Dagsorden

Ghettolisten 2020 blev offentliggjort d. 1. december 2020. I år er Munkebo hverken på listen over hårde ghettoområder, ghettoområder eller udsatte boligområder.

Det er en glædelig udvikling og har været et mål for Udvalget for Udfordrede Boligområder, siden ghettolisten d. 1. december 2018 for første gang indeholdt en liste over hårde ghettoområder i Danmark. Springet fra hårdt ghettoområde de to foregående år er markant og har stor positiv betydning for området. Men det har også betydning for, hvilke værktøjer der kan bringes i brug i arbejdet med at omdanne området, idet flere af de særlige love på området nu bortfalder.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets område har det betydning i forhold til Lov om bedre fordeling i dagtilbud, idet loven fra 1. januar 2021 ikke længere omfatter børn med bopæl i Munkebo. Det ændrer muligheden for at opnå en mere blandet børnegruppe i de lokale daginstitutioner. Forvaltningen foreslår derfor, at der sættes et max. på 30 % på optaget af børn fra et udsat boligområde i samtlige daginstitutioner i Kolding Kommune med henblik på i videst muligt omfang at leve op til lovens intentioner.

Yderligere bortfalder Lov om obligatorisk læringstilbud på børneområdet. Loven har endnu ikke været i anvendelse i Kolding Kommune. I et længere perspektiv kan Munkebos nye status få betydning for muligheden for at søge puljer knyttet til parallelsamfundspakken og på omfanget af tilsynet med parallelsamfund på skoleområdet i Kolding Kommune.

Lov om bedre fordeling i dagtilbud

Lov om bedre fordeling i dagtilbud trådte i kraft 1. januar 2020. Lovens formål er at sikre en blandet børnegruppe i dagtilbud, idet børn har bedst mulige udviklingsbetingelser i en blandet gruppe. Loven sætter et loft på max. 30 % på optaget af børn fra et udsat boligområde for alle dagtilbud i Danmark. I Kolding har det været børn fra Munkebo og Skovvejen/Skovparken, der er omfattet af loven i 2020. Fra 1. januar 2021 omfatter loven kun børn bosat i Skovvejen/Skovparken.

I Kolding har tre daginstitutioner dispensation fra Lov om bedre fordeling i dagtilbud frem til 2024. Det drejer sig om Bøgebladet, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen. I løbet af dispensationsperioden skal institutionerne gradvist nedbringe andelen af nyoptagne børn med bopæl i et udsat boligområde til max. 30 % i 2024. Da Munkebo ikke længere har status som et udsat boligområde, vil det fra 1. januar 2021 udelukkende være børn fra Skovvejen/Skovparken, der er omfattet af dispensationerne.

Blandede børnegrupper har betydning for børns optimale lærings- og udviklingsforhold. Fra et fagligt perspektiv er der bred enighed om, at dagsinstitutioner med en blandet børnegruppe godt funderet i dansk sprog og kultur vil være en fordel for børn, der f.eks. ikke lærer dansk hjemme. Lovens intention er baseret på solid faglig viden, der begrunder, at en 70/30-fordeling vil kunne gøre en forskel. Forvaltningen foreslår derfor, at der i 2021 sættes et loft på 30 % nyoptag af børn fra et udsat boligområde også i de tre daginstitutioner i Kolding Kommune, der har dispensation fra Lov om bedre fordeling i dagtilbud.

For at understøtte en bedre fordeling i børnegrupperne er alle tre daginstitutioner blevet profilinstitutioner, så de bliver attraktive for en anden målgruppe end hidtil. Bøgebladet ligger på Munkebos matrikel og har derfor søgt og fået puljemidler fra en statslig pulje. Disse midler bevares, selvom Munkebo ikke længere er på ghettolisten.

Lov om obligatorisk læringstilbud

Den 1. juli 2019 trådte Lov om obligatorisk læringstilbud i kraft. Formålet med loven er at sikre, at flere børn bosat i udsatte boligområder kommer i dagtilbud, senest når de fylder 1 år, for at understøtte deres sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling og demokratiske dannelse.

I Kolding Kommune har loven indtil nu ikke været bragt i anvendelse. Det opsøgende arbejde, som bl.a. gøres af sundhedsplejen, har bevirket, at forældrene frivilligt melder deres børn i kommunal pasning, inden barnet fylder 1 år.

I Kolding Kommune har loven indtil nu omfattet børn bosat i Munkebo og Skovejen/Skovparken. Med ghettolisten 2020 er børn fra Munkebo ikke længere omfattet af loven.

Mulighed for at søge puljemidler

I forlængelse af parallelsamfundspakken er der med jævne mellemrum mulighed for at søge særlige puljer målrettet udsatte boligområder. Disse puljer vil Kolding Kommune ikke længere kunne søge for Munkebo-området.

Mulig påvirkning af tilsyn med parallelsamfund på skoleområdet

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet d. 9. september 2020 orienteret om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er i gang med at udarbejde forslag til, hvordan tilsyn med parallelsamfund kan gribes an på skoleområdet.

Det forventes, at STUK fastsætter en række indikatorer for skoler, der vil blive udtaget til et særligt tilsyn. Kriterier som bopæl i udfordrede boligområder og andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er sandsynlige. Munkebos nye status kan derfor få afgørende betydning for, om en eller flere folkeskoler i Kolding Kommune udtages til særligt tilsyn som en del af kvalitetstilsynet med folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Børne- og Uddannelsesudvalget blev på mødet d. 11. marts 2020 præsenteret for de tre nye profilinstitutioner i Kolding Kommune og godkendte på mødet d. 15. april 2020 allokering af midler til arbejdet med profilinstitutioner i Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen, mens Bøgebladet (tidl. Palmeallé) har været i den målgruppe, der har fået statslige puljemidler til arbejdet.

