Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
19-01-2015 09:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/19602
Resumé
Christian Haugk ønsker ved E-mail af 20. oktober 2014 følgende punkt optaget på Seniorudvalgets dagsorden.
”Socialdemokraterne ønsker med baggrund i den afsluttede udbudsrunde på hjemmeplejeområdet, at få klarlagt de økonomiske konsekvenser ved udbuddet.
Vi er opmærksomme på, at Seniorforvaltningen mener at råde over tilstrækkelige midler til finansiering af de øgede udgifter der jf. tre virksomheder der har vundet udbuddet og dermed deres respektive hjemmeplejepriser, i 2015.
I forbindelse med budgettet for 2015 er det aftalt, at en merudgift på hjemmeplejeområdet affødt som konsekvens af udbuddet, skal finansieres ved at øge effektiviserings- og besparelsesmålet.
For at vi politisk og i forhold til de medarbejdere der skal fremskaffelse finansieringen, ønsker Socialdemokraterne et klart overblik over hvor meget effektiviserings- og besparelsesmålet skal øges fra 2016.
Herudover ønskes Direktionen pålagt at komme med oplæg til indfrielse af disse ekstra effektiviseringer og besparelser.”
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering) og Økonomiudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede i 2013 at gennemføre udbud af hjemmeplejen med ikrafttræden af kontrakterne den 1. januar 2014. Udbuddet medførte som bekendt en tilbudspris på vægtet 324 kr. pr. time. De øvrige tilbudsgivere fik tilbud om at levere hjemmepleje til den lavestbydende pris, hvilket 3 andre virksomheder accepterede. Alle leverandører pr. 1. januar 2014 blev således afregnet samme pris og kontrakten var indgået for en periode på 3 år med option på forlængelse i yderligere et år.
Kolding Kommune har efterfølgende gennemført genudbud af hjemmeplejen med virkning fra 1. januar 2015 og indgået kontrakt med 3 leverandører. De 3 leverandører vil blive afregnet med en vægtet pris, som ligger i intervallet mellem 399 kr. - 419 kr. pr. time,
Andelen af borgere, der pt har valgt privat leverandør udgør ca. 14%. Stigningen i den vægtede pris sammenholdt med en fordeling af ydelserne på afrundet:
Privat | %-fordeling |
Praktisk hjælp | 5 |
Personlig pleje, dagtid | 5 |
Personlig pleje, øvrig tid | 5 |
medfører en merudgift fra 2015 på ca. 3,5 mio. kr. på Seniorudvalgets politikområde, der vil blive søgt finansieret på følgende vis:
2015:
Bestillerbudgetterne til sygepleje, hjemmepleje og plejecentre inkl. udgifterne til fast vagt udviser pt samlet set et forventet mindre forbrug i 2014 på omkring 4-5 mio. kr. Det samlede mindreforbrug er forårsaget af en lavere efterspørgsel efter hjemmehjælp end forudsat.
Mindreforbruget afledt af lavere efterspørgsel efter hjemmehjælp vil, jævnfør bevillingskontrollen medio, blive søgt overført til 2015 til imødegåelse af eventuelle økonomiske konsekvenser afledt af et nyt udbud
Ikke brugte budgetbeløb er omfattet af overførselsadgangen og vil blive søgt overført til 2015 i forbindelse med genbevillingssagen, jf. i øvrigt gældende bevillingsregler.
2016 og frem:
Fra 2016 finansieres merudgiften på ca. 3,5 mio. kr. via opskrivning af kommunens samlede effektiviseringsmål, jævnfør note til budget 2015-2018.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Seniorudvalget den 07-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 15-01-2015
Taget til efterretning.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 14/18913
Resumé
Byrådet besluttede den 24. november 2014 at omdanne Geografisk Have til en selvejende institution. Til den nye bestyrelsen skal der udpeges to medlemmer fra Kolding Byråd.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Geografisk Have blandt Byrådets medlemmer.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 24. november 2014 at omdanne Geografisk Have til en selvejende institution. Der skal i forlængelse heraf etableres en ny bestyrelse. Til den nye bestyrelsen skal der udpeges 2 medlemmer blandt Kolding Byråds medlemmer.
Udover de 2 medlemmer fra Kolding Byråd udvælges bestyrelsen på følgende vis:
- 2 medlemmer udpeges af Business Kolding, hvoraf det ene skal have en juridisk baggrund. Medlemmerne behøver ikke at være blandt Business Koldings medlemmer,
- 1 medlem udpeges af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
- 2 medlemmer udpeges med almindeligt flertal blandt de af Kolding Byråd, Business Kolding og Københavns Universitet udpegede medlemmer af Geografisk Haves bestyrelse.
Herudover har Geografisk Haves ansatte, foreningen Geografisk Haves venner og foreningen Kolding miniby hver et medlem med observatørstatus uden stemmeret.
Beslutning Kulturudvalget den 08-12-2014
Udvalget indstiller Jesper Elkjær og Merete Due Paarup til bestyrelsen for den selvejende institution Geografisk Have.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/17604
Resumé
Der fremsendes ansøgning om udgiftsneutral anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4736 – Energihandleplan III 2015-2018.
Projektet indeholder tiltag til nedbringelse af energiforbruget (el og varme) samt nedbringelse af vandforbrug i Kolding Kommunes ejede og lejede bygninger. Investeringerne er inkl. udgifter til rådgivning og teknisk udstyr.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen godkendes.
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 25.075.000 kr. |
Indtægt | 641.000 kr. |
Fordeling af rådighedsbeløb:
Oprindelige rådighedsbeløb 2015-2018 |
Udgift | Indtægt | |
2015 | 4.000.000 kr. | 116.000 kr. |
2016 | 7.025.000 kr. | 175.000 kr. |
2017 | 7.025.000 kr. | 175.000 kr. |
2018 | 7.025.000 kr. | 175.000 kr. |
I alt | 25.075.000 kr. | 641.000 kr. |
Det samlede ansøgte rådighedsbeløb finansieres af de på investeringsoversigten for 2015 optagne rådighedsbeløb vedr. projekt 4575 – Energihandleplan.
Indtægten består i, at der på hele projektet opnås tilskud fra energiselskaber til gennemførelse af energisparetiltag med baggrund i aftale af 20. november 2009 mellem staten og energiselskaberne. Princippet er, at energiselskaberne skal sørge for at indfri besparelsesmål hvert år. Ud over egne indsatser kan energiselskaberne indregne besparelser fra energisparetiltag udført af andre – både hos private, erhverv og offentlige instanser. For at få besparelserne indregnet, betaler energiselskaberne en pris pr. sparet kWh. Prisen varierer over året og mellem energiselskaberne. I 2014 har Kommunen opnået en pris på 0,34 kr. pr. sparet kWh. Den angivne indtægt er derfor et skøn, baseret på tidligere års indtægter og indgåede prisaftaler.
Energihandleplan III
Energihandleplan III indeholder tiltag til nedbringelse af energiforbruget (el og varme) samt nedbringelse af vandforbrug i Kolding Kommunes ejede og lejede bygninger. Investeringerne er inkl. udgifter til rådgivning og teknisk udstyr.
De områder som tiltagene vil rette sig imod vedrører tekniske installationer, driftsmæssige situationer (temperaturniveauer, tider f.eks.), adfærd og bygningernes konstruktion.
Selv om der igennem mange år har været gennemført en lang række energiinvesteringer i Kolding Kommune (Energihandleplan I 1998 – 2006, Energihandleplan II fra 2008 til 2015) er der stadig gode muligheder for reduktion af energiforbrug, CO2-emissioner og udgifter. Dels er der den teknologiske udvikling (bedre effekt af en teknik) og dels ændrede priser (samme effekt til lavere pris). De opnåede besparelser medfører reduktion af udgifterne for de enkelte forvaltninger til el, vand og varme.
Der er blandt andet planlagt gennemførelse af følgende projekter:
Varme
På varmeområdet fortsættes med at finde de ejendomme, hvor der kan foretages efterisolering. Det være sig i ydervægge eller lofter. Det er en passiv investering med god besparelse og ingen vedligeholdelsesudgifter. Der er dog ikke så mange ejendomme tilbage, hvor det er økonomisk fornuftigt at foretage efterisolering.
Derudover er der enkelte projekter med omlægning fra naturgas til fjernvarme. Hvis kedlen er af ældre årgang, vil der være en besparelse i at skifte til en moderne, velisoleret fjernvarmeinstallation med god automatik.
Af andre emner kan nævnes etablering af strålevarme i haller, samarbejde med vedligehold om optimering af vinduer og ydervægge, etablering af moderne ventilationsanlæg og/eller varmeinstallationer.
El
Investeringer i elområdet giver den største CO2-besparelse og er økonomisk set det område, hvor de korte tilbagebetalingstider oftest findes. Det er især optimering af belysning (nye armaturer med bevægelsesmeldere og dagslysstyring, lysstyring til eksisterende installationer og udskiftning af lyskilder i eksisterende armaturer eller lamper). Det bliver fremover primært LED-belysning, der anvendes.
Af andre tiltag kan nævnes nye energieffektive, professionelle vaskerimaskiner, genindvinding af varme fra serverrum, optimering af ventilationsanlæg (som under varme).
Vand
På vandområdet er det væsentligste tiltag udskiftning af gamle toiletter til moderne 2-skylstoiletter og overvågning af institutionernes forbrug.
Tilbagebetalingstid
Med baggrund i omfanget af mulige tiltag med lav tilbagebetalingstid foreslås en tilbagebetalingstid for de energibesparende investeringer på 10 år.
Renter og afdrag på lån forventes afviklet på 20 – 25 år.
Rådighedsbeløbene i 2016-2018 indeholder finansiering af udgift til intern projektstyring.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Miljøudvalget den 05-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/20885
Resumé
Bopælsattest, civilstandsattest og adresseforespørgsel har i øjeblikket forskellige takster. Det foreslås, at taksterne gøres ens.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår:
at bopælsattest, civilstandsattest samt adresseforespørgsel, udfærdiget af Kolding Kommune, fremover koster det samme og at taksten fastsættes til 52 kr.
at adresseoplysning via telefonisk henvendelse er gratis.
Sagsfremstilling
Byrådet kan jfr. Cpr. Lovens § 51 bestemme, at forespørgsler efter §§ 42,43,45 og 46 samt 48-50 skal være skriftlige. Der er tale om bopælsattester, adresseforespørgsler, civilstandsattester, samt videregivelse af person-/ og adresseoplysninger til eksempelvis advokater m.m.
Af samme paragraf fremgår det, at for hver enkelt forespørgsel kan der opkræves et gebyr op til 75 kr.
Borgerservice henstiller til, at alle attester fremover koster det samme, og dermed ensrettes, således at gennemsigtigheden for borgerne bliver væsentligt forbedret.
Prisen har hidtil været 40 kr. for en adresseforespørgsel for firmaer i Kolding Kommune og 52 kr. for firmaer udenfor Kolding Kommune. En bopælsattest koster 75 kr. Civilstandsattester har hidtil været gratis, ligesom det er gratis at ringe til Borgerservice og få oplyst en adresse (ikke skriftlig).
Civilstandsattesten hører naturligt ind under f.eks. bopælsattester, som p.t. koster 75 kr. En civilstandsattest er blot en bopælsattest påført civilstand.
Borgerservice foreslår, at der fastsættes en pris på 52 kr. for såvel udstedelse af en bopælsattest, civilstandsattest som adresseforespørgsel.
