Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-10-2020 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Skypemøde |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 20/25966
Resumé
Kolding Kommune og City Kolding har siden 2011 arbejdet sammen om forskellige ordninger for delvis betalingsfri parkering i december.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at modellen for betalingsfrihed gøres til en permanent løsning.
En permanent løsning anbefales at ligne løsningen fra 2019, hvor der var en tidligere opstart, så fredagen for julemandens ankomst samt efterfølgende lørdage frem til jul og i perioden mellem jul og nytår gøres betalingsfri.
City Kolding har desuden et ønske om fremadrettet at medtage Black Friday i ordningen.
Ved at benytte samme model for betalingsfrihed som tidligere sikres genkendeligheden af ordningen.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at alle de kommunale betalingspladser i Kolding bliver betalingsfri fredagen for julemandens ankomst, fredagen for Black Friday (sidste fredag i november), de 2 sidste lørdage i november, alle lørdage i december samt i perioden 24.-31. december 2020.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-10-2020
Godkendt med den bemærkning, at ordningen gøres permanent.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune og City Kolding har siden 2011 arbejdet sammen om forskellige ordninger for delvis betalingsfri parkering i december.
I 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 har der været betalingsfri parkering i weekenderne i december måned samt i perioden mellem jul og nytår. I 2019 blev den betalingsfrie periode udvidet til at medtage fredagen for julemandens ankomst og de sidste 2 lørdage i november.
City Kolding har fået gode tilbagemeldinger på ordningen og ser gerne, at modellen fra 2019 bliver gentaget i 2020. Fastholdelse af modellen fra tidligere år medvirker til at skabe kontinuitet og genkendelighed for den gratis parkering i december.
City Kolding har ønsket, at den betalingsfrie periode også medtager den sidste fredag i november, hvor der er Black Friday.
Med baggrund i erfaringerne fra de tidligere år og den positive tilbagemelding fra City Kolding, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen at imødekomme City Kolding ved at gøre ordningen permanent efter følgende model:
- Fredag for julemandens ankomst (2. sidste fredag i november) gøres betalingsfri
- Fredag for Black Friday (sidste fredag i november) gøres betalingsfri
- De sidste to lørdage i november samt alle lørdage i december frem til jul gøres betalingsfrie
- Perioden mellem jul og nytår gøres betalingsfri
I 2019 var der en indtægt for parkering på ca. 23.000 kr. på Black Friday. Det vurderes, at indtægtstabet for betalingsfri parkering på Black Friday kan indeholdes i budgettet for Vej- og Parkpolitikken.
I lighed med tidligere år er indtægtstabet indregnet i budgettet for Vej- og Parkpolitikken.
Der foretages ikke modregninger i beboerlicensordningen for Grøn Zone, da der fortsat er 15 betalingsdage i december måned sammenholdt med, at prisen for en beboerlicens er 100 kr./mdr. for Grøn Zone.
For at gøre opmærksom på ordningen, vil By -og Udviklingsforvaltningen i samarbejde med City Kolding udarbejde pressemeddelelser til diverse medier samt orientere om ordningen på kommunens hjemmeside, Facebook og på automaterne. City Kolding vil informere om ordningen i deres tilbudsaviser og diverse avisreklamer.
Sagsnr.: 20/25742
Resumé
I skoledistrikterne for Ødis Skole, Vamdrup Skole og Christiansfeld Skole kører 4 skoleruter rundt med meget få passagerer i løbet af en hverdag.