De tre daginstitutioner har i 2020 arbejdet med etablering af profilerne. I sagen her gives en status over arbejdet, herunder aktuelle tal for optaget af børn i institutionerne, og daginstitutionsleder Anita Kristiansen fra Musikinstitutionen Nordstjernen fortæller om arbejdet med profilen og om, hvordan profileringen ses i institutionens hverdag.

Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter sagen og tager stilling til institutionernes fortsatte arbejde med profileringen.

Baggrunden for de tre nye profilinstitutioner

Lov om bedre fordeling i dagtilbud trådte i kraft d. 1. januar 2020. Loven indebærer, at maksimalt 30 % af optaget i en daginstitution fremover må være børn med adresse i et udsat boligområde. Tre daginstitutioner i Kolding fik på den baggrund en fem-årig dispensation fra loven, så andelen af børn fra et udsat boligområde frem til udgangen af 2024 gradvist nedbringes til maksimalt 30 %. Det gælder daginstitutionerne Palmeallé, Pinjevejens Børnehus og Nordstjernen, der alle havde en væsentlig højere andel af børn fra et udsat boligområde ved starten af 2020.

Dispensationerne er bl.a. betinget af, at der igangsættes tiltag i institutionerne for at tiltrække en anden målgruppe. Opgaven er at gøre institutionerne attraktive for en anden målgruppe, idet institutionerne skal udvide deres geografiske optageområde. Formålet er at opnå en blandet børnegruppe i institutionerne. Der foreligger solid faglig viden om, at en 70/30-fordeling vil kunne gøre en forskel og vil optimere lærings- og udviklingsmuligheder for børnene.

På den baggrund blev det besluttet, at de tre daginstitutioner på linje med Idrætsbørnehaven, Designbørnehuset og Musikbørnehaven blev profilinstitutioner: Pinjevejens Børnehus er en profilinstitution med særlig fokus på bevægelse og science, Nordstjernens profil er musik og ballet, mens Bøgebladet er en naturinstitution.

Fælles kommunikationsindsats

Institutionernes profilarbejde understøttes af en kommunikationsplan i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling. Der er udarbejdet plakater og pjecer, der ligger relevante steder, f.eks. i jordemodercenteret, på biblioteket og i Pladsanvisningen, ligesom institutionerne er gået sammen om at annoncere i et blad, der uddeles af en privat scanningsklinik. Yderligere har institutionerne opdateret deres hjemmesider, og skiltningen ved institutionerne ændres, så det er tydeligt at se, at der er tale om profilinstitutioner.

Ændringer og forsinkelser pga. corona

Institutionernes profilarbejde blev under forårets nedlukning sat tilbage på grund af corona, lige som en række aktiviteter har måttet udskydes eller ændres. Samvær og fælles aktiviteter med børn fra andre institutioner har pga. corona ikke været mulige i 2020.

Alle tre daginstitutioner tilbyder efter aftale med sundhedsplejen lokaler til mødregrupper i institutionerne. Nordstjernen tilbyder lokale til Fars Legestue, der har afholdt et par møder i 2020. Tilbuddet om lån af lokaler har således ikke haft fuld effekt i 2020.

Nordstjernen, profilinstitution med fokus på musik og ballet

I Nordstjernen er medarbejderne i gang med forskellige efteruddannelser om musik og ballet. En del efteruddannelse foregår sammen med Kulturskolen. Den generelle efteruddannelse er godt i gang og fortsætter ind i 2021.

De fysiske rammer er også ændret. Et rum i kælderen er indrettet til balletaktiviteter. På legepladsen er der etableret udendørs musikinstrumenter, som giver mange forskellige muligheder for at lave noget musisk og lege med lyd udendørs. I institutionen er et lokale omdannet til musiklokale. Det pædagogiske læringsmiljø og de fysiske omgivelser spiller tæt sammen, så musik og ballet præger i høj grad de pædagogiske aktiviteter i institutionen.

Nordstjernen har et tæt samarbejde til gensidig inspiration med Kulturskolen, der underviser alle børn i Nordstjernen. Sundhedsplejen er også en tæt samarbejdspartner, og Nordstjernen skal deltage i babytræf på biblioteket, når det bliver muligt efter corona.

Pinjevejens Børnehus, profilinstitution med fokus på science og bevægelse

I Pinjevejens Børnehus er det planlagte sciencekursus for medarbejderne ”Fra regnorm til ilt” i årets løb blevet omlagt til virtuel undervisning. Kurset fortsætter ind i 2021. Nogle medarbejdere har desuden taget bassinprøve, så de og børnene sammen kan tage til svømning i Slotssøbadet.

På legepladsen er der et arbejde i gang, så der i alle zoner på legepladsen er læringsmiljøer, der understøtter motorisk udfoldelse. Tilsvarende ændringer er igangsat indendørs, så der er motorikbaner både inde og ude. Science udfoldes bl.a. ved, at der laves små eksperimenter i institutionen, hvor voksne og børn sammen undrer sig over, hvad der sker.

Institutionen tænker i dagligdagen motorisk udfoldelse og science ind i de aktiviteter, de i øvrigt laver. Børnene har f.eks. allerede været til golf og på en bmx-bane, ligesom der er lavet aftale med Slotssøbadet (sidstnævnte udskudt pga. corona). Harteværket og mulighederne dér for både science og fysisk/motorisk udfoldelse bruges ofte af institutionen.