Det vil fortsat være muligt for borgerne telefonisk at få oplyst en adresse uden beregning.
Pr. 1. december 2014 er det blevet obligatorisk at hente disse attester digitalt, og borgeren modtager attesten som et word dokument på dansk, engelsk eller tysk.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 12/22700
Resumé
Godset fremsender regnskab samt beretning for 2013.
Årsrapporten er godkendt af By- og Udviklingsforvaltningen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Kulturstyrelsen har godkendt årsrapporten.
Regnskabet udviser et underskud på 18.916 kr.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Godsets regnskab samt beretning for 2013 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Godset fremsender regnskab samt beretning for 2013 til orientering. Da Godset modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, skal årsrapporten godkendes af Kulturstyrelsen. Dette er sket den 6. november 2014 uden bemærkninger.
Resultatopgørelse
Det fremsendte regnskab kan kort opgøres således:
Budget 2013 | Regnskab 2013 | |
Indtægter | ||
Statslige og kommunale tilskud | 4.458.056 | 4.458.056 |
Fonde | 0 | 365.000 |
Sponsorer | 140.000 | 124.000 |
Bar og entre | 2.810.207 | 3.483.608 |
Andre indtægter | 0 | 26.971 |
Indtægter i alt | 7.408.263 | 8.457.635 |
Udgifter | ||
Løn | 1.614.000 | 1.637.904 |
Kunstnerudgifter | 4.055.531 | 3.455.669 |
Øvrige udgifter | 1.768.733 | 3.382.978 |
Udgifter i alt | 7.438.264 | 8.476.551 |
Driftsresultat i alt | -30.001 | -18.916 |
Ledelsen vurderer at resultatet er tilfredsstillende. Underskuddet finansieres af hovedforeningen Rock’In Houses egenkapital. De høje ”øvrige udgifter” dækker primært over et større vareforbrug i bar samt renovering af postvogn.
Den uafhængige revisors påtegning
Regnskabet er revideret af BDO Kommunernes revision og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere, at:
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede at Det Regionale Spillested Godsets aktiviteter for regnskabsåret 2013 i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis”.
Drift i 2013
Det samlede publikumstal var på 19.700 svarende til 12 pct. flere betalende publikummer end budgetteret. Disse var fordelt på 153 koncerter – mod 130 budgetteret. I 2013 var publikumstallet 14.443 fordelt på 102 koncerter. Koncerterne arrangeres af Rock’In House, Jazz6000, Kolding Jazzklub og MusikKolding. Koncerterne betjenes af ca. 120 aktive frivillige og yderligere ca. 30 på venteliste.
Rammeaftale 2013-2016
2013 var første år i rammeaftalen. Udover Godset i Kolding, består rammeaftalen af Bygningen i Vejle, Det Bruunske Pakhus i Fredericia, Pitstop og Studenterhuset i Kolding. Samarbejdet vurderes som en succes, specielt i forhold til at styrke vækstlagsområdet – små og mellemstore bands og artister.
Forventninger til 2014
Forventningen er, at samarbejdet med de øvrige spillesteder styrkes, og at resultatet går i nul/balancerer.
Kolding Kommune er den tilsynsførende myndighed i henhold til Bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Beslutning Kulturudvalget den 08-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Christian Haugk deltog ikke i sagens behandling og afgørelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/15244
Resumé
Sønderjyllands Symfoniorkester fremsender regnskab samt beretning for 2013.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold, dog med supplerende oplysning om, at de budgettal, der er i resultatopgørelsen, ikke har været underlagt revision samt at regnskabet er aflagt med henblik på overholdelse af vedtægternes krav samt bekendtgørelse og lov fra Kulturministeriet, og som følge deraf kan regnskabet være uegnet til andet formål.
Kulturstyrelsen har godkendt årsrapporten med fremadrettede bemærkninger vedrørende oplysninger, der skal oplyses i rapporten.
Regnskabet udviser et underskud på 1.007.871 kr. Der er budgetteret med et overskud på 169 kr.
Underskuddet overføres til egenkapitalen. Egenkapitalen udgør herefter 3.169.478 kr.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Sønderjyllands Symfoniorkesters regnskab samt beretning for 2013 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Sønderjyllands Symfoniorkester sender årsregnskab og beretning for 2013 til orientering. Årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen den 17. juni 2014. Orkestret modtager driftstilskud fra Kulturministeriet skal årsrapporten godkendes af Kulturstyrelsen. Dette er sket den 6. oktober 2014 med følgende fremadrettede bemærkninger.
- Fremover skal orkestrets organisationsform (selvejende insitution) oplyses, f.eks. under ”Selskabsoplysninger”.
- Fremover skal orkesterchefens bruttoløn oplyses i årsrapporten, f.eks. under resultatopgørelsens noter til udgiftsposten ”Løn”.
- Fremover skal bestyrelseshonorarer oplyses i årsrapporten, f.eks. underresultatopgørelsens noter til udgiftsposten ”Løn”.
- Fremover bør det tydeligt fremgå af revisionsprotokollatets afsnit om forvaltningsrevision, at revisor har påset, (1) at ledelsesberetningen indeholder de faglige afrapporteringer, som kræves i henhold til rammeaftale, tilsagnsbrev og øvrige tilskudsbetingelser fastsat af Kulturstyrelsen, og (2) at afrapporteringerne er retvisende.
Resultatopgørelse og balance
Det fremsendte regnskab kan kort opgøres således:
Budget 2013 | Regnskab 2013 | ||
Indtægter | |||
Tilskud fra Kunststyrelsen | 40.200.000 kr. | 40.100.000 kr. | |
Øvrige tilskud og indtægter bl.a. tilskud fra Kolding, Sønderborg og Tønder kommuner samt fra Sydslesvig. | 6.583.000 kr. | 6.378.114 kr. | |
Renter | 15.000 kr. | 0 kr. | |
Indtægter i alt | 46.798.000 kr. | 46.478.114 kr. | |
Udgifter | |||
Administrationsudgifter, bl.a. løn | 36.158.957 kr. | 35.782.680 kr. | |
Aktivitetsudgifter, bl.a. koncertudgifter | 10.638.874 kr. | 11.703.304 kr. | |
Udgifter i alt | 46.797.831 kr. | 47.485.984 kr. | |
Driftsresultat i alt | 169 kr. | -1.007.871 kr. |
Ledelsen anser orkestrets økonomiske mål for at 2013 for i store træk at være opfyldt. Underskuddet forklares bl.a. af:
- Afholdelse af 50-års jubilæum.
- Indkøb af nyt administrationssystem.
- Ekstraordinær sygdom og to fratrædelsesaftaler.
Kolding Kommunes tilskud til Sønderjyllands Symfoniorkester er på 298.000 kr. er optaget i regnskabet.
Symfoniorkestrets egenkapital udgør ultimo 2013 3.169.478 kr. Balancesummen udgør 7.820.672 kr.
Den uafhængige revisors påtegning
Regnskabet er revideret af BDO Kommunernes Revision og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionsfirmaet konkluderer endvidere at:
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sønderjyllands Symfoniorkesters aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af Sønderjyllands Symfoniorkesters aktiviteter for regnskabsåret 2013 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af tilskud fra Kulturministeriet og lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskaber, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis.”
”Revisionen har ikke omfattet budgettal, hvorfor vi ikke udtrykker nogen sikkerhed herom.”
Drift i 2013
Publikumstallet var lavere end forventet, men alligevel er billetindtægter øget med ca. 460.000 kr. i forhold til budgettet.
I 2013 havde orkestret følgende arrangementer i Kolding Kommune:
- Nytårskoncert den 8. januar på Kolding Teater
- Meditationskoncert den 3. maj i Brødremenighedens kirke, Christiansfeld
- Julekoncert den 20. december 2013 i Kristkirken, Kolding
- 8 skolekoncerter med små grupper på skoler i Kolding Kommune i april
- 2 skolekoncerter med hele orkestret på Kolding Teater den 21. maj 2013.
Forventninger til 2014
Orkestret får fra sæson 2014/2015 og tre sæsoner frem ny chefdirigent Shao-Chia Lü, som tiltræder fra 1. august. 2014.
Fra sæson 2014/15 gennemføres en ændring af orkestrets grafiske identitet og markedsføring. Profilændring skal både gøre det lettere at gennemføre en indsats i forhold til publikumsudvikling og skabe nye og bedre muligheder for samarbejde med andre musik- og kulturinstitutioner i regionen og i resten af landet.
Fra sommeren 2014 vil orkestret lave ”Sommerrock med symfoniorkestret”.
Ny strategi og resultataftale
Orkestrets bestyrelse har i 2013 udarbejdet en ny strategi for symfoniorkestrets arbejde i perioden 2013-2015, der indgår i resultataftalen med Kulturministeriet for samme periode. Strategien indebærer et øget fokus på udviklingen af indhold og formidling af orkestrets kunstneriske virksomhed, udvikling af relationer til andre kulturelle aktører og fokus på publikumsudvikling.
Kulturstyrelsen har godkendt årsrapporten, med følgende fremadrettede bemærkninger:
Beslutning Kulturudvalget den 08-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/19041
Resumé
Trapholt Museum fremsender budget for 2015 til Kolding Kommunes godkendelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget godkendes.
Sagsfremstilling
Trapholt Museum skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entre og kontingenter på 3.084.875 kr.
Indtægter vedr. butiksdrift, cafe og arrangementer m.v. er der budgetteret med 1.877.250 kr.
Diverse tilskud m.v. er budgetteret til 11.477.500 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 16.388.000 kr. I 2014 var det tilsvarende budget på 16.070.053 kr.
Trapholt Museum budgetterer med tilskud fra Kolding Kommune på 6.300.000 kr. for 2015, hvilket svarer til det afsatte beløb i Kolding Kommunes budget. I 2014 var dette tilskud på 6.259.803 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Beslutning Kulturudvalget den 08-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/20352
Resumé
Museet på Koldinghus fremsender budget for 2015 til Kolding Kommunes godkendelse.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus skal ifølge ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet” fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entre og butiksdrift på 4.432.175 kr.
Tilskud fra Kolding Kommune og Staten på 9.949.311 kr.
Øvrige indtægter inkl. museumsklub, cafe mv. er budgetteret med 3.249.275 kr. Samlet budgetteres med indtægter på 17.630.743 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 17.532.042 kr. I 2014 var det tilsvarende budget på 15.354.633 kr. De øgede udgifter går til en stor udstilling om Georg Jensen. Udgifterne forventes dækket ind af fondsmidler, samt et øget butikssalg.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/20148
Resumé
Skønnet for likviditetsbudget 2015 er lavet via udtræk fra Prisme, den historisk kendte udvikling og det vedtagne budget for 2015.
Der er fortsat ikke adgang til et egentligt likviditetsmodul, hvilket øger risici samtidig med at detaljerede opfølgningsmuligheder ikke er optimale.
Der samarbejdes i øjeblikket med ekstern leverandør om opbygning af et egentligt likviditetsmodul, men arbejdet vanskeliggøres af systemmæssige udfordringer. Der forventes en afklaring i løbet af foråret 2015, så modulet vil kunne anvendes til udarbejdelse af likviditetsbudgettet for 2016.