En beregning, gennemført af Sydtrafik, har vist, at dækkes det nuværende rejsemønster i stedet af Sydtrafiks Flextrafik (behovsstyret kollektiv trafik med mindre vogne), vil Kolding Kommunes udgifter til kørslen gå fra ca. 2,1 mio. kr. til ca. 1,1 mio. kr. pr. år.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og Udviklingsdirektøren foreslår,
at der arbejdes videre med at erstatte skoleruter 520, 521, 527 og 539 med flextrafikordninger for befordringsberettigede skoleelever bosiddende i de berørte områder og ikke befordringsberettigede skoleelever bosiddende i Stepping-området jævnfør beskrivelsen i sagsfremstillingen,
at forslaget sendes i høring hos de berørte skoler og hos Ældrerådet,
at sagen forelægges for Teknik- og Klimaudvalget til endelig stillingtagen i slutningen af året i forlængelse af høringen.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-10-2020
Teknik- og Klimaudvalget besluttede at gennemføre en høring hos de berørte skoler, Ældrerådet og blandt lokalrådene for Ødis, Vamdrup, Stepping og Christiansfeld. Udvalget tager herefter stilling til sagen i slutningen af 2020.
Sagsfremstilling
Skoleruterne 520, 521, 527 og 539, der dækker dele af skoledistrikterne for Ødis Skole, Vamdrup Skole og Christiansfeld Skole, har gennem flere år haft faldende passagertal. Passagertallet på ruterne er nu nået så langt ned, at kørslen med fordel kan erstattes af andre løsninger.
De fire ruter har i de mest belastede uger til sammen et gennemsnitligt passagertal på 46,8 pr. hverdag. Ruterne køres af 4 busser, der til sammen har 2.029 køreplantimer pr. køreplanår. Udgifterne til ruterne beløber sig til ca. 2,1 mio. kr.
En beregning, gennemført af Sydtrafik, har vist, at dækkes det nuværende rejsemønster i stedet af Sydtrafiks Flextrafik (behovsstyret kollektiv trafik med mindre vogne), vil Kolding Kommunes udgifter til kørslen være ca. 1,1 mio. kr. pr. år – dvs. at der vil opnås en besparelse på ca. 1 mio. kr. pr. år.
Et godt bud på, hvem der berøres, hvis ruterne nedlægges, kan fås ved at studere, hvilke rejsehjemmel, der er blevet benyttet på ruterne, og hvilke persontyper, der har rejst på ruterne.
Rejsehjemmel benyttet på de enkelte ruter:
| Classic | Skole-kort | Ungdoms-kort | Pendler-Kombikort | Pendler-kort | Enkelt | Mobil |
520 | 81% | 6% | 1% | 2% | 1% | 8% | 1% |
521 | 54% | 27% | 10% | 0% | 3% | 5% | 0% |
527 | 19% | 44% | 0% | 0% | 35% | 2% | 0% |
539 | 22% | 54% | 3% | 0% | 0% | 12% | 9% |
Samlet set | 48% | 30% | 5% | 0% | 9% | 6% | 1% |
Passagertyper på de fire ruter:
| Classic | Skole-kort | Ungdoms-kort | Pendler- Kombikort | Pendler-kort | Enkelt | Mobil | Samlet set |
Voksen | 4% | 0% | 100% | 0% | 0% | 22% | 100% | 9% |
Barn | 87% | 100% | 0% | 100% | 100% | 78% | 0% | 86% |
Pensionist | 9% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 4% |
Ung | 1% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% |
Handicappet | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% | 0% |
I alt | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% |
Skolekort repræsenterer de befordringsberettigede elever, dvs. de elever, kommunen har pligt til at befordre pga. for lang afstand til skole eller en trafikfarlig skolevej. Som det kan ses af tallene, udgør disse kun ca. 30 % af alle rejsende på de 4 ruter. Ønsker Kolding Kommune i fremtiden kun at dække den befordring, kommunen har pligt til at dække, vil der således sandsynligvis kunne spares mere end 1 mio. kr. pr. år.
86 % af alle rejser foretages af børn. 34,5 % af disse er befordringsberettigede skolelever. De resterende er med stor sandsynlighed ikke befordringsberettigede skoleelever gående på enten Ødis Skole, Vamdrup Skole, Christiansfeld Skole eller Stepping Friskole.
