Dagsorden

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i september blev beskæftigelsesindsatsen i de udfordrede boligområder drøftet, og udvalget pålagde forvaltningen at udarbejde en oversigt over eksisterende tiltag i området med mulighed for en prioritering og igangsættelse af nye initiativer.

Den sag er skrevet ud fra denne kontekst for at give Arbejdsmarkedsudvalget mulighed for at drøfte tiltagene og tilkendegive, i hvilken retning der skal arbejdes videre. På det kommende møde i november vil udvalget derfor få forelagt en sag med konkrete forslag til det videre arbejde i området.

Vejen væk fra ghettolisten

Munkebo og Skovvejen/Skovparken kom i 2018 på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoområder som en konsekvens af parallelsamfundspakken. Kolding Kommune nedsatte i forlængelse heraf Udvalget for Udfordrede Boligområder med den målsætning, at områderne skal af ghettolisten. Det kan ske, når områderne ikke længere opfylder ghettokriterierne.

Efterfølgende er der indført obligatorisk fleksibel udlejning og kombineret udlejning i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Disse styringsredskaber giver mulighed for at nuancere, hvilke borgere der fremover bor i områderne, så det bliver muligt at opfylde de forskellige krav fra ghettolisten. Kriterierne har indflydelse på kriminalitetstallene, andelen af beskæftigede og beboernes uddannelsesniveau.

Et af de fem ghettokriterier er beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. En aktiv beskæftigelsesindsats i områderne kan gøre en markant forskel i forhold til ghettokriterierne. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor ses i sammenhæng med styringskriterierne som de to mest tilgængelige redskaber, der kan påvirke ghettokriteriernes beskæftigelseskrav.

Udvalget for Udfordrede Boligområder arbejder på en strategi for områderne med udgangspunkt i alle fem kriterier, hvor beskæftigelsesindsatsen er et af dem. Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for dette område og har igennem årene haft et stort fokus på indsatsen i området og på arbejdet med strategien for hele området.

Der er gennem perioden sket en stigning i beskæftigelse og uddannelse i området, så færre borgere nu modtager en ydelse, hvor afsættet for resultatet har været de nuværende indsatser. For at opfylde kravene så områderne ikke længere er på ghettolisten, er der dog behov for en yderligere og mere fokuseret indsats for at sikre, at alle borgere fra området kommer med og bliver en del af arbejdsmarkedet.

Overblik over ledige borgere fra områderne

I arbejdet med områderne ud fra ghettokriterierne er borgerne blevet inddelt i tre grupper. Der er her tale om borgere i alderen 18 – 67 år:

• Unge: Uddannelseshjælp og overgangsydelsesmodtagere med uddannelsespålæg
• Klar til job: A-dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelse, ledighedsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere (jobparate)
• Flere tilbage i job: Aktivitetsparate, sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb og revalidering.

Aktuelt ser ledigheden for grupperne således ud (tal fra august 2020). Bemærk at gruppen ”Flere tilbage i job” ikke indeholder førtidspensionister, men kun sygemeldte borgere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb, dvs. borgere som på sigt kan komme ud i ordinære job eller i et fleksjob. 

Nedenstående oversigt viser den aktuelle afstand til at opfylde kriteriet for at komme af ghettolisten jf. ghettolisten fra 2019.

At tallene nu er så lave kalder på et intensiveret fokus på to spor omkring den beskæftigelsesrettede indsats i områderne for at komme i mål:

• En vurdering og justering af de nuværende indsatser
• En vurdering og igangsætning af indsatser mod specifikke grupper eller områder.

I denne sag vil det derfor kort blive gennemgået, hvordan den nuværende beskæftigelsesindsats er tilrettelagt. Derefter følger et udpluk af forslag til nye initiativer, som udvalget skal drøfte, om de skal igangsættes. Som bilag til sagen er desuden en gennemgang af områdernes opfyldelse af ghettokriterierne udarbejdet i september 2020.

