Dagsorden eller referat

Forvaltningen har udarbejdet en status over de forskellige projekter og indsatser, der er sat i værk i det forgangne år. Denne er vedlagt punktet som bilag. Desuden gennemgår statussen nogle af de øvrige aktiviteter, som enten hele Arbejdsmarkedsudvalget eller formandskabet har deltaget i.

I løbet af året har udvalget haft fokus forskellige interesseområder, og de igangsatte projekter og indsatser er derfor markeret ud fra disse områder.

Arbejdsmarkedsudvalgets fokusområder:

• Arbejdskraft og samarbejde med virksomhederne: 11 projekter
• Unge: 6 projekter
• Integration: 3 projekter
• Det rummelige arbejdsmarked: 7 projekter

Desuden er der besluttet at arbejde videre med den udvidede udfordringsret omkring forskellige emner.

16. april 2018 modtog formandskabet besøg af Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, som besøgte forskellige kommuner rundt omkring i landet. Anledningen var ministerens arbejde med at forberede et nyt udspil for gruppen af ledige borgere, som har et handicap. Kolding Kommune var udvalgt pga. vores resultater og erfaringer inden for området.

17. august 2018 besøgte Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg Kolding Kommune for at høre om erfaringer med udsatte borgeres møde med jobcentret. De så bl.a. træningsbanen og hørte omkring arbejdet og brugen af Min Plan.

4. – 5. oktober 2018 var det samlede Arbejdsmarkedsudvalg på seminar. Programmet var planlagt ud fra et ønske om at indsamle erfaringer fra andre kommuner, som udvalget skal bruge i det videre arbejde med at udarbejde nye politikker for beskæftigelses- og integrationsområdet. Turen gik til Hjørring, Brønderslev og Aarhus Kommuner.

8. – 9. november 2018 deltog Arbejdsmarkedsudvalget på KL´s Jobcamp i Aalborg. Temaet i år var ”Fremtidens arbejdskraft”.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Poul Erik Jensen, og Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, ønsker at understøtte Koldings virksomheder i at få den nødvendige arbejdskraft samt sikre, at flere unge opdager de mange muligheder i livet som faglært.

Det skal understøtte væksten i virksomhederne og den fortsatte udvikling som Danmarks produktionscentrum.

Koldings virksomheder efterspørger dygtige faglærte, der kan bidrage til virksomhedernes udvikling og fortsatte vækst. Samtidigt vil der de kommende år komme en betydelig afgang af faglærte fra arbejdsmarkedet, fordi de går på pension. Det vil blot forstærke manglen på faglærte.

På trods af de gode jobmuligheder er der relativt få unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at mange unge falder fra undervejs i deres uddannelsesforløb.

Derfor kan der være behov for at sætte et nyt ambitiøst mål for søgningen til erhvervsuddannelserne.

Disse ambitioner understøttes af Folketinget, som har vedtaget en aftale om erhvervsuddannelserne, hvor målsætningen er, at flere unge skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det gælder hhv. 25 % i 2020 og 30 % i 2025.

Kolding Kommune oplever i høj grad vækst i disse år. Virksomhederne melder om øget omsætning, investeringer og øget beskæftigelse. Aktiviteten på arbejdsmarkedet er ca. 25 pct. større end lige efter krisen. Siden 2009 har der været en markant fremgang i jobomsætningen i Sydjylland på 4,6 pct., som svarer til 4.380 flere jobåbninger henover en 12 måneders periode.[1] Jobomsætningen er størst indenfor den offentlige sektor, sundhed og Socialområdet efterfulgt af de private brancher handel, industri, anden service og bygge/anlæg.

Der forventes yderligere stigning i beskæftigelsen på 2,5 pct., svarende til 9.160 personer (2017-19). Ifølge Rambøll vil den største vækst i antallet af arbejdspladser i de private brancher i Sydjylland være inden for den private servicesektor med i alt cirka 5.000 jobs frem mod 2020, især indenfor brancherne handel (ca. 2000), transport (ca. 700) samt hotel og restauration (ca. 600).[2]

Erhvervslivet i Sydjylland påpeger, at en væsentlig barriere for vækst og øget beskæftigelse er manglende kvalificeret arbejdskraft. I Sydjylland var der ifølge RAR Sydjylland 2.018 forgæves rekrutteringer i foråret 2018. Det største antal forgæves rekrutteringer var i brancherne rengøring, handel, bygge/anlæg og industri. Generelt efterspørges der i høj grad faglært arbejdskraft, men der har i høj grad også været forgæves rekrutteringer til jobs med de laveste krav til indgangskvalifikationer, som primært er er krav om kortere faglige kurser, og/eller generelle og personlige kompetencer. Der forventes fortsat ansat mange ufaglærte i Sydjylland de kommende år.