Nedlægges de fire skoleruter, vil alternativet for de ikke befordringsberettigede børn være FlexJunior, som er en allerede eksisterende Flextrafik-ordning, hvor der køres Flextur til halv pris (2,75 kr. pr. km, dog minimum 20 kr. pr. tur) for børn under 16 år.
5 % af alle rejser (hovedsageligt i Stepping-området) foretages af unge med Ungdomskort. Ved nedlæggelse af de 4 ruter, har disse FlexUng som alternativ. FlexUng er Flextur til halv pris for unge med Ungdomskort (2,75 kr. pr. km, dog minimum 20 kr. pr. tur).
De resterende 9 % har almindelig Flextur (5 kr. pr. km, dog minimum 40 kr. pr. tur) som alternativ til de 4 skoleruter.
Desuden har alle, der benytter de berørte ruter som tilbringerruter til andre busruter, mulighed for at tage en Plustur frem til et Plustur-stoppested, hvorfra der kan rejses videre med bus.
En Plustur koster 24 kr. pr. tur, hvilket skal lægges oven i udgiften til den efterfølgende kollektive trafikrejse.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at kørslen på rute 520, 521, 527 og 539 nedlægges fra sommeren 2021, og at der i stedet tilbydes Flextrafik for følgende målgrupper:
- Befordringsberettigede skoleelever i de berørte områder
- Ikke befordringsberettigede skoleelever i Stepping-området
Ordning for de befordringsberettigede skoleelever
Betingelserne for en Flextrafik-ordning for de befordringsberettigede skoleelever, hvori disse befordres mellem hjem og skole, foreslås at være:
- Ingen egenbetaling
- Kørsel mellem skole og hjem bestilles et halvt år ad gangen
- Forældre kan ændre kørslen via App
- Begrænsninger:
- Kun kørsel på skoledage mellem kl. 7 og kl. 16
- Kun 2 ture pr. dag
- Kun kørsel inden for skoledistriktet
- Der kan medtages 1 medrejsende barn i et nærmere defineret omfang
- Overholdes begrænsningerne ikke befordres eleven i stedet med almindelig taxa
- Ellers samme betingelser med hensyn til bestilling, ventetid m.m. som ved en Flextur
Ordning for de ikke befordringsberettigede skoleelever bosiddende i Stepping-området
Tanken med denne ordning er, at der tilbydes kørsel til en lavere egenbetaling i forhold til de allerede etablerede Flextrafik-ordninger, til de, der er flittige brugere af den kollektive trafik. En egenbetaling, der ligger tæt på de almindelige takster på en busrute, men måske en anelse højere pga. den bedre service, der gives.
Pga. en forholdsvis kort afstand til skole og/eller alternative busruter (ca. 2-3 km) foreslås ordningen kun etableret for elever bosiddende i Stepping-området.
Ordningen foreslås gældende for skoleelever gående på Ødis Skole samt Stepping Friskole og bosiddende inden for dette område:
samt for elever gående på Christiansfeld Skole og bosiddende inden for dette område:
Betingelserne for en Flextrafik-ordning for de ikke-befordringsberettigede skoleelever, hvor disse befordres mellem hjem og skole, foreslås at være:
- Egenbetaling: 15 kr. pr. skoledag – ca. 300 kr. pr. mdr.
- Kørsel mellem skole og hjem bestilles et halvt år ad gangen
- Forældre kan ændre kørslen via App
- Begrænsninger:
- Kun kørsel på skoledage mellem kl. 7 og kl. 16
- Kun 2 ture pr. dag
- Kun kørsel inden for skoledistriktet
- Der kan medtages 1 medrejsende barn i et nærmere defineret omfang
- Overholdes betingelserne ikke, vil ordningen ikke være tilgængelig
- Ellers samme betingelser med hensyn til bestilling, ventetid m.m. som ved en Flextur
Det skal bemærkes, at de nye ordninger, der måtte blive medtaget under Flextrafik, sandsynligvis for mange skolelever vil blive betragtet som en bedre service end den, der er i dag med de 4 skolebusruter. Det skal derfor forventes, at der vil blive foretaget flere rejser i de områder, hvor de nye ordninger kommer til at gælde. Forbruget forventes dog ikke at komme op på et niveau, der vil betyde flere omkostninger for kommunen, end der er i dag til de 4 skolebusruter.
