Dagsorden

PreMed A/S har pr. 1. juni 2020 overtaget driften af hjælpemiddeldepotet.

Anders Vikke, direktør for PreMed A/S, viser rundt på hjælpemiddeldepotet på Jernet 13, Kolding.

Pga. COVID-19 og de skærpede forholdsregler er det ikke muligt at afholde selve udvalgsmødet hos PreMed A/S, hvorfor dette afholdes på Sundhedscentret i stedet.

Anders Vikke giver på udvalgsmødet en introduktion til;
 

• de første erfaringer efter overtagelse af driften af hjælpemiddeldepotet
• samarbejdet omkring socialøkonomi og det rummelige arbejdsmarked
• erfaringer fra selve udbuddet

Indledningsvist i det nedenstående er tilbagemeldingerne fra studieturen og indsigterne fra hhv. miniundersøgelsen og dialogmødet samlet under nedenstående 4 overskrifter. Overskrifterne danner baggrund for udvalgets politiske retning for et bæredygtigt innovationshus:
 

• Tiltrækningskraft
• Kommercielt marked
• Innovation
• Meningsfulde fællesskaber

Herefter beskrives sammenfaldende interesser med Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi, hvor en af kerneværdierne er oprettelse af et center for bæredygtighed.
 

Og med netop det afsæt har Direktionen nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som har udarbejdet en projektbeskrivelse, som skal bidrage til at skabe sammenhæng i processen på tværs af forvaltninger og politikområder.
 

Afslutningsvis introduceres til en handleplan for etablering af et bæredygtigt innovationshus under overskriften ”Tænk stort, start småt, skalér hurtigt”. 

Forvaltningen har desuden udarbejdet et overblik over udvalgets tidligere politiske beslutninger, der ligger til grund for den videre proces omkring et bæredygtigt innovationshus. Overblikket er ligeledes vedlagt som bilag.

Den forudgående proces

De fire politiske fokusområder og handleplanens indhold tager afsæt i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”, hvor en socialøkonomisk virksomhedspark udgør én af 3 vedtagne fyrtårne. Med udgangspunkt deri er der igangsat en proces, som frem mod udgangen af 2020 skal afdække behovet og mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhedspark, et bæredygtigt innovationshus, i Kolding.

Med den socialøkonomiske politik som afsæt har en række afledte initiativer bidraget til en yderligere kvalificering af de fire politiske fokusområder:

-         Indsigter fra studieturen til Settlementet, februar 2020

-         Indsigter fra socialøkonomiske virksomheder, maj 2020 (miniundersøgelsen)

-         Opsamling fra dialogmødet mellem socialøkonomiske virksomheder og udvalget, 22. juni 2020

-         Projektbeskrivelse behandlet i Direktionen d. 26. juni 2020

-         Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi indeholdende fire kerneværdier, blandt andet etablering af et center for bæredygtighed

Opsamling fra de forskellige initiativer og de afledte indsigter er vedhæftet som bilag.

1. Fire prioriterede, politiske retninger

Indsigterne fra rækken af gennemførte initiativer har defineret de fire prioriterede politiske retninger, retningerne uddybes nedenfor:

• Tiltrækningskraft
• Kommercielt marked
• Innovation
• Meningsfulde fællesskaber

De fire retninger uddybes herunder.

• Tiltrækningskraft

Erfaringen fra tidligere indsatser og fra andre kommuner viser, at en samling af virksomheder og interessenter, der trækker i samme retning skaber en dynamik og en tiltrækningskraft, der i sig selv skaber grobund for udvikling og udbredelse.

Én fælles fysisk ramme og stærke, strategiske partnerskaber vil skabe øget synlighed, fokus og tiltrækning og skabe grobund for vidensdeling mellem alle interessenter både i.f.t. socialøkonomiske virksomheder, samspil og samarbejde med kommercielle virksomheder, samarbejdspartnere, iværksættere og uddannelsesinstitutioner. Samspillet med uddannelsesinstitutionerne skal være med til at sikre virksomhederne adgang til den nyeste viden og forskning i.f.t. at udvikle og implementere sociale bæredygtige løsninger.
 

• Kommercielt marked

Et samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og med kommercielle virksomheder vil åbne for inspiration på tværs af virksomheder og tilgange. Der vil skabes oplagte muligheder for at genere viden på tværs, såvel i.f.t. det kommercielle som i.f.t. at arbejde med social ansvarlighed.