Alene i Skovparken/Skovvejen (afdeling 2 og 21) og Munkebo (afd. 101-1) er der 575 personer, der modtager ydelser efter LAB-loven, fordi de ikke har kunnet få, eller ikke har kunnet fastholde, beskæftigelse. Med andre ord er der altså en betydelig arbejdskraftreserve i de udfordrede boligområder.

Øget beskæftigelse og uddannelse i de udfordrede boligområder bidrager til:  

• Selvforsørgelse – og dermed bedre levevilkår, trivsel, sundhed og mindre kriminalitet
• Øget chancelighed for børnene og mindsket risiko for social arv
• Øget væksten og velfærd samt mindre risiko for oplevelse af parallelsamfund
• Stærkere tilknytning til arbejdsmarked og samfundet

Samtidig udgør beskæftigelse og uddannelse sammen med styring af udlejningen de styrbare ghettokriterier. Øget beskæftigelse vil derfor kunne medvirke til, at Skovparken/Skovvejen og Munkebo kommer af ghettolisten, og at andre boligområder ikke kommer på ghettolisten.

Udfordringerne

I de tre afdelinger i Skovparken/Skovvejen og Munkebo udgør aktivitetsparate beboere over 30 år den største gruppe af de 575 ydelsesmodtagere, nemlig 133 personer, hvoraf de 80 personer har ikke-vestlig baggrund, som det fremgår af vedlagte notat. I modsætning til mange andre udsatte boligområder i Danmark er der i Kolding stort set lige mange kvinder og mænd, der vurderes som aktivitetsparate.  Udover de aktivitetsparate er der 76 jobparate kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 64 år, hvor gruppen af beboere, der er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere er lidt større end gruppen med dansk oprindelse, hvilket svarer nogenlunde til beboersammensætningen. Af de 76 jobparate 30 - 64-årige er 45 kvinder, hvoraf de 25 har ikke-vestlig baggrund.  Alt i alt er der 89 beboere, der er forsikrede ledige (dagpengemodtagere), hvoraf de 33 er under 30 år, jævnfør tabel 2 og 3. Ud af de 89 personer har 59 ikke-vestlig baggrund, 11 personer har vestlig baggrund og 19 personer er af dansk oprindelse.  32 personer er rehabilitander, heraf er de 28 kvinder.

Ud af de i alt 58 unge på uddannelseshjælp er 37 unge med dansk oprindelse og 21 unge med ikke-vestlig baggrund. Men ser man på de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp udgør de unge af dansk oprindelse en noget større del, nemlig 19 ud af de i alt 27 personer. Blandt de uddannelsesparate unge med ikke-vestlig baggrund udgør kvinderne 10 ud af de 13 unge.

Set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet og positiv udvikling i beskæftigelsen, vurderer administrationen ikke, at det er nødvendigt med masser af nye specifikke indsatser målrettet de udfordrede boligområder, for at lykkes at få flere beboere i job eller uddannelse. I stedet anbefaler administrationen, at den eksisterende indsats styrkes og udvikles de kommende år gennem:

A: Styrkede indsatser målrettet borgerne:

1. Jobrettet tilgang som omdrejningspunkt – i Jobbutikken og i forventninger og indsats generelt gennem virksomhedsrettet indsats, herunder småjobs
2. At den styrkede indsats i Skovparken og Munkebo, herunder Jobbutikken, udbredes til også at omfatte forsikrede ledige, herunder tidligere og hyppigere kontakt end loven foreskriver
3. At der udarbejdes samlet plan om håndholdt indsats for borgere med flere sager på tværs af forvaltninger
4. Øget vægtning af uddannelse, herunder dansk
5. Fritidsjob, fordi forskning peger på det giver unge langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet
6. Sundhedsfremme, fordi en del beboere har andre udfordringer end ledighed.

B: Understøttelse af de borgerrettede indsatser gennem:

• Ledelse og øget styring gennem månedlig opfølgning og korrigerende handlinger, hvis udviklingen går den forkerte vej
• Metode- og kompetenceudvikling med udgangspunkt i ressourceorienterede metoder
• Partnerskaber med virksomheder tæt på de udfordrede boligområder
• Monitorering af udviklingen i de almene boligområder, så der kan iværksættes ændringer i tide, hvis beskæftigelsen ikke øges.

Emnet er af væsentlig interesse for både Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Udfordrede Boligområder, og det foreslås derfor at efter drøftelse i de respektive udvalg, udarbejder forvaltningen udkast til en konkret og styrket indsats, som forelægges udvalgene.

