Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-04-2016 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Børnehaven og Specialbørnehaven Løvetand |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/10127
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 10. august 2015 at iværksætte en proces med henblik på reformulering af en ny skolepolitik 2016-2020.
Der har herefter pågået en proces med udvalgsdeltagelse samt inddragelse af relevante parter med høj grad af involvering, dialog, designdrevne processer og faglig kyndighed.
Processen er mundet ud i følgende forslag til skolepolitik for perioden 2016-2020:
Sammen løfter vi læring
Dette bæres af begreberne:
Fællesskab – Glad i skole – Forskellighed – Lyst til at lære.
Der har herefter pågået en proces med udvalgsdeltagelse samt inddragelse af relevante parter med høj grad af involvering, dialog, designdrevne processer og faglig kyndighed.
Processen er mundet ud i følgende forslag til skolepolitik for perioden 2016-2020:
Sammen løfter vi læring
Dette bæres af begreberne:
Fællesskab – Glad i skole – Forskellighed – Lyst til at lære.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Den ny skolepolitik er en konsekvens af først strukturreformen og siden de store personalereduktioner. Det har derfor været nødvendigt med et identitets- og kulturskabende initiativ, som kunne skabe sammenhæng og fælles forankring for ledere og medarbejdere i Kolding Kommunale Skolevæsen med den hensigt at skabe et organisatorisk fundament og værdigrundlag, som også indeholdt de politiske målsætninger.
Derfor godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 10. august 2015 proces- og tidsplan for reformulering af en ny skolepolitik 2016-2020.
Der har i den forløbne periode været afholdt to dialogmøder af ca. 2 timers varighed og et visionsmøde af ca. 4 timers varighed. I dialogmøderne deltog udvalgets medlemmer, 6 skoleledere, 2 repr. for DLF samt forvaltningsrepræsentanter. Visionsmødet havde deltagelse af udvalgets medlemmer, skole- og SFO-ledere m.fl. samt forvaltningsrepræsentanter.
Der har således været tale om involvering, dialog, designdrevne processer og faglig kyndighed, som de centrale forhold, der har båret processen.
Børne- og Uddannelsesudvalget forventes nu at sende forslaget i høring ved samtlige skolebestyrelser med høringsfrist 3. marts 2016 med henblik på endelig vedtagelse af skolepolitikken på udvalgets møde 11. april 2016.
Forslaget til skolepolitik 2016-2020 fremgår af vedhæftede bilag. Det overordnede begreb i skolepolitikken er:
Sammen løfter vi læring
Der har i den forløbne periode været afholdt to dialogmøder af ca. 2 timers varighed og et visionsmøde af ca. 4 timers varighed. I dialogmøderne deltog udvalgets medlemmer, 6 skoleledere, 2 repr. for DLF samt forvaltningsrepræsentanter. Visionsmødet havde deltagelse af udvalgets medlemmer, skole- og SFO-ledere m.fl. samt forvaltningsrepræsentanter.
Der har således været tale om involvering, dialog, designdrevne processer og faglig kyndighed, som de centrale forhold, der har båret processen.
Børne- og Uddannelsesudvalget forventes nu at sende forslaget i høring ved samtlige skolebestyrelser med høringsfrist 3. marts 2016 med henblik på endelig vedtagelse af skolepolitikken på udvalgets møde 11. april 2016.
Forslaget til skolepolitik 2016-2020 fremgår af vedhæftede bilag. Det overordnede begreb i skolepolitikken er:
Sammen løfter vi læring
- I Kolding tror vi på værdien af den fælles folkeskole.
- I netværk og i stærke samarbejdsrelationer skaber vi det bedste skoletilbud.
- Vi ved, der er brug for alle.
- Forståelsen for vores historie, traditioner og sociale kompetencer er vigtige faktorer, når vi skal dannes i et moderne og foranderligt samfund.
- Vi tager hinanden alvorligt.
- Brugere af folkeskolen, både børn, forældre, medarbejdere og politikere, føler et ansvar for fællesskabet.
- Alle brugere har på forskellig vis mulighed for at påvirke den måde, skolen opleves op udvikles på.
- Vi anerkender og forventer, at fælleskabets skole er både politikernes, ledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes anliggende.
Det overordnede begreb underbygges af begreberne
Fællesskab
…. fordi folkeskolen er et fælles projekt, hvor resultater er noget, vi skaber sammen.
Glad i skole
…. fordi trivsel er et godt fundament for læring.
Lyst til at lære
…. fordi læring skal give mening.
Forskellighed
…. fordi alle kan bidrage.
Yderligere beskrivelse fremgår af bilaget.
I øvrigt kan det oplyses, at forvaltningens fremtidige vision er, at skolepolitikken og børnevisionen bliver en del af hinanden.
Fællesskab
…. fordi folkeskolen er et fælles projekt, hvor resultater er noget, vi skaber sammen.
Glad i skole
…. fordi trivsel er et godt fundament for læring.
Lyst til at lære
…. fordi læring skal give mening.
Forskellighed
…. fordi alle kan bidrage.
Yderligere beskrivelse fremgår af bilaget.
I øvrigt kan det oplyses, at forvaltningens fremtidige vision er, at skolepolitikken og børnevisionen bliver en del af hinanden.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet 8. februar 2016 at sende forslaget til skolepolitik 2016-2020 til høring ved skolebestyrelserne med nogle justeringer.
Justeringerne består i følgende:
Justeringerne består i følgende:
| Oprindelig tekst: | Tilrettet tekst: |
| | |
| Fællesskab…. ….fordi folkeskolen er et fælles projekt, hvor resultater er noget, vi skaber sammen. | Fællesskab…. ….fordi resultater er noget, vi skaber sammen. |
| | |
| Glad i skole…. ….fordi trivsel er et godt fundament for læring. | Glad i skole…. ….fordi trivsel er et fundament for læring. |
| | |
| Lyst til at lære…. ….fordi læring skal give mening. | Lyst til at lære…. ….fordi læring giver mening. |
Rettelserne er indarbejdet i bilaget til dagsordenspunktet med forslag til skolepolitik 2016-2020, og i det forslag som skolebestyrelserne er anmodet om at udtale sig til.
Høring
Følgende skolebestyrelser tager forslaget til efterretning/har ingen bemærkninger til forslaget:
Dalby Skole, Kongsbjergskolen og Vester Nebel Skole.
Følgende skolebestyrelser har bemærkninger som følger:
Alminde-Viuf Fællesskole.
Skolebestyrelsen tager godt imod en ny skolepolitik. Skolebestyrelsen finder, at processen har givet mulighed for inddragelse af forældre og elever og ansatte, hvilket er væsentligt for bestyrelsen. Det er dem, der sammen skal give politikken liv. Skolebestyrelsen kan ikke være uenig i valget af punkter, som er valgt under ”sammen løfter vi læring”. Bestyrelsens opfattelse er, at politikken er meget overordnet og kunne mangle nogle mere konkrete og målbare underpunkter. En politik skal omsættes og sættes i spil for at have værdi. Det vil bestyrelsen glæde sig til at gøre.
Bakkeskolen.
Skolebestyrelsen er meget tilfreds med indholdet i formuleringerne, der sætter læring i fokus, og med fællesskab, glæde, respekt for forskellighed og lyst til at lære – som fundamentet. Skolebestyrelsen er tilfreds med beskrivelsen på aktørniveau (skolen, medarbejderne …) – ikke mindst, at politikernes rolle er blevet synlig.
Vedr. det layoutmæssige kan det umiddelbart være svært at gennemskue det endelige layout.
Bramdrup Skole.
Bramdrup Skole er glad for den nye skolepolitik. Skolebestyrelsen tror på styrken ved forskelligheden, men også at forskelligheden skal udfoldes inden for gode rammer, der sikrer retningen. Den nye skolepolitik sikrer dette. Skolen tilslutter sig ligeledes værdierne og de forventninger, der tydeliggøres i relation til disse.
Brændkjærskolen.
Bestyrelsen finder forslaget noget ”svagt” formuleret – idet bestyrelsen f.eks. gerne ser fagligheden vægtet og indgå i teksten. Ved læsning af politikken kan man få det indtryk, at trivslen vægtes betydeligt højere end fagligheden.
Bestyrelsen ser også gerne, at ord som ”design” kommer til at indgå i teksten – det er jo noget bestyrelsen gerne ser fremhævet i sammenhæng med Kolding Kommune.
Generelt set mener bestyrelsen, at forslaget godt kan formuleres noget skarpere – altså med mere kant.
Christiansfeld Skole.
Skolebestyrelsen har ingen indvendinger mod forslaget til skolepolitik og er indstillet på at være med til at løfte skolerne i fællesskab. Bestyrelsen forventer dog, at Kolding Kommune fortsætter med den positive prioritering af ressourcerne til skolerne, som bestyrelsen mener er altafgørende for at nå i mål med en ny skolepolitik, hvor bestyrelsen anerkender og forventer, at fællesskabets skole er både politikernes, ledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes anliggende.
Eltang Skole og Børnehave.
Bestyrelsen finder, at det er en positiv og overskuelig skolepolitik med gode elementer som trivsel, anerkendelse, fællesskab m.m. Dette kan forhåbentlig give alle gode muligheder for at finde fornuftigt fodfæste i folkeskolereformen.
Bestyrelsen ser dog gerne, at forældrene tillægges en mere aktiv betydning i forhold til barnets læringsmiljø og ikke bare som opbakning og anerkendelse, ligesom bestyrelsen savner lidt mere tyngde i forhold til udvalgets – politikernes – opgaver og ansvar.
Fynslundskolen.
Bestyrelsen finder, at politikken er relevant og god og kan danne god baggrund for merudvikling af skolevæsenet.
Harte Skole.
Skolebestyrelsen kan tilslutte sig indholdet i den nye skolepolitik. Bestyrelsen kan godt lide det overskuelige layout og ser frem til at opleve skolepolitikken udfolde sig i praksis.
Lyshøjskolen.
Skolebestyrelsen mener, at skolepolitikken generelt er et dokument, som savner sammenhæng til Kommunens samlede vision. Man savner eksempelvis design og risikovillighed.
Der mangler en udfordring og præcisering af de forhold, der understøtter en ambitiøs og differentieret skolepolitik, som kendetegner Kolding.
Alminde-Viuf Fællesskole.
Skolebestyrelsen tager godt imod en ny skolepolitik. Skolebestyrelsen finder, at processen har givet mulighed for inddragelse af forældre og elever og ansatte, hvilket er væsentligt for bestyrelsen. Det er dem, der sammen skal give politikken liv. Skolebestyrelsen kan ikke være uenig i valget af punkter, som er valgt under ”sammen løfter vi læring”. Bestyrelsens opfattelse er, at politikken er meget overordnet og kunne mangle nogle mere konkrete og målbare underpunkter. En politik skal omsættes og sættes i spil for at have værdi. Det vil bestyrelsen glæde sig til at gøre.
Bakkeskolen.
Skolebestyrelsen er meget tilfreds med indholdet i formuleringerne, der sætter læring i fokus, og med fællesskab, glæde, respekt for forskellighed og lyst til at lære – som fundamentet. Skolebestyrelsen er tilfreds med beskrivelsen på aktørniveau (skolen, medarbejderne …) – ikke mindst, at politikernes rolle er blevet synlig.
Vedr. det layoutmæssige kan det umiddelbart være svært at gennemskue det endelige layout.
Bramdrup Skole.
Bramdrup Skole er glad for den nye skolepolitik. Skolebestyrelsen tror på styrken ved forskelligheden, men også at forskelligheden skal udfoldes inden for gode rammer, der sikrer retningen. Den nye skolepolitik sikrer dette. Skolen tilslutter sig ligeledes værdierne og de forventninger, der tydeliggøres i relation til disse.
Brændkjærskolen.
Bestyrelsen finder forslaget noget ”svagt” formuleret – idet bestyrelsen f.eks. gerne ser fagligheden vægtet og indgå i teksten. Ved læsning af politikken kan man få det indtryk, at trivslen vægtes betydeligt højere end fagligheden.
Bestyrelsen ser også gerne, at ord som ”design” kommer til at indgå i teksten – det er jo noget bestyrelsen gerne ser fremhævet i sammenhæng med Kolding Kommune.
Generelt set mener bestyrelsen, at forslaget godt kan formuleres noget skarpere – altså med mere kant.
Christiansfeld Skole.
