Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-11-2014 10:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Seniorforvaltningen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/16459
Resumé
Palliationssygeplejerskerne deltager i mødet og præsenterer indsigt og gevinster ved sorgstøtte til efterladte.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/15810
Resumé
Fritvalgspriser for madservice foreslås ændret pr. 1. januar 2015 på baggrund af Elbokøkkenets nye priser for 2015.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering), Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren forslår,
at fritvalgspriser for madservice reguleres pr. 1. januar 2015.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 5. september 2014 vedtaget nye priser for Elbokøkkenet i 2015. Fritvalgspriser for madservice svarer til Elbokøkkenets priser for madservice. Fritvalgsprisen er den pris, de godkendte private leverandører af madservice afregnes efter.
Prisen for udbringning af madservice er beregnet på baggrund af kommunens udgifter til udbringning til borgere i eget hjem.
De foreslåede fritvalgspriser for 2015 fremgår af følgende tabel:
Madservice | Pris pr. 01.01.14 | Pris pr. 01.01.15 | Ændring |
Hovedret almindelig | 38,45 | 38,71 | 0,26 |
Biret almindelig | 10,12 | 10,19 | 0,07 |
Hovedret diæt | 50,59 | 50,94 | 0,35 |
Biret diæt | 10,12 | 10,19 | 0,07 |
Udbringning (pr. kasse én gang ugentlig) | 32,00 | 32,00 | 0,00 |
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til ansøgningen.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/6090
Resumé
Cafeteriatakster på seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2015 i henhold til bilag. Priserne er fremskrevet med 1,9 % i forhold til 2014 og afrundet til nærmeste 50 øre.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at cafeteriatakster ændres pr. 1. januar 2015 i henhold til bilag.
Sagsfremstilling
Seniorudvalget er i henhold til note til budget 2015 bemyndiget til at fastsætte priserne i cafeterierne henhørende under seniorpolitik.
Cafeteriataksterne er prisfremskrevet med 1,9 % i forhold til 2014 og afrundet til nærmeste 50 øre. Priserne er inkl. moms.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/6090
Resumé
Takster på seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2015 i henhold til bilag.
Taksterne vedrørende madservice, både for beboere på plejecentre og for modtagere i eget hjem, er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 1,5 %.
De øvrige takster er generelt fremskrevet med 1,9 % i forhold til 2014 takster.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at taksterne på seniorområdet fremsendes til Byrådet til godkendelse pr. 1. januar 2015 i henhold til bilag.
Sagsfremstilling
Taksterne på seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2015 i henhold til vedlagte bilag.
Taksterne for kost på plejecentrene, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad og udbringning deraf i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 1,5 % svarende til satsreguleringsprocenten. I henhold til Bekendtgørelse nr. 343 af 26. marts 2013 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejecentre er beløbsgrænsen 3.425 kr. pr. måned i 2015. Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringningsordningen er 50 kr. i 2015.
Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
De øvrige takster er fremskrevet med 1,9 % i forhold til 2014.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/16337
Resumé
For seniorpolitik er ultimo september 2014 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 69,1. Budgettet viser et mindreforbrug.
Vedrørende lejetab ældreboliger er ultimo september en forbrugsprocent på 81,2. Budgettet forventes overholdt.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2014 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | pr. 30.09.14 | pr. 30.09.14 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.624 | 4.659 | 100,8 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 5.464 | 2.113 | 38,7 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.620 | 1.014 | 62,6 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 521.629 | 363.952 | 69,8 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 50.656 | 31.611 | 62,4 | |
Plejehjem og beskyttede boliger | 4.556 | 3.424 | 75,2 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 8.266 | 5.948 | 72,0 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 2.904 | 1.743 | 60,0 | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 0 | 0 | ||
Kontaktperson døvblinde | 432 | 436 | 100,9 | |
I alt | 600.150 | 414.899 | 69,1 | 1 |
Note 1
Budgettet udviser et mindreforbrug. Dette består i det væsentligste af lavere efterspørgsel efter hjemmehjælp samt en forventet overførsel til 2015 pga. udgifter til forskellige projekter, der først bliver gennemført næste år.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2014 vedrørende udgifter til lejetab ældreboliger opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2014 | pr. 30.09.14 | pr. 30.09.14 | |
Ældreboliger | 1.961 | 1.593 | 81,2 | |
I alt | 1.961 | 1.593 | 81,2 | 2 |
Note 2
Budgettet forventes overholdt.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 12/18663
Resumé
Kvalitetsstandarderne for 2015 fremsendes til godkendelse. I forhold til 2014 er der sket følgende ændringer:
- Kvalitetsstandarden på varmholdt mad er godkendt 2. april 2014. Kvalitetsstandarden er indeholdt i bilaget.