[1] Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland, AMK-Syd 14-11-2018

[2] Analyse af den private servicesektor i Sydjylland, Efterår 2018, Rambøll til RAR Sydjylland

Arbejdsmarkedsudvalget har den 31. januar 2018 drøftet problemstillingen omkring fravær til danskundervisning for voksne. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. april 2018 godkendte udvalget en plan for reduktion af fraværet på danskuddannelsen for voksne, som skulle inddrage borgernes såvel som medarbejdernes perspektiv på sagen.

Det samlede fravær for danskuddannelse har udviklet sig således siden januar 2018:

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i november 2018 offentliggjort en ny analyse af fravær fra danskundervisningen blandt flygtninge- og familiesammenførte for 2017. Heraf fremgår det, at Kolding ligger lavere end landsgennemsnittet og lavere end ministeriets estimat for det forventede fravær. Analysen af fraværet i Kolding Kommune er vedlagt som bilag.

På udvalgsmødet gives et kort oplæg om udviklingen i fraværet såvel som de konkrete indsatser.

1. Danskuddannelsen i Kolding Kommune 

Det danske sprog er en væsentlig kilde til at kunne begå sig i Danmark og blive en aktiv del af arbejdsmarkedet og samfundet. Danskuddannelsen er derfor et helt centralt redskab til at borgere med udenlandsk baggrund kan blive integreret i landet og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Danskuddannelsen består af 3 forskellige uddannelser – alt efter kursisternes niveau - og tilbydes to grupper; dels flygtninge og familiesammenførte med flygtninge og dels udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. For første gruppe er danskuddannelsen obligatorisk, og for anden gruppe er undervisningen valgfri.

I Kolding Kommune varetages danskuddannelsen af Sprogskolen Kolding. Kerneopgaven i danskuddannelsen er, at borgerne lærer at mestre det danske sprog og samtidig får et væsentligt indblik i kultur – og samfundsforståelse som et nødvendigt afsæt til at komme i beskæftigelse og forsørge sig selv.

2. Danskuddannelse som et aktiv i forbindelse med rekruttering og opkvalificering af international arbejdskraft

Kolding er et produktionscentrum, og skal fortsat være en by der er attraktiv for den internationale arbejdskraft og de udenlandske studerende. De lokale virksomheder har behov for kvalificeret, og ofte højtspecialiseret, arbejdskraft, og behovet for at få international arbejdskraft med de rette kompetencer og erfaringer er stigende.

I Kolding er der i dag 3.000 mennesker af udenlandsk herkomst i beskæftigelse. Dertil kommer et større antal udenlandske studerende. Danskuddannelsen er her et vigtigt fundament for at kunne rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle den internationale arbejdskraft, de lokale virksomheder efterspørger.

Sprogskolens hovedopgave er derfor at tilrettelægge danskuddannelsen således, at kursisterne lærer at mestre det danske sprog, komme i job og uddannelse og blive velfungerende samfundsborgere, der kan netværke og begå sig i Danmark.

I strategien for Danskuddannelse for Voksne udlændinge 2017, står der, at Sprogskolen gennem sin undervisning skal medvirke til at understøtte fælles fokus på beskæftigelse og internationalisering. Undervisningen skal være fleksibel i forhold til både metoder og undervisningstidspunkter.

Fra dag 1 i danskuddannelsen skal der være fokus på job og uddannelse i samarbejde med de lokale virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. Sprogskolens undervisningstilbud skal derfor også have et stærkt virksomhedsrettet fokus, der kan imødekomme virksomhedernes og deres ansattes behov for mere individuelle og fleksible løsninger ift. danskuddannelse.

3. Analyse af den virksomhedsrettede indsats på Sprogskolen

Hvis sprogskolen i større grad skal være et aktiv for virksomhederne, og Sprogskolens undervisningstilbud skal være mere virksomhedsrettede, er der behov for en analyse, der nærmere kan afdække virksomhedernes kendskab til samt behov og ønsker ift. de undervisningstilbud, som Sprogskolen kan tilbyde.

Analysen skal sætte fokus på:

• Virksomheder, der gør brug af udenlandsk arbejdskraft, og som kan have brug for fleksible og individuelle danskuddannelsestilbud til ansatte med udenlandsk baggrund

• Identificering af virksomheder som ikke på nuværende tidspunkt gør brug af udenlandsk arbejdskraft, men hvor behovet kunne opstå.

Analysen skal, i den forbindelse, gå nærmere i dybden med følgende:

• Virksomhedernes behov og efterspørgsel i forhold til danskuddannelse
• Udvikling og tilpasning af danskuddannelsen i forhold til det virksomhedsrettede tilbud
• Markedsføring af danskuddannelsen i forhold til virksomhederne.