Ovenstående oversigt er uddybet i bilag 1. 

Ud over indsatserne opregnet her, foregår der et tværgående samarbejde i områderne mellem de forskellige forvaltninger i Kolding Kommune og også udadtil med eksterne samarbejdspartnere.

På mødet vil der blive holdt et kort oplæg som inspiration til drøftelsen af det fremadrettede arbejde.

Økonomiudvalget har d. 25. august 2020 besluttet, at der skal udarbejdes en bred redegørelse over udviklingen på fleksjobområdet. Denne redegørelse skal forelægges Arbejdsmarkedsudvalget og herefter Økonomiudvalget inden februar 2021.

Reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

For at tilgodese personer med en begrænset arbejdsevne på f.eks. 1 til 5 timer om ugen, blev der i 2013 lavet en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen medførte, at målgruppen til fleksjob blev udvidet, så også borgere med en meget lille arbejdsevne, helt ned til få timer om ugen, kunne blive visiteret til fleksjob.

Derudover havde reformen det formål, at flere personer med nedsat arbejdsevne kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ville kunne forsørge sig selv. Et andet mål med reformen var, at adgangen til førtidspensioner skulle begrænses.

Intentionen med reformen var samtidig at skabe et økonomisk incitament for personer i fleksjob til at øge timetallet i fleksjobbet. Jo flere timer en fleksjobber arbejder (under den nye ordning efter reformen), jo større løn opnår den enkelte.

Intentionen med fleksjob

Personer, der har nedsat arbejdsevne, har via fleksjobordningen mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitisk er formålet med fleksjobordningen at fastholde så mange borgere som muligt på arbejdsmarkedet, og at undgå at borgere med en væsentlig nedsat arbejdsevne overgår til førtidspension.

For den enkelte borger med begrænset arbejdsevne giver et fleksjob mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, men på særlige betingelser. Dette flugter med Jobcenter Koldings ’politik for det rummelige arbejdsmarked’, som understøtter et arbejdsliv, der skaber rum for, at alle mennesker kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Grundlæggende betyder et fleksjob, at flere får muligheden for at blive en del af et arbejdsfællesskab og samtidig at kunne forsørge sig selv. Ud fra præmissen om at alle mennesker ønsker et arbejde og en arbejdsidentitet, giver fleksjob mulighed for at mennesker, med begrænset arbejdsevne, kan opnå et meningsfuldt liv.

Både arbejdsmarkedet og fleksjobbere har gavn af fleksjobordningen

Virksomheder, der ansætter fleksjobbere, får en fleksibel og faglig kompetent medarbejder på deltid. Den enkelte virksomhed har i samarbejde med Jobcenter Kolding mulighed for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne på deltid til opgaver i virksomheden, som ikke kan bære en fuldtidsstilling. Efter fælles aftale kan arbejdstiden tilrettelægges, så det både passer ind i fleksjobberens liv og i forhold til de tidspunkter, hvor virksomheden oplever travlhed.

For personer i fleksjob betyder tilknytningen til arbejdsmarkedet og kolleger, at vedkommende kan opbygge en arbejdsidentitet. Arbejdsidentiteten opbygges blandt andet igennem tilhørsforhold til kolleger og anerkendelse af vedkommendes kompetencer – alle vigtige aspekter, der spiller en væsentlig rolle i at kunne opnå et meningsfuldt liv.

Udover at personen, der kommer i fleksjob, opnår øget livskvalitet, via opbygning af en arbejdsidentitet og et arbejdsfællesskab, så har fleksjobbet positiv indvirkning på fleksjobberens familie og omgangskreds. At fleksjobberen bliver selvforsørgende og opnår arbejdsglæde kan betyde, at der er større sandsynlighed for, at fleksjobberens familie og særligt fleksjobberens børn, også vil søge en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tendensen af fleksjob i Kolding

(Se faktuelt bilag med grafer og oversigter over udviklingen på fleksjobområdet og personer på ledighedsydelse)

Tendensen for personer i fleksjob i Kolding viser:

• at antallet af personer på ledighedsydelse er faldende, og antallet af personer der er ansat i fleksjob er stigende.
  • antallet af personer på ledighedsydelse er lavere end før coronakrisen.
  • antallet af personer i fleksjob ligger nu på et højere niveau end før coronakrisen.  