- Kvalitetsstandarden på supplerende rengøring er godkendt den 2. april 2014 og revideret 3. september 2014. Kvalitetsstandarden er indeholdt i bilaget.
- Kvalitetstandarden på følgeskab blev godkendt den 2. april 2014. I forbindelse med afsatte midler i budget 2015 er der udarbejdet udkast til to nye kvalitetsstandarder for henholdsvis følgeskab til og fra aktivitetscenter og følgeskab til og fra kommunalt cafeteria. Udkast til de to nye kvalitetsstandarder erstatter den af 2. april 2014 godkendte kvalitetsstandard på følgeskab. Udkast til de to nye kvalitetsstandarder er indeholdt i bilaget.
- Kvalitetsstandarder for ledsagelse, støttende besøg og fast vagt er lavet særskilt i 2015. De har tidligere været en integreret del af kvalitetsstandarden for personlig pleje. Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at kvalitetsstandarder for 2015 godkendes.
Sagsfremstilling
Kvalitetsstandarderne for servicelovens § 83 ydelser skal revideres/godkendes årligt. Kompetencen hertil er uddelegeret af Byrådet til Seniorudvalget, jf. Byrådets beslutning den 8. april 2013.
Kvalitetsstandarderne for 2015 er ændret på nedenstående områder:
Kvalitetsstandard på varmholdt mad.
Kvalitetsstandarden blev godkendt den 2. april 2014 for at skabe mulighed for, at madservicekunder også kan vælge leverandør, der tilbyder varmholdt mad. Kvalitetsstandarden er udarbejdet på grund af de særlige krav, der er til håndtering og levering af varmholdt mad.
Kvalitetsstandard på supplerende rengøring.
Kvalitetsstandarden blev godkendt den 2. april 2014 og efterfølgende justeret med en udvidelse af målgruppen den 3. september 2014. Kvalitetsstandarden tydeliggør, hvad den nye ydelse, supplerende rengøring, indeholder.
Kvalitetsstandarder på følgeskab til og fra aktivitetscenter og følgeskab til og fra kommunalt cafeteria
I forbindelse med afsatte midler i budget 2015 er der udarbejdet udkast til to nye kvalitetsstandarder for henholdsvis følgeskab til og fra aktivitetscenter og følgeskab til og fra kommunalt cafeteria. De to nye kvalitetsstandarder erstatter den af 2. april 2014 godkendte kvalitetsstandard på følgeskab.
Af udkast til kvalitetsstandard for følgeskab til og fra aktivitetscenter fremgår, at ydelsen kan bevilges til aktivitetscenter i nærmiljøet 1 gang om ugen på hverdage i tidsrummet 8-17.
Af udkast til kvalitetsstandard for følgeskab til og fra kommunalt cafeteria fremgår, at ydelsen kan bevilges til nærmeste kommunale cafeteria dagligt i tidsrummet 11-13.
Kvalitetsstandard for ledsagelse, støttende besøg og fast vagt
I tidligere år har ydelserne ledsagelse, støttende besøg og fast vagt været beskrevet under kvalitetsstandarden personlig pleje. For at sikre bedst mulig gennemsigtighed er ydelserne i 2015 lavet som selvstændige kvalitetsstandarder. Det er en ren administrativ ændring. Der er ikke ændret i indholdet.
Kvalitetsstandarderne for 2015 fremgår af bilaget.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
Bilag
Sagsnr.: 13/21439
Resumé
Byrådet skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for hjemmeplejen. Tilsynspolitikken revideres og godkendes én gang årligt.
Tilsynspolitikken skal gælde alle kommunens tilbud efter Servicelovens § 83, dvs. personlig og praktisk hjælp og madservice til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør.
Seniorudvalget besluttede den 8. januar 2014 at tilføre ressourcer svarende til en 30 timers stilling i 1 år til øget kontrol med udførelsen blandt leverandørerne.
At opretholde tilsynskontrollen som anført i tilsynspolitikken 2015, herunder indfri målsætningen om at aflægge besøg hos 15-20 procent af borgerne, forudsætter, at den midlertidige ressourcetilførsel fortsættes. Dette kan ske indenfor rammerne af det eksisterende budget på seniorområdet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at tilsynspolitik for 2015 godkendes.
