Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
28-09-2015 19:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/14558
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Borgmesteren foreslår følgende:
Ad A. Forslag til budget for 2016.
Økonomiudvalget indstiller de af Økonomiudvalget stillede ændringsforslag set under et til Byrådets godkendelse.
Ad B. Forslag til budgetoverslag for 2017 til 2019.
Økonomiudvalget indstiller de af Økonomiudvalget stillede ændringsforslag set under et til Byrådets godkendelse.
Ad C. Bevillingsnoter.
Økonomiudvalget indstiller de foreslåede bevillingsnoter 0.1 – 0.31 til Byrådets godkendelse.
Ad D. Forslag til fastsættelse af takster for 2016.
Økonomiudvalget indstiller de foreslåede takster til Byrådets godkendelse.
Ad E. Udskrivningsprocent.
Økonomiudvalget indstiller, at den foreslåede udskrivningsprocent for 2016 på 25,00% godkendes af Byrådet.
Ad F. Grundskyld.
Økonomiudvalget indstiller, at den foreslåede grundskyldspromille for 2016 på 7,20‰ af produktionsjord og 25‰ for øvrige områder godkendes af Byrådet.
Ad G. Dækningsafgift for offentlige ejendomme.
Økonomiudvalget indstiller, at den foreslåede dækningsafgift for offentlige ejendomme for 2016 på 12,50‰ af grundværdierne og 8,75‰ af forskelsværdierne godkendes af Byrådet.
Ad H. Dækningsafgift af forretningsejendomme.
Økonomiudvalget indstiller, at den foreslåede dækningsafgift af forretningsejendomme for 2016 på 5,8‰ godkendes af Byrådet.
Ad I. Udskrivningsprocent, den kirkelige ligning.
Økonomiudvalget indstiller, at den foreslåede udskrivningsprocent for 2016 på 0,94% godkendes af Byrådet.
Beslutning Økonomiudvalget den 28-09-2015
Sagsfremstilling
A. Forslag til budget for 2016:
Til behandling er fremsat ændringsforslag til budgetforslag 2016 med tilhørende budgetoverslagsår 2017 til 2019 (førstebehandlet på Byrådets møde den 7. september 2015, sag nr. 1) som optaget i ”Økonomiudvalgets betænkning af 28. september 2015 om forslag til ændring af forslag til budget for 2016 med tilhørende budgetoverslagsår 2017 til 2019”.
1. Bevilling: Socialpolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Socialpolitik nettodriftsbevilling ændres fra 641,330 mio. kr. til 643,305 mio. kr. eller i alt en merudgift på 1,975 mio. kr.
2. Bevilling: Arbejdsmarkedspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Arbejdsmarkedspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 5,997 mio. kr. til 6,097 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,100 mio. kr.
3. Bevilling: Uddannelsespolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Uddannelsespolitik nettodriftsbevilling ændres fra 906,269 mio. kr. til 913,409 mio. kr. eller i alt en merudgift på 7,140 mio. kr.
4. Bevilling: Fritids- og Idrætspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Fritids- og Idrætspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 74,313 mio. kr. til 74,363 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,050 mio. kr.
5. Bevilling: Vej- og Parkpolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Vej- og Parkpolitik nettodriftsbevilling ændres fra 190,898 mio. kr. til 196,913 mio. kr. eller i alt en merudgift på 6,015 mio. kr.
6. Bevilling: Kulturpolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Kulturpolitik nettodriftsbevilling ændres fra 94,299 mio. kr. til 97,868 mio. kr. eller i alt en merudgift på 3,569 mio. kr.
7. Bevilling: Miljøpolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Miljøpolitik nettodriftsbevilling ændres fra 9,114 mio. kr. til 10,014 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,900 mio. kr.
8. Bevilling: Børnepasningspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Børnepasningspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 423,927 mio. kr. til 423,947 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,020 mio. kr.
9. Bevilling: Seniorpolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Seniorpolitik nettodriftsbevilling ændres fra 631,696 mio. kr. til 629,611 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 2,085 mio. kr.
10. Bevilling: Sundhedspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Sundhedspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 120,454 mio. kr. til 120,789 mio. kr. eller i alt en merudgift på 0,335 mio. kr.
11. Bevilling: Administrationspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Administrationspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 522,423 mio. kr. til 515,298 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 7,125 mio. kr.
12. Bevilling: Erhvervspolitik, nettodrift, serviceudgifter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Erhvervspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 31,743 mio. kr. til 31,668 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 0,075 mio. kr.
13. Bevilling: Arbejdsmarkedspolitik, nettodrift, overførsler (budgetgaranti)
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Arbejdsmarkedspolitik nettodriftsbevilling ændres fra 1.291,387 mio. kr. til 1.290,387 mio. kr. eller i alt en mindre udgift på 1,000 mio. kr.
14. Bevilling: Skattefinansieret anlæg, nettorådighedsbeløb
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Skattefinansieret anlæg ændres fra 175,631 mio. kr. til 186,189 mio. kr. eller i alt en merudgift på 10,558 mio. kr.
15. Bevilling: Jordforsyning, nettorådighedsbeløb
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Jordforsyning ændres fra -2,790 mio. kr. til -9,850 mio. kr. eller i alt en merindtægt på 7,060 mio. kr.
16. Bevilling: Langfristede tilgodehavender (TBU)
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Langfristede tilgodehavender (TBU) ændres fra 15,100 mio. kr. til 25,100 mio. kr. eller i alt en merudgift på 10,000 mio. kr.
17. Bevilling: Kortfristet gæld i øvrigt
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Kortfristet gæld i øvrigt ændres fra -15,296 mio. kr. til -21,008 mio. kr. eller i alt en merindtægt på 5,712 mio. kr.
18. Bevilling: Skatter
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Skatter ændres fra -4.059,313 mio. kr. til -4.061,313 mio. kr. eller i alt en merindtægt på 2,000 mio. kr.
19. Bevilling: Likvide aktiver
Økonomiudvalget fremsender ændringsforslag om, at Likvide aktiver ændres fra en kasseforøgelse på 8,728 mio. kr. til et kasseforbrug på 6,877 mio. kr. eller i alt et forbrug på 15,605 mio. kr.
B. Forslag til budgetoverslag for 2017 til 2019:
Til behandling er fremsat en række ændringsforslag til budgetoverslagsårene 2017 til 2019. Konsekvenserne, der fremgår af betænkningen, er en konsekvens af de under Ad A. Forslag til budget for 2016 fremsatte ændringsforslag:
1. Økonomiudvalgets ændringsforslag.
C. Bevillingsnoter:
Bevillingsnoter fremsendt af Økonomiudvalget:
| 0.1 | Hejlsminde Helhedsplan |
| | By- og udviklingsdirektøren understøtter, inden for det eksisterende budget, arbejdet med fondsansøgning mv. i forhold til realisering af helhedsplanen. |
| 0.2 | Renovation |
| | By- og udviklingsdirektøren pålægges at redegøre for konsekvenserne ved at hjemtage sorteringen af fraktionerne metal, ”stort brændbart” (Genanvendeligt byggemateriale) og deponi. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af de eksisterende ordningers egnethed i forhold til jobtræning, fleksjob, aktivering af nyttejobbere og meningsfuldt arbejde for personer på kanten af arbejdsmarkedet i sorteringsopgaven. Ligesom muligheden for at drive ordningen som en socialøkonomisk virksomhed undersøges. Redegørelsen behandles i Teknikudvalget, idet Arbejdsmarkedsudvalget forinden høres. Redegørelsen godkendes endeligt af Økonomiudvalget. |
| 0.3 | Energipark |
| | By- og udviklingsdirektøren pålægges, at der hurtigst muligt forelægges en konkret sag omkring en energipark for Miljøudvalget samt Plan- og Boligudvalget. Samtidig undersøges muligheden for at lave et projekt omkring udnyttelse af vandenergi i Lillebælt, evt. i samarbejde med Fredericia Kommune og Middelfart Kommune. |
| 0.4 | Boligområde Christiansfeld |
| | By- og udviklingsdirektøren skal undersøge mulighederne for boligbebyggelse ved Kongebrocentret i Christiansfeld. Redegørelsen skal afklare mulighederne for, at der kan udstykkes til boligformål. Redegørelsen godkendes endeligt af Plan- og Boligudvalget i 1. kvartal 2016. |
| 0.5 | Udviklingsplan Lunderskov |
| | By- og udviklingsdirektøren skal sikre, at muligheden for at etablere en folkepark, i sammenhæng med det smukke naturområde ved Hvidkilde/Drabæks Mølle, inddrages ved udarbejdelse af udviklingsplanen for Lunderskov. |
| 0.6 | Bønstrup Sø Bad |
| | Det pålægges By- og udviklingsdirektøren at få udarbejdet et idéoplæg af muligheden for at etablere et søbad, med tilhørende strandareal, ved Bønstrup Sø i Vamdrup. Oplægget skal indeholde de nødvendige planmæssige forudsætninger, tidsplan, økonomi samt faglig funderet forslag til en tidsplan. Oplægget skal foreligge før sommerferien 2016, så det kan indgå i budgetforhandlingerne til budget 2017. |
| 0.7 | Seest Fritidslandskab |
| | Det pålægges By- og udviklingsdirektøren at sikre, at projektet for Seest Fritidslandskab søges realiseret via samarbejde med fonde og i samarbejde med Miljøområdet. |
| 0.8 | Genforenings- og Grænsemuseum |
| | Det pålægges By- og udviklingsdirektøren at sikre, at tilskud til Genforenings- og Grænsemuseet afsættes som ét driftstilskud i modsætning til tidligere, hvor det var opdelt i en driftsdel og en del til konservering. Sammenlægning af tilskuddene skal realiseres fra 2016. |
| 0.9 | Handicapboliger |
| | Det pålægges By- og udviklingsdirektøren at undersøge om der, i forbindelse med næste byggeri af ungdomsboliger, kan etableres nogle handicapegnede boliger, således at unge handicappede, som både er studerende og ikke-studerende, kan bo sammen med unge studerende. Undersøgelsen forelægges Plan- og Boligudvalget i 1. kvartal 2016. |
| 0.10 | Landsbykoordinator |
| | By- og udviklingsdirektøren pålægges at udvikle en model for brug af landsbykoordinatorer. Modellen skal endeligt godkendes af Miljøudvalget. I første omgang testes en model af på Stenderup-halvøen. Landsbykoordinatoren skal bidrage til løsning af en mangfoldighed af opgaver, herunder praktiske opgaver, kreativ idé-udvikling, markedsføring af arrangementer m.v. Den detaljerede jobbeskrivelse udarbejdes i forsøget sammen med skolebestyrelsen og det lokale foreningsliv på Stenderup-halvøen. Forslaget skal dække hele området geografisk og bidrage til en revitalisering af fællesskab og aktiviteter i området. Foreninger og bestyrelser på halvøen nedsætter en styregruppe, der tildeles friheden til at købe timer hos forskellige fagligheder i forhold til de opgaver, der ønskes udført. Der er som udgangspunkt ikke tale om en kommunalt ansat medarbejder, men modellen skal sikre fleksibilitet ind til der er opnået erfaring med en model, der fungerer. Det betyder, at Kolding Kommune kan træde til for at sikre, at styregruppen / det lokale foreningsliv ikke skal være egentlig arbejdsgiver. Kolding Kommune er naturligvis assisterende, støttende og supporterende i forhold til den på lokalt initiativ nedsatte styregruppe, der får ansvaret for såvel økonomi, organisation som indsats. Forsøget og modellen evalueres efter 1 år, idet by- og udviklingsdirektøren sikrer forsøgets forankring. Herudover sikrer By- og Udviklingsdirektøren, at inddragelsesproces og evalueringsforløb sker i overensstemmelse med notens intentioner, ligesom forsøget er afsæt til indførelse af landsbykoordinatorer i andre geografiske distrikter. |
| 0.11 | Lunderskov Hallen |
| | Med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag, i forhold til en eventuel etablering af projekt ”Lunderskov Multihal”, pålægges den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør, at analysere behovet og fremkomme med forslag til, hvordan projektet eller delprojekter heraf kan gennemføres herunder med mulige modeller for anlægs- og driftsbudgetter. Analysen laves i et samarbejde med initiativtagergruppen bag projektet. |
| 0.12 | SFO, Takst |
| | Byrådet tilkendegiver, at budget 2016 er lagt med en forudsætning om en tilslutning på 73 % svarende til 2.844 børn. Såfremt den faktiske tilslutning i 2016 afviger fra de forventede 2.844 børn, målt på helårs-virkning, reguleres budgettet svarende til afvigelsen. Beløbet bevilges i forbindelse med overførselssagen 2016/2017, der behandles i Byrådet april 2017. |
| 0.13 | SFO, pædagogiske og sociale fripladser |
| | Den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en redegørelse for konsekvenser og muligheder ved at indføre flere pædagogiske og sociale fripladser i SFO, med henblik på realisering fra skoleåret 2016/2017. Redegørelsen godkendes endeligt af Økonomiudvalget. |
| 0.14 | Strukturanalyse |
| | Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlagt for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding. Den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skole-strukturanalyse for perioden 2016-2026, der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter. Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri. Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind, i de scenarier der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere mv. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift mv. Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet. |
| 0.15 | To-lærerordninger |
| | Det pålægges den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør at redegøre for lovens mulighed for to-lærerordninger. I den forbindelse afklares mulighederne for at søge nødvendige dispensationer for at udvide ordningen til samtlige klasser fra skoleåret 2016/2017, ligesom de afledte konsekvenser for SFO, i form af f.eks. ændret åbningstid/afledt drift, afklares. |
| 0.16 | Bedre overgange til folkeskolen |
| | Det pålægges den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør at skabe endnu bedre overgange imellem dagtilbud og skole. Dette kan ske ved, at pædagogisk personale fra daginstitutionen på skift i en periode på tre måneder (april-juni) roterer med over i glidende overgang på distriktsskolen. Det vil gøre overgangen til skolen mere tryg for det enkelte barn. Der vil være personale, der har viden om det enkelte barns særlige behov samt gruppens samspilsmekanismer i skolen. Det vil give forældrene tryghed i overgangen og anspore til, at forældrene vælger distriktsskolen frem for at flytte til et andet distrikt eller en privatskole. Personalet fra daginstitutionen vil få større viden om krav til skoleparathed, og vil være bedre klædt på til at afdække, hvilke børn der skal skoleudsættes. Behovet for midlertidige ansættelser i både skole og dagtilbud vil kunne reduceres. Der bør undersøges, hvilke erfaringer der er gjort i Lyshøj skoledistrikt, hvor der i forbindelse med glidende overgang 2015 er afprøvet forsøg i denne retning. Undersøgelsen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget og den praktiske udmøntning skal finansieres inden for området. |
| 0.17 | Skolereform, underfinansiering |
| | Byrådet er fortsat optaget af at få indhentet den underfinansiering, der er en konsekvens af den manglende økonomiske kompensation, der blev givet i forbindelse med folkeskolereformens implementering. |
| 0.18 | Skoleorkester |
| | Børne- og Uddannelsesudvalget og Kulturudvalget pålægges at undersøge en model for at fastholde Munkevængets Skoleorkester, idet fastholdelsen finansieres inden for egne rammer. |
| 0.19 | Folkeskolemidler |
| | Den konstituerende Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges at sikre, at Børne- og Uddannelsesudvalget ved tildeling af midler informeres om status på forberedelsestid inden midlernes effektuering. Udvalget informeres løbende om udviklingen på sygefraværet og trivsel, i relation til tilførsel af midler til folkeskolen, med det mål på ovenstående 3 elementer at kunne sikre den positive udvikling. Udvalget orienteres endvidere om status efter midlernes anvendelse. |
| 0.20 | Hytteby og udslusningslejligheder |
| | Senior- og socialdirektøren pålægges at undersøge muligheden for at etablere udslusnings-lejligheder og en udflytning og udbygning at hyttebyen. Endvidere udarbejdes et egentligt projekt til efterfølgende politisk behandling. I analysen inddrages By- og udviklingsdirektøren, og resultatet godkendes endeligt af Økonomiudvalget. |
| 0.21 | Social særtilskudspulje |
| | Den sociale særtilskudspulje udmøntes af Social- og Sundhedsudvalget, idet øvrige relevante udvalg høres om forslag til beløbets fordeling. Det pålægges Senior- og socialdirektøren at nedsætte en arbejdsgruppe, der udarbejder udkast til beløbets fordeling. For 2016 er ved budgetvedtagelsen overført midler til socialpolitik til afholdelse af udgifter til borgere med en dobbeltbelastning, til styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården, til styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien og til videreførelse af den sociale sygeplejeske ud i årene. Den resterende pulje i 2016 udgør 2,777 mio. kr. Ovennævnte indsatser fortsættes efter 2016, såfremt Kolding Kommune i 2017 igen tildeles midler fra den sociale særtilskudspulje. |
| 0.22 | Social økonomi |
| | Det pålægges Senior- og socialdirektøren at undersøge, om der kan etableres en social-økonomisk virksomhed til plantning af blomster mv. på Kolding Kommunens arealer. Endvidere undersøges om der kan etableres et socialøkonomisk projekt med turistinformation ved rastepladser. Resultatet af undersøgelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget senest med udgangen af 1. kvartal 2016. |
| 0.23 | Særligt tilrettelagt undervisning |
| | Det undersøges om besparelsen på STU - Den særligt tilrettelagte undervisning – opvejes af tilbud på andre politikområder, f.eks. de socialøkonomiske virksomheder. Kommunaldirektøren og den konstituerede Børne- og uddannelsesdirektør udarbejder redegørelse til forelæggelse for Børne- og Uddannelsesudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget. |
| 0.24 | Dækningsafgift |
| | Det pålægges Kommunaldirektøren at komme med et oplæg på tydeliggørelsen af jobskabelsen, som effekt af sænkningen af dækningsafgiften. Evaluering og fastsættelse af mål sker i et samarbejde imellem Kolding Kommune, Business Kolding og LO. Oplægget behandles i Arbejdsmarkedsudvalget, og godkendes endeligt af Økonomiudvalget |
| 0.25 | Vikarkorps |
| | Kommunaldirektøren pålægges at udarbejde en redegørelse, der synliggør kommunens samlede forbrug af eksterne vikarer inden for alle politikområder. Redegørelsen skal indeholde opgørelser over faktisk forbrug af PE/udgifter inden for de respektive politikområder, og samtidig redegøre for konsekvenserne ved etablering af egne interne vikarkorps på de forvaltningsområder, hvor der gøres brug af mange eksterne vikarer. Redegørelsen skal forelægges Økonomiudvalget senest 2. kvartal 2016 |
| 0.26 | FREM mod arbejdslivet |
| | Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en beskrivelse af en model, der kan sikre såvel unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet (f.eks. produktionsskole-unge) som Jobcentrets ledige på kanten af arbejdsmarkedet et ”øverum”, hvor der gennem de mange praktiske opgaver, der er på og ved sejlskibet FREM, fokuseres på struktur, mødepligt, alsidige opgaver og ikke mindst mening. Sidstnævnte i form af at opgaver/struktur/organisering SKAL være i orden i forhold til sikkerhed om bord, og at skibet skal sejle på et bestemt tidspunkt mv. Modellen kan defineres ud fra nedenstående og kan suppleres med forslag fra Jobcentret, Produktionsskole eller andre. o Ejerforhold (måske todelt – f.eks. først kommune og derefter socialøkonomisk virksomhed, fond eller lignende) o Samarbejdspartnere (måske også ejere, f.eks. Produktionsskole, Kommune/Jobcenter og andre) o Kan der via Destination Lillebælt skabes et samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommuner? o Hvordan sikres projektets offentlighedsvinkel i form af offentlige sejladser i sommerhalvåret med udgangspunkt i Kolding? o Hvordan sikres en egen indtjening i form af chartring? o Skal man hyre styrmand med papirerne i orden, eller sikre at der uddannes projektmedarbejdere? o Kan FREMs placering inkl. værkstedsdelen tænkes ind i forbindelse med en ny marina i syd? o Hvordan sikres relevante udvalgs involvering (flere udvalg er i spil i sagen: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med sidstnævnte som sandsynligt resortudvalg)? o Hvordan følges op på og måles på successen for de unge og de ledige, herunder sikring af den enkeltes handleplan på vejen frem mod en tættere tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse? o Hvordan sikres at den vurderede pris er den korrekte, og hvordan sikres rammeoverholdelse (uvildig vurdering og bevillingsmæssig forankring)? Der afrapporteres i 1. kvartal 2016 idet sagen behandles af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- & Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med endelig beslutning i Økonomiudvalget. |
| 0.27 | Seniorområdet, demografiudviklingen |
| | Det pålægges Kommunaldirektøren at sikre, at eventuelle midler fra finansloven, som er målrettet seniorområdet tilføres seniorområdet. I det omfang det er muligt, inden for de centralt fastsatte vilkår, anvendes en del af midlerne fra 2016 og fremover til udvidelse af målgruppen til individuel flexkørsel, således denne også omfatter blinde medborgere og i 2018 og årene fremover til imødegåelse af demografiudfordringerne på hjemmehjælpsområdet |
| 0.28 | Genbrugsbutikker/hjælpeorganisationer |
| | Det pålægges Kommunaldirektøren at undersøge om udstyr til nye flygtninge kan købes i genbrugsbutikker. Undersøgelsen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget i 1. kvartal 2016. |
| 0.29 | Primær/sekundær sagsbehandler |
| | Det pålægges Kommunaldirektøren at undersøge om der kan indføres en ordning med primær og sekundær sagsbehandler, således at borgeren kan få kvalificeret hjælp ved sygdom, kurser, ferie mv. Undersøgelsen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget i 1. kvartal 2016. |
| 0.30 | Integrationspuljen, fællesprojekt mellem en virksomhed og en forening / en organisation |
| | Puljen kan søges af foreninger, institutioner og virksomheder, som sammen skaber projekter målrettet en vellykket integration, der kan relatere sig til såvel fritids- som arbejdslivet, og som fokuserer på mødet mellem den danske kultur, norm og dannelse og andre folkeslag. Formålet er, gennem foreningers, institutioners og virksomheders samarbejde og engagement, at fremme mulighederne for beskæftigelse, udvikling af netværk, relationer og sikring af mellemfolkelig forståelse. Ansøgninger godkendes endeligt af Arbejdsmarkedsudvalget. |
| 0.31 | Udviklingsrum og revideret indsats for effektiviseringer |
| | Kommunaldirektøren pålægges, med inddragelse af de øvrige direktører, at udarbejde en redegørelse indeholdende scenarier, som kan skabe råderum for kommunens fortsatte udvikling. I 2017 realiseres det nuværende effektiviseringsmål endeligt. Med det udgangspunkt skal redegørelsen indeholde status for indsatsen vedrørende det nuværende effektiviseringsmål og forslag til omlægninger, der kan sikre en fortsat realisering af effektiviseringsgevinster. Redegørelsen skal pege på mulige scenarier, der kan medvirke til, at der effektiviseres fremadrettet. Det betyder, at effektiviseringsgevinster ikke disponeres før de på et konkret grundlag er realiseret. Denne proces kan medvirke til større tryghed i organisationen, og dermed til at medarbejderne i højere grad bidrager med ideer. Fordele og ulemper ved at lade noget af gevinsten forblive i organisationen skal ligeledes indgå i redegørelsen. I forbindelse med fortsat at skabe effektiviseringsgevinster skal organiseringen af indsatsen på tværs af forvaltninger, afdelinger og institutioner indgå som et vigtigt afsnit i redegørelsen. Via designtænkning og fælles indsats forventes nye vinkler på hvordan opgaverne løses. På den måde afklares om forslag til nye løsninger kan være til gavn for både serviceniveauet og effektiviseringsindsatsen. Endeligt skal i redegørelsen indgå overvejelser om mulige scenarier vedrørende styrket og tidlig borgerinddragelse. Med udgangspunkt i erfaringer på det sociale område overvejes om borgeren kan inddrages tidligere i beslutningsprocessen. Overvejelsen skal opstille fordele og ulemper, hvis borgeren allerede fra start sidder med ved bordet i stedet for at skulle reagere på en afgørelse, der allerede er truffet. Dette punkt skal medvirke til afklaring af, om der kan sikres både en bedre oplevet borgertilfredshed og en besparelse på det kommunale budget også på andre områder end det sociale. Redegørelsen skal indeholde et muligt scenarie for skabelsen af et økonomisk udviklingsrum, der kan disponeres af Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017. Redegørelsen forelægges Økonomiudvalget i 1. kvartal 2016. |
D. Forslag til fastsættelse af takster for 2016:
Taksterne er en konsekvens af de i budgetforslag 2016 samt i ændringsforslagene indarbejdede forudsætninger. Kun takster, der kræver Byrådets godkendelse, og som er ændret i forhold til de for 2015 gældende takster, fremgår af nedenstående. Flere takster er jf. nedenstående fortsat under udarbejdelse og fremsendes efterfølgende til Byrådets godkendelse.
Uddannelsespolitik:
Takster vedrørende ”Knallertkøreskole”, Institutioner for børn i skolealderen” og Forældres egenbetaling til efterskoleophold” afventer godkendelse i Børne- og uddannelsesudvalget og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.
Fritids- og Idrætspolitik:
01: Forslag om fastsættelse af takster for ”udleje af ledige lokalefaciliteter i Kolding Uddannelsescenter til kommercielle formål”
| | 2016 |
| Undervisningslokaler – pr. dag | 600,00 kr. |
Prisen er fra mandag til fredag. Ved udlån lørdag og søndag tillægges 50 % af lejen.
Kulturpolitik:
02: Forslag om fastsættelse af takster for ”Godset”
| | 2016 |
| Foreningsdrevne musikarrangementer i spillestederne – pr. dag / (foreninger) | *700,00 kr. |
| Foreningsdrevne øvrige kulturelle arrangementer i spillestederne på Godset | *1.100,00 kr. |
* Hæves og dermed bidrage til de driftskonti, der belastes af det stigende brug af lokalerne og dermed rengøring, vedligehold, inventar mv.
03: forslag om fastsættelse af takster for ”Musikskolen”
| | Gældende for skoleåret 15/16 10 rater pr. skoleår | Gældende for skoleåret 16/17 10 rater pr. skoleår | |
| Optagelsesgebyr | 160,00 kr. | 165,00 kr. | |
| Takst 1 | Baby Bongo, syng og leg for 2-3 årige samt musikalsk legestue. Holdstørrelser 8-12 elever - pris pr. måned. | 160,00 kr. | 165,00 kr. |
| Takst 2 | Ind i Musikken | 255,00 kr. | 260,00 kr. |
| Takst 3 | Holdundervisning 2-6 elever - pris pr. måned | 300,00 kr. | 305,00 kr. |
| Takst 4 | Soloundervisning 20 min. pr. uge - pris pr. måned | 335,00 kr. | 340,00 kr. |
| Takst 5 | Soloundervisning 25 min. pr. uge - pris pr. måned | 415,00 kr. | 420,00 kr. |
| Takst 6 | Soloundervisning 30 min. pr. uge. – pris pr. måned | 500,00 kr. | 505,00 kr. |
| Takst 7 | Soloundervisning 45 min. pr. uge – pris pr. måned | 750,00 kr. | 755,00 kr. |
| Takst 8 | Voksen, holdundervisning 2-6 elever – pris pr. måned | 315,00 kr. | 320,00 kr. |
| Takst 9 | Voksen, soloundervisning 20 minutter pr. uge – pris pr. måned | 370,00 kr. | 375,00 kr. |
| Takst 10 | Voksen, soloundervisning 25 minutter pr. uge – pris pr. måned | 460,00 kr. | 465,00 kr. |
| Takst 11 | Voksen, soloundervisning 30 minutter pr. uge – pris pr. måned | 550,00 kr. | 555,00 kr. |
| Takst 12 | Voksen, soloundervisning 45 minutter pr. uge – pris pr. måned | 830,00 kr. | 835,00 kr. |
| Takst 13 | Soloundervisning 15 min. pr. uge (ifm. talentlinje) – pris pr. måned | 255,00 kr. | 260,00 kr. |
| Kor-takst | Hvis man ikke går til andet i Musikskolen – ellers gratis – pris pr. måned | 80,00 kr. | 85,00 kr. |
04: Forslag om fastsættelse af takster for ”Kolding Kommunale billedskole”
| | 2016 |
| Alle elever, pris pr. undervisningsgang (Eleverne til- | |
| melder sig et semester ad gangen (forår/efterår) | 50,00 |
05: Forslag om fastsættelse af takster for ”Arkivundersøgelser”
| | 2016 |
| Udstillingsplancher med historisk formidling, pr. planche | 2.000,00 kr. |
| Grafisk opsætning pr. planche | 500,00 kr. |
| Kurser: | |
| Basismodul: God forvaltningsskik, journalisering og | |
| Arkivering (2 timer) | 1.500,00 kr. |
| Lokale: Leje af ARKIV Salon (10 personer) | |
| Historiske og kulturelle foreninger | Gratis |
| Øvrige: Op til timer | 1.000,00 kr. |
06: Forslag om fastsættelse af takster for ”Stadsarkivet”
| | 2016 |
| Fotokopiering | |
| Mere end 5 kopier A4 | 2,00 kr. |
| Ffra mikrofilm/mikrokort | 2,00 kr. |
| | |
| Digitale fotos | |
| Foto i Tiff/jpeg (300 dpi) leveret via e-mail (til kommer- | |
| Cielt brug) | *500,00 kr. |
| Fotos ud over de første 5 stk. eller i højere opløsning | |
| End 200 dpi | Gratis |
| Tillæg for udlevering på USB-stick fra arkivet | 50,00 kr. |
| | |
| Audiovisuelle materialer | |
| Sendes digitalt eller udleveres på et USB-stik. | *500,00 kr. |
| For forsendelse tillægges porto. | |
| Digitalisering af lydoptagelser på kasettebånd | *500,00 kr. |
| | |
| Formidling | |
| Byvandring, pr. time | 750,00 kr. |
| Foredrag, pr. time | 750,00 kr. |
* Generelt: Stigningerne er generelt begrundet i, at andre dele er gjort gratis, og derfor er priserne hævet de steder, hvor der er tale om kommerciel brug samt der hvor administrationsomkostningerne er større. Størrelsen på beløbene er så vidt muligt forsøgt harmoniseret, så priserne er så ensartet som mulig.
Digitale fotos: Prisen hævet med 100 kr. ud fra, at harmonisering – og at 500 kr. fortsat på landsplan ligger i den lave ende.
Audiovisuelle materialer: Priserne hævet med 300 kr. ud fra de faktiske administrations- og drifts omkostninger ved levering af disse produkter, samt harmonisering til de øvrige priskategorier.
07: Forslag om fastsættelse af takster for ”Scenetrailer”
| | 2016 |
| Leje pr. dag (1. dag) | *3.300,00 kr. |
| | |
* Satsen for leje af scenetraileren hæves, således at brugerne betaler en større andel af udgifterne ved anvendelsen af scenetraileren.
Forsyningspolitik:
08: forslag om fastsættelse af takster for ”Renovation”
| PRIVATE | 2016 | |
| | Ekskl. moms | Inkl. moms |
| Grundgebyr - private | | |
| Villa/stuehus | 439,00 kr. | 549,00 kr. |
| Rækkehuse | 395,00 kr. | 494,00 kr. |
| Etageboliger | 308,00 kr. | 384,00 kr. |
| Ældre/ungdomsboliger | 264,00 kr. | 329,00 kr. |
| Sommerhuse | 264,00 kr. | 329,00 kr. |
| Kolonihaver | 88,00 kr. | 110,00 kr. |
| Værelser | 88,00 kr. | 110,00 kr. |
| | | |
| Genbrugsgebyr – private | | |
| Villa/stuehus | 64,00 kr. | 80,00 kr. |
| Rækkehuse | 58,00 kr. | 72,00 kr. |
| Etageboliger | 45,00 kr. | 56,00 kr. |
| Ældre/ungdomsboliger | 39,00 kr. | 48,00 kr. |
| Sommerhuse | 39,00 kr. | 48,00 kr. |
| Værelser | 13,00 kr. | 16,00 kr. |
| | | |
| Gebyr for farligt affald – private | | |
| Villa/stuehus | 89,00 kr. | 112,00 kr. |
| Rækkehuse | 80,00 kr. | 100,00 kr. |
| Etageboliger | 62,00 kr. | 78,00 kr. |
| Ældre/ungdomsboliger | 54,00 kr. | 67,00 kr. |
| Sommerhuse | 54,00 kr. | 67,00 kr. |
| Værelser | 18,00 kr. | 22,00 kr. |
| | | |
| Genbrugspladsgebyr – private | | |
| Villa/stuehus | 634,00 kr. | 792,00 kr. |
| Rækkehuse | 570,00 kr. | 713,00 kr. |
| Etageboliger | 444,00 kr. | 555,00 kr. |
| Ældre/ungdomsboliger | 380,00 kr. | 475,00 kr. |
| Sommerhuse | 380,00 kr. | 475,00 kr. |
| Værelser | 127,00 kr. | 158,00 kr. |
| | | |
| Tømningsgebyr – private | | |
| Pose 110 liter | 952,00 kr. | 1.190,00 kr. |
| 190 l container | 1.449,00 kr. | 1.812,00 kr. |
| 370 l container | 2.084,00 kr. | 2.604,00 kr. |
| 400 l container | 2.479,00 kr. | 3.099,00 kr. |
| 600 l container | 3.365,00 kr. | 4.206,00 kr. |
| 800 l container | 4.277,00 kr. | 5.346,00 kr. |
| Sommerhuse betaler for 32 tømninger | | |
| | | |
| Tømning af containere ved div. Arrangementer | | |
| 110 l pose | 18,00 kr. | 23,00 kr. |
| 190 l container | 28,00 kr. | 35,00 kr. |
| 370 l container | 40,00 kr. | 50,00 kr. |
| 400 l container | 48,00 kr. | 60,00 kr. |
| 600 l container | 65,00 kr. | 81,00 kr. |
| 800 l container | 82,00 kr. | 103,00 kr. |
| | | |
| Øvrige gebyr | | |
| Afhentning, 1 bil + 1 mand pr. time | 656,00 kr. | 819,00 kr. |
| Afhentning, for 1 ekstra mand | 324,00 kr. | 405,00 kr. |
| Vask af restaffaldscontainer pr. stk. | 112,00 kr. | 140,00 kr. |
| Vask af restaffaldscontainer. Afhentning/levering efter medgået tid pr. time | 324,00 kr. | 405,00 kr. |
| | | |
| Leje af containere/stativer | | |
| 190 l container | 7,60 kr. | 9,50 kr. |
| | | |
| Særgebyr – dagrenovation pr. time | | |
| Afhentning uden for den ordinære restaffaldsordning. Der afregnes efter medgået tid eller udgift til renovatør tillagt administrationsomkostninger. | 555,00 kr. | 694,00 kr. |
| ERHVERV | 2016 | |
| | Ekskl. moms | Inkl. moms |
| Grundgebyr - erhverv | | |
| Grundgebyr (inkl. gebyr til Motas) | 391,00 kr. | 489,00 kr. |
| | | |
| Problemaffald, erhverv | | |
| Afhentning af problemkasser pr. kasse - | | |
| inkl. Sortering og behandling af indhold | 171,00 kr. | 214,00 kr. |
| | | |
| Særgebyr pr. time | | |
| Fejlsorteret erhvervsaffald | 324,00 kr. | 405,00 kr. |
| | | |
| Tømningsgebyr – erhverv | | |
| 110 l pose | 952,00 kr. | 1.190,00 kr. |
| | | |
Børnepasningspolitik:
Takster vedrørende ”Pasningsordninger” er under udarbejdelse og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.
Seniorpolitik:
Takster vedrørende ”Seniorområdet” er under udarbejdelse og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.
Administrationspolitik:
Takster vedrørende ”Byggesagsgebyrer” er under udarbejdelse og vil efterfølgende blive fremsendt til Byrådets godkendelse.
E. Udskrivningsgrundlag og udskrivningsprovenu:
Økonomiudvalget foreslår, at den kommunale udskrivningsprocent i 2016 fastsættes til 25,00% på grundlag af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 14.373,272 mio. kr. Byrådet vælger hermed statsgaranti.
F. Grundskyldspromille:
Økonomiudvalget foreslår, at den kommunale grundskyldspromille i 2016 fastsættes til 7,20‰ for produktionsjord og 25,00‰ for øvrige ejendomme.
G. Dækningsafgift for offentlige ejendomme:
Økonomiudvalget foreslår, at dækningsafgiften for offentlige ejendomme i 2016 fastsættes til 12,50‰ af grundværdierne og 8,75‰ af forskelsværdierne.
H. Dækningsafgift af forretningsejendomme:
Økonomiudvalget foreslår, at dækningsafgiften pålignet forretningsejendomme i 2016 fastsættes til 5,8‰.
I. Den kirkelige ligning:
Bilag
Sagsnr.: 15/13742
Resumé
Det foreslås, at området ”boligplacering i henhold til integrationsloven” overgår fra Plan- og Boligudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget med virkning pr. 1. oktober 2015.
Ændringen sker med henblik på at tydeliggøre ansvarsfordelingen ifht. boligplacering af flygtninge. Med forslaget bliver det således Arbejdsmarkedsudvalget, der i praksis får det overordnede ansvar for flygtninge og de tilknyttede tilbud til flygtninge – incl. ansvaret for anvisning af boliger til flygtninge - mens Plan- og boligudvalget beholder det planlægningsmæssige og boligpolitiske ansvar og gennemfører tiltag i forhold til at sikre et tilstrækkeligt udbud af boliger generelt set til alle målgrupper – herunder flygtninge.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren og by- og udviklingsdirektøren foreslår, at Kolding Kommunes styrelsesvedtægt ændres således,
at § 22, stk. 4, 2. dot ”boligplacering i henhold til integrationsloven” slettes
og
at der tilføjes et nyt § 17, stk. 6 med følgende ordlyd: ”Udvalget varetager endvidere boligplacering i henhold til integrationsloven”.
samt
Sagsfremstilling
Det fremgår af § 22, stk. 4 i styrelsesvedtægten for Kolding Kommune, at Plan- og Boligudvalget varetager ”boligplacering i henhold til integrationsloven”.
Da ansvaret for at træffe afgørelser ifht. de beskæftigelsesrettede ydelser efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil hører under Arbejdsmarkedsudvalget, foreslås det, at opgaven vedr. boligplacering i henhold til integrationsloven slettes i § 22, stk. 4 under Plan- og Boligudvalget, og at der i stedet for tilføjes et nyt § 17, stk. 6 under Arbejdsmarkedsudvalget med følgende ordlyd: ”Udvalget varetager endvidere boligplacering i henhold til integrationsloven”.
Ændringen sker med henblik på entydigt at placere ansvaret for boligplacering af flygtninge. Med forslaget bliver det således Arbejdsmarkedsudvalget, der i praksis får det overordnede ansvar for flygtninge og de tilknyttede tilbud til flygtninge – incl. ansvaret for anvisning af boliger til flygtninge - mens Plan- og Boligudvalget beholder den planlægningsmæssige og boligpolitiske opgave med at arbejde for et tilstrækkeligt udbud af boliger generelt set til alle målgrupper – herunder til flygtninge. Såfremt forslaget vedtages, vil Arbejdsmarkedsudvalget fremadrettet med hensyn til boligplaceringsopgaven være ”bestiller” af et givent antal boligtilbud til sikring af boligplacering af flygtninge hos Plan- og Boligudvalget, som bringer de fornødne tiltag i spil til sikring af det rette udbud af boliger.
Ændringen vil samtidig forfølge og understrege princippet om ”en indgang” for flygtninge til kommunen i forhold til de forskellige tilbud og ydelser – herunder i forhold til boligtilbud.
Ændringen af styrelsesvedtægten skal samtidig ses i forlængelse af Byrådets beslutning den 18. maj 2015 (sag nr. 16) om at overflytte budgetansvaret for boliger til flygtninge og udlændinge fra Plan- og Boligudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget ved førstkommende bevillingskontrol.
Anvendelse af anvisningsretten i forhold til almenboligloven hører fortsat under Plan- og Boligudvalget, idet det ses i sammenhæng med lovgivningsområdet vedrørende boliger opført med offentlig støtte, som Plan- og Boligudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af.
Ændringer af styrelsesvedtægten skal ifølge kommunestyrelsesloven undergives 2 behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.
Sagsnr.: 15/11884
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter etablering af ny og forbedret cykelparkering ved Kolding Banegård. Den nye cykelparkering skal både erstatte den eksisterende cykelparkering og samtidig udvide kapaciteten.
I samarbejde med DSB er der søgt midler til projektet gennem Cykelpuljen, og samlet består projektet af ca. 500 cykel p-pladser mod de i dag ca. 420 eksisterende stk. Pladserne er fordelt på forpladsen foran banegårdsbygningen, på perronen ved spor 1 samt ved opgangen til Jens Holms vej. De 500 pladser vil alle blive af høj standard med overdækning, belysning og servicefaciliteter for cyklister i form af cykelpumpe.
Kolding Kommune står udelukkende for at udskifte cykel p-pladserne på forpladsen foran banegårdsbygningen. Det indbefatter udskiftning af de eksisterende 80 mod ca. 120 nye pladser. Den nye cykelparkering overdækkes og etableres eventuelt i 2 etager, mens de eksisterende cykelstativer flyttes til øvrige lokaliteter i Kolding Kommune. Den nærmere placering af de nye stativer forestås i samarbejde med Plan- og Projekteringsafdelingen.
Cykelpuljen støtter med 40% svarende til 688.000 kr. ud af den samlede anlægssum på 1.720.000 kr. Det vil sige, at der er en samlet egenfinansieringsdel på 1.032.000 kr., som fordeles mellem Kolding Kommune og DSB efter hvor mange pladser, hver part står for at skulle etablere.
Kolding Kommunes anlægsbudget for de 120 pladser er på 415.000 kr., heraf finansieres 40% af cykelpuljen svarende til 166.000 kr.:
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift | Indtægt |
| 2015 | 415.000 kr. | 166.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| | Udgift | Indtægt |
| Afsat på investeringsoversigten 2015 | 0 kr. | 0 kr. |
| Nødvendigt rådighedsbeløb 2015 | 415.000 kr. | 0 kr. |
| Nødvendigt rådighedsbeløb 2016 | 0 kr. | 166.000 kr. |
| Tillæg til rådighedsbeløb | 415.000 kr. | 166.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Projektet finansieres af de afsatte midler under P.nr. 4748, Cykelby uden for pulje.
Projektet understøtter fokusområdet vedr. cykelfremme. Kolding Kommune vil her igennem anspore flere til at cykle ved at tilbyde bedre faciliteter for de cyklende.
Med baggrund i ”Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025” er der udarbejdet en Cykelparkeringsplan for Kolding Kommune. Registreringer herfra viser, at der er en meget høj udnyttelse af de eksisterende cykelparkeringspladser på Kolding Banegård. Med den nye busterminal er nødvendigheden af nye og flere cykelparkeringspladser ved Kolding Banegård derfor kun blevet større.
For at sikre en optimal udnyttelse af cykelparkeringspladserne vil forvaltningen i løbet af efteråret igangsætte en kontrol, hvor stjålne cykler fjernes fra cykelstativerne i Kolding Kommune.
Placeringen af de 3 lokaliteter ved banegården, hvor der ønskes etableret ny cykelparkering, samt ruten for den evt. kommende supercykelsti.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen finansieres jævnfør sagsfremstillingen i 2015 inden for eget område, ligesom 2016 vil være neutral i forhold til den samlede balance, da indtægten i 2016 tilføres P.nr. 4748, Cykelby uden for pulje.
Bilag
Sagsnr.: 15/11257
Resumé
Til færdiggørelse af byggemodningen Steenbjerg i Christiansfeld søges udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling på 5.000.000 kr.
Beløbet finansieres af de afsatte midler til byggemodning.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Byggemodningen Steenbjerg skal færdiggøres med kantsten, slidlag og beplantninger. Arbejdet er planlagt til udførelse i 2015.
Steenbjerg er startet under Christiansfeld Kommune og som følge af en langtrukken byggemodningsproces, hvor prisniveauet har været stigende, er der behov for en tillægsbevilling.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | |
| Eksisterende anlægsbevilling | 16.850.000 kr. |
| Nødvendig anlægsbevilling | 21.850.000 kr. |
| Tillæg til anlægsbevilling | 5.000.000 kr. |
Ansøgningens finansiering:
Ansøgningen finansieres af de afsatte midler til byggemodning.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/13860
Resumé
Der søges om udgiftsneutrale anlægsbevillinger i 2015.
Projekterne omfatter vandløbsrestaureringsprojekter jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Naturerhvervsstyrelsen har givet tilsagn om at dække samtlige projektomkostninger.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningerne imødekommes.
Sagsfremstilling
Første generation af statens vandplaner angiver, at kommunerne skal gennemføre en række vandløbsrestaureringsprojekter for at sikre god økologisk tilstand i udvalgte vandløb.
Kolding Kommune har på den baggrund fået tilsagn om tilskud til at gennemføre to forundersøgelser ved udvalgte vandløbsspærringer, rørlagte strækninger og strækninger med dårlige fysiske forhold, for at tage stilling til hvilke tiltag, der skal iværksættes for at opfylde kravet fra vandplanen. Derudover har Staten givet tilsagn om tilskud til gennemførelse af et realiseringsprojekt, der tidligere er forundersøgt.
Alle undersøgelser gennemføres i løbet af 2015/16. Projekterne er udgiftsneutrale, idet By- og Udviklingsforvaltningen har fået tilsagn om, at Naturstyrelsen dækker samtlige projektomkostninger.
By- og Udviklingsforvaltningen sender ansøgning om anlægsbevilling til forundersøgelser/realiseringer for nedenstående miljøprojekter.
De ansøgte anlægsbevillinger er udgiftsneutrale set over 2015 og 2016.
P.nr. 4759 Nr. Stenderup Bæk - forundersøgelse med henblik på omlægning af vandløb omkring en sø
| Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
| Udgift | 45.000 | kr. | ||
| Indtægt | 45.000 | kr. | ||
| Udgift | Indtægt | |||
| Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
| 2015 | 45.000 kr. | 0 kr. | ||
| 2016 | 0 kr. | 45.000 kr. | ||
| P.nr. 4760 Gudsø Mølle Å – forundersøgelse med henblik på fjernelse af spærring. | ||||
| Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
| Udgift | 45.000 | kr. | ||
| Indtægt | 45.000 | kr. | ||
| Udgift | Indtægt | |||
| Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
| 2015 | 45.000 kr. | 0 kr. | ||
| 2016 | 0 kr. | 45.000 kr. | ||
| P.nr. 4691 Eltang Bæk – realiseringsprojekt henblik på omlægning af rørunderføringer. | ||||
| Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger: | ||||
| Udgift | 224.000 | kr. | ||
| Indtægt | 224.000 | kr. | ||
| Udgift | Indtægt | |||
| Rådighedsbeløb fordeles således | ||||
| 2015 | 224.000 kr. | 0 kr. | ||
| 2016 | 0 kr. | 224.000 kr. | ||
Kortbilag, der angiver placeringen af de tre projekter Projektet ved Eltang omfatter fjernelse af flere rørunderføringer og derfor et det valgt at sætte to markeringer på kortet):
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/10657
Resumé
Der fremsendes ansøgning om udgiftsneutral anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4752, Monopolbrudssystemer, implementering.
Projektet indeholder udgifter til implementering af monopolbrudssystemer. Projektet finansieres af Kolding Kommunes andel af provenu fra salg af KMD´s ejendomme og i overensstemmelse med anbefaling fra KL´s bestyrelse reserveres indtægten til finansiering af implementeringsudgifter.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
På KL´s repræsentantskabsmøde i januar blev der givet en orientering om et forestående salg af ejendomme, som tidligere blev ejet af KMD. Forløbet er nu afsluttet, og der er underskrevet en salgsaftale mellem PensionsDanmark og KOMBIT. Den samlede salgssum udgør cirka 1,2 mia. kr.
Kommunerne, som i sin tid etablerede KMD, får udbetalt halvdelen af salgsprovenuet, og det fordeles i henhold til det indskud, som den enkelte kommune havde i KMD ved oprettelsen af selskabet.
For at realisere monopolbruddet og de gevinster, som er forbundet hermed, er det vigtigt, at kommunerne er klar til at implementere de nye it-løsninger, som skal afløse de hidtidige monopolløsninger. Der vil være tale om omfattende forberedelser af både teknisk og organisatorisk karakter, som vil kræve, at der også allokeres økonomiske ressourcer til opgaven.
Ved monopolbrudssystemer menes de IT-systemer, som KMD hidtil stort set har haft monopol på. Over en årrække udbydes de og der forventes store besparelser på såvel betalingen til leverandøren som internt i kommunen i forbindelse med optimering af arbejdsgange og en mere brugervenlig platform. De første fagsystemer er sygedagpenge og ydelsessystem, der forventes i drift i 2017.
For at sikre, at implementeringsudgifterne kan finansieres, har KL´s bestyrelse besluttet, at den del af salgsprovenuet, som udbetales til kommunerne, målrettes til finansiering af implementeringsudgifterne. Det betyder, at udbetalingen vil ske over en årrække frem mod 2019 – svarende til den periode, hvor monopolbruddet implementeres – og således, at der udbetales mest i de år, hvor implementeringsomkostningerne er størst.
20% af beløbet kan kommunen selv bestemme, hvornår ønskes udbetalt. For Kolding er alle 20% forudsat udbetalt i 2016.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| Udgift | 10.042.000 kr. |
| Indtægt | -10.042.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
| | Udgift | Indtægt |
| 2015 | 402 | -402 |
| 2016 | 4.418 | -4.418 |
| 2017 | 2.812 | -2.812 |
| 2018 | 2.008 | -2.008 |
| 2019 | 402 | -402 |
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb finansieres af de på investeringsoversigten optagne rådighedsbeløb vedrørende projekt nr. 4752 – Monopolbrudssystemer, implementering.
Udgiften på de samlede 10.042.000 kr. fra 2015 og frem til 2019 anvendes til implementeringsomkostninger og midlertidige ansættelser. Vedrørende nødvendigt timeforbrug skønnes et forbrug svarende til ca. 2 heltidsansatte pr. system. Heraf forventes en stor del af indsatsen varetaget af allerede ansat personale i IT-afdelingen, Økonomi og Løn, Jobcentret og fagforvaltningerne mens det til selve styringen og implementeringen skønnes nødvendigt med midlertidige ansættelser af kortere eller længere varighed.
Disponeringen af beløbet varetages af kommunaldirektøren, der også vil udarbejde en redegørelse over den samlede disponering af beløbet.
Det er vanskeligt at skønne over den samlede udgift vedrørende monopolbruddet. Et eventuelt overskud vil ved projektets afslutning tilgå kommunekassen.
Bilag
Sagsnr.: 14/6914
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at KIF Drift efter gennemførelse af renoveringen/opgraderingen fremsender dokumentation for de afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Ansøgningen er udgiftsneutral, idet udgiften kan finansieres af afsatte midler til drift af de folkeoplysende aktiviteter i forbindelse med haludvidelsen ved TREFOR Arena for 2015.
Byrådet vedtog den 27. august 2012 at give tilsagn om opskrivning af brugs- og støtteaftalen mellem Kolding Kommune og KIF Drift med maksimalt 2.000.000 kr. årligt. Opskrivningen skal medvirke til at dække betaling af forhøjet husleje for foreningernes benyttelse af de nye aktivitetsflader i centret. Der vil først ske opskrivning af brugs- og støtteaftalen med virkning fra 2016.
KIF Drift oplyser, at man står over for en økonomisk udfordring i forbindelse med udbygning af hallen, idet KIF Drift skal medvirke til finansiering af en del af halgulvet, der desværre må total udskiftes, da det ikke er teknisk muligt at bevare det eksisterende gulv i den gamle del af hallen.
De samlede udgifter til halgulvet beløber sig til 1,75 mio. kr. ex. moms jf. indhentet tilbud, og KIF Drifts andel udgør 1,0 mio. kr., et beløb, som KIF Drift håber kan finansieres af de i 2015 afsatte midler til opskrivning af brugs- og støtteaftalen, idet aftalen først skal opskrives med virkning fra 2016.
Det kan oplyses, at der i 2015 af de afsatte midler på 2,0 mio. kr. til opskrivning af brugs- og støtteaftalen henstår et ikke forbrugt beløb på 1,0 mio. kr., idet 1,0 mio. kr. er anvendt til afvikling af VM i Kvinde håndbold i december 2015 i Kolding.
Centralforvaltningens bemærkninger
Både driftstilskud til klubber og foreninger samt anlægstilskud til konkrete idrætsprojekter er omfattet af momsbekendtgørelsens positivliste. For driftstilskud udgør fradraget 65% mens det for anlæg udgør 85%.
Ansøgningen overfører beløbet fra drift til anlæg. For at der kan ydes et tilskud på 1.000.000 kr. til KIF Drift, skal der afsættes 830.000 kr. Momsafløftningen udgør 170.000 kr. Var beløbet udbetalt som et driftstilskud var momsafløftningen kun 130.000 kr. ”Overskuddet” på 40.000 kr. anvendes til delvis inddækning af effektiviseringsmålet i 2015.
Sagsnr.: 15/13838
Resumé
Strandhuse Nr. Bjert Vandværk har fremsendt forslag til en revideret udgave af deres regulativ ”Regulativ for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk”, som følge af ændrede krav i lovgivningen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte regulativ ”Regulativ for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk” godkendes.
Sagsfremstilling
Ifølge Vandforsyningslovens § 55 skal der for ethvert alment vandforsyningsanlæg udfærdiges et regulativ, og da der i lovgivningen er kommet præciseringer af, hvad regulativerne skal omfatte, skal alle vandværker udfærdige nye regulativer.
Det nye regulativ præciserer de nærmere regler for vandforsyningens administration, grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg, betaling og andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyning.
Det indsendte regulativ fra Strandhuse Nr. Bjert Vandværk følger ”Vejledning nr. 370 - 03/2015 Standardregulativ for private vandforsyninger” fra Forening af Vandværker i Danmark (FVD), og dermed også Miljøstyrelsens vejledning herom.
Regulativet er desuden i overensstemmelse med Kolding Kommunes gældende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan 2011-2021.
Det nye regulativ erstatter det tidligere regulativ fra januar 1998.
Forslag om uddelegering af kompetence til godkendelse af regulativer
Regulativet for Strandhuse Nr. Bjert Vandværk er det første i rækken af nye regulativer, så det kan forventes, at der skal godkendes regulativer for yderligere 37 vandværker i den kommende tid.
Ifølge den gældende Delegations- og kompetencefordelingsplan er det Byrådet, som skal godkende vandværksregulativer.
Bilag
Sagsnr.: 15/14432
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at KFUM-Hallerne ønsker at optage et fastforrentet obligationslån på 10,0 mio. kr. til 2,5% over 20 år. Det nye lån skal medvirke til, at nuværende realkreditlån med en restgæld på 3.923.853 kr. og restløbetid på 8 år indfries, at højere forrentede banklån herunder en kassekredit på 5,4 mio. kr. indfries, og at et restprovenu ved låneomlægningen på ca. 600.000 kr. skal anvendes til tiltrængte renoveringsopgaver primært i omklædningsområderne.
Ved indfrielse af banklånene og kassekreditten med rentesatser på over 10% forventes de årlige udgifter over en 9-årig periode at falde med mere end 350.000 kr. pr. år. Den samlede besparelse set over alle 20 år vil beløbe sig til ca. 200.000 kr.
Såfremt der ikke sker låneomlægning med mulighed for at indfri de dyre banklån, vil forrentningen for disse lån være stærkt stigende og dermed medvirke til en økonomisk negativ fremtid for KFUM-Hallerne.
Brugs- og Støtteaftalens § 11 foreskriver, at salg af fast ejendom, optagelse af lån eller afgivelse af garantier med sikkerhed i den faste ejendom, ikke kan ske uden forudgående godkendelse af Kolding Kommune.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/12468
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udstedelse af pantebrev på 992.500 kr. godkendes,
Sagsfremstilling
Boligkontoret Danmark søger på vegne af Boligselskabet Kolding afdeling 2, Skovvejen 2-80, Lærkevej 21-57, Kolding, om tilladelse til optagelse af realkreditlån på 992.500 kr. med 100% kommunegaranti til finansiering af udskiftning samt efterisolering af tag på ungdomsboligerne beliggende Lærkevej 23-57, Kolding. Den samlede boligafdeling omfatter 84 ungdomsboliger og 390 familieboliger.
Hele renoveringsudgiften finansieres ved optagelse af 30-årigt realkreditlån.
Organisationsbestyrelsen for Boligselskabet Kolding har på møde den 9. juni 2015 godkendt oplægget til udskiftning af tag og efterisolering. Beboermødet godkendte projektet den 10. juni 2015.
Boligkontoret Danmark oplyser, at ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 64.513 kr. p.a., svarende til en huslejestigning på ca. 0,32% eller gennemsnitligt ca. 11 kr. pr. mdr./bolig. Efter gennemførelsen af renoveringen vil den gennemsnitlige leje pr./m2/år udgøre ca. 650 kr. Der er således tale om en beskeden lejeforøgelse, som ikke vurderes at påvirke udlejningssituationen. Lejeniveauet i afdelingen vil fortsat ligge relativt lavt.
Boligkontoret Danmark oplyser, at ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 64.513 kr. p.a., svarende til en huslejestigning på ca. 0,32% eller gennemsnitligt ca. 11 kr. pr. mdr./bolig. Efter gennemførelsen af renoveringen vil den gennemsnitlige leje pr./m2/år udgøre ca. 650 kr. Der er således tale om en beskeden lejeforøgelse, som ikke vurderes at påvirke udlejningssituationen. Lejeniveauet i afdelingen vil fortsat ligge relativt lavt.
Gennemførsel af projektet forudsætter ligeledes kommunens og kreditforeningens godkendelse af låneoptagelsen.
Projektet er i tråd med Plan- og Boligudvalgets udvalgspolitik, hvoraf det fremgår, at kommunen vil medvirke til at fremtidssikre de eksisterende almene boliger gennem renovering og energioptimering.
I medfør af almenboligloven samt bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. kan udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med Byrådets godkendelse.
Der er ikke i almenboligloven generel hjemmel til, at kommunen yder garanti for ustøttede lån til forbedringer i det eksisterende almene byggeri. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på lånetidspunktet har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj 2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunen der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning. Der er ikke hjemmel til at garantere for lån til rene forbedringsarbejder. Kommunale garantier som udstedes med hjemmel i almenboligloven medregnes ikke i kommunens låneramme jf. lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2.
Det vurderes, at den ansøgte renovering har karakter af at være ekstraordinær, idet der er tale om udskiftning af tag, hvortil der ikke er henlagt midler, og idet der er tale om en påtrængende renovering for at undgå følgeskader på andre bygningsdele. Der har løbende været foretaget reparationer af taget, men udgifterne hertil er efterhånden så høje, at det er nødvendigt at udskifte hele taget. I forbindelse med udskiftning af taget er det påkrævet, at taget samtidig efterisoleres, så bygningsdelen lever op til energikravene i det gældende bygningsreglement.
Det vurderes, at den ansøgte renovering har karakter af at være ekstraordinær, idet der er tale om udskiftning af tag, hvortil der ikke er henlagt midler, og idet der er tale om en påtrængende renovering for at undgå følgeskader på andre bygningsdele. Der har løbende været foretaget reparationer af taget, men udgifterne hertil er efterhånden så høje, at det er nødvendigt at udskifte hele taget. I forbindelse med udskiftning af taget er det påkrævet, at taget samtidig efterisoleres, så bygningsdelen lever op til energikravene i det gældende bygningsreglement.
Lånet får pantesikkerhed ud over 60% af den af realkreditinstituttet beregnede markedsværdi, og Byrådet kan træffe beslutning om at stille kommunegaranti for lånet.
Lejeforhøjelsen som følger af renoveringen er minimal og forventes således ikke at medføre udlejningsproblemer.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/10682
Resumé
Tre gange årligt foretages der en bevillingskontrol, hvor der gøres status over økonomien, og der laves et samlet skøn over det forventede regnskab.
Sagen behandles i
Forslag
at bevillingskontrollens konsekvenser bevilges som anført i nedenstående skema.
Sagsfremstilling
Bevillingskontrol medio 2015 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. Kontrollen har medført følgende behov for ændring af bevillinger:
Bevillinger for 2015:
| (Hele 1.000 kr.) | Note | 2015 |
| Ansøgninger om tillægsbevilling til driftsbevilling (Serviceudgifter med overførselsadgang): | | |
| Socialpolitik | 1 | -1.933 |
| Ejendoms- og boligpolitik | 2 | 550 |
| Seniorpolitik | 3 | -27 |
| Administrationspolitik | 4 | 1.960 |
| Øvrige områder udenfor servicerammen | | |
| Ældreboliger, drift | 5 | -550 |
| I alt | 0 |
ANM: Intet fortegn angiver en større udgift/en mindre indtægt. – før tallet angiver en mindre udgift/en større indtægt.
Bevillingskontrollen er udgiftsneutral og indeholder følgende flytninger mellem bevillinger:
- Der overføres 600.000 kr. fra socialpolitik til administrationspolitik vedrørende projekt ”Systematisk helhedsorienteret myndighedsbehandling for børn og unge”.
- Der overføres 1.300.000 kr. fra socialpolitik til administrationspolitik til ansættelse af yderligere 7 socialrådgivere til det specialiserede socialområde.
- Der overføres 33.000 kr. fra socialpolitik og 27.000 kr. fra seniorpolitik til administrationspolitik vedrørende bidrag til effektiviseringsmålets realisering (underkørte kilometer).
- Der overføres 550.000 kr. fra ældreboliger, drift til ejendomspolitik vedrørende udgifter til drift og vedligehold af ejendomme i Christiansfeld.
Regeringsaftalen er indgået så sent, at konsekvenser af aflyst midtvejsregulering, konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet ikke er medtaget i nærværende bevillingskontrol. De samlede konsekvenser vil påvirke positivt, især som følgende af at en forventet negativ midtvejsregulering ikke gennemføres. Samlet skønnes en forbedring af balancen på ca. 25 mio. kr.
Bilag
Sagsnr.: 15/10682
Resumé
Budgetteknisk regulering af udmøntning fra henholdsvis barselsudligningspuljen og effektiviseringspuljen.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at overførslen mellem politikområder godkendes jf. sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
| (Beløb hele 1.000 kr.) | 2015 |
| Socialpolitik | 278 |
| Uddannelsespolitik | 188 |
| Ejendoms- og boligpolitik | 49 |
| Børnepasningspolitik | 394 |
| Seniorpolitik | 21 |
| Administrationspolitik (F1) | 14 |
| Barselsudligningspuljen (Administrationspolitik, F1) | -944 |
| I alt | 0 |
For at sikre korrekt decentralt budget, når en ændring kendes, indberettes en omplacering under det enkelte politikområde, der overfører midler fra f.eks. barselsudligningspuljen til den berørte institution.
Under barselsudligningspuljen opsamles udmøntning på én konto pr. politikområde. Nærværende ansøgning overfører midler mellem politikområdets puljekonto til den decentrale puljekonto under administrationspolitik.
Der er følgende ændringer pr. 28. august 2015 vedrørende effektiviseringspuljen:
| (Beløb hele 1.000 kr.) | 2015 |
| Socialpolitik | 559 |
| Kulturpolitik | 550 |
| Sundhedspolitik | -81 |
| Administrationspolitik | 478 |
| Arbejdsmarkedspolitik, overførsler | -1.696 |
| Erhvervspolitik | -10 |
| Effektiviseringspuljen (Administrationspolitik, F1) | 200 |
| I alt | 0 |
Sagsnr.: 15/9068
Resumé
I forslag til halvårsregnskab 2015 for Kolding Kommune indgår halvårsregnskab opgjort pr. 30. juni samt et forventet årsregnskab.
Hovedpunkterne i det forventede årsregnskab er:
- Kommunens korrigerede budget for serviceudgifter forventes overholdt. Det korrigerede budget er næsten uændret i forhold til årsbudgettet.
- Likviditeten forventes forringet med 67 mio. kr. pr. ultimo året, der primært kan henføres fald i overførsler mellem år.
- Kommunen forventes fortsat at overholde statens regler for kassekredit.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Kommunens halvårsregnskab opgjort pr. 30. juni 2015 viser:
Udgiftsregnskab
| Mio. kr. (afrundet) | Halvårsregnskab Opgjort pr. 30. juni | Oprindeligt budget | Forventet årsregnskab |
| A. Det skatte-finansierede område | | | |
| Indtægter | 2.664 | 5.347 | 5.317 |
| Driftsudgifter (excl. forsyning) | - 2.553 | -5.106 | -5.100 |
| Renter | -12 | -26 | -26 |
| Anlægsudgifter (excl. forsyning) | -88 | -178 | -230 |
| Jordforsyning | 10 | 5 | -26 |
| Resultat af det skattefinansierede område | 21 | 42 | -65 |
| B. Forsynings-virksomheder | | | |
| Nettodrift | 7 | -4 | -5 |
| Netto anlæg | 0 | 0 | 0 |
| Resultat af forsyningsvirksomheder | 7 | -4 | -5 |
| Resultat i alt | 28 | 38 | -70 |
Et foranstillet - (minus) angiver i denne opstillingsform “udgifter”.
Finansieringsoversigt
| Mio. kr. (afrundet) | Halvårsregnskab Opgjort pr. 30. juni | Oprindeligt budget | Forventet årsregnskab |
| Resultat i alt | 28 | 38 | -70 |
| Optagne lån | 149 | 145 | 178 |
| Afdrag på lån | -117 | -71 | -71 |
| Øvrige finans-forskydninger | -475 | -93 | -104 |
| Kasseforøgelse (+)/ Kasseforbrug (-) | -415 | 19 | -67 |
Et foranstillet - (minus) angiver i denne opstillingsform “udgifter”.
Analyse og vurdering af det forventede årsregnskab
Byrådets økonomiske styring, hvor ansøgninger om tillægsbevillinger altid skal ledsages af forslag til finansiering inden for egen ramme, er fastholdt. Det bevirker, at regnskabsresultatet forventes at svare til det oprindelige budget, med undtagelse af en mindre overførsel af ikke forbrugte midler fra 2015 til 2016 end der blev overført fra 2014 til 2015. Kassefinansierede tillægsbevillinger er dog meddelt til f.eks. yderligere byggemodning.
Kommunens samlede serviceudgiftsramme forventes overholdt primært som følge af den stramme styring, hvor ingen udvalg forventes at overskride det korrigerede budget. For alle landets kommuner forventes et samlet mindre forbrug set i forhold til rammen, så det vurderes, at der ikke er risiko for en regnskabssanktion.
Årsregnskabet for 2015 forventes således at medføre en likviditetsnedbringelse på ca. 67 mio. kr. Nedbringelsen kan henføres til en forventning om overførsel af et mindre overskud vedrørende drift og anlæg til 2016 end der blev overført fra 2014. Herudover er tillægsbevillinger vedrørende byggemodning og manglende indtægt fra skattetilskudspulje medvirkende til at forklare nedbringelsen.
Likviditetsforbruget er større end forudsat i årsbudgettet, men Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning forventes fortsat at være større end Byrådets mål på 200 mio. kr. Kommunen forventer således fortsat at overholde kassekreditreglen. Den gennemsnitlige likviditet ultimo 2014 var på 282,2 mio. kr. og forventes ved udgangen af året at være steget til 323,3 mio. kr.
Bilag
Sagsnr.: 15/10771
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der er aflagt revideret afsluttende regnskab for perioden 1. januar til 31. oktober 2014. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Bilag
Sagsnr.: 10/24198
Resumé
Deponi Syd I/S sender årsrapport for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og årsregnskabet giver således et retvisende billede.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Deponi Syd I/S’ resultatopgørelse viser en nettoomsætning på 9.427.511 kr. og omkostninger på 8.081.370 kr., hvilket giver et driftsresultat før finansielle poster på 1.346.141 kr. Resultatet herefter udgør et overskud på 357.622 kr. De finansielle poster består af gebyrer samt renteindtægter og renteudgifter. Årets resultat er overført til egenkapitalen.
Resultatet ses som meget tilfredsstillende. Deponi Syd har modtaget 26.706 tons, hvilket er en anelse mere end de budgetterede 26.000 tons. Desuden er det lykkedes at holde de variable driftsomkostninger på et lavere niveau end budgetteret.
Balancen viser, at anlægs- og omsætningsaktiver udgør 51.436.659 kr. Langfristede og kortfristede gældsforpligtigelser udgør 40.274.866 kr. Egenkapitalen udgør 2.357.190 kr. og er dermed forbedret i forhold til 2013, hvor den udgjorde 1.999.568 kr.
Status vedr. budget 2015 er, at der ikke er indtruffet forhold, der giver anledning til at revidere budgettet.
Budget for 2016 – 2019 er fastlagt med en årsmængde på 25.000 tons.
Taksterne for 2016 er fastholdt på 2015 niveau. Omkostningerne er tilsvarende fastholdt på samme niveau som i 2015.
RSM Plus A/S, statsautoriserede revisorer har påtegnet regnskabet med følgende konklusion:
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Deponi Syd I/S’ aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af Deponi Syd I/S’ aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med sædvandlig praksis”.
Årsrapport forefindes i sagen.
Bilag
Sagsnr.: 15/2357
Resumé
Jobcenter Kolding udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som er en plan for, hvad Kolding Kommune vil sætte fokus på i det kommende år.
Planen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og prioriteringer for indsatsen.
De anslåede budgettal, som fremgår i version 1.0, er stadig under udarbejdelse og der tages derfor forbehold for ændringer i forhold til den endelige Beskæftigelsesplan 2016.
De overordnede fokusområder for Beskæftigelsesplan 2016 er:
Samarbejdet med virksomhederne
- Rekruttering af ledige til virksomhederne
- Opkvalificering af ledige og beskæftigede, så mangel på arbejdskraft kan imødekommes
- Fastholdelse af syge medarbejdere
Ledige borgere klar til job
- Nyledige skal hurtigere i job og uddannelse
- Minimere langtidsledigheden
- Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i ordinært job eller arbejde for deres ydelse via nyttejob, praktik eller løntilskud
Under 30 år og uden uddannelse
- Udvidet indsat for de unge på uddannelsesinstitutionerne
- Samarbejdsaftale skal få flere unge til at gennemføre en faglært uddannelse
- Udvide samarbejdet med virksomhederne, så flere virksomhedsrettede forløb med mentorstøtte etableres
Integration og nye flygtninge
- Nye flygtninge skal hurtigst muligt lære dansk
- Hurtigst muligt kortlægge de nye flygtninges kompetencer, så der planlægges en erhvervsfaglig uddannelse og integration på arbejdsmarkedet
- Vende udviklingen i Skovparken og Munkebo
På vej ud på arbejdsmarkedet (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og sygedagpenge):
Længst væk fra arbejdsmarkedet
- Tværfaglig indsats ud fra tanken om hjælp-til-selvhjælp
- Planlægning af individuelle forløb – de mange små skridt
- Læring ude i virksomhederne
- Kommunikation og forventningsafstemning omkring udsigterne til et ressourceforløb
Et job med skånehensyn
- Skabe større opmærksomhed omkring muligheden for at få en medarbejder ansat i fleksjob
- Kommunikere viden og fjerne fordomme om fleksjobbere
- Fortsætte udviklingen af projekt Fleksjob født med progression
Når sygdom rammer
- Fastholdelse i arbejde for flere sygemeldte borgere
- Optimeret samarbejde med virksomhederne omkring sygemeldte ansatte og få flere i virksomhedspraktikker
- Nedbringe antallet af sygemeldte medarbejdere i Kolding Kommune som organisation
- Skabe bedre kommunikation mellem jobcentret og borgerne
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplanen er et centralt styringsværktøj der beskriver, hvordan Kolding Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år.
De overordnede mål med beskæftigelsesplanen er:
- At sikre fokus på Jobcentrets mål
- At sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i Jobcentret
- At sikre forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led. Det vil sige at synliggøre statens og Byrådets krav til beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret
De årlige beskæftigelsesplaner har tidligere været underlagt faste krav til indhold og udformning, men kravene er som noget nyt lempet markant. Det har betydet, at Kolding Kommune med Beskæftigelsesplan 2016 har fået mulighed for at skabe et nyt koncept, hvor både indhold og design er tænkt i nye sammenhænge.
Fremadrettet proces
13. august 2015: LBR afgiver på sit møde høringssvar til beskæftigelsesplanen.
19. august 2015: Arbejdsmarkedsudvalget behandler beskæftigelsesplanen inkl. høringssvar fra LBR.
September 2015: Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2016, hvori Beskæftigelsesplan 2016 er en del af budgetforslaget. I Byrådet foretages 1. behandling af budgettet.
Oktober 2015: 2. behandling af budgettet i Byrådet.
Fokusområder i beskæftigelsesplanen for 2016
Det overordnede udgangspunkt for planen er som tidligere år centreret omkring, hvorledes Kolding Kommunes vision Vi designer livet kan udmøntes gennem Det hjertelige jobcenter.
Beskæftigelsesplan 2016 er inddelt i forhold til fem overordnede målgrupper for Jobcenter Koldings beskæftigelsesindsats, dvs. virksomhederne, de jobparate ledige, de unge uden uddannelse, integration og nye flygtninge samt borgere på vej ud på arbejdsmarkedet.
Samarbejdet med virksomhederne
I Beskæftigelsesplan 2016 sættes der fokus på, hvorledes samarbejdet med virksomhederne kan øges og forbedres. Udfordringen for jobcentret er, at imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet og forbedre virksomhedsservicen og jobrekrutteringen.
Salg, service og ærlighed er fortsat nøglen til et succesfuldt samarbejde mellem jobcenter og virksomheder.
Jobcenter Kolding vil være virksomhedernes primære rekrutteringskanal. I 2016 skal en fælles rekrutteringsservice på tværs af kommunegrænserne være med til at optimere serviceniveauet over for virksomhederne, når den rigtige medarbejder skal findes. Derudover skal der være fokus på at sælge jobcentrets gængse produkter, som løntilskud, jobrotation, voksenlærlinge etc. endnu bedre. En ny samarbejdsaftale mellem relevante parter skal skaffe flere og dygtigere faglærte, særligt inden for de erhvervstekniske fag, hvor der i disse og de kommende år opleves stor efterspørgsel.
Ledige borgere klar til job
Jobparate ledige består af følgende målgrupper:
- borgere på a-dagpenge
- arbejdsmarkedsydelse
- kontantydelse
- jobparate kontanthjælpsmodtagere
De jobparate ledige skal hurtigst muligt i job eller uddannelse. De skal mødes med klare forventninger og have mulighed for at påvirke eget ledighedsforløb. Nyledige a-dagpengemodtagere skal hurtigt have en klar jobsøgningsstrategi eller plan om uddannelse i samarbejde med a-kasserne. Der udvises tillid til, at jobklare kontanthjælpsmodtagere søger aktivt, bredt og realistisk indenfor jobmarkedet eller påbegynder uddannelse eller opkvalificering. Såfremt de ikke er i beskæftigelse efter kort tid, tilbydes en virksomhedsrettet indsats bestående af blandt andet nyttejob og jobklub.
I 2016 vil Jobcentret yde en særlig indsats for de langtidsledige og den præventive indsats har høj prioritet. Derfor er der stor opmærksomhed på at spotte faglige-, sociale- og personlige barrierer allerede i starten af ledighedsforløbet. For borgere, der allerede er langtidsledige intensiveres den individuel indsats, som i høj grad foregår via virksomhedsrettede tilbud og hyppige samtaler.
Unge uden uddannelse
De unge har vidt forskellige forudsætninger for at begynde en uddannelse og de inddeles derfor i 3 målgrupper med forskellig indsats:
- åbenlyst uddannelsesparate
- uddannelsesparate
- aktivitetsparate
Fælles for alle unge uden uddannelse er målet om en uddannelse. Omdrejningspunktet i indsatsen er overordnet set, satellitkontorerne på IBC, Hansenberg og VUC, en forstærket mentorindsats og en målrettet differentieret indsats.
De åbenlyst uddannelsesparate skal hurtigst muligt videre i uddannelsessystemet. Fokus er på at ”vende i døren”, når de unge søger om hjælp. Råd og vejledning foregår så vidt muligt på erhvervsskolerne.
Uddannelsesparate tilbydes en indsats som altid vil være brobyggende til uddannelse. Råd og vejledning foregår på erhvervsskolerne og målgruppen får mulighed for at prøve uddannelsesønsker af via praktikker etc. Ved behov arbejdes med faglige og sociale kompetencer og eventuel tilknytning af mentor.
Aktivitetsparate unge tilbydes en indsats, der hviler på en grundig afklaring af, hvad der kan gøre den enkelte klar til at begynde på en uddannelse. Dette betyder som ofte en særlig tilrettelagt tværfaglig indsats.
Integration og nye flygtninge
Jobcentret vil også fremadrette have fokus på Den gode modtagelse og at integrationsborgere hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet.
Et væsentligt element for en vellykket integration er, at borgerne lærer det danske sprog og kultur at kende og det gøres bedst i praksis ude i virksomhederne. Derfor kombineres sprogundervisning med tilegnelse af faglige kompetencer i virksomhederne, så borgerne hurtigst muligt vil kunne tage et ordinært arbejde.
Integration på det danske arbejdsmarked via uddannelse er også et fokuspunkt. For de unge flygtninge kombineres sprogundervisningen med uddannelse i samarbejde med Ungdomsskolen. Borgere med erhvervserfaring fra hjemlandet vil med et erhvervsrettet sprogforløb blive hjulpet ud på arbejdsmarkedet som faglært. Det sker på baggrund af virksomhedernes efterspørgsel på faglært arbejdskraft nu og i fremtiden.
Indsatsen i Skovparken og Munkebo intensiveres i 2016. Med kontor i Skovparken og en jobcenterbus, der når ud i hele området kan jobcentret kombinere en ekstra håndholdt indsats med virksomhedsrettede tiltag.
På vej ud på arbejdsmarkedet
Afsnittet indeholder følgende målgrupper:
- Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
- Borgere i ressourceforløb
- Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob
- Sygemeldte borgere
Det er Kolding Kommunes mål, at alle borgere skal være aktive og en del af arbejdsmarkedet. Med hensyntagen til individuelle udfordringer og kompetencer gælder det også for de ovenstående målgrupper.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes en aktiv indsats ud fra tanken om hjælp-til-selvhjælp. Via koordinerende sagsbehandlere sikrer kommunen en tværfaglig og differentieret tilgang til borgeren. I indsatsen gøres borgeren via små skridt klar til at indtræde på arbejdsmarkedet. Det gøres blandt andet via læring i virksomhederne, som en væsentlig faktor for den enkeltes udvikling og motivation.
Ressourceforløb
Ressourceforløbsborgere skal tilbydes et forløb, der er individuelt bestående af tværfaglige tilbud, som via små skridt gør borgeren klar til arbejdsmarkedet.
Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob
Jobcentret vil være opsøgende blandt virksomhederne for at udbrede kendskabet til fleksjobordningen, så endnu flere borgere på kan få et fleksjob. Der vil være fokus på jobklubber og de mest udsatte borgere på ledighedsydelse tilbydes en særlig tilrettelagt indsats.
Samtidig vil jobcentret udbrede viden og fjerne fordomme om fleksjobbere ved at profilere de mange muligheder, som ordningen rummer. Projekt Fleksjob født med progression fortsættes.
Sygemeldte borgere
Enhver sygedagpengesag er en sag om at komme i arbejde igen. Fokus er derfor fra start, at borgerne har kontakt til arbejdsmarkedet enten via kontakt til nuværende arbejde eller gennem virksomhedsrettede aktiviteter.
Ved at optimere samarbejdet med virksomhederne og foretage tidlig indsats hjælpes borgerne til at fastholde deres arbejde trods sygdom.
En særlig indsats iværksættes i Kolding Kommune som arbejdsplads for blandt andet at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Indsatsen i de komplekse forløb har fokus på en tværfaglig, individuel indsats. Borgerens progression, inddragelse og jobcentrets evne til at koordinere indsatser er central.
Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd den 13-08-2015
Det Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler, at Beskæftigelsesplan 2016 godkendes. Endvidere anbefales det, at
- Formuleringen ”Det er vores overbevisning, at alle voksne mennesker, der kan arbejde – skal arbejde” ændres til ”Det er vores overbevisning, at alle voksne mennesker, der kan arbejde – vil arbejde” (side 2).
- Tydeliggøre, at der også er andre af jobcentrets målgrupper end fleksjobbere, der har et behov for et job med skånehensyn.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 19-08-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 07-09-2015
Beslutning Byrådet den 28-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/2318
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at udkast til ny lejekontrakt godkendes.
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen oplyser, at Den selvejende institution ”Indholdsrig Fritid” ansøger om en forlængelse af lejemålet med 26 år og 8 måneder med udløb den 1. juli 2045.
Ønsket om en forlængelse af lejemålet skyldes, at den selvejende institution Indholdsrig Fritid er igang med at undersøge og foretage energirenovering af spejderhytten, som er beliggende Seestvej 55, og Indholdsrig Fritid ønsker derfor at have sikkerhed for en evt. investering samt at give lejeren af hytten sikkerhed for fortsat virke i spejderhuset og omgivelserne.
Den selvejende institution ”Indholdsrig Fritid”’s leje af arealet blev påbegyndt den 4. november 1980, og lejekontrakten blev pr. 1. januar 1998 forlænget og vedvarer indtil 1. november 2018.
Der er i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen, Ejendom og Bolig – udlejning udarbejdet udkast til ny lejekontrakt, der er udfærdiget efter Kolding Kommunes gældende regler og principper for lejekontrakter.
Sagsnr.: 15/11290
Resumé
Bestyrelsen i Elbokøkkenet har besluttet at hæve prisen på maden, der leveres fra Elbokøkkenet med virkning fra 1. juli 2015.
Prisstigningen fra Elbokøkkenet og forøgede udgifter til udbringning medfører en forhøjet afregningspris til de godkendte private madserviceleverandører.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at fritvalgsprisen for madservice reguleres pr. 1. juli 2015,
at taksten for madservice til visiterede borgere ikke ændres, og
at merudgifterne i forbindelse med omlægning af madproduktion/hyppigere levering i 2015 finansieres via kasseforbrug
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 23. juni 2015 vedtaget nye priser for madservice med virkning fra 1. juli 2015, jf. vedhæftede.
Begrundelsen for at hæve prisen er at imødegå et underskud i 2015, som skyldes udgifter i forbindelse med omlægning af hele madproduktionen i Elbokøkkenet til levering af retter med 5 dages holdbarhed.
Som følge af den ændrede holdbarhed er det nødvendigt at udbringe 2 gange om ugen fra Elbokøkkenet til borgere visiteret til madservice og til Kommunens plejecentre, hvilket også medfører en merudgift for Kommunen. Multitrans står for Kommunens udbringning.
Kommunens udgifter til Elbokøkkenet vedrørende madproduktionen og udbringning v/Multitrans til hjemmeboende svarer til den fritvalgspris, som de godkendte private madserviceleverandører skal afregnes.
Kommunen er forpligtet til at justere afregningsprisen løbende, når kommunen bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen. Desuden skal prisændringen have virkning fra samme tidspunkt, som prisændringen for Elbokøkkenet.
Fritvalgsprisen pr. 1. juli 2015 udgør således:
| Madservice | Priser pr. 1.1.2015 | Priser pr. 1.7.2015 | Ændring |
| Hovedret almindelig | 38,71 | 42,67 | 3,96 |
| Biret almindelig | 10,19 | 11,23 | 1,04 |
| Hovedret diæt | 50,94 | 56,14 | 5,20 |
| Biret diæt | 10,19 | 11,23 | 1,04 |
| Udbringning (ugentlig) | 32,00 | 64,00 | 32,00 |
Oven i de udgifter, som Elbokøkkenet har afholdt i forbindelse med omlægning af madproduktion, har Kolding Kommune haft ekstra udgifter i forbindelse med hjemtagelse af retter hos borgere visiteret til madservice og kørsler i forbindelse hermed, samt ekstra udgifter på plejecentrene til personale og råvarer på i alt 81.549,50 kr.
De økonomiske konsekvenser af ovennævnte vil i 2015 medføre en merudgift på skønsmæssigt 1,2 mio. kr. I skønnet indgår ovennævnte merpris til madservice til hjemmeboende borgere, hyppigere kørsler og de afledte forhøjede afregningspriser til de godkendte private madserviceleverandører. I skønnet indgår derudover merudgifterne til Elbokøkkenet i forbindelse med madproduktion til Kommunens egne plejecentre og hyppigere kørsler også til plejecentrene, grundet den kortere holdbarhed.
Ved beregning af merudgiften er lagt til grund, at taksten, som Kommunens borgere betaler for madservice, ikke forhøjes. Det tilføjes i den sammenhæng, at taksten for madservice maksimalt kan udgøre 50 kr. pr. måltid inklusive udbringning.
Taksterne udgør i øjeblikket:
| Hovedret | 37,00 |
| Biret | 9,00 |
| Udbringning, én ugentlig udbringning: | |
| 1 hovedmåltid pr. uge | 13,00 |
| 2 hovedmåltider pr. uge | 26,00 |
| 3 – 7 hovedmåltider pr. uge | 32,00 |
Taksten er således opdelt i en (fast) pris for maden på 37 kr., mens borgeren betaler op til 32 kr. pr. uge for udbringning, svarende til den ugentlige enhedsugift, som Kommunen betaler til Multitrans.
Elbokøkkenets bestyrelse vil på et senere tidspunkt tage stilling til, om produktionsformen permanent skal omlægges til mad med 5 dages holdbarhed. Det er således på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om Elbokøkkenets priser vil være gældende pr. 1. januar 2016. Såfremt produktionsformen omlægges permanent forventes en merudgift for 2016 på 2,3 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at der ikke, som pålagt af Byrådet, er anvist finansiering af merudgiften på 1,2 mio. kr. i 2015, hvorfor finansiering vil ske ved kasseforbrug.
Bevillingen medfører en forventet yderligere overskridelse af Kommunens samlede serviceudgiftsramme, hvilket øger risikoen for at Budgetlovens sanktionsbestemmelser kommer i anvendelse. Det anbefales, at finansiering sker inden for det eksisterende serviceudgiftsbudget.
For 2016 er begge de anviste finansieringskonti inden for det samlede budget til seniorpolitik, serviceudgifter, hvorfor der her ikke er afledte bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning Seniorudvalget den 18-08-2015
Godkendt med den ændring at 3 at ændres til følgende:
Beslutning Økonomiudvalget den 07-09-2015
Beslutning Byrådet den 28-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 12/27440
Resumé
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) har været i 8 ugers offentlig høring. Høringen udløb den 14. januar 2015.
Der er indkommet 6 bemærkninger fra landbrugsorganisationer, Kulturstyrelsen, VejleMuseerne, en lokal borgergruppe samt en enkelt borger. Bemærkningerne samt vurdering af disse fremgår af bilag 1.
Det foreslås, at det i redegørelsen præciseres, at udpegningen af SVL-områder ikke forhindrer, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områderne. Endvidere foreslås det, at der tilføjes tekst om hensynet til kulturmiljøområderne.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 vedr. Særligt værdifulde landbrugsområder vedtages,
at retningslinje 3.1.1. i kommuneplan 2013-2025 for ”områder til landbrugsmæssig anvendelse” med tilhørende udpegning og redegørelse aflyses,
at der indarbejdes følgende supplerende tekst til kommuneplantillæggets redegørelse side 8: ”Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder kan udvide, ligesom der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder. Desuden vil udpegningen af SVL-områder ikke forhindre, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder”,
at der indarbejdes følgende supplerende tekst til kommuneplantillæggets metodebeskrivelse side 10: ”Kulturmiljøområderne er udpeget i Kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen”, og
at de indkomne bemærkninger besvares med udgangspunkt i Trekantområdets arbejdsgruppes vurderinger, som fremgår af bilag 1. Forslag til svar til landbrugsorganisationerne er vedlagt som bilag 2.
Nyt forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) har været i 8 ugers offentlig høring. Høringen udløb den 14. januar 2015.
Bestyrelsen for Trekantområdet har den 20. februar 2015 drøftet resultatet af høringen og de foreslåede ændringer, som derefter sendes til politisk behandling i de enkelte byråd. Forud for drøftelsen havde repræsentanter fra landbrugsorganisationerne foretræde for bestyrelsen. Landbrugsorganisationerne var repræsenteret af medlemmer af Jysk Landbrug, Vejle-Fredericia Landboforening og Kolding Herreds Landbrugsforening.
Samlet har kommunerne modtaget 6 bemærkninger fra følgende:
1) Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening, Jysk Landbrug (fælles skrivelse sendt til alle kommuner samt Trekantområdet Danmark)
2) Centrovice (sendt til Middelfart Kommune)
3) Kulturstyrelsen (sendt til Vejle Kommune)
4) VejleMuseerne (sendt til Vejle Kommune)
5) RAVKO lokaludvalg, Middelfart (sendt til Middelfart Kommune)
6) Helge Poulin, Vamdrup (sendt til Kolding Kommune)
De fremsendte bemærkninger fremgår af vedlagte notat - bilag 1. Af notatet, som er udarbejdet af Trekantområdets arbejdsgruppe for SVL-arbejdet fremgår også en vurdering af bemærkningerne.
Ad bemærkninger 1 og 2:
Overordnet er indholdet af den fælles henvendelse fra landbrugsorganisationerne en gentagelse af de synspunkter, som blev indsendt i forbindelse med forhøringen. Således ønsker landbrugsorganisationerne, at hovedparten af al landbrugsjord i omdrift udpeges til SVL, samt at retningslinjerne ændres, så det tydeligt fremgår, at arealer, der ikke indgår i SVL-udpegningen, ikke pålægges begrænsninger i den landbrugsmæssige anvendelse. Efter organisationernes opfattelse kan udpegningen føre til, at landbrugsjorde opdeles i A-jorde, som er særlig værdifulde, og B-jorde, som ikke er. Dette vil få store økonomiske konsekvenser for landbruget.
Centrovice fremsætter, at al landbrugsjord som udgangspunkt er værdifuldt. Centrovice hæfter sig ved formuleringen om, at udpegningsgrundlaget for potentiel natur er af varierende kvalitet i Trekantområdet, og understreger, at udpegningerne må ske på et sagligt grundlag.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug giver anledning til, at der indarbejdes følgende tekst i kommuneplantillæggets redegørelse s. 8:
”Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder, kan udvide, ligesom der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder. Desuden vil udpegningen af SVL-områder ikke forhindre, at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder”.
Landbrugsorganisationernes øvrige bemærkninger til selve metodikken bag udpegningen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Ad bemærkninger 3 og 4:
VejleMuseerne tilkendegiver, at udpegning af et område til SVL, hvor der i forvejen er udpeget kulturmiljøer baseret på jordfaste fortidsminder, vil kunne påvirke de arkæologiske interesser negativt.
Endvidere henstiller Kulturstyrelsen til, at bufferzonen ved Jelling Monumenterne vises på kort, og at det fremgår, at hensynet til verdensarven prioriteres i området.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra VejleMuseerne og Kulturstyrelsen vedrørende udpegning af et konkret område nord for Jelling-monumenterne medfører, at området tages ud af SVL-udpegningen.
Det foreslås, at der indarbejdes følgende tekst i kommuneplantillæggets metodebeskrivelse s. 10:
”Kulturmiljøområderne er udpeget i Kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen”.
Ad bemærkninger 5 og 6:
En borgergruppe har fremført synspunkter om specifikke udpegninger i Middelfart.
Helge Poulin, Vamdrup sender et konkret forslag til ændret afgrænsning af SVL omkring Ballegårdsvej i Bastrup med begrundelse i en række lokale forhold.
Kommunens bemærkninger:
Bemærkningerne fra den lokale borgergruppe i Middelfart giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Bemærkningen fra Helge Poulin, Vamdrup medfører ingen ændringer, da Vamdrup by jf. udpegningskriterierne er omfattet af en bufferzone på 1.000 meter. På grund af infrastruktur og byudvikling er der en naturlig afgrænsning ved Omfartsvejen sydøst for Vamdrup by.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Beslutning Miljøudvalget den 04-05-2015
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 11-05-2015
Et flertal i Plan- og Boligudvalget (udvalget med undtagelse af Asger Christensen og Knud Erik Langhoff) indstillede forslaget til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 01-06-2015
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-08-2015
Beslutning Miljøudvalget den 17-08-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 07-09-2015
Beslutning Byrådet den 28-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/4684
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På Centervej i Bramdrupdam har Kolding Kommune to almene boligafdelinger, der drives som bofællesskab for udviklingshæmmede.
Den ene afdeling er opført i 2003 og består af 8 boliger beliggende Centervej 19 nr. 1-8 samt fællesarealer.
Den anden afdeling er opført i 2014. Denne består af 32 boliger (28 rækkehuse og 4 lejligheder). De 28 rækkehuse ligger i udkanten af matriklen, mens de 4 lejligheder er opført som en tilbygning på de eksisterende 8 boliger. Derudover er der opført fællesarealer og servicearealer. Der henvises til kortbilaget.
De to afdelinger fungerer i det daglige som én afdeling. Det vil sige der er én leder for Bofællesskabet og fællesfaciliteter i form af grønne områder, trænings- og wellneshus, aktivitetshus samt administrations- og mødehus (FB2, FB4 og F7) anvendes af alle beboerne uanset hvilken afdeling, de bor i, og hvilken afdeling, faciliteterne tilhører.
Hvis afdelingerne ikke ønskes sammenlagt, vil det betyde, at de 8 beboere i den gamle afdeling ikke må anvende fælleshus, vaskeri, spa med videre, fordi de ikke betaler til disse funktioner.
En sammenlægning vil medføre, at hver beboer betaler til en andel af de fællesarealer som vedkommende har adgang til.
Sammenlægning af afdelingerne vil medføre et bedre driftsfællesskab i forhold til vicevært, vedligeholdelse, renholdelse mv. Det, at der bliver tale om en støre afdeling, giver desuden en mindre sårbar afdelingsøkonomi.
Beboerne på Centervej har lejekontrakt med Kolding Kommune og betaler husleje pr. m2 inkl. andel af fællesarealer.
En sammenlægning vil betyde, at der på Centervej 19 sker en omfordeling af de nære fællesarealer (gang og fællesrum). Samtidigt skal de nye fællesarealer (f.eks. træningshus og vaskeri) fordeles mellem alle 40 beboere. Det vil betyde, at nogle boligenheder får et større areal, mens andre får et mindre areal end de nuværende.
En sammenlægning af to boligafdelinger skal besluttes på et beboermøde i hver afdeling. Det forventes at ske den 15. september 2015. Da Byrådet er boligorganisationens øverste myndighed, skal sammenlægning tillige godkendes af Byrådet. By- og Udviklingsforvaltningen er i dialog med Senior- og Socialforvaltningen om den forestående proces med sammenlægningen.
Der er som forberedelse til sammenlægningen foretaget en ny landinspektøropmåling og fordeling af fællesarealerne.
De 28 nye rækkehuse vil ved en sammenlægning hver få 1,5 m2 mindre, fordi de 8 gamle boliger alle skal have en andel af de nyopførte fællesarealer (FB2, FB4 og F7).
De 4 nye lejligheder vil stige med 1,6 m2 pr. bolig, hvilket skyldes, at de er ”bygget på” de 8 gamle lejligheder og derfor skal være med til at betale deres andel af denne bygnings nære fællesarealer (F5, FB3 og FB8).
Uden sammenlægning har den nye afdeling en husleje pr. m2 på 1.086,24 kr. pr. år. Efter en sammenlægning vil huslejen være på 1.116,19 kr. pr. m2 pr. år.
De 8 gamle boliger vil få ca. 2,8 m2 mindre. Uanset de hver især får en andel af de nyopførte fællesarealer (FB2, FB4 og F7) mister de m2, fordi de 4 tilbyggede lejligheder skal have en andel af de nære fællesarealet (F5, FB3 og FB8). Uden sammenlægning har den gamle afdeling en husleje pr. m2 på 1.311,95 kr. pr. år. Efter en sammenlægning vil huslejen være på 1.116,19 kr. pr. m2 pr. år.
Der gøres opmærksom på, at boliger ikke fysisk ænder sig, men at de antal m2, som der betales husleje for, ændrer sig på grund af ændret fordeling af fællesarealerne. Det kan oplyses, at den mindste bolig på Centervej er 68,6 m2 og den største bolig er 86,8 m2.
Bilag
Sagsnr.: 15/11506
Resumé
Det Fælleskommunale Socialsekretariat i Region Syddanmark har fremsendt rammeaftalen for 2016 på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområdet i Region Syddanmark.
Sagen behandles i
Forslag
at Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Region Syddanmark godkendes.
Sagsfremstilling
Kommunerne og Regionen skal hvert år indgå en fælles udviklingsstrategi samt en styringsaftale. Socialdirektørforum har udarbejdet og godkendt udkast til Styringsaftale og Udviklingsstrategi 2016 samlet i en rammeaftale. Aftalen skal være godkendt i kommuner og region senest den 15. oktober 2015.
Rammeaftalens formål er at sikre balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede social- og undervisningstilbud på tværs af kommuner ud fra hensyn til drifts- og forsyningssikkerhed, rationel økonomi, fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene.
I Rammeaftalen for 2016 fremgår en overordnet ambition omkring styring af udgifterne:
Der vil i 2016 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, som minimum fastholdes i forhold til 2015 i alle kommuner og regionen. Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning, hvilket i praksis betyder, at udgifterne fra 2015 til 2016 maximalt må stige med KL’s pris og lønfremskrivning. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.
Rammeaftalen har to dele: Dels en udviklingsstrategi, der omhandler den faglige udvikling på det sociale område og dels styringsaftalen, der omhandler aftaler og tiltag for økonomi og kapacitet på det sociale område.
Der er i Udviklingsstrategien 2016 fokuseret på de aktiviteter, som allerede er igangsat:
- Samspil og styring – strategisk drøftelse af evt. overtagelse af regionale sociale tilbud.
- National koordination – udvikling i målgrupper og indsatser. Socialstyrelsen udmelder temaer den 1. november 2015.
- Kompetenceudvikling – samarbejde mellem kommuner, region og uddannelsesinstitutioner.
- Vidensdeling – afholdelse af regionale workshops.
Styringsaftalen indeholder ambitioner og initiativer, der tilsammen tegner på tre temaer for arbejdet i 2016:
a) Styring af udgifterne gennem analyser af udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten, bl.a. udviklingen af særligt dyre sager i perioden fra 2013 til 2015.
b) Koordinering af kapacitetsudviklingen gennem analyse af udbud og efterspørgsel for de forskellige målgrupper.
c) Sikring af effektiv drift gennem løbende tilpasning af driftsudgifter ved vigende belægning.
Bilag
Sagsnr.: 13/15596
Resumé
Kolding Kommunes tilbud til elever, der ønsker at tage 10. klasse i skoleåret 2015/16, omfatter 2 klasser på IBC, 2 klasser på Hansenberg og 6 klasser på Brændkjærskolen.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80%, IBC med 74% og Hansenberg med 56%.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Der blev i efteråret 2014 gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. Elevernes tilfredshed med tilbuddene viste, at Brændkjærskolens 10. klasses tilbud blev evalueret højest med 80%, IBC med 74% og Hansenberg med 56%.
UU har i foråret 2015 igen gennemført en evaluering af 10. klasses tilbuddene. På elevsiden viser evalueringen, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet, og næsten ¼ synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
at det pålægges børne- og uddannelsesdirektøren at indgå forhandlinger med hhv. IBC og Hansenberg om varetagelse af 10. klasse tilbud på vilkår, der økonomisk set ligger tættere på Kolding Kommunes egen udgift ved varetagelse af tilbuddet og med henblik på forelæggelse på udvalgets møde i november 2015,
alternativt
Sagsfremstilling
En sammenfatning af evalueringen af 10. klasses tilbuddet i Kolding Kommune, april 2015, findes som bilag til dagsordenspunktet. Konklusionerne i sammenfatningen er følgende:
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1%) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5%) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5%) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Elevernes evaluering
På elevsiden viser evalueringen samlet set, at eleverne på Brændkjærskolen og IBC er godt tilfredse med deres 10. skoleår. De fleste synes, at de har fået indfriet deres målsætninger og forventninger til 10. klasse, og at de har haft mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Langt de fleste af eleverne på Brændkjærskolen og IBC føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse, ligesom størstedelen også vil anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Eleverne på Hansenberg skiller sig lidt ud i deres svar, idet de fleste kun i nogen grad mener, deres målsætninger og forventninger til 10. klasse er blevet indfriet. Næsten en fjerdedel synes slet ikke, at 10. klasse har levet op til deres forventninger. Alligevel føler relativt mange af eleverne, at de har haft mulighed for at udvikle sig socialt og fagligt i løbet af 10. klasse, og de fleste føler sig parate til at gå videre i ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af eleverne på Hansenberg vil ikke anbefale 10. klasse til deres jævnaldrende.
Billedet var nogenlunde det samme ved evalueringen af 10. klasse tilbuddet tilbage i efteråret 2014, hvor der også var stor tilfredshed blandt eleverne på Brændkjærskolen og IBC, mens 10. klasse på Hansenberg også her havde udfordringer som helt nyt 10. klasse tilbud med nye lærere og et nyt set-up.
I det forløbne skoleår er udskolet 10 elever (6,1%) fra Brændkjærskolen til enten produktionsskole eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Fra IBC er udskolet 3 elever (6,5%) og fra Hansenberg er udskolet 15 elever (37,5%) i løbet af skoleåret.
Lærernes evaluering
Lærerne i samtlige 10. klasse tilbud mener, at eleverne i 10. klasse også reelt har behov for et 10. skoleår, og at året har gjort dem uddannelsesparate. Lærerne er glade for samarbejdet med skolens UU-vejleder. Generelt er der udfordringer med elevernes mødestabilitet og motivation, men lærerne oplever samtidig, at eleverne modnes i løbet af skoleåret, og at de bliver afklarede med hensyn til uddannelsesvalg.
Ledernes evaluering
På Brændkjærskolen er der hos ledelsen stor tilfredshed med Kolding Kommunes 10. klasse tilbud, mens ledelsen på IBC og Hansenberg gerne ser flere 10. klasses linjer på erhvervsskolerne.
Driftsoverenskomst
Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune har indgået driftsaftaler med hhv. IBC og Hansenberg for skoleåret 2015/16 om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb. Disse ophører uden yderligere varsel 31. juli 2016. Forhandling om evt. videreførelse af overenskomsterne skal ske senest 1. december 2015 på baggrund af UU Center Koldings evaluering af tilbuddene i samarbejde med IBC og Hansenberg.
Driftsoverenskomsterne blev indgået første gang for skoleåret 2014/15 med baggrund i de gældende partnerskabsaftaler med de to institutioner og med det formål at sikre flere unges overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, således at en gennemførelse af 10. klasse på institutionerne i højere grad bliver starten på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.
Økonomi
I medfør af de indgåede driftsoverenskomster betaler Kolding Kommune 60.000 kr. pr. elev for et skoleår på hhv. IBC og Hansenberg i 10. klasse. Kolding Kommune betaler i skoleåret 2015/16 for 2 klasser på IBC med i alt 48 elever og 2 klasser på Hansenberg med i alt 31 elever.
I skoleåret 2015/16 er der på Brændkjærskolen oprettet 6 10. klasser (inkl. eliteidrætsklassen) med i alt 130 elever. Kolding Kommunes udgift pr. elev er ca. 33.500 kr. for et skoleår. Alt andet lige vil der med et større antal 10. klasses elever på den samme skole, som på Brændkjærskolen, kunne formeres klasser med et større elevtal pr. klasse, hvilket muliggør, at den gennemsnitlige udgift pr. elev bliver mindre.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-09-2015
Første ”at” indstilles til Byrådets tiltrædelse, idet forvaltningen pålægges at sikre en model der følger fastholdelse, trivsel, undervisning og resultater langt tættere, og idet udvalget ønsker at følge udviklingen hvert år i aftalens forløb.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-09-2015
Beslutning Byrådet den 28-09-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/8799
Resumé
En stor stigning i antallet af kursisttimer for danskuddannelse til voksne udlændinge og nye opgaver i relation til målgruppen betyder, at Sprogskolen har akutte og massive pladsproblemer.
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Derfor fremlægges følgende to forslag til løsningsmuligheder:
Tilføjelse til resumé
Efter en nærmere analyse af Sprogskolens brug af lokalerne på KUC, har det vist sig, at en ændret tilrettelæggelse af danskundervisningsaktiviteterne vil kunne nedsætte behovet for undervisningslokaler i forhold til det tidligere skitserede. Med baggrund heri og efter dialog med oplysningsforbundene og foreningslivet skønner forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at beholde Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningslivet på KUC. Det kræver dog supplering med et mindre eksternt lejemål. Forvaltningen vurderer at det mest hensigtsmæssige vil være, at det er Sprogskolen, der suppleres med et eksternt lejemål, idet det er nemmere og billigere at leje ”rene” undervisningslokaler fremfor faglokaler.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at Sprogskolens lejemål på KUC udvides fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2 (forslag 1 i sagsfremstillingen), idet forslaget medfører,
at der skal findes andre egnede lokaler til de oplysningsforbund og andre foreninger, der i dag har til huse i KUC’s lokaler,
at den øgede lejeindtægt, 2.480.000 kr., anvendes til dækning af lokaletilskuddet jf. folkeoplysningsloven, såfremt oplysningsforbundene og øvrige foreninger genhuses i lejede lokaler,
at forslaget har virkning fra 1. januar 2016, dog under hensyntagen til mulighederne for genhusning af oplysningsforbundene.
Nyt forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningerne forbliver på KUC efter 1. januar 2016, idet Sprogskolens danskuddannelsesaktiviteter tilrettelægges med reduceret timetal jf. tilføjelse til sagsfremstilling og idet Sprogskolens ad hoc lejemål på 4. sal på KUC aftales for 1 skoleår ad gangen,
at den ugentlige undervisningstid på danskuddannelserne på Sprogskolen fastsættes til maks. 16 timer på daghold og maks. 6 timer på aftenhold,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør i samråd med oplysningsforbundene og foreningslivet, at optimere deres udnyttelse af lokalerne, såvel undervisnings- som administrationslokaler, med henblik på at reducere Sprogskolens m2-behov i det eksterne lejemål,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør på udvalgets møde i oktober eller november at fremlægge forslag til eksternt lejemål på 600 m2 af en varighed på 1 år, idet det reducerede ugentlige timetal på danskuddannelserne påregnes at kunne dække udgifterne til det eksterne lejemål.
at Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningerne forbliver på KUC efter 1. januar 2016, idet Sprogskolens danskuddannelsesaktiviteter tilrettelægges med reduceret timetal jf. tilføjelse til sagsfremstilling og idet Sprogskolens ad hoc lejemål på 4. sal på KUC aftales for 1 skoleår ad gangen,
at den ugentlige undervisningstid på danskuddannelserne på Sprogskolen fastsættes til maks. 16 timer på daghold og maks. 6 timer på aftenhold,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør i samråd med oplysningsforbundene og foreningslivet, at optimere deres udnyttelse af lokalerne, såvel undervisnings- som administrationslokaler, med henblik på at reducere Sprogskolens m2-behov i det eksterne lejemål,
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør på udvalgets møde i oktober eller november at fremlægge forslag til eksternt lejemål på 600 m2 af en varighed på 1 år, idet det reducerede ugentlige timetal på danskuddannelserne påregnes at kunne dække udgifterne til det eksterne lejemål.
Sagsfremstilling
Sprogskolens primære opgave er at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl. Sprogskolen har siden august 2003 haft til huse på KUC, hvor der fast disponeres over 2.072 m2 (2. og 3. sal), hertil kommer ad hoc leje af lokaler på 4. sal (indtil sommerferien 2015 ca. 700 m2). Siden 2014 har skolen desuden lejet lokaler på Ungdomsskolen, i alt ca. 200 m2. Til trods for disse ad hoc lejemål, så er Sprogskolen under massivt lokalemæssigt pres.
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40% og arbejdsmarkedspolitik med 60%. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Danskuddannelsesaktiviteten er steget fra 80.000 lektioner i 2007 til 235.000 lektioner i 2014. I 2015 forventes en aktivitet på ca. 330.000 lektioner stigende til ca. 400.000 lektioner i 2016. Det faste lejemål på KUC dækker kun en aktivitet på ca. 150.000 lektioner.
Budgettet for danskuddannelse er i foråret revideret. Der forventes som nævnt en aktivitet på 330.000 lektioner. Lektionerne forventes at fordele sig på uddannelsespolitik med 40% og arbejdsmarkedspolitik med 60%. Opgørelsen for 1. kvartal 2015 viser et aktivitetsniveau på ca. 109.000 lektioner. Det forventede ekstra lokalebehov alene til undervisning er pr. 1. august 2015 14 – 16 lokaler med efterfølgende stigning hen over efteråret. Dertil kommer et stigende pres på administrationslokaler, lærerarbejdspladser, studiecenter, og mødelokaler/samtalerum.
Danskuddannelsesaktiviteten i lektioner fra 2007 til 2016 (2015 og 2016 er prognosetal).
Aktiviteten på Sprogskolen fordeler sig på følgende kursistkategorier:
Ledige omfatter personer, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp.
Flygtninge omfatter personer, henvist efter integrationsloven, der modtager kontanthjælp.
Selvforsørgere er en omfattende gruppe. Det er arbejdstagere, studerende, forsørgede ægtefæller, personer med ”green card”, etc.
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tværtimod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
Som det fremgår af ovenstående, er der er ikke noget, der tyder på at aktivitetsniveauet i nær fremtid vil være faldende, snarere tværtimod. Kursister, der påbegynder danskuddannelsen, har en uddannelsesret på 5 år, hvorfor den forøgede aktivitet må forventes at være langvarig.
Ud over danskuddannelse til voksne udlændinge varetager Sprogskolen også aktiveringsforløb for udlændinge efter aftale med Jobcentret (Den Erhvervsrettede Sprogskole). Aktiviteten forventes at blive ca. 90.000 timer i 2015 og frem. Endelig varetages forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i henhold til kontrakt med VUC. Aktiviteten er her ca. 12.000 timer.
Derudover er nye projekter på vej med opstart i efteråret, herunder Dansk+ med ca. 50 kursister og yderligere projekter i samarbejde med jobcentret. Jobcenteret vurderer behovet til mellem 150 og 200 kursister.
Den samlede aktivitet på Sprogskolen i dag giver et voldsomt pres på lokalerne. Et pres der længe har været et stort problem. På den baggrund har forvaltningen set på to forskellige muligheder for at afhjælpe lokaleproblemerne:
1. Sprogskolen udvider lejemålet på KUC fra de nuværende 2.072 m2 til 4.295 m2.
2. Sprogskolen forbliver på KUC med nuværende fast lejemål og supplerer med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet.
Ad 1) Sprogskolen nuværende lejemål på 2.072 m2 udvides til 4.295 m2. Der betales i dag 2.310.000 kr. for nuværende lejemål (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. En ny leje vil blive 4.790.000 kr.
Fordele: Ved at samle Sprogskolens aktiviteter på én matrikel kan ressourcerne (både personale, udstyr og materiale) udnyttes bedst muligt. Eksempelvis skal der kun være ét studiecenter. Aftalen med Jobcentret omkring Den Erhvervsrettede Sprogskole er desuden bygget op omkring et tæt samarbejde med danskuddannelsen, så den optimale indsats for at bringe kursisterne tættere på arbejdsmarkedet sikres. Dette vil gå tabt, hvis Sprogskolen skal ligge på flere matrikler.
Placeringen i campus-området har vist sig at have positiv betydning for kursisternes fokus på uddannelse, ligesom både den fysiske placering og samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner har en positiv signalværdi for Kolding Kommune.
Ved at udvide lejemålet på KUC vil der være en større fleksibilitet i forhold til at tilpasse lokalekapaciteten, såfremt Sprogskolens aktivitetsniveau ændres.
Ulemper: Der er reelt ingen ulemper for Sprogskolen ved denne løsning, men oplysningsforbundene og øvrige foreninger, som i dag har til huse på KUC, skal flytte til nye lejemål i byen, hvilket der skal skabes økonomi til, eller Kolding Kommune skal stille andre lokaler til rådighed.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Der forventes ingen negative konsekvenser for kantineforpagtningen på KUC, da den øgede sprogskoleaktivitet erstatter folkeoplysningsaktiviteten, og kursus- og konferencedelen forbliver uændret.
Økonomi: Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9 %. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr. Den forøgede huslejeudgift for Sprogskolen er en forøget indtægt for Fritids- og Idrætspolitik på 2.480.000 kr. – en indtægt der kan anvendes til brug for lokaletilskud til oplysningsforbundene og øvrige foreninger.
Der er 50% statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Der er 50% statsrefusion på kommunens udgifter til danskuddannelse inden for et rådighedsbeløb.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
| X 1.000 kr. | Fritids- og Idrætspolitik | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
| Statsrefusion | | 496 | 744 | |
| Husleje | 2.480 | | | -2.480 |
| Modulbetaling | | -992 | -1.488 | 2.480 |
| Lokaletilskud | -2.480 | | | |
| I alt | 0 | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Der vil kun være et forholdsvist begrænset behov for indkøb af inventar, hvilket forventes at kunne løses inden for Sprogskolens egen budgetramme.
Ad 2) Sprogskolens nuværende lejemål på 2.072 m2 fastholdes. Der betales i dag 2.310.000 kr. for dette (1.115 kr./m2). Inklusiv denne pris er ALLE driftsudgifter i forbindelse med lokaler (el, vand, varme, teknisk service, rengøring etc.). Derudover er inventar og IT inklusiv. Dette lejemål suppleres med et lejemål på 2.223 m2 andetsteds, efter Børne- og Uddannelsesforvaltningens nærmere afsøgning af markedet. Herefter vil det samlede lejemål udgøre 4.295 m2, ligesom forslag 1.
Fordele: Sprogskolens akutte lokaleproblem løses og folkeoplysningsforbundene, og foreningerne kan fortsætte deres aktiviteter i de nuværende rammer på KUC.
Ulemper: Fordelen ved at have alle Sprogskolens aktiviteter samlet på et sted mistes, og der skal anskaffes inventar og IT til lejemålet andetsteds. Opdeling af undervisning på to matrikler vil for en del af kursistgruppen være svær at håndtere, ligesom særligt vejlederes og jobkonsulenters mulighed for at mødes med både kursister og undervisere vil blive begrænset.
Økonomi: Det antages, at det supplerende lejemål kan findes til samme pris, som den Sprogskolen betaler på KUC, dvs. 1.115 kr./m2 inkl. alle driftsudgifter. Sprogskolen finansierer den øgede lokaleudgift ved at hæve prisen pr. modul med 9%. Det giver en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Uddannelsespolitik, overførsler, på 992.000 kr. og en udgiftsforøgelse pr. år (brutto) for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, på 1.488.000 kr.
Økonomien kan illustreres ved:
Merindtægter/merudgifter
Merindtægter/merudgifter
| X 1.000 kr. | Børne- og Uddannelsespolitik | Arbejdsmarkedspolitik | Sprogskolen |
| Statsrefusion | 496 | 744 | |
| Husleje | | | -2.480 |
| Modulbetaling | -992 | -1.488 | 2.480 |
| I alt | -496 | -744 | 0 |
Den forøgede nettoudgift på 496.000 kr. for Uddannelsespolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Den forøgede nettoudgift på 744.000 kr. for Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, kan afholdes inden for den eksisterende ramme.
Ud over stigningen i udgiften til moduler, er der udgifter til etablering af lokalerne (inventar og It). Dette anslås at beløbe sig til ca. 3 mio. kr. Der skal ligeledes erlægges 3 måneders husleje i depositum (ca. 375.000 kr.). Såfremt lejemålet løber i mere end 3 år, skal der desuden deponeres.
Oplysningsforbundene og en række andre foreninger
AOF, FOF, LOF, KMTK (Kolding Musik og Teater Kursus) og SUK (SpecialUndervisning Kolding) har ud over undervisningslokaler også administrationslokaler på KUC. Hertil kommer flere end 100 foreninger, der hen over året bruger lokalerne, samt andre brugere (f.eks. uddannelsessteder), der ikke kan støttes kommunalt, men lejer lokaler på KUC til markedspris.
Udgiften pr. m2 inkl. el, vand, varme og rengøring ved eksternt lejemål vurderes at udgøre:
| Husleje | 675 |
| El, vand og varme | 160 |
| Rengøring | 200 |
| I alt | 1.035 |
Jf. folkeoplysningsloven ydes 80 % i lokaletilskud = 828 kr./m2. Med den forøgede lejeindtægt kan der således ydes tilskud til omkring 3.000 m2.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Forvaltningen anslår dog, at oplysningsforbundenes og foreningernes lokalebehov kun ligger på omkring 2.000 m2.
Den ekstra huslejeindtægt ved at udvide Sprogskolens lejemål på KUC kan finansiere udgiften til oplysningsforbundenes lokaletilskud. Alternativt kan Kolding Kommune indgå et lejemål, som oplysningsforbundene samlet kan flytte ind i. Denne løsning vil dog indebære deponering.
Sprogskolen stiller gerne lokaler til rådighed for folkeoplysningsforbundene og foreningerne, såfremt der er ledig kapacitet. Dette forventes i noget omfang at være tilfældet om eftermiddagen og om aftenen.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Efter en nærmere analyse af Sprogskolens brug af lokalerne på KUC har det vist sig, at en ændret tilrettelæggelse af danskundervisningsaktiviteterne vil kunne nedsætte behovet for undervisningslokaler i forhold til det tidligere skitserede. Med baggrund heri og efter dialog med oplysningsforbundene og foreningslivet skønner forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at beholde Sprogskolen, oplysningsforbundene og foreningslivet på KUC. Det kræver dog supplering med et mindre eksternt lejemål. Forvaltningen vurderer at det mest hensigtsmæssige vil være, at det er Sprogskolen, der suppleres med et eksternt lejemål, idet det er nemmere og billigere at leje ”rene” undervisningslokaler fremfor faglokaler.
Sprogskolen råder fast over 14 undervisningslokaler på KUC. Hertil kommer yderligere 5 lokaler på 4. sal, som aftales lejet på ad hoc basis. Sprogskolen råder desuden over 2 lokaler på Ungdomsskolen. Sprogskolen råder således over i alt 21 undervisningslokaler i dag.
Sprogskolen oplyser, at der pr. august 2015 starter 31 danskuddannelseshold, hvoraf 1 hold undervises ved Bilka. Danskundervisningsholdene får undervisning 3 dage ugentligt á 6 timer. Hertil kommer den erhvervsrettede sprogskole med i gennemsnit 2 hold dagligt á 6 timer samt forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Frem til udgangen af 2017 forventer sprogskolen at antallet af danskuddannelseshold vil stige til 51. De øvrige aktiviteter forventes på uændret niveau. I forventningerne er der taget hensyn til en supplerende ekstern leverandør.
Sprogskolen oplyser desuden, at der er et massivt pres på administrationen, lærerarbejdspladser, personalerum og mødefaciliteter. Samtalerum til jobkonsulenter, eneundervisning og rådgivere er ikke eksisterende.
Sprogskolens udgangspunkt for planlægning af danskuddannelse er:
Sprogskolen råder fast over 14 undervisningslokaler på KUC. Hertil kommer yderligere 5 lokaler på 4. sal, som aftales lejet på ad hoc basis. Sprogskolen råder desuden over 2 lokaler på Ungdomsskolen. Sprogskolen råder således over i alt 21 undervisningslokaler i dag.
Sprogskolen oplyser, at der pr. august 2015 starter 31 danskuddannelseshold, hvoraf 1 hold undervises ved Bilka. Danskundervisningsholdene får undervisning 3 dage ugentligt á 6 timer. Hertil kommer den erhvervsrettede sprogskole med i gennemsnit 2 hold dagligt á 6 timer samt forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Frem til udgangen af 2017 forventer sprogskolen at antallet af danskuddannelseshold vil stige til 51. De øvrige aktiviteter forventes på uændret niveau. I forventningerne er der taget hensyn til en supplerende ekstern leverandør.
Sprogskolen oplyser desuden, at der er et massivt pres på administrationen, lærerarbejdspladser, personalerum og mødefaciliteter. Samtalerum til jobkonsulenter, eneundervisning og rådgivere er ikke eksisterende.
Sprogskolens udgangspunkt for planlægning af danskuddannelse er:
| - | Undervisningen fastlægges således at praktik som hovedregel ligger to på hinanden følgende dage; f.eks. undervisning: mandag – onsdag, praktik: torsdag – fredag. |
| - | Undervisningen tilrettelægges med 6 timer dagligt (18 timer ugentligt). |
Med dette udgangspunkt er der ved spidsbelastning, (onsdag), behov for 24 undervisningslokaler i august måned 2015 stigende til 44 undervisningslokaler ultimo 2017.
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere den ugentlige undervisningstid fra 18 timer til 16 timer (to dage à 6 timer og én dag à 4 timer) opnås, at der om onsdagen kan afvikles 2 hold pr. lokale (8 – 12 og 12 – 16). Behovet for undervisningslokaler vil derved være 16 ved spidsbelastning i august 2015 stigende til 26 undervisningslokaler ultimo 2017. Der er ikke evidens for, at den nævnte reduktion af timetallet vil få betydning for kursisternes progression. For aktiverede elever, der skal have 30 timer ugentligt, betyder det, at praktikken fremover skal bestå af to dage med 7 timer og ikke som nu 6 timer. Jobcentret anser ikke udvidelsen af praktikken med 2 timer ugentligt for at udgøre et problem.
Sprogskolen kan tilslutte sig denne argumentation.
Sprogskolens behov for undervisningslokaler m.m. på KUC vil dog fortsat ikke ved en ændret tilrettelæggelse kunne imødekommes fuldt ud, ligesom et stort pres på administrative faciliteter heller ikke er løst.
Forvaltningen skønner, at der vil være behov for et supplerende lejemål på 600 m2, svarende til en merudgift på 765.000 kr. årligt. Der kan indhentes statslig refusion på halvdelen af udgiften til lokalelejen.
Det anbefales, at den resterende del af merudgiften til lokaleleje indregnes i modultaksten. Den forventede stigning i modultaksten kan indeholdes i de nuværende rammer for Uddannelsespolitik, overførsler, og Arbejdsmarkedspolitik, overførsler.
Der har været afholdt møder med repræsentanter for oplysningsforbundene og foreningslivet. Disse har oplyst, at deres undervisningslokalebehov fremadrettet forventes uændret i forhold til i dag. Samtidig har de tilkendegivet, at de i samarbejde med centerkoordinatoren om muligt vil forsøge at frigøre enkelte lokaler i det administrative afsnit.
Sprogskolen ønsker aktiviteterne samlet på én matrikel. Skolen gør opmærksom på, at der pr. 1. januar 2016 frigøres lokaler på IBC, som vil kunne opfylde Sprogskolens ønske. Sprogskolen påpeger, at placeringen sammen med de øvrige uddannelser på IBC vil være en gevinst, ligesom en fortsat placering i campusområdet vil være det. For Sprogskolen vil dette være en optimal løsning.
Økonomi
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere det ugentlige timetal fra 18 timer til 16 timer anslår forvaltningen, at et eksternt lejemål på ca. 600 m2 kan dække Sprogskolens supplerende behov for undervisnings- og administrative lokaler. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 765.000 kr. årligt. Det reducerede ugentlige timetal anslås at betyde en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%). Dermed bliver bruttoudgiften -95.000 kr. årligt. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften -47.500 kr. årligt.
Ny placering af hele Sprogskolen, jf. Sprogskolens ønske
Ved 18 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 4.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 5.100.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr., bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 2.800.000 kr. pr. år. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 1.400.000 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Ved 16 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 3.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 3.825.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr. bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 1.525.000 kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%) på grund af det reducerede ugentlige timetal. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 332.500 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Såfremt det eksterne lejemål løber mere end 3 år, skal der deponeres efter gældende regler. Med baggrund i usikkerhed omkring Sprogskolens fremtidige aktivitetsniveau, og herunder behovet for lokaler, anbefales det, at lejemålet indgås for 1 år ad gangen.
Sprogskolen kan tilslutte sig denne argumentation.
Sprogskolens behov for undervisningslokaler m.m. på KUC vil dog fortsat ikke ved en ændret tilrettelæggelse kunne imødekommes fuldt ud, ligesom et stort pres på administrative faciliteter heller ikke er løst.
Forvaltningen skønner, at der vil være behov for et supplerende lejemål på 600 m2, svarende til en merudgift på 765.000 kr. årligt. Der kan indhentes statslig refusion på halvdelen af udgiften til lokalelejen.
Det anbefales, at den resterende del af merudgiften til lokaleleje indregnes i modultaksten. Den forventede stigning i modultaksten kan indeholdes i de nuværende rammer for Uddannelsespolitik, overførsler, og Arbejdsmarkedspolitik, overførsler.
Der har været afholdt møder med repræsentanter for oplysningsforbundene og foreningslivet. Disse har oplyst, at deres undervisningslokalebehov fremadrettet forventes uændret i forhold til i dag. Samtidig har de tilkendegivet, at de i samarbejde med centerkoordinatoren om muligt vil forsøge at frigøre enkelte lokaler i det administrative afsnit.
Sprogskolen ønsker aktiviteterne samlet på én matrikel. Skolen gør opmærksom på, at der pr. 1. januar 2016 frigøres lokaler på IBC, som vil kunne opfylde Sprogskolens ønske. Sprogskolen påpeger, at placeringen sammen med de øvrige uddannelser på IBC vil være en gevinst, ligesom en fortsat placering i campusområdet vil være det. For Sprogskolen vil dette være en optimal løsning.
Økonomi
Reduktion af det ugentlige timetal
Ved at reducere det ugentlige timetal fra 18 timer til 16 timer anslår forvaltningen, at et eksternt lejemål på ca. 600 m2 kan dække Sprogskolens supplerende behov for undervisnings- og administrative lokaler. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 765.000 kr. årligt. Det reducerede ugentlige timetal anslås at betyde en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%). Dermed bliver bruttoudgiften -95.000 kr. årligt. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften -47.500 kr. årligt.
Ny placering af hele Sprogskolen, jf. Sprogskolens ønske
Ved 18 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 4.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 5.100.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr., bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 2.800.000 kr. pr. år. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 1.400.000 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Ved 16 timers undervisning pr. uge:
En ny placering af hele Sprogskolen vil kræve ca. 3.000 m2. Ved en pris på 1.275 kr./m2 (alt inkl.) vil det beløbe sig til brutto 3.825.000 kr. årligt. Lejeudgiften på KUC, kr. 2.300.000 kr. bortfalder dog, så den reelle merudgift brutto bliver 1.525.000 kr. pr. år. Hertil kommer en reduktion på 860.000 kr. årligt i modulbetalingerne (svarende til 3%) på grund af det reducerede ugentlige timetal. Efter statsrefusion på 50% bliver nettoudgiften 332.500 kr. årligt. Hertil kommer, at Fritids- og Idrætspolitik mister en årlig lejeindtægt på 2.300.000 kr., med mindre de nu ledige lokaler på KUC kan udlejes til anden side.
Såfremt det eksterne lejemål løber mere end 3 år, skal der deponeres efter gældende regler. Med baggrund i usikkerhed omkring Sprogskolens fremtidige aktivitetsniveau, og herunder behovet for lokaler, anbefales det, at lejemålet indgås for 1 år ad gangen.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 17-06-2015
Idet fællesmødet anerkender ønsket om en samlet Sprogskole i relation til de nødvendige og til dels akutte services der leveres, og i respekt for udgangspunktet for etablering af Kolding Uddannelsescenter, indstiller Fællesmødet mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- Idrætsudvalget;
-at Sprogskolen pr. 1. januar 2016 lejer op til 4.295 m2 i Kolding Uddannelsescenter, idet
-Børne- og Uddannelsesforvaltningen pålægges, at sikre en inddragende proces der skaber muligheder for oplysningsforbundene og foreningslivet der måtte blive berørt, og sådan at disse muligheder er i tilsvarende kvalitet og m2 som de nuværende forhold på Kolding Uddannelsescenter.
-at et nyt fællesmøde ultimo august 2015 forelægges en samlet plan for ny-placering af forenings- og oplysningsforbund, idet planen skal være forelagt og forhandlet med såvel foreningsliv som oplysningsforbund
-at sagen samlet set behandles på et fællesmøde ultimo august 2015.
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 14-09-2015
Jesper Elkjær deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 21-09-2015
Beslutningen fra fællesmødet mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Fritids-og Idrætsudvalget af 14. september 2015 indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 28-09-2015
Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Sagsnr.: 14/13682
Resumé
Forslag til retningslinjer for annoncering på Kolding Kommunes 5 LED infoskærme fremsendes til behandling i Kulturudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet. Det primære formål med annonceringen på skærmene er med de nye retningslinjer at brande Kolding som levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende. Større begivenheder, udstillinger og events vil blive prioriteret på skærmene, hvor der maksimalt vil blive vist 10 annoncer ad gangen.
Skærmene vil blive finansieret med 50% af annoncørerne, 50% af Kolding Kommune. Prisen for visning af en annonce i en uge vil være 1.000 kr.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Udkast til retningslinjer for annoncering på Kolding Kommunes 5 LED infoskærme fremsendes til behandling i Kulturudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet. Udkastet tager afsæt i beslutning på fællesmøde mellem Kulturudvalget og Teknikudvalget den 17. august 2015. På fællesmødet blev der udvalgt en ud af tre forskellige modeller for fremtidig annoncering samt prissætning, og retningslinjerne er udformet på baggrund heraf.
Historik
Byrådet bevilligede i budget 2014 368.000 kr. (i 2015 192.000 kr.) til opsætning og drift af 5 LED infoskærme ved indfaldsvejene i Kolding og 3 LED infoskærme i henholdsvis Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. På daværende tidspunkt var det forventet, at LED infoskærmene vil være selvfinansierede via indtægter fra annoncering med en indkøringsfase på tre år.
I oktober 2014 godkendte henholdsvis Kulturudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forslag til regler for anvendelse af infoskærmene, samt forslag til pris for annoncering på skærmene med den ændring, at der skulle gives en rabat på annoncering på 40% til foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune.
I oktober 2014 godkendte Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet revision af plakatregulativ, som følge af bemærkningerne til ændringsforslaget til budget 2014. I det reviderede plakatregulativ skulle infoskærmene erstatte opsætning af skilte og plakater langs indfaldsvejene. Fremadrettet var det derfor ikke tilladt at opsætte skilte og plakater i vejside og lygtepæle langs Koldings indfaldsveje.
Den 17. november 2014 besluttede Økonomiudvalget, at Kulturudvalget skulle genoptage sagen omkring foreningernes betaling for annoncering på LED-infoskærmene. Økonomiudvalget besluttede, at foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune, som modtager tilskud fra Kolding Kommune, blev fritaget for betaling indtil sagen var genbehandlet. Ligeledes blev aktiviteter, som er støttet af Kolding Kommune, fritaget for betaling.
Den 8. december 2014 besluttede Kulturudvalget at pålægge By-og Udviklingsforvaltningen at udvikle forslag til en proces med bred inddragelse, hvorigennem prissætning samt retningslinjer for annoncering på infoskærmene, samt regulativ for kommunens indfaldsveje, samlet skulle genovervejes.
Den 14. januar 2015 og den 2. februar 2015 godkendte henholdsvis Kulturudvalget og Teknikudvalget By- og Udviklingsforvaltningens forslag til en bred og inddragende proces, hvor en række aktører ville blive inviteret til en bred og inddragende workshop.
I maj 2015 blev Teknikudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget orienteret om resultatet af afholdt workshop den 8. april 2015. På workshoppen blev det bl.a. klart, at ønsker og behov for skiltning ved henholdsvis Kolding og centerbyerne adskiller sig markant. Derfor foreslog forvaltningen, af den videre politiske proces blev kørt i to spor:
1. Annoncering ved indfaldsvejene omkring Kolding, hvor en ny praksis skulle besluttes, der omfattede både fysisk skiltning samt LED-infoskærme, herunder økonomiske konsekvenser i forbindelse med 3 mulige scenarier.
2. Forslag til proces for det videre forløb i forhold til annoncering i og omkring centerbyerne.
Ved fællesmøde den 17. august 2015 drøftede Kulturudvalget og Teknikudvalget 3 mulige modeller for fremtidig annoncering. På fællesmødet blev det besluttet, at en model, hvor formålet med annoncering på LED infoskærmene er at brande Kolding som en levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende, skulle danne grundlag for de nye retningslinjer for annoncering på LED infoskærmene.
Kulturudvalget og Teknikudvalget besluttede desuden, at LED infoskærmene ved Koldings indfaldsveje fremadrettet finansieres med 50% af annoncørerne, 50% af Kolding Kommune. 1 annonce i 1 uge vil med denne løsning koste 1.000 kr. Det medfører forventede udgifter på 296.000 i 2016, 238.000 kr. i 2017 samt 155.000 kr. i 2018 og 2019. Der er udarbejdet ændringsforslag til budget 2016 med afsæt i 50/50-modellen for finansiering af LED-infoskærmene. Dette medtages i kataloget over ændringsforslag til budgetlægningen 2016-2019.
Retningslinjer for annoncering på LED infoskærmene
På baggrund af den valgte model for annoncering på LED-skærmene, der blev besluttet på fællesmøde mellem Kulturudvalget og Teknikudvalget den 17. august 2015, har forvaltningen udarbejdet udkast til retningslinjer for annoncering.
Hovedpunkter i de nye retningslinjer:
Det primære formål med annonceringen på skærmene er at brande Kolding som levende designby med attraktive tilbud til borgere og besøgende.
Der kan under de nye retningslinjer annonceres for aktiviteter, der har relevans for et bredt udsnit af borgere og besøgende i Kolding Kommune, og som er åbne for deltagelse for alle. Der må dog gerne opkræves entré. Det annoncerede skal finde sted i Kolding Kommune, og det skal have karakter af begivenhed eller event.
Det annoncerede kan eksempelvis omhandle:
• Kulturelle og sportslige events, udstillinger, koncerter, musikarrangementer m.v.
• Større handels- og messearrangementer; Open By Night og lignende
• Informationer fra uddannelsessteder om åbent hus og lignende
Der arbejdes hen mod integration med oplev.kolding.dk, så det, der er på skærmene, kan genfindes online og medierne understøtter hinanden. Integrationen forventes fuldført ultimo 2015.
Skærmene vil være slukket mellem kl. 24.00 og 06.00.
Prisen for 1 annonce i 1 uge vil være 1.000 kr. 1.800 kr. for 1 annonce i 2 uger. Grafisk opsætning er inkluderet i prisen – og prisen vil være den samme for alle annoncører. Der vil maksimalt blive vist 10 annoncer ad gangen på skærmene.
Kolding Kommunes Kommunikationsafdeling koordinerer annoncering på skærmene, herunder bearbejder/tilretter annoncematerialet grafisk og uploader på skærmene. Kommunikationsafdelingen prioriterer i de indkomne annoncer med afsæt i retningslinjerne for annoncering.
De nye retningslinjer vil, efter Byrådets behandling, træde i kraft 1. oktober 2015.
Der udarbejdes evaluering af retningslinjerne til behandling i Kulturudvalget i september 2016.
Bilag
Sagsnr.: 15/4761
Resumé
I overensstemmelse med spildevandsplantillæg nr. 9 til spildevandsplan 2012-2019 har BlueKolding A/S udarbejdet et projekt vedr. anlæg af ny spildevandsledning bl.a. på strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup. I området omkring Jordrup Nord er der indgået frivillige aftaler med 29 lodsejere om placering af ledningsanlæg over de pågældendes ejendomme og servitutpålæg.
En lodsejer har ikke ønsket at indgå frivillig aftale. Der er tale om ejendommen matr.nr. 11 as Jordrup By, Jordrup og 4 g, 2 a og 5 n Knudsbøl By, Jordrup, beliggende Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup – tilhørende Knudsbøl Skovgaard ApS. BlueKolding A/S har derfor anmodet Kommunen om at igangsætte ekspropriationssag for så vidt angår den omhandlede ejendom.
Der har været afholdt åstedsforretning den 26. juni 2015, og efter lodsejerens ønske blev der – eftersom han ikke havde mulighed for at deltage i åstedsforretningen – afholdt et forudgående møde med ham på hans ejendom den 19. juni 2015.
Lodsejeren har gjort indsigelse mod projektet.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune træffer beslutning om ekspropriation vedrørende erhvervelse af ret til for BlueKolding A/S at etablere de nødvendige kloakledninger m.m. – i overensstemmelse med spildevandsplanen og det nedenfor i sagsfremstillingen beskrevne projekt – på den nedenfor i sagsfremstillingen angivne ejendom, idet ekspropriationen omfatter pålæg af servitut,
at indsigelsen fra lodsejeren, Knudsbøl Skovgaard ApS, ikke giver anledning til ændringer i forhold til det endelige projekt,
at ejeren tilbydes en erstatning i henhold til vedlagte erstatningstilbud, idet det overlades til Taksationskommissionen at træffe afgørelse om erstatningens størrelse, hvis lodsejeren ikke accepterer, og
Sagsfremstilling
Baggrund og tidligere beslutninger
Forbedret spildevandsrensning ved ejendomme i det åbne land er et fokusområde for Miljøudvalget i 2014-2015.
Med henblik på at gennemføre et kloakprojekt for forbedret spildevandsrensning i det åbne land ved Uhre, Vrå, Lejrskov, Ferup Skov, Jordrup, Kirsbøl, Knudsbøl og Jordrup Skov vedtog Kolding Byråd den 29. september 2014 spildevandsplantillæg nr. 9 til spildevandsplan 2012-2019.
Byrådet traf med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 58 samtidig beslutning om tilkendegivelse af ekspropriationsvilje vedrørende berørte arealer – dels i form af arealerhvervelser og dels i form af servitutpålæg vedrørende nødvendige ledningstracé – med henblik på at Kolding Spildevand A/S (nu BlueKolding A/S) kunne indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår med de berørte lodsejere.
Endelig indeholdt byrådsbeslutningen en bemyndigelse til forvaltningen om at igangsætte ekspropriationssager, hvis de pågældende lodsejere ikke ville indgå frivillige aftaler – under forudsætning af, at BlueKolding A/S holder Kommunen skadesløs i enhver henseende som følge af projektet og ekspropriationen.
BlueKolding A/S har udarbejdet et projekt vedr. anlæg af ny spildevandsledning bl.a. på strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup. I området omkring Jordrup Nord er der indgået frivillige aftaler med 29 lodsejere om placering af ledningsanlæg over de pågældendes ejendomme og servitutpålæg.
Ekspropriationssag
En lodsejer har ikke ønsket at indgå frivillig aftale. Der er tale om ejendommen matr.nr. 11 as Jordrup By, Jordrup og 4 g, 2 a og 5 n Knudsbøl By, Jordrup, beliggende Knudsbølvej 31, 6064 Jordrup – tilhørende Knudsbøl Skovgaard ApS.
BlueKolding A/S har oplyst, at et ændret trace for ledningsføring, hvor man går uden om Knudsbøl Skovgaard ApS’s ejendom vil medføre, at der skal anlægges en betydelig længere kloakledning, hvilket vil udløse en betydelig merudgift til anlægsarbejder og erstatninger. Desuden vil den tekniske løsning blive markant dårligere med stærkt forøget risiko for driftsforstyrrelser og svovlbrintedannelse forårsaget af forøget opholdstid for spildevandet.
Anlæg af kloakledning i kommunalt vejareal vil ligeledes være en væsentlig dyrere løsning. Det vil indebære boring af ledninger og opgravning af vejbelægning med deraf følgende forøgede anlægsudgifter, og der kan opstå konflikter med øvrige ledningsejere, idet der skal holdes en 2 meters respektafstand til drikkevandsforsyningsledninger og respektafstand til høj- og lavspændingsledninger. Hertil kommer, at anlæg og fremtidig drift af ledningen, hvis denne skal nedlægges i vej, vil medføre periodevise afspærringer for trafik, hvilket er til ulempe for trafikanterne.
Det vurderes derfor, at projektet med anlæg af spildevandsledning på bl.a. strækningen mellem Knudsbøl Skov og Jordrup samlet set er det bedste projekt, og derfor har BlueKolding A/S anmodet kommunen om at igangsætte ekspropriationssag for så vidt angår den omhandlede ejendom.
Der har været afholdt åstedsforretning den 26. juni 2015, og efter lodsejerens ønske blev der – eftersom han ikke havde mulighed for at deltage i åstedsforretningen – afholdt et forudgående møde med ham på hans ejendom den 19. juni 2015.
Kortbilaget nedenfor viser ledningstraceet, som er på 1950 meter, på lodsejerens ejendom.
Protokoludskriften med referat fra åstedsforretningen og referat fra mødet med lodsejeren, med lodsejerens indarbejdede kommentarer (med rød skrift), er vedhæftet som bilag.
Indsigelse fra lodsejeren
Det fremgår af protokoludskriften fra åstedsforretningen og af referatet fra mødet med lodsejeren, at lodsejeren gør indsigelse mod projektet.
Han er utilfreds med, 1) at anlægget skal pløjes ned. Han frygter, at dræn i jorden kan blive beskadiget. Han har oplyst, at han ikke er i besiddelse af drænkort for ejendommen og derfor ikke ved præcist, hvor der ligger drænledninger. Han ønsker, at projektet i stedet for udføres ved nedgravning i åben rende, og således at han kan besigtige og godkende arbejdet, inden tildækning sker igen. Alternativt bør ledningen placeres i vejen eller føres under ejendommen ved styret underboring.
Lodsejer mener endvidere, 2) at den tilbudte erstatning er for lav, da den ikke tager højde for, at der evt. pådrages ham en del administrativt arbejde som følge af evt. efterfølgende drænproblemer. Han har oplyst, at han ikke er medlem af nogen af de organisationer, som har været med til at indgå DANVA-aftalen, og at han derfor ikke føler sig bundet af den.
Lodsejeren er desuden utilfreds med, 3) at projektet skal hastes i gennem.
Hertil kommer, at lodsejeren ikke kan acceptere 4) et konkret forhold ved den tekniske løsning. Han vurderer, at der ud for to boligejendomme, som er beliggende over for en del af hans ejendom, burde bores ét hul tværs under vejen og videre under de to boligejendomme frem for, som projektet lægger op til, at der skal bores fra 2-3 huller fra hans mark tværs under vejen. Han gør gældende, at dette ville mindske arealet og generne på hans ejendom.
Endelig har lodsejeren stillet spørgsmål til 5) VVM-redegørelsen, der er udarbejdet i forbindelse med spildevandstillægget, og til om der er kendskab til vandkvaliteten i recipienterne før og efter virkeliggørelsen af spildevandstillægget.
Der er ikke i øvrigt fremkommet protester eller bemærkninger til projektet.
Erstatning
BlueKolding A/S har udarbejdet vedhæftede ekspropriationsbeskrivelse og erstatningstilbud. Erstatningstilbuddet er – med forbehold for Byrådets godkendelse – fremsat over for lodsejeren.
Erstatningen er udregnet efter DANVA-aftalen 2014 indgået mellem Landbrug og Fødevarer, Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af vandværker i Danmark. Det er samme princip, som er benyttet i forhold til indgåede aftaler om erstatning med øvrige lodsejere i området. Blue Kolding A/S anvender i øvrigt altid principperne i DANVA-aftalen ved beregning af erstatningstilbud i sådanne sager.
Forvaltningens bemærkninger
Kommentarer til de enkelte indsigelser er indsat nedenfor, hvoraf en del også fremgår af selve protokoludskriften fra åstedsforretningen.
Vedr. indsigelse 1) om at anlægget burde udføres ved gravning i stedet for ved pløjning – eller placeres i vejen eller føres under ejendommen ved styret underboring. BlueKolding A/S har oplyst hertil, at de kun benytter entreprenører med stor erfaring i nedpløjning. Således går der en erfaren person umiddelbart bag ploven og kontrollerer og konstaterer, hvis noget rammes. Skulle der ske skade på dræn, vil skaden blive udbedret straks. 95% af alle skader opdages umiddelbart efter. Erstatningstilbuddet indeholder et éngangsbeløb for strukturskade, og der erstattes på ny, f.eks. i forbindelse med reparation af dræn.
BlueKolding A/S har endvidere oplyst, at de i forbindelse med udarbejdelse af projektet på ejendommen har tilstræbt at placere ledningen til mindst mulig gene for ejendommen. Den ligger langs vejene, hvor der sjældent er dræn, der skæres ingen hjørner i svingene, og ledningen vil efterfølgende være let tilgængelig ved evt. vedligeholdelse. Når ledningen ikke ligger endnu tættere på vejen, skyldes det respektafstand til andre ledninger og kabler samt til vejkassen. Man holder sig til forageren, hvor lodsejeren i forvejen kører med markredskaberne. Der er rigtig mange eksempler hos BlueKolding A/S på problemfri udførelse af tilsvarende arbejder, hvor alle kendte ledninger fritlægges og alle nødvendige efterreparationer naturligvis udføres straks.
Det blev på mødet med lodsejeren drøftet, at BlueKolding A/S kan lade foretage en fotoregistrering af det område, hvor ledningen skal forløbe, forud for arbejdets igangsættelse for dokumentation af forholdene før pløjningen, og som lodsejeren kan henholde sig til i forhold til et evt. senere krav om strukturskade på jorden. BlueKolding A/S har efterfølgende oplyst, at man – via en planteavlskonsulent fra Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) – efter mødet har haft kontakt til lodsejeren omkring fotoregistrering af markarealerne og afgrøden før og efter arbejdets udførelse. Lodsejeren har imidlertid tilkendegivet, at han ikke ønsker at give planteavlskonsulenten uledsaget adgang til arealerne, og han har ikke selv villet ledsage planteavlskonsulenten uden at oppebære betaling for sit tidsforbrug i forbindelse med ledsagelsen. BlueKolding A/S vil derfor – inden arbejdets igangsættelse – blot foretage en fotoregistrering fra offentlig vej.
BlueKolding A/S har endvidere efter åstedsforretningen indhentet en udtalelse hos KHL vedr. forskellige udførelsesmetoder, når der skal nedlægges ledninger. I udtalelsen fremgår det sammenfattende, at strukturskaden vurderes at være mindre ved anvendelse af kabelplov/vibrationsplov, altså den metode, som BlueKolding A/S ønsker at anvende, end den er ved anvendelse af gravemaskine.
Vedr. indsigelse 2) om at den tilbudte erstatning er for lav. BlueKolding A/S henholder sig til, at øvrige lodsejere i området har accepteret erstatningstilbud fra BlueKolding A/S med baggrund i DANVA-aftalens beregningsprincipper. Det er ikke hensigtsmæssigt og heller ikke begrundet, at der skal gøres forskel i dette tilfælde.
Vedr. indsigelse 3) om at projektet hastes igennem. Hertil har BlueKolding A/S oplyst, at der er tidsfrister, som BlueKolding A/S skal overholde. Tidsfristerne fremkommer af de statslige vandplaner, der blev vedtaget i december 2011, og som skal sikre, at alle vandløb, søer og kystområder har en god økologisk tilstand inden udgangen af 2015. For Kolding Kommune drejer det sig om plan 1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt.
Vedr. indsigelse 4) om at der bør graves under to boligejendomme i stedet for 2-3 huller på lodsejerens mark på en nærmere angiven strækning. BlueKolding A/S oplyser, at man har vurderet, at det ikke ville være en forsvarlig løsning, da man i så fald skulle lave fuld opgravning på hver at de små boligejendomme, hvilket ville være en forholdsmæssigt større indgriben for dem, end for lodsejeren.
Vedr. indsigelse 5) om VVM-redegørelse m.m. kan forvaltningen oplyse, at der ikke er udarbejdet en VVM i forbindelse med spildevandsplanen, idet en kommunal plan ikke er omfattet af dette krav. Ved et konkret anlægsprojekt, hvor der flyttes spildevand fra ét vandskel til et andet, skal det derimod vurderes, om der skal laves en VVM. Men det vil i så fald først ske, når selve anlægsarbejdet/etableringen af overpumpningsledningen fra Lunderskov til Vamdrup Renseanlæg skal ske.
Spildevandsplanen er derimod omfattet af Lov om miljøvurdering, og der er derfor udarbejdet en miljørapport i forbindelse med spildevandsplan 2012 – 2019. Miljørapporten vurderer, at alle tiltag har en positiv eller meget positiv effekt på miljøet.
Miljørapporten beskriver, at der med spildevandsplanen lægges op til en nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning af spildevandet til Vamdrup Renseanlæg. Dette vurderes samlet set at give nogle klare forbedringer for vandmiljøet. Reduktionen i vandføringen i Jordrup Bæk og Drabæk Mølleå vil blive minimal, og det vurderes, at dyre- og plantelivet i de to vandløb ikke vil blive påvirket af det. Forøgelsen af vandføringen i Kongeåen som følge af tilledning af mere renset spildevand vil blive meget begrænset. Risikoen for oversvømmelse vurderes derfor til at være meget lille. Driftsmæssigt opnås der el-besparelser med reduceret CO2 udledning til følge.
Miljørapporten beskriver også, at der lægges op til at op mod ca. 1000 ejendomme i det åbne land kloakeres. Dette vil også give klare forbedringer for vandmiljøet, idet udledningerne af organisk materiale (BI5), kvælstof og fosfor reduceres med henholdsvis 47.700 kg, 9.583 kg og 2.178 kg pr. år. Samlet vil det gavne miljøtilstanden i vandløbene i de pågældende områder. Desuden vil det gavne tilstanden i Kolding Fjord og Hejls Nor, der er et Natura 2000 område. Den samlede vurdering er, at gennemførelse af spildevandsplanens projekter har en klar positiv indvirkning på miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder. Desuden giver de forbedrede hygiejniske forhold, lokalt i det pågældende vandmiljø.
Til miljøvurderingen indkom der – i de otte uger, den var fremlagt i offentlig høring – i øvrigt ingen bemærkninger eller indsigelser.
Med baggrund i ovennævnte kommentarer til de enkelte indsigelser anbefaler forvaltningen, at lodsejerens indsigelser afvises, og at der træffes beslutning om ekspropriation. Forvaltningen vurderer endvidere, at den tilbudte erstatning er rimelig.
Det videre forløb
En ekspropriationsbeslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af beslutningen. En klage har opsættende virkning, hvilket vil sige, at anlægsarbejdet ikke kan igangsættes, før en evt. klage er afgjort i klageinstansen. Hvis en lodsejer ikke påklager selve ekspropriationsbeslutningen, men alene afviser erstatningstilbuddet, overlades det til taksationskommissionen at træffe beslutning om erstatningens størrelse, og i så fald kan anlægsarbejdet igangsættes umiddelbart efter udløbet af klagefristen.
Økonomi
Ekspropriationserstatning samt alle udgifter i forbindelse med ekspropriationen afholdes af BlueKolding A/S.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 14/10673
Resumé
Kommunen har solgt parcelhusgrunden Granitvænget 12, 6640 Lunderskov, med overtagelse den 1. juli 2015. Køber har indbetalt aconto på 30.000 kr., men kan ikke indbetale restkøbesummen på 395.000 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har rykket for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Granitvænget 12, 6640 Lunderskov genudbydes til salg til samme pris.
Sagsfremstilling
Janni og Lars Christensen, Lunderskov, har den 15. maj 2014 underskrevet købsaftale på parcelhusgrunden Granitvænget 12, 6640 Lunderskov, til overtagelse den 1. juli 2015. Der blev indbetalt aconto beløb på 30.000 kr. den 16. juli 2014. Køber har ikke mulighed for at betale restkøbesummen på 395.000 kr.
Ifølge købsbetingelsernes punkt 6, kan Kommunen hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. By- og Udviklingsforvaltningen har rykket for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Det kan ikke anbefales, at Kommunen meddeler yderligere udsættelse med betalingen af restkøbesummen. Det vil danne præcedens for andre lignende sager og vil i realiteten være ensbetydende med, at Kommunen åbner op for, at køberne kan vælge en overtagelsesdag, der ligger endnu længere ude i fremtiden.
Hvis Kommunen hæver handlen, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køberen herudover skal godtgøre Kommunen dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse.
Som salgsvilkårene er formuleret medgår det indbetalte acontobeløb fuldt ud til dækning af sælgers omkostninger, der ikke skal dokumenteres.
Efter en ophævelse af handlen kan parcelhusgrunden udbydes til salg på ny. By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at det sker til samme pris.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 14/10769
Resumé
Kommunen har solgt parcelhusgrunden Granitvænget 13, 6640 Lunderskov med overtagelse den 1. juli 2015. Køber har indbetalt aconto på 30.000 kr., men kan ikke indbetale restkøbesummen på 365.000 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har rykket for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Granitvænget 13, 6640 Lunderskov genudbydes til salg til samme pris.
Sagsfremstilling
Willy og Else Christensen, Morud, har den 28. maj 2014 underskrevet købsaftale på parcelhusgrunden Granitvænget 13, 6640 Lunderskov, til overtagelse den 1. juli 2015. Der blev indbetalt aconto beløb på 30.000 kr. den 16. juli 2014. Køber har ikke mulighed for, at betale restkøbesummen på 365.000 kr.
Ifølge købsbetingelsernes punkt 6, kan Kommunen hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. By- og Udviklingsforvaltningen har rykket for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Det kan ikke anbefales, at Kommunen meddeler yderligere udsættelse med betalingen af restkøbesummen. Det vil danne præcedens for andre lignende sager og vil i realiteten være ensbetydende med, at Kommunen åbner op for, at køberne kan vælge en overtagelsesdag, der ligger endnu længere ude i fremtiden.
Hvis Kommunen hæver handlen, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køberen herudover skal godtgøre Kommunen dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse.
Som salgsvilkårene er formuleret medgår det indbetalte acontobeløb fuldt ud til dækning af sælgers omkostninger, der ikke skal dokumenteres.
Efter en ophævelse af handlen kan parcelhusgrunden udbydes til salg på ny. By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at det sker til samme pris.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 14/11891
Resumé
Kommunen har solgt parcelhusgrunden Buhlsvej 16B, 6052 Viuf med overtagelse 1. august 2015. Køber har indbetalt aconto på 30.000 kr., men kan ikke indbetale restkøbesummen på 352.500 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har rykke for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Buhlsvej 16B, 6052 Viuf genudbydes til salg til samme pris.
Sagsfremstilling
Holger og Birgit Thygesen, Kolding, har den 17. juli 2014 underskrevet købsaftale på parcelhusgrunden Buhlsvej 16B, 6052 Viuf, til overtagelse den 1. august 2015. Der blev indbetalt aconto beløb på 30.000 kr. den 15. september 2014. Køber har ikke mulighed for, at betale restkøbesummen på 352.500 kr.
Ifølge købsbetingelsernes punkt 6, kan Kommunen hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. By- og Udviklingsforvaltningen har rykket for købesummens betaling og vurderer, at handlen nu bør ophæves med henvisning til, at køber har udvist betalingsmisligholdelse.
Det kan ikke anbefales, at Kommunen meddeler yderligere udsættelse med betalingen af restkøbesummen. Det vil danne præcedens for andre lignende sager og vil i realiteten være ensbetydende med, at Kommunen åbner op for, at køberne kan vælge en overtagelsesdag, der ligger endnu længere ud i fremtiden.
Hvis Kommunen hæver handlen, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køberen herudover skal godtgøre Kommunen dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse.
Som salgsvilkårene er formuleret medgår det indbetalte acontobeløb fuldt ud til dækning af sælgers omkostninger, der ikke skal dokumenteres.
Efter en ophævelse af handlen kan parcelhusgrunden udbydes til salg på ny. By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler, at det sker til samme pris.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 15/1048
Resumé
Boligselskabet Domea ønsker at tilkøbe et areal på ca. 160 m² ved Skamlingvejen til sammenlægning med selskabets ejendom på Teglgårdsvej 27 og 27a, hvor der skal opføres almene ungdomsboliger.
Domea har tidligere købt et tilsvarende vejareal, som blev arealoverført til Teglgårdsvej 25.
Arealet er i dag offentligt vejareal og vil i forbindelse med en handel skulle nedlægges som offentligt vejareal i overensstemmelse med Lov om offentlige veje.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Teknikudvalget anmodes om at nedlægge det omhandlede vejareal på ca. 160 m² i overensstemmelse med Lov om offentlige veje,
at Kolding Kommune – forudsat at Teknikudvalget træffer beslutning om at nedlægge vejarealet – herefter sælger arealet til Domea for 300 kr./m², svarende til ca. 48.000, med overtagelse umiddelbart efter Teknikudvalgets beslutning, og
at handlens øvrige vilkår bliver som anført nedenfor i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Boligselskabet Domea ønsker at købe et vejareal (skråningsareal) foran Teglgårdsvej 27 og 27a ned mod Skamlingvejen på ca. 150 m² til arealoverførsel til Teglgårdsvej 27 og 27a.
Arealet er markeret med rødt på kortet.
Domea oplyser, at arealet skal anvendes til udeophold for beboerne til de påtænkte almene ungdomsboliger på Teglgårdsvej 27 og 27a.
By- og Udviklingsforvaltningen har forhandlet med Domea om pris og betingelser, og man er blevet enig om følgende:
- Domea køber ca. 160 m² af vejarealet for 300 kr./m², svarende til ca. 48.000 kr. Grundkøbet er ikke momspligtigt.
- Prisen reguleres i op- og nedadgående retning i forhold til arealets størrelse efter endelig udstykning.
- Der tinglyses servitut om, at arealet ikke må bebygges, og at Kolding Kommune til enhver tid kan forlange arealet tilbageskødet, hvis Kommunen får behov for arealet til vejudvidelse. Endelig tinglyses der servitut om, at arealet ikke må tælle med i bebyggelsesprocenten på Teglgårdsvej 27 og 27a.
- Domea betaler alle landinspektøromkostninger i forbindelse md handlen og tinglysning af servitutter.
Arealet kan sælges til Domea uden forudgående offentligt udbud, da arealet er mindre end 2.000 m² og ikke selvstændigt kan bebygges.
Domea har indregnet udgifterne til erhvervelse af arealet i den samlede anskaffelsessum anført i Skema A, som forventes forelagt for Byrådet til godkendelse i februar 2016.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at prisen svarer til råjordsprisen for jord med meget central beliggenhed, som ikke kan anvendes til bebyggelse.