Der skal tages stilling til, om skoleruterne skal erstattes af flextrafik-ordninger inden årets udgang, idet den eventuelle tilpasning vil have betydning for det kommende udbud. Ændringen vil kunne gennemføres med virkning fra sommeren 2021.
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at den påtænke erstatning af de fire skoleruter med de foreslåede nye Flextrafik-ordninger sendes i høring hos de berørte skoler med høringsfrist den 20. november 2020.
Desuden foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at den påtænkte nedlæggelse af de fire skoleruter sendes i høring hos Ældrerådet, ligeledes med høringsfrist den 20. november 2020.
Høringssvar og en endelige beslutning om, hvorvidt ruterne skal erstattes med de foreslåede Flextrafik-ordninger, vil da kunne blive behandlet på Teknik- og Klimaudvalgets møde den 9. december 2020.
Bilag
Sagsnr.: 20/17061
Resumé
I sommeren 2020 blev der, pga. coronakrisen, etableret en gratis sommer shuttlebus, som forbandt turistattraktioner i Kolding og Christiansfeld, Kolding bymidte, Kolding Storcenter samt Skamling og campingpladserne ved Gl. Ålbo og Hejlsminde med hinanden.
Der forelægger nu en evaluering af sommer shuttlebussen, som afdækker passagerbelastningen på ruten samt de erfaringer, der er blevet gjort hermed.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-10-2020
Drøftet. Teknik- og Klimaudvalget ønsker, at der afholdes et fællesmøde mellem Teknik- og Klimaudvalget og Kulturudvalget om punktet.
Sagsfremstilling
På Teknik- og Klimaudvalgets møde den 15. juni 2020 blev det besluttet, at der i sommeren 2020, pga. coronakrisen, skulle etableres en gratis sommer-turistbus, som forbandt turistattraktioner i Kolding og Christiansfeld, Kolding bymidte, Kolding Storcenter samt Skamling og campingpladserne ved Gl. Ålbo og Hejlsminde med hinanden.
Baggrunden for beslutningen var coronakrisen, som skabte udfordringer for en række kulturinstitutioner og detailhandlen i kommunen. Samtidig forventedes det, at der ville være rigtig mange borgere og turister, som holdt sommerferie i kommunen – og som kunne have gavn af en turistbus, der kunne forbinde attraktionerne med hinanden.
Sommer shuttlebussen, som sommer-turistbussen kom til at hedde, kørte i ugerne 27-32 i 2020. Ruten havde 3 dobbeltafgange. Der blev kørt alle dage mellem kl. 9 og kl. 19. Det var gratis for alle at benytte ruten. Driftsomkostningerne til ruten var ca. 300.000 kr.
Der forelægger nu en evaluering af sommer shuttlebussen, som afdækker passagerbelastningen på ruten samt de erfaringer, der er blevet gjort hermed.
Passagerbelastning
I alt 1.283 passagerer benyttede sommer shuttlebussen. 54 % af disse stod på bussen enten på Kolding Busterminal eller på Christiansfeld Busstation. 15 % stod på i Hejlsminde.
Fordeling af påstigere på stoppesteder:
Antallet af passagerer pr. afgang lå mellem 0 og 27. I gennemsnit var der 10,2 passagerer med pr. dobbeltafgang. Pr. dag var der i gennemsnit 30,5 med bussen.
Fordelingen af påstigere på ugedage:
Fordelingen af påstigere på afgange i retningen Gl. Ålbo – Kolding Busterminal:
Fordelingen af påstigere på afgange i retningen Kolding Busterminal – Gl. Ålbo:
Der blev under passagertællingen desværre kun registreret antallet af påstigninger og ikke afstigninger. Der kan derfor ikke gøres rede for, hvortil passagerne rejste.