Partnerskaber vil samtidig give mulighed for samarbejder, der åbner potentialer op og minimerer risici. F.eks. oplever en socialøkonomisk virksomhed at måtte sige nej tak til ordrer pga. kapacitetsudfordringer. Ved en fælles tilgang til samarbejdet med det kommercielle marked, vil det være muligt at afhjælpe spidsbelastninger, samarbejde omkring opgaver mv.

Med afsæt i erfaringer fra andre byer og fra Vielgut Studio tror udvalget på at der er et marked for salg af produkter, hvor der er tænkt i både menneskelig og materiel bæredygtighed. Et marked som kan skabe et attraktivt og urbant miljø, der tiltrækker købedygtige kunder.

Det socialøkonomiske marked får de bedste forudsætninger for at udvikle sig, hvis de fysiske rammer tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem socialøkonomiske og kommercielle virksomheder.
 

• Innovation

Et fællesskab og strategiske partnerskaber åbner i højere grad op for at kunne tiltrække ny viden, nye tilgange og nye samarbejder. Et større fællesskab bliver naturligt lettere at få øje på og udvikle samarbejder med. Det gælder både det kommercielle erhvervsliv men også kommende iværksættere, iværksættermiljøer, uddannelsesinstitutioner mv.

Der vil være tale om mere end blot et fysisk fællesskab, der skal være fokus på at skabe et miljø, som understøtter virksomhederne i at udveksle erfaringer, dele viden og udvikle strategiske løsninger, der har fokus på social- og miljømæssige effekter.
 

Innovationshuset skal være med til at skabe synlighed og inspiration til kommercielle virksomheder, som ønsker at arbejde med at implementere og tilpasse deres CSR-profil, arbejde med verdensmål og bæredygtighed og dermed være platform for at udvikle og forme den sociale bæredygtighedsdagsorden.

Der skal være fokus på udvikling af nye forretningsmodeller, der har positiv social- og miljømæssig effekt.

• Meningsfulde fællesskaber

Et bæredygtigt innovationshus skal sætte fokus på at alle mennesker har noget at bidrage med og skal derfor skabe rammerne for at alle får en reel mulighed for at sætte deres individuelle talent i spil.
 

Og innovationshuset skal være med til at flytte mennesker fra beskyttede miljøer til et designmiljø, hvor der er efterspørgsel efter de varer, som produceres.

Vielgut Studio skal være med til at skabe en ramme for både salg og markedsføring af de produkter, som produceres.

Sidst men ikke mindst skal innovationshuset skabe rammer, som betyder at flere mennesker får mulighed og lyst til at udfolde deres kreativitet og desuden bidrage til og understøtte til at øge den generelle deltagelse i samfundslivet og fællesskaber.

2. Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi

Der er sammenfaldende interesser imellem etableringen af en socialøkonomisk erhvervspark, der indgår som et fyrtårn i den socialøkonomiske politik, og Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi, hvor en af kerneværdierne er oprettelse af et center for bæredygtighed.
 

Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi, en strategi som blandt andet udemærker sig ved at have fokus på såvel materiel som menneskelig bæredygtighed, og som indeholder et socialøkonomisk element.
 

Bæredygtighedsstrategien er i høring og i strategien lægges der op til at implementeringen tager udgangspunkt i 4 kerneaktiviteter, herunder etablering af et center for bæredygtighed, som skal etableres som en fysisk enhed uden for forvaltningens rammer. Det er tanken at centret skal være knudepunkt og bindeled mellem den aktive kommune og de borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som ønsker at samarbejde og samskabe et nyt niveau af livskvalitet og bæredygtig vækst.

3. Projektbeskrivelse fra tværgående arbejdsgruppe (behandlet på direktionens møde den 26. juni 2020)

Direktionen har på strategisk niveau til opgave at koordinere og forankre tværgående politiske initiativer også i forhold til Kolding Kommunes vedtagne politikker og strategier.
 

Med det afsæt har Direktionen nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som har udarbejdet en projektbeskrivelse, som skal bidrage til at skabe sammenhæng i processen omkring etablering af et bæredygtigt innovationshus på tværs af forvaltninger og politikområder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra hhv. Strategisk Vækst, Cirkulær Økonomi og Socialøkonomi & Frivillighed.
 

