Dagsorden

Byrådet har den 27. april 2021 godkendt årsregnskab 2020 med henblik på, at revisionen herefter skal gennemgå årsregnskabet.

Revisionsberetningen, er sendt til Byrådets medlemmer pr. mail den 17. juni 2021.

Revisionsberetningen har givet anledning til 2 bemærkninger.

Statusafstemninger

I forbindelse med den afsluttende revision er det konstateret, at flere statuskonti ikke var afstemt pr. ultimo regnskabsåret.

Det skal nævnes, at vi har modtaget kommunens dokumentation for udført kvalitetskontrol af afstemninger ultimo regnskabsåret, hvor kvalitetskontrollen har afdækket, at der henstår konti, som enten ikke foreligger afstemt eller hvor afstemningen er igangværende.

I henhold til kommunens egne procedurer skal der foreligge afstemning af statuskonti ved årsafslutningen for at sikre, at der ikke henstår beløb, som skulle være afskrevet, udlignet eller driftsført.

Med baggrund i ovennævnte og det forhold, at der også var udfordringer med statusafstemningerne ultimo år 2019, skal vi henstille, at fokus på afstemning af statuskonti øges.

Det er endvidere vores vurdering, at de enkelte forvaltninger - i en overgangsperiode – foretager kvalitetskontrol af udarbejdet afstemning af alle statuskonti mindst en gang om året og at der ikke anvendes stikprøver.

Revisorerklæring sociale systemer

I revisionen af de sociale udgifter har vi konstateret, at der på tidspunktet for afgivelse af denne beretning ikke foreligger ISAE 3402 erklæring vedrørende udvalgte applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY for regnskabsåret 2020.

Samtidigt har vi konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:

”Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 ”Der er etableret kontroller, som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion” har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået”.

Det fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 17. februar 2021, at kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan vi ikke konkludere, hvorvidt disse fejl eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser hos Kolding Kommune. Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang.

Den manglende erklæring fra en uafhængig revisor vedrører alle de kommuner, som helt eller delvist har indført KY.

Kommunaldirektøren har udarbejdet følgende forslag:

Statusafstemninger

De enkelte forvaltninger skal senest ved udgangen af 2021 sikre, at alle statuskonti bliver afstemt og hvis muligt udlignet for beløb ældre end 12 måneder og eventuelle uerholdelige beløb afskrives.

Forvaltningernes økonomichefer skal sikre, at der ved årsskiftet foretages en 100% kontrol af statuskonti for eget område, som anbefalet af revisionen.

Revisorerklæring sociale systemer

Kolding Kommune kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen. Bemærkningen består frem til det tidspunkt hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemerne KY og KSD, der dækker et kalenderår, og som er uden forbehold, der vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser.

Ansøgning om anlægsbevilling vedrørende p.nr. 3040 Byggemodning Bønstrup Industripark.

Ansøgningen er udelukkende en tilpasning af anlægsbevilling, idet udgifter er afholdt tidligere. Det har været byggemodningsudgifter til veje, der er finansieret af byggemodningsrammen på daværende tidspunkt.

Anlægsprojektet belastes ikke yderligere for byggemodningens vedkommende, men afventer køb- og salgsdelen, hvor der mangler berigtigelse.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Merudgiften er allerede finansieret af de daværende afsatte midler under byggemodningsrammen.

Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende p.nr. 4635 Kærvænget.

Oprindeligt blev der i 2016, ved Byrådets godkendelse af Byggemodningen af Kærvænget, afsat 800.000 kr. til projektet. I 2019 blev der godkendt yderligere 150.000 kr., som skyldes øgede udgifter til tilslutning af vand og projektering/landinspektør.

Der er et skønnet merforbrug på 285.000 kr., hvilket skyldes bl.a. øgede udgifter til omlægning af en drænledning/rørlagt grøft samt afsluttende arbejder i forbindelse med slidlag og grønne områder. Det er finansieret af byggemodningsrammen. Der resterer færdiggørelse i form af slidlag og grønne områder inden aflevering til grundejerforening.

Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:

Ansøgningens finansiering

Merudgiften er allerede delvist finansieret af de afsatte midler under byggemodningsrammen. Det resterende behov i forbindelse med færdiggørelsen indgår i prioriteringen af byggemodningsrammen, som blev behandlet på Byrådet den 23. marts 2021.

I henhold til beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2019 fremsendes der kvartalsvis en samlet status vedrørende kommunens salg af fast ejendom.

Salg af jord og ejendomme

Nedenfor ses det korrigerede budget og status på salg af jord og ejendomme i 2021, opgjort pr. 30. juni:

Se vedlagte bilag for specifikation af salg samt arealer til salg.

Som det ses af ovenstående er der pr. 30. juni 2021 realiseret et salg af jord og ejendomme på i alt 74.639.451 kr. Det betyder, at realiseringen for første halvår af 2021 er 25.026.451 kr. over det korrigerede salgsbudget.

Det er især salget af jord til erhvervsformål, der har oversteget det forventede og står for størstedelen af salget. Heraf udgør salget af erhvervsjord ved Tankedalsvej den største del. Salget af byggegrunde har i 1. halvår også oversteget forventningerne, og forvaltningen oplever generelt en større interesse for de kommunale udstykninger.

Det fremgår af bevillingsnoten vedr. salg af jord og fast ejendom, at et evt. overskud i 2021 overføres til 2022. Idet det ekstraordinære store salg har medført et tilsvarende stort fald i lagerbeholdningen, er der behov for at sikre tilstrækkelige jorddepoter ved en række store opkøb, så forvaltningen fortsat kan imødekomme markedet. Derfor er forvaltningen ved at vurdere på det samlede behov for opkøb, herunder budget med henblik på at vurdere på, om man med fordel kan benytte overskuddet fra salgsbudgettet for fortsat at kunne investere i nye arealer.  

Den 23. februar 2021 godkendte Økonomiudvalget forslag til Handlingsplan for salg af jord og ejendomme i 2021. Handlingsplanen blev udarbejdet med udgangspunkt i hvilke arealer og bygninger, der er salgsklare, og hvilke der potentielt kan blive salgsklare i 2021 (se bilag), samt med udgangspunkt i de 5 overordnede hensyn til byudviklingen, som blev fastsat i 2018.

De 5 overordnede hensyn er:

-         Understøtte videre vækst og udvikling (vækstdriver-hensynet)

-         Tiltrække nye borgere, både direkte og indirekte (bosætnings-hensynet)

-         Udvikle byer og lokalsamfund iht. den kommunale planlægning (planlægnings-hensynet)

-         Sikre et varieret udbud mht. geografi, prisniveau, mv. og som supplement til private udstykninger (variationshensynet)

-         Indfri salgsbudgettet og sikre optimering af en potentiel afledt vækst i kommunen (det økonomiske hensyn).

Forvaltningen har foreløbigt i 2021 solgt en række ejendomme til såvel private som erhvervsdrivende. Der er redegjort nærmere for den enkelte økonomi i særskilt dagsordenspunkt om regnskabsstatus.

Halvårsstatus for salg til boligformål

Der er pr. 30. juni 2021 solgt 33 grunde, hvilket er over forventning i forhold til det estimerede i handlingsplanen fra februar. Til sammenligning var der i 2020 solgt 10 grunde på samme tidspunkt, mens salget er ca. på niveau med salget i 2018 og 2019. I de to sidstnævnte år opnåede kommunen et samlet salg på 69 byggegrunde begge år, hvilket primært kunne tilskrives, at der i efteråret i begge år kom nye udstykninger til salg, som var med til at booste salget i det sidste halvår.