Når analysen er udarbejdet, får Arbejdsmarkedsudvalget fremlagt denne til drøftelse og prioritering af hvordan den virksomhedsrettede del af danskuddannelsen udvikles og tilpasses.

På Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 7. juni 2018 besluttede udvalget, hvilke indsatser der skulle arbejdes videre med, på baggrund af arbejdsmarkedskonferencen den 24. april 2018.

Indsatserne vedrører:

a)     Øge antallet af kortevarende jobtyper og job på få timer

b)     Flygtninge som en vigtig arbejdskraftsressource

c)      Koncept for virksomhedsrettet uddannelse

d)     Unge og uddannelse

e)     Brancheskift.

Ad a)

Siden opstarten af projektet med småjobsservice i august 2017 er der skaffet ca. 200 småjobs alene i projektet. Det er opfattelsen hos flere arbejdsgivere, at muligheden for at få flere nye kolleger ind på mindre end fuldtid er positiv. I mange tilfælde benyttes muligheden for at ”se hinanden an”, hvorefter timetallet typisk øges i takt med, at opgaverne løses tilfredsstillende, der er stabilitet i fremmødet og motivationen er tilstede.

90% af stillingerne er besat med en fastholdelsesgrad på 85%.

Der er fra 2017 til 2018 en mindre stigning i det antal timer, et småjob gennemsnitligt indeholder. Timerne fordeler sig således, at der enten er tale om meget få timer, eller forholdsmæssigt mange timer pr. uge. Der er størst progression hos de jobs, der starter i et relativt højt antal timer. Disse jobs har en tendens til at ende med 30 – 37 timer/uge, som derved overgår til at være fuld forsørgelse. Det bemærkes, at der ikke er lavet småjobs på under 5 timer/uge.

Ad b)

Der arbejdes med at opkvalificere borgerne sprogligt, kulturelt og fagligt inden for de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Da kompetencerne ikke altid kan overføres direkte til en dansk kontekst, gøres der meget ud af at beskrive de opgaver, de har haft på de enkelte arbejdspladser, hvad enten det er i en praktik, et løntilskud eller i et ordinært arbejde.

Der er et øget fokus på bruges af småjobs, og det ses at have en effekt for borgerne som via ordinære timer bliver selvforsørgende. Derudover er der også et forstærket fokus på opkvalificering og uddannelse. Samarbejdet med uddannelseskonsulenterne er blevet skærpet og dette både i forhold til kvalificeret arbejdskraft med certifikater og i forhold til uddannelsesplaner via IGU.

Flere flygtninge har fået mulighed for at deltage i kulturforståelsesprojektet, da Arbejdsmarkedsudvalget har bevilget midler til også at tilbyde kurset til andre flygtningegrupper end syrerne. Kurset bibringer borgerne en indsigt i og viden om egen kultur profil samt i den danske kulturprofil. Kurset har til formål at give indsigt i, hvordan man kan bygge bro mellem to kulturer, så flere flygtninge bider sig fast på det danske arbejdsmarked.

Derudover er der skabt flere pladser på virksomhederne, hvor der arbejdes med sprogtræning. Der er i et sprogtræningsforløb fokus på de problemområder, som en arbejdsgiver italesætter. Det kan være et øget og bedre sprog inden for netop den branche, borgeren arbejder i. Der kan også være kulturelle og sociale barrierer, der kan betyde, at samarbejdet kan blive udfordret.

Ad c)

Konceptet for virksomhedsrettet uddannelse er primært centreret om at få matchet interesserede ledige med de virksomheder, som engagerer sig i samarbejdet omkring opkvalificerings- og uddannelsesforløb. Et match, der har god effekt, når det finder sted, inden forløbene igangsættes. Der arrangeres således ”jobmatchdage”, hvor virksomhederne og de ledige mødes på uddannelsesstederne. IBC har eksempelvis gennemført et sådan arrangement omkring forløb for kommende logistikassistentelever.

For at sikre en større volumen og bedre servicering af virksomhederne, afholdes en stadig større del af den virksomhedsrettede uddannelse på tværs af kommunerne i Job7 samarbejdet. Derved får uddannelsesstederne bedre muligheder for at afholde forløb med flere ledige og virksomheder, der aftager kandidaterne. Virksomhederne oplever, at kommunegrænserne ikke bliver en barriere i at finde deres næste medarbejdere. Der er således i 2018 afholdt 9 virksomhedsrettede uddannelsesforløb i Job7 samarbejdet. Ved siden af det har jobcentret i Kolding Kommune afholdt 5 tilsvarende forløb alene.