• at andelen af fleksjobansatte, der er ansat i Kolding Kommune (i Kolding Kommune som arbejdsplads) og, som arbejder mellem 1 og 5 timer pr uge (mini-fleksjob) er faldet. Samtidig med at antallet af fleksjobbere ansat i Kolding Kommune med et timetal på 6-10 timer og 11-15 timer er steget siden januar 2018.

• at andelen af fleksjobbere ansat i det private og, som arbejder mellem 1 og 5 timer pr uge, er steget. Samtidig er antallet af privatansatte fleksjobbere, der er ansat i 6-10 timer, 11-15 timer og 16-20 timer, faldet siden januar 2018.

Kolding Kommunes midler til fleksjobordningen

En opgørelse fra statistikbanken viser, at Kolding Kommune benytter flere midler pr. borger på ledighedsydelse og fleksløntilskud end landsgennemsnittet.

Derudover forventer Kolding Kommune en stigning af midler til fleksjobordningen fra 2019 til 2021 på 19%, svarende til landsudviklingen.

Samlet set viser ovenstående, at Kolding Kommune benytter flere midler på fleksjobordningen end landsgennemsnittet. Samtidig viser ovenstående, at Kolding Kommune ligger i den bedste fjerdedel på landsplan over antal igangsætte fleksjob.

Overvejelser om særlig indsats i et af de udsatte boligområder i Kolding

På udvalgsmødet vil Arbejdsmarkedschef Mette Byskov præsentere Jobcenter Koldings overvejelser omkring etablering af fleksjob i Munkebo, som et af Koldings udsatte boligområder. Formålet er at skabe en vej ud af ghettolisten og dels at bidrage til at beboere på ledighedsydelse kan påbegynde fleksjob inden for f. eks. seniorområdet.

For langt de fleste borgere er det centralt at have overblik over sin økonomi for at have overskuddet til at passe et job eller søge arbejde, hvis man er ledig. Tilsvarende er det fundamentalt at have et sted at bo og have råd til huslejen.

I Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen behandler afdelingen for Modtagelse & Service bl.a. ansøgninger om ydelser og enkeltydelser fra borgerne. Desuden hjælper afdelingen borgerne ved at rådgive og vejlede omkring økonomi og fortælle om de forskellige tilbud, der findes til at få hjælp til at få sin økonomi på fode igen.

Modtagelse & Service har et samarbejde med boligforeningerne og bliver adviseret, hvis borgerne står overfor at miste deres bolig. I de tilfælde kontakter afdelingen borgerne og tilbyder rådgivning og muligheden for økonomisk hjælp til at undgå dette. Hvis der er børn i familien, bliver Familierådgivningen kontaktet, og der arrangeres rundbordssamtaler.

Der er gode erfaringer med at tilbyde rådgivningen til borgerne – både omkring at sikre dem stabilitet, som giver overskud til job, men også for at undgå at de mister deres bolig.

Derfor har man over de sidste år arbejdet på at etablere flere muligheder for hjælp til privatøkonomien, hvis man har mister overblikket f.eks. i forbindelse med sygdom, fyring eller skilsmisse.

I 2016 blev der udarbejdet en folder over mulighederne for at få gældsrådgivning i Kolding, men der er behov for at opdatere denne, for at borgerne fortsat kan få et hurtigt overblik over, hvor det er muligt at få gratis rådgivning omkring sin økonomi. Der er derfor igangsat et arbejde for at opdatere folderen fra 2016 (oprindelig version vedhæftet som bilag). Når den er opdateret vil den blive distribueret til borgerne og informationen vil også være tilgængelig via kolding.dk.