Pinjevejens Børnehus har et tæt samarbejde med ”Børneidræt på tværs”. Dette samarbejde er intensiveret, efter institutionen blev profilinstitution. Institutionen benytter ugentligt gymnastiksalen på Munkevænget Skole og bruger også SFO’ens Tarzanbane.

Naturinstitutionen Bøgebladet

I Bøgebladet er tre medarbejdere i gang med en længerevarende efteruddannelse til udelivsvejledere. Sideløbende får den samlede personalegruppe efteruddannelse i institutionen, og en naturvejleder har i 2020 været hyret ind en hel dag på alle stuer og har lavet aktiviteter sammen med børnene i et forløb, der samtidigt fungerede som undervisning og inspiration for personalet. I efteruddannelsen er der stort fokus på, at det at arbejde med naturen ikke kun handler om ture ud af huset, men at det er en del af dagligdagen både inde i institutionen og på legepladsen. De pædagogiske aktiviteter er dermed i høj grad præget af institutionens profil.

Der har i 2020 været et stort fokus på at gøre legepladsen endnu grønnere, og der er bygget en masseovn på legepladsen, som både giver mulighed for at arbejde med varme og ild og f.eks. bage ude, samtidig med at masseovnens varme ledes videre i bænke efter devisen, at meget udetid er nemmere, hvis man er varm og tør. I samme ånd er der anskaffet fornuftigt udetøj til både børn og voksne i institutionen.

Bøgebladets planlagte samarbejde med venskabsinstitutionen Børnehaven Spiren har i 2020 måttet sættes på hold pga. corona. I øvrigt samarbejdes med børneområdets to naturkonsulenter og med Naturskolen.

Status på optaget i de tre institutioner i 2020 fra områderne Munkebo og Skovvejen /Skovparken

I 2020 har de tre daginstitutioner haft dispensation svarende til det procentvise optag fra områderne i 2019. En opgørelse for perioden d. 1. januar til 15. december 2020 viser, at alle tre daginstitutioner reelt har et nyoptag af børn fra områderne, der ligger lavere end målsætningen i dispensationsperioden.

Kolding Kommune hjælper i dag en række unge, der kæmper med autisme, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser. Disse unge kan være uddannelsesegnede, men de har ofte behov for mere støtte, end de almindelige ungdomsuddannelser tilbyder.

Ofte kommer nogle af de unge på uddannelseshjælp, fordi de ikke kan finde den rette uddannelse. I mangel af det rigtige tilbud kommer de eksempelvis i gang med uddannelser hos FGU eller Special Minds.

Derfor ønsker Ungecentret og Kolding HF & VUC at undersøge mulighederne for at etablere en ordinær HF-klasse over tre år i stedet for to år. En treårig HF med mere studieunderstøttelse kan være en mulig vej for de unge til at opnå en ordinær ungdomsuddannelse.

Hvis der skal arbejdes videre med ideen, skal der udvikles et pædagogisk koncept omkring klassen, så de unge får den nødvendige hjælp til at kunne gennemføre uddannelsen. Det pædagogiske koncept skal ligge klar inden den endelige beslutning.

Økonomien skal afklares nærmere, idet der vil være udgifter, som skal dækkes af enten Kolding HF & VUC eller af Kolding Kommune. Flere af de unge i målgruppen modtager i dag andre tilbud, og udgifterne til disse tilbud vil bortfalde, såfremt de unge i stedet tager en treårig HF.

Det vurderes, at der er tilstrækkeligt med unge i målgruppen i Kolding til at kunne fylde klassen. Derudover kan der sælges pladser til unge fra andre kommuner. Det skal beskrives nærmere, som en del af undersøgelsen.

Alle disse elementer skal afklares, såfremt undersøgelsen skal igangsættes.

Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget en ny strategi for Ungdomsskolen. I den forbindelse blev der foretaget justeringer af bestyrelsen, så der kan skabes en bedre sammenhæng mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Ungdomsskolens bestyrelse.

Det foreslås, at der gennemføres en lignende proces for Center for specialundervisning og rådgivning for unge og voksne (CSV).

CSV gør i dag et godt arbejde for at klæde sårbare unge på til deres fremtid, og CSV hjælper voksne, der har brug for eksempelvis specialundervisning eller støtte til funktionsnedsættelser.

CSVs aktuelle aktiviteter

CSV er et kompetenceudviklingscenter, som leverer undervisning, vejledning, afprøvning og rådgivning til mennesker med funktionsnedsættelser. Målet er, at de i videst muligt omfang får mulighed for at tage aktivt del i samfundslivet f.eks. at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse eller i det hele taget opnå en meningsfyldt tilværelse.

CVS arbejder i dag primært med fire områder:

• Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
• Voksenspecialundervisning (VSU)
• Undervisningstilbud efter erhvervet hjerneskade
• Tilbud til borgere med tale-, høre- eller synsudfordringer.

CSV leverer derfor ydelser til både unge og voksne.

CSV Kolding har i dag en bestyrelse bestående af repræsentanter fra handicaporganisationer, byrådspolitikere fra Kolding og Fredericia, kursist- og elevrepræsentanter samt CSVs medarbejdere. Derudover deltager CSVs ledelse på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen mødes fem gange i løbet af et undervisningsår.

Ny politisk strategi

Den nye politiske strategi for CSV foreslås udviklet i en inddragende proces med CSVs interessenter. Det handler om brugerne, de relevante politiske udvalg, CSVs bestyrelse, medarbejdere, samarbejdspartnere m.v.