Modtaget kommentarer vedrørende sommer shuttlebussen
Der er modtaget følgende kommentarer via Sydtrafiks kundeambassadører, der har interviewet passagerer på ruten, buschauffør på ruten, Visit Kolding samt Kultur og Event i By- og Udviklingsforvaltningen:
- Passagerne har hørt om ruten via mund til mund metoden, Visit Kolding samt ugeavisen.
- Pensionister har taget med for at få en rundtur i kommunen.
- Der har været efterspørgsel efter en guide i bussen. Det kunne være på en bestemt tur om dagen eller blot et par gange om ugen på en bestemt tur.
- Der har været klager over, at det ikke var en handicapvenlig bus.
- Der har været kritik af, at bussen kun kørte i den østlige del af Kolding Kommune.
- Der har været kritik af, at bussen ikke kørte i en cirkel, men frem og tilbage af samme strækning.
- Ruten har været lange – der er langt fra Christiansfeld til Trapholt.
- Der mangler WC på den lange tur.
- Generelt kunne passagerne godt tænke sig, at chaufføren kunne annoncere, hvor de er henne på ruten i forhold til stoppesteder.
- Passagerne har haft svært ved at finde stoppestederne – måske kunne der sættes flag op herved.
- Passagerne synes, at det var et godt initiativ at ruten kørte.
- Der har været kritik af, at bussen ikke kørte til de populære strande.
- Harteværket har udtrykt stor utilfredshed med, at bussen ikke betjente dem.
- Grønninghoved Strand Camping har udtrykt utilfredshed med, at deres gæster skulle gå knap 4 km til bussen.
Generelt
Fra at det blev besluttet, at ruten skulle køres, til at den skulle i drift, gik der 9 arbejdsdage.
På beslutningstidspunktet lå der kun en råskitse af en rute, der kun havde haft til formål at blive brugt som grundlag for et skøn med hensyn til omkostningerne til en eventuel sommer shuttlebus i Kolding kommune lignende den, der køres i Vejle kommune.
De 9 dage skulle bruges til bl.a. at:
- Gennemkøre ruten, så det kunne fastslås:
- Hvor bussen reelt kunne køre
- Hvilke køretider, der skulle være i køreplanen
- Hvor der kunne etableres busstoppesteder
- Kontakte attraktioner vedrørende optimale afgangstider
- Udarbejde køreplan for ruten
- Opsætte stoppesteder
- Udarbejde markedsføringsmateriale
Idet tidsplanen var stram, skulle der tages hurtige beslutninger, og der kunne ikke afviges noget særligt fra den råskitsekøreplan, der forelå.
I en optimal planlægningsproces ville der have været afsat en længere periode til dialog med attraktionerne i Kolding kommune, så der kunne imødekommes flest mulige ønsker fra kulturinstitutioner og overnatningssteder.
Derudover ville der have været afsat tid til flere gennemkørsler af ruten, så den mest optimale ruteføring kunne findes.
Endelig havde den afsatte periode til markedsføring været betydelig længere. Den korte tid til markedsføring begrænsede, hvor mange budskabet nåede ud til, og hvor mange platforme, der blev benyttet.
En optimal planlægningsperiode vil være af en varighed på minimum 6 måneder.
Et af ønskerne til ruten var, at de populære strande Binderup Strand og Grønninghoved Strand ville blive betjent af shuttlebussen. En gennemkørsel af ruten viste dog, at det ikke var muligt at komme tæt på disse attraktioner pga. smalle veje, der i forvejen er generet af parkerede biler i højsæsonen, og ingen mulighed for, at bussen kan vende ved destinationerne.
Betjening af Harteværket blev fravalgt pga., at et muligt stoppested for en 12 meter bus ville betyde en lang gåtur for passagerne til værket.
En begrundelse for, at shuttlebussen skulle køres var Corona, hvilket dog også har været udslagsgivende for, at mange generelt har valgt kørsel i bus fra.