Pt. tilbydes der gældsrådgivning følgende steder: 

• KFUM, På Fode Igen – gældsrådgivning til alle borgere, men særligt socialt udsatte. Borgerne kan få uvildig råd og vejledning af frivillige rådgivere, der har en baggrund som f.eks. bankrådgiver, socialrådgiver eller jurist. Tilbuddet findes i Kolding og i Vamdrup.
   
• Forbrugerrådet TÆNK, Gældsrådgivning – her tilbydes fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til privatpersoner med lav indkomst, stor gæld og et lavt rådighedsbeløb. Rådgivningen foretages af frivillige og foregår enten ved personligt fremmøde eller via mail og telefon. Rådgivningen er at træffe på Kolding Bibliotek.
   
• Mødrehjælpen, Råd til Livet – tilbyder økonomisk, juridisk og social rådgivning til personer, der som mor, gravid eller far er blevet udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold og har mistet overblikket over økonomien. Rådgivningen foregår på et af Mødrehjælpens fire kontorer (Aalborg, Aarhus, Odense og København).
   
• Jobcenter Kolding, Modtagelse & Service – tilbyder anonym råd og vejledning om spørgsmål af offentlig karakter. Tilbuddet er for alle borgere i Kolding.
   
• Ungøkonomi.dk – er en del af KFUM´s projekt På Fode Igen, og tilbyder uvildig og anonym rådgivning af frivillige rådgivere, der arbejder med økonomi til daglig (f.eks. bankrådgivere og socialrådgivere). Rådgivningen foregår online på www.ungøkonomi.dk.

Ungdomsskolen har netop igangsat 2020-holdet for brandkadetter. Holdet skulle være startet i foråret, men det blev udskudt pga. corona. Gennemførslen og resultaterne fra 2020-holdet vil blive evalueret, når forløbet er gennemført. De første erfaringer fra tidligere brandkadetforløb er gode, og derfor vil Ungdomsskolen søge ekstern finansiering til nogle flere brandkadethold.

Indhold i forløbene

Brandkadetter i Danmark (BiD) tilbyder en brandkadetuddannelse til unge i alderen 13 til 18 år, hvor brandmænd gennem en blanding af teori og praksis underviser de unge i forskellige brandmandsfaglige discipliner. Formålet er at give særligt unge med udfordringer fornyet tro på sig selv gennem succesoplevelser. Det kan reducere de negative effekter af de udfordringer, som de unge kæmper med til dagligt. Derudover kan det give bedre rekruttering af frivillige til beredskabet samt en reduktion i antallet af hærværksbrande.

Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding har gennem de sidste par år haft gode erfaringer med at køre brandkadetforløbene, som i begyndelsen strakte sig over 24 uger – bestående af et grundforløb og en praktik, hvor der opnås brandmandsfaglige kompetencer og førstehjælpsbevis. Undervejs er forløbet løbende blevet revideret i forhold til indhold og længde, således at det i dag tager ca. 3 måneder med samme undervisningstimetal.

Et hold består af 12 unge, hvoraf alle kan profitere af et fagligt og socialt ’løft’. I sammensætningen af gruppen bliver der lagt vægt på, at en del af gruppen har bedre sociale kompetencer end andre, så de kan være foregangseksempler for resten. Ud af et hold på 12 er der typisk omkring 3-6 med tosproglig baggrund og/eller sårbare og udsatte unge med andre udfordringer.

Rekrutteringen af de unge sker via udskolingsklasserne, hvor de unge findes i dialog mellem Ungdomsskolen, UU, AKT-lærer m.fl.

Foreløbige resultater

For de indtil nu to afholdte forløb i Kolding, har 91 % af de unge gennemført uddannelsen. Desuden har Trekantbrand og Ungdomsskolen Kolding haft stor succes med at engagere de unge i det brandmandsfaglige hverv. Igennem de seneste to år er 70 % blevet rekrutteret som frivillige til Ungdomsbrandkorpset, hvor de benytter de opnåede kompetencer. Projektet med Brandkadetforløbene i Kolding har altså fuld ud levet op til de forventede resultater.