Skolebestyrelsen har ingen indvendinger mod forslaget til skolepolitik og er indstillet på at være med til at løfte skolerne i fællesskab. Bestyrelsen forventer dog, at Kolding Kommune fortsætter med den positive prioritering af ressourcerne til skolerne, som bestyrelsen mener er altafgørende for at nå i mål med en ny skolepolitik, hvor bestyrelsen anerkender og forventer, at fællesskabets skole er både politikernes, ledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes anliggende.
Eltang Skole og Børnehave.
Bestyrelsen finder, at det er en positiv og overskuelig skolepolitik med gode elementer som trivsel, anerkendelse, fællesskab m.m. Dette kan forhåbentlig give alle gode muligheder for at finde fornuftigt fodfæste i folkeskolereformen.
Bestyrelsen ser dog gerne, at forældrene tillægges en mere aktiv betydning i forhold til barnets læringsmiljø og ikke bare som opbakning og anerkendelse, ligesom bestyrelsen savner lidt mere tyngde i forhold til udvalgets – politikernes – opgaver og ansvar.
Fynslundskolen.
Bestyrelsen finder, at politikken er relevant og god og kan danne god baggrund for merudvikling af skolevæsenet.
Harte Skole.
Skolebestyrelsen kan tilslutte sig indholdet i den nye skolepolitik. Bestyrelsen kan godt lide det overskuelige layout og ser frem til at opleve skolepolitikken udfolde sig i praksis.
Lyshøjskolen.
Skolebestyrelsen mener, at skolepolitikken generelt er et dokument, som savner sammenhæng til Kommunens samlede vision. Man savner eksempelvis design og risikovillighed.
Der mangler en udfordring og præcisering af de forhold, der understøtter en ambitiøs og differentieret skolepolitik, som kendetegner Kolding.
Det vurderes således, at der ikke er tilstrækkelig kant i den formulerede skolepolitik i forhold til de forventninger, som kan opstilles i en kommune som Kolding.
Skolebestyrelsen opfordrer derfor til, at skolepolitikkens formuleringer skærpes.
Munkevængets Skole.
Skolebestyrelsen kan tiltræde den nye skolepolitik, idet den samtidig anbefaler, at der udarbejdes mere konkrete anvisninger omkring begrebet forskellighed, så dette bliver mere klart.
Sdr. Bjert Centralskole.
På skolebestyrelsesmøde 23. februar 2016 blev den nye skolepolitik drøftet. Der var ikke konsensus på mødet, men følgende emner blev debatteret.
Skolebestyrelsen opfordrer derfor til, at skolepolitikkens formuleringer skærpes.
Munkevængets Skole.
Skolebestyrelsen kan tiltræde den nye skolepolitik, idet den samtidig anbefaler, at der udarbejdes mere konkrete anvisninger omkring begrebet forskellighed, så dette bliver mere klart.
Sdr. Bjert Centralskole.
På skolebestyrelsesmøde 23. februar 2016 blev den nye skolepolitik drøftet. Der var ikke konsensus på mødet, men følgende emner blev debatteret.
- Afspejler politikken, at alle elever skal lære så meget som de kan? Er der fokus nok på de faglige forventninger?
- Forældrene gav udtryk for, at det kunne være svært at deltage i den indledende proces, når den ligger i arbejdstiden.
- Skolepolitikken har mange værdiord, der er svære at være uenig i, men som ikke er konkrete.
- Ideen med det tomme ark roses, at det giver anledning til drøftelser på alle niveauer i skolen.
- Der mangler håndgribelige politiske forpligtelser til at sikre, at der er de nødvendig ressourcer fremadrettet.
Sdr. Vang Skole.
Skolebestyrelsen undrer sig over,
Skolebestyrelsen undrer sig over,
- at der i den ny skolepolitik ikke nævnes noget om fagligheden. Er fagligheden forsvundet i den nye skolepolitik på grund af ”en konsekvens af først strukturreformen og siden de store personalereduktioner”? – Jf. sagsfremstillingen
- at der i punktet ”Politikerne” ikke står: ”Politikerne skal sørge for at afsætte de økonomiske midler, som fremmer læringsmiljøerne og giver skolerne muligheden for inklusion og faglighed”.
I tilknytning til skolepolitikken ser skolebestyrelsen gerne en handleplan for politikerne.
Sjølund-Hejls Skole.
Skolebestyrelsen ønsker at tilkendegive dens tilfredshed med og anerkendelse af indholdet i den nye skolepolitik. Den nye skolepolitik formår på en kortfattet og overskuelig måde at formidle de værdier og retninger, som skal præge skolevæsenet i Kolding Kommune i de kommende år. Det tager fat i meget væsentlige temaer/vinkler i forhold til at sikre et godt kommunalt skolevæsen i Kolding Kommune også i fremtiden.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole.
Skolebestyrelsen synes, at skolepolitikken har et flot layout og gode overskrifter, som er værd at kæmpe for implementeringen af. Skolebestyrelsen mener dog, at sætningen ”Vi tager hinanden alvorligt” med fordel kunne erstattes af f.eks. ”Vi behandler hinanden med respekt”, idet skolebestyrelsen mener, der kan opstå forståelsesproblemer i ”Vi tager hinanden alvorligt”.
Vonsild Skole.
Skolebestyrelsen tager skolepolitikken til efterretning. Skolebestyrelsen anerkender de flotte værdier og målsætninger, der ligger i politikken. Bestyrelsen og ledelsen vil aktivt og i et samarbejde sikre, at den nye skolepolitik bliver en løftestang i forhold til arbejdet med at drive skole. Det glæder bestyrelsen, at implementeringen af skolepolitikken er lagt ud til den enkelte skole. Bestyrelsen finder layoutet meget flot og overskueligt, hvilket medvirker til en flot præsentation.
Aalykkeskolen.
Formuleringerne er ”malet med den brede pensel”, som ikke giver anledning til den store uenighed, men efterlader ikke et markant indtryk eller fremsynethed. Umiddelbart vurderer skolebestyrelsen, at forslaget til skolepolitikken ikke rækker længere end folkeskoleloven, hvorfor denne burde være dækkende. Der savnes noget om, hvad Kolding Kommune vil prioritere ud over at leve op til folkeskoleloven og gerne noget konkret.
Beskrivelsen af ”lyst til at lære” – læringsbegrebet synes umiddelbart uambitiøst. Alle børns læring kan ikke altid være meningsfuld og relevant for det enkelte barn. Der savnes formuleringer om faglighed, faglige kompetencer og dannelse.
Begrebet ”bruger” synes ikke at passe ind i helheden, da elever, forældre og personale er en del af skolen og ikke ”brugere”. Foreninger og lign. er brugere.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene:
Generelt udtrykkes der i høringssvarene opbakning og tilfredshed med både indhold og layout. Nogle savner lidt mere kant i formuleringerne, men det må være op til de enkelte skolebestyrelser at udnytte implementeringsarket, så politikken får lige netop det liv og den kant, der skal være lokalt.
Enkelte efterlyser et stærkere fagligt fokus. Læringsmiljø og udfordrende og meningsgivende læring er omdrejningspunktet for politikken, hvilket sætter en kraftig retning for et stærkt fagligt fokus. Lokalt kan råderummet benyttes til at målrette politikken yderligere, hvad enten man tilstræber et øget fagligt fokus eller flere dannelsesmæssige elementer.
Politikkens ambition om at rammesætte forskellige aktørers ansvar er skærpet yderligere i forhold til tidligere politikker. Politikkens overordnede ansvar er skrevet ind, og de politiske resultater skabes i samspil i det videre politiske arbejde.
Med denne skolepolitik er der sikret sammenhæng til den kommunale vision og øvrige aktiviteter i skolevæsenet, så der sikres en fælles ramme for det videre arbejde. Samspil mellem alle skolens aktører, resultatskabende forskellighed, lokal frihed til at kreere gode løsninger, hvor arbejdet kredser om at skabe hele mennesker, der lærer for livet, er eksempler herpå.
Forvaltningen finder ikke anledning til at ændre i forslaget til ny skolepolitik på baggrund af de indkomne høringssvar.
Sjølund-Hejls Skole.
Skolebestyrelsen ønsker at tilkendegive dens tilfredshed med og anerkendelse af indholdet i den nye skolepolitik. Den nye skolepolitik formår på en kortfattet og overskuelig måde at formidle de værdier og retninger, som skal præge skolevæsenet i Kolding Kommune i de kommende år. Det tager fat i meget væsentlige temaer/vinkler i forhold til at sikre et godt kommunalt skolevæsen i Kolding Kommune også i fremtiden.
Skanderup-Hjarup Forbundsskole.
Skolebestyrelsen synes, at skolepolitikken har et flot layout og gode overskrifter, som er værd at kæmpe for implementeringen af. Skolebestyrelsen mener dog, at sætningen ”Vi tager hinanden alvorligt” med fordel kunne erstattes af f.eks. ”Vi behandler hinanden med respekt”, idet skolebestyrelsen mener, der kan opstå forståelsesproblemer i ”Vi tager hinanden alvorligt”.
Vonsild Skole.
Skolebestyrelsen tager skolepolitikken til efterretning. Skolebestyrelsen anerkender de flotte værdier og målsætninger, der ligger i politikken. Bestyrelsen og ledelsen vil aktivt og i et samarbejde sikre, at den nye skolepolitik bliver en løftestang i forhold til arbejdet med at drive skole. Det glæder bestyrelsen, at implementeringen af skolepolitikken er lagt ud til den enkelte skole. Bestyrelsen finder layoutet meget flot og overskueligt, hvilket medvirker til en flot præsentation.
Aalykkeskolen.
Formuleringerne er ”malet med den brede pensel”, som ikke giver anledning til den store uenighed, men efterlader ikke et markant indtryk eller fremsynethed. Umiddelbart vurderer skolebestyrelsen, at forslaget til skolepolitikken ikke rækker længere end folkeskoleloven, hvorfor denne burde være dækkende. Der savnes noget om, hvad Kolding Kommune vil prioritere ud over at leve op til folkeskoleloven og gerne noget konkret.
Beskrivelsen af ”lyst til at lære” – læringsbegrebet synes umiddelbart uambitiøst. Alle børns læring kan ikke altid være meningsfuld og relevant for det enkelte barn. Der savnes formuleringer om faglighed, faglige kompetencer og dannelse.
Begrebet ”bruger” synes ikke at passe ind i helheden, da elever, forældre og personale er en del af skolen og ikke ”brugere”. Foreninger og lign. er brugere.
Forvaltningens kommentering af høringssvarene:
Generelt udtrykkes der i høringssvarene opbakning og tilfredshed med både indhold og layout. Nogle savner lidt mere kant i formuleringerne, men det må være op til de enkelte skolebestyrelser at udnytte implementeringsarket, så politikken får lige netop det liv og den kant, der skal være lokalt.
Enkelte efterlyser et stærkere fagligt fokus. Læringsmiljø og udfordrende og meningsgivende læring er omdrejningspunktet for politikken, hvilket sætter en kraftig retning for et stærkt fagligt fokus. Lokalt kan råderummet benyttes til at målrette politikken yderligere, hvad enten man tilstræber et øget fagligt fokus eller flere dannelsesmæssige elementer.
Politikkens ambition om at rammesætte forskellige aktørers ansvar er skærpet yderligere i forhold til tidligere politikker. Politikkens overordnede ansvar er skrevet ind, og de politiske resultater skabes i samspil i det videre politiske arbejde.
Med denne skolepolitik er der sikret sammenhæng til den kommunale vision og øvrige aktiviteter i skolevæsenet, så der sikres en fælles ramme for det videre arbejde. Samspil mellem alle skolens aktører, resultatskabende forskellighed, lokal frihed til at kreere gode løsninger, hvor arbejdet kredser om at skabe hele mennesker, der lærer for livet, er eksempler herpå.
Forvaltningen finder ikke anledning til at ændre i forslaget til ny skolepolitik på baggrund af de indkomne høringssvar.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-02-2016
Udvalget principgodkender forslaget til skolepolitik 2016-2020 med justeringer, og
at der ultimo 2018 igangsættes en fornyelse af børnevision og skolepolitik via en proces, der sikrer en sammenhængende politik for 0-18 års området, med henblik på ikrafttræden i 2020,
at forslaget til skolepolitik 2016-2020 sendes til høring ved samtlige skolebestyrelser med høringsfrist 3/3 2016 med henblik på genoptagelse på udvalgets møde 11/4 2016.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-04-2016
Bilag
Sagsnr.: 15/17913
Resumé
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, fremsender følgende:
”Kolding Lærerkreds ønsker at indlede drøftelser med Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at afsøge mulighederne for at gøre brug af folkeskolelovens § 16b, som giver skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til f.eks. tolærerordninger, hvor dette kan begrundes pædagogisk. Der henvises i øvrigt til Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys to hyrdebreve til samtlige kommuner.
