Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
07-09-2016 10:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Kirsebærhaven, Kirsebærvej 4 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/13219
Resumé
Bevillingsstatus pr. ultimo juli 2016 viser et samlet forbrug på 380,1 mio. kr. vedrørende serviceudgifter. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 60,3% af Seniorudvalgets korrigerede budget. Bestillerbudgetterne er under pres og følges tæt.
Vedrørende lejetab ældreboliger er der ultimo juli en forbrugsprocent på 77,6. Der er i forbruget indeholdt huslejebetalinger for august måned. Udviklingen følges tæt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2016 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2016 | pr. 31.07.16 | pr. 31.07.16 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.802 | 3.023 | 63,0 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 2.222 | 1.445 | 65,0 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.674 | 551 | 32,9 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 561.565 | 341.770 | 60,9 | 1 |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 48.659 | 27.162 | 55,8 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 7.704 | 3.742 | 48,6 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 3.001 | 2.043 | 68,1 | |
Kontaktperson døvblinde | 448 | 334 | 74,6 | |
I alt | 630.075 | 380.071 | 60,3 | 1 |
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering. Til sammenligning kan oplyses, at forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år var på 58,5.
Bestillerbudgetterne er under pres, bl.a. forårsaget af en øget tilgang af borgere samt en stigning i udgifterne til fast vagt på plejecentrene. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2017, men pt ses en budgetudfordring på omkring 5-6 mio. kr. Der er iværksat en række tiltag, der skal sikre overholdelse af budgettet.
Det skal samtidig bemærkes, at Økonomiudvalget den 12. august 2016 (sag nr. 3), har opfordret de stående udvalg til at medvirke til, at serviceudgiftsrammen for 2016 kan overholdes f.eks. via en øget overførsel til 2017.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2016 vedrørende udgifter til lejetab opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2016 | pr. 31.07.16 | pr. 31.07.16 | |
Ældreboliger | 1.908 | 1.480 | 77,6 | |
I alt | 1.908 | 1.480 | 77,6 | 2 |
Note 2
Der er i forbruget indeholdt huslejebetalinger for august måned. Udviklingen følges tæt. Budgettet forventes overholdt. Det skal bemærkes, at udgifter til lejetab er udenfor servicerammen.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 16/2422
Resumé
Byrådets tidsplan for budget 2017 bestemmer, at alle udvalg senest den 15. september 2016 skal drøfte ”Fordeling af besluttet reduktion af serviceudgifter på udvalg med udgangspunkt i direktionens forslag til fordeling.”
Udvalgets drøftelse sker med udgangspunkt i den vedtagne budgetprocedure for 2017 sammenholdt med de forslag, der blev forelagt på Byrådets seminar den 12. august 2016. Drøftelsen i udvalget omfatter som udgangspunkt:
- Tværgående strategiske projekter.
- Personalepolitiske tiltag.
- Andel af generelt omstillingskrav fra 2018 på 0,3 %.
- Arbejdsmarkedsområdet, øget beskæftigelse (Vedrører ikke serviceudgifter).
- Handlingsplan for realisering af effektiviseringsmålet.
- Eventuelle ”endnu ikke realiserede besparelser” indeholdt i budgetbidraget.
- Sikring af, at der ikke er fremsendt ”uafviselige ændringsforslag”.
Endvidere er ”budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold” (MED-aftalens §8, stk. 6) beskrevet under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår, at det meddeles borgmesteren, at
- Politikområdets andel af strategiske projekter tages til efterretning og placeres i en pulje til senere udmøntning, idet udvalget medvirker til realisering af det samlede måltal.
- Politikområdets andel af personalepolitiske tiltag og andel af omstillingskrav på 0,3 % årligt fra 2018 realiseres som anført under sagsfremstilling.
- Arbejdsmarkedsområdet, øget beskæftigelse ikke har betydning for budgetbidraget for seniorpolitik.
- Handlingsplan for realisering af effektiviseringsmålet ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.