Den nye politiske strategi skal sikre en fælles forståelse af, hvilke opgaver CSV skal prioritere og lykkes med. Derudover skal processen belyse mulige veje til en bedre sammenhæng og koordination mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og CSVs bestyrelse.

Det foreslås, at processen skal gennemføres i løbet af 2021.

Kolding Kommunes nye Erhvervs- og Vækstpolitik blev vedtaget af Byrådet i september 2020. På mødet d. 11. november 2020 fik Børne- og Uddannelsesudvalget en kort introduktion til politikken med særligt fokus på relevante emner på udvalgets område. Børne- og Uddannelsesudvalget ønskede i den forbindelse, at Erhvervs- og Vækstpolitikken blev behandlet på det kommende møde i Brugernævnet på skoleområdet.

Politikken blev på den baggrund mandag d. 30. november 2020 præsenteret og drøftet på et Brugernævnsmøde, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget, skoleledere, skolebestyrelsesformænd og repræsentanter fra faglige organisationer deltog. I forlængelse af præsentationen drøftede skolerne lokalt kort egne erfaringer og fremtidige tanker ift. at arbejde med emner fra politikken. Medlemmer af Børne- og Uddannelsesudvalget samt repræsentanter fra de faglige organisationer havde mulighed for virtuelt at deltage i drøftelserne på de enkelte skoler, ligesom tre skoleledere holdt oplæg om deres erfaringer med de emner fra Erhvervs- og Vækstpolitikken, der var udpeget som fokuspunkter i den politiske behandling i november 2020, og som blev drøftet på Brugernævnsmødet. Emnerne der blev drøftet var:

• Bæredygtighed
• Iværksætteri
• Flere i erhvervsuddannelse.

Skolerne sendte under mødet løbende en kort opsamling ind til forvaltningen om deres erfaringer og fremtidige tanker i forhold til at arbejde med de nævnte emner. En opsamling af skolernes input er udarbejdet og rundsendt til skolerne til inspiration for deres videre arbejde med at implementere Erhvervs- og Vækstpolitikken. Opsamlingen, som er sendt til skolerne, fremgår af Bilag 1 ” Brugernævnsmøde 30. november - opsamling på input”. Nedenstående er kort oplistet nogle af de erfaringer, som skolerne sendte ind.

Bæredygtighed

• Det er et felt, hvor eleverne virkelig føler, at de kan være med til at gøre konkret forskel
• Emneugen med udgangspunkt i Verdensmålene. Der er bl.a. elevproduceret bæredygtigt tøj, flettet pilekurve, produceret nye stole af gamle, producere bioplast, m.v.
• Udvikle nye udeområder ved skolen til natur-bevidsthed og biodiversitet.

Iværksætteri

• Iværksætteri skal implementeres i flere fag, og ikke kun i håndværk & design
• Der skal i undervisningen være fokus på en procesorienteret tilgang, hvor idegenerering, udvikling, tilretning, pitching og feed-back er centrale elementer
• Direkte kobling til ”den virkelige verden” -  motiverende for eleverne at se et tydeligt formål med arbejdet.

Flere i erhvervsuddannelse:

• Der skal startes tidligere end udskolingen
• Der skal arbejdes systematisk

• Vigtigt at inddrage forældre – det har betydning for uddannelsesvalg.

Erhvervs- og Vækstpolitikkens implementering

Brugernævnsmødet d. 30 november 2020 viste, at skolerne langt hen af vejen allerede arbejder med de berørte emner. Dette arbejde fortsætter ude på skolerne. Skolerne har modtaget kommunens Erhvervs-  og Vækstpolitik, og den og emner i relation hertil vil blive drøftet på fremtidige Brugernævnsmøder. Et af de kommende brugernævnsmøder vil således forventeligt omhandle foretagsomhed/iværksætteri og give indblik i skolernes arbejde med emnet.

Med afsæt i Brugernævnsmødet d. 30. november 2020 og lokale drøftelser i skolebestyrelserne vil skolerne således med inspiration fra hinanden have til opgave at bidrage til at nå de målsætninger, som er defineret i Erhvervs- og Vækstpolitikken, herunder at 30% fra grundskolen søger en erhvervsuddannelse, samt at folkeskolerne i Kolding Kommune er nr. 1 i

iværksætteri i Danmark.

Medio 2021, når skolerne og forvaltningen har haft mulighed for at arbejde videre med Erhvervs- og Vækstpolitikkens indhold, vil Børne- og Uddannelsesudvalget blive orienteret om det videre arbejde med implementering af politikken.

Som en del af Skole- og dagtilbudsrådgivningen, styrkes den tidlige indsats med to familiecoaches, der skal hjælpe familier i udsatte positioner hurtigt og effektivt i deres hverdagsmiljø i de situationer, hvor udfordringerne opstår.

Familiecoachene forankres i Socialforvaltningen og bliver en del af Skole- og

dagtilbudsområdet under Ungekontakten.

Familiecoachene kommer til at arbejde ud fra Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng og skal være med til at styrke et fælles børnesyn i tråd med Den Sammenhængende Børnepolitik med særligt fokus på ”Tryghed og Trivsel”.

Perspektivet i indsatsen er at skabe øget sammenhæng mellem det arbejde, der foregår i

Børne- og Uddannelsesudvalgets regi på Børne- og Skoleområdet, og

den indsats, der finder sted i Social- og Sundhedsudvalgets regi på det Specialiserede børneområde.