Det kan konstateres, at 37 kommuner allerede på nuværende tidspunkt har givet skolerne lov til, ud fra en pædagogisk vurdering, at ændre på skoledagens længde.”
”Kolding Lærerkreds ønsker at indlede drøftelser med Børne- og Uddannelsesforvaltningen for at afsøge mulighederne for at gøre brug af folkeskolelovens § 16b, som giver skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til f.eks. tolærerordninger, hvor dette kan begrundes pædagogisk. Der henvises i øvrigt til Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys to hyrdebreve til samtlige kommuner.
Det kan konstateres, at 37 kommuner allerede på nuværende tidspunkt har givet skolerne lov til, ud fra en pædagogisk vurdering, at ændre på skoledagens længde.”
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår, at det meddeles Kolding Lærerkreds,
at § 16b i princippet er en undtagelsesparagraf, og at vi forholder os til de pædagogiske forhold i relation til konkrete ansøgninger om nedsættelse,
at der for indskolingen ikke ændres, idet der så mangler finansieringsbidrag til åbningstid i SFO,
at udvalget ønsker at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer.
Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at holde udvalget orienteret om udviklingen på området.
at § 16b i princippet er en undtagelsesparagraf, og at vi forholder os til de pædagogiske forhold i relation til konkrete ansøgninger om nedsættelse,
at der for indskolingen ikke ændres, idet der så mangler finansieringsbidrag til åbningstid i SFO,
at udvalget ønsker at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer.
Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at holde udvalget orienteret om udviklingen på området.
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilkendegiver ønske om at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer,
at beslutning om at gøre brug af folkeskolelovens § 16 b træffes af forvaltningen efter ansøgning fra skolelederen, der forinden har indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, og med udgangspunkt i principperne fra dialogmødet:
at udvalget tilkendegiver ønske om at fremme en mere alsidig skoledag uden at korte den ned, ved at afprøve muligheden for at konvertere bevægelse i udskolingen til ekstra idrætstimer,
at beslutning om at gøre brug af folkeskolelovens § 16 b træffes af forvaltningen efter ansøgning fra skolelederen, der forinden har indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, og med udgangspunkt i principperne fra dialogmødet:
- at der skal foreligge pædagogiske, faglige argumenter
- at der skal være tale om konkrete vurderinger
- at der skal ske erfaringsopsamling/evaluering af evt. afprøvninger
- at det skal ske inden for rammerne af reformen
og at der ikke imødekommes ansøgninger for indskolingen, idet der ellers vil mangle finansieringsbidrag til åbningstid i SFO.
Sagsfremstilling
Der henvises til efterfølgende redegørelse, som blev taget til efterretning på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 14. december 2015.
Redegørelse for folkeskolen muligheder for at fravige folkeskolelovens regler om mindste varighed af undervisningstiden
Med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning kan godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b.
Redegørelse for folkeskolen muligheder for at fravige folkeskolelovens regler om mindste varighed af undervisningstiden
Med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning kan godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b.
Ministeriet for børn og undervisning har udsendt ”Vejledning om muligheden for afkortning af skoledagens længde”. Forvaltningen har derudover indhentet uddybende fortolkningsbidrag til brug for denne redegørelse.
Muligheden for konvertering af tid til understøttende undervisning har alene til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Det er således en betingelse for nedsættelse af tiden til understøttende undervisning, at det sker med disse formål for øje.
Bestemmelsen giver dermed mulighed for at man flytter eksisterende ressourcer rundt, således at de personaleressourcer, der er afsat til understøttende undervisning i stedet anvendes til ekstra personaleressourcer i fagundervisningen. I princippet kan næsten alle ressourcerne flyttes over til faglig støtte og undervisningsdifferentiering i fagene. Der skal altid gives understøttende undervisning, men omfanget er ikke nærmere fastsat i lovgivningen. Hvis der f.eks. er 5 timers understøttende undervisning om ugen, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på f.eks. 4 timers understøttende undervisning, overføres til flere voksne i undervisning i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende.
En godkendelse gives på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om mindste varighed af undervisningstiden. En godkendelse kan således ikke gives for alle klasser på en bestemt årgang.
For elever i 0. – 3. klasse kan godkendelsen gives generelt for en bestemt klasse. Det betyder, at godkendelsen kan gives i alle tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe de konkrete problemer i en bestemt klasse ved at have ekstra personale i pågældende klasse.
For elever fra og med 4. klasse skal der derimod være tale om helt særlige tilfælde. Der stilles således skærpede krav til en godkendelse fra 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at man vurdere, at der skal være yderligere personale i klassen for at afhjælpe problemerne i pågældende klasse.
Ministeriet angiver i sin vejledning at muligheden tænkes anvendt, hvis der f.eks. er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer grundet bl.a. mobning eller sammenbragte klasser. Endvidere tænkes den anvendt, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen – f.eks. hvis der er store problemer med uro i klassen som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende blandt enkelte elever i klassen.
For indskolingen er der tale om en mere generel vurdering af, om det findes hensigtsmæssigt, at en problemstilling i en klasse bedst løses ved, at der er flere voksne i klassen i undervisningen i fagene. Mens der for mellemtrin og udskoling skal foretages en skærpet vurdering, således at det kun godkendes for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.
Det er skolelederen, der ansøger Børne- og Uddannelsesudvalget (jf. Kolding Kommunes delegerings- og kompetencefordelingsplan) om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole.
Børne- og Uddannelsesudvalget kan vælge selv at foretage disse godkendelser, men kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller den enkelte skoleleder.
Godkendelsen kan kun gives i op til 1 skoleår ad gangen med henblik på at sikre, at der løbende tages stilling til, om denne løsning nu også er hensigtsmæssig og nødvendig til afhjælpning af pågældende klasses problemstillinger.
Godkendelsen kan fornyes for den samme klasse, men det kræver en ny ansøgning med en særskilt begrundelse for hvert skoleår, herunder med en redegørelse for, hvorledes ekstra personale i klassen i tidligere skoleår har haft betydning for afhjælpning af klassens problemstillinger og hvorfor ordningen ønskes forlænget.
De ressourcer, der ved anvendelse af bestemmelsen, flyttes til undervisning i fagene, kan alt efter problemernes karakter anvendes både til en decideret tolærerordning og ved brug af andre faggrupper i overensstemmelse med folkeskolelovens almindelige regler om personale i folkeskolen.
Dispensationsmuligheder.
Forvaltningen har forespurgt i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, hvilke dispensationsmuligheder der er for at udvide ordningen til samtlige klasser for skoleåret 2016/17.
Ministeriet har oplyst, at der ikke er en generel dispensationsmulighed for afkortning af skoledagens længde for samtlige klassetrin, idet folkeskoleloven ikke giver mulighed for at dispensere fra lovens regler. Afkortning af skoledagens længde kan alene ske i overensstemmelse med folkeskolelovens § 16 b efter forudgående godkendelse og på baggrund af en individuel vurdering af behovet i en bestemt klasse, jf. redegørelsen ovenfor.
Fritidstilbud.
Det fremgår af § 16 b, stk. 2, at en fravigelse af bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden medfører, at eleverne skal tilbydes plads i skolens fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det kan eksempelvis oplyses, at merudgifterne til SFO for Kolding Kommune, i forbindelse med afkortning af skoledagen for en konkret klasse i indskolingen og overflytning af 5 timer/uge til en ekstra lærer i klassen, vil være ca. 100.000 kr. årligt. SFO’en vil skulle være åben 1 time ekstra pr. skoledag i 200 skoledage og vil skulle være bemandet med 2 personer.
Det fremgår af § 16 b, stk. 2, at en fravigelse af bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden medfører, at eleverne skal tilbydes plads i skolens fritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det kan eksempelvis oplyses, at merudgifterne til SFO for Kolding Kommune, i forbindelse med afkortning af skoledagen for en konkret klasse i indskolingen og overflytning af 5 timer/uge til en ekstra lærer i klassen, vil være ca. 100.000 kr. årligt. SFO’en vil skulle være åben 1 time ekstra pr. skoledag i 200 skoledage og vil skulle være bemandet med 2 personer.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Der er den 14. marts 2016 afholdt dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og repræsentanter for DLF, BUPL, FOA og Skolelederforeningen.
Der var på mødet generel enighed om,
Der var på mødet generel enighed om,
- at der skal foreligge pædagogiske, faglige argumenter
- at der skal være tale om konkrete vurderinger
- at der skal ske erfaringsopsamling/evaluering af evt. afprøvninger
- at det skal ske inden for rammerne af reformen
På mødet drøftedes også, hvorvidt det bør være forvaltningen, der skal træffe beslutning om at gøre brug af folkeskolelovens § 16 b, eller det bør delegeres til den enkelte skoleleder. Der var generelt støtte til, at det er forvaltningen, der træffer beslutning, bl.a. af hensyn til opsamling af viden fra og om forsøgene.
Sagsnr.: 15/21914
Resumé
Kolding Kommune har pligt til at sørge for transport af elever mellem skole og hjem, hvis skolevejen er vurderet til at være trafikfarlig.
Hvert år fremlægges en liste over sådanne særligt trafikfarlige skoleveje til politisk godkendelse.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Sagsfremstilling
En særligt trafikfarlig skolevej er en vej, hvor de trafikale forhold skønnes at være så vanskelige, at de medfører betydelig risiko for skolebørnene. Vurderes en vej at være trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring.
Listen for skoleåret 2016-2017:
Hvad angår listen for det kommende skoleår, foreslås følgende veje på baggrund af konkrete ansøgninger optaget i forhold til sidste års liste:
- Hjarupvej fra Svanemosevej til byskiltet ved Vonsild (Vonsild Skole)
- Svanemosevej fra Hjarupvej til nr. 44 (Vonsild Skole)
- Krydset Gl. Lunderskovvej/Gelballevej/Østergade (Kongsbjergskolen)
Følgende strækninger, som var med på sidste års liste, vurderes nu til at være ikke-trafikfarlige:
- Dalbyvej fra kirken til Dalby Møllevej (Dalby Skole)
- Nordlig del af Klebækvej fra Gl. Lunderskovvej til nr. 23 (Skanderup-Hjarup Skole)
For Dalbyvejs vedkommende er der i 2015 etableret to bump, som dæmper farten omkring et uoverskueligt sving. Desuden vil strækningen efter aftale med politiet fremover blive omfattet af zoneskiltning med tættere bebygget område (max. 50 km/t) modsat hidtil, hvor der har været lokal fartbegrænsning på 60 km/t.
Hvad angår Klebækvej, er der i et uoverskueligt sving etableret et kort stykke cykelsti i 2015.
Endelig er følgende strækninger på baggrund af konkrete ansøgninger vurderet til at være ikke-trafikfarlige:
På Brunkær er der tilstrækkeligt gode oversigtsforhold og fine yderrabatter. Der er ikke problemer med faste genstande, ligesom der ikke de seneste 5 år er sket uheld med børn eller andre lette trafikanter.
Klebækvej er ligeledes karakteriseret ved god oversigt samt relativ begrænset trafikmængde, ingen personskadeuheld og ikke problemer med yderarealer eller faste genstande tæt på kørebanekant.
Forslaget understøtter udvalgspolitikken i forhold til fokusområdet Trafiksikkerhed.
Metode til skolevejsvurdering:
Når politi og vejteknikere på opfordring fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen vurderer skolevejene, indgår primært følgende parametre:
• Oversigtsforhold (uoverskuelige sving/bakketoppe)
• Kørebanebredde (asfalteret areal)
• Evt. faciliteter for gående/cyklende (fortov, sti, cykelbane)
• Afstand til faste genstande (skal bl.a. sikre at der er mulighed for at vige, hvis man bliver presset af forbikørende)
• Kørebane og rabatters tilstand
• Hastighed (skiltet/faktisk)
• Trafikmængde
• Andel af store køretøjer
• Uheldstal (specielt fokus på uheld med lette trafikanter)
De faktuelle oplysninger (typisk trafik– og uheldsdata) indsamles på forhånd, inden de øvrige forhold vurderes ved en fælles besigtigelse af strækningen.
Lovgrundlag:
Vurderingen af skolevejene, der foretages i et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi, Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt By- og Udviklingsforvaltningen, har hjemmel i Færdselslovens § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at:
“Det påhviler politi og vejmyndigheder, efter samråd med skolerne, at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen”.
Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 13. april 1978 om sikring af skoleveje fremgår det derudover bl.a.:
“På steder, hvor de trafikale forhold er så vanskelige, at de, uanset hvilke tekniske forholdsregler der træffes, frembyder betydelig risiko for børnene, eller hvor trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet, påhviler det.......vedkommende kommune at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed.......”
Endeligt er det i denne sammenhæng relevant at omtale Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen, hvoraf det i § 3 bl.a. fremgår:
“Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring.….på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne.”.
Teknikudvalget har derfor som vejmyndighed udtalelsesret i sagen.
Endelig skal det oplyses, at kommunen ligeledes har befordringsforpligtelse over for elever, der har længere skolevej end:
• 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin
• 6 km på 4.-6. klassetrin
• 7 km på 7.-9. klassetrin
• 9 km i 10. klasse
Bilag
Sagsnr.: 16/4136
Resumé
Repræsentanter for skolebestyrelserne ved Taps Skole og Skanderup-Hjarup Forbundsskole fremsender forslag til nyt navn på specialskolen i Rådhusskolens tidligere lokaler på Idrætsvej 1, Vamdrup, i forbindelse med indflytningen, forventeligt omkring 1/8 2016 af specialcenter Taps og specialcenter Grønnebakken (Skanderup-Hjarup Forbundsskole).
Det foreslås, at specialskolen får navnet Ådalsskolen.
Det foreslås, at specialskolen får navnet Ådalsskolen.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Skoleleder Mette Dybdal Møller oplyser, at de to skolebestyrelser i forbindelse med navneforslaget har gennemført en proces, hvor elever, forældre og medarbejdere tilknyttet Taps Skole og Grønnebakken har kunnet komme med navneforslag. Der kom 47 forslag til skolenavn.
Herefter har en forældre og en medarbejder fra begge skoler i samråd med ledelsen for den nye skole udvalgt forslaget til navn på den nye skole på adressen Idrætsvej 1 i Vamdrup.
Forslaget til skolens navn er: Ådalsskolen.
Baggrunden for valget af navn er, at åen til/fra Bønstrup Sø og Søgård Sø løber lige forbi skolen.
Herefter har en forældre og en medarbejder fra begge skoler i samråd med ledelsen for den nye skole udvalgt forslaget til navn på den nye skole på adressen Idrætsvej 1 i Vamdrup.
Forslaget til skolens navn er: Ådalsskolen.
Baggrunden for valget af navn er, at åen til/fra Bønstrup Sø og Søgård Sø løber lige forbi skolen.
Sagsnr.: 16/2733
Resumé
I kvalitetsrapporten 2015 på børneområdet opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Det sker på baggrund af oplysninger om børneområdets visionsarbejde, nøgletal samt kompetenceprofiler for dagtilbuddenes børnegruppe.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er fjerde gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Kvalitetsrapporten udarbejdes én gang om året. Det er fjerde gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport på børneområdet.
Kvalitetsrapporten 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Baggrunden for udarbejdelse af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde.
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i kommunens dagtilbud.
Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn.
Kvalitetsrapporten består af:
- Kvalitetsrapport 2015 – Børneområdet
- Bilag 1 – Talmateriale
- ”Institutionsnavn” – delrapporter for 44 dagtilbud
Rapportens hovedkonklusioner:
Kvalitetsrapporten for 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Børnenes placering på børnelinealen
Det samlede antal børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra 2014 til 2015. Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn, som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i 2014. Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har i høj grad været medvirkende til at understøtte dette.
Uddannelse
De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i 2015. Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er ligeledes steget markant fra 186 i 2014 til 220 i 2015. Også ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75 % af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. I 2015 havde 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet – svarende til 82 % - en ledelsesrelevant uddannelse.
Kompetenceprofilerne
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommune har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. Profilerne har alligevel fået et yderligere løft siden sidste års kvalitetsrapport: Profilen for de ældste børnehavebørn ligge alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for kultur og kulturelle udtryksformer – musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et alderssvarende niveau, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Institutionernes indsats på dette felt er i mange tilfælde sket i samarbejde med Kolding Musikskole.
Kvalitetsrapporten i de kommende år.
I sensommeren 2016 starter læringsledelsesprojektet (LSP) for alvor op i de enkelte dagtilbud. Der vil ske en første kortlægning af dagtilbuddets indsats. Kortlægningen fremkommer ved hjælp af spørgeskemaer til alle de 4 – 5 årige børn, samtlige forældre, det pædagogiske personale og dagtilbuddets ledelse. Kvalitetsrapporten er et dynamisk dokument, der skal afspejle, hvad der aktuelt har særlig fokus på børneområdet. Forvaltningen foreslår derfor, at kvalitetsrapporten 2016 bliver en lidt anderledes udgave end hidtil.
Der skal stadig følges op på talfakta og arbejdet med børneområdets vision, men det foreslås, at kompetenceprofilerne udgår og erstattes af en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med læringsledelse. I 2016 vil der ikke være datamateriale til rådighed. Derfor vil beskrivelsen i kvalitetsrapporten 2016 handle om den aktuelle status på arbejdet med program for læringsledelse. I 2017 og følgende år, vil beskrivelsen handle om, hvordan man på baggrund af datamateriale arbejder med udvikling af læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud.
Kompetencehjulet vil fortsat blive brugt i forbindelse med sprogvurderinger, udarbejdelse af handleplaner til børn i udsatte positioner, afdækning af kompetenceniveauet i udvalgte børnegrupper og som overleveringsredskab i forbindelse med skift fra et dagtilbud til et andet dagtilbud samt i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole.
Både kompetencehjulets profiler og de data, der genereres i program for læringsledelse siger noget om kvaliteten og effekten af det arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Forskellen er, at i kompetencehjulet er det pædagogernes vurdering af barnets kompetencer, der skaber data. I program for læringsledelse er det børnene, forældrene, medarbejderne og ledelsen, der vurderer indholdet i dagtilbuddet. Begge typer af data kan danne grundlag for udvikling af dagtilbuddet, men i program for læringsledelse er der flere forskellige perspektiver på kvaliteten i dagtilbuddet.
Kvalitetsrapporten for 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn.
Børnenes placering på børnelinealen
Det samlede antal børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra 2014 til 2015. Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn, som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i 2014. Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har i høj grad været medvirkende til at understøtte dette.
Uddannelse
De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i 2015. Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er ligeledes steget markant fra 186 i 2014 til 220 i 2015. Også ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75 % af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. I 2015 havde 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet – svarende til 82 % - en ledelsesrelevant uddannelse.
Kompetenceprofilerne
Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommune har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. Profilerne har alligevel fået et yderligere løft siden sidste års kvalitetsrapport: Profilen for de ældste børnehavebørn ligge alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for kultur og kulturelle udtryksformer – musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et alderssvarende niveau, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Institutionernes indsats på dette felt er i mange tilfælde sket i samarbejde med Kolding Musikskole.
Kvalitetsrapporten i de kommende år.
I sensommeren 2016 starter læringsledelsesprojektet (LSP) for alvor op i de enkelte dagtilbud. Der vil ske en første kortlægning af dagtilbuddets indsats. Kortlægningen fremkommer ved hjælp af spørgeskemaer til alle de 4 – 5 årige børn, samtlige forældre, det pædagogiske personale og dagtilbuddets ledelse. Kvalitetsrapporten er et dynamisk dokument, der skal afspejle, hvad der aktuelt har særlig fokus på børneområdet. Forvaltningen foreslår derfor, at kvalitetsrapporten 2016 bliver en lidt anderledes udgave end hidtil.
Der skal stadig følges op på talfakta og arbejdet med børneområdets vision, men det foreslås, at kompetenceprofilerne udgår og erstattes af en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med læringsledelse. I 2016 vil der ikke være datamateriale til rådighed. Derfor vil beskrivelsen i kvalitetsrapporten 2016 handle om den aktuelle status på arbejdet med program for læringsledelse. I 2017 og følgende år, vil beskrivelsen handle om, hvordan man på baggrund af datamateriale arbejder med udvikling af læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud.
Kompetencehjulet vil fortsat blive brugt i forbindelse med sprogvurderinger, udarbejdelse af handleplaner til børn i udsatte positioner, afdækning af kompetenceniveauet i udvalgte børnegrupper og som overleveringsredskab i forbindelse med skift fra et dagtilbud til et andet dagtilbud samt i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole.
Både kompetencehjulets profiler og de data, der genereres i program for læringsledelse siger noget om kvaliteten og effekten af det arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Forskellen er, at i kompetencehjulet er det pædagogernes vurdering af barnets kompetencer, der skaber data. I program for læringsledelse er det børnene, forældrene, medarbejderne og ledelsen, der vurderer indholdet i dagtilbuddet. Begge typer af data kan danne grundlag for udvikling af dagtilbuddet, men i program for læringsledelse er der flere forskellige perspektiver på kvaliteten i dagtilbuddet.
Bilag
- Kvalitetsrapport 2015 - Børneområdet
- Bilag 1 - Talmateriale
- Børnegården Vester Nebel - delrapport 2015
- Børnehaven Fristedet - delrapport 2015
- Børnehaven Gl. Kongevej - delrapport 2015
- Børnehaven Kløverbo - delrapport 2015
- Børnehaven Løvetand - delrapport 2015
- Børnehaven Mariekjær - delrapport 2015
- Børnehaven Over Vejen - delrapport 2015
- Børnehaven Regnbuen - delrapport 2015
- Børnehaven Spiren - delrapport 2015
- Børnehaven Strandhuse - delrapport 2015
- Børnehaven Sønderled - delrapport 2015
- Børnehaven Toftebo - delrapport 2015
- Børnehaven Troldebo - delrapport 2015
- Børnehaven Tusindfryd - delrapport 2015
- Børnehusene i Vonsild - delrapport 2015
- Børnehuset Hejls - delrapport 2015
- Børnehuset Søbo - delrapport 2015
- Børnehuset Ved Åen - delrapport 2015
- Børneuniverset Sdr. Stenderup - delrapport 2015
- Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg - delrapport 2015
- Daginstitutionen Drejens - delrapport 2015
- Daginstitutionen Firkløveret - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kastaniegården - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kernehuset - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kildemosen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Kongeåen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Nordstjernen - delrapport 2015
- Daginstitutionen Palmealle - delrapport 2015
- Daginstitutionen Petersbjerggård - delrapport 2015
- Daginstitutionen Skovbrynet - delrapport 2015
- Daginstitutionen Trekløveren - delrapport 2015
- Daginstitutionen Troldblomst - delrapport 2015
- Daginstitutionen Tved - delrapport 2015
- Daginstitutionen Under Egen - delrapport for 2015
- Daginstitutionen Valhalla - delrapport 2015
- Dagplejen - delrapport 2015
- Eltang Skole og Børnehave - delrapport 2015
- Engsøens Børnehus - delrapport 2015
- Højvang Børnehave - delrapport 2015
- Midtbyens Børnehus - delrapport 2015
- Pinjevejens Børnehus - delrapport 2015
- Sdr. Bjert Menighedsbørnehave - delrapport 2015
- Taps Børnehave - delrapport 2015
- Vamdrup Børnehave - delrapport 2015
Sagsnr.: 15/19989
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på møde 13. april 2015 – i forbindelse med behandling af dagsordenspunkt vedr. status på arbejdet med implementering af skolereformen – at Forvaltningsudvalget årligt skal foretage afrapportering primo marts til udvalget i forhold til trivsel, dialog og inddragelse, således at de nævnte temaer tilgår Forvaltningsudvalget fra de lokale MED-udvalg.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Forvaltningen har til brug for behandling i Forvaltningsudvalget af afrapporteringen i forhold til trivsel, dialog og inddragelse indhentet tilbagemeldinger fra skolernes MED-udvalg. Materialet viste sig at være af meget varierende karakter, hvorfor der arbejdes på at lave en mere ensartet skabelon/survey til brug for skolernes afrapportering de kommende år.
Forvaltningen har på baggrund af materialet fra de lokale MED-udvalg udarbejdet en sammenfatning af tilbagemeldingerne, som blev behandlet på møde i Forvaltningsudvalget 8. marts 2016. Forvaltningsudvalget havde ingen bemærkninger til MED-udvalgenes tilbagemeldinger.
Forvaltningen har på baggrund af materialet fra de lokale MED-udvalg udarbejdet en sammenfatning af tilbagemeldingerne, som blev behandlet på møde i Forvaltningsudvalget 8. marts 2016. Forvaltningsudvalget havde ingen bemærkninger til MED-udvalgenes tilbagemeldinger.