- Politikområdets budgetbidrag ikke indeholder ”endnu ikke realiserede besparelser”. Dog er der indlagt en række skøn og forudsætninger i forhold til befolkningsprognosens indvirkning, hvor der er iværksat en række tiltag i regi af Aktiv Senior. Herudover er der indlagt en effekt i forhold til arbejdet omkring synergi og strukturændring, værdighedsteknologi og målrettet kompetenceudvikling.
- Udvalget ikke har fremsendt ændringsforslag, der kan betegnes som ”uafviselige” for politikområdet.
Sagsfremstilling
Andel af direktionens tværgående strategiske projekter.
Tværgående strategiske projekter er organiseret i 5 temaer med et samlet måltal fordelt således:
I hele 1.000 kr. | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Styring, organisation og økonomi | 9.050 | 10.150 | 12.150 | 14.550 |
Sundhed på tværs | 6.850 | 8.000 | 8.000 | 8.000 |
Udsatte børn og familier | 125 | 500 | 2.000 | 4.600 |
Unge | 1.025 | 2.350 | 2.850 | 2.850 |
Integration på tværs | 2.950 | 4.000 | 5.000 | 5.000 |
I alt | 20.000 | 25.000 | 30.000 | 35.000 |
Under de 5 overskrifter er ca. 20 delprojekter. Efter budgettets vedtagelse vil der ske en realisering af hvert delprojekt via nedsatte projektgrupper. Direktionen er styregruppe og sikrer den samlede realisering af det besluttede måltal.
Det samlede måltal er skønsmæssigt fordelt på politikområder med det formål at fordele ansvaret for målets realisering. En realisering af det samlede måltal og de enkelte delprojekter forudsætter, at der altid ses på tværs af den samlede organisation. Det kan være med til at effektivisere arbejdsgange, give borgeren en øget service, forebygge i forhold til at borgere bliver en ”sag” m.v. Den enkelte projektgruppe vil senest i første kvartal 2017 beskrive ændringer i ressourceforbrug, service m.v.
Skønsmæssigt er 3,415 mio. kr. i 2017, 4,064 mio. kr. i 2018, 4,327 mio. kr. i 2019 og 4,616 mio. kr. fra 2020 henført til Seniorpolitik. Beløbet kan henføres til følgende delprojekter:
- Sammenhængende borgerforløb – fælles visitation, hvor en udbredelse af den fælles visitation på hele senior- og sundhedsområdet skal reducere ressourceforbruget. Andel for Seniorpolitik udgør 0,750 mio. kr. fra 2017.
- Udskrivelse fra sygehus – med udskrivningskoordinator, hvor en mere sammenhængende og koordineret udskrivelse skal reducere ressourceforbruget. Andel for Seniorpolitik udgør 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. fra 2018
- Sundhed på tværs, hvor sundhedsfremmende initiativer skal reducere ressourceforbruget. Måltallet er fordelt forholdsvist på samtlige politikområder. Andel for Seniorpolitik udgør 0,219 mio. kr. i 2017, og 0,307 mio. kr. fra 2018.
- Digitaliseringsstrategi, hvor digitale løsninger skal tages i anvendelse med det formål at give en bedre eller uændret service ved brug af færre ressourcer. 25 % af måltallet er henført til administrationspolitik mens de resterende 75 % er fordelt forholdsvist på samtlige politikområder. Andel for Seniorpolitik udgør 0,307 mio. kr. i 2017, 0,368 mio. kr. i 2018, 0,631 mio. kr. i 2019 og 0,921 mio. kr. i 2020.
- Fundraising, styrket indsats. Skal realiseres ved en styrket indsats i forhold til fundraising idet realiserede midler tilgår det berørte politikområde. Måltallet realiseres ved en forholdsvis fordeling på samtlige politikområder. Andel for Seniorpolitik udgør 0,439 mio. kr. fra 2017.
- Samle flere tilbud på samme matrikel / mindre geografisk spredning. Andel for Seniorpolitik udgør 0,200 mio. kr. fra 2017.
Den konkrete realisering vil givetvis medføre en ændret fordeling af det samlede måltal. Når det enkelte projekt afsluttes vil Byrådet kunne beslutte en ændret fordeling. I det omfang realiseringen bliver mindre end det samlede måltal beslutter Byrådet om det manglende provenu skal tillægsbevilges eller om det enkelte udvalg vil skulle realisere alternative besparelser. Det tilstræbes, at konkret gevinst ved det enkelte delprojekt er afklaret senest i 1. kvartal 2017.
Andel af personalepolitiske tiltag.
Udvalgets andel af rammebesparelse på i alt 10,0 mio. kr. vedrørende personalemæssige tiltag er beregnet til 2,200 mio. kr. årligt fra 2017.
Tiltagene er fordelt med 6,627 mio. kr. vedrørende reduktion af sygefravær og 3,373 mio. kr. vedrørende vakance.
Sygefravær er fordelt i forhold til det enkelte politikområdes registrerede korte sygefravær i kalenderåret 2015. Områder med et højt kort sygefravær skal forholdsvist bidrage mest.
Vakance er fordelt i forhold til de ca. 1.600 medarbejdere, der er fratrådt i perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016. Personalekategorier, der er vurderet at yde direkte borgerservice, er udeladt ligesom elever og andre særlige grupper et udeladt. Måltallet er herefter fordelt på politikområder i forhold til ca. 300 fratrædelser.
Besparelsen på 2,200 mio. kr. er fordelt med 0,800 mio. kr. vedrørende
plejecenterområdet, 0,700 mio. kr. vedr. hjemmeplejeområdet, 0,200 mio. kr. vedr. sygeplejeområdet og 0,500 mio. kr. vedrørende øvrige områder.
Besparelsen realiseres bla ved en reduktion i modulpriserne og de interne afregningspriser. Udmøntningen heraf skal søges realiseret gennem et fokuseret arbejde omkring sygefraværet og derved en reduktion i personaleforbruget samt færre udgifter til vikarer.
Andel af generelt omstillingskrav på 0,3% fra 2018.
Udvalgets andel af omstillingskrav på i alt 11,038 mio. kr. i 2018, 22,074 mio. kr. i 2019 og 33,051 mio. kr. i 2020 er beregnet til 1,938 mio. kr. i 2018, 3,875 mio. kr. i 2019 og 5,807 mio. kr. i 2020.
Omstillingskravet skal ses i sammenhæng med regeringsaftalens forudsætning om en effektivisering i kommunerne på årligt 0,5 mia. kr. fra 2017. Forholdsvist svarer det for Kolding Kommune til 8 mio. kr. i 2017 stigende til 16 mio. kr., 24 mio. kr. og 32 mio. kr. de følgende år.
Besparelsen under Seniorpolitik skal søges realiseret ved en optimering af intern organisation samt via investeringer, der kan sikre fremtidige reduktioner i udgifterne. Besparelsen realiseres løbende og så vidt muligt uden konsekvens for det eksisterende serviceniveau. Såfremt serviceniveauet ændres fremsendes konkret beslutningsforslag til Byrådet.
Arbejdsmarkedsområdet, øget beskæftigelse.
Vedrører alene Arbejdsmarkedspolitik, overførsler og har således ingen betydning for Seniorpolitik.
Eventuel andel af handlingsplan for endelig realisering af effektiviseringsmålet.
Der resterer pr. 11. august 2016 realisering af ca. 25 mio. kr. i 2017 og årligt mellem 27 mio. kr. og 29 mio. kr. i 2018 til 2020. Jævnfør handlingsplan forventes det samlede effektiviseringsmål realiseret senest medio 2017.
De igangværende indsatser, der skal realisere effektiviseringsmålet består af:
- Igangværende udbud, SKI-aftaler m.v.
- Udbud af monopolbrudssystemer.
- Lokaleoptimering inkl. lejemål.
- Energihandleplan.
- Sundhedscenter og Låsbyhøj, driftsoptimering.
- Gadebelysning, energiafgiftsfradrag.
- Rengøring, optimering.
- Digitale møder.
- Arbejdsskader.
- Egen momskontrol.
- Sundhed, 1 %
- Særligt dyre enkeltsager, refusion.
- Bidrag fra eksterne analyser.
- Overskud, overførselssag.
Af indsatserne forventes følgende at have konsekvens for Seniorpolitik:
- Igangværende udbud, SKI-aftaler m.v., hvor beregnet mindre udgift konkret beregnes og udmøntes.
- Lokaleoptimering inkl. lejemål, hvor områdets budget reduceres såfremt indsatsen medfører lavere udgifter.
- Energihandleplan, hvor udgiftsreduktion beregnes konkret i forhold til de foretagne investeringer.
- Sundhed, 1 %, hvor sundhedsfremmende indsatser målrettet både medarbejdere og borgere skal reducere udgifterne.
Eventuelle ”endnu ikke realiserede besparelser” indeholdt i udvalgets budgetbidrag.
Befolkningsprognosens indvirkning
Til budgetbidraget bemærkes, at området er under pres. Befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre vokser og herudover ses der samtidig en aktivitetsstigning i sygeplejen. Der er iværksat en række tiltag i regi af Aktiv Senior, der skal imødekomme det fremtidige behov. Således er der i beregningerne indlagt en række skøn og forudsætninger ud fra de erfaringer og udvikling, der ses.
En prognose over udgifterne til hjemmeplejen og sygeplejen kan samlet opgøres til nedenstående forudsat, at efterspørgselsprocenten for 75+årige i hjemmeplejen falder til 21% i 2017 og herefter med 0,5% point pro anno indtil 2020 og forudsat, at det er muligt, at bremse den stigning, der er konstateret i forhold til efterspørgselsmodellen for sygeplejen for januar 2015 - marts 2016 og således at den gennemsnitlige tyngde reduceres. Der er indlagt en reduktion på ca. 25 minutter i 2019 og ca. 50 minutter i 2020 i forhold til en gennemsnitlige tyngde. Det skal understreges, at de forventede udgifter er påvirkelige overfor udviklingen i antallet af borgere og deres efterspørgsel.
Mer(-)-/Mindreforbrug(+) | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Hjemmepleje | 1.349 | -3 | -4.466 | -7.766 |
Sygepleje | -2.905 | -6.439 | -4.686 | -1.392 |
I alt | -1.556 | -6.442 | -9.152 | -9.158 |
Herudover har den øgede aktivitet i sygeplejen bevirket, at der også er et pres på udgifterne til de sygeplejefaglige artikler samt inkontinenshjælpemidler. Den beregnede merudgift til disse udgør i alt ca. 1,8 mio.kr.
Det stigende aktivitetsniveau inddækkes via værdighedsmidlerne, idet Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 har besluttet, at eventuelle midler fra finansloven, bl.a. skal anvendes til imødegåelse af, at antallet af ældre stiger.
Seniorudvalget besluttede bl.a. den 1. juni 2016 at udmønte reduktionen på de 0,6% svarende til 3,809 mio. kr. ved følgende indsatser:
Synergi, strukturændring, Senior- og sundhed (nettobesparelse) - 1,000 mio. kr.
I forbindelse med strukturændringen forventes det, at der kan opnås en effekt. Effekterne skal findes på både Senior- og sundhedsområdet og vil fremkomme på de tilhørende politikområder. Der skal iværksættes initiativer, der dels skal udfordre dele af den eksisterende organisation, dels skal tydeliggøre den overordnede strategiske ramme for det fremtidige arbejde og den konkrete udmøntning skal ske under hensyntagen hertil.
Effektivisering, værdighedsteknologi (nettobesparelse) – 0,800 mio. kr.
Seniorområdet ønsker fortsat afprøve nye muligheder og understøtte best practice med henblik på at styrke livskvalitet for borgere og/eller mindske nedslidning af medarbejdere.
En investering i værdighedsteknologi med respekt for borgere og ansatte forventes at kunne frigive ressourcer.
Målrettet kompetenceudvikling (nettobesparelse) – 1,000 mio.kr.
Målrettet kompetenceudvikling i forhold til, at personaleressourcerne skal dække over flere komplekse opgaver. Der forventes en nettogevinst i form af færre personaleressourcer til de komplekse opgaver, såfremt der investeres i kompetenceudvikling i forhold til bl.a. demens og psykiatri.
Effektiviseringer afledt af investeringer i værdighedsteknologi
Seniorudvalget har i forbindelse med udmøntningen af værdighedsmidlerne besluttet at investere i værdighedsteknologi, med afledte effektiviseringer på 1,500 mio. kr. i 2017, 4,500 mio. kr. i 2018 og 5,000 mio. kr. fra 2019.
Sikre at ingen ændringsforslag indeholdt i kataloget kan betegnes som ”uafviselige”.
Udvalget har ikke fremsendt ændringsforslag, der kan betegnes som uafviselige. Dog skal opmærksomheden henledes mod Forslag nr. SEN-S-01 Befolkningsprognosens indvirkning, jf også ovenfor.
Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
Såvel tværgående strategiske projekter, personalepolitiske tiltag, generelle omstillingskrav og effektiviseringsmålet indeholder ændringer, der har betydning for arbejds- og personaleforhold.
Det tilstræbes, at eventuel personalereduktion kan realiseres ved naturlig afgang idet der af den enkelte konkrete indsats klart vil fremgå hvilke arbejdsgange, der effektiviseres og hvilke arbejdsgange, der ikke længere skal udføres med henblik på fortsat at sikre sammenhæng mellem opgaver og normering.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 16/1038
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Senior- og Sundhedschefen orienterer om status på værdighedsmidlerne.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 16/13596
Resumé
Seniorudvalget besluttede den 1. juni 2016 at afsætte 1,5 mio. kr. om året i en forsøgsperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2018 til, at borgere over 67 år kan køre ubegrænset med busser inden for Koldings kommunegrænse.
Buskortordningen bygger på følgende kriterier:
- Målgruppen er borgere der er bosiddende i Kolding Kommune og er fyldt 67 år.
- Egenbetalingen er 400 kr. om året.
- Buskortet bliver i 2017 et ’papkort’ med billede. I 2018 bliver buskortet forventeligt en del af rejsekortet.
- Buskortet kan anvendes til ubegrænset kørsel med bybusser, lokale busser og regionale busser inden for Koldings kommunegrænse.
Baseret på erfaringer fra Randers Kommune skønnes buskortordningen at koste 1,4 -2,1 mio. kr. om året.
Såfremt buskortordningen afstedkommer behov for dubleringsbusser eller andre udgifter, der ligger ud over den eksisterende finansiering, afklarer Senior- og Socialforvaltningen, hvorvidt der kan findes alternativ finansiering eller om buskortordningen skal tilpasses.
Sagen behandles i
Forslag
at der etableres en forsøgsordning i 2017 og 2018 hvor borgere over 67 år kan rejse med busser ubegrænset inden for Kolding Kommunes kommunegrænse,
at såfremt buskortordningen afstedkommer behov for dubleringsbusser eller andre udgifter, der ligger ud over den eksisterende finansiering, afklarer Senior- og Socialforvaltningen, hvorvidt der kan findes alternativ finansiering eller om buskortordningen skal tilpasses.
Sagsfremstilling
Historik
I budget 2015 under bevillingsnote 0.2 fremgår det, at
’I Kolding modellen beskrives også forsøg med ældre i busser, jf. ældrerådets forslag’.
Teknikudvalget har den 7. december 2015 modtaget en redegørelse om mulighederne for at indføre en model, hvor pensionister i Kolding Kommune kan køre gratis med busser inden for kommunegrænsen.
Seniorudvalget besluttede den 1. juni 2016, som led i udmøntningen af værdighedsmidlerne, at afsætte 1,5 mio. kr. om året i en forsøgsperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2018 til, at borgere over 67 år kan køre ubegrænset med busser inden for Koldings kommunegrænse.
Den foreslåede buskortordning skal fungere som beskrevet nedenfor:
Hvem kan bruge buskortet?
Borgere der er fyldt 67 år og er bosiddende i Kolding Kommune.
Egenbetaling
400 kr. pr år.
Hvor kan buskortet bruges?
Der kan rejses med bybusser, lokale busser og regionale busser inden for Koldings kommunegrænse. Ordningen gælder ikke til tog og Flextur.
Hvornår kan buskortet bruges?
Der er ingen tidsbegrænsning på ordningen. Buskortet kan anvendes hele dagen alle ugens syv dage. Formålet med buskort ordningen er blandt andet, at +67 årige kan køre gratis til aktiviteter eller som frivillig.
Rejsehjemmel
Brugeren får udstedt et specialfremstillet kort med foto, der vil komme til at minde om de nuværende pap-periodekort. Buskortet vil have en gyldighed på 1 år. Ved udstedelsen af buskortet skal der udleveres et vellignende foto samt dokumentation på, at man er fyldt 67 år og er bosiddende i Kolding Kommune. Kortet vil kunne bestilles på Sydtrafiks hjemmeside. I 2018 vil buskortet forventeligt blive en del af rejsekortet.
Det undersøges ligeledes, om borgerne kan bestille buskortet ved personlig fremmøde i Senior- og Socialforvaltningen eller andet steds i Kolding.
Hvad skal der til, for at ordningen kan gennemføres fra 1. januar 2017?
Sydtrafiks bestyrelse skal senest den 9. september 2016 godkende, at Kolding Kommune i en forsøgsperiode fra 1. januar 2017 til 31. december 2018 kan have en specialordning med buskort gældende for borgere der er fyldt 67 år.
Såfremt ordningen godkendes af Sydtrafiks bestyrelse, skal der påregnes en periode på 3 måneder fra godkendelsen, til ordningen kan træde i kraft. Denne periode skal bruges til tilpasning af kortsystem og hjemmeside samt oplæring af personale og buschauffører. For at ordningen kan træde i kraft den 1. januar 2017, er det nødvendigt, at Sydtrafiks bestyrelse godkender ordningen den 9. september 2016 (næstkommende bestyrelsesmøde er den 11. december 2016).
Da ordningen også gælder i de regionale busser, skal Region Syddanmark kompenseres for den indtægt, regionen går glip af. Dette indbefatter både indtægtstab på eksisterende passagerer, der vælger at benytter sig af ordningen og på passagerer, der måtte komme til på grund af ordningen. Regionen skal derfor give tilladelse til, at ordningen også skal gælde i deres busser, og der skal laves en aftale om, hvor meget regionen skal have i kompensation. En sådan aftale vil blive bygget på en passageranalyse foretaget specifikt til formålet. Tilladelsen fra regionen indhentes af Sydtrafik.
Omkostninger
De samlede omkostninger til ordningen afhænger af:
- Kolding Kommunes og Region Syddanmarks indtægtstab
- Udgiften til udstedelse af kort
- Behovet for kørsel med ekstra busser
- Udgiften til passageranalyser
- Indtægten på egenbetaling
Der bor ca. 14.400 borgere i Kolding Kommune der er over 67 år. Disse skønnes på nuværende tidspunkt at rejse for ca. 2,7 mio. kr. i Kolding Kommunes busser. Derudover skal regionens indtægtstab kompenseres, hvilket antages at ligge mellem 0,4 mio. kr. og 0,9 mio. kr. Det vil sige, at Kolding Kommunes og Region Syddanmarks samlede indtægtstab forventes at være 3,1-3,6 mio. kr. pr. år.
Erfaringen fra Randers Kommune er, at ved en årlig egenbetaling på 300 kr. valgte ca. 35% af kommunens pensionister at benytte sig af ordningen. Med en årlig egenbetaling på 400 kr. i Kolding Kommune skønnes det, at 35% af de +67 årige vil benytte sig af ordningen, svarende til ca. 5000 personer. Med en omkostning på 50 kr. til udstedelse af buskort vil den samlede udgift til udstedelse af kort være 250.000 kr. pr. år.
I spidsbelastningsperioder har Koldings bybusser en høj passagerbelastning. I løbet af forsøgsperioden skal det afklares, om et stigende antal passagerer grundet pensionistordningen udløser behov for kørsel med ekstra busser (dubleringsbusser). Kørsel med 1 ekstra bus på 1 afgang beløber sig i 100.000-190.000 kr. pr. år, alt efter om der er en kontraktbus ledig på det pågældende tidspunkt eller ej.
Der skal regnes med en udgift på 60.000 kr. til 2 passagertællinger (før og efter ordningens opstart), der skal fastlægge størrelsen på den kompensation, som regionen skal have for tabte indtægter. Derudover skal der regnes med en udgift på 30.000 kr. til en passageranalyse i Kolding Kommunes busser, der skal benyttes til fastsættelse af den kompensation, som By- og Udviklingsforvaltning skal have til dækning af tabte indtægter på eksisterende passagerer, der vælger at benytte sig af ordningen.
Det fulde overblik over udgifterne til en ordning med buskort til +67 årige haves først, når ordningen er implementeret og har været i drift et stykke tid. Det er ikke muligt direkte at overføre erfaringer fra andre kommuner, idet der kan være væsentlige forskelle kommunerne imellem. Det kan for eksempel være forskelle på opbygningen af den kollektive trafik i kommunerne, forskelle på kommunernes geografi og forskelle på borgernes rejsevaner.
Jvf. ovenstående usikkerhed skønnes de årlige omkostninger at være:
| |
Tabte indtægter | 3,1-3,6 |
Kortudstedelse | 0,250 |
Ekstra busser | 0,190 |
Passageranalyser | 0,090 |
Indtægt på egenbetaling | - 2,0 |
Årlig udgift inkl. dubleringsbus | 1,6 – 2,1 |
Årlig udgift ekskl. dubleringsbus | 1,4 – 1,9 |
Finansiering:
Seniorudvalget i Kolding Kommune har den 1. juni 2016 bevilget 1,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en forsøgsperiode med buskort til borgere i Kolding Kommune, der er fyldt 67 år.
Midlerne er en udmøntning af værdighedsmidlerne (sag 16/1038) og er betinget af et endeligt tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet. Ansøgning hertil sker i november 2016.
Såfremt forsøget med buskortordningen afstedkommer behov for dubleringsbusser, eller afstedkommer andre udgifter der ligger ud over den eksisterende finansiering, afklarer Senior- og Socialforvaltningen, hvorvidt der kan findes alternativ finansiering eller om buskortordningen skal tilpasses f.eks. ved at hæve egenbetalingen, hæve aldersgrænsen eller begrænse tidsrummet buskortet kan anvendes.
Iværksættelse af ordningen:
På ovenstående baggrund foreslås det, at Teknikudvalget den 5. september 2016 og Seniorudvalget den 7. september 2016 godkender buskortordningen og at forslaget sendes til behandling i Sydtrafiks bestyrelse den 9. september 2016.
Beslutning Teknikudvalget den 05-09-2016
Godkendt.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen udarbejder to gange årligt opfølgning på Seniorpolitikken 2015-2022.
Visionen i Seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 76,4 procent i oktober 2010 til 78,2 procent i juli 2016.
De otte temaer i Seniorpolitikken bidrager hver især til, at understøtte visionen om at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Indførelse af den rehabiliterende tankegang i hjemmeplejen, antages at have haft den største effekt på indfrielsen af visionen.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
I 2022 er der 34 procent flere borgere over 65 år i Kolding Kommune i forhold til 2010. Seniorpolitikken udstikker 8 temaer, der skal være pejlemærker for ældreområdets udvikling. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Udviklingen ses i nedenstående skema.
| Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** |
1/10 2010 | 14212 | 3358 | 10854 | 76,4 % |
1/7 2011 | 14656 | 3342 | 11314 | 77,2 % |
1/1 2012 | 14875 | 3357 | 11518 | 77,4 % |
1/7 2012 | 15157 | 3401 | 11756 | 77,6 % |
1/1 2013 | 15372 | 3374 | 11998 | 78,1 % |
1/7 2013 | 15587 | 3404 | 12183 | 78,2 % |
1/1 2014 | 15780 | 3376 | 12404 | 78,6 % |
1/7 2014 | 15972 | 3406 | 12566 | 78,7 % |
1/1 2015 | 16105 | 3460 | 12645 | 78,5 % |
1/7 2015 | 16274 | 3517 | 12757 | 78,4 % |
1/1 2016 | 16410 | 3510 | 12900 | 78,6 % |
1/7 2016# | 16599 12869 (65-79 år) 3730 (80+ år) | 3620 1522 2098 | 12979 11347 1632 | 78,2% 88,2% 43,8% |
# Fra 1/7 2016 opdeles tallet på borgere der er 65-79 år og borgere der er 80+ år.
* Baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.
** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra Seniorområdet i Kolding Kommune. Dette tal omfatter både borgere, der tidligere har modtaget visiteret hjælp og borgere, der aldrig har modtaget visiteret hjælp, men ”blot” er fyldt 65 år.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med faktisk antal borgere over 65 år på opgørelsestidspunktet. Hjælpen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
At antallet af borgere over 65 år, siden efteråret 2010, er steget med 2387 mens antallet af visiterede borgere kun er steget med 262 skyldes blandt andet:
- Hjemmeplejens fokus: Hjemmetræning har medført, at borgere er blevet helt selvhjulpne eller har fået mindre behov for hjælp.
- Demografisk udvikling: Det er især aldersgruppen 65-79 år der er steget i perioden 2010 til 2015. Denne aldersgruppe er i høj grad selvhjulpen. Den gennemsnitlige borger modtager en visiteret ydelse når han/hun er 79 år.
- Demografisk Udvikling: Antallet af borgere over 80 år begynder at stige fra omkring år 2015. Dette vil forventeligt medføre en stigning i antallet af visiterede ydelser. Dette forhold kan være en forklaring på den stagnerede/ let faldende andel af selvhjulpne siden 1/ 7 2014.
Visionen understøttes af de otte temaer i seniorpolitikken. Af bilaget fremgår de igangværende og de planlagte indsatser under de otte temaer.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/6642
Resumé
Ifølge Beredskabsloven § 25 og Sundhedsloven § 210, stk. 2 skal kommunen mindst en gang i hver valgperiode revidere sundhedsberedskabsplanen.
Kolding Kommunes sundhedsberedskabsplan indgår som en del af Kolding Kommunes samlede beredskabsplan og fungerer uafhængig heraf.
Formålet med sundhedsberedskabet er at sikre, at kommunens primære sundhedstjeneste er i stand til at udvide og omstille behandlings- og plejekapacitet i ekstraordinære situationer.
I forbindelse med revideringen af sundhedsberedskabsplanen har der været indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og planen har efterfølgende været til høring i de nærliggende kommuner og Region Syddanmark i 2015.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Sundhedsberedskabet skal hurtigt og fleksibelt, med udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver der løses i hverdagen, kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer. Sundhedsberedskabsplanen kan f.eks. aktiveres ved større brande, drikkevandsforurening eller pandemier.
Det betyder, at Sundhedsberedskabet skal være tæt sammenhængende med det øvrige beredskab i Kolding Kommune – herunder i særlig grad redningsberedskabet.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/12952
Resumé
Formanden for Seniorudvalget Søren Rasmussen, (O), fremsender pr. mail den 27. juni 2016 følgende punkt til dagsordenen:
”Formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen (O), foreslår at Seniorudvalget vedtager
at der i forbindelse med udvidelsen af Kongebrocentret, med ti pladser, antages en lokal kunster fra Christiansfeldområdet til at foretage den kunstneriske udsmykning.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Seniorudvalget besluttede
at der antages en lokal kunstner fra Kolding området, som kan udsmykke med lokale motiver som understøtter den social politiske linje i kommunen.
Sagsnr.: 16/14825
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren indstiller,
Sagsnr.: 16/344
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Aktivitet | Deltagere | Afbud |
Invitation til FN´s internationale Ældredag, fredag den 30. september 2016, kl. 9.00 – kl. 15.15. | | |
| | |
| | |
Sagsnr.: 16/344
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra Seniorområdet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Seniorudvalget den 07-09-2016
Godkendt.