Tilgangen er, at virksomhederne møder de ledige, inden forløbene igangsættes. Hvor der er et godt match, er der mulighed for også at få afprøvet et kortere virksomhedspraktikforløb. Det sikrer en gensidig motivation for at kunne lave et godt match mellem virksomheden og den ledige. Ligeså er der også mulighed for at kunne justere det efterfølgende forløb på uddannelsesstedet mere individuelt, tilpasset virksomhedens behov og den lediges kompetencer.

Ad d)

I Unge- og Aktivitetsafdelingen arbejder man hele tiden med at introducere de unge til mulige uddannelsesveje og karrieremuligheder.

I uge 41 har jobcentret i samarbejde med ungdomsuddannelserne, folkeskolerne, UU og flere virksomheder afholdt ”Uddannelses- og fritidsjobmesse”. Rigtig mange unge var inviteret både fra folkeskolernes 9. og 10. klasser, samt de unge der modtager uddannelseshjælp. Der var et højt aktivitetsniveau hos de unge, som fik mulighed for at tale med uddannelsesstederne og afprøve flere håndværk. Det blevet taget meget positivt imod hos de unge, som var begejstrede for messen.

Herudover har der via jobcentrets uddannelsesteam været afholdt inspirationsture på forskellige ungdomsuddannelser, som de unge også har været inviteret med til.

Via forskellige brobygningsforløb, såsom ”Landbruget som levevej” og ”Connect” (begge på Hansenberg) og ”Ung i afklaring” (IBC) introduceres de unge også til forskellige uddannelser, som medvirker til at stimulere deres uddannelsesvalg.

Talentudviklerne og vores uddannelsesmentorer drøfter endvidere mulige uddannelsesveje og karrieremuligheder med de unge, som de er tilknyttet, og tager dem også med rundt på rundvisning på uddannelsesinstitutionerne samt på forskellige virksomheder.

Ad e)

Der er et tættere samarbejde med en række a-kasser i mødet med de forsikrede ledige i jobcentret. Med jobcentrets uddannelsesteam, er der bedre mulighed for at holde oplæg for og individuel vejledning af medlemmer på de respektive a-kasser. Med den vidensopbygning der er i uddannelsesteamet, er effekten - af at motivere til uddannelse, opkvalificering og brancheskift til brancher, der mangler arbejdskraft - styrket. Det ses blandt i voksenlærlingekampagnen igennem 2018, hvor der har været afholdt virksomhedsrettede besøg og aktiviteter indenfor mangelområderne. Uddannelsesteamets påvirkning har ikke alene haft en positiv effekt internt på jobcentret, men også hos samarbejdspartnerne såsom a-kassernes medarbejdere. Det kræver en særlig viden at kunne vejlede og motivere omkring uddannelsesvalg, og det er en udfordring, der ikke er mindre for voksne ledige, der har potentiale for et brancheskift.

Arbejdsmarkedsudvalget afholdt den 24. april 2018 en konference under overskriften ”Hvordan skaber vi fremtidens kvalificerede arbejdskraft? ” med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Konferencen gav input til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens videre arbejde.

I forlængelse heraf er der nu grundlag for at afholde en arbejdsmarkedskonference 2.0.

Temaet for konferencen bliver ”Et arbejdsmarked for alle”. Temaet bliver drøftelserne af hvordan vi få endnu flere ledige med ind på arbejdsmarkedet, og være værdifuld arbejdskraft for virksomhederne. At få flere ledige med, der har udfordringer ud over blot ledighed, kræver andre løsninger og tættere samarbejde.

Konferencen planlægges til at blive afholdt den 30. april 2019, fra kl. 8.00 – 10.00. Programmet bliver sammensat af få korte indlæg, workshops og opsamling.

Deltagere bliver virksomheder, aktører såsom branche- og erhvervsorganisationer, Handicaprådet, Dansk Handicapforbund samt uddannelsesinstitutioner.

Kolding Kommune vil aktivt imødekomme og benytte de nye elementer i aftalen om Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Aftalen indebærer en beskæftigelsesindsats, hvor indsatsen igangsættes ud fra borgerens behov, og hvor der er fokus på færre og mere enkle proceskrav, ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger samt fokus på kommunernes resultater gennem tværgående benchmarking.

For bedst muligt at anvende og omsætte de nye muligheder til glæde for borgere og virksomheder, foreslås et projekt, der skal kompetenceudvikle 340 medarbejdere og ledere i jobcentret. Det skal resultere i en optimeret beskæftigelsesindsats.