Projektbeskrivelsen belyser potentialerne i at arbejde på tværs af forvaltninger og politiske udvalg, idet der er tydelige interessefællesskaber mellem fyrtårnet i den socialøkonomiske politik ”etablering af en virksomhedspark for socialøkonomi” og oprettelse af et center for bæredygtighed.
 

Projektbeskrivelsen tager udgangspunkt i den socialøkonomiske politik, bæredygtighedsstrategien og understøttes af erhvervs- og vækstpolitikken samt Kolding Kommunes vision og er vedhæftet som bilag.

4. Bidrag til den samlede handleplan

Med tilgangen ”tænk stort, start småt og skalér hurtigt” er der udarbejdet et forslag til en handleplan på Socialøkonomi-, Handicap-og Hjælpemiddeludvalgets område, handleplanen er vedlagt som bilag. Handleplanen peger på en række initiativer, der har til formål at bidrage til udviklingen af de politiske spor hen mod etableringen af et tværgående, bæredygtigt innovationshus.

Udvalgets handleplaner er tænkt som områdets bidrag til den tværgående proces forankret i direktionen, som fokuserer på en række tværgående milepæle, der sikrer involvering af både det politiske niveau, fagindsatser fra forvaltningerne og eksterne interessenter.
 

Efterfølgende udarbejder den tværgående arbejdsgruppe en konkret plan for selve etableringen af et bæredygtige innovationshus.

Økonomi, etablering og drift

Nøglen til udviklingen af og energien i et bæredygtigt innovationshus ligger i det samspil der opstår mellem private virksomheder, socialøkonomiske eller kommercielle, og interessenter der ser et potentiale i at byde med ind. Kolding Kommune vil i den forbindelse have en faciliterende rolle. 

En egentlige etablering af et bæredygtigt innovationshus forudsætter både en afklaring af de økonomiske og de fysiske rammer. Processen frem mod udgangen af 2020 vil bl.a. have til formål at afklare dette i et fællesskab med interesserede virksomheder og samarbejdspartnere.

Her vil der også være mulighed for at dyrke potentialerne for et samarbejde med de virksomheder, der af en række forskellige årsager ikke har mulighed for eller ønsker at være en del af en fælles, fysisk placering.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der

udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,

som forelægges Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
 

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august

og november måned.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialøkonomi-, Handicap- og

Hjælpemiddeludvalget tilført 26,1 mio. kr., som forhåndsjustering af budgetrammen, samt

pålagt en samlet besparelse på 7,3 mio. kr. som generel reduktion.
 

På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved

budgetforliget på kr. 7,1 mio. udmøntede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget

reduktioner for 12,8 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.
 

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under

Socialforvaltningens område samlet forventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. i 2020.

I forbindelse med budgetforliget blev der prioriteret et politisk råderum på kr. 5,7 mio. i 2020. Ved indgåelse af kontrakt med ny leverandør til driften af Hjælpemiddeldepotet blev der tilført Hjælpemiddelområdet kr. 0,525 mio. i 2020 fra det politiske råderum, hvorefter det udgør kr. 5,2 mio. i 2020.
 

Merforbruget på voksenhandicap skyldes et pres på området, som primært kan relateres til stigende udgifter i de enkelte sager samt markante udgifter til primært én særforanstaltning. Derudover er der sket en berigtigelse af en respirationsaftale med OUH, samt tilført en dyr enkeltsag siden sidste budgetopfølgning.
 

Bo- og støttetilbud for handicappedes mindreforbrug på 2,5 mio. kr. kan henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.
 

Hjælpemiddelområdet forventer et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr., som primært kan henføres til færre bevillinger af handicapbiler samt et generelt fald i udgifterne. Det er forbundet med usikkerhed, om der senere vil komme et efterslæb på efterspørgslen efter hjælpemidler.

Center for senhjerneskadede forventer et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., som primært kan henføres til reduktion i de løbende driftsudgifter.
 

På Kulturhuset forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som primært kan henføres til vakancer.

Seksuelle overgreb mod børn er forhold, hvor afhængige, udviklingsmæssigt umodne børn og unge drages med ind i seksuelle handlinger, som de ikke forstår den fulde rækkevidde af. Fordi børn og unge ikke forstår den seksuelle situation fuldt ud, kan de ikke give samtykke til aktiviteten. Incest er seksuelle forhold mellem biologisk beslægtede personer, enten i nedadstigende linje (forskellige generationer) eller mellem søskende.

En undersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen viser, at 2% af en årgang har været udsat for alvorlige seksuelle overgreb. Det svarer til ca. 100.000 borgere, der har været alvorligt seksuelt krænket i barndommen. Af disse 100.000 udvikler 60-80% senfølger, hvilket svarer til 60.000-80.000 borgere med behov for højt kvalificeret behandling og social støtte (Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Socialstyrelsen 2015).

Socialstyrelsen udgav i 2019 en analyse af indsatsen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen (Analyse af senfølgeområdet, Socialstyrelsen 2019). Analysen viser, at mange fagprofessionelle oplever, at de mangler viden og kompetencer i mødet med voksne med senfølger. Det handler dels om viden om hvad senfølger er og hvilke redskaber, der kan bruges. Men det handler også om, at sammensætningen af problematikker kan være meget kompleks og have alvorlig påvirkning på menneskets liv.

Traumer og ubehandlet PTSD efter overgrebene vil for personen med senfølger ofte udvikle sig til psykiske lidelser som f.eks. personlighedsforstyrrelser, skizofrene lidelser, depression og angst. Af fysiske og funktionelle lidelser ses ofte smerter i muskler, knogler, mave, underliv med vandladningsbesvær, smerter og kramper, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm m.fl. 

I barndommen og ungdommen ses ofte ringe skoleudbytte. I voksenlivet opleves social isolation, skyld og skamfølelse, misbrug, vold og kriminalitet, problemer med forældrerollen, parforholdsproblemer og hjemløshed.

Borgere med senfølger af seksuelle overgreb har mulighed for at få hjælp af egen læge, som kan henvise til psykologbehandling eller til Center for Seksuelt Misbrugte Syd i regionen.

Andre muligheder for hjælp er kommunens behandlingsmedarbejdere på f.eks. misbrugsområdet, socialpædagogisk støtte eller tilbud i regi af Kolding Kommunes Familiebehandling. Derudover findes der frivillige tilbud som f.eks. Kolding Selvhjælp, Center for Seksuelt Misbrugte Syd – Frivilligsektion, Kvisten og Landsforeningen Spor.

Gennemsnitsalderen for henvendelse i centrene for senfølger er 38 år, hvoraf 54% er i alderen 28-41 år. Alderen ved første overgreb er i gennemsnit 8 år, og overgrebene varer i gennemsnit 8 år. Gennemsnitsalderen for hvornår de første gang fortæller andre om overgrebene er 22 år.

Landsforeningen Spor er landsforening for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Spor har udviklet hjemmesiden ”Senfølger i virkeligheden”, som formidler viden om mennesker med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Formålet med hjemmesiden er at oplyse, inspirere og give redskaber til at tackle hverdagen, og den henvender sig til senfølgeramte, deres pårørende og til fagpersoner gennem film, øvelser, råd og andet videnstof.

Indholdet i materialet formidles af fagfolk inden for deres praksisfelt og mennesker med egne erfaringer. Blandt fagfolkene er medarbejdere fra Kolding Kommunes Misbrugscenter, som har været med til at lave materialet og har været med i en film om mødet med borgeren. Hjemmesiden kan ses ved at følge dette link: https://senfoelger.landsforeningen-spor.dk/modet-men-borgeren/ Filmen ligger under overskriften ”Kolding Misbrugscenter”.

Som en del af Selvværd og Sammenhæng sætter Kolding Kommunes Misbrugscenter fokus på det, der fylder for borgeren, og arbejder på at gøre hjælpen personlig og relevant. Det har resulteret i, at der er udpeget en tovholder for senfølger, samtidig med, at der er udarbejdet guideline, som medarbejderne kan bruge i mødet med borgere, som lider af senfølger. Implementeringen af viden, tovholder og guideline er endnu ikke igangsat i de øvrige organisationer, som kan møde borgere med disse udfordringer.

For yderligere at styrke indsatsen foreslår forvaltningen, at der igangsættes en designproces med henblik på at udarbejde en handleplan for borgere med senfølger af seksuelle overgreb. Som en del af designprocessen vil relevante interessenter som eksempelvis Center for Seksuelt Misbrugte, Kolding Selvhjælp og medarbejdere i andre forvaltninger i kommunen blive inviteret til at være med.

Der skal årligt udarbejdes en oversigt over antallet af akutte og ansøgte magtanvendelser overfor de borgere, som kommunen er ansvarlig for.

Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten. Det grundlæggende princip er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og pædagogisk hjælp. Hvis magtanvendelse er påkrævet, skal det udøves skånsomt og så kortvarigt som muligt.

Magtanvendelse kan være foregået som led i en akut opstået situation, hvor det i praksis vil være personalet på bostedet, som træffer den konkrete beslutning om indgrebet. I en akut opstået situation kan der efter serviceloven lovligt foretages magtanvendelse ved at fastholde eller føre en borger til et andet opholdsrum. Magtanvendelse skal efterfølgende registreres og indberettes til Handicaprådgivningen, hvis Kolding Kommune er handlekommune for borgeren.

Derudover er der efter serviceloven også mulighed for at ansøge handlekommunen om tilladelse til at anvende magt overfor en bestemt borger. Serviceloven indeholder hjemmel til 6 former for magtanvendelse, der lovligt må anvendes efter en forudgående tilladelse fra borgerens handlekommune. Ansøgningen kan vedrøre eksempelvis personlige alarm- og pejlesystemer, fastholdelse i hygiejnesituationen, anvendelse af stofseler og flytning uden samtykke. Alle andre former for anvendelse af magt er ulovlige, men kan eventuelt vurderes som omfattet af reglerne om nødværge eller nødret.

Et eksempel på en ulovlig magtanvendelse er, hvor en borger er gået ind til en anden beboer og ikke vil gå ud derfra. Bostedets personale tager fat i borgerens arm. Der er ikke beskrevet, hvordan situationen forløber, bortset fra, at borgeren bliver meget vred. Det er ikke beskrevet, at det har været absolut påkrævet at fastholde borgeren i situationen. Fastholdelse kan ikke lovligt finde sted, hvis risikoen kan afværges på andre og mindre indgribende måder. Der mangler oplysninger om, hvorvidt det er blevet forsøgt at få borgeren til at samarbejde og forlade den anden beboers bolig, og hvordan indgrebet er foregået.

Magtanvendelse skal registreres og indberettes til borgerens handlekommune, hvilket er den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Derudover skal Socialtilsynet orienteres om magtanvendelse, der har fundet sted på tilbud som Socialtilsynet fører tilsyn med. I Socialtilsynet indgår indberetningerne om magtanvendelse i Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Handicaprådgivningen skal som borgerens handlekommune vurdere om en indberetning om akut magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ændringer i kommunens afgørelse om hjælp, ligesom Handicaprådgivningen skal tage stilling til ansøgninger om tilladelse til magtanvendelse.

Magtanvendelse voksenområdet, Handicap, i 2019

Akut fastholdelse eller føring

I 2019 er der registreret 58 indberetninger om akut fastholdelse eller føring på Kolding Kommunes egne tilbud, på private tilbud eller tilbud beliggende i andre kommuner i forhold til borgere, hvor Kolding Kommune er handlekommune. Af de 58 indberetninger har Handicaprådgivningen vurderet, at der i 49 tilfælde var tale om magtanvendelse efter reglerne i serviceloven eller nødværge/nødret. I 2018 blev der registeret 59 magtanvendelser efter reglerne i serviceloven eller nødværge/nødret. 

Nedenstående tabel viser fordelingen af indberetninger om akut magtanvendelse, som Handicaprådgivningen har modtaget i 2019.  Tallene for 2018 er medtaget i tabellen til orientering.

*Med ”udenbys borgere” menes borgere der kommer fra Kolding Kommune og bor i botilbud i andre kommuner.

Kolding Kommune er desuden opholdskommune for borgere, der bor på Kofoedsminde. Kofoedsminde er en institution for udviklingshæmmede borgere, der har begået grov eller personfarlig kriminalitet. Handicaprådgivningen har i 2019 modtaget 2 indberetninger om akut magtanvendelse fra Kofoedsminde.
 

Ansøgt brug af magt

Handicaprådgivningen har i 2019 modtaget 12 ansøgninger om magtanvendelse, herunder har Handicaprådgivningen behandlet 3 sager om flytning uden samtykke. I 2018 modtog Handicaprådgivningen 10 ansøgninger om magtanvendelse.

Nedenstående tabel viser fordelingen af de ansøgte tilladelser, som Handicaprådgivningen har modtaget i 2019. Tallene for 2018 er medtaget i tabellen til sammenligning.

Udvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal

holdes.

Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse

og koordinering med arbejdet i Byrådet.

Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er

uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.

I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der

tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.