Sagsfremstilling
Tilsynspolitikken indeholder retningslinjer og procedurer for hvordan, der ledelsesmæssigt og via kvalitetskonsulenterne føres tilsyn med kommunens leverandører, hjælpens udførelse og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne.
Tilsynspolitikken indeholder også retningslinjer for, hvordan der følges op på, at hjælpen svarer til borgerens aktuelle behov, og hvordan den løbende tilbagemelding fra leverandører herom skal foregå.
Tilsynspolitikken revideres og godkendes mindst én gang årligt i forbindelse med beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om kvalitetsstandarder.
Tilsynet med levering af hjemmehjælp i eget hjem foretages hovedsageligt af kvalitetskonsulenterne. Leverandørerne forpligter sig i den indgåede kontrakt til at levere hjælpen i henhold til afgørelserne og i overensstemmelse med kommunes kvalitetstandarder. En administrativ medarbejder kontrollerer, at kvaliteten af de leverede ydelser svarer til det aftalte via stikprøver af fakturaer.
Kvalitetskonsulenterne arbejder efter en fastlagt metode, som er beskrevet i tilsynspolitikken. Det fremgår blandt andet heraf, at der foretages kontrol hos 15-20 % af de borgere, der er bevilget hjælp, at borgerne interviewes i forhold til tilfredshed med den leverede hjælp og at kvalitetskonsulenterne foretager observationer i borgerens hjem for at sikre overensstemmelse mellem den bevilgede hjælp og det konstaterede serviceniveau.
Kvalitetskonsulenterne giver tilbagemeldinger til leverandørerne og følger op derpå. Ligeledes udarbejder kvalitetskonsulenterne en rapport der behandles i Seniorudvalget i februar/marts måned. Derudover sker der en løbende kontrol fra visitatorerne og hjemmeplejens ledelse.
Retningslinjerne for opfølgning på, at borgerne får den nødvendige hjælp, er fastsat ud fra det princip, at jo mere hjælp man modtager, jo mere sandsynligt er det, at der bliver fulgt op på hjælpen undervejs. Det betyder, at der er opfølgning hvert andet år, hvor der er et større hjælpebehov. Er borgeren tildelt hjælp i mindre omfang, er der opfølgning 1 gang om året. Det vil altid være muligt med opfølgning efter en konkret vurdering eller efter en henvendelse fra f.eks. borgeren eller en leverandør.
Seniorudvalget godkendte i januar 2014 en tilsynspolitik der, blandt andet indebar, at andelen af tilsynsbesøg blev udvidet fra 5-10 % til 15-20 % og et mere detaljeret tilsyn af leverandørernes kontraktlige forpligtigelser. Der blev i den forbindelse tilført 30 timers ekstra ressourcer til tilsynsopgaven i en 1 årig periode. Opretholdelsen af den eksisterende tilsynspolitik forudsætter, at denne midlertidige ressourcetilførsel til tilsynsopgaven fortsættes/gøres permanent.
Udgiften til en videreførelse/permanentgørelse af tilsynsopgaven/kvalitetsfunktionen kan finansieres indenfor rammerne af det samlede budget vedrørende seniorområdet.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet, med tilføjelse om at den midlertidige ressourcetilførsel i 2014 til tilsynsopgaven hermed gøres permanent.
Bilag
Sagsnr.: 14/10464
Resumé
Seniorudvalgsmedlem, Lis Ravn Ebbesen, har den 4. oktober 2014 ønsket, at Sydtrafiks brugerundersøgelse af flextrafik medtages på Seniorudvalgsmøde. Konkret ønskes der en drøftelse af eventuelle anderledes arbejdsrutiner og/eller fortsatte forbedringsmuligheder i flextrafik.
Senior- og Socialforvaltningen har noteret sig, at Sydtrafiks brugerundersøgelse af flextrafik viser et relativt højt tilfredshedsniveau, men der savnes sammenligningsgrundlag.
På baggrund af brugerundersøgelsen, og eksisterende erfaringer vedrørende flextrafik (handicapkørsel), ser Senior- og Socialforvaltningen potentiale for anderledes arbejdsrutiner og forbedringsmuligheder på nedenstående områder:
- At Sydtrafik udarbejder en kommunikationsplan for, hvordan brugernes forventninger og Sydtrafiks flextrafik stemmer bedst mulig overens (for eksempel vedrørende bestillingsfristen på 2 timer).