Afsættet er et borgerudviklet og skræddersyet kompetenceudviklingsforløb, der vil sikre at LAB-aftalens intentioner indfries i praksis. Borgerens centrum skal være fokus i arbejdet med at implementere forenklingen af loven. Projektet skal medvirke til at videreudvikle en styrket organisatorisk læringskultur i jobcentret, hvilket vil sikre en fremtidsorienteret forankring af projektindsatsen.

Projektet vil dermed, med afsæt i borgerens virkelighed, skabe resultater på mange niveauer.

Projektet sikrer, at medarbejdere og ledere i forvaltningen får nye, forbedrede muligheder og styrkede faglige redskaber til at sikre de mest effektive løsninger til den enkelte borger såvel som til områdets virksomheder. Projektet vil endvidere videreudvikle en organisatorisk læringskultur i jobcentret.

Projektets succeskriterier er bl.a. at der med afsæt i LAB-lovens intentioner og borgernes konkrete input er udviklet en vej for implementeringen af LAB, herunder en specifik kompetenceudviklingsplan, hvor 340 medarbejdere og ledere deltager.

Derudover skal der forankres nye, faglige metoder og organisatoriske tilgange til den borgerrettede indsats ud fra intentionerne i LAB og borgerens centrum.

Ligeledes skal den organisatoriske læringskultur i jobcentret videreudvikles.

Projektet understøtter således både LAB-aftalens intentioner samt Kolding Kommunes beskæftigelsesplan 2017-2020.

Folketinget vedtog i 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”, som bl.a. indebar etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af skoleområdet, det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet.

Generelt vurderes det, at Kolding Kommune er godt på vej med at hjælpe kommunens unge mod uddannelse og job. Der er blandt andet igangsat en række politiske initiativer på områderne. Men det er fortsat muligt at forbedre hjælpen til de unge.

Det er vigtigt, at holde fokus på de unges behov - og ikke blot fokusere på organisationer, da strukturændringer ikke nødvendigvis er løsningen. Netop derfor foreslås en fælles tilgang, som grundlaget for den kommunale ungeindsats, og for bedst muligt at kunne udmønte denne tilgang i Kolding, så anbefales en organisatorisk tilpasning.

En fælles tilgang til de unges ønsker og behov

Det foreslås, at Koldings kommunale ungeindsats tager udgangspunkt i de unge gennem en fælles tilgang, som bygger på ”Borgerens Centrum”. De unge er allerede blevet involveret i designprocesserne i ”Selvværd og sammenhæng”, ”Talentudviklingskonceptet” og ”Unge og fællesskaber”.

På baggrund af indsigterne herfra, foreslås det, at den kommunale ungeindsats vil bygge på en fælles tilgang: De unge skal mødes, hvor de er. De skal modtage en tværfaglig koordineret og forebyggende indsats. De skal mødes med et fokus på deres kompetencer og potentialer, og de skal mødes af kontaktpersoner, der søger at opbygge relationer og tillid. Derudover skal indsatserne give mening for de unge, og deres forløb skal pege mod uddannelse og beskæftigelse. Målet skal være, at de unge bliver livsduelige og selvforsørgende.

Hvis den foreslåede tilgang skal udmøntes, så kan det være nødvendigt at lave nogle tilpasninger i praksis på tværs af områderne. De foreslåede tilpasninger uddybes her.

2 modeller for tilpasninger

Der opstilles to forskellige modeller for en sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding: 

Model 1: Der etableres en ny ungeenhed, som samler de eksisterende funktioner, opgaver og ressourcer fra jobcentrets ungerådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Ungeenheden placeres på beskæftigelsesområdet, og UU opløses i sin nuværende form. Der forbliver ressourcer på skoleområdet til den kollektive vejledning.

Model 2: Alle organisatoriske enheder opretholdes i deres nuværende form og der arbejdes med udgangspunkt i Borgerens centrum gennem fælles tilgang og relationer.

Model 1: Ændret opgavefordeling

Den foreslåede ungeenhed skal hjælpe de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen eller som ikke kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen.

Det gøres ved i højere grad at koordinere og skabe sammenhæng i de forløb, der i dag går på tværs af UU og jobcentrets ungerådgivning.

Ungeenheden skal således løfte UUs nuværende funktioner, herunder den individuelle uddannelsesvejledning i grundskolerne. Dog vil den kollektive vejledning af de unge varetages af 4 årsværk, som forbliver på skoleområdet. Det vil ske helt i overensstemmelse med lovgivningen om kommunens vejledningsforpligtelser og beslutningen i Kolding Kommunes budget 2018 om vejledningen.

Enheden vil ligeledes skulle varetage funktionerne i jobcentrets ungerådgivning, og forestå de opgaver, som den nye lovgivning beskriver. Det gælder bl.a. målgruppevurdering til FGU, koordinere uddannelsesplan og –pålæg samt opsøge virksomhedspraktikker.