Familiecoachene skal være et tilbud på alle skoler og daginstitutioner, men de skal ikke

have en fast tilstedeværelse på skolerne; Lærere, pædagoger og andre kan gennem skole- og dagtilbudssocialrådgiverne henvise børnene, de unge og familierne til Familiecoachene, når behovet opstår.

Familiecoachene har ikke en terapeutisk tilgang i arbejdet med familierne, men arbejder ud fra en pædagogisk tilgang og tager udgangspunkt i et Selvværd og Sammenhæng og Ligevægt for børn og unge mind-set.
 

Der samles løbende op på og måles på indsatsen ved hjælp af Feedback Informed Treatment (FIT). FIT er en metode, der kan bruges til løbende at undersøge:
 

-         om det er den rigtige målgruppe, der har behovet, som benytter tilbuddet, og

-         om tilbuddet er skruet sammen på den rigtige måde, og

-         om der sker den ønskede udvikling for børnene/de unge

Familiecoachene arbejder primært ude hos børnene, de unge og familierne, og deres

eneste administrative arbejde bliver at bidrage til udfyldelse af FIT for at sikre progression i

indsatsen.

En uddybende beskrivelse af funktionen er vedhæftet som bilag.

Stillingerne forventes besat fra 1. marts 2021.

I finansloven for 2020 afsatte regeringen midler til at øge normeringen i dagtilbud i kommunerne i forbindelse med indførelse af minimumsnormeringer fra 2025. I 2020 modtog Kolding Kommune 8,2 mio. kr., mens den foreløbige udmelding for 2021 ligger på ca. 12,4 mio. kr.

Frem mod 2024 stiger beløbet på landsplan gradvist til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til 26,2 mio. kr. i Kolding Kommune med den nuværende fordelingsnøgle.

I finanslovsaftalen indgår et krav om, at kommunerne i 2025 skal leve op til en minimumsnormering på højst 6 børnehavebørn eller 3 vuggestuebørn pr. pædagogisk personale, som opgjort af Danmarks Statistik. Ved seneste opgørelse for regnskab 2019, lå Kolding Kommune bedre end det krævede med 5,7 børnehavebørn og 2,9 vuggestuebørn pr. pædagogisk personale. Det indgår dog i aftalen mellem forligspartierne for 2021, at der skal arbejdes på en opdateret opgørelsesmetode for normeringer. Det endelige krav vedrørende minimumsnormeringer kan ændres som følge heraf. 

Den endelige stillingtagen til midlerne foretages af Byrådet d. 2. marts 2021 i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021. For at kunne agere hurtigt, når der er truffet beslutning, forberedes udmøntningen i Børne- og Uddannelsesudvalget på forhånd. Det forventes dermed, at institutionerne vil kunne modtage midlerne til april.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at

• som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til pædagogisk personale i daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner) i form af løn- og pensionsudgifter og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling m.v.) samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber.
• det er en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2021 på dagtilbudsområdet,
• der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

I 2020 indgik det i kriterierne, at midlerne ikke kunne anvendes til privatinstitutioner, ligesom midlerne ikke kunne indregnes i forældrebetalingen. Fra 2021 er dette imidlertid ændret. Midlerne indregnes derfor i det grundlag, som de private institutioner får beregnet deres tilskud på baggrund af, og som taksten for forældrebetaling beregnes ud fra.

Taksten for forældrebetaling kan imidlertid kun hæves med 3 måneders varsel, hvorfor det kun vil få halv effekt i 2021.

Konsekvenser for forældrebetaling

Når tilskuddet fremadrettet indregnes i forældrebetalingen, medfører det en takststigning, hvis man fortsat opkræver 25% af udgiften. Stigningen vil være ca. 3 procent, svarende til en månedlig takststigning på:

-         Vuggestueplads: 119 kr.

-         Børnehaveplads: 59 kr.

Overblik økonomi i forslaget

Tilskuddet på 12,447 mio. kr. giver følgende afledte effekter:

Når der er afregnet tilskud til private institutioner samt udgifter til friplads og søskenderabat, resterer der dermed ca. 12,5 mio. kr. til de kommunale institutioner. Heraf har udvalget allerede fordelt 8 mio. kr. i 2020 med beslutningen om udmøntning af finanslovsmidlerne i 2020 på udvalgsmødet d. 15. april 2020.

Fastholdes fordelingen af midlerne fra 2020, resterer der dermed yderligere ca. 4,5 mio. kr. til fordeling mellem de kommunale institutioner i 2021.

Betydning for normering på institutionerne

Inklusiv midlerne fra forældrebetaling medfører de samlede finanslovsmidler, at der i 2021 vil kunne ansættes 34 pædagogiske personaler med samme fordeling af pædagoger og medhjælpere som pt. Det giver isoleret fra øvrige budgetændringer en forbedring på 0,015 færre vuggestuebørn og 0,029 færre børnehavebørn pr. pædagogisk personale.

Forslag til principper for udmøntning

Da institutionerne har indrettet sig efter det niveau, der blev udmøntet i 2020, foreslås det, at videreføre de 8 mio. kr. uændret, dog justeret for ændringer i børnetallet på den enkelte institution.

Det er pt. uvist, hvordan fordelingen af midler til kommunerne vil blive i 2022. Forvaltningen anbefaler derfor, at de resterende 4,5 mio. kr. udmøntes på samme måde som i 2020, således at der kun udmøntes varige midler svarende til en helårseffekt på 4,5 mio. kr. Dette foreslås for at sikre, at institutionerne kan fastholde det nye hævede niveau i 2022 også, uafhængigt af hvor mange yderligere midler kommunen modtager. Alternativt vil der være en risiko for, at institutionerne skal reducere i medarbejdergruppen i 2022.