- At der fortsat arbejdes på at styrke rettidigheden og god kommunikation. Brugerundersøgelsen påpeger, at brugere der har oplevet forsinkelser generelt er mere utilfredse end brugere, der ikke har oplevet forsinkelser. ’Forsinket bil’ var samtidig den faktor flest borgere var utilfredse med i brugerundersøgelsen. Et af elementerne i en god kommunikationsindsats er for eksempel den påtænkte SMS adviseringsordning.
- At Sydtrafik gentager brugerundersøgelsen om 2-4 år for at kunne sammenligne resultatet over tid.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Senior- og Socialforvaltningen kan oplyse, at Sydtrafiks flextrafik er en behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle behov i stedet for en fast køreplan.
Brug af Sydtrafiks flextrafik i Kolding Kommune og i andre kommuner:
Flextrafik er en fællesbetegnelse for alle de behovsstyrede kollektive kørselsformer hos Sydtrafik. Nærværende brugerundersøgelse er derfor ikke en specifik brugerundersøgelse af for eksempel handicapkørselsordningen, men derimod en samlet brugerundersøgelse af Sydtrafiks flextrafik. Af bilag 1 fremgår den samlede brugerundersøgelse. Af bilag 2 fremgår brugerundersøgelsen kun for Kolding Kommune.
I Kolding Kommune anvendes Sydtrafiks flextrafik udelukkende til ’Individuel handicapkørsel’ og ’Flextur’. ’Individuel handicapkørsel’ hører under Senior- og Socialforvaltningen. ’Flextur’ hører under By- og Udviklingsforvaltningen (By- og Udviklingsforvaltningen har ingen kommentarer til spørgsmålet om anderledes arbejdsgange og/eller fortsatte forbedringsmuligheder i flextrafik (flextur).
Som det fremgår af nedenstående skema anvender andre kommuner Sydtrafiks flextrafik til en række andre kommunale kørselsbehov.
Tilfredshed med Sydtrafiks flextrafik:
Senior- og Socialforvaltningen noterer sig, at den samlede tilfredshed i Kolding Kommune er 81 % mens den i Sydtrafiks dækningsområde er 85 %. På underspørgsmålene er tilfredsheden i Kolding Kommune ligeledes generelt 1-6 procent lavere.
Sammenlignes Kolding Kommune med Vejle Kommune, der anvender Sydtrafiks flextrafik på samme måde som Kolding Kommune, er tilfredsheden samlet set lidt lavere i Kolding end i Vejle. Men på tilfredsheden vedrørende ’Bilen og køreturen’ er tilfredsheden lidt højere i Kolding.
Senior- og Socialforvaltningen noterer sig at tilfredsheden generelt er relativ høj men savner samtidig sammenligningsgrundlag med tidligere perioder eller tilsvarende undersøgelser. Samtidig er Senior- og Socialforvaltningen bevidst om, at sammenligningen mellem Kolding Kommune og hele dækningsområdet er vanskeligt grundet forskellig brug af flextrafik og grundet land/by problematik.
Kolding | Vejle | Sydtrafiks område | |
Tilfredshed (totalt) | 81 | 84 | 85 |
Hvor tilfreds er du generelt med Flextrafik | 77 | 82 | 83 |
Hvor tilfreds er du alt i alt med din seneste tur med Flextrafik | 84 | 85 | 87 |
Bestilling og behov (totalt) | 87 | 89 | 89 |
Alt i alt med bestillingen af din rejse | 84 | 89 | 88 |
Ventetiden i telefonen, da du bestilte turen | 86 | 88 | 85 |
Medarbejdernes venlighed, da du bestilte turen | 93 | 90 | 92 |
Bilen og køreturen (totalt) | 91 | 90 | 92 |
Afhentningstidspunktet | 91 | 84 | 89 |
Ankomsttidspunktet | 90 | 87 | 90 |
Rengøringen af bilen (både indvendigt og udvendigt) | 93 | 93 | 93 |
Bilens indretning og komfort | 83 | 88 | 89 |
Chaufførens kundeservice | 93 | 89 | 93 |
Chaufførens kørsel | 92 | 94 | 95 |
Chaufførens villighed til at hjælpe dig ind/ud af vognen, hvis du havde behov for det | 94 | 89 | 94 |
Chaufførens service ifm. at fastspænde korrekt og forsvarligt under turen | 93 | 93 | 95 |
Turens varighed | 92 | 92 | 93 |
Prisen for denne rejse | 85 | 91 | 90 |
Potentiale for anderledes arbejdsrutiner og forbedringsmuligheder:
Senior- og Socialforvaltningen ser potentiale for anderledes arbejdsrutiner og forbedringsmuligheder på nedenstående områder:
- At Sydtrafik arbejder med en målrettet kommunikationsplan for, hvordan brugernes forventninger og Sydtrafiks flextrafik stemmer bedst mulig overens (for eksempel vedrørende bestillingsfristen på 2 timer).
- At der fortsat arbejdes på at styrke rettidigheden og god kommunikation herom. Brugerundersøgelsen påpeger netop, at borgere der har oplevet forsinkelser er mere utilfredse end andre borgere. ’Forsinket bil’ var samtidig den konkrete faktor flest borgere var utilfredse med i undersøgelsen. Et af elementerne i en god kommunikationsindsats er for eksempel den påtænkte SMS adviseringsordning.
- At Sydtrafik gentager brugertilfredshedsundersøgelsen om 2-4 år for at kunne sammenligne resultatet over tid.
Senior- og Socialforvaltningen foreslår, at ovenstående punkter fremsendes til Sydtrafik.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt med tilføjelse om, at udvalget forventer, at den gennem flere år lovede SMS-service indføres inden årets udgang, samt at Sydtrafik anmodes om at lave en handleplan for individuel handicapkørsel, herunder lave en individuel brugerundersøgelse for handicapkørsel.
Bilag
Sagsnr.: 14/16402
Resumé
Medlem af Seniorudvalget Lis Ravn Ebbesen, SF ønsker følgende punkt optaget på dagsordenen:
”Medlem af Seniorudvalget Lis Ravn Ebbesen (SF) foreslår, at der indrettes en lejlighed/værelser som et middelklassehjem i midten af 1950´erne. Enten i samarbejde med et boligselskab, i en af kommunens ældreboliger eller i et plejecenter.
Indretningen i lejligheden skal være så præcis som mulig. Lige fra duftene, hvor der bliver gjort rent med brun sæbe, sprit og eddike, som man brugte i 1950, til hvad der ligger i skufferne, hænger på væggene og er af møbler i lejligheden. Og der skal være kaffe med Richs og galopkringle.
Baggrunden for forslaget er, at indretningen i sig selv åbner mange døre for erindringerne. De ældre erindringer skaber fællesskab. Pludselig opstår en fælles snak, som ellers kan være sjælden, når det drejer sig om demente borgere. For det er vanskeligt, at være social, når hukommelsen er skadet. Snakken opstår omkring kaffebordet i erindringslejligheden/stuen og samtaler om erhverv, husmoderens arbejde, storvask, fagforeninger, udflugter, ferieminder, kolonihaver, badehoteller, cykelture og så videre vil opstå. Understøttet af spil og erindringskasser, der kan lånes med hjem af de pårørende eller de plejecentre der besøger stedet fra ”Erindringsbiblioteket”.
Lejligheden/stuen kan indrettes, så den følger årets gang med julepynt, påskekyllinger og så videre. I vores forslag lægger vi op til at lejligheden skal indrettes i samarbejde mellem Kolding Kommune, Koldinghus, Kolding Stadsarkiv og Lokalhistorisk Forening for Kolding, Landbrugsmuseet mv. Derudover kan andre lokale foreninger også være en del af samarbejdet og hjælpe med at finde erindringer fra 50´erne og fylde erindringskasser, så de omhandler specielle emner som: jagt, fiskeri, landbrug, håndarbejde eller kendte steder og gader i Kolding.
Vi forestiller os, at der er lukkede arrangementer for demente og deres pårørende, men så gerne, såfremt stuen/lejligheden blev en succes, at den kunne udvides til at være en seværdighed for interesserede ældre, gerne med deres børnebørn. Så stedet både kunne have personale, der vidste noget om demens og personale/frivillige, der har stor viden om dagliglivet i 1950´erne. Oplevelsen vil blive større, hvis de frivillige var i tøj fra 1950´erne.”
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Seniorudvalget pålægger forvaltningen at udarbejde oplæg med økonomiske konsekvenser på baggrund af forslag fra Lis Ravn Ebbesen.
Sagsnr.: 14/16650
Resumé
Seniorudvalgsmedlem Tobias Jensen anmoder ved E-mail af 8. oktober 2014 om, at følgende punkt optages på Seniorudvalgets dagsorden:
”Jeg vil gerne have, at vi drøfter muligheden for at lade Elbo Køkkenet levere varm mad, når andre kan, så bør de også kunne. Jeg tror desuden, at det vil kunne øge antallet af borgere, der benytter ”vores” køkken.”
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Seniorudvalget har besluttet at rette henvendelse til Elbo-køkkenet om muligheden for at levere varmholdig mad og de økonomiske konsekvenser heraf.
Sagsnr.: 13/10127
Resumé
Der forelægges status vedr. kommunens venskabsbyer som grundlag for drøftelse i udvalgene vedrørende udvalgenes respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde. Der forelægges endvidere henvendelser fra Beit Sahur, Palæstina og Chililabombwe, Zambia. Endvidere en kort opsummering af folkeskolernes internationale aktiviteter i hovedtræk, og Business Kolding internationale aktiviteter.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Teknikudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, og at sagen videresendes til alle udvalg med henblik på drøftelse i udvalg af det fremtidige internationale arbejder, herunder arbejde med venskabsbyer, og
at det tilkendegives, om der skal søges samarbejde med Anjo med fokus på udveksling af studerende, og erhvervsmæssigt samarbejde med markedsføring af Kolding og dansk design, samt fortsættelse af samarbejdet mellem musikskolerne, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Beit Sahour, Palæstina, vedrørende samarbejde omkring unge videresendes til Børne- og Uddannelsesforvaltningen til videre foranstaltning, og
at det godkendes, at henvendelsen fra Chililabombwe i Zambia om partnerskab på affalds- og genanvendelsesområdet oversendes til behandling i Teknikudvalget, og
at det tilkendegives, på hvilket niveau Det Arabiske Kolding Initiativ skal fortsættes.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter det fremtidige internationale arbejde, herunder arbejde med venskabsbyer.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har på temamøde 19. maj 2014 fået en orientering om status på det internationale arbejde i Kolding Kommune. Økonomiudvalget har herefter anmodet om at høre alle udvalg om deres respektive ønsker til det fremtidige internationale arbejde, samarbejde med venskabsbyer og til inspirationsrejser og lignende.
Nedenfor præsenteres kort den aktuelle status på samarbejde med venskabsbyerne, samt nye invitationer til partnerskaber, som afventer politisk stillingtagen. Endvidere en kort gennemgang til internationalt arbejde på folkeskolerne, samt en status på Business Koldings internationale aktiviteter, hvor der særligt ønskes politisk stillingtagen til Det Arabiske Kolding Initiativ.
De nordiske venskabsbyer
Kolding indgår i et cirkelsamarbejde med de nordiske venskabsbyer Drammen (Norge), Lappeenranta (Finland), Örebro (Sverige) og Stykkisholmur (Island). Kolding var i august 2013 vært for det fælles møde mellem de 5 byer, som foregår på skift mellem byerne hver 2. år. Der er løbende kontakt og samarbejde med byerne. Senest fik Seniorområdet i 2014 besøg af 30 politikere og embedsfolk fra Drammen, hvor der var fokus på OPP, Vonsildhave og Teglgårdsparken. Der er skolesamarbejde med international erhvervspraktik i Lappeenranta og udveksling med privat indkvartering med Stykkisholmur.
Delmenhorst, Tyskland
Tre folkeskoler i Kolding har udvekslingsaktiviteter med privat indkvartering med Delmenhorst.
Huéscar, Spanien
Der er i 2014 indgået en aftale med Huéscar, som alene indebærer understøttelse af de skoleudvekslinger med privat indkvartering, der foregår mellem Lyshøjskolen og La Sagra-skolen i Huéscar.
Szombathely, Ungarn
Der er i 2013 indgået aftale med Szombathely om ikke længere at have formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Panevézys, Lithauen
Panevézys har i januar 2014 bekræftet en aftale mellem Kolding og Panevézys, som har fokus på borgere og foreninger, og ikke indebærer formelle forpligtelser og udgifter for kommunerne.
Nanortalik, Grønland
Venskabsbyaftalen med Nanortalik er opsagt, dog med forslag om fortsat samarbejde omkring brødremenighederne i forbindelse med Christiansfelds ansøgning om optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste, idet der er en brødremenighedsby i Frederiksdag ved Nanortalik.
Pisa, Italien
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Kolding har ønsket at præcisere fremtidige samarbejdsrelationer med Pisa. Der udarbejdes forslag til en revideret samarbejdsaftale med fokus på samarbejde vedr. Kolding Musikskole, skoleudvekslinger og om muligt mellem Syddansk Universitet og universitetet i Pisa.
Anjo, Japan
Kolding har i 2013 meddelt Anjo ønsket om at drøfte det fremtidige samarbejde. En evaluering har vurderet, at store kulturelle forskelle gør det svært at finde synergi i samarbejdet, men foreslår afgrænsede temaer for et fremtidigt samarbejde: udveksling af studerende (designstuderende, landbrugselever) og erhvervsmæssigt samarbejde (markedsføring af Kolding og dansk design i oplevelsesparken Denpark), foruden fortsættelse af Kolding Musikskole nære relationer til Anjo med gensidige visit af musikskoleelever.
Øvrige aktuelle henvendelser vedrørende partnerskaber:
Wuqing, Kina
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI) hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
I kølvandet på den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012 underskrev en række danske virksomheder med Danfoss i spidsen strategiske aftaler med de kinesiske distrikter Anshan og Wuqing vedrørende samarbejde omkring klima og miljø i et kinesisk-dansk demonstrationsprojekt (Eco-Park). For at implementere aftalen har Wuqing gennem Danfoss rettet henvendelse til Kolding Kommune om en venskabsbyaftale. Der er i Wuqing-distriktet 28 danske virksomheder. Der er udarbejdet et udkast til et Letter of Intent (LOI) hvori Kolding Kommune særligt har lagt vægt på et tidsbegrænset samarbejde omkring erhverv- og serviceområdet. Wuqing har meddelt accept af Koldings forslag til LOI. Kolding afventer endnu svar fra Wuqing vedr. underskrivning af LOI.
Beit Sahour, Palæstina
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina, om samarbejde med særlig fokus på at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina, om samarbejde med særlig fokus på at aktivere unge i samarbejdet mellem byerne.
Chililabombwe, Zambia
Kolding har i juni 2014 modtaget en henvendelse fra borgmesteren i byen Chililabombwe i Zambia om samarbejde på affalds- og genanvendelsesområdet.
Folkeskolernes internationale aktiviteter:
Generelt indgår folkeskolerne i en lang række forskellige internationale aktiviteter. Ovenfor er der allerede nævnt en række udvekslingsaktiviteter med visse af venskabsbyerne, dertil kommer også udvekslinger og lejrskoleophold i andre lande og byer. Dertil kommer mange andre aktiviteter, eksempelvis penne-, mail- og skype-venner med elever i mange forskellige lande, COMENIUS-projekter (EU-programmer, hvor flere lande samarbejder om temaer/projekter), samarbejder i regi af Global Schools Partnership, UNESCO og NordPlus (nordisk samarbejde). Der er desuden udveksling og besøg af lærere og skoleledere i og fra mange lande.
Business Koldings internationale aktiviteter:
Business Kolding har i perioden 2012-14 været involveret i en række EU-projekter og har løbende kontakt og koordinering med det Syddanske EU-kontor. I regi af UBC (Union of Baltic Cities) har Business Kolding en bestyrelsespost i Business Commission. Business Kolding har endvidere etableret Dansk-Tysk Handelskammers afdeling hos Business Kolding. Desuden er man løbende involveret i ambassadør- delegations- og virksomhedsbesøg i Kolding.
Et særskilt initiativ har de senere år været Det Arabiske Kolding Initiativ. Under dette initiativ har der været delegationsrejser til Saudi Arabien og til Cairo i Egypten, hvor der blev underskrevet en samarbejdsaftale, og der har været delegationsbesøg fra Egypten og Palæstina. Der har været opfølgningsbesøg hos 5 ambassader i København. Aktuelt er der planlagt et møde hos TAS med den egyptiske ambassadør.
Således er der løbende kontakt med en række arabiske og mellemøstlige lande og deres ambassader, men den politiske og sikkerhedsmæssige situation i visse af landene har til tider gjort et kontinuerligt samarbejde vanskeligt. Der vurderes at være stort potentiale i disse samarbejder, som dog er afhængig af de rette omstændigheder.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Kommuner kan indgå venskabsbyaftaler med udenlandske kommuner og afholde udgifter i den forbindelse. Det er almindelig praksis, at kommuner har venskabsbyer. Der er ikke umiddelbart nogen begrænsninger i forhold til, hvilke byer kommuner kan indgå venskabsbyaftale med. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at en kommune ikke kan beskæftige sig med udenrigspolitik, som anses for at være en statslig opgave. Baggrunden herfor er dels, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis flere myndigheder i landet kan udtale sig mere eller mindre forskelligt i udenrigspolitiske spørgsmål, dels at kommunalpolitikere ikke er valgt for at varetage udenrigspolitiske anliggender og ikke i kraft af deres mødepligt og pligt til at tage stilling bør være tvunget til at forholde sig til sådanne anliggender.