Økonomi

Ungdomsskolen har i dialog med fundraisingkoordinatoren fundet en mulighed for at søge eksterne midler til holdene. Derfor vil Ungdomsskolen søge støtte fra Kai D. Fonden. Fonden er placeret i Kolding og yder støtte til humanitære og almennyttige foreninger, organisationer mv. med fokus på livskvalitet og livsglæde.

Det årlige budget for at gennemføre 2 hold á 12 unge er 504.000 kr. Heraf finansierer Ungdomsskolen selv de 154.000 kr. Arbejdsmarkedsudvalget har også medfinansieret disse hold.

Ungdomsskolen vil søge støtte til gennemførsel af brandkadethold de kommende tre år. Derfor søges i alt 1.050.000 kr. Det betyder, at Ungdomsskolen fortsat selv skal finansiere 154.000 kr. årligt.

Tandprojektet er et tilbud til en målgruppe udenfor Tandplejens brugergruppe. Målgruppen er primært borgere på kontanthjælp med tilknytning til Jobcentret. Borgerene kan igennem Serviceloven få økonomisk støtte til nødvendig tandbehandling, som udføres af de private tandklinikker. Dette har de ret til, uanset om de deltager i tandprojektet eller ej.

I projektet er der afsat 3 timer hver uge, hvor en tandlægekonsulent og en sagsbehandler fra Jobcentret er til stede på Sundhedscentret. Jobcentret har booket 3-5 borgere pr. uge, som kommer til en snak med tandlægen om deres tænder og en snak med sagsbehandleren angående tilskudsmuligheder og procedure.

Formålet er at hjælpe borgeren til at komme i gang med den tandbehandling, som de i forvejen kan få tilskud til, da der for en del brugere kan være forskellige barrierer for at komme i gang.

I 2014 blev der afsat et engangsbeløb til projektet med midler fra Social- og Sundhedsudvalget. Der bruges ca. 120.000 kr. årligt på projektet, hvoraf knap 90.000 går til frikøb af tandlæge- og klinikassistent timer. De resterende knap 30.000 går til vouchers på 600 kr. til de borgere, som deltager i projektet, som de kan bruge til at betale den indledende undersøgelse og røntgenbilleder hos privat tandlæge, som borgeren ellers selv ville skulle betale.

Hvis projektet fortsætter uændret, er der midler til at fortsætte den praksis ca. et år frem. Indsatsen i projektet er vigtig for de borgere, der deltager.

Det foreslås derfor, at Tandplejen fast stiller de 3 konsulenttimer til rådighed ugentligt til projektet uden at blive kompenseret for det, og at de resterende projektmidler overføres til Jobcentret, som fremover står for udbetalingen af vouchers. Organiseres projektet på den måde, vil der være midler til de næste 3-4 år, idet det forventes at der ultimo 2020 vil kunne overføres kr. 88.000 Jobcenteret.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedligt opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførselsudgifterne i fagforvaltningen, som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august og november måned.

I forbindelse med 2. budgetopfølgning blev budgetrammen for overførselsudgifterne under Arbejdsmarkedsudvalget fastlagt til 1.465,7 mio. kr., mens det korrigerede budget til serviceudgifterne i 2020 er 40,5 mio. kr.

Resultat af månedsopfølgning

Forvaltningen har udarbejdet et bilag, hvor månedsopfølgningen samt de økonomiske konsekvenser af coronakrisen beskrives mere detaljeret.

Denne måneds opfølgning viser et forventet mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på serviceudgifterne.

Endvidere viser opfølgningen, at budgettet til overførsler forventes overholdt.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget orienterer om:

• Brev til Beskæftigelsesministeren om digitale samtaler som et fast element i beskæftigelsesindsatsen.

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

• Ændring af Grundforløb Plus.