Varigt løft:

Dette forslag vil medføre et løft i 2021 på 3,375 mio. kr. svarende til 9/12 af 4,5 mio. kr. Midlerne vil kunne fordeles jævnt over institutionerne som i 2020 eller fokuseres på udvalgte institutioner.

I 2020 fulgte midlerne tildelingsmodellen, således at forholdet mellem socioøkonomisk tildeling og grundnormering var uændret. Anvendes samme tilgang i 2022 vil knap 3,1 mio. kr. blive udmøntet med grundtildelingen, mens det resterende beløb vil blive fordelt ud fra socioøkonomi.

Konkrete normeringsløft i 2021:

De resterende 1,125 mio. kr. foreslås svarende til 2020 udmøntet til engangstildelinger.

Forvaltningen har to konkrete forslag til udmøntning af disse midler

1. I 2020 fik seks institutioner en ekstra tildeling som følge af, at de over de seneste år har været ramt af et uheldigt sammenfald af langtidssygemeldinger, lederskifte m.v. og har derfor uforskyldt har oparbejdet et betydeligt underskud. Dette underskud vil efter reglerne skulle afdrages over de kommende år med lavere normering til følge. Ved at allokere en del af midlerne til disse institutioner undgår man, at de gennem en årrække skal køre med lavere normering end de øvrige institutioner i kommunen.

I 2020 fik de 6 institutioner tildelt 1,7 mio. kr. svarende til tre fjerdedele af det beløb, der skulle afdrages det år.

2. I 2020 blev der afsat 0,75 mio. kr. til indsats i forhold til udsatte boligområder. Som følge af, at børnene fra Børnehaven Tusindfryd nu fordeles på flere institutioner, blev der afsat midler til at sikre en ekstra indsats på de modtagende institutioner.

I 2021 fordeles de resterende børn, når institutionen lukker, hvorfor der også i år vil være gavn af en ekstra indsats på de modtagende institutioner.

I finansloven for 2020 afsatte regeringen midler til at ansætte flere folkeskolelærere i kommunerne. I 2020 modtog Kolding Kommune 4,7 mio. kr., mens den foreløbige udmelding for 2021 ligger på ca. 6,9 mio. kr.

Frem mod 2023 stiger beløbet på landsplan gradvist til 0,8 mia. kr. Med den nuværende fordelingsnøgle svarer det til ca. 13 mio. kr. i Kolding Kommune.

Den endelige stillingtagen til midlerne foretages af Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021. For at kunne agere hurtigt, når der er truffet beslutning, forberedes udmøntningen i Børne- og Uddannelsesudvalget på forhånd. Det forventes dermed, at skolerne vil kunne modtage midlerne til april.

I kriterierne for udmøntningen fremgår det blandt andet, at

• som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til lærere i folkeskolen, herunder i specialklasser og specialskoler samt til udgifter i tilknytning til de revisionspåtegnede regnskaber,
• det er en tilskudsbetingelse, at det tildelte tilskud kommer oven i det vedtagne budget for 2021 på skoleområdet,
• der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 11. december 2019, blev det besluttet, ”at man følger finanslovens hensigt med til at styrke kerneopgaven til gavn for børnene i skolerne ved tilførelse af flere lærertimer. De øgede lærertimer skal indtænkes til at booste omstillingen vedtaget i budget 2020 og frem. Lærertimer og kvalitet i understøttende undervisning vil give mulighed for lokalt aktivt at styrke den vedtagne omstillingsproces og sikre et fundament på den enkelte skole, der kan anvendes til udvikling af fælles inkluderende læringsmiljøer til gavn for børnene”.

Midlerne blev efterfølgende fordelt til almenskolerne ud fra det faktiske børnetal. Beløbet blev givet som et varigt løft med en helårseffekt på det fulde beløb.

Forslag til principper for udmøntning

Da skolerne har indrettet sig efter det niveau, der blev udmøntet i 2020, foreslås det, at videreføre de 4,7 mio. kr. uændret, dog justeret for ændringer i elevtallet på den enkelte skole.

Det foreslås endvidere, at de resterende 2,2 mio. kr. i 2021 fordeles efter samme fordelingsnøgle og med samme formålsbeskrivelse som citeret ovenfor.

Månedsopfølgningen er foretaget på baggrund af november måneds forbrugstal. Opdaterede forbrugstal for december er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalget besluttede på mødet d. 15. september 2020, at ”Midler tilført kommunen som følge af Covid-19 er foreløbigt reserveret under tilskud og udligning, idet udvalgene så vidt muligt skal finansiere udgifter inden for de eksisterende budgetter.” Opgørelsen af mer- og mindreudgifter til corona følges tæt og afrapporteres for hvert område nedenfor.

Børnepasningspolitik

For børnepasningspolitik er forbrugsprocenten ultimo november 2020 vedrørende serviceudgifter 88,2% mod 92,5% sidste år.

Over året forventes det, at Børnepasningspolitik får et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. Børnetallet har i 2020 været lavere, end befolkningsprognosen for året tilsagde. Der vil derfor være et mindreforbrug på såvel en regulering i institutionerne for færre børn end budgetteret samt for private pasningsordninger og private institutioner. Det samlede mindreforbrug på de centrale konti forventes på den baggrund at blive ca. 7,0 mio. kr. Heri indgår også mindreforbrug vedrørende blandt andet uddannelsesforløb, der er udsat på grund af corona. Beløbet overføres til 2021 som buffer i tilfælde af, at demografireguleringen her rammer skævt til den anden side, som det eksempelvis er set på uddannelsesområdet, der i 2020 har fået 3 mio. kr. for lidt i regulering.