For sidste halvår af 2021 forventer forvaltningen, at de tilbageværende 38 byggegrunde som er i kommunens beholdning kun vil medføre et begrænset salg. Denne forventning skyldes flere årsager, primært at en stor del af de pågældende byggegrunde er beliggende i områder, hvor forvaltningen oplever en begrænset interesse. Derudover forventes det at påvirke salgstallene negativt, at det generelle salg på boligmarkedet er aftagende, og at der verden over opleves udfordringer med at skaffe byggematerialer, hvilket kan medføre, at potentielle købere venter med at købe byggegrunde.

Modsat forventer forvaltningen, at der i slutningen af i år kommer en ny udstykning i Lunderskov, som vil bidrage positivt til salgstallene, da forvaltningen oplever god interesse for grunde i det område. Desuagtet er det forvaltningens samlede forventning, at der også i slutningen af året vil være et stykke op til salgstallene for 2018 og 2019, og at det samlede salg vil være på ca. 40 byggegrunde.

Oversigtskort over eksisterende og kommende kommunale byggemodninger fremgår nedenunder.

Status på lagerbeholdning til boligformål

Kommunens tilbageværende 38 byggegrunde er fordelt på udstykninger i Skanderup, Christiansfeld, Hejlsminde, Jordrup, Lunderskov, Vamdrup, Viuf og Ødis.

I udstykningerne i Hejlsminde, Jordrup, Viuf, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov er der 5 eller færre tilbageværende grunde, og i flere af disse er der blot en enkelt usolgt byggegrund tilbage. Det tilbageværende antal af byggegrunde i Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov, som er de udstykninger, forvaltningen oplever størst interesse for, vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at opfylde det potentiale for salg, der er i områderne.

Det forventes, at der ultimo 2021 kommer yderligere en etape på ca. 23 grunde ved Dollerup sø i Lunderskov, hvilket vil bringe det samlede antal grunde i Lunderskov op på et niveau, hvor udbuddet forventes at svare til efterspørgslen for de kommende år.

I handlingsplanen fra februar var det anført, at der ville komme byggegrunde til salg i 2021 i hhv. Lunderskov, Viuf, Lilballe, Eltang og Stepping. Det er imidlertid kun byggegrundene i Lunderskov, som vil blive sat til salg i år ud over Skanderup og Vamdrup, som blev sat til salg tidligere på året.

De øvrige udstykninger i Viuf, Eltang og Stepping forventes nu først at blive udført og sat til salg i 2022, hvilket for Viufs vedkommende bl.a. skyldes et uforudset omfang af arkæologisk arbejde, mens det for Eltang og Viuf bl.a. skyldes et ekstraordinært stort antal entreprenørkrævende projekter i kommunen, som er blevet prioriteret højere.

Idet byggemodningsomkostningerne langt ville overstige en evt. salgspris i Lilballe og forvaltningen ikke oplever interesse for byggegrunde i Lilballe, er det forvaltningens anbefaling at stoppe denne prioritering for nuværende. Til gengæld vil det være forvaltningens anbefaling at fremskynde byggemodning i Vamdrup for at sikre tilstrækkeligt udbud i dette område.

På længere sigt forventer forvaltningen at stille forslag om yderligere udstykninger i nogle af de områder, hvor forvaltningen oplever størst interesse for køb af en byggegrund med henblik på at efterkomme markedets efterspørgsel og bidrage til øget bosætning, jf. principperne i dagsordenspunkt fra januar 2021 om prioritering af salgsemner. For nuværende oplever forvaltningen størst interesse i områderne:

• Drejens
• Dalby
• Vester Nebel
• Vonsild
• Sdr. Bjert

I forhold til antallet af byggegrunde som kommunen kan sælge, er der i forbindelse med Byrådets budgetforhandlinger i juni måned afsat to millioner til at fremrykke kommunale udstykninger i 2021, 2022 og 2023. Der udarbejdes en særskilt sag til politisk behandling i september måned med forvaltningens anbefalinger til, hvorledes disse midler kan