Bilag
Sagsnr.: 16/1933
Resumé
Evalueringsrapporten for læsning 2014-2015 viser, at elevernes resultater i Kolding Kommune generelt ligger omkring landsgennemsnittet. Dette fremkommer blandt andet af følgende:
- Der er indført nye prøver i 0., 1. og 7. klasse. Derfor er det på disse klassetrin ikke muligt at konkludere på udviklingen. På 4. klassetrin er resultatet vigende. De tosprogede elevers resultater er dårligere end hele gruppens resultater, hvilket er i overensstemmelse med det billede, der tegner sig landsdækkende.
- I de nationale test ligger Kolding Kommune generelt flot i forhold til landsgennemsnittet.
Der anbefales en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning. Læsevejlederne er centrale i forhold til at kvalificere undervisningen.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Udviklingen på læseområdet i Kolding Kommune er løbende fulgt med årlige klasselæseprøver siden 1993. Fra 2007 er prøveresultaterne for de tosprogede elever opgjort separat for også at kunne følge udviklingen og justere indsatsen på dette område.
I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Den nye plan indeholder Sprogvurderingen og Bogstavkendskabsprøven i 0. klasse, en ny ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. De tosprogede elevers læseresultater er en del af den reviderede evalueringsplan.
Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning.
Tidlig indsats
Resultaterne af Sprogvurderingen, Bogstavkendskabsprøven, prøven i bogstavskrivning og Ordlæseprøve 1 er generelt positive for hele gruppen. Allerede ved skolestart ses dog en tydelig forskel mellem hele elevgruppen og de tosprogede elever. Det er sprogforståelsen og ordkendskabet, der i særlig grad udfordrer de tosprogede elever.
Kommunale klasselæseprøver
I de kommunale klasselæseprøver på 4. årgang ses en tilbagegang i resultaterne. Det er første gang Kolding Kommune ligger under landsopgørelsen fra 2010. På 7. klassetrin ses en tilbagegang siden sidste prøvetagning. Resultatet er bekymrende, og der er stor forskel på skolernes resultater.
Nationale test
Resultaterne i de nationale test sammenlignet med landsgennemsnittet er tilfredsstillende. På alle årgange ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet med hensyn til andelen af gode læsere. Også med hensyn til andelen af de allerdygtigste ligger Kolding Kommune – med undtagelse af 2. klassetrin – over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater er i Kolding en del under og dermed bedre end landsgennemsnittet.
Tosprogede elever
I de kommunale klasselæseprøver ses på alle klassetrin, undtagen Bogstavskrivning i 0. klasse, at de tosprogede elever har dårligere resultater end hele gruppen. De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har en mindre sproglig bagage, et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. En del af de tosprogede elever er også udfordret i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Det er dog vigtigt at understrege, at de to- og flersprogede er en meget sammensat gruppe.
Anbefalinger
Tidlig indsats i forhold til sprog- og skriftsprogsstimulering i dagtilbud
I foråret 2015 blev den kommunale evalueringsplan på læseområdet revideret i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Den nye plan indeholder Sprogvurderingen og Bogstavkendskabsprøven i 0. klasse, en ny ordlæseprøve i 1. klasse, den kendte SL40 i 4. klasse, en tekstlæseprøve i 7. klasse og nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. De tosprogede elevers læseresultater er en del af den reviderede evalueringsplan.
Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på 1., 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Analysen viser, at der er behov for en tidlig sproglig og skriftsproglig indsats. I hele skoleforløbet skal der arbejdes målrettet med sprogbaseret undervisning, læseforståelse og faglig læsning.
Tidlig indsats
Resultaterne af Sprogvurderingen, Bogstavkendskabsprøven, prøven i bogstavskrivning og Ordlæseprøve 1 er generelt positive for hele gruppen. Allerede ved skolestart ses dog en tydelig forskel mellem hele elevgruppen og de tosprogede elever. Det er sprogforståelsen og ordkendskabet, der i særlig grad udfordrer de tosprogede elever.
Kommunale klasselæseprøver
I de kommunale klasselæseprøver på 4. årgang ses en tilbagegang i resultaterne. Det er første gang Kolding Kommune ligger under landsopgørelsen fra 2010. På 7. klassetrin ses en tilbagegang siden sidste prøvetagning. Resultatet er bekymrende, og der er stor forskel på skolernes resultater.
Nationale test
Resultaterne i de nationale test sammenlignet med landsgennemsnittet er tilfredsstillende. På alle årgange ligger Kolding Kommune over landsgennemsnittet med hensyn til andelen af gode læsere. Også med hensyn til andelen af de allerdygtigste ligger Kolding Kommune – med undtagelse af 2. klassetrin – over landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater er i Kolding en del under og dermed bedre end landsgennemsnittet.
Tosprogede elever
I de kommunale klasselæseprøver ses på alle klassetrin, undtagen Bogstavskrivning i 0. klasse, at de tosprogede elever har dårligere resultater end hele gruppen. De tosprogede elever er allerede ved skolestart udfordret, fordi de har en mindre sproglig bagage, et mindre ordkendskab, en mindre sprogforståelse og et mindre kendskab til den omgivende kultur. En del af de tosprogede elever er også udfordret i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Det er dog vigtigt at understrege, at de to- og flersprogede er en meget sammensat gruppe.
Anbefalinger
Tidlig indsats i forhold til sprog- og skriftsprogsstimulering i dagtilbud
- Udbygning i sprog- og skriftsprogsstimulerende miljøer
- Øget viden i dagtilbuddene om literacy og om sprog- og skriftsprogsudviklende aktiviteter
Kvalificering af den inkluderende undervisning i forhold til ordblinde elever
- Det er skolens ansvar, at den nødvendige læse- skriveteknologi anvendes
- Lærerne har de nødvendige kompetencer, både i forhold til didaktik og teknologi
Flersprogede elever
- Elevernes flere sprog skal ses som en ressource frem for en forhindring
- Andetsprogslæseren skal i dagtilbud og skole have adgang til et sprogligt og kulturelt righoldigt skriftsprogligt miljø
Indsats på skoleniveau med læsevejlederen som vejleder i undervisningen
- Aktionslæring som metode
- Undervisningen skal give eleverne den relevante viden og forståelse, som er nødvendig for at læse en tekst
- Faglig læsning og sprogbaseret undervisning
Læsekonsulenterne vil
- Følge udviklingen i de kommunale klasselæseprøver nøje. Herudover tilbyde sparring til skoleledelser og skolernes ressourcepersoner, læsevejledere og koordinerende af den supplerende undervisning på læseområdet i forhold til indsats og resultater
- Fortsætte opkvalificeringen og understøttelsen af skolernes ressourcepersoner i forhold til
- Inkluderende undervisning af ordblinde elever
- Implementering af vejledning i praksis som metode
- Intensivere samarbejdet med daginstitutionsområdet og tosprogskonsulenten
- Kurser til udvalgte skoler omkring
- Skriftsprogsudvikling
- Genrepædagogik og sprogbaseret undervisning
- Indsats i daginstitutionsområdet om literacy
Bilag
Sagsnr.: 14/16032
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og Uddannelsesdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den 12. januar 2015 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget forslag til revideret idrætsskolekoncept. Konceptet har til hensigt at understøtte:
- at skolerne har særlig fokus på at inddrage bevægelse i skolens almene undervisningstimer
- at uddannelse sikrer, at idræts-/bevægelsestimerne understøtter de forenklede fællesmål for idræt i folkeskolen og det aldersrelaterede træningskoncept fra Team Danmark
- at skolerne forpligter sig til at samarbejde med Kolding Kommunes foreningsliv primært i form af samarbejdsklubberne under Kolding Elite.
I skoleåret 2015-16 har Taps Skole, Brændkjærskolen, Lyshøjskolen, Dalby Skole, Ødis Skole og Fynslundskolen været en del af Kolding Kommunes Idrætsskolekoncept.
I august 2015 var 32 idrætslærere i indskolingen og på mellemtrinnet på kursus omkring aldersrelatereret træning samt idrætsmærket, der er et digitalt styringsredskab, som kan bruges af alle skolens idrætslærere til at arbejde struktureret med gymnastik, balance, atletik, bold basis, rytmik, udholdenhed og smidighed. Skolernes tovholdere og foreningsrepræsentanter er ligeledes gennem netværksmøder faciliteret af University College Lillebælt (UCL) og forvaltningsrepræsentanter blevet understøttet i arbejdet omkring idrætsskolekonceptets hovedelementer.
Skolerne har fra august 2015 samarbejdet med Bowlingklubben Trekanten KIF, Kolding Badmintonklub, KIF Brydning, KIF Håndbold, Kolding Svømmeklub, Kolding Tennis Klub, Kolding Volley Klub og KoldingQ (kvindefodbold).
Skolerne har i samarbejde med foreningerne i perioden fra den 1. august og frem til 31. december 2015 gennemført 243 undervisningslektioner i indskolingen og på mellemtrinnet. Afhængig af idrætsgrenen blev 60-80 % af de planlagte foreningsbesøg gennemført. Årsagen til at alle ikke blev gennemført, skal findes i nye samarbejdsrelationer, udfordringer for skolerne mht. skemaer og trænernes kalenderbegrænsning. Nogle steder var flere klasser slået sammen til et hold.
Forvaltningen har blandt skolernes tovholdere, idrætslærere og trænere gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Nedenstående er udtræk af de væsentligste punkter fra undersøgelsen samt medfølgende justeringer af konceptet:
- Den oplevede relevans samt udbytte af kursusdagen er høj. Rammen og organiseringen for næste skoleårs kursusdag, vil derfor på samme vis blive organiseret med veksling mellem teoretisk viden samt praktiske øvelser.
- Ordningen omkring materialeindkøb fungerer ikke godt nok. Der vil fremadrettet være større tydelighed for skolernes tovholdere omkring skolernes tildelte beløb til materialeindkøb.
- Lærerne oplever i høj grad, at de har opnået specifik viden om de enkelte idrætsgrene, som de med fordel kan overføre til idrætsundervisningen.
- At idrætsmærket i nogen grad motiverer eleverne og giver et løft til idrætsundervisningen. Kursusdagen i august 2016 for idrætslærerne, vil bl.a. omhandle hvorledes idrætsmærket i højere grad kan understøtte idrætsundervisningen i alle klasserne.
- At idrætsskolekonceptet i overvejende grad opleves at fungere og højner elevernes udbytte af undervisningen.
- At foreningerne i høj grad oplever samarbejdet som velfungerende
- At det kan være vanskeligt at organisere samarbejdet mellem skoler og foreninger. Der planlægges fremadrettet samarbejdsmøder mellem skolernes tovholdere og foreningsrepræsentanter understøttet af forvaltningen, med henblik på at understøtte det organisatoriske arbejde omkring samarbejdsrammen.
Med afsæt i delevalueringen vil kursusdagen for skoleåret 2016 være rettet mod implementeringen af idrætsmærket, ligesom forvaltningen fremadrettet i højere grad vil understøtte samarbejde mellem skolerne og foreningerne i forhold til organiseringen af undervisningen.
Undersøgelsen er fulgt op af et evalueringsmøde med skolelederne på idrætsskolerne, der berettede om, at idrætsmærket fungerer godt i forhold til forberedelse til eksamen og er et godt redskab til at få alsidig motorik højere på dagsordenen. Fokus på idrætsmærket og foreningssamarbejde har betydet, at der ikke er igangsat initiativer i forhold til bevægelse i den almene undervisning, hvilket der forventes at komme næste skoleår. Skolelederne kunne orientere om gode oplevelser med foreningsbesøgene, og at de var glade for at være idrætsskoler.
Sammenfattende er det forvaltningens vurdering at 1. halvår med det reviderede idrætsskolekoncept har fået en god opstart. Der er med oplevet succes gennemført en lang række undervisningsforløb i samarbejde mellem skoler og foreninger ligesom indholdet af kursusdagen har været oplevet som relevant og udbytterigt.
Sagsnr.: 16/2311
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
Sagsnr.: 16/2311
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslagene BØU-A-01, UDU-A-01, UDU-A-02, UDU-A-03, UDU-A-04 og UDU-S-01, idet det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at udvidelsesforslagene indgår i kataloget, der forelægges for det samlede Byråd 20. juni 2016, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag/besvarelser anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra bestyrelserne ved de decentrale enheder.
at udvalget tilslutter sig udvidelsesforslagene BØU-A-01, UDU-A-01, UDU-A-02, UDU-A-03, UDU-A-04 og UDU-S-01, idet det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at foranstalte, at udvidelsesforslagene indgår i kataloget, der forelægges for det samlede Byråd 20. juni 2016, og
at udvalget tilslutter sig de af forvaltningen foreslåede tiltag/besvarelser anført under ”Note” i skemaet vedr. forslagene fra bestyrelserne ved de decentrale enheder.