Mindreforbruget på de decentrale enheder forventes på nuværende tidspunkt at ligge omkring 4,0 mio. kr. Institutionerne har forsøgt at indrette sig på den usikkerhed, der har været omkring coronaudgifter og eventuel kompensation, hvorfor flere har udskudt større udgifter til inventar, uddannelse og legepladser til sidst på året som en sikkerhed. Imidlertid opleves der usædvanligt lange leveringstider fra flere leverandører og håndværkere pt., hvorfor overførslen til 2021 kan stige yderligere.

*Indeholder indtægter fra forældrebetaling, hvorfor nettobeløbet fremstår lavt. Af samme grund er forbrugsprocenten på området ikke sammenlignelig med øvrige områder. 

Fælles formål

Forbrugsprocenten for fællesområdet er pr. november måned fortsat lav, da finanslovsmidlerne til bedre normering er placeret på fælles formål, hvor forvaltningen har modtaget hele beløbet. Dette udlignes af lønudgifter resten af året til de personaler, som institutionerne har ansat.

Den fælles uddannelseskonto er ikke anvendt som forventet, idet coronasituationen har gjort, at der ikke har været samme omfang af uddannelse som planlagt for 2020.

Der er derudover som beskrevet oven for et mindreforbrug på en regulering både i institutionerne for færre børn end budgetteret og for private pasningsordninger og private institutioner.

Dagplejen

Dagplejens børnetal er nedadgående, og dertilhørende tilpasning af personalet giver merudgifter i Dagplejen, da tilpasning i Dagplejen ofte betyder lange, dyre opsigelser, hvor effekten først kan ses efter et halvt år.

Nedgangen i børnetallet forsætter ind i 2021. Der er derfor justeret til i personalet, og det giver ekstra udgifter i 2020 til opsigelser, feriepengeafregninger m.v.

Underskuddet i Dagplejen dækkes inden for den samlede ramme på Børnepasningspolitik.

Daginstitutioner

Daginstitutionerne forventer samlet set at overføre ca. 4,0 mio. kr. til 2021. En del af de projekter, der blev udskudt fra 2019, og som i foråret blev udskudt på grund af corona, er sat i gang efter sommeren. Der er dog projekter, der ikke når at blive afsluttet i 2020, og nye projekter der ikke når at blive igangsat som følge af coronasituationen.  

Specialområdet - særlige tilbud

Specialområdet er presset af efterspørgsel på pladser, og specialinstitutionen Løvetand har haft overbelægning i første halvår. Der er derfor lavet en permanent opnormering fra august 2020.

Området følges tæt og er meget påvirkeligt overfor dyre enkeltsager, så en ændring i udviklingen kan hurtigt påvirke resultatet.

Coronapandemi

Ultimo november måned er der samlet registreret udgifter, der direkte kan henføres til corona-pandemien på ca. 6,4 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter for ca. 1,7 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, værnemidler og diverse inventar m.v. samt en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende forældrebetaling i de to uger, hvor det var muligt at tage orlov. Mindreudgifterne drejer sig om forsyningsudgifter, løse vikarer, gæstevederlag til dagplejerne og kørsel, hvor der samlet har været en mindreudgift på ca. 0,5 mio. kr. Dertil kommer et uddannelsesforløb, hvor der ikke sker en afregning i 2020 som forventet, og forventede mindreudgifter til tolkeudgifter, møder, materialer m.v. for 0,150 mio. kr.

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Der kommer forsat udgifter, der kan henføres til corona. Det gælder eksempelvis udgifter til vikarer for sygemeldte samt personale, der er i karantæne i forbindelse med en coronatest. Derudover vil der være en månedlig udgift på ca. 0,230 mio. kr. til øget rengøring resten af året.

Der er udbetalt acontobeløb til private institutioner for mergifter i forbindelse med corona. De private institutioner har indsendt overblik over deres merudgifter, og er disse på niveau eller under det gennemsnitlige forbrug pr. barn i de kommunale institutioner, har institutionen fået beløbet godtgjort. De private institutioner, der har brugt mere i gennemsnit pr. barn end de kommunale institutioner, har fået acontobeløb på gennemsnitlig udgift pr. barn i de kommunale institutioner udbetalt. Der er udbetalt aconto for ca. 0,279 mio. kr. til de private institutioner, og den endelige opgørelse for hele 2020 kendes endnu ikke.

Uddannelsespolitik

For uddannelsespolitik er forbrugsprocenten ultimo november 2020 vedrørende serviceudgifter 89,2% mod 91,4% sidste år. Den lavere forbrugsprocent skal dels ses i sammenhæng med den økonomiske genopretning, der har været under uddannelsespolitik de seneste år, og dels i sammenhæng med den økonomiske opbremsning i 2019.

Det forventes, at der samlet kan overføres 23 mio. kr. til 2021. Mindreforbruget er fordelt med ca. 6 mio. kr. på centrale konti og ca. 17 mio. kr. på decentrale enheder. Midlerne på de centrale konti dækker dels over mindreforbrug vedr. coronapandemien og dels mindreforbrug vedr. prøvehandlinger til inkluderende læringsmiljøer samt støttemidler til skoler, som forventes anvendt i indeværende skoleår i første halvår af 2021.