Denne model understøtter organisatorisk arbejdet med en fælles tilgang og udgangspunkt i Borgerens Centrum. Det er vigtigt, at medarbejderne er tæt på de unge og sidder placeret i relevante ungemiljøer.

Den nye enhed sammensættes således af ca. 28 årsværk fra en ungeafdeling på beskæftigelsesområdet og 14 årsværk fra UU, idet der forbliver ca. 4 årsværk på skoleområdet til den kollektive vejledning. Alle i det nuværende UU vil således have en funktion vedrørende vejledning i den nye organisering.

Model 2: Ingen ændringer

Alle eksisterende organisatoriske enheder og opgavefordelinger opretholdes, men der arbejdes på tværs ud fra Borgerens Centrum.

Denne løsning indeholder ikke en organisatorisk understøttelse af det tværgående arbejde, men overlader i højere grad ansvaret for den tværgående koordination til relationer, og indsigt og tilgang på tværs af områderne. Der vil dog være behov for at finde nogle nye måder at koordinere indsatserne på, da den nye lovgivning kræver bedre koordinerede forløb.

Mere konkret så betyder det, at de nye elementer i lovgivningen om en sammenhængende kommunal ungeindsats, skal omsættes på andre måder i Kolding. Målgruppevurderingen til FGU vil blive placeret i UU, mens den opsøgende opgave ift. virksomhedspraktikker formentlig fortsat vil være opdelt, så både UU og Ungerådgivningen løser opgaven, alt efter den unges alder og placering.

Kontaktpersonordningen vil formentlig blive implementeret ved at den unges primære kontaktperson i en af forvaltningerne vil få ansvaret for at sikre koordination på tværs. Det vil stille højere krav til den enkelte medarbejder.

Modellernes fordele

Samlet set vurderes det, at model 1 giver det bedste afsæt for koordineret og samlet, at hjælpe de unge på deres præmisser og bedst lever op til intentionerne i lovgivningen.

Det skyldes, at model 1 forstærker de positive udviklinger, som allerede er i gang på ungeområdet. Model 1 gør det muligt, at skabe bedre og færre overgange for de unge. De vil også opleve færre skift i kontaktpersoner, da den nye ungeenhed kan følge den unge hele vejen fra grundskolen og op til 25 år.

Det er også i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen, hvor forenkling, fokus på beskæftigelse og bedre koordinerede indsatser er i fokus.

Ved at samle indsatserne på beskæftigelsesområdet, så kan de unge få hurtigere kontakt med virksomhederne, og de kan få mere viden om deres muligheder og alternative veje til uddannelse og beskæftigelse.

Derudover kan en ny ungeenhed hurtigere understøtte etableringen af en fælles tilgang til de unge.

Fordelen ved model 2 er især, at UU’s tilknytning til uddannelsesområdet kan fastholde et fokus på uddannelse, som vejen for de unge, herunder et bredere perspektiv på uddannelsesmuligheder frem mod beskæftigelse. Derudover skal der ikke foretages flytninger af opgaver og medarbejdere.

Uanset hvilken model der vælges, så bliver den det næste skridt på vejen, og den kommunale ungeindsats kan løbende tilpasses til de unges behov.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet et udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, og som vil være gældende i perioden 2019-2023.

Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde på Sundhedsområdet. Formålet med Sundhedsaftalen er at bidrage til en forbedret sundhed blandt syddanskerne og til at skabe rammer for bedre sammenhæng og sømløse overgange på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Det er denne gang besluttet at opdele sundhedsaftalen i en politisk (vedlagte høringsudkast) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget vil blive udarbejdet i foråret 2019 og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i politisk høring.

Kommunerne har i højere grad end tidligere været inddraget i udarbejdelsen af Sundhedsaftalen, bl.a. på et opstarts møde ultimo april 2018 med Sundhedskoordinationsudvalget og med deltagelse af politiske repræsentanter fra hver af de 22 syddanske kommuner samt på Social- og Sundhedsudvalget møde med Sundhedskoordinationsudvalget den 17. september 2018 som en del af Sundhedskoordinationsudvalgets kommunerundtur, hvor forslag til visioner og målsætninger samt lokale fokusområder blev drøftet for Sundhedsaftalen 2019-2023.

På mødet var Social- og Sundhedsudvalget særligt optaget af det fælles ansvar for forebyggende indsatser indenfor rygning, overvægt, alkohol og mental sundhed. Udvalget tilkendegav endvidere, at man kunne tilslutte sig visionerne i Sundhedsaftalen.

