring udvikling af tilsynspraksis.

Uddannelsespolitik – serviceudgifter - noter

Note 1:

Der ansøges om, at bevilling på 14,587 mio. kr. til statslig afregning for elever på Forberedende grunduddannelse (FGU) flyttes fra Arbejdsmarkedsudvalget til Børne- og Uddannelsesudvalget.

Note 2:

Der ansøges om, at der flyttes 2,5 mio. kr. fra Lyshøjskolens driftsbudget til anlægsbevilling til udbygning af Lyshøjskolen. Lyshøjskolen har inden for eksisterende budgetramme oparbejdet et budget på 2,5 mio. kr. til medfinansiering af Lyshøjskolens udbygning.

Note 3:

Der ansøges om, at der fra år 2022 flyttes i alt 0,219 mio. kr. fra Børne- og Uddannelsesvalgets serviceramme, som ved Byrådsmødet d. 17. dec. 2019 blev tilført servicerammen til kompensation for de forventede øgede udgifter til strøm grundet den forventede overdragelse af tre solcelleanlæg til BlueKolding Energiproduktion A/S.

Overdragelsen af solcelleanlæg til BlueKolding Energiproduktion A/S annulleres nu, og Munkevængets Skole, Eltang Skole og Børnehave samt Lyshøjskolen kan fortsat modregne den strøm, der produceres i skolernes el-forbrug, hvorfor der ikke er behov for økonomisk kompensation.

Note 4:

Midler til faglig løft og trivsel samt sommer- og erhvervspakke er tildelt kommunerne via bloktilskuddet. Ved budgetforliget d. 2. marts 2021 fik uddannelsespolitik tilført 3,9 mio. kr., og Kolding Kommune har modtaget i alt kr. 4,466 mio. kr., som er fordelt ud til skolerne, hvorfor der ansøges om, at den resterende andel på 0,566 mio. kr. bliver overført til uddannelsespolitik.

Uddannelsespolitik - anlæg – noter

Note 1:

Der ansøges om, at der flyttes 2,5 mio. kr. fra Lyshøjskolens driftsbudget til anlægsbevilling til udbygning af Lyshøjskolen. Lyshøjskolen har inden for eksisterende budgetramme oparbejdet et budget på 2,5 mio. kr. til medfinansiering af Lyshøjskolens udbygning.

Note 2:

I forbindelse med udvidelsen af Lyshøjskolen ønskes der en ny undervisningsø på den nye legeplads. Den samlede udgift til den nye undervisningsø udgør 0,3 mio. kr., som ønskes finansieret ved, at der hermed ansøges om overflytning af anlægsbevilling på 0,160 mio. kr. til legeplads og uderum fra By- og Udviklingsforvaltningen til Børne- og Uddannelsesudvalget. Derudover finansieres de resterende 0,140 mio. kr. dels med 0,05 mio. kr. fra Udelivspuljen og dels 0,09 mio. kr. fra Lyshøjskolens driftsbudget.

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bl.a. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (fx balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal det på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.