Sagsfremstilling
Det fremgår af budgetproceduren for budget 2017, at den 9. juni 2016 er seneste frist for fremsendelse af udvidelsesforslag til Centralforvaltningen.
Der orienteres om forslagene på Byrådets seminar den 20. juni 2016, hvorefter udvidelsesforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
I efterfølgende oplistning af udvidelsesforslag er der taget udgangspunkt i de udvidelsesforslag, der blev fremsat i forbindelse med budget 2016, men som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016. I den forbindelse skal det bemærkes, at udvidelsesforslaget vedr. Dalby Skole nu er udvidet med et ekstra spor, grundet boligbyggeriet og den heraf afledte befolkningsmæssige udvikling i området.
De udvidelsesforslag, der siden vedtagelse af budget 2016 ikke længere er aktuelle, grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
Der orienteres om forslagene på Byrådets seminar den 20. juni 2016, hvorefter udvidelsesforslagene kan stilles i forslag af den enkelte byrådsgruppe/det enkelte byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne med borgmesteren.
I efterfølgende oplistning af udvidelsesforslag er der taget udgangspunkt i de udvidelsesforslag, der blev fremsat i forbindelse med budget 2016, men som ikke nød fremme i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016. I den forbindelse skal det bemærkes, at udvidelsesforslaget vedr. Dalby Skole nu er udvidet med et ekstra spor, grundet boligbyggeriet og den heraf afledte befolkningsmæssige udvikling i området.
De udvidelsesforslag, der siden vedtagelse af budget 2016 ikke længere er aktuelle, grundet diverse andre forhold, er ikke medtaget i oplistningen.
De oplistede udvidelsesforslag er prisfremskrevet.
Endvidere er der tilføjet nyt udvidelsesforslag vedr. finansiering af pavilloner ved Dalby Skole.
Nummereringen af forslagene er ikke udtryk for en prioritering af disse.
Børnepasningspolitik
| BØU-A-01 | Nyanskaffelse/udskiftning af eldrevne barnevogne til dagplejen |
Uddannelsespolitik
| UDU-A-01 | Pavilloner ved Dalby Skole |
| UDU-A-02 | Dalby Skole – Ekstra spor samt overbygning |
| UDU-A-03 | Specialcenter Vonsild – etape 2 |
| UDU-A-04 | Ny hal ved Brændkjærskolen |
| UDU-S-01 | Underfinansiering af skolereformen |
Der vil på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 9. maj 2016 blive fremlagt yderligere udvidelsesforslag.
Der er endvidere modtaget ønsker fra bestyrelserne ved følgende decentrale enheder til budget 2017 med overslagsår. Forslagene i deres fulde ordlyd findes som bilag til dagsordenspunktet, mens der alene i efterfølgende skema er uddraget essensen og evt. priser i forslagene. Nummereringen af forslagene er ikke udtryk for en prioritering af disse.
Børnepasningspolitik
| Nr. | Decentral enhed | Ønsker til budget 2017 | Note |
| 1. | Børnehaven Over Vejen | 1) Bestyrelsen ønsker ligesom tidligere år etableret solafskærmning i grupperum og på kontoret. Varmeproblemerne i afd. Riis Toft er i alle årene påpeget i institutionens APV. Udgift: 444.000 kr. | 1) By- og Udviklingsforvaltningen, Bygningsafd. oplyser, at etablering af screens i afd. Riis Toft indgår under planlagt vedligehold i 2020. Det skal dog bemærkes, at der løbende kan ske ændringer af prioriteringerne under planlagt vedligehold. |
| | | 2) Udskiftning af palisader omkring sandarealer. Der er råd i de nuværende palisader, hvilket medfører, at sandet siver ud i de andre områder. Udgift: 187.000 kr. | 2) By- og Udviklingsforvaltningen, Bygningsafd. oplyser, at udskiftning af palisaderne indgår i planlagt vedligehold for legepladser i 2016 eller 2017. |
| 2. | Børnehuset Søbo | 1) Afd. Ødis. Bestyrelsen ønsker, at der etableres bedre fysiske forhold for personalet. Derfor ønskes en tilbygning med et indgangsparti, der fører til personalegarderobe, personalerum/møderum, samtalerum, personaletoilet, kontor, depot. Endvidere ønskes et sanserum/snoezelrum samt et udetoilet. Samlet udgift: 250.000 kr. | 1) Ødis Børnehave blev i 2015 som den eneste af alle institutioner renoveret helt ekstraordinært for forvaltningsmidler. Det vurderes, at den gennemførte renovering har løftet institutionen betragteligt. Ønsket indgår på linje med lignende behov i andre institutioner i vedligeholdelsesplanen. |
| | | 2) Bestyrelsen ønsker, at der etableres gulvvarme i vuggestuen, da børnene kravler meget rundt på gulvet. Udgift: 150.000 kr. | 2) Der henvises til kommentering ved punkt 1). |
| | | 3) Der ønskes et vindue fra puslerum til stuen, for at give mulighed for at følge med i, hvad der sker på stuen, når der er få personaler på arbejde. Udgift: 20.000 kr. | 3) Der henvises til kommentering ved punkt 1). |
| | | 4) Afd. Stepping. Bestyrelsen ønsker etablering af nyt ventilationsanlæg. Ønsket begrundes med, at det nuværende ventilationsanlæg ikke virker optimalt, ligesom der ikke er etableret ventilationsanlæg i bygningsudvidelsen. Udgift: 1.200.000 kr. | 4) Indgår på linje med lignende behov i vedligeholdelsesplanen. |
| 3. | Højvang Børnehave | Bestyrelsen ønsker en renovering af Børnehavens legeplads jf. fremsendt projektforslag. Renoveringen beløber sig til 220.000 kr. – bestyrelsen søger om 150.000 kr. hertil. | Der er tale om et gennemarbejdet forslag til nyindretning af institutionens legeplads, hvor kommunens overordnede visioner er tænkt ind. Der er lagt op til, at man vil søge fonde m.v. Principielt er legepladsrenovering omfattet af vedligeholdsbudgettet, men i praksis er der alene midler til drypvise forbedringer, f.eks. i forbindelse med udskiftning af et enkelt uforsvarligt legestativ. Der er ikke midler på budgettet til en gennemgribende renovering af eksisterende legepladser. |
| 4. | Daginstitutionen Kildemosen | Bestyrelsen ønsker, at de afsatte midler til bygning af ny institution til Kildemosen fastholdes på trods af de økonomiske udfordringer i 2017. | Byrådet afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 med overslagsår midler til bygning af ny daginstitution i Sydvestkvarteret til Kildemosen som følger: 17,9 mio. kr. i 2017 og 27,7 mio. kr. i 2018. Det vides først efter Byrådets endelige vedtagelse af budgettet for 2017 med overslagsår, forventeligt omkring 10. oktober 2016, hvorvidt midlerne til den nye daginstitution fortsat er afsat i budgettet. Endvidere kan oplyses, at der p.t. er et udvidelsesforslag under udarbejdelse til Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 9. maj 2016, omfattende en udvidelse af daginstitutionen med ekstra stuer med baggrund i befolkningsprognosen. |
| 5. | Daginstitutionen Palmeallé | Bestyrelsen ønsker, at der i budgettet tages højde for afledte udgifter i forbindelse med ombygning af institutionens køkken m.v. med baggrund i bestyrelsens beslutning om frokostordning i institutionen. | Der vil til Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 9. maj 2016 blive udarbejdet udvidelsesforslag omfattende udgifter i forbindelse med ombygning af institutionskøkkener med baggrund i indførelse af frokostordning fra 2017. |
Uddannelsespolitik
Bilag
- BØU-A-01 Nyanskaffelse/udskiftning af eldrevne barnevogne til dagplejen
- UDU-A-01 Pavilloner ved Dalby Skole
- UDU-A-02 Dalby Skole - Ekstra spor samt overbygning
- UDU-A-03 Specialcenter Vonsild - Etape 2
- UDU-A-04 Ny hal ved Brændkjærskolen
- UDU-S-01 Underfinansiering af skolereformen - Støtteundervisning i folkeskolen
- Bestyrelsernes ønsker til budget 2017 med overslagsår
Sagsnr.: 16/4586
Resumé
Oversigter over bevillingsudnyttelse for regnskabsåret 2015 for Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik. Oversigterne er opgjort i nettodrift, heraf overførsler og nettoanlæg.
For Børnepasningspolitik er der samle tale om et mindreforbrug på driften på 0,2 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,4 %.
For Børnepasningspolitik er der samle tale om et mindreforbrug på driften på 0,2 %.
For Uddannelsespolitik er der samlet tale om et merforbrug på driften på 0,4 %.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bevillingsudnyttelse 2015 – Børnepasningspolitik
| | Nettodrift | Heraf overførsler |
| | - hele 1.000 kr. - | |
| Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 427.590 3.419 | 0 0 |
| Samlet bevilling Realiseret forbrug | 431.009 430.006 | 0 0 |
| Behov for efterbevilling | -1.003 | 0 |
Drift
Mindreudgifterne på Børnepasningspolitik, svarende til 0,2 % af budgetrammen, kan primært henføres et mindreforbrug på de decentrale enheder.
Bevillingsudnyttelse 2015 – Uddannelsespolitik
| | Nettodrift | Heraf overførsler |
| | - hele 1.000 kr. - | |
| Oprindeligt budget Tillægsbevillinger | 915.268 3.044 | 3.246 36 |
| Samlet bevilling Realiseret forbrug | 918.312 921.963 | 3.281 2.290 |
| Behov for efterbevilling | 3.651 | -992 |
Drift
Merudgifterne på Uddannelsespolitik på 3,651 mio. kr. udgøres af 4,653 mio. kr. på serviceudgifter og -0,992 mio. kr. på overførselsudgifter. Der har været et merforbrug på befordring på 5,4 mio. kr. Øvrige serviceudgifter er holdt inden for rammen.
Overførsler
Overførsler udgøres af danskuddannelse for voksne udlændinge (Sprogskolen). Mindreforbruget skyldes, at antallet af budgetterede kursisttimer har været lavere end antallet af realiserede kursisttimer.
Sagsnr.: 15/21002
Resumé
For Børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2016 vedrørende serviceudgifter 23,3, hvilket er 1,6 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2016 vedrørende serviceudgifter 14,9, hvilket er 0,4 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo marts 2016 vedrørende serviceudgifter 14,9, hvilket er 0,4 % mindre end forventet. Afvigelsen kan henføres til: Se noter.
For Børnepasningspolitik forventes et regnskab, der er 1,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
For Uddannelsespolitik forventes et regnskab, der er 2,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Overskuddet, der svarer til 0,2 % af det oprindelige budget, vil blive overført til 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
For Børnepasningspolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Beløb i hele 1.000 kr.):
Beløb i hele 1.000 kr.):
| Børnepasningspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Fælles formål | 49.022 | 10.168 | 20,7 | 25,0 | |
| Dagplejen | 101.485 | 28.639 | 28,2 | 29,7 | |
| Daginstitutioner | 237.755 | 52.041 | 21,9 | 22,9 | |
| Særlige tilbud | 15.239 | 3.450 | 22,6 | 25,0 | |
| Tilskud til puljeordninger, private klubber og institutioner | 21.027 | 4.765 | 22,7 | 25,0 | |
| I alt | 424.528 | 99.063 | 23,3 | 24,9 | |
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Almen folkeskole m.v. | 518.411 | 128.027 | 24,7 | 25,0 | |
| Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning | 21.887 | 5.535 | 25,3 | 25,0 | |
| Skolefritidsordninger (SFO) | 67.704 | 16.119 | 23,8 | 25,0 | |
| Børnespecialundervisning | 153.849 | 36.519 | 23,7 | 25,0 | |
| Bidrag til statslige og private skoler | 69.000 | 0 | 0,0 | 0,0 | |
| Efterskoler og ungdomskostskoler | 17.900 | 1.281 | 7,2 | 8,0 | |
| Ungdommens Uddannelsesvejledning | 10.741 | 2.309 | 21,5 | 25,0 | |
| Specialpædagogisk bistand til voksne | 12.547 | 3.928 | 31,3 | 25,0 | 1 |
| Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov | 19.931 | 5.208 | 26,1 | 25,0 | 2 |
| Produktionsskoler m.v. | 693 | 506 | 73,0 | 78,4 | |
| Ungdomsskolevirksomhed | 23.216 | 6.147 | 26,5 | 25,0 | |
| I alt | 915.879 | 205.579 | 22,4 | 22,8 | |
Note 1: Den høje forbrugsprocent skyldes, at indtægter fra Fredericia Kommune endnu ikke er bogført. Korrigeres der for dette, er forbrugsprocenten 25,1.