De udfordringer Social- og Sundhedsudvalget gav som input i Sundhedsaftalen er i høj grad at genkende i høringsudkastet idet forebyggelse, mental trivsel og indsatser i forhold til overvægt er indeholdt.

Det vurderes positivt, at høringsudkastet bygger videre på den nuværende Sundhedsaftale, og at den kommende aftale er stærkt forenklet.

I Sundhedsaftalen peges der på følgende udfordringer, der skal håndteres og findes løsninger på:
 

• Flere ældre borgere
• Flere borgere med en eller flere kronisk sygdomme
• Flere borgere med psykiske lidelser
   

Der er fokus på udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor parterne:
 

• Afprøver og udbreder integrerede samarbejdsmodeller
• Bruger sundhedsteknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere
• Styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering
• Tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold.

Sundhedskoordinationsudvalget peger på følgende visionsområder, hvor udvalget på baggrund af dialogen med kommunerne og de praktiserende læger ønsker at gøre en særlig indsats i perioden 2019-2023:

• Vi samarbejder om forebyggelse
  • Vi arbejder for et røgfrit Syddanmark
  • Vi skaber mental trivsel og sundhed bandt børn og unge
  • Vi arbejder for at færre børn og unge er overvægtige
• Vi arbejder for sømløse overgange
• Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet

De punkter, der blev drøftet på det lokale møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget, er i høj grad at genfinde i høringsudkastet, idet forebyggelse er skrevet ind som et fælles ansvar, og indsatser mod overvægt og dårlig mental trivsel (og sygdom) er vægtige fokusområder i udkastet til den kommende Sundhedsaftale. Det kan dog tydeliggøres, at det kan være ønskeligt, hvis der i det efterfølgende arbejde er fokus på at undgå stigmatisering af alle målgrupper.

Sundhedskoordinationsudvalget har besluttet at opdele sundhedsaftalen i en politisk (vedlagte høringsudkast) og en administrativ del (tillæg til sundhedsaftalen). Tillægget vil blive udarbejdet i foråret 2019, og vil blandt andet beskrive de konkrete indsatser mv., der skal indfri de politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023. Det administrative tillæg sendes ikke i høring.

Den videre proces frem mod endelig godkendelse 

Sundhedsaftalen er i høring fra den 11. december 2018 til den 4. februar 2019.

Sundhedskoordinationsudvalget vil tilrette Sundhedsaftalen 2019-2023 på baggrund af de indkomne høringssvar, og vil godkende et tilrettet aftaleudkast på et møde den 24. april 2019. Herefter sendes aftalen til godkendelse i regionsråd og kommunalbestyrelser. Sundhedsaftalen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse senest den 1. juli 2019 og træder i kraft umiddelbart herefter.

Sundhedskoordinationsudvalget vil efterfølgende én gang årligt gennem aftaleperiode udarbejde en status, som vil blive drøftet på årlige fællesmøder med Sundhedskoordinationsudvalget, kommunale udvalgsformænd samt repræsentanter for PLO Syddanmark.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i november 2018 på niveau med gennemsnittet af kommunerne i jobcenterklyngen og lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,5% i Kolding Kommune mod 3,9% i hele landet.

I november 2017 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,6% og 4,2% for hele landet.

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i oktober 2018 18,4% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i oktober 2017 18,8%, hvilket svarer til et fald på 12 personer.

Der var i oktober 2018 i alt 36.771 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Kolding Kommune. Det er en stigning på 153 fuldtidsbeskæftigede i forhold til oktober 2017.

Antallet af arbejdspladser i Kolding Kommune var i oktober 2018 i alt 42.311 fuldtidsbeskæftigede. Det er en stigning på 1.033 arbejdspladser i forhold til oktober 2017.

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2014 og 2015

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af integrationsprogram

Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af integrationsprogram

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, november 2018

Tabel 5: Antal personer, der har haft ordinære løntimer (småjobs)

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 46 påbegyndte forløb er 12 afsluttet. En person er bosiddende i Vejle Kommune, hvorfor personen ikke er medtalt i det følgende.

Afslutningsårsagerne fordeler sig på seks personer i arbejde, to i uddannelse, tre modtager forsørgelsesydelse fra kommunen og en person er afsluttet, da vedkommende er midlertidig udrejst.

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Del 2 – boligtilbud, danskopkvalificering og Sprogskole Kolding

Tabel 6: Oversigt over anvendt boligkapacitet til midlertidig boligplacering til flygtninge samt ejerforhold for boligerne, ultimo december 2018

Tabel 7: Oversigt over anvendt boligkapacitet til permanent boligplacering til flygtninge, ultimo december 2018

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding eller danskuddannelse ved ”Job og Sprog – Dansk Flygtningehjælp”

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding