Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
13-08-2015 13:30:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Handicaprådet |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/21264
Resumé
Firmaet Nordic Design Village har den 23. december 2014 søgt om byggetilladelse til at opføre en ny bydel, som indeholder blandet bolig og erhverv med ca. 60-65 butikker, 100 boliger, p-kælder/p-hus, fitnesscenter, legeland og 6-8 caféer.
Byggeriet skal placeres på nuværende matr.nr. 451, 879, 889 og 1046 Kolding Bygrunde langs Sdr. Havnegade og Kongebrogade, fra Parkhustorvet til Kolding Å. Den nye bydel har fået betegnelsen ”Holmstaden”.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Gældende for hele projektet er, at det opfylder tilgængelighedskravet, dog er der et punkt, hvor der er søgt om dispensation fra tilgængelighedskravet.
Der er søgt om dispensation til at etablere et rampeanlæg med en hældning på 1:14,5 fra Sdr. Havnegade langs bygningen mod Parkhustorvet ind gennem bygningen til det nye områdets gadeniveau. Se bilag 1.
Jf. Lokalplan 0034-41 § 9.12:
”Der skal etableres niveaufri adgang mellem lokalplanområdet og det omgivne byområde på de steder, der er markeret på kortbilag 3 i lokalplanen”. Se bilag 2.
Der etableres rampeanlæg fra nuværende fortovsniveau ved Sdr. Havnegade kote 2,3 i DVR90 til nyt gadeniveau i den nye bebyggelse kote 4,0 i DVR90. Rampeanlægget udføres som en samlet bred rampe med ligeværdig adgang for alle. På grund af stedets fysiske bindinger vil rampens hældning derfor ikke kunne blive lavere end 1:14,5. Se bilag 3, 4 og 5.
Under byrummet (Holmstaden) er der parkeringskælder. Den er hævet for at gøre det muligt at køre ind i den via Sdr. Havnegade/Kongebrogade.
Endvidere er kælderen hævet for at undgå, at kælderen står under vand pga. oversvømmelse og grundvandspejlet. Byrummet i Holmstaden ligger derfor i kote 4.0.
Lokalplanen giver/muliggør, at byrummet i Holmstaden kan placeres i kote 4.5.
Der søges derfor om dispensation til at etablere et rampeanlæg fra Sdr. Havnegade til byrummet (Holmstaden) med en hældning på 1:14,5 (70 mm pr. meter) rampernes længde er maks. 12 meter.
Bygningsreglement 10 (BR 10)Kap. 3.2.2 stk. 2:
Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen.
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Handicaprådet har ingen indvendinger mod, at dispensation gives fra hældningskravet. Handicaprådet påpeger dog, at 4 handicapbus P-pladser er utilstrækkeligt, uagtet det følger lovkravet.
Handicaprådet opfordrer til, at man undersøger muligheden for at etablere flere overdækkede handicap P-pladser i forbindelse med adgangen via viadukten.
Handicaprådet påpeger nødvendigheden af effektiv snerydning ved rampe og adgangsveje.
Handicaprådet opfordrer til, at man undersøger muligheden for at etablere flere overdækkede handicap P-pladser i forbindelse med adgangen via viadukten.
Handicaprådet påpeger nødvendigheden af effektiv snerydning ved rampe og adgangsveje.
Bilag
Sagsnr.: 15/5599
Resumé
På det sociale område skal sagsbehandlingstider offentliggøres. I sager hvor en borger kan søge om hjælp, skal det således fastsættes, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse. Oplysninger om de aktuelle sagsbehandlingstider for Familierådgivningen, Handicaprådgivningen, Misbrugscenteret og Psykiatrirådgivningen er indsamlet med henblik på at fristernes længde vurderes og fastsættes.
”…udvalget ønsker at forfølge den politiske målsætning, at kommunen har den bedste og mest effektive sagsbehandlingstid i forhold til sammenlignelige kommuner. Forvaltningen pålægges at fremkomme med en handleplan inden budgetforhandlingerne til 2016, som indeholder forslag til eventuelle kortere og mere effektive sagsbehandlingstider”.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at sagsbehandlingstiderne fastsættes som foreslået i vedlagte bilag
at det overlades til Senior- og Socialdirektøren at beslutte, hvor sagsbehandlingstiderne skal offentliggøres
Sagsfremstilling
Sagsbehandlingstiderne skal iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 og retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1 offentliggøres, når Kolding Kommune behandler og træffer afgørelse efter lov om social service.
Det fremgår af lovbemærkningerne til retssikkerhedsloven, at Byrådet som kommunens øverst organ har det politiske lederansvar samt ret og pligt til at tage ansvar for at planlægge og prioritere kommunens serviceniveau, og at Byrådet derfor har pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder.
Byrådet skal således på de enkelte sagsområder fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til at der er truffet afgørelse i sagen. Hvis fristen ikke overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Byrådet skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister, og det er overladt til Byrådet at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske.
Afdelingerne har angivet de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80 %-90 % af den pågældende sagstyper. Der vedlægges en oversigt over de seneste godkendte sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingstiderne er på ingen af områderne ændret i forhold til maj måned 2014. I maj måned 2014 var sagsbehandlingstiden vedrørende Familierådgivningen ikke oplyst.
Familierådgivningen
Socialrådgiverne i Familierådgivningen har i dag et sagsgennemsnit på 33-34 børn/unge sager, hvilket er inden for rammerne af Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger.
Familierådgivningen har i deres forslag om projekt ”Systematisk helhedsorienteret sagsbehandling for børn og unge” fremlagt forslag til, hvordan sagsbehandlingen og dermed sagsbehandlingstiderne kan effektiviseres. Projektet forudsætter, at der ansættes 3 socialrådgivere yderligere samt uddannelse og evaluering, som finansieres med 1,7 millioner kr. fra Familierådgivningens ramme. Endvidere forventes det, at der vil være en økonomisk effekt af projektet, samt at erfaringerne vil kunne udbredes til de øvrige myndighedsområder.
Handicaprådgivningen
Handicaprådgivningen har en stigning i antallet af ansøgninger iht. servicelovens §§ 41, 42 og 85 og vurderer, at det med den nuværende personalenormering ikke vil være muligt at reducere sagsbehandlingstiden.
På børnehandicap skyldes presset ikke alene det øgede sagstal da medarbejderne pt. sidder med gennemsnitligt 52 sager hver, hvilket er over det anbefalede niveau fra Dansk Socialrådgiverforening. Det skyldes også sagernes øgede kompleksitet, samt den omstændighed at afdelingen over de sidste to år løbende har haft mellem 3 og 4 barselsvikarer ansat ud af en medarbejderstab på 8. Hvis sagstallet skal på niveau med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger mangler der 2 rådgivere på området.
På voksenhandicap er sagstallet gennemsnitligt 113 sager pr. rådgiver, hvilket er væsentligt over anbefalingen fra Dansk Socialrådgiverforening. Set i lyset af de mange lovområder handicaprådgiverne administrerer og ikke mindste kompleksiteten i borgernes forhold, der generelt er stigende. Hvis sagstallet skal på niveau med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger mangler der 4 rådgivere på området.
Psykiatrirådgivningen
Antallet af sager i Psykiatrirådgivningen er steget betragteligt over det sidste år, det gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver er 78. 1 rådgiver yderligere vil bringe antallet af sager på 67, hvilket er inden for DS anbefalinger.
Handicap- og Psykiatrirådgivningen arbejder kontinuerligt på at optimere og kvalificere arbejdsgangene for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Sagsbehandlingstiderne fastsat i maj måned 2014 har derfor været under pres og det kan være vanskeligt at overholde dem fremover.
Dansk Socialrådgiverforening udgiver løbende vejledende sagstal. Sagstallene er ikke udtryk for en facitliste, men erfaringen viser, at et lavere sagstal kombineret med god ledelsesmæssig styring vil resultere i lavere sagsbehandlingstider og reducere udgiftsniveauet.
Overblik over DS’ vejledende sagstal for 2015:
a) Vejledende sagstal på børne og -familieområdet i kommunerne ca. 25 - 35 børn med sociale problemer pr. socialrådgiver
b) Vejledende sagstal på børnehandicapområdet i kommunerne ca. 35 - 45 syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver
c) Vejledende sagstal på voksenhandicapområdet i kommunerne ca. 70 - 85 borgere med handicap pr. socialrådgiver
d) Vejledende sagstal på voksenpsykiatriområdet i kommunerne ca. 55 - 70 borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-06-2015
Godkendt med tilføjelse:
at Social- og Sundhedsudvalget i august mødet får forelagt
- Handleplan
- GAB-analyse fra Det Centrale Handicapråd
- Plan for afvikling af dialogmøde.
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Orienteringen tages til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/10464
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren forslår
at meddele Sydtrafik, at budgetforslag 2016 vedrørende handcapkørsel tages til efterretning
Sagsfremstilling
Sydtrafiks budgetforslag for 2016 er udsendt til høring i kommunerne i Sydtrafiks dækningsområde, jf bilag. Svarfristen er 7. august 2015.
Sydtrafiks budgetforslag omhandler en række forskellige kørselsformer, der primært hører under Teknikudvalget. Handicapkørsel hører under Seniorudvalget. Nedenstående er derfor alene forhold, der omhandler handicapkørsel.
Senior- og socialforvaltningen har følgende kommentarer til Sydtrafiks budgetforslag 2016 på handicapkørsel:
- Senior- og socialforvaltningen noterer sig, at taksterne på handicapkørsel i 2016 forbliver uændret.
- Senior- og socialforvaltningen noterer sig, at brugen af handicapkørselsordningen forventes at være på samme niveau i 2016 som i 2015.
- Senior- og socialforvaltningen noterer sig, at Transportministeriets nye tolkning af handicapkørselsordningens anvendelsesmulighederne, antageligt vil medføre en stigning i brugen af handicapkørselsordningen. Dette forhold er ikke medtaget i Sydtrafiks budgetforslag, antageligt grundet tidsmæssigt overlap.
Ovenstående 3 punkter fremsendes som Senior- og socialforvaltningens høringssvar til Sydtrafiks budgetforslag 2016.
Til orientering udgør Senior- og Socialforvaltningens bidrag til Sydtrafiks handicapkørsel 4,489 millioner kr. i 2016.
Udover ovenstående høringssvar har udvalget ønsket en status på SMS adviseringsordningen og muligheden for at Sydtrafiks brugerundersøgelse fra 2014 kan opdeles på flextrafik og handicapkørsel.
Ad 1: SMS adviseringsordningen
Igennem nogle år har Sydtrafik arbejdet på at etablere en SMS ordning, der blandt andet indebærer, at borgerne kan få en SMS umiddelbart før chaufføren afhenter borgeren. Projektet er blevet forsinket af flere omgange. Senior- og socialforvaltningen har den 8. juni 2015 modtaget nedenstående status på SMS adviseringssystemet fra Sydtrafik:
’SMS adviseringsprojektet er et fælles projekt for alle landets trafikselskaber forankret i vores fælles drifts- og IT-organisation FlexDanmark. De udeståender, der blokerer for en idriftsættelse er primært af juridisk karakter ift. persondatalovgivningen og bearbejdes i en dialog mellem Datatilsynet, trafikselskabernes jurister og eksterne juridiske rådgivere. Sydtrafik ønsker at tage adviseringsfunktionen i brug så snart den er klar, men har desværre INGEN mulighed for at påvirke ovennævnte proces og må derfor afvente, at det falder på plads. Det seneste bud for ikrafttræden er efter sommerferien 2015’.
Ad 2: Opdeling af Sydtrafiks brugerundersøgelse
Sydtrafik lavede i 2014 en brugerundersøgelse af deres flextrafik. Flextrafik er en fællesbetegnelse for alle de behovsstyrede kollektive kørselsformer hos Sydtrafik. I Kolding Kommune anvendes Sydtrafiks flextrafik udelukkende til ’Individuel handicapkørsel’ og ’Flextur’. Grundet antallet af besvarelser laver Sydtrafik ikke en kommuneopdeling af brugerundersøgelsen på henholdsvis ’Individuel handicapkørsel’ og ’flextur’. Der foreligger dog en opdeling på forskellige kørselsformer for hele Sydtrafiks dækningsområde.
Beslutning Seniorudvalget den 05-08-2015
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Handicaprådet noterer sig, at ændringerne medfører, at ikke pensionister, der er bevilget handicapkørsel, kan anvende denne til kørsel til læge og sygehus, samt at handicapkørsel kan anvendes til kørsel til tandlæge og fysioterapeut. Handicaprådet opfordrer til, at ændringerne offentliggøres.
Handicaprådet opfordrer til, at der rettes henvendelse til KL omkring SMS-ordning.
Handicaprådet ser gerne, at der ved fremtidige undersøgelser kan udtrækkes data for Kolding Kommune.
Bilag
Sagsnr.: 15/12372
Resumé
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget ønsker i den forbindelse en orientering på udvalgets augustmøde, om hvordan vi i Kolding Kommune bidrager til, at unge handicappede har et godt ungdomsliv, også når det gælder kærester og sex.
Formanden for Handicaprådet ønsker ligeledes en orientering på Handicaprådets møde.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget (orientering) og Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Følgeskrivelsen fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap:
”Kære Handicapudvalg
Hvordan får man en kæreste? Kan man blive gravid af at knalde? Hvad gør jeg, hvis min kæreste hele tiden vil bolle, og jeg ikke har lyst?
Det er nogle af de spørgsmål, vi har mødt i de seneste to år, hvor projekt LigeLyst har rejst rundt i landet og tilbudt målrettet seksualundervisning og –oplysning til unge med handicap på bosteder, højskoler, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og andre steder. Mere end 1200 unge har fået undervisning og rådgivning.
Projekt LigeLyst slutter i sommeren 2015, og vi har samlet op på erfaringerne i rapporten "Kan man blive gravid af at bolle?".
Der er mange gevinster ved at lave seksualundervisning til unge med handicap. Undervisningen giver de unge vigtige redskaber til at kunne udfolde deres seksualitet, og det skaber øget trivsel. Undervisningen er også vigtig for at undgå overgreb. LigeLysts seksualundervisning har desuden været med til at inspirere og motivere professionelle til at arbejde mere med seksualundervisning.
Det er der brug for, for desværre er seksualundervisning til unge med funktionsnedsættelser ikke særlig højt prioriteret. Det kan være svært for personalet at tage hul på emnet, og mange efterlyser redskaber og undervisningsmaterialer målrettet unge med handicap. Derfor har vi også udarbejdet et metodekatalog på www.ligelyst.dk. Og derfor udbyder vi fra efteråret 2015 temadage om sex, kærlighed og handicap i samarbejde med COK. Læs mere her.
Vi vil fortsat arbejde for at sikre god seksualundervisning til unge med handicap fremover. Med afsæt i vores erfaringer har vi disse tre anbefalinger til beslutningstagere og professionelle:
1. Der skal ske en holdningsændring
Det er en pligt for tilbud til unge med handicap at have øje for alle aspekter af livet, hvilket selvfølgelig også indebærer seksualiteten. De seksuelle aspekter af tilværelsen bliver dog alt for ofte negligeret eller helt glemt på landets tilbud til unge med handicap. Der skal øget fokus på, at unge med handicap også har en seksualitet, og skoler, bo- og dagtilbud til unge med handicap bør i højere grad prioritere seksualundervisning.
2. Seksualundervisning skal prioriteres i kommunerne
Landets kommuner bør prioritere at uddanne seksualvejledere, som kan garantere, at alle unge med handicap i den pågældende kommune kan modtage seksualundervisning. Det er ofte en fordel at få seksualundervisning af andre end de daglige pædagoger og lærere. Et kommunalt organiseret korps af seksualvejledere vil kunne opfylde dette behov.
3. Personale skal klædes på til at tale om seksualitet
Det daglige personale på tilbud til unge med handicap har et ansvar for at have et fortsat fokus på seksualitet og udvise åbenhed i forhold til emner, der relaterer sig til seksualiteten. Meget personale oplever dog, at det kan være et svært emne at håndtere og mangler tilpassede materialer og metoder. Ledelsen på landets tilbud til unge med handicap har derfor et ansvar for, at personalet føler sig klædt på til at sikre den unges seksuelle trivsel.
Vi vedhæfter rapporten "Kan man blive gravid af at bolle?" og håber den kan være til inspiration.
Du kan også læse rapporten her: http://issuu.com/ligelyst/docs/digital_issue.
Med venlig hilsen
Sidsel Munkebo Hansen
Sekretariatsleder, Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Projekt LigeLyst har fra 2013 til sommeren 2015 arbejdet med udvikle nye indsatser, der kan give seksualundervisning til unge med fysiske og psykiske handicap og inspirere professionelle til at tænke seksualundervisning og -oplysning ind i den pædagogiske praksis. Projektet var et samarbejde mellem Sammenslutningen Unge med Handicap, SUMH og Socialt Udviklingscenter SUS. www.ligelyst.dk”
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/12789
Resumé
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Analysen på områderne indeholder en gennemgang af de eksisterende tilbud og en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov.
På handicapområdet, hvor brugen af både kommunale som regionale botilbud er størst, er analysen udarbejdet på baggrund af sagsgennemgang og behovsvurdering på cpr-nummerniveau samt oversigt over historiske til- og afgangsmønstre.
Her præsenterer analysen en række anbefalinger/fokusområder for det fremtidige arbejde.
Analysen konkluderer til slut at en faldende andel af pladserne sælges til udenbys borgere. Det betyder naturligvis, at der er flere pladser til rådighed for kommunes borgere, hvilket har en positiv indflydelse på ventelisten, men en negativ indflydelse på økonomien på det kortere sigt, da det betyder faldende indtægter fra andre kommuner. På længere sigt forventes det at udlignes, idet antallet af Kolding borgere i udenbys tilbud forventes at falde.
Samlet set balancerer tilgangen med afgangen i de varige tilbud, såfremt der kan etableres en sikker boligforsyning i forhold til udslusning fra ungetilbuddene - og i særlig grad Ungdomskollegiet. Dette betyder, at de største udfordringer i forhold til at skabe balance på handicapområdet på sigt er at sikre opdæmning af tilgangen til botilbud blandt unge gennem alternative foranstaltninger, og at sikre kapacitet og rette tilbud til udslusning i egen bolig.
Dersom kapaciteten ikke udvides, vil pladserne skulle købes i andre kommuner i andre kommuner.
På psykiatriområdet udnytter Kolding Kommune selv det meste af den kapacitet der er, samtidig er der også fald i salg af pladser til andre kommuner. Der er ingen venteliste til døgntilbud og der kapacitetstilpasses, der hvor det er behov. På psykiatriområdet følges udviklingsplanens principper og der arbejdes målrettet med fokus på dagtilbud fremfor døgntilbud. Derfor ses en udvidelse på hele området i forhold til § 85 støtte.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-06-2015
at kontakte By- og Udviklingsforvaltningen samt boligselskaberne med henblik på at få udredt, om antallet af boliger kan dække fremtidens behov
at der udarbejdes et udvidelsesforslag såfremt det viser sig, at antallet af boliger ikke kan dække fremtidens behov.
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 15/5993
Resumé
På baggrund af Lis Ravn Ebbesen (F) anmodning på Social-og Sundhedsudvalgsmødet den 15. april 2015 kan oplyses, at 61 % af borgerne i 2014 har ventet i mellem 1 og 43 dage på et døgnrehabiliteringsophold på Låsbyhøj.
En tæt sammenhæng mellem døgnrehabiliteringspladserne og de terapeutfaglige specialer samt de øvrige sundhedstilbud i sundhedscenteret er en forudsætning for effektive og kvalificerede rehabiliteringsforløb, hvilket også gælder hjerneskadeområdet.
En tidligere omfattende evaluering af døgnrehabiliteringspladserne viste, at der ud over store menneskelige og funktionsmæssige fordele for borgerne også var økonomiske fordele for kommunen. En udvidelse af døgnrehabiliteringspladserne på de nuværende akutpladser på Låsbyhøj og omlægning og oprettelse af 4 akutpladser på Egebo i sammenhæng med akutteamet vil give en generel udvidelse af midlertidige pladser.
Sagen behandles i
Forslag
Senior-og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning
at de nuværende døgnpladser på Låsbyhøj udelukkende anvendes til døgnrehabilitering – en udvidelse til 23 pladser
at sagen sendes til Seniorudvalget med henblik på, at der overføres 4 akutpladser fra Låsbyhøj til Egebo i sammenhæng med akutteamet
Sagsfremstilling
Venteliste til døgnrehabilitering
Låsbyhøj døgnrehabilitering- og akutcenter har 18 rehabiliteringspladser, som hører under Social- og Sundhedsudvalget og 5 akutpladser, som hører under Seniorudvalget. Der har de seneste år været venteliste til ophold på rehabiliteringspladserne, idet 61 % af borgerne i 2014 har ventet i mellem 1 og 43 dage på et rehabiliteringsophold. Samtidig har belægningsprocenten på pladserne ligger på over 102,4 %, hvilket er muligt, fordi overskydende kapacitet på akutpladserne i travle perioder har været benyttet til rehabiliteringsforløb. I første kvartal 2015 – efter udvidelse med 2 pladser – har belægningsprocenten på rehabiliteringspladserne være 95,7 %.
Sammenhænge med øvrige genoptræningstilbud i Sundhedscentret og på hjerneskadeområdet
Døgnrehabilitering på Låsbyhøj kan ikke fungere optimalt uden det tætte samarbejde med alle de terapeutfaglige specialer, som vil være mere tilgængelige i Sundhedscenteret. Det er også nødvendigt med et tæt samarbejde med de øvrige sundhedstilbud i Sundhedscenteret, fx diætistrådgivning, rygestop, smertehåndtering og patientforeningerne. Disse nære sammenhænge er en forudsætning for effektive og kvalificerede rehabiliteringsforløb. Det ovenfor beskrevne er også gældende i forhold til hjerneskadeområdet.
Business Case og vurdering af behovet for døgnrehabiliteringspladser
I overensstemmelse med sygehusenes politik med hurtigere udskrivninger og overdragelse af opgaver til kommunerne vurderes det, at flere har brug for rehabilitering for at kunne klare dagligdagen og klare sig i eget hjem. I dag vurderes flere borgere også til at have et genoptræningspotentiale end tidligere, og borgerne henvises derfor til genoptræning i kommunerne.
Derfor er der behov for at nedbringe den gennemsnitlige belægning på Låsbyhøj for at skabe rum til at kunne handle hurtigt, når patienter udskrives fra sygehusene, og til at reducere ventelisterne til et acceptabelt niveau.
En omlægning af akutpladser til visiterede rehabiliteringspladser vil umiddelbart kunne ske, idet de fysiske rammer og personalebemandingen – og de specifikke rehabiliteringskompetencer er til stede på Låsbyhøj.
En omfattende evaluering i 2011/2012 viste, at der var økonomiske fordele for kommunen samt menneskelige og funktionsmæssige fordele for borgerne med disse døgnrehabiliteringspladser.
Akutpladserne på Låsbyhøj hører under Seniorpolitik. En inddragelse af akutpladserne til rehabiliteringspladser betyder, at akutpladserne skal etableres et andet sted. I lyset af den lave belægning på akutpladserne er vurderingen, at der kun er brug for 4 akutpladser frem over. Seniorområdet har etableret et akutteam, som har til huse på Egebo, og det vil være hensigtsmæssigt at de 4 akutpladser, der skal flyttes, får en tæt tilknytning til dette akutteam.
Det er oplagt at lade midlerne til drift af den akutplads, der nedlægges helt, gå til oprettelse af én af de 5 rehabiliteringspladser. Der skal derudover finansieres drift af de 4 andre nyoprettede rehabiliteringspladser. Seniorområdet mener ikke, at de 4 nyoprettede rehabiliteringspladser kan finansieres som i 2011 og 2012, hvor midlerne blev taget fra hjemmeplejens budget.
Med denne omlægning vil antallet af midlertidige døgnpladser således også blive øget, hvorved det øgede pres fra sygehusene bedre kan imødekommes. Såfremt finansieringen til etableringen af rehabiliteringspladserne ikke tilføres, vil konsekvensen være yderligere stigende ventelister til rehabiliteringsophold, da muligheden for at ”låne” kapacitet på akutpladserne i spidsbelastningsperioder vil bortfalde.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-06-2015
Godkendt.
Beslutning Handicaprådet den 13-08-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/620
Resumé
Generel orientering til Handicaprådet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Orientering fra Handicaprådsmedlemmerne og Handicapchefen.