Samarbejde med venskabsbyer og partnerskaber skal have sagligt kommunalt formål – samarbejdsområderne skal således ligge inden for de opgaver, som ligger i en kommune.
Kolding Kommune vedtog i november 2011 International Politik for Kolding Kommune. Kernen i denne politik er, at Kolding Kommune vil orientere sig globalt; at borgerne skal være internationalt orienterede og være åbne for andre kulturer og værdier; at vi skal opsøge samarbejdspartnere i forskellige lande og kulturer; men også, at vi skal stille skærpede krav til udbyttet af den internationale aktivitet – at den skal give udvikling og brugbare erfaringer. I relation til venskabsbyer er det formuleret således:
”Kolding Kommune har i dag 11 venskabsbyer. Hver af dem er etableret ud fra sin særlige baggrund og historie, og samspillet med dem har været spændende og har dannet rammerne om mange mellemfolkelige relationer samt gensidig inspiration til løsning af de udfordringer, byerne hver især har.
For at målrette og styrke samarbejdet med venskabsbyerne er det nødvendigt at prioritere mellem dem ud fra en vurdering af, med hvilke vi har haft det mest frugtbare samarbejde. Det vil både betyde afsked med nogle venskabsbyer, nye og mere veldefinerede aftaler med andre, og måske samarbejde med nye byer omkring veldefinerede, afgrænsede og tidsbegrænsede samarbejder.”
Dette har ligget til grund for beslutninger om at revidere aftaler med visse byer, at fortsætte uændret med nogle byer og opsigelse af andre venskabsbyer.
Beslutning Direktionen den 08-08-2014
By- og udviklingsdirektørens forslags 1., 3. og 4. ”at” anbefales til godkendelse.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 2. ”at” anbefales, at det konkrete samarbejde med Anjo om udveksling af studerende, erhvervsmæssig markedsføring af Kolding og Dansk Design samt samarbejdet mellem musikskolerne fortsætter som et partnerskab.
I forhold til by- og udviklingsdirektørens forslags 5. ”at” anbefales, at samarbejdet vedrørende det Arabiske Initiativ fortsætter med fokus på erhvervsfremme, uddannelse og turisme, men at der endvidere udarbejdes konkrete mål for dette samarbejde.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-09-2014
Direktionens forslag vedrørende 1. og 5. ”at” blev godkendt.
Direktionens forslag vedrørende 2. ”at” blev godkendt, idet Anjo forsætter som venskabsby.
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen) besluttede at anmode Business Kolding om at vurdere/kommentere på et evt. samarbejde med Beit Sahour og Chiulilabombwe. Søren Rasmussen og Molle Lykke Nielsen stemte imod dette.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Økonomiudvalget besluttede på mødet 15. september 2014 i 1. ”at” i sagen Kolding Kommunes venskabsbyer og partnerskaber, at sagen oversendes til alle udvalg med henblik på drøftelse i udvalget af det fremtidige internationale arbejde, herunder arbejde med venskabsbyer.
Beslutning Socialudvalget den 22-10-2014
Et enigt udvalg godkendte, at der fremadrettet etableres partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Socialudvalgets område.
Beslutning Miljøudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for miljøområdet.
Beslutning Teknikudvalget den 03-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for Kolding kommune, erhvervsliv og teknikområdet.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Et enigt udvalg anerkender de mange nationale og internationale samarbejder, og at der fremadrettet etableres såvel samarbejder som partnerskaber med de byer, hvor der er udviklingstiltag, som vil være frugtbare og har relevans for seniorområdet.
Bilag
- Henvendelse fra Beit Sahour, Palæstina
- Henvendelse fra Chililabombwe, Zambia
- Business Kolding: Status vedr. Det Arabiske Kolding Initiativ
- Orientering om beslutninger vedr. venskabsbyer i tidligere byrådsperiode - CaseNo13-10127_Orientering om beslutninger vedr. venskabsbyer i tidligere byrådsperiode_#149770-14_v1.PDF
- International politik
Sagsnr.: 12/27538
Resumé
Senior- og Socialdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt fra seniorområdet.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8036
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Seniorudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Birgitte Kragh Thomsen, Knud Erik Langhoff og Tobias Jørgensen deltager i dialogmøde med OK-Fonden den 25. november 2014 på Dreyershus.
Bilag
Sagsnr.: 13/12340
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2014
Godkendt.