Dette viser ikke kun passagertal på de almindelige regionale- og kommunale busruter, men også på shuttlebussen, der køres i Vejle kommune i sommerferieperioden.
Corona eller ej, skal det dog ikke forventes, at en sommer shuttlebus i Kolding kommune vil få lige så meget succes, som den i Vejle Kommune, idet Vejle Kommune har mere turisttunge attraktioner at byde på, såsom Givskud Zoo og Legoland. Dertil kommer, at mange af de attraktioner, som det lykkedes at betjene i Kolding Kommune, allerede er godt betjent af den almindelige kollektive trafik. En intensivering af markedsføringen af de eksisterende tilbud kunne derfor være et alternativ til sommer shuttlebussen.
Sagsnr.: 20/23960
Resumé
Sydtrafik har sendt en høring til kommunerne i trafikselskabets område vedrørende tilretning af de regionale ruter. Høringsfristen er den 19. oktober 2020.
Høringen har til formål at give kommunerne mulighed for at vurdere, om de påtænkte ændringer medfører, at kommunerne selv vil indsætte supplerende kørsel.
På baggrund af det første analysearbejde lægger Sydtrafik op til en nedgang i antallet af afgange på følgende ruter, der berører Kolding Kommune:
- Rute 106 Kolding – Erritsø – Middelfart
- Rute 147 Kolding – Vamdrup – Jels (- Toftlund)
- Rute 188 Kolding – Vejen
I høringsmaterialet nævnes desuden, at Sydtrafik overvejer at ændre ruteforløbet på rute 188, således at ruten ikke længere betjener togstationen i Lunderskov, men kun den nordligste del af Lunderskov.
Ændringerne på de berørte ruter påtænkes gennemført sommeren 2021.
By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar fra Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forvaltningens forslag til høringssvar godkendes til fremsendelse til Sydtrafik.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 07-10-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Sydtrafik har den 25. august 2020 sendt en høring til kommunerne i trafikselskabets område vedrørende tilretning af de regionale ruter. Høringsfristen er den 19. oktober 2020.
Sydtrafik er ved at gennemføre en analyse af 13 ruter i det regionale rutenet. Udgangspunkt for analysen er at få tilpasset det regionale rutenet, så det optimeres i forhold til efterspørgsel, de regionale betjeningsprincipper samt den regionale tilskudsramme.
På baggrund af det første analysearbejde lægger Sydtrafik op til en nedgang i antallet af afgange fra sommeren 2021 på følgende ruter, der berører Kolding Kommune:
- Rute 106 Kolding – Erritsø – Middelfart
- Rute 147 Kolding – Vamdrup – Jels (- Toftlund)
- Rute 188 Kolding – Vejen
Fælles for de berørte ruter er, at Sydtrafik kategoriserer disse som uddannelsesruter, der primært har til formål at sikre direkte forbindelse fra oplandet til ungdomsuddannelser morgen og eftermiddag samt typisk har 3-5 daglige hverdagsture i hver retning.
I høringsmaterialet nævnes ikke konkret, hvilke afgange, der tænkes nedlagt på den enkelte rute, kun et vidtspændende mulighedsinterval for den fremtidige daglige hverdagsfrekvens, som Sydtrafik anbefaler, at der skal være på den pågældende rute.
By- og Udviklingsforvaltningen har, efter at høringen er blevet udsendt, fået oplyst, hvilke afgange, der på nuværende tidspunkt tænkes nedlagt sommeren 2021. Derudover har forvaltningen modtaget tal for hvor mange passagerer, der i gennemsnit benytter de berørte ruter, hvor passagerne stiger af og på samt hvor mange rejser på rejsekort, der foretages i og på tværs af kommunerne. Sydtrafik ønsker dog ikke, at disse køreplanudkast samt passagertal skal indgå i høringen, idet der fortsat pågår et analysearbejde, og at det derfor kun er principperne, der sendes i høring. Høringen skal give kommunerne mulighed for at vurdere, om de påtænkte ændringer medfører, at kommunerne selv vil indsætte supplerende kørsel.
