Dagsorden

Den 18. december 2019 underskrev Byrådets partier og løsgænger en hensigtserklæring vedrørende udviklingen af Koldings havneområder.

Hensigtserklæringen indeholder tre punkter:

• Det er fortsat hensigten, at erhvervshavnen, by og fjord bindes sammen i en udvikling af havneområdet.
• Havneområdet udvikles med boliger, erhverv, kultur og rekreative områder, hvorved der bliver mere by og grønnere havn.
• En grøn og bæredygtig udvikling af havneområdet sker på baggrund af dialog med interessenter og i en åben dialog.

På baggrund af denne hensigtserklæring gennemføres i løbet af de kommende måneder en omfattende dialogproces. Hovedtemaerne for dialogprocessen er ’mere by’ og ’grønnere havn’. Alle input fra dialogprocessen vil blive brugt i arbejdet med en ny politisk vision for udviklingen af Koldings havneområder.

På Kolding Uddannelsesråds møde orienteres om havneområdet og dialogprocessen. Derudover lægges op til en dialog og drøftelse med rådet med udgangspunkt i temaerne ’mere by’ og ’grønnere havn’. Uddannelsesrådets bidrag vil indgå i den politiske visionsproces.

Den politiske hensigtserklæring om udviklingen af Koldings havneområder er vedlagt som bilag. https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/udvikling-af-koldings-havneomrader/visionen-for-koldings-havneomrader

Opgaven med at arrangere dette dialogmøde/inspirationsworkshop ligger hos Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Sundhedscenter Kolding.

For at skabe det mest relevante indhold, invitere de relevante personer (elever/elevråd, nøglepersoner) og ikke mindst sikre den mest optimale timing i forhold til tidspunktet for dialogmødet/inspirationsworkshoppen, ønskes en drøftelse af Uddannelsesrådets ønsker og behov i denne sammenhæng. Det kunne fx være emner som snus, forældreperspektivet, sanktionsmuligheder m.m. Andre ideer er fx at invitere repræsentanter fra andre ungdomsuddannelser, der allerede har gjort sig erfaringer, gode processer der involverer eleverne/elevråd, fokus på den gode pausekultur (en Go’ Bgym’), invitere en stemme fra erhvervslivet m.m.   

Uddrag fra handleplanen:

Røgfri skoletid

Der er i dag forbudt at ryge på matriklerne på skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. Desuden gælder, at alle institutioner skal udarbejde en rygepolitik, som blandt andet skal beskrive konsekvenser ved overtrædelse af rygepolitikken.

De lokale rygepolitikker kan indeholde mere vidtgående rygeregler, end der fremgår af rygeloven.

Nationale regler for røgfri skoletid på ungdomsuddannelser

Det er i dag forbudt at ryge på skolens område på institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Dette krav gælder ikke for øvrige ungdomsuddannelser m.v. 

Aftalepartierne er enige om, at alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser m.v., der har optag af børn og unge under 18 år, fx erhvervsskoler og FGU-institutioner, skal omfattes af kravet om røgfri matrikel, som gymnasierne allerede er det i dag. Lærere, elever og andre må således ikke ryge på institutionernes område.

Aftalepartierne er desuden enige om at indføre røgfri skoletid for eleverne på ungdomsuddannelser m.v., der har optag af børn og unge under 18 år, således at eleverne ikke må ryge i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område.

Erfaringerne fra ungdomsuddannelser, der allerede har indført røgfri skoletid, viser, at den bedste effekt opnås med en kontinuerlig og involverende proces, hvor man blandt andet iværksætter initiativer, der kan erstatte de fællesskaber omkring rygning, som i dag findes på nogle skoler, og motivere de unge til rygestop. Det vil være uddannelsesinstitutionernes opgave at gå i gang med disse initiativer med det samme. Lovkravet om røgfri skoletid for ungdomsuddannelserne skal således gælde fra sommerferien 2021. Det vil, ligesom i dag, være op til uddannelsesinstitutionerne at beskrive i rygepolitikken, hvilke konsekvenser det skal have at overtræde rygepolitikken.

Derudover opfordrer aftalepartierne til, at man lokalt træffer beslutning om at lade lærere og medarbejdere være omfattet af kravet.

Aftalepartierne er enige om, at voksenuddannelser m.v. ikke skal omfattes af kravet

Erhvervslivet i Kolding efterspørger arbejdskraft og nye kompetencer. Det gælder ikke mindst dygtige faglærte, som kan hjælpe virksomhederne til at vokse og udvikle sig. Derfor har Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet to nye målsætninger for unges søgning til erhvervsuddannelser.

Målsætningerne er, at:

• mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025
• 30 % af de 25-årige i kommunen også har gennemført en erhvervsuddannelse i 2025.

Målene bygger også videre på Ungepolitikken på arbejdsmarkedsområdet, som netop betoner vigtigheden af, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Kolding har en klar styrkeposition omkring de unges søgning til uddannelser, idet 75 % af de unge søger en gymnasial uddannelse, og omkring 19 % søger en erhvervsuddannelse, se bilaget ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’.

Det er positivt, at så mange unge søger en uddannelse. Det underbygger de unges vej mod livsduelighed, og det giver arbejdskraft til virksomhederne. Men virksomhederne efterspørger også faglærte kompetencer, og derfor vil Kolding Kommune imødekomme det behov ved at nå målsætningen om, at 30 % skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.

I 2020 vil dette arbejde blive koordineret gennem ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’ (se bilag), som samler de eksisterende tiltag på området og koordinerer dem med både nye indsatser, der igangsættes med det samme, og potentielle indsatser, som skal belyses yderligere før de besluttes.

Tretrinsraket af eksisterende, nye og potentielle indsatser

Der er iværksat nogle indsatser allerede fra mellemtrinnet i skolerne. De fleste aktiviteter målrettes dog elever i udskolingen. Det drejer sig bl.a. om Introkurser, hvor eleverne kommer ud og oplever erhvervsuddannelser, deltagelse i Skills, obligatoriske valgfag med praksisfaglighed, virksomhedsbesøg, deltagelse i Fritidsjobs- og uddannelsesmessen, kollektiv og individuel uddannelsesvejledning, 10. klasser med fokus på erhvervsuddannelse, forskellige brobygningsaktiviteter m.v. Disse indsatser vil fortsætte, men det vil også blive vurderet, hvorvidt de virker efter hensigten.

Ud over de eksisterende indsatser foreslås igangsættelse af en række nye indsatser.

Disse indsatser skal godkendes af udvalgene, og indsatserne er beskrevet i bilaget ’Plan for flere faglærte unge i Kolding’.

På mødet vil følgende forslag blive uddybet af Skolechefen og Ungechefen:

• Påvirke de unges valg gennem mere information – også til forældrene
• Opprioritering af ”Job og uddannelse”-temaet i mellemtrinnet og udskolingen
• Etablere ’Vejen til faglært’ (og Grundforløb plus) med uddannelsesinstitutioner 
• Gennemføre analyse af frafald fra uddannelser
• Anvende skills-konkurrencer som information til unge (samarbejde med Dansk Byggeri og erhvervsuddannelser)
• Etablere uformelt samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen.

Derudover er der identificeret nogle potentielle indsatser, som kan igangsættes på lidt længere sigt. Men disse skal først belyses nærmere. Der lægges dog op til en indledende politiske drøftelse af forslagene, som også bliver præsenteret af Skolechefen og Ungechefen:

• Opprioritere indsatsen for at få unge på EUX
• Alle udskolingselever skal i erhvervspraktik
• Skabe mere glidende overgange fra gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne
• Tilbyde individuel uddannelsesvejledning til uafklarede unge fremfor ikke-uddannelsesparate unge
• Øge indsatsen for at flere unge får en praktikplads frem for en skolepraktik
• Tilbyde EUD8 (8. klasses valgfag på erhvervsskole) i samarbejde mellem Ungdomsskolen og AMU.

Inden for de to sidste valgperioder har Byrådet arbejdet med at skabe en god by at bo og uddanne sig i som studerende. Det er derfor lykkes at skabe campusområdet, arbejde med at bygge flere studieboliger, bedre studiemiljø, og der er fokus på, at de studerende indgår i arbejdet med at sikre mere bosætning i kommunen, så de bliver efter endt studie.

I nullerne blev Kolding for alvor til en kommune, hvor også de videregående uddannelser fik sin plads og indgik i det brede spektrum af muligheder for uddannelse og videreuddannelse, som kommunen rummer. Der er derfor brug for at kigge på, hvad Uddannelsesrådets fokus fremadrettet bør tage afsæt i.

Et bredt samarbejde på tværs:

I de sidste valgperioder har Byrådet valgt at nedsætte et §17, stk. 4 udvalg for at skabe et tværgående samarbejde om uddannelse. Det er et rådgivnings- og koordinationsudvalg benævnt Kolding Uddannelsesråd. Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget er samtidig valgt til at være formand for Uddannelsesrådet, og to medlemmer er udpeget af og blandt Byrådets medlemmer. Desuden er der udpeget et medlem fra hver uddannelsesinstitution i Kolding – p.t.

• Syddansk Universitet, Kolding.
• International Business College (IBC).
• UC-Syddanmark.
• Hansenberg.
• Kolding Gymnasium, HF-kursus og IB-World School.
• Munkensdam Gymnasium.
• Kolding HF og VUC.
• Designskolen Kolding.
• Erhvervsakademi Kolding.
• Sprogskolen Kolding.
• UU Vejledning.
• Desuden et medlem fra Business Kolding.

Kolding Uddannelsesråd skal bl.a. være høringsorgan for Kolding Kommune i alle sager vedrørende planlægning af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutioners etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune.

Rådet skal samtidig tjene som koordinerende forum for uddannelsesrelevante fællesemner, herunder gensidig lokalebistand og andre gensidige bistandsprojekter.

Ny dagsorden – nyt drive:

Formanden for Kolding Uddannelsesråd ønsker at skabe et fremadrettet strategisk fokus på de muligheder, som deltagerne i rådet kan mobilisere og skabe qua deres baglande og institutioners styrke.

Formanden foreslår derfor, at der igangsættes et arbejde med at skabe en ny strategi for Kolding som uddannelsesby med et flerårigt og bredere sigte.

Der vil blive holdt et oplæg på mødet med inspiration til det videre arbejde.