Arbejdsmarkedsudvalget overtog for 2020 og fremadrettet opgaven med at uddele §18 midler på Integrationsområdet. Midlerne overføres fra Social- og Sundhedsudvalgets område, og er med til at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige organisationer, foreninger eller grupper.
Arbejdsmarkedsudvalget har desuden besluttet, at der skal lægges vægt på de strategiske pejlemærker i politikken for Integration og international arbejdskraft.
På Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsområdet udgør beløbet for 2021 522.000 kr., hvor de 502.000 kr. er blevet fordelt mellem etniske foreninger og Dansk Flygtningehjælp. De resterende 20.000 kr. indgår i en udviklingspulje, som skal styrke integrationen via idrætsaktiviteter.
Beløbet er fordelt mellem nedenstående foreninger, som har ansøgt om midler for 2021:
- Somalisk Forening
- Bosnisk Kulturcenter
- Nyd Bare Danmark
- Kurdisk Forening
- Dansk Flygtningehjælp, Frivilliggrupper i Kolding
Overordnet set skal de uddelte midler anvendes til aktiviteter og projekter i de frivillige foreninger og organisationer, med skærpet fokus på frivillighed, samarbejde, netværk og beskæftigelse og uddannelse.
Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at de sidste 20.000 kr. reserveres til en udviklingspulje, som støtter op om initiativer, der kan øge de etniske gruppers deltagelse i det danske foreningsliv.
Siden uddelingen af midlerne for 2020 har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at de eksisterende kriterier skal suppleres med, at foreningerne i deres ansøgning om midler for 2021 og fremadrettet desuden skal have fokus på en eller flere af nedenstående aktiviteter:
- Arrangementer, hvor der samarbejdes med øvrige foreninger, organisationer og/eller virksomheder
- Arrangementer og/eller initiativer, hvor der også er mulighed for at komme i dialog med etniske danskere
- Initiativer, som støtter op om, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritidsjob
- Aktiviteter, som understøtter kvinder med anden etnisk baggrund i at komme i beskæftigelse
- Netværksarrangementer/møder, som skaber platform for at foreningerne kan udvide deres samarbejdsflader og netværksdannelse.
Forvaltningen har gennemført en besøgsrunde hos de foreninger, som har ansøgt om §18 midler.
Tildelingen af tilskud efter §18 sker under forudsætning af, at der ikke udøves religiøs
aktivitet.