I det efterfølgende vil der blive gennemgået, hvad de foreslåede ændringer vil betyde for den enkelte rute.
Rute 106 Kolding – Erritsø – Middelfart
Rute 106 forbinder Kolding med Fredericia og Middelfart.
Rutens primære rejseformål er at skabe hurtig forbindelse fra oplandet til uddannelsesinstitutionerne i Kolding samt i Erritsøområdet. Bussen fortsætter desuden på alle afgange videre til Middelfart Station, hvor der er forbindelser til tog og bus.
Kolding og Middelfart er direkte forbundet af tog.
Ruten har den tredje højeste dækningsgrad og den anden laveste nettoomkostning pr. påstiger ud af de i alt 10 uddannelsesruter i Sydtrafiks område.
Sydtrafik anbefaler i høringsmaterialet, at rute 106 skal betjenes med 3-8 daglige afgange i hver retning, hvor ruten i dag har 12 afgange.
Jf. høringsmaterialet, har ruten stor variation i passagertal på de nuværende afgange med mange passagerer morgen og eftermiddag, et moderat passagertal midt på dagen og et meget lavt passagertal tidlig morgen samt om aftenen. Sydtrafik vurderer, at der kan reduceres i antal afgange tidlig morgen, midt på dagen samt om aftenen.
I de køreplanudkast, som er blevet fremvist for By- og Udviklingsforvaltningen, er antallet af dobbeltafgange på rute 106 blevet reduceret fra 12 til 6.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at der er gået for drastisk til værks, når antallet af afgange på ruten halveres. Potentielt står ruten til at miste en del af dens passagerer, idet den ikke længere vil kunne dække passagernes befordringsbehov fuldt ud. Der er et meget stort gab på 5 timer imellem rutens morgenafgange og eftermiddagsafgange, og så stopper ruten med at køre tidligt. Passagernes behov for fleksibilitet i forbindelse med transport vil sandsynligvis ikke blive dækket.
I Kolding kommune vil en ruteændring have størst betydning for de, der har adresse i Eltang-området, idet ruten her er den eneste busforbindelse ind til Kolding Busterminal.
Eltang er et område, hvor der allerede nu er byggemodnet et større boligområde, der planlægges udvidet i de kommende år. På tidspunkter, hvor rute 106 ikke kører, er der ca. 1,7 km til nærmeste busbetjent stoppested (bybuslinje 8 og 9 på Drejensvej i Kolding). Rute 106 benyttes også af Eltang Skole.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer dog, at der ikke foretages tilstrækkeligt med interne rejser i Kolding kommune på de afgange, der påtænkes sløjfet, til at rimeliggøre de omkostninger, der vil være ved at kommunen går ind og supplerer rute 106 med afgange mellem Eltang og Kolding.
Rute 147 Kolding – Vamdrup – Jels (-Toftlund)
Rute 147 forbinder Kolding med Vamdrup og Jels. På 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange køres helt til Toftlund.
Rutens primære rejseformål er at skabe forbindelse fra oplandet til uddannelsesinstitutionerne i Kolding.
Sydtrafik oplyser, at ruten hovedsageligt benyttes af rejsende mellem Vamdrup og Kolding samt mellem Jels og Kolding.
For rejsende fra Jels er der mulighed for at rejse med rute 138 til Vejen og herfra med tog til Kolding. For rejsende fra Vamdrup er der direkte tog til Kolding. For borgere bosiddende i Hjarup og omegn er rute 147 eneste kollektive busforbindelse til Kolding og Vamdrup.
Ruten har den højeste dækningsgrad og den laveste nettoomkostning pr. påstiger ud af de i alt 10 uddannelsesruter i Sydtrafiks område.
I dag har ruten 11,5 dobbeltafgange på hverdage. I høringsmaterialet anbefaler Sydtrafik, a