De 17 mio. kr. på decentrale enheder svarer til ca. 2 procent af de decentrale enheders budget og ligger dermed inden for rammen af, hvad der decentralt kan overføres til eksempelvis større indkøb i 2021 eller som buffer til uforudset langtidssygdom, barsler eller lignende. 

Skolerne har forsøgt at tilpasse deres økonomi i forhold til usikkerheden omkring coronaudgifter og eventuel kompensation. Som følge heraf har investering i IT og inventar på flere skoler været udskudt med en forventning om at blive afholdt sidst i 2020, når omfanget af bølge to af coronapandemien var kendt. Imidlertid har det vist sig, at mange leverandører har flere måneders leveringstid pga. coronasituationen, hvorfor flere skoler ikke kan anvende midlerne i 2020 som planlagt. Det vurderes, at omfanget af den ekstra overførelse ligger på ca. 2 mio. kr., som er indregnet i den samlede forventede overførelse på 23 mio. kr.

Den samlede overførelse på Uddannelsespolitik incl. overførelse på 9,5 mio. kr. til 2021 jf. 3. budgetkontrol forventes at blive 32,5 mio. kr., hvilket ligger 5,1 mio. kr. over overførelsesadgangen på 27,4 mio. kr., som er beregnet som 3 pct. af oprindeligt budget 2020

Årsagen til den store overførsel er primært følgende forhold:

•         modtaget statslige midler i 2020 på 3,5 mio. kr. til efter- og videreuddannelse som skal anvendes frem mod 2025,

•         mindreudgift til forsyning fra 2019 på 3 mio. kr. som skal anvendes til imødegåelse af demografiudfordring i 2021,

•         konkrete bygningsprojekter på 3 mio. kr. som grundet coronapandemien først kan færdiggøres i 2021,

•         lange leveringstider på IT og inventar grundet coronapandemien på 2 mio. kr. hvorfor udgiften først afholdes i 2021,

•         midler til studieby Kolding på 0,8 mio. kr. som anvendes i kommende budgetår,

•         momsafløftning på 1 mio. kr. vedr. taxabefordring til specialundervisningselever og private specialundervisningstilbud.   

Fælles formål

Forbrugsprocenten ligger 10,3 procentpoint lavere i forhold til november 2019. Dette skal ses i sammenhæng med den økonomiske genopretning, der har været under uddannelsespolitik de seneste år. I forbrugstallene for november måned er der i budgettallene på fællesområdet korrigeret for overførelsen på 9,5 mio. kr. til 2021 vedr. konkrete projekter, hvilket svarer til en stigning i forbrugsprocenten på 5,6 procentpoint.

Der er endvidere pt. et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. bl.a. som følge af, at der ikke er modtaget fakturaer fra øvrige kommuner i det omfang, der er disponeret. Det forventes dog fortsat, at dette vil blive udlignet inden regnskabsårets udgang.

Frie grundskoler og efterskoler

Udgiften til elever på frie grundskoler og efterskoler bogføres en gang årligt i juli måned.

Skoler og SFO´er incl. evt. specialtilbud

Forbrugsprocenten ligger 0,7 procentpoint lavere i forhold til november 2019. Skolernes mindreforbrug ligger samlet under 3 pct. af deres budget, som de må overføre til næste budgetår som økonomisk buffer til uforudsete udgifter til langtidssygdom, indkøb, fratrædelser m.v. Det skal bemærkes, at der forventes øgede udgifter i december måned, da flere skoler har igangsat udskudte indkøb og projekter, nu hvor omfanget af bølge to af coronapandemien er kendt. Imidlertid er der som ovenfor nævnt lang leveringstid på blandt andet IT, hvorfor overførelsen kan stige yderligere.

Specialskoler

Forbrugsprocenten ligger på samme niveau pr. november måned som i 2019. Specialskolernes mindreforbrug ligger samlet under 3 pct. af deres budget, som de må overføre til næste budgetår som økonomisk buffer til uforudsete udgifter til langtidssygdom, indkøb, fratrædelser m.v.

Ungeenhed

Forbrugsprocenten ligger 3,6 procentpoint lavere i forhold til november 2019, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Ungdomsskolen har modtaget ca. 0,5 mio. kr. i EU-midler i 2020, som primært skal anvendes i 2021.

Tværgående enhed for læring

Forbrugsprocenten ligger 4,2 procentpoint højere i forhold til november 2019, hvilket primært skyldes, at udbetalte midler fra Socialstyrelsen endnu ikke er bogført for november og december. Projekt tidlig indsats i PPR, som finansieres af Socialstyrelsen, afsluttes pr. 31. dec. 2020. 

Coronapandemi

Ultimo november er der samlet registreret udgifter, der kan henføres direkte til coronapandemien på ca. 7,2 mio. kr., mens der er registreret mindreudgifter på ca. 3,2 mio. kr. Udgifterne dækker løn til vikarer og ekstra personale, ekstra rengøring, lejeudgifter, værnemidler samt indkøb af diverse inventar m.v. Mindreudgifterne drejer sig om befordringsudgifter og i mindre omfang forsyningsudgifter under nedlukningen samt konferencer m.v. 

Udgifterne fordeler sig således på centrale konti og decentrale enheder:

Der kommer fortsat udgifter, der kan henføres til coronapandemien. Det gælder eksempelvis udgifter til vikarer for sygemeldte samt personale, der er i karantæne i forbindelse med coronatests.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.

Der er ikke indkommet forslag til ekstraordinære aktiviteter.