Det udarbejdede likviditetsbudget for 2015 skønner en stabil gennemsnitlig likviditet i 2015 på ca. 270 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten skønnes at falde en smule i 2016 for at falde yderligere i den følgende budgetperiode. Ultimo 2019 skønnes gennemsnitslikviditeten at udgøre knap 170 mio. kr.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at likviditetsbudgettet for 2015 godkendes,
at tidsplan for opfølgning i Økonomiudvalget/administrativ udsendelse via mail godkendes som anført under sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Primo 2014 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 321,0 mio. kr. og pr. 31. december 2014 forventes den at udgøre 273,8 mio. kr. Et fald på 47,2 mio. kr. i 2014.
I 2015 forventes en stabilisering i den gennemsnitlige likviditet. Gennemsnittet ultimo 2015 skønnes til 270,0 mio. kr., altså et fald på 3,8 mio. kr. Den marginale ændring består af flere modsatrettede forhold og udviklingen er skønnet således for 2015:
Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2014 | 273,8 mio. kr. |
Konsekvens af kasseforøgelse i 2014 | 22,9 mio. kr. |
Konsekvens af kasseforøgelse i 2015: | 9,7 mio. kr. |
Låneoptagelse, effekt af mindre lånemulighed | -8,1 mio. kr. |
Skønnet fald i overførsler mellem år | -28,3 mio. kr. |
Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2015 | 270,0 mio. kr. |
Byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr. realiseres i 2015.
Den månedlige gennemsnitlige kassebeholdning skønnes at være stabil henover året. Dog betyder indbetaling af ejendomsskatter primo januar og primo juli samt låneoptagelse i marts en midlertidig forøgelse, der udjævnes over de følgende måneder. Størst månedligt gennemsnit forventes i sommermånederne juli og august mens det laveste gennemsnit forventes i december. Det følger også tidligere års mønstre.
Realiseret kasseforøgelse 2014, konsekvens for 2015
Der forventes en kasseforøgelse i 2014 på 45,8 mio. kr. Kasseforøgelsen i 2014 forudsættes at have halv effekt i 2014 og halv effekt i 2015. Det betyder, at kasseforøgelsen i 2014 påvirker den gennemsnitlige likviditet i 2015 positivt med 22,9 mio. kr.
Forventet kasseforøgelse i 2015
Budget 2015 viser en kasseforøgelse på 19,4 mio. kr. Kasseforøgelsen forventes i 2015 ændret med følgende beløb vedrørende overførsler mellem år:
Kasseforøgelse, budget 2015 | 19,4 mio. kr. |
Serviceudgifter, forventet overførsel fra 2014 | -54,1 mio. kr. |
Anlæg, forventet overførsel fra 2014 | -46,3 mio. kr. |
Overførsler og øvrige, forventet overførsel fra 2014 | -32,9 mio. kr. |
Øvrige ændringer | 3,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2016, serviceudgifter | 50,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2016, rådighedsbeløb | 35,0 mio. kr. |
Forventet overførsel til 2016, øvrige | 20,0 mio. kr. |
Forventet kasseforbrug 2015 | 5,9 mio. kr. |
Byrådets målsætning om ingen kassefinansierede tillægsbevillinger forventes overholdt. Bevillingsansøgninger optaget på Økonomiudvalgets dagsorden for mødet den 19. januar 2015 er ikke indregnet i nærværende notatarks forudsætninger.
Udbetaling Danmark
Etableringen af Udbetaling Danmark betød en væsentlig reduktion af den gennemsnitlige kassebeholdning. Den faktiske likviditet blev reduceret med udgangen af februar og marts 2013, hvilket medførte at den gennemsnitlige kassebeholdning i 2013 blev reduceret med 75% og i 2014 med de resterende 25%. I 2015 har Udbetaling Danmark således ikke længere betydning for udviklingen i gennemsnitslikviditeten.
Indtægter
Der er ikke ændrede betalingsmønstre i forhold til 2014. Indtægterne består primært af skatter og tilskud, der udbetales i 12 månedlige rater af staten. Den månedlige rate modtages den 1. i måneden. Dog udbetales det betingede balancetilskud i perioden april til december, mens der er usikkerhed om størrelsen på midtvejsreguleringen i 2015.
Serviceudgifter
Generelt forventes uændrede betalingsmønstre. For lønudgifter gælder, at der er overenskomstforhandlinger i 2015 med virkning fra den 1. april 2015. Der forventes dog fortsat marginale lønstigninger og dette kombineret med, at størstedelen af lønstigningerne traditionelt ligger i overenskomstperiodens sidste år, og at der forventes stabile lønudbetalinger set over året gør, at der forventes nogenlunde ens lønudbetalinger set over året 2015. Feriepenge og 6. ferieuge belaster dog som sædvanligt lønbudgettet pr. ultimo april og ultimo maj.
Overførsler mellem år, serviceudgifter
Den automatiske overførselsadgang fra 2014 til 2015 forventes at udgøre 54,1 mio. kr. Der skønnes en reduktion i overførslen til 2016 til et niveau på 50,0 mio. kr.
Overførselsudgifter (Budgetgaranti m.v.)
Udgifter vedrørende de forsikrede ledige, og de hertil knyttede indtægter (statstilskud og beskæftigelsestilskud), betyder en uændret likviditet i 2015 set i forhold til 2014. Også for øvrige områder vedrørende overførselsudgifter forventes uændrede betalingsmønstre.
Det bemærkes, at flere store reformer træder i kraft i 2015, hvilket i væsentligt omfang vil kunne påvirke udbetalingsmønstre.
Anlægsudgifter
Der forventes uændrede betalingsmønstre. Generelt betales langt hovedparten af anlægsudgifterne sent på året. Hertil kommer en vurdering af overførslerne mellem år. Fra 2014 til 2015 er bevilget/forventes overført 46,3 mio. kr.
Der er forudsat en overførsel til 2015 på 35 mio. kr., idet det bemærkes, at det samlede anlægsbudget er reduceret fra 2014 til 2015. For projekter, hvor modpost er på henholdsvis låneoptagelse og byggelån, påvirkes likviditeten ikke. Anlægsudgifternes betalingsmønstre forventes samlet set ikke at påvirke gennemsnitslikviditeten set i forhold til 2014.
Anlægsindtægter
Der er budgetteret en netto salgsindtægt på 26,3 mio. kr. i 2015. Der henvises til særskilt sag vedrørende forventet realisering af den budgetterede salgsindtægt. Den budgetterede salgsindtægt er budgetteret på et realistisk niveau og forventes realiseret i 2015.
Låneoptagelse
Det er forudsat, at ordinær låneoptagelse sker i marts måned med ca. 71 mio. kr. Låneoptagelsen i 2014 var på ca. 87 mio. kr., der indgik i marts 2014. Den mindre låneoptagelse betyder, at den gennemsnitlige likviditet i 2015 forringes med 8,1 mio. kr. i forhold til 2013.
Øvrige områder
Der forventes uændrede betalingsmønstre i forhold til 2014.
Overslagsårene
Der er taget udgangspunkt i det budgetterede kasseforbrug som det var vedtaget i budget 2015.
- Et kasseforbrug på 14,4 mio. kr. i 2016,
- Et kasseforbrug på 9,8 mio. kr. i 2017,
- Et kasseforbrug på 17,1 mio. kr. i 2018 og
- Et kasseforbrug på 17,1 mio. kr. i 2019.
I perioden forventes en mindre låneadgang, hvilket påvirker gennemsnitslikviditeten i nedadgående retning.
Overførsler mellem år forventes at være faldende fra et samlet beløb fra 2014 til 2015 på 133,3 mio. kr. til i alt 70,0 mio. kr. fra overførslen 2018 til 2019. Det skønnede fald kan henføres til mere pressede driftsbudgetter, mindre anlægsbudgetter samt udbetaling af grundkapital mv. for øvrige områder.
Den gennemsnitlige kassebeholdning vil derfor falde i perioden efter 2015 til et niveau på skønnet 169,2 mio. kr. ultimo 2019. Byrådets mål om en gennemsnitlig likviditet på ikke under 200,0 mio. kr. overholdes således ikke for budgetperioden. Gennemsnittet kommer under 200,0 mio. kr. i 1. eller 2. kvartal 2018.
I lighed med tidligere år vil Økonomiudvalget månedligt behandle/blive orienteret om den forventede budgetrealisering og likviditetsudvikling således:
Dato for Økonomiudvalgets behandling/administrativ udsendelse | Status for måned - dagsordenspunkt eller administrativ orientering |
16. februar | Januar – dagsordenspunkt |
7. april | Februar – dagsordenspunkt |
4. maj | Marts - dagsordenspunkt |
1. juni | April – dagsordenspunkt |
15. juni | Maj - dagsordenspunkt |
7. august | Juni - mail |
17. august | Juli – dagsordenspunkt |
21. september | August - dagsordenspunkt |
19. oktober | September - dagsordenspunkt |
16. november | Oktober - dagsordenspunkt |
14. december | November - mail |
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/20607
Resumé
Økonomi- og Indenrigsministeriet har sendt oversigt over tilskud til kommuner, der har nedsat skatten for 2015. Kolding Kommune modtager et tilskud på 5,856 mio. kr.
Kolding Kommune har reduceret dækningsafgiften fra 8,8‰ til 6,6‰ og har i budget 2015 forudsat 75% af det reducerede provenu, svarende til 15,236 mio. kr. finansieret via skattetilskudspuljen.
Tilskuddet for 2015 er således 9,380 mio. kr. mindre end forudsat. For 2016 og 2017 modtages 6,279 mio. kr. mindre end forudsat og for 2018 modtages 3,134 mio. kr. mindre end forudsat.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at der meddeles tillægsbevilling i 2015 svarende til det manglende tilskud på 9,380 mio. kr. finansieret ved kasseforbrug.
at konsekvenserne for den følgende periode indarbejdes i bevillingsrammerne for 2016 til 2019.
at det budgetterede tilskud for nedsættelsen af dækningsafgiftspromillen i 2016, 2017 og 2018 ændres, så det svarer til det modtagne tilskud vedrørende 2015.
Sagsfremstilling
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at 31 kommuner satte skatten ned i 2015 med et samlet provenu på 299,5 mio. kr. Tilskudspuljen kunne alene dække skattenedsættelser svarende til 150 mio. kr., hvis alle kommuner skulle opnå hele andelen på 75% / 50% / 50% / 25%.
Det oplyses, at tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men da skattenedsættelserne udgør mere end 150 mio. kr. reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud.
Tilskuddet til den enkelte kommune for 2015 er beregnet således, at der ydes et tilskud svarende til 75% af provenutabet i 2015 på op til 4 mio. kr. For den del af skattenedsættelsen, der overstiger 4 mio. kr. ydes tilskud med en lavere procentsats, der er beregnet, så det samlede tilskud svarer til den afsatte pulje på 112,5 mio. kr.
For Kolding Kommune betyder det, at tilskuddet for 2015 er således 9,380 mio. kr. mindre end forudsat. For 2016 og 2017 modtages 6,279 mio. kr. mindre end forudsat og for 2018 modtages 3,134 mio. kr. mindre end forudsat.
I budget 2015 er der forudsat en fortsat afvikling af dækningsafgiften til 4,4‰ i 2016, 2,2‰ i 2017 og 0,0‰ fra 2018. Der er budgetteret et tilskud svarende til fuldt tilskud eller i alt 13,529 mio. kr. i 2016, 24,267 mio. kr. i 2017, 36,106 mio. kr. i 2018 og 25,956 mio. kr. i 2019.
Det er ikke besluttet, at der også i næste års regeringsaftale indgår en tilskudspulje, der fordeles til de kommuner, der nedsætter skatten. Dette set i sammenhæng med ovennævnte udmøntning af puljen for 2015 gør, at det bør overvejes om budgetforudsætningen om fuldt tilskud skal fastholdes.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse med følgende tilføjelse:
-at der i samarbejde med Business Kolding og i henhold til noten om dækningsafgiften (budget 2015) udarbejdes et målstyringsværktøj, der præcist anviser antallet af reelle nye ustøttede jobs, der skabes i erhvervslivet, og sådan at Økonomiudvalget kan følge den reducerede dækningsafgiftsindtægt set i forhold til jobskabelsen.
-at der på baggrund af det reducerede tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdes en for dækningsafgiften ny afviklingsproces, der sikrer, at de nye økonomiske forudsætninger for tilskud til reduktion af dækningsafgiften balancerer med de af Byrådet vedtagne økonomiske forudsætninger, og at oplæg og debat præsenteres i forbindelse med budgetseminar i juni måned 2015.
Bilag
Sagsnr.: 09/2985
Resumé
Der er i Nicolai Café problemer med udsugningen fra caféens emfang. I den forbindelse har forvaltningen i samarbejde med Orbicon undersøgt mulige løsningsforslag på problemstillingen og økonomien heraf. Udbedring af problemet betyder, at der kommer en ekstra udgift på 100.000 kr. i forhold til den almindelige vedligeholdelse af ventilationsanlægget, som serviceres og vedligeholdes af og tilhører Kolding Kommune. Udgiften vil blive afholdt af budgettet for bygningsvedligeholdelse for kulturpolitik for 2015. Da ekstraudgiften skyldes det yderligere køkkenudstyr, der er installeret i køkkenet, er det drøftet med Film6000, at de over en 10 årig periode får forpagtningsafgiften forhøjet med 10.000 kr. pr år.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der udarbejdes et tillæg (allonge) til den nuværende forpagtningskontrakt som medfører, at afgiften i en 10 års periode forhøjes med 10.000 kr. pr. år.
Sagsfremstilling
Der er indgået forpagtningsaftale mellem Kolding Kommune og Film6000 i 2004 med overtagelse 1. september 2005. Forpagtningskontrakten er senest revideret i 2013.
Forpagtningsaftalen foreskriver, at Nicolai Film skal anvendes og drives i overensstemmelse med Nicolai Kompleksets karakter og beliggenhed og de yderligere krav som Kolding Kommune har fastsat i kontrakten.
Film6000 har i 2011 indgået forpagtningskontrakt med Nicolai Spisehus ApS om forpagtning af Nicolai Café. Det forpagtede består af de i Filmens Hus, Skolegade 2, 6000 Kolding beliggende caféarealer og tilhørende fællesarealer. Den månedlige faste forpagtningsafgift er fra 2013 på 20.000 kr., som reguleres i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindex.
Der har i Nicolai Café været problemer med, at udsugningen fra caféens emfang ikke har været tilstrækkelig. Forvaltningen har i den forbindelse i samarbejde med Orbicon undersøgt mulige løsningsforslag på problemstillingen og økonomien heraf.
Problemet er, at der ikke udsuges de nødvendige luftmængder fra køkkenet i Nicolai Cafe, i forhold til det køkkenudstyr, som er installeret i dag. Det installerede ventilationsanlæg er dimensioneret med udgangspunkt i det køkkenudstyr, som blev installeret i forbindelse med indgåelse af den oprindelige lejeaftale, da caféen blev etableret. Der er, siden den første kontrakt blev indgået, blevet installeret yderligere køkkenudstyr i form af friture samt flere pizzaovne.
Det er ikke muligt at udvide det eksisterende ventilationsanlæg på grund af manglende plads i kælderen samt manglende plads til udvidelse af kanalstørrelser. Problemet kan dog løses ved at udskifte det eksisterende emfang med et ny emfang, hvor der indbygges ”styreluft”. Herved kan det eksisterende ventilationsanlæg bevares. Hvis frituren ønskes bevaret, skal denne lovgivningsmæssigt forsynes med et brandslukningsanlæg, og der skal ligeledes etableres et UV-filter, som fjerner fedt-aerosoler og lugt i kanalsystemet samt forlænger tiden mellem de nødvendige kanalrensninger og dermed mindsker risikoen for en evt. kanalbrand.
Det medfører, at der kommer en ekstra udgift på 100.000 kr. i forhold til den almindelige vedligeholdelse af ventilationsanlægget, som serviceres og vedligeholdes af og tilhører Kolding Kommune. Udgiften vil blive afholdt af budgettet for bygningsvedligeholdelse for kulturpolitikpolitik for 2015.
Da ekstraudgiften skyldes det yderligere køkkenudstyr, der er installeret i køkkenet, er det drøftet med Film6000, at man over en 10 årig periode får forpagtningsafgiften forhøjet med 10.000 kr. pr år. og beløbet tilføres budgettet for bygningsvedligeholdelse for kulturpolitik.
Basis forpagtningsafgiften er aftalt til 1.000 kr. årligt ekskl. moms, som erlægges forud for et år ad gangen, første gang 1. september 2005. Basis forpagtningsafgiften reguleres en gang årligt, hver den 1. september, første gang den 1. september 2006 med 3% af den senest gældende basis forpagtningsafgift, og udgør 1.304,79 kr. for perioden 1. september 2014 til 31. august 2015.
Det foreslås, at den forhøjede forpagtningsafgift forfalder sammen med basis forpagtningsafgiften 1. september, første gang 1. september 2015 og reguleres første gang 1. september 2016 med 3%.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Kulturudvalget den 08-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/18930
Resumé
Forslag til politik for arbejdsmiljø og sundhedsfremme er grundlæggende identisk med den tidligere politik, men har fået ajourført sine mål. Det foreslås, at der i den kommende periode sættes fokus på at reducere antallet af afvigelser ved arbejdsmiljøauditering, et udvidet trivselsbegreb samt at understøtte en bedre sundhedsadfærd hos kortuddannede.
Sagen behandles i
Administrationsforum, Direktionen, Hovedudvalget og Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at politik for arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2015-17 godkendes.
Sagsfremstilling
Den foreslåede politik for arbejdsmiljø og sundhed fokuserer ligesom som den tidligere på ”Basis” (det basale arbejdsmiljø), ”Trivsel” og ”Sundhedsfremme”, men med nogle nye ajourførte konkrete målsætninger.
Basis.
Kvaliteten af håndteringen af det basale arbejdsmiljøarbejde kommer bl.a. til udtryk i antal afvigelser ved arbejdsmiljøcertificeringen. Derfor sættes mål om, at antallet af afvigelser ved ekstern arbejdsmiljøcertificering reduceres som følger:
- Arbejdspladsvurderinger (APV) eller risikovurderinger, der ikke er gennemført eller dokumenteret, reduceres fra 30 til 10 afvigelser.
- Kontrol og overvågning af arbejdsmiljøet (f.eks. stigeeftersyn) reduceres fra 15 til 5 afvigelser.
- Overholdelse af lovkrav (f.eks. rundsave o. lign.) reduceres fra 20 til 0.
Trivsel.
Der er i organisationen en stor efterspørgsel på at arbejde med robusthed. Derfor foreslås indsatser for at fremme en robust organisation, forstået som en organisation, hvor der er balance mellem, hvad organisationen skal, og hvad dens medlemmer til sammen kan. I en tid med stort forandrings- og effektiviseringspres er det særligt vigtigt for medarbejdernes trivsel, at denne balance er til stede. For at styrke den organisatoriske robusthed sættes fokus på:
- Arbejde med trivsel og trivselsstrategier
- Engagement og motivation i jobbet
- Kompetencer der matcher.
Sundhedsfremme.
Kolding kommune vil fortsat have et fysioterapeutisk behandlingstilbud til medarbejdere, der får arbejdsrelateret muskel-skellet besvær. Herudover har Kolding Kommune de senere år fokuseret stadig mere på sundhedsfremme. Det har imidlertid vist sig som en udfordring at nå de personalegrupper, der har mest behov; de kortuddannede. Derfor sættes følgende målsætning:
- 30% af de kortuddannede ændrer sundhedsadfærd i perioden.
Der vil blive afsat ressourcer, der målrettes denne gruppe. Samtidig vil der blive draget nytte af de erfaringer, der er gjort i den hidtidige arbejdspsykologiske indsats.
Beslutning Administrationsforum (AM Forum) den 27-11-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Direktionen den 04-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Hovedudvalget den 11-12-2014
Politikken blev godkendt, idet B-siden dog udtrykker bekymring for målet om 0 afvigelser i forhold til overholdelse af lovkrav (maskindirektiv, bygningsreglement, m.v.).
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/7224
Resumé
Økonomiudvalget har bedt om, at det undersøges, om der kan opstilles konkrete mål i ligestillingspolitikken. En arbejdsgruppe, nedsat af Hovedudvalget har undersøgt spørgsmålet og vurderer i enighed, at der ikke er behov for, at sætte supplerende mål i ligestillingspolitikken.
Sagen behandles i
Administrationsforum, Direktionen, Hovedudvalget og Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at arbejdsgruppens anbefalinger tages til efterretning.
Sagsfremstilling
En arbejdsgruppe nedsat af Hovedudvalget har vurderet, om konkrete mål kan opsættes inden for rammerne af Kommunens ligestillingspolitik.
Arbejdsgruppen har undersøgt nedenstående hovedspørgsmål:
- Kan kommunen rekruttere flere mænd til traditionelle kvindefag?
Arbejdsgruppen vurderer, at muligheden for tilførsel af flere mænd afhænger af uddannelsesstedernes optag af elever og af samfundsmæssige trends. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at Kolding Kommune ikke vil kunne skabe resultater, der står mål med indsatsen. Arbejdsgruppen ser derfor ikke behov for mål på dette område.
- Er der et ligeligt forbrug af barnets første sygedag mellem kønnene?
Arbejdsgruppen har gennemført en statistisk undersøgelse og konkluderer, at der blandt Kommunens ansatte ikke kan påvises signifikante forskelle mellem kønnene. Arbejdsgruppen ser derfor ikke behov for mål på dette område.
- Er vi gode til at tage hensyn til ansatte på særlige vilkår?
Mængden af ansatte på særlige vilkår er vokset fra cirka 600 i 2009 til cirka 800 i 2013. Hertil kommer en række jobs, hvor indehaveren ikke er ansat i Kommunen, men tilknyttet og aflønnes af Jobcentret.
Jobcentret vurderer, at de ansatte på særlige vilkår bliver godt modtaget overalt i Kommunens organisation. Arbejdsgruppen ser derfor ikke behov for mål på dette område.
- Har vi arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker kønnene forskelligt?
Trivsel.
I to gennemførte undersøgelser scorer kvinder en anelse bedre end mænd.
Sundhed/aktivitet.
I de undersøgelser, der er gennemført, scorer kvinder et par indekspoints bedre end mænd, men der er ikke signifikante forskelle.
Gravide på jobbet.
En undersøgelse viser, at fravær som følge af graviditetsgener har været tydeligt faldende over de seneste år.
Samlet har arbejdsgruppen ikke fundet arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker kønnene så forskelligt, at der er behov for at sætte mål på dette område.
Beslutning Administrationsforum (AM Forum) den 27-11-2014
Taget til efterretning.
Beslutning Direktionen den 04-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Hovedudvalget den 11-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/57
Resumé
Vederlaget til bestyrelsen for Kolding Havn blev sidst reguleret pr. januar 2010. Bestyrelsen vil fremadrettet i større omfang skulle involveres i driften af Havnen.
På Økonomiudvalgets møde den 17. november 2014 var spørgsmålet om aflønning af havnebestyrelsen på dagsordenen, og det blev besluttet, at der var behov for en uddybende redegørelse.
Sagen er efterfølgende blevet drøftet med bestyrelsesformanden, hvilket har medført følgende reviderede forslag, hvor bestyrelsesformanden bibeholder sit nuværende vederlag og øvrige bestyrelsesmedlemmer (inklusiv næstformanden) vederlægges med det maksimalt tilladte beløb på 46.660 kr. årligt svarende til en stigning i vederlaget på 6.660 kr. årligt. Vederlagene foreslås reguleret efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Havnebestyrelsen indstiller,
at formanden for bestyrelsen i Kolding Havn fortsat vederlægges med 90.000 kr. årligt i 2014-niveau.
at øvrige bestyrelsesmedlemmer i Kolding Havn vederlægges med 46.660 kr. årligt i 2014-niveau.
at beløbene reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser.
Sagsfremstilling
I forbindelse med at Byrådet besluttede en overgang fra en politisk bestyrelse til en delvis professionel bestyrelse ved Kolding Havn blev vederlagene til bestyrelsen fastlagt til:
Formand: 90.000 kr. årligt
Næstformand: 40.000 kr. årligt.
Øvrige: 40.000 kr. årligt.
Disse vederlag er ikke blevet reguleret siden 1. januar 2010.
Bestyrelsen ved Kolding Havn skal fremadrettet deltage i et større antal møder end tidligere, og skal være en aktiv sparringspartner i.fm. driften af havnen. Bestyrelsen vil fremadrettet have et større engagement og i større omfang deltage i møder og sparring omkring bl.a. projekter og finansiering.
Nettoprisindeks: januar 2010 til juni 2014 er 8,34%.
I bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 er der regler om vederlag til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser. Det fremgår heraf, at Byrådet kan beslutte at yde et fast vederlag til havnebestyrelsens formand. Dette vederlag kan I Kolding Kommune udgøre indtil 25 pct. af vederlaget til borgmesteren.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at Byrådet i Kolding Kommune kan beslutte, at de øvrige medlemmer af havnebestyrelsen vederlægges med indtil 35.000 kr. årligt (1997-niveau – svarende til 46.660 kr. årligt i 2014). De nævnte beløb reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser.
En beslutning om at yde vederlag til havnebestyrelsens medlemmer skal omfatte samtlige havnebestyrelsens medlemmer bortset fra formanden.
Havnedirektøren er efter samtale med Danske Havnes juridiske rådgiver, Nete Herskind, blevet oplyst, at det fremtidige foreslåede honorarniveau for Kolding Havns bestyrelsesmedlemmer, som udfører opgaver i forbindelse med driften, er på niveau med øvrige danske havne, mens formandens honorar er lavt (også fremadrettet) i forhold til
sammenlignelige havne.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Christian Haugk deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/459
Resumé
Ifølge forvaltningslovens § 3, stk. 1, litra 2 er man inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis man selv eller ens beslægtede har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Borgmesteren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Borgmesteren har bedt om en orientering om, hvornår byrådsmedlem Søren Rasmussen er inhabil pga., at senior- og socialdirektør Lars Rasmussen er hans bror.
Forvaltningslovens § 3 beskriver, hvornår der foreligger inhabilitet i forbindelse med behandling af sager i det offentlige. Reglerne gælder også for kommunens politikere.
Ifølge forvaltningslovens § 3, stk. 1, litra 2 er man inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis man selv eller ens beslægtede har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
Det vil sige, at når Lars Rasmussen er inhabil på grund af en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sag, så vil Søren Rasmussen også være inhabil i den pågældende sags behandling.
Betingelsen for at der kan foreligge inhabilitet er, at den private interesse (personlige eller økonomiske) har en sådan størrelse, at man med rimelighed - ud fra en generel bedømmelse - kan gå ud fra, at den vil være egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.
Inhabilitet kan for eksempel opstå i tilfælde, hvor sagen direkte vedrører den pågældendes eget ansættelsesforhold i form af f.eks. individuelle lønforhold, omklassificering af en stilling samt avancementsmuligheder. Det samme gælder beslutninger, der vil resultere i mere markante ændringer i vedkommendes arbejdsopgaver og ansvarskompetence.
Det forhold, at Lars Rasmussen giver faglige indstillinger/input i sager, betyder ikke, at han har en personlig eller økonomisk interesse i sagen. Hans interesse ses her at være af faglig karakter. Det er alene i de tilfælde, hvor Lars Rasmussens private interesser (personlige eller økonomiske) kan blive berørt, at Søren Rasmussen vil kunne være inhabil.
Til orientering er vedlagt et notat om kompetencefordelingen mellem stående udvalg og økonomiudvalget på personaleområdet.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 14/9260
Resumé
Sdr. Stenderup Menighedsråd har søgt Kommunen om tilladelse til at nedrive den gamle skolebygning. By- og Udviklingsforvaltningen meddelte i første omgang afslag til ansøgningen, da bygningen er bevaringsværdig og omfattet af byplanvedtægt, som forhindrer nedrivning. Efterfølgende har menighedsrådet anmodet om at få udarbejdet en lokalplan, som muliggør en nedrivning. Et flertal i Byrådet vedtog i april 2014 at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan, som muliggør nedrivning.
Forslag til lokalplan 0941-21 Ved Stenderup Kirkeallé – et grønt område giver mulighed for at nedrive den gamle skolebygning, der ligger ved Sdr. Stenderup Kirke. Lokalplanen giver ikke mulighed for at opføre ny bebyggelse. Der stilles krav om, at der plantes en hæk, hvis bygningen nedrives, så ankomstpladsen ved kirken bevarer en vis struktur.
Lokalplanforslaget sikrer, at den bevaringsværdige, stråtækte bygning fortsat ikke må nedrives. Der er udarbejdet en miljøvurdering, der konkluderer, at nedrivning af Sdr. Stenderup gamle skole indebærer et tab for kulturmiljøet omkring kirken.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til lokalplan 0941-21 Ved Stenderup Kirkeallé – et grønt område fremlægges offentligt i 8 uger.
Sagsfremstilling
Lokalplanen er kategoriseret som en A-lokalplan, jævnfør A, B, C-kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der træffer beslutning om planforslagets udsendelse i offentlig høring.
Lokalplanområdets placering i Sdr. Stenderup
Baggrund
Den 26. august 2013 modtog Kolding Kommune en ansøgning fra Sdr. Stenderup Menighedsråd om at nedrive en gammel skolebygning. Den 28. november 2013 meddelte By- og Udviklingsforvaltningen afslag, da bygningen er bevaringsværdig og omfattet af byplanvedtægt nr. 98A, som ikke giver mulighed for nedrivning.
Den 10. april 2014 behandlede Plan- og Boligudvalget en anmodning fra Sdr. Stenderup Menighedsråd om at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for at nedrive den gamle skolebygning. Et mindretal (Poul Erik Jensen, Jesper Elkjær og Benny Dall) godkendte by- og udviklingsdirektørens forslag om at afslå anmodningen. Et andet mindretal (Asger Christensen, Knud Erik Langhoff og Eea Haldan Vestergaard) ønskede, at der igangsættes udarbejdelse af ny lokalplan, som sikrer mulighed for nedrivning af ejendommen Stenderup Kirkeallé 6. Herefter begærede Asger Christensen og Knud Erik Langhoff sagen i Byrådet.
Den 28. april 2014 behandlede Byrådet sagen. Et flertal i Byrådet med stemmerne 16 for og 8 imod besluttede at igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan, som sikrer mulighed for nedrivning af skolebygningen. Imod stemte Christian Haugk, Poul Erik Jensen, Hanne Dam, Michael Jensen, Annie Terp Thomsen, Benny Dall, Lis Ravn Ebbesen og Jesper Elkjær.
Lokalplanområdet med markering af de to bygninger og den eksisterende sti.
Indhold
Lokalplanens bestemmelser giver mulighed for at nedrive den gamle skolebygning ved Stenderup Kirke. For at sikre, at ankomstarealet fortsat har en vis struktur, stilles der krav om etablering af en bøgehæk i skolebygningens facadelinje. Lokalplanen åbner desuden mulighed for at bevare soklen af skolebygningen eller på anden vis markere placeringen skolebygningen, hvis den fjernes. Det er dog ikke formuleret som et krav.
Lokalplanen sikrer, at den bevaringsværdige ladebygning bevares samt at bygningen fortsat vil fremstå hvidkalket og med stråtag. Lokalplanen viderefører dermed bevaringshensynene fra byplanvedtægt nr. 98A. Ladebygningen kan fortsat anvendes af kirkens personale i forbindelse med vedligeholdelse af kirkens arealer og bygninger.
Lokalplanområdet udlægges fremadrettet til et grønt område og den eksisterende sti mellem kirken og skolen fastholdes.
Miljøvurdering
Det er i miljøscreeningen vurderet, at lokalplanforslaget medfører så store indvirkninger på miljøet, at der er udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget i forhold til kulturarv. Miljøvurderingen viser, at nedrivningen af den gamle skole har væsentlige negative indvirkninger på kulturmiljøet omkring Sdr. Stenderup Kirke. Miljøvurderingen viser også, at der ikke iværksættes tiltag, der kan afbøde de negative indvirkninger. Nedrivning af Sdr. Stenderup gamle skole vurderes derfor at indebære et tab for kulturmiljøet omkring kirken.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 08-12-2014
Et flertal i Plan- og Boligudvalget (udvalget med undtagelse af Poul Erik Jensen, Jesper Elkjær og Benny Dall) indstiller, at lokalplanforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring.
Et mindretal i Plan- og Boligudvalget (Poul Erik Jensen, Jesper Elkjær og Benny Dall) indstiller, at lokalplanforslaget ikke sendes i høring.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Et flertal (udvalget med undtagelse af Christian Haugk, Poul Erik Jensen, Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller Plan- og Boligudvalgets flertalsindstilling til godkendelse.
Et mindretal (Christian Haugk, Poul Erik Jensen, Lis Ravn Ebbesen, Benny Dall og Jesper Elkjær) indstiller Plan- og Boligudvalgets mindretalsindstilling til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 12/20468
Resumé
I henhold til de særlige bevillingsnoter for budget 2014 blev By- og Udviklingsforvaltningen bedt om at gennemgå alle kommunale ejendomme for mulige energitiltag i form af et ESCO-partnerskab.
By- og Udviklingsforvaltningen har på baggrund af denne anmodning i samarbejde med et ESCO-firma i løbet af 2014 gennemført en screening af Kommunens ejendomme for en nærmere vurdering af potentialet ved at gennemføre et ESCO-projekt, i stedet for gennemførelse af energibesparelser i eget regi via en intern energihandleplan.
På baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper foreslås det, at Kolding Kommune ikke på nuværende tidspunkt indgår i et ESCO-partnerskab, men at der i stedet arbejdes med en udvidelse af de i budget 2015 afsatte midler til energiinvesteringer med 2 mio. kr. årligt fra 7,025 mio. kr. til. 9,025 mio. kr. i perioden 2016 til 2018 - samt at energihandleplan III allerede nu forlænges til 2022.
Energiinvesteringerne kan lånefinansieres i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at energihandleplan III igangsættes for perioden 2015 til 2022,
at Kolding Kommune ikke på nuværende tidspunkt indgår et ESCO-partnerskab på energiområdet,
at der til budget 2016 udarbejdes et udvidelsesforslag, således at energihandleplan III udvides med 2 mio. kr. årligt fra 7,025 mio. kr. til 9,025 mio. kr. i overslagsårene 2016-2018 og fortsættes til 2022.
Sagsfremstilling
Historik
I Kolding Kommune har der været arbejdet med energitiltag i den kommunale bygningsmasse igennem mange år. Arbejdet startede for alvor op i 1998 med vedtagelsen af Energihandleplan I for perioden 1998-2006. Baggrunden for igangsættelse af Energihandleplan I var blandt andet, at Kolding Kommune i 1994 tilsluttede sig Aalborg Charteret, som forpligtede Kommunen til at arbejde for et bæredygtigt miljø, hvor vand- og energiressourcer ikke forbruges hurtigere end de naturlige systemer kan erstatte dem. Desuden udgav regeringen i 1996 ”Energi 21 - regeringens energihandleplan 1996", som fastholdt Danmarks nationale målsætning om, at energiforbruget reduceres med 15%, og CO2 -udledningen med 20% i perioden fra år 1988 til år 2005.
Energihandleplan I var således et tiltag i bestræbelserne på at efterleve de nationale målsætninger og Kommunens ønske om at være en miljørigtig og bæredygtig kommune.
Med energihandleplan I besluttede Byrådet, at der samlet i perioden 1998 – 2006 skulle investeres 22,5 mio. kr. ekskl. moms på gennemførelse af energisparetiltag og ved udgangen af handleplanens periode var der opnået følgende besparelser:
- varme, reduceret med 24,1%,
- el, reduceret med 15,7% og
- vand reduceret med 58%.
Samlet set medførte investeringerne en årlig besparelse i energi- og vandudgifter på ca. 6,3 mio. kr. svarende til en forrentning af investeringen på ca. 30%.
Med baggrund i de gode erfaringer fra Energihandleplan I, vedtog Kolding Byråd i 2007 Energihandleplan II, for årene 2008 – 2015, med en samlet investering på 20,35 mio. kr. i energitiltag og nye mål for el-, vand- og varmebesparelser. Handleplanens resultater opsamles hvert år og afrapporteres endeligt efter 2015, men der er allerede opnået væsentlige besparelser på især el- og vandområdet.
Energihandleplan III, (2015-2022)
Ved vedtagelsen af budget er der afsat midler til fortsat energiinvestering på Kolding Kommunes ejendomme.
2015 | 4,000 mio. kr. |
2016 | 7,025 mio. kr. |
2017 | 7,025 mio. kr. |
2018 | 7,025 mio. kr. |
By- og Udviklingsforvaltningen har vurderet nærmere på, om Kommunen selv bør gennemføre energitiltag som hidtil i form af en ny energihandleplan, eller om dette bør gennemføres via et ESCO-partnerskab.
ESCO-forundersøgelse
I henhold til bevillingsnoterne for budget 2014 er By- og Udviklingsforvaltningen anmodet om at gennemgå alle kommunale ejendomme for mulige energitiltag i form af et ESCO-partnerskab.
En ESCO-virksomhed er et ”Energy service company” – hvilket vil sige en energiservice-virksomhed, som gennemfører energiinvesteringer og garanterer energibesparelserne efterfølgende. Der er altså tale om en forretningsmodel, hvor forbedringer og investeringer finansieres via de opnåede energibesparelser. Fordelen for kunden er, at der ikke skal investeres i energibesparelserne ”up front”, da de betales via de besparelser, som investeringen genererer.
By- og Udviklingsforvaltningen har på baggrund af budgetnoten - og i samarbejde med et ESCO-firma (Schneider Electric) - gennemført en screening af Kommunens ejendomme for en nærmere vurdering af potentialet ved gennemførelse af et ESCO-projekt, i stedet for gennemførelse af energibesparelser i eget regi via en intern energihandleplan.
Med udgangspunkt i de enkelte ejendommes energiforbrug, blev der udvalgt 21 repræsentative kommunale ejendomme på i alt ca. 70.500 m². Af de 21 ejendomme udvalgte ESCO-firmaet 7 ejendomme for gennemførelse af en forundersøgelse for vurdering af det samlede potentiale. Målet med forundersøgelsen var at undersøge, hvorvidt ESCO-firmaet vurderede, at der var et potentiale for gennemførelse af et ESCO-projekt/udbud på de udvalgte ejendomme.
På baggrund af forundersøgelsen har ESCO-firmaet udarbejdet 3 investeringsscenarier for energispareprojekter ved de 21 ejendomme ud fra på forhånd fastsatte tilbagebetalingstider (henholdsvis 12,5 år, 15 år og 19 år).
Det mest optimale scenarie i ESCO-modellen er scenariet med 15 år tilbagebetalingstid (se bilag).
Totaløkonomisk vurdering for gennemførelse af energihandleplan
Det vurderes, at der ved en udvidelse af den nuværende Energihandleplan III med 2,000 mio. kr. fra 7,025 mio. kr. til 9,025 mio. kr. i perioden 2016 til 2018 samt en forlængelse af planen med perioden 2019 til 2022 kan arbejdes med en simpel tilbagebetaling på samlet 10 år (se bilag).
Samlet vurdering
På baggrund af ovennævnte totaløkonomiske vurdering kan det konkluderes, at der ved udvidelse af den nuværende energihandleplan kan opnås en bedre totaløkonomi end ved gennemførelse af et størrelsesmæssigt sammenligneligt ESCO-projekt, samt at der forventelig kan arbejdes med kortere tilbagebetalingstider og at ”Break Even” for den samlede investering inkl. renteudgifter opnås tidligere ved en intern handleplan end ved et ESCO-projekt.
En fordel ved et eventuelt ESCO-partnerskab for Kolding Kommune kan være den tekniske kompetence, som helt naturligt ligger hos de fleste ESCO-partnere. Kommunen vil sandsynligvis kunne sikre sig en øget vidensoverdragelse omkring de nyeste muligheder inden for energibesparende foranstaltninger. Samtidig rummer ESCO-partnerskabet sandsynligvis også mulighed for en kompetenceopbygning i forhold til drift og vedligeholdelse af energitekniske anlæg samt i visse tilfælde energirigtig adfærd blandt interne driftsmedarbejdere, decentrale ledere og kommunale medarbejdere i øvrigt.
Kolding Kommune har dog også internt opbygget betydelige kompetencer i forbindelse med gennemførelsen af Energihandleplan I og II - kompetencer som med stor fordel vil kunne udnyttes, hvis den nuværende energihandleplan udvides og forlænges.
Gennemførelsen af et eventuelt ESCO-udbud vil kræve juridisk bistand udover hvad der normalt er nødvendigt ved udbud af bygge- og anlægsopgaver. Et ESCO-projekt indeholder blandt andet aftaler om garantier, ofte på baggrund af forudsætninger, som delvis ikke er kendte på udbudstidspunktet. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes et meget detaljeret udbudsmateriale samt et kontraktgrundlag, som er betydeligt mere kompleks end ved et normalt udbud. Det kan forventes, at et udbud i ESCO vil beløbe sig til 300.000 kr. i juridisk bistand.
Specielt i det sidste årti har teknologien på energiområdet været i en rivende udvikling både teknisk og økonomisk. Der udvikles løbende nye tekniske løsninger med større effektivitet og til billigere priser. Muligheden for at få andel i fordelene ved disse landvindinger minimeres, hvis der vælges en ESCO-løsning, hvor de tekniske løsninger indkøbes og implementeres i løbet af ganske kort tid i forbindelse med projektets opstart. Groft sagt må det forventes, at den indkøbte teknologi samlet set bliver forældet i løbet af kortere tid ved en ESCO-løsning, end hvis der investeres i teknologien løbende over en årrække. Potentialet ved den tekniske udvikling er ikke indregnet i den totaløkonomiske vurdering.
Gennemføres energibesparelsestiltagene i eget regi via en intern energihandleplan, skabes der samtidig mulighed for først at indarbejde tiltagene i forbindelse med udførelsen af det løbende planlagte bygningsvedligehold og derved sikre, at investeringerne gennemføres, når dette er hensigtsmæssigt i forhold til restlevetiden af de nuværende bygningskonstruktioner. Mange bygningsdele vil ofte, i forbindelse med gennemførelse af en ESCO, blive udskiftet på en gang og altså ikke nødvendigvis, når disse er udtjente. Regeringens ”Strategi for energirenovering af bygninger”, maj 2014 nævner ligeledes fordelene ved netop at gennemføre energirenoveringerne på det tidspunkt, hvor ejendommens udtjente bygningsdele alligevel skal udskiftes.
Vurderingen viser samtidig, at de energitiltag, som Kolding Kommune allerede har gennemført under Energihandleplan I og II, har reduceret det økonomiske potentiale for gennemførelse af et ESCO-projekt i kommunen betydeligt.
På baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper foreslås det, at Kolding Kommune ikke på nuværende tidspunkt indgår i et ESCO-partnerskab, men der i stedet arbejdes på en udvidelse af den nuværende energihandleplan med 2,000 mio. kr. årligt fra 7,025 mio. kr. til 9,025 mio. kr. i perioden 2016 til 2018. Derudover foreslås, at energihandleplanen allerede nu forlænges med perioden 2019 til 2022.
Centralforvaltningens bemærkninger
Det bemærkes, at investeringen kan lånefinansieres i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser. Udvidelsen af projektet er dermed udgiftsneutral i forhold til den samlede balance, men vil betyde en forøgelse af den langfristede gæld.
De driftsmæssige besparelser afledt af energiinvesteringerne vil være større end ydelsen på de optagne lån og projektet vil dermed positivt medvirke til en realisering af effektiviseringsmålet.
Beslutning Miljøudvalget den 05-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/118
Resumé
Domea Kolding har tilrettet ungdomsboligprojektet på Skamlingvejen/Teglgårdsvej fra 86 boliger til 82 boliger i forhold til skema A, som blev godkendt af Byrådet den 31. marts 2014. Der er ved projektændringen ikke ændret i det samlede areal og den godkendte anskaffelsessum på 79.998.000 kr. er heller ikke ændret.
Sagen behandles i
Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at skema B godkendes med projektændringen fra 86 boliger til 82 boliger med en endelig anskaffelsessum på 79.998.000 kr.,
at byggeriet skal påbegyndes senest den 1. marts 2015.
Sagsfremstilling
Domea Kolding har tilrettet ungdomsboligprojektet på Skamlingvejen/Teglgårdsvej fra 86 boliger til 82 boliger. Begrundelsen for reduktionen i antallet af boliger er, at det ved myndighedsbehandlingen er klarlagt, at projektet som blev fremlagt ved skema A viste sig at overskride lokalplanens byggefelter væsentligt ved 2 af bygningerne, ligesom der er stillet krav til redningsadgange fra Kolding Brand.
By- og Udviklingsforvaltningen har vurderet, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens bestemmelser til de 2 overskridelser. En fastholdelse af det oprindelige projekt ville derfor udløse krav om ny lokalplan, hvilket ville forsinke projektet væsentligt.
Den ene bygning bliver afkortet med 3 meter i forhold til det oprindeligt fremlagte projekt og der må fragå en 1-rums ungdomsbolig pr. etage i denne bygning, i alt 4 boliger.
Det samlede areal bliver opretholdt ved at udvide bygningernes areal, hvor det er muligt, men det har ifølge bygherren ikke været muligt at indrette 4 boliger andre steder i bebyggelsen.
Fordelingen mellem 1 og 2-rums ungdomsboliger har på den baggrund ændret sig fra 24 2-rumsboliger og 62 1-rumsboliger til 24 2-rumsboliger og 58 1-rumsboliger.
Der blev givet byggetilladelse til det ændrede projekt den 13. november 2014.
Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m2 er uændret i forhold til skema A (1.080 kr. pr. m2 ekskl. forbrug).
Jf. kompetencedelegationsplanen skal budgetoverskridelser fra skema A til skema B godkendes af Byrådet. På trods af, at der ikke sker ændringer i hverken den endelige anskaffelsessum eller det samlede areal, og at ændringen fra 86 til 82 ungdomsboliger således ikke har økonomiske konsekvenser for Kommunen, fremlægges sagen til politisk behandling, da der opføres 82 boliger mod forventet 86 boliger til den samme anskaffelsessum.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 12-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/17329
Resumé
Den politiske styregruppe for Kulturregion Trekantområdet fremsender Kulturmetropolstrategien til godkendelse i Kolding Byråd.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren forslår,
at Kulturmetropolstrategien godkendes.
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe for Kulturregion Trekantområdet fremsender Kulturmetropolstrategien til godkendelse i Kolding Byråd. Den har været i høring i kommunerne og er godkendt i Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle byråd.
Kulturmetropolstrategien er kultursamarbejdets bidrag til Trekantområdets fælles vækststrategi Vores Fremtid. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem Trekantområdets sekretariat samt de seks kommuners kulturudvalgsformænd.
Det er forvaltningens vurdering, at Kulturmetropolstrategien på en række områder understøtter Kulturudvalgets politiske fokusområder.
Kulturmetropolstrategien
Strategiens afsæt er, at Trekantområdet allerede er en kulturmetropol, der endnu ikke til fulde har realiseret de potentialer, der ligger i dette. Kulturmetropolen er således en vision for, hvad det er muligt at opnå i Trekantområdet, hvis vi tænker og samarbejder som én sammenhængende storbyregion.
Strategien peger på en række konkrete indsatsområder, kultursamarbejdet vil arbejde for at udvikle og konkretisere yderligere i indeværende byrådsperiode, herunder:
- Fælles og øget markedsføring - både udadtil og indadtil
- Et ”Kulturknaldår” i 2016 med kulturaktiviteter hver dag i Trekantområdet
- Fælles billetordninger
- Styrkelse af Trekantområdets Festuge
- Øge statens tilskud til teatrene i Trekantområdet
- Øget samarbejde mellem lokale arrangørforeninger
- Etablering af fælles kulturservice; fx grejbank, frivilligakademi, fundraising, kulturkonference, netværk m.m.
- Unge og kultur; samarbejde om Mobile Music samt om fødekæde for talenter inden for musik, dans, teater, film samt idræt
Høring
Trekantområdet Danmark fremsendte i september 2014 udkast til strategi for Kulturmetropol Trekantområdet til høring i Kolding Kommune. Kulturudvalget godkendte på møde den 12. november 2014 høringssvar til strategien.
Kulturudvalget havde i sit høringssvar en række bemærkninger til Kulturmetropolstrategien. I forbindelse med fremsendelsen af Kulturmetropolstrategien til godkendelse svarer Trekantområdet sekretariatets på disse bemærkninger. Svarene er godkendt af den politiske styregruppe for Kulturregion Trekantområdet på møde den 25. november 2014 og vedlagt som bilag til sagen.
Det er By- og Udviklingsforvaltnings vurdering, at Trekantområdets sekretariats besvarelse er dækkende for de bemærkninger, som Kulturudvalget i Kolding Kommune har fremsendt. By- og Udviklingsforvaltningen vil sikre, at der i forbindelse med udmøntning af kulturmetropolstrategien fastholdes et særligt fokus på de 4 kulturpolitiske fokusområder.
Beslutning Kulturudvalget den 14-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/18149
Resumé
Flere og flere søger asyl i Danmark. Kolding Kommunes kvote er udmeldt til 76 flygtninge i 2014 og 78 flygtninge i 2015.
Ultimo september 2014 gjorde Udlændingestyrelsen opmærksom på, at det uforudsete høje antal asylansøgere indebærer, at landstallet for 2015 må forventes justeret. Justeringen vil forelægge, når der er sket en nærmere afklaring, skrev Udlændingestyrelsen.
Kommunernes Landsforening gjorde i et brev til borgmestrene dateret den 1. november 2014 opmærksom på, at der er stor usikkerhed omkring, hvor mange flygtninge kommunerne skal modtage i 2015. Kommunernes Landsforening skrev videre, at det ikke kan udelukkes, at der vil ske en tre- til firedobling af antallet i 2015.
Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter til personer, der er omfattet af integrationsloven
Det er derfor nødvendigt, at vi i Kolding Kommune forholder os til, hvordan vi bedst muligt løser de kommende udfordringer.
Integrationsansvaret er et fælles kommunalt ansvar, og modtagelsen og integrationen i kommunen berører stort set alle forvaltninger. Børne- og Uddannelsesområdet berøres i det øjeblik, der følger børn med, og det samme gør Senior- og Socialforvaltningen. Jobcenteret berøres, da det i sidste ende er deres ansvar, at sikre den gode modtagelse af integrationsborgere, herunder at de modtager de uddannelses- og beskæftigelsestilbud, som de har ret til.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme for overførsler udvides med 11,911 mio. kr. i 2015 og årene fremefter,
at beløbet i 2015 finansieres af midler vedrørende arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik overført fra 2014 til 2015 i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2014,
at økonomiudvalgets budgetramme til administration på arbejdsmarkedsområdet udvides med 1,05 mio. kr. i 2015 stigende til 1,55 mio. kr. 2016 og årene fremefter,
at beløbet i 2015 finansieres i forbindelse med overførselssagen,
at korrektionerne for 2016 og frem indregnes i de foreløbige bevillingsrammer idet finansiering sker via bloktilskuddet.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har været i kontakt med Kommunernes Landsforening, som har vurderet, at det formentlig vil være realistisk, at der kommer to til tre gange flere flygtninge i 2015 end først antaget. Nedenstående scenarier bygger på Kommunernes Landsforenings vurdering.
Faktisk og forventet skøn over antallet af nyankomne flygtninge og indvandrere
2013 | 2014 | 2015 scenarie 1 | 2015 scenarie 2 | |
Nyankomne voksne flygtninge | 31 | 83 | 166* | 249* |
Familiesammenførte voksne til flygtninge | 19 | 6 | 45 | 67 |
Ægtefælleforsørgede | 24 | 46 | 46 | 46 |
Nyankomne flygtningebørn | 10 | 20 | 40* | 60* |
Familiesammenførte børn til flygtninge | 6 | 18 | 75 | 112 |
Uledsagede mindreårige | 2 | 1 | 1 | 1 |
I alt voksne | 74 | 135 | 257 | 362 |
I alt børn | 8 | 39 | 116 | 173 |
* tallene ved scenarie 1 fremkommer ved 2014-tallet + 100 %, og tallene ved senarie 2 fremkommer ved 2014-tallet + 200 %
Ovenstående skøn sammenholdt med antallet af de flygtninge og indvandrere, som allerede har ophold i Kolding Kommune vil medvirke til, at Kolding Kommune i 2015 og fremover får ansvaret for et stort antal flygtninge og indvandrere. Det vil betyde, at der samlet set vil være mellem 440 og 540 flygtninge og indvandrere i 2015 i Kolding Kommune, som er omfattet af integrationsloven.
Ultimo september 2014 gjorde Udlændingestyrelsen opmærksom på, at det uforudsete høje antal asylansøgere indebærer, at landstallet for 2015 må forventes justeret. Justeringen vil forelægge, når der er sket en nærmere afklaring, skrev Udlændingestyrelsen.
Kommunernes Landsforening gjorde i et brev til borgmestrene dateret den 1. november 2014 opmærksom på, at der er stor usikkerhed omkring, hvor mange flygtninge kommunerne skal modtage i 2015. Kommunernes Landsforening skrev videre, at det ikke kan udelukkes, at der vil ske en tre- til firedobling af antallet til 2015.
Det kommunale integrationsprogram
Det er kommunerne, der har integrationsansvaret for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt indvandrere, som typisk forsørges af ægtefællen (ægtefælleforsørgede).
Det er kommunernes opgave at tilbyde et treårigt introduktionsprogram, som skal bestå af danskundervisning, en beskæftigelsesrettet indsats (hvori der indgår opnåelse af samfundsmæssig forståelse) samt boligplacering. Flygtningene skal deltage i introduktionsprogrammet for at opnå varig opholdstilladelse, og hvis flygtningene ikke medvirker kan det have konsekvenser for udbetalingen af kontanthjælp. Indvandrere, der forsørges af ægtefællen, skal tilbydes danskundervisning samtidig med, at de kan få tilbud om hjælp til at komme i beskæftigelse.
Målgrupper
For at tilrettelægge en effektiv integration er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke kompetencer flygtningene medbringer. I dag er flygtningesammensætningen i Kolding kendetegnet ved følgende målgrupper:
1) Højtuddannede flygtninge, der går på danskuddannelse 3. De er oftest omstillingsparate i forhold til det danske arbejdsmarked, og er åbne overfor også at tage ufaglært arbejde, ligesom nogle ønsker at videreuddanne sig.
2) Flygtninge, der går på danskuddannelse 2, kan opdeles i to grupper.
Den ene gruppe har en solid håndværkerbaggrund. De er som regel uddannet og/eller har arbejdet som snedkere, mekanikere, syerske, slagtere mv. De er oftest motiveret for at komme ud i virksomhedspraktikker og finde ordinært arbejde.
Den anden gruppe har arbejdserfaring og arbejdet som ufaglært indenfor nogle af de samme fag, men gruppen har svært ved at forstå de danske arbejdspladsnormer, har helbredsgener samt svært ved at styre deres økonomi mv.
3) Flygtninge - der går på danskuddannelse 1. Denne gruppe er oftest analfabeter med ingen eller meget lille skolebaggrund, og oftest har de heller ingen arbejdserfaring. Kvinderne er oftest husmødre fra hjemlandet, og gruppen er generelt præget af meget ustabilitet, helbredsmæssige gener, traumatiske oplevelser, herunder at have været på flugt mv.
4) Flygtninge – der ikke er i tilbud. Denne gruppe er fritaget for aktivering og/eller danskuddannelse. Der er tale om en lille andel, men med væsentlige helbredsmæssige problemstillinger, ligesom de er traumatiseret efter at have været på flugt og formår ikke at komme ud af hjemmet mv.
Det stigende antal flygtninge der forventes i 2015, vil i første omgang typisk bestå af mænd, hvor størstedelen har en håndværksmæssig baggrund, mens en mindre del vil have en akademisk uddannelse bag sig. En stor del vil efter ankomsten til Kolding Kommune få familiesammenført ægtefællen, hvor erfaringen er, at ægtefællen oftest har ringe eller ingen arbejdsmarkedserfaring eller uddannelse.
Beskæftigelsestilbud
Introduktionsprogrammet skal i gennemsnit have et omfang på mindst 37 timer om ugen. Danskundervisning udgør typisk 18 timer eller derunder om ugen, hvilket betyder, at den resterende del af introduktionsprogrammet skal udfyldes med beskæftigelsesrettede tilbud. Det kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud eller mentor i forbindelse med, at flygtningene deltager i tilbud.
Ud fra devisen om, at dansk bedst læres i praksis, og at integration på arbejdsmarkedet skal ske gennem aktiv deltagelse på de danske virksomheder, har Jobcenter Kolding indgået en samarbejdsaftale med Sprogskolen Kolding under navnet ”Den erhvervsrettede Sprogskole”. Forløbene supplerer den almindelige danskuddannelse med erhvervsrettet sprogundervisning, virksomhedspraktikker og erhvervsrettet undervisning (forståelse for det danske samfund og det danske arbejdsmarked). Størstedelen af flygtninge får de beskæftigelsesrettede tilbud gennem Sprogskolen Kolding.
Udover tilbuddene ved Sprogskolen benytter Jobcenteret sig også af tilbud om mentor, højskole samt Ungdomsskolen Nords tilbud PULS, som er dansk undervisning for unge tosprogede.
For at sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet af beskæftigelsestilbuddene foreslås følgende:
- Tilbuddet på Den erhvervsrettede Sprogskole skal primært rettes mod flygtninge, der har en høj uddannelse med sig fra hjemlandet, samt gruppen af flygtninge, der har erhvervserfaring og uddannelse, og som er motiveret for at komme ud i virksomhedspraktikker. Da det har vist sig vanskeligt for Sprogskolen at etablere det nødvendige antal virksomhedspraktikker, vurderes det at være bedre, at Sprogskolen specialiserer sig i forhold til flygtningegrupper, som vil være lettere at udplacere i virksomhedspraktikker. Opgørelse pr. 28. november viser, at 95 flygtninge deltager i forløbet på Den erhvervsrettede Sprogskole, og heraf var 11 i virksomhedspraktik.
- at Jobcenteret fremadrettet ser mere på mulighederne for at benytte sig af de allerede eksisterende tilbud, så pakke- og montage og lagerarbejde, Legeparken, Job og Aktivs tilbud, introduktionsforløb på uddannelsesinstitutioner samt kompetencevurderinger til de øvrige målgrupper. Arbejdsmarkedsudvalget vil i løbet af første kvartal 2015 blive præsenteret for en samlet plan for oprettelse af tilbud for de flygtninge, der er sværere at integrere på arbejdsmarkedet. Her tænkes på gruppen af flygtninge med ingen eller meget lille erhvervserfaring og ringe skolebaggrund.
Øvrige opgaver i forbindelse integrationsopgaven
Ud over at tilbyde danskundervisning og beskæftigelsestilbud varetager Jobcenteret følgende opgaver:
- Selve sagsbehandlingen af flygtninge og indvandrere varetages af Integrationsteamet på Jobcenter Kolding. Sagsbehandlerne har ansvaret for igangsættelse af integrationsprogrammet bestående af henvisning til lovpligtig danskuddannelse og et beskæftigelsesrettet tilbud. Derover afholder teamet lovpligtige samtaler, udarbejder integrationskontrakter, koordinerer med øvrige forvaltninger, læger, sygehuse og andre parter. Der er ansat 7 beskæftigelsesrådgivere, der samlet set har 442 borgere tilknyttet. Teamets medarbejdere har en sagsnorm på 60-70 sager. Derudover udbetaler Økonomisk Rådgivning kontanthjælp til flygtninge.
- Modtagelse af nyankomne flygtninge. Den første tid efter ankomsten til Kolding er en meget ressourcekrævende periode. Der er mange praktiske opgaver, som Jobcenteret bistår med hjælp til, så som hjælp til at få anvist læge, tandlæge, børnenes skole, sprogskole, aktiveringssted, indkøbsmuligheder, oprettelse af NemId og en bankkonto samt hjælp til etablering i permanent bolig. Der er ansat to integrationsmedarbejdere, der forestår alt det praktiske omkring modtagelsen.
Jobcenter Kolding har stor fokus på at sikre Den gode modtagelse af flygtningene, idet Jobcenteret tror på, at man på den måde forebygger, at borgeren på længere sigt bliver en del af kontanthjælpssystemet.
- Tolkebistand (personlig eller via teletolkning)
For at sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet med en tilgang på mellem 200-250 flere flygtninge i 2015 foreslås det,
- at der ansættes tre sagsbehandlere til Jobcenter Koldings Integrationsteam samt én kontanthjælpsudbetaler til Økonomisk Rådgivning. I 2014 er Integrationsteamet opnormeret med én sagsbehandler, som er finansieret via egen budgetramme, da antallet af borgere på andre overførsler har været faldende. Da der i øjeblikket ikke er udsigt til yderligere fald på andre områder i 2015, anses det derfor ikke for sandsynligt, at der i 2015 kan finansieres fire yderligere medarbejdere inden for egen budgetramme. De årlige udgifter til fire medarbejdere vil beløbe sig til 1,55 mio. kr. Dog vil flygtningestrømmen ske løbende, hvorfor medarbejderne skal ansættes på forskellige tidspunkter i det nye år. Udgifterne i 2015 estimeres til 1,05 mio. kr. stigende til 1,55 mio. kr. i 2016. Ultimo 2015 foretages en evaluering af om, der fortsat vil være et behov i 2016 og fremefter, da flygtningestrømmen er uforudsigelig.
Økonomi
Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter til personer, der er omfattet af integrationsloven. Der kan dog i ekstraordinære situationer, fx ved et stort flygtningeantal, være finansieringsmæssige udfordringer, som finansieringsmodellen ikke tager fuld højde for. Indledningsvis redegøres for statens finansiering og dernæst opstilles et budget for arbejdsmarkedsudvalgets område samt de administrative merudgifter, der vedrører økonomiudvalgets budgetramme.
Statens finansiering
Af nedenstående fremgår hovedelementerne i statens finansiering af integrationsindsatsen:
- Kommunerne modtager et grundtilskud pr. flygtning pr. måned
- Det aktuelle grundtilskud udgør 2.566 kr. pr. person pr. måned.
- For uledsagede mindreårige udgør beløbet pr. måned 8.830 kr.
- Kommunerne kan hjemtage et resultattilskud fra staten, når en flygtning eller en familiesammenført kommer
- i beskæftigelse (47.214 kr.),
- i uddannelse(47.214 kr.) eller
- består en afsluttende prøve i dansk (35.794 kr.).
Stigningen i resultattilskud vil i 2015 ikke bære præg af stigningen i antallet af nye flygtninge, da det typisk tager tid at komme i arbejde, få en uddannelse og bestå danskprøverne.
- Kommunerne får refunderet en del af udgifterne
- 50 % af udgifterne til introduktionsprogrammet indenfor to rådighedsbeløb.
- udgifter til kontanthjælp til personer, der omfattet af integrationsloven er ligeledes omfattet af 50 % refusion.
Størstedelen af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet og kontanthjælp er dækket af budgetgarantien (bloktilskud). Det vil sige, at kommunernes udgifter under et dækkes af enten tilskud, refusion eller budgetgaranti.
Derudover sker der en udligning via mellemkommunal udligning og generelle tilskud. Udover de ovennævnte refusionsordninger er der indenfor en række andre lovområder særlige refusionsordninger, som fx repatrieringsloven, lov om social service, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, boligstøtteloven og lov om almene boliger. Størstedelen af kommunernes serviceudgifter er dækket af 100 % refusion.
Af nedenstående tabel fremgår de forventede udgifter og indtægter i de to scenarier på arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalgets områder.
Oprindeligt budget | Scenarie 1 | Scenarie 2 | |
UDGIFTER | 2015 | 2015 | 2015 |
Aktiveringsudgifter | 3.600.000 | 6.673.000 | 9.362.000 |
Danskuddannelse | 10.000.000 | 18.469.000 | 26.041.000 |
Tolkeudgifter | 903.000 | 1.667.000 | 2.350.000 |
Kontanthjælpsudgifter | 20.188.000 | 38.536.000 | 42.868.000 |
Udgifter i alt | 34.691.000 | 65.345.000 | 80.621.000 |
Oprindeligt budget | Scenarie 2 | Scenarie 3 | |
INDTÆGTER | 2015 | 2015 | 2015 |
Grundtilskud | -6.534.000 | -10.255.000 | -12.049.000 |
Resultattilskud | -1.186.000 | -1.258.000 | -1.258.000 |
Refusioner | -16.889.000 | -31.839.000 | -39.136.000 |
Indtægter i alt | -24.609.000 | -43.352.000 | -52.443.000 |
Balance | 10.082.000 | 21.993.000 | 28.178.000 |
Forvaltningen foreslår, at indsatsen i første omgang tilrettelægges og bevilges ud fra de økonomiske forudsætninger i scenarie 1. I forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2014 og overførselssagen i april 2015 vil der kunne skabes finansiering af merudgiften i 2015. Ved de 3 bevillingskontroller i 2015 vil der blive taget stilling til om forudsætningerne for scenarie 1 holder og afledt deraf om økonomien skal korrigeres.
For 2016 og frem må forventes, at den afledte merudgift på landsplan finansieres ved en forøgelse af bloktilskuddet. Det forudsættes, at et øget bloktilskud vil kunne dække såvel den søgte udgift til overførsler på 11,911 mio. kr. af den søgte udgift til administration på 1,450 mio. kr.
På den baggrund foreslås, at arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme øges med 11,911 mio. kr. i 2015 samt at økonomiudvalgets budgetramme til administration på arbejdsmarkedsområdet udvides med 1,050 mio. kr. i 2015. For 2016 og følgende år indregnes konsekvenserne i de foreløbige bevillingsrammer jævnfør ovenstående.
CENTRALFORVALTNINGENS BEMÆRKNINGER:
Det bemærkes, at ansøgningen med de gjorte forudsætninger er udgiftsneutral i 2015 for såvel kommunens balance som for de samlede serviceudgifter. Den endelige påvirkning af 2016 og følgende år kan først endeligt beregnes i forbindelse med regeringsaftalens indgåelse i juni 2015.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Børne- og uddannelsesdirektøren oplyser, at det forventede skøn over antallet af nyankomne flygtninge og indvandrere medfører, at det kan blive nødvendigt at oprette op til 3 ekstra modtageklasser.
Scenarie 1 udløser 2 klasser, og scenarie 2 udløser 3 klasser.
Scenarie 1 udløser 2 klasser, og scenarie 2 udløser 3 klasser.
Driftsudgifterne pr. modtageklasse udgør 955.000 kr. årligt.
Der vil til behandling på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 16. februar 2015 blive udarbejdet ansøgning om tillægsbevilling.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Socialudvalget den 17-12-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse, idet Børne- og uddannelsesdirektøren pålægges til udvalgets kommende møde at udarbejde dagsordenspunkt vedr. ansøgning om tillægsbevilling på oprettelse af modtageklasser.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Fritidsfest den 30. januar 2015: Knud Erik Langhoff deltager.
Sagsnr.: 13/16343
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 13/11387
Resumé
Orientering fra kommunaldirektøren.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/2467
Resumé
Business Kolding v/Tommy Langhoff fremlægger 4. kvartals afrapportering.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 19-01-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.