Note 2: Forbrugsprocenten på vores egen skole (CSV) er 22,8. Overskridelsen skyldes, at udgifter til elever i andre kommuner er steget voldsomt. Der er en analyse under udarbejdelse.
For Uddannelsespolitik kan budgetrealiseringen ultimo marts 2016 vedrørende overførsler opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
| Uddannelsespolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugs- Procent | Forventet forbrugs- procent | Note |
| Danskuddannelse | 5.686 | 5.136 | 90,3 | 25,0 | 1 |
| I alt | 5.686 | 5.136 | 90,3 | 25,0 | |
Sagsnr.: 15/20582
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-04-2016
Udvalget godkendte Birgitte Kraghs, Ole Alsteds, Merete Due Paarups, Knud Erik Langhoffs, Kristina Jørgensens og Christian Haugk´s deltagelse 2/2 2016 i møde og rundvisning på Hansenberg og Ole Alsteds, Birgitte Kraghs, Merete Due Paarups, Knud Erik Langhoffs, Kristina Jørgensens og Benny Dall´s deltagelse den 14/3 2016 i dialogmøde med DLF, BUPL, FOA og Skolelederforeningen.
Bilag
Sagsnr.: 15/21003
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Børnepasningspolitik - Bygningsvedligeholdelse 2017-2020
- Uddannelsespolitik - Bygningsvedligeholdelse 2017-2020
- Orientering fra UU om årets tilmelding til 10. kl. og ungdomsuddannelserne
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2015 med overslagsår
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2016 med overslagsår
- Aktuelle tilmeldingstal til SFO
- Oversigt over sygefravær for hhv. lærerne i folkeskolerne i Kolding Kommune og for Kolding Kommune
- Status vedr. skolereformen
Sagsnr.: 16/3144
Resumé
Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Haugk, ønsker en drøftelse, der tager udgangspunkt i det dilemma, der opstår i forbindelse med brug af børne- og straffeattester i relation til flygtninge, nye danskere og andre, hvor vi ikke har mulighed for at sikre den respektives historik i forhold til børne- og straffeattester.
I tilfælde hvor praktikophold, arbejdsprøvning m.v. kan benyttes af personer uden samme mulighed for personhistorik, som for etniske danskere opvokset i Danmark, reducerer vi reelt værdien af børne- og straffeattester?
Dette forhold ønskes, efter forvaltningen har præciseret den måde vi arbejder med attester, praktikanter mv. på i daginstitutionerne, drøftet i udvalget.
I tilfælde hvor praktikophold, arbejdsprøvning m.v. kan benyttes af personer uden samme mulighed for personhistorik, som for etniske danskere opvokset i Danmark, reducerer vi reelt værdien af børne- og straffeattester?
Dette forhold ønskes, efter forvaltningen har præciseret den måde vi arbejder med attester, praktikanter mv. på i daginstitutionerne, drøftet i udvalget.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at udvalgets beslutning om, at børneattester skal gå mindst 2 år tilbage, trækkes tilbage, da den ikke er lovmedholdelig, idet praksis fra før 7. marts 2016 fortsætter, og idet det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at orientere samtlige ledere herom samtidig med, at opmærksomheden henledes på, at der i den konkrete vurdering af forhold, der taler imod ansættelse af en ansøger, må lægges vægt på, at vedkommende f.eks. har en børneattest, der kun går kort tid tilbage,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at genoptage sagen, når der foreligger nyt fra KL og/eller Kulturministeren.
at udvalgets beslutning om, at børneattester skal gå mindst 2 år tilbage, trækkes tilbage, da den ikke er lovmedholdelig, idet praksis fra før 7. marts 2016 fortsætter, og idet det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at orientere samtlige ledere herom samtidig med, at opmærksomheden henledes på, at der i den konkrete vurdering af forhold, der taler imod ansættelse af en ansøger, må lægges vægt på, at vedkommende f.eks. har en børneattest, der kun går kort tid tilbage,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at genoptage sagen, når der foreligger nyt fra KL og/eller Kulturministeren.
Sagsfremstilling
Lovgivningen indebærer, at vi er forpligtede til at indhente børneattest, inden vi ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver, skal have direkte kontakt med eller færdes blandt børn under 15 år, såfremt ansættelse- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Det gælder alle former for ansættelse/beskæftigelse, dvs. fastansatte, vikarer, særlige jobordninger, praktikanter, studerende, frivillige osv. Det administrerer forvaltningen efter. Uddybende procedure findes som bilag til dagsordenspunktet.
Hvis vi indhenter en børneattest på en flygtning, der lige er ankommet til Danmark, og ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, vil oplysningerne i børneattesten udelukkende vedrøre den tid vedkommende har opholdt sig i Danmark.
I forhold til børneattester på flygtninge, har Kulturministeren i et svar af 15. februar 2016 på et § 20-spørgsmål oplyst, at Rigspolitiet har udtalt, at ”det i praksis vil være umuligt at indhente oplysninger fra de lande, der flygtes fra”. Endvidere oplyste ministeren, at han vil ”…. se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester, så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester”.
Undervisningsministeren har i et svar af 14. december 2015 til Børne- og Undervisningsudvalget udtalt: ”Forhold der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet”.
Hvis vi indhenter en børneattest på en flygtning, der lige er ankommet til Danmark, og ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, vil oplysningerne i børneattesten udelukkende vedrøre den tid vedkommende har opholdt sig i Danmark.
I forhold til børneattester på flygtninge, har Kulturministeren i et svar af 15. februar 2016 på et § 20-spørgsmål oplyst, at Rigspolitiet har udtalt, at ”det i praksis vil være umuligt at indhente oplysninger fra de lande, der flygtes fra”. Endvidere oplyste ministeren, at han vil ”…. se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester, så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester”.
Undervisningsministeren har i et svar af 14. december 2015 til Børne- og Undervisningsudvalget udtalt: ”Forhold der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet”.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Forvaltningen har som besluttet på udvalgets møde 7. marts 2016 kontaktet KL for yderligere vurdering af reglerne på området. KL oplyser telefonisk den 31. marts 2016, at man i KL har haft drøftelser af de forskellige versioner af kommunale regler om ikke at ansætte personer, der ikke kan præstere en børneattest for en bestemt periode – i Kolding 2-års reglen. Drøftelserne er sket på baggrund af flere kommuners henvendelser.
KL mener, at regler om tidsbegrænsning ikke er lovlige, idet de er i strid med grundsætningen om, at kommunen ikke må sætte skøn under regel. Man må altså ikke have en generel regel, der udelukker dem, der ikke har en børneattest, der rækker mindst 2 år tilbage.
I kommunens vurdering af en konkret ansøger må kommunen dog gerne lægge vægt på, at vedkommende har en børneattest, der kun går kort tid tilbage. Det er et forhold, der taler imod ansættelse, jf. Undervisningsministerens udtalelse herom:
”Kommunen skal altid vurdere, om der er forhold, der taler imod, at en person skal ansættes i eller tilknyttes en daginstitution og have med børn at gøre. Forhold, der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet.”
KL oplyste endvidere, at problematikken om børneattester og flygtninge vil blive behandlet politisk i KL hurtigst muligt.
Der foreligger p.t. ikke nyt omkring Kulturministerens tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester.
I øvrigt har KL tilkendegivet over for kommunernes administrationer, at følgende procedure kan være en mulighed at følge, hvis kommunerne vælger at ansætte flygtninge:
KL mener, at regler om tidsbegrænsning ikke er lovlige, idet de er i strid med grundsætningen om, at kommunen ikke må sætte skøn under regel. Man må altså ikke have en generel regel, der udelukker dem, der ikke har en børneattest, der rækker mindst 2 år tilbage.
I kommunens vurdering af en konkret ansøger må kommunen dog gerne lægge vægt på, at vedkommende har en børneattest, der kun går kort tid tilbage. Det er et forhold, der taler imod ansættelse, jf. Undervisningsministerens udtalelse herom:
”Kommunen skal altid vurdere, om der er forhold, der taler imod, at en person skal ansættes i eller tilknyttes en daginstitution og have med børn at gøre. Forhold, der taler imod ansættelse m.v., kan fx være en børneattest, hvor der fremgår domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, eller at børneattesten kun går kort tid tilbage, fordi vedkommende netop er kommet til landet.”
KL oplyste endvidere, at problematikken om børneattester og flygtninge vil blive behandlet politisk i KL hurtigst muligt.
Der foreligger p.t. ikke nyt omkring Kulturministerens tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester.
I øvrigt har KL tilkendegivet over for kommunernes administrationer, at følgende procedure kan være en mulighed at følge, hvis kommunerne vælger at ansætte flygtninge:
- Allerede som en del af integrationsprogrammet foretager kommunen en meget grundig screening af personen med afklaring af vedkommendes formelle og uformelle professionsfaglige færdigheder fra hjemlandet inden for det pædagogiske område/skoleområdet. Vedkommendes historik afdækkes ved at spørge om uddannelse og arbejdserfaring i hjemlandet inden for arbejdsområdet børn og unge? Der forsøges indhentet straffeattest og børneattest i hjemlandet. Spørg evt. politiet om de kan hjælpe. KL har ikke kontaktet politiet herom og har ikke i øvrigt andre bud på, hvordan vi kan indhente attesterne fra udlandet.
- Kommunen indhenter børneattesten selv om den kun dækker en kort periode.
- Der holdes et opstartsmøde på institutionen fx med en tolk med en meget grundig introduktion om/instruktion i værdier, normer, regler osv. Skriv ned hvad der skal informeres om. Forklar vores normer for adfærd og omgang med børn.
- Der udarbejdes en meget klar beskrivelse af hvilke opgaver de må varetage og inden for hvilke rammer. Må de fx deltage i badning, toiletbesøg og må de være alene med børnene.
- Det beskrives, hvordan forældregruppen informeres og forberedes om disse ansættelser.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 07-03-2016
Et enigt udvalg besluttede at pålægge børne- og uddannelsesdirektøren at kontakte KL i forhold til en vurdering af de nuværende regler for børneattester. Sagen genoptages, når der foreligger nyt i forhold til Kulturministerens tilkendegivelse om at ville se på mulighederne for at justere de nuværende regler om børneattester.
Kristina Jørgensen foreslog herefter, at forvaltningen fortsætter den nuværende praksis, dog således at børneattester skal gå mindst 2 år tilbage.
For stemte Kristina Jørgensen, Ole Alsted, Merete Due Paarup, Birgitte Kragh og Knud Erik Langhoff.
Imod stemte Christian Haugk og Benny Dall.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-04-2016
Udvalget godkendte indstillingen.
Kristina Jørgensen forslog som tilføjelse hertil, at Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at udforme et brev til Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg der udtrykker Børne- og uddannelsesudvalgets bekymring ved, at det ikke er muligt at kræve, at mennesker der skal arbejde med børn og unge i kommunale institutioner, ikke kan pålægges at skulle forevise en børneattest der går to år eller længere tilbage.
Bilag
Sagsnr.: 15/3012
Resumé
Det konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti anmoder 8. marts 2016 om at få optaget følgende punkt på næstkommende udvalgsdagsorden:
”For at understøtte Dalby som et positivt vækstområde og med den forventede tilflytning taget i betragtning, foreslår Det konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, at Dalby Skole sikres oprettelse af tre børnehaveklasser for skoleåret 2016/17.”
”For at understøtte Dalby som et positivt vækstområde og med den forventede tilflytning taget i betragtning, foreslår Det konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, at Dalby Skole sikres oprettelse af tre børnehaveklasser for skoleåret 2016/17.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 8. februar 2016 behandlede dagsordenspunkt vedr. oprettelse af børnehaveklasser for skoleåret 2016/17. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede, at der på Dalby Skole skulle oprettes 2 klasser, idet der skulle gives afslag til 1 elev med søskende på skolen og 6 elever, der ikke tilhører distriktet, grundet manglende fysisk kapacitet. Beslutningen blev truffet med baggrund i de foreliggende indskrivningstal på daværende tidspunkt.
