Dagsorden

Teknik- og Klimaudvalget fik den 15. april 2020 en redegørelse for muligheden for at fremrykke klimatilpasningsprojekterne ”pumpe- og sluseprojektet” samt ”oplandsprojektet”.

På mødet blev det besluttet, at der skulle være 2 årlige opdateringer i forhold til fremdriften på Kolding Å projektet.

Det følgende er udelukkende en statusopdatering i forhold til pumpe- og sluseprojektet. Status for oplandsprojektet præsenteres på Teknik- og Klimaudvalgets møde til november 2020.

Tidsplan

Der blev på udvalgsmødet den 15. april 2020 præsenteret en fremrykket tidsplan, hvor alt var forsøgt optimeret mest muligt. Den fremrykkede tidsplan ses med lyseblå markeringer på figur 1. Med mørkeblå markeringer ses de justeringer af tidsplanen, der er foretaget efterfølgende, og med grøn markering ses det, hvilke opgaver, der arbejdes på lige nu. Ingen af disse opgaver er afsluttet endnu.

Der redegøres i det følgende for justeringer af tidsplanen og ekstra tidsforbrug til nogle af opgaverne.

Figur 1 Pumpe- og sluseprojektets tidsplan.

Risici

Der blev ved udvalgsmødet den 15. april 2020 gjort opmærksom på, at projektet er komplekst, og at den fremrykkede tidsplan var forbundet med forskellige risici, som ville kunne forsinke projektet. Der blev bl.a. peget på følgende risici for pumpe- og sluseprojektet:

• Geotekniske forhold
• Arkæologi ved udmundingen af Kolding Å
• Afklaring af forskellige spørgsmål ved Forsyningssekretariatet (herunder brug af watertubes)
• Eventuelle klager

De optimale placering

Der arbejdes p.t. på at få den mest optimale placering af pumpe- og sluseanlægget. Placering af pumpe- og sluseanlægget kræver gode tilkørselsforhold og meget plads.

En placering på sydsiden af Kolding Å ved MarinaSyd er blevet opgivet, da anlæg og tilkørselsforhold ikke er forenelige med MarinaCity projektet.

En placering længere inde i Kolding Å har ligeledes været overvejet, men pladsforholdene derinde er ikke helt så gode, som ved udmundingen af Kolding Å.

Der arbejdes nu på en placering på nordsiden af Kolding Å ved Kolding Havns indspulingsbassin med tilkørselsforhold via Kolding Havn.

Uanset, hvor pumpe- og sluseanlægget placeres i Kolding Å, skal der ske en pælefundering, da anlægget etableres på blødbundssedimenter.

Ved en anlægsplacering i indspulingsbassinet skal der dog yderligere ske en stabilisering af jorden, så der kan køres derud. Staten er myndighed i forhold til indspulingsbassinet, så der er taget en kontakt dertil for at undersøge, hvorvidt der er krav om tilladelse, dispensation eller lignende i forhold til anlæg i indspulingsbassinet. 

Placeringen af pumpe- og sluseanlægget ved udmundingen af Kolding Å fordrer, at arkæologi (dele af Kolding Koggen og et skib fra Strårup Vig), der ligger i deponi samme sted (nedsunket i pramme ved nordlige bred), skal flyttes, da der skal være en minimumsafstand på 50 meter fra pumpe- og sluseanlæg til arkæologi. Der er p.t. en kontakt til Nationalmuseet om processen vedrørende dette.

Ved en placering i indspulingsbassinet forventes det, at anlægget går fri af kendt arkæologi i den sydlige åbrink, som ligeledes rummer dele af Kolding Koggen.

Ved at afskærme pumpe- og sluseanlægget forventes det, at Kolding og omegns Fritidsfiskerforening (KOFF) påvirkes minimalt af turbulens fra anlægget, når pumperne sættes i drift. Det skal dog undersøges nærmere via hydrauliske beregninger.  

Afklaring med Forsyningssekretariatet

Der pågår endvidere en dialog med Forsyningssekretariatet om brug af watertubes som en del af sikringslinjerne samt en dialog om konsekvensen, hvis ikke alle delprojekter i oplandet gennemføres.

Spørgsmålene er endnu ikke afklarede, og det har taget længere tid end forventet, hvilket ses af tidsplanen på Figur 1. Der har indtil nu været en skriftlig dialog med Forsyningssekretariatet med lange svartider derfra. Det forsøges i stedet at få sat et skype-møde op med Forsyningssekretariatet i slutningen af august eller starten af september, så en afklaring på spørgsmålene forhåbentligt kan ske hurtigere.

Udarbejdelse af anlægsprogram

Bygherrerådgiver arbejder p.t. på at få anlægsprogrammet færdigt. Anlægsprogrammet er grundlaget for et EU-udbud af totalrådgivning + hovedentreprise for projektet.

Anlægsprogrammet fordrer, at anlægsplaceringen er på plads, og at de forskellige spørgsmål til Forsyningssekretariatet, om bl.a. brug af watertubes som sikringslinje, er afklaret. Varigheden af anlægsprogrammet kommer derfor til at forløbe over en længere periode end forventet. 

Det betyder, at den endelige politiske beslutning om valg af scenarie p.t. er rykket med en måned. Se tidsplanen på Figur 1.

Miljøkonsekvensvurdering er igangsat

Miljøkonsekvensvurderingen er igangsat før planlagt, mens lokalplan og kommuneplanstillæg først kan igangsættes, når anlæggets placering er fastlagt. Lokalplan og kommuneplantillæg er derfor forsinket i forhold til opstartstidspunkt.

Forsinkelsen har endnu ikke fået betydning for tidspunkt for planlagt EU-udbud og anlæg, så den videre proces revideres ikke på nuværende tidspunkt.

Aftale- og udbudsform

Der har været et ønske om at få undersøgt, hvorvidt en udbudsform inden for rammerne af et offentligt-privat-samarbejde eller anden partnerskabsform kunne optimere tidsplanerne for projektets realisering.

Dette har været beskrevet af projektets bygherrerådgiver og vurderet nøje i forvaltningen og sammen med BlueKolding. Beslutningen blev, at der arbejdes videre med totalrådgivning + hovedentreprise med tidlig entreprenørinddragelse gerne på partnering-lignende betingelser.

Den fremrykkede tidsplan var allerede opsat i forhold til totalrådgivning, så det ændrer derfor ikke på tidsplanen.

Området ønskes ændret til et planlagt separatkloakeret område således:

•         Husspildevand fra områdets boliger tilsluttes offentlig kloak.

•         Regnvand fra veje, stier og fællesarealer håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding) og ledes til regnvandsbassin.

•         Regnvand fra de enkelte grunde håndteres af spildevandsforsyningen (BlueKolding). Regnvand ledes til regnvandsbassin.

Husspildevand

Spildevand fra områdets boliger tilsluttes BlueKoldings ledningssystem og ledes til Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup, hvor det tilsluttes inden for renseanlæggets nuværende kapacitet.

Regnvand

Jordbundsanalyser viser, at jordsammensætningen ikke er egnet til nedsivning. Netop af denne grund ønsker udstykker en løsning, hvor spildevandsforsyningen håndterer tag- og overfladevand.

Der etableres regnvandsledninger til bortledning af regnvand. Regnvandsledningerne fører nedbør til regnvandsbassin i området. Regnvand udledes til kysten, gennem eksisterende ledninger. Det berørte område er markeret herunder.

Høring og endelig vedtagelse

Forslaget til spildevandsplantillæg nr. 04 har været fremlagt i 8 ugers offentlig. Der er ikke indkommet høringssvar.

Folketinget vedtog i 2018 ”Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering”.

Loven betød, at Kolding Kommune pr. 1. januar 2019 skulle betale 70% af kommunens indtægter på parkering til Staten, hvilket sker ved en reduktion i kommunes bloktilskud.

I den forbindelse blev den daværende p-struktur evalueret, og den nye og nuværende p-struktur besluttet.

Med den seneste udligningsaftale skete der i juni 2020 en lovændring, der betyder at kommunerne kan beholde alle indtægterne fra betalingsparkeringen op til et loft på 320 kroner per indbygger. Indtægter fra betalingsparkering over loftet modregnes til gengæld med 100 procent.

Den 1. maj 2019 blev der indført nye parkeringsregler i Kolding by, hvor flere betalingsparkeringspladser blev ændret til gratis parkering med 3-timers tidsbegrænsning, se Figur 1.

Timebetalingen blev hævet fra 10 kr. til 15 kr. pr. time på de tilbageværende betalingsparkeringspladser. Samtidigt blev der indført et elektronisk parkeringslicenssystem til køb af beboerlicenser samt dags- og månedskort.

De nye regler i Kolding by blev indført som en forsøgsordning, der skulle evalueres efter 1 år.

Evalueringen skal danne grundlag for, at der kan træffes beslutning om, hvorvidt de ændrede regler i forsøgsordningen skal gøres permanente, eller parkeringsstrukturen skal ændres.

Figur 1 Oversigt over offentlige parkeringspladser i Kolding midtby med angivelse af, hvor der i forsøgsordningen er ændret i parkeringsreglerne.

By- og Udviklingsforvaltningen har haft et eksternt konsulentfirma til at forestå evalueringen af den nye parkeringsstruktur. Den eksterne evaluering er vedlagt som bilag.

Nedenfor er et kort resume af evalueringen. Den nærmere beskrivelse af evalueringsmetode og resultater fremgår af den eksterne evaluering fra kapitel 5.

I evalueringen er nedenstående spørgsmål undersøgt:

1. Har den ændrede parkeringsstruktur medført en adfærdsændring hos parkanterne på betalingsparkeringspladserne og hvilken?
2. Har den ændrede parkeringsstruktur medført en adfærdsændring hos parkanterne på de tidsbegrænsede parkeringspladser og hvilken?
3. Hvilken indflydelse har den nye parkeringsstruktur haft på parkeringsindtægterne fra p-automater, mobilbetalinger, beboerlicenser og dags- og månedskort?
4. Har indførelsen af det elektroniske licenssystem påvirket salget af beboerlicenser og dags- og månedskort?
5. Hvilken betydning har kommunikationsstrategien haft i forbindelse med overgangen til den nye parkeringsstruktur?

Overordnet konklusion på de 5 spørgsmål:

Ad 1 - Har den ændrede parkeringsstruktur medført en adfærdsændring hos parkanterne på betalingsparkeringspladserne og hvilken?

Der er ikke en entydig tendens i forhold til, om den ændrede parkeringsstruktur har haft indflydelse på parkeringsadfærden på betalingsparkeringspladserne.

I Borchs Gård og Ny Vestergade er der ikke registreret en ændring i parkeringsadfærden.

På Låsbybanke og Hyrdestræde er der sket et stort fald i antallet af parkerede biler, hvilket formodes at relatere sig til, at det med de nye regler ikke længere er muligt at anvende beboerlicens på Låsbybanke.

Ligeledes er der registreret et fald i antallet af aktive beboerlicenser til grøn zone, som indikerer, at behovet for beboerlicens er blevet mindre efter, at der er flere gratis parkeringspladser. 

Evalueringen har vist, at på trods af en takststigning på betalingspladserne, benyttes de nuværende betalingspladser i lige så høj grad som før.

Det anbefales at fastholde betalingsparkering på centrale parkeringspladser, som derved sikrer udskiftning, der gør det muligt for de handlende og besøgende til byen at finde en central parkeringsplads.

Ad 2 - Har den ændrede parkeringsstruktur medført en adfærdsændring hos parkanterne på de tidsbegrænsede parkeringspladser og hvilken?

Overordnet er der sket en stigning i anvendelsen af de p-pladser, der med den ændrede parkeringsstruktur er overgået til 3-timers parkering.

Evalueringen indikerer, at bilisterne parkerer i kortere tid på 3-timers parkeringspladserne end før ændringen, hvor det var betalingsparkeringspladser.

Kommunens cityassistenter oplever, at bilisterne ikke overholder tidsbegrænsningen på 3 timer. Cityassistenter har flere gange observeret, at bilisterne stiller på p-skiven.

I henhold til den nuværende lovgivning er det en tids- og ressourcekrævende kontrolmetode, som skal bruges for, at der kan pålægges en afgift, når tidsbegrænsningen ikke overholdes, og der stilles på p-skiven.

Det anbefales, at der arbejdes videre med at finde alternative kontrolmetoder til de tidsbegrænsede parkeringspladser, så der sikres flow på pladserne.

Ad 3 - Hvilken indflydelse har den nye parkeringsstruktur haft på parkeringsindtægterne fra p-automater, mobilbetalinger, beboerlicenser og dags- og månedskort?

Den nye parkeringsstruktur har medført et fald i de samlede indtægter fra p-automater, mobilbetalinger, beboerlicenser og dags- og månedskort. Faldet er på i alt 721.000 kr. svarende til et fald på ca. 16 % i perioden 1. maj 2019 til 1. marts 2020, sammenholdt med perioden 1. maj 2018 til 1. marts 2019.

Perioden på 10 måneders sammenligningsgrundlag er for at udelukke eventuelle corona-relaterede konsekvenser i beregningerne. Omregnet til helårs-påvirkning svarer faldet til et indtægtstab på ca. 865.000 kr.

Faldet på 16 % er udtryk for en gennemsnitsbetragtning, hvor indtægten for visse parkeringsformer falder mere og andre mindre. F.eks. er der et fald i beboerlicenser på 6 %, mens andre parkeringsformer oplever et større fald.

I forbindelse med ændringen af parkeringsstrukturen blev budgettet for området tilrettet i form af en reduktion af indtægtsbudgettet samt en reduktion af udgiftsbudgettet. Den samlede økonomiske påvirkning af den nye parkeringsstruktur indgår derfor i de eksisterende budgetter.

Ad 4 - Har indførelsen af det elektroniske licenssystem påvirket salget af beboerlicenser og dags- og månedskort?

Indførelsen af et elektronisk parkeringslicenssystem har betydet, at offentligheden har fået en nemmere og hurtigere adgang til at købe dags- og månedskort. Der er i langt de fleste tilfælde ikke længere offentlig administrationstid forbundet med køb af dags- og månedskort. Eftersom alle dags- og månedskort nu er elektroniske, har det effektiviseret p-kontrollen på dette område.

Der har været en lille stigning i indtjening på dags- og månedskort på 0,6 %.

På trods af en forholdsvis lille stigning indikerer det, at der fortsat er et behov for at kunne købe dags- og månedskort, så det er muligt at parkere i længere tid end 3 timer, f.eks. en hel arbejdsdag.

Ad 5 - Hvilken betydning har kommunikationsstrategien haft i forbindelse med overgangen til den nye parkeringsstruktur?

Kommunikationsstrategien har overordnet set fungeret fint, i det der har været markant færre henvendelser end forventet.

Kolding Kommune har haft stort fokus på at kommunikere parkeringsændringerne ud til borgerne både inden og efter ændringerne blev foretaget.

Ændringerne er blevet meldt ud på en lang række platforme for at sikre, at informationen bedst muligt kunne nå alle borgere. Der var ligeledes fysiske elementer i bybilledet, som gjorde opmærksomme på ændringerne.

De fleste borgerhenvendelser til cityassistenterne samt de telefoniske borgerhenvendelser har været positive omkring ændringerne. Dog var der især i starten af perioden en del henvendelser vedrørende ændringen med, at det ikke længere var muligt at købe beboerlicenser til Hyrdestræde og Låsbybanke.

Forvaltningen har indhentet en udtalelse fra City Kolding: ”Det er gået forrygende med ændringer i parkeringsstrukturen. Vi har ikke haft nogen henvendelser siden det trådte i kraft. Vi vil meget gerne, at ordningen gøres permanent, så det kan fortsætte. I Cityforeningen arbejder vi fortsat på at gøre opmærksom på de parkeringsmuligheder, der er i byen.”

Det anbefales, at der ved fremtidige projekter, hvor der enten permanent eller midlertidigt ændres ved parkeringsstrukturen, udarbejdes en grundig kommunikationsstrategi, som sikrer, at informationerne kommer ud til relevante brugere.

Vurdering af takst for Grøn beboerlicens

Foruden den eksterne evaluering, har der været et ønske om, at det undersøges, om den nuværende pris for en Grøn beboerlicens er rimelig i forhold til den ændrede struktur.

Grøn beboerlicens er for borgere, der er bosat i bestemte gader i Kolding midtby.

Grøn beboerlicens giver adgang til at kunne parkere på flere offentlige p-pladser, hvor der er tidsbegrænsning eller betaling – uden at være begrænset af tidsbegrænsningen og uden krav om yderligere betaling. Det er på Hyrdestræde, Ålegården III, Midtgården, Ejlersvej, Behrensvej, Sneglen og Riberdyb, placering ses i Figur 1.

Grøn beboerlicens koster 100 kr. pr. mdr. svarende til 1.200 kr. om året. Der blev ikke ændret ved taksten for Grøn beboerlicens ved ændringerne i 2019.

Ved ændringen i 2019 blev flere af de parkeringspladser, hvor licensen er gældende, ændret fra betaling til 3 timers gratis parkering.

Ved behov for parkering i mere end 3 timer er det muligt for alle borgere/brugere at købe et dags- eller månedskort. Muligheden for at købe dags- og månedskort var der også før ændringerne, hvor parkeringspladserne var betalingspladser. Prisen for dags- og månedskort er uændret i forhold til før og efter. 

En beboerlicens er behovsstyret, og eftersom der er ændret på reglerne, er behovet for en beboerlicens også faldet.

Hvis en borger f.eks. har behov for parkering i tidsrummet kl. 8-11 eller kl. 15-18 på hverdage, behøver de ikke længere købe en beboerlicens til de p-pladser, hvor der er 3 timers begrænsning. Har en borger derimod behov for at kunne parkere i mere end 3 timer i tidsrummet kl. 8-18, er der behov for en beboerlicens.

En beboer, som har et behov for parkering i mere end 3 timer mindre end 4 dage om måneden, vil ikke investerer i en Grøn beboerlicens, da det så er billigere at betale for parkeringen.

Prisen for en beboerlicens skal sammenholdes med de borgere/brugere/parkanter, som har behov for at parkere i mere end 3 timer mere end 4 dage i løbet af en måned. 

En Grøn beboerlicens koster 100 kr. pr. mdr. og et månedskort 500 kr. pr. mdr. Dette er det samme som før de nye parkeringsregler blev indført.

Med baggrund i ovenstående kan det ikke anbefales at ændre ved taksten for en Grøn beboerlicens. Det vurderes, at prislejet er passende.

Ansøgning om anlægsbevilling vedr. p.nr. 5081 Ejersmindevej, etape 2.

Byggemodningen omfatter 12 parcelhusgrunde i Skanderup.

Udgifterne til byggemodning, der omfatter arealerhvervelse, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v., forventes at udgøre 3.820.000 kr. Salgsindtægterne forventes at udgøre 3.840.000 kr.

Nedenfor er kort over byggemodningen, hvor Ejersmindevej 1. etape er nederst:

Ejersmindevej

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens udgifter finansieres af de afsatte midler til byggemodning. Projektet indgår i prioriteringen af byggemodningsrammen behandlet af Byrådet den 25. februar 2020.

Ansøgningens indtægter vil løbende, som de realiseres, gå til dækning af den budgetterede salgsramme.

For Vej- og Parkpolitik forventes et overskud på 8 mio. kr., som vil blive overført til 2021.

I forbindelse med kvartalsopfølgningen pr. 30. april 2020 blev Økonomiudvalget orienteret om, at udgifter afledt af Covid-19 så vidt som overhovedet muligt skal afholdes inden for det eksisterende budget.

De øvrige områder, bestående af Forsyningspolitik, Klimapolitik samt andel af Administrationspolitik forventes alle at balancere.

Generelt kan forbrugsprocenten på enkelte budgetområder udvise store udsving. Det kan være på grund af et lille nettobudget, som eksempelvis under Entreprenørafdelingen, hvor udgifter og indtægter bogføres forskudt, og ligeledes under Forsyning, hvor størstedelen af indtægterne i form af renovationsbidrag opkræves 2 gange årligt, mens udgifterne afholdes løbende over året.

Bemærkning til Økonomiudvalget: Der forventes overførsel til 2021 på 8 mio. kr. vedrørende Vej- og Parkpolitik. Overførslerne vedrører primært afsatte midler til vinterdrift, som skal sikre vinterbudgettet 2021 herunder nødvendige investeringer i vintermateriel. Herudover forventes overført budget vedrørende øvrige driftsmidler. Overførslen afhænger dog af effekterne af Covid-19.

Nedenfor er skematisk oversigt over status pr. 31. august 2020 for ovennævnte områder.

Note 1:

Den lave forbrugsprocent skyldes forskydninger i faktureringen.

Note 2:

Den lave forbrugsprocent skyldes overført beløb fra 2019 til 2020, hvoraf en del forventes anvendt til udsatte serviceopgaver fra 2019, og en del tilbageholdes som sikring i forhold til eventuelle corona-relaterede udgifter.

Note 3:

Det lille nettobudget samt forskudt bogføring af udgifter og indtægter bevirker en svingende forbrugsprocent.

Note 4:

Den lave forbrugsprocent er en afledt effekt af Covid-19.

Note 5:

Den lave forbrugsprocent er et udtryk for den milde vinter. Der vil ved bevillingskontrollen blive overført midler til 2021 til sikring af vinterbudgettet for 2021, samt midler til fornyelse af saltblandeanlæg samt hal i den forbindelse, da det eksisterende anlæg er nedslidt.

Note 6:

Der forventes i regnskab 2020 en mindreindtægt vedrørende den kollektive trafik som følge af Covid-19. Effekten vil først blive synlig i 2021, når regnskab 2020 er afsluttet. På baggrund af de mindskede indtægter, har Sydtrafik fremskyndet betalingerne af de kommunale tilskud, hvilket er skyld i den højere forbrugsprocent.

Note 7:

Ca. 2,4 mio. kr. af det afsatte budget vedrører tilskud til Kolding Lufthavn. De vil formentlig først blive overført til lufthavnen i slutningen af 2020 for at undgå, at Kolding Lufthavn rammes af negative renter på deres indestående.

Note 8:

Forskudt bogføring af udgifter og indtægter bevirker en svingende forbrugsprocent.

Note 1:

Størstedelen af indtægterne i form af renovationsbidrag opkræves 2 gange årligt. Begge rater er opkrævet, hvilket er baggrunden for den høje forbrugsprocent.

Regnskab 2019 for Sydtrafik viser for Kolding Kommune et mer-finansieringsbehov på 35.085 kr. vedrørende bustrafik og handicapkørsel.

Resultatet for bustrafik samt finansiering, som henhører under Teknik- og Klimaudvalget, viser et mer-finansieringsbehov på 307.351 kr. Beløbet er blevet opkrævet i 2020 og finansieres inden for det allerede afsatte budget for Vej- og Parkpolitik.

De 307.351 kr. vedrørende bustrafik fremkommer ved, at Kolding Kommune har indbetalt acontobeløb på 52.484.375 kr. i 2019. For Kolding Kommune udgør de samlede indtægter 21.045.891 kr. og de samlede udgifter 73.837.617 kr., altså en nettoudgift på 52.791.725 kr., hvilket betyder, at der er betalt 307.351 kr. for lidt.

Herudover er der i 2019 indbetalt 960.000 kr. vedrørende investering i rejsekort.

Resultatet vedrørende handicapkørsel viser, at Kolding Kommune har indbetalt 272.266 kr. for meget i bidrag. Området henhører under Seniorpolitik.

Revisionen oplyser bl.a. følgende:

”Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2019, der omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse og balance med følgende hovedtal:

• Resultat (overskud) i alt på 0,3 mio. kr.
• Aktiver i alt på 150 mio. kr.
• Egenkapital i alt på 52,3 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision med videre.”

Med hensyn til de kommende års budgetter for den kollektive trafik, er Sydtrafiks budgetforslag for 2021 udarbejdet med baggrund i et forudsætningsbudget for 2021, der blev godkendt af Sydtrafiks bestyrelse den 6. maj 2020, regnskab 2019 samt analyser og kendte ændringer og forventet effekt af COVID-19.

Det forventes, at den langsigtede effekt af COVID-19 vil få den betydning, at indtægterne i 2021 vil falde med maksimalt 15 % i forhold til det oprindelige budget 2020. I 2022 forventes indtægterne at være på minimum 95 %, mens der fra 2023 er en forventning om, at indtægterne er tilbage på niveau med indtægterne i det oprindelige budget 2020.

Der er den 29. maj 2020 indgået aftale mellem regeringen og KL om statslig kompensation til trafikselskaberne for 2020. Der er en forventning om, at der også ydes en form for kompensation i 2021.

Grundet usikkerheden omkring udviklingen i COVID-19 og retningslinjerne for offentlig transport, er den indregnede effekt heraf forbundet med stor usikkerhed. På den baggrund vil der sammen med budgetopfølgning nr. 2 2020 blive udarbejdet en opfølgning på budgetforslag 2021, der vil blive fremlagt på Sydtrafiks bestyrelsesmøde den 16. september 2020.

Status pt. er, at Sydtrafiks budget for 2021 stort set stemmer overens med de afsatte midler i Kolding Kommunes budgetforslag 2021. Det samme gør sig gældende i budgetoversalgsårene 2022-2024.

Der er udarbejdet et forslag til mødeplan, der som udgangspunkt fastlægger møderne i Teknik- og Klimaudvalget til 2. onsdag i måneden i tidsrummet kl. 13.00-16.00.

Møderne afholdes fortrinsvis på By- og Udviklingsforvaltningen, der kan dog også være møder, der afholdes ude af huset.

Mødedatoer og –tider er koordineret med den øvrige mødeaktivitet for Byrådets medlemmer.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Aktivitet:

• Ingen.

Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.