Status pr. 29. marts 2016 er, at 55 børn er optaget til kommende børnehaveklasseårgang. Endvidere har familien til barnet med søskende på skolen solgt deres hus, og er aktuelt ved at leje bolig i Dalby Skoles distrikt, indtil familien har hus til indflytning i distriktet. To familier, der har fået afslag på optagelse af deres barn, har meldt deres barn til glidende overgang på Dalby Skole og afventer beslutning om oprettelse af tre klasser. Den ene familie har solgt deres hus i Brændkjærskolens distrikt og er ved at lave byggekontrakt til hus i Dalby Skoles distrikt.
Endvidere kan det oplyses, at der er gang i mange nye byggeprojekter i distriktet og også flere indflytningsklare udstillingshuse til salg aktuelt. Derfor er det sandsynligt med nye tilflytninger i 2016 af familier med børn til kommende børnehaveklasser.
Med baggrund i ”glidende overgang” er der til Dalby Skole bestilt 2 pavilloner, der hver især kan rumme 1 klasse. Den ene pavillon forventes klar til brug pr. 1. april 2016, mens den anden forventes ibrugtaget pr. 1. maj 2016. Den ene pavillon vil i forbindelse med det kommende skoleår kunne anvendes til en evt. tredje børnehaveklasse. I den forbindelse skal det bemærkes, at Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 8/2 2016 i forbindelse med behandling af dagsordenspunkt vedr. oprettelse af børnehaveklasser for skoleåret 2016/17 pålagde børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde udvidelsesforslag med henblik på finansiering fra 2017 af opstilling af pavillon ved Dalby Skole med baggrund i en evt. oprettelse af en 3. børnehaveklasse. Der henvises til udvidelsesforslag som bilag til andet dagsordenspunkt på nærværende dagsorden. For så vidt angår finansiering af pavillonerne i 2016, vil denne blive afholdt inden for budgetrammen for Uddannelsespolitik.
Økonomi – pavilloner
Status pr. 29. marts 2016 er, at 55 børn er optaget til kommende børnehaveklasseårgang. Endvidere har familien til barnet med søskende på skolen solgt deres hus, og er aktuelt ved at leje bolig i Dalby Skoles distrikt, indtil familien har hus til indflytning i distriktet. To familier, der har fået afslag på optagelse af deres barn, har meldt deres barn til glidende overgang på Dalby Skole og afventer beslutning om oprettelse af tre klasser. Den ene familie har solgt deres hus i Brændkjærskolens distrikt og er ved at lave byggekontrakt til hus i Dalby Skoles distrikt.
Endvidere kan det oplyses, at der er gang i mange nye byggeprojekter i distriktet og også flere indflytningsklare udstillingshuse til salg aktuelt. Derfor er det sandsynligt med nye tilflytninger i 2016 af familier med børn til kommende børnehaveklasser.
Med baggrund i ”glidende overgang” er der til Dalby Skole bestilt 2 pavilloner, der hver især kan rumme 1 klasse. Den ene pavillon forventes klar til brug pr. 1. april 2016, mens den anden forventes ibrugtaget pr. 1. maj 2016. Den ene pavillon vil i forbindelse med det kommende skoleår kunne anvendes til en evt. tredje børnehaveklasse. I den forbindelse skal det bemærkes, at Børne- og Uddannelsesudvalget på møde 8/2 2016 i forbindelse med behandling af dagsordenspunkt vedr. oprettelse af børnehaveklasser for skoleåret 2016/17 pålagde børne- og uddannelsesdirektøren at udarbejde udvidelsesforslag med henblik på finansiering fra 2017 af opstilling af pavillon ved Dalby Skole med baggrund i en evt. oprettelse af en 3. børnehaveklasse. Der henvises til udvidelsesforslag som bilag til andet dagsordenspunkt på nærværende dagsorden. For så vidt angår finansiering af pavillonerne i 2016, vil denne blive afholdt inden for budgetrammen for Uddannelsespolitik.
Økonomi – pavilloner
| Levering og opsætning: | 101.000 kr. | |
| Følgende aktiviteter er skønnet til i alt: | 100.000 kr. | |
| - | Flytning og genetablering af SFO-skur til legetøj inkl. el og flisebelægning | |
| - | Flytning og delvis genetablering af sandkasse og gynger alt efter pladsforhold | |
| - | Udlægning af køreplader fra off. vej til legeplads | |
| - | Etablering af byggepladshegn, mens arbejdet står på | |
| - | Terrænreguleringer og punktfundamenter for opsætning af pavilloner inkl. trappe og rampe | |
| - | Fremføring af installationer som el, vand, kloak og it | |
| - | Efterreguleringer og flisebelægninger | |
| Indkøb af inventar m.v.: 2 x 60.000 kr. | 120.000 kr. | |
| Årlig leje er 240.000 kr. – min. leje er 42 måneder, dvs. min.lejeudgift på i alt 840.000 kr. | 840.000 kr. | |
| Afhentning ved lejeperiodens udløb | 101.000 kr. | |
| Udgifter i alt for 42 måneder: | 1.262.000 kr. | |
| Årlig udgift: 1.262.000 kr./3,5 = | 360.600 kr. | |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-04-2016
Et flertal (Børne og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall og Christian Haugk) besluttede, at der fra skoleårets start 2016/2017 oprettes 3 børnehaveklasser ved Dalby Skole.
Et mindretal (Benny Dall og Christian Haugk) kunne ikke anbefale beslutningen.
Christian Haugk foreslog i stedet følgende: Idet der ønskes et troværdigt og seriøst udvalgsarbejde som medarbejdere, forældre og interessenter i alle skoledistrikter kan regne med, og som ikke tilsidesætter almindelig fornuftig forvaltningspraksis eller skaber forskellige regler for børnene, ønskes fastholdelse af Børne- og Uddannelsesudvalgets enstemmige beslutning fra mødet den 8. februar 2016, idet konsekvensen af denne beslutning i lighed med forventningen den 8. februar 2016, forventes at føre til oprettelse af en 3. børnehaveklasse på Dalby Skole.
For stemte Benny Dall og Christian Haugk.
Imod stemte Birgitte Kragh, Ole Alsted, Merete Due Paarup, Knud Erik Langhoff og Kristina Jørgensen.
Sagsnr.: 16/5293
Resumé
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Merete Due Paarup, anmoder 29. marts 2016 på vegne af Venstre om optagelse af følgende punkt på dagsordenen:
”Demokratiet i Folkeskolen er vigtigt – både for eleverne, forældrene og fremtiden. Venstre vil derfor foreslår, at vi indgår partnerskab med Danske Skoleelever om at være Elevvenlig Kommune.
Elevvenlig Kommune er et koncept, der giver masser af nye muligheder for kurser, aktiviteter og netværk for eleverne. Det stiller krav om reel høringsret for eleverne om beslutninger på Folkeskoleområdet, et fælles elevråd, afholdelse af elevrådsdag, have en kontaktperson, orientering om punkter på børne- og uddannelsesudvalgets møder, stille lokaler til rådighed samt sætte et budget af (enten fast eller give mulighed for at søge midler til aktiviteter/initiativer). Vi har i dag et fælles elevråd – men vi ønsker at sætte det mere i spil og gøre en mere aktiv indsats for at styrke elevdemokratiet – og sammen med eleverne gå målrettet efter at blive ”årets elevvenlige kommune”.
Vi foreslår, at Kolding Kommune indgår partnerskabsaftale med Danske Skoleelever. Aftalen gælder 3 år. Der er pt 35 kommuner med i ordningen. Partnerskabsaftalens pris afhænger af antallet af skoler (og antallet af skoler er er medlem af DSE).
Prisen vil være:
Første år 45.000 kr.
Andet år 35.000 kr. (22.000 kr. hvis alle skoler bliver medlem af DSE)
Vi vil derfor foreslår, at der afsættes 50.000 kr. om året til dette, hvor eleverne kan disponere over/søge puljen.
Vi ønsker desuden at Børne- og uddannelsesudvalget inviterer alle elevråd til ”store elevrådsdag/demokratidag” om fx formiddagen Grundlovsdag, hvor vi så laver en demokratiworkshop om hvordan eleverne ønsker fremtidens elevdemokrati. Man kunne forestille sig, at det kunne blive en årlig tilbagevendende begivenhed, der kunne vokse år for år og dermed skabe en festdag for demokratiet med fokus på de unge.”
”Demokratiet i Folkeskolen er vigtigt – både for eleverne, forældrene og fremtiden. Venstre vil derfor foreslår, at vi indgår partnerskab med Danske Skoleelever om at være Elevvenlig Kommune.
Elevvenlig Kommune er et koncept, der giver masser af nye muligheder for kurser, aktiviteter og netværk for eleverne. Det stiller krav om reel høringsret for eleverne om beslutninger på Folkeskoleområdet, et fælles elevråd, afholdelse af elevrådsdag, have en kontaktperson, orientering om punkter på børne- og uddannelsesudvalgets møder, stille lokaler til rådighed samt sætte et budget af (enten fast eller give mulighed for at søge midler til aktiviteter/initiativer). Vi har i dag et fælles elevråd – men vi ønsker at sætte det mere i spil og gøre en mere aktiv indsats for at styrke elevdemokratiet – og sammen med eleverne gå målrettet efter at blive ”årets elevvenlige kommune”.
Vi foreslår, at Kolding Kommune indgår partnerskabsaftale med Danske Skoleelever. Aftalen gælder 3 år. Der er pt 35 kommuner med i ordningen. Partnerskabsaftalens pris afhænger af antallet af skoler (og antallet af skoler er er medlem af DSE).
Prisen vil være:
Første år 45.000 kr.
Andet år 35.000 kr. (22.000 kr. hvis alle skoler bliver medlem af DSE)
Vi vil derfor foreslår, at der afsættes 50.000 kr. om året til dette, hvor eleverne kan disponere over/søge puljen.
Vi ønsker desuden at Børne- og uddannelsesudvalget inviterer alle elevråd til ”store elevrådsdag/demokratidag” om fx formiddagen Grundlovsdag, hvor vi så laver en demokratiworkshop om hvordan eleverne ønsker fremtidens elevdemokrati. Man kunne forestille sig, at det kunne blive en årlig tilbagevendende begivenhed, der kunne vokse år for år og dermed skabe en festdag for demokratiet med fokus på de unge.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Forvaltningen/udvalgsformanden har gennem de sidste 2 år modtaget 3 henvendelser fra Danske Skoleelever. Henvendelserne har drejet sig om Danske Skoleelevers interesse i at blive inddraget i arbejdet med udviklingen af den danske folkeskole, herunder implementeringsprocessen i forbindelse med folkeskolereformen. Fælles for henvendelserne er også ønsket om et møde med udvalget inden for det nærmeste halve til hele år. Den seneste henvendelse er fra 11. august 2015, hvor Danske Skoleelever anmoder om et møde med henblik på fremlæggelse af deres nye politiske oplæg med deres konkrete bud på at flytte folkeskolen fremad.
Med baggrund heri blev Danske Skoleelever inviteret til at deltage i Brugernævnsmødet den 24. september 2015, hvor de fremlagde deres oplæg.
Med baggrund heri blev Danske Skoleelever inviteret til at deltage i Brugernævnsmødet den 24. september 2015, hvor de fremlagde deres oplæg.
Kolding Kommune samarbejder med Danske Skoleelever på flere områder, ligesom der overordnet set er fokus på et godt og tæt samarbejde med eleverne i Kolding Kommunes folkeskoler generelt. Sidstnævnte sikres kontinuerligt gennem inddragelse både lokalt på den enkelte skole, men også gennem Kolding Kommunes Fælleselevråd. I Fælleselevrådet foregår en lang række aktiviteter. Der afholdes jævnlige møder og Fælleselevrådet inddrages i forskellige sammenhænge i større processer – ex. udvalgsseminar og visionsarbejde.
I forhold til unges involvering i kommunalpolitik etablerede Kolding Byråd i 2012 ”Unge på Tinge”, der går ud på, at Kolding Kommunes børn og unge på halvårlig basis deltager i en aftendebat i byrådssalen om de emner, der optager dem.
Endvidere arbejder Byrådet med at indhente forslag fra diverse råd i forhold til at fremme valgdeltagelsen blandt unge.
I forhold til unges involvering i kommunalpolitik etablerede Kolding Byråd i 2012 ”Unge på Tinge”, der går ud på, at Kolding Kommunes børn og unge på halvårlig basis deltager i en aftendebat i byrådssalen om de emner, der optager dem.
Endvidere arbejder Byrådet med at indhente forslag fra diverse råd i forhold til at fremme valgdeltagelsen blandt unge.
Der er ikke inden for budgetrammen for Uddannelsespolitik afsat midler til omhandlede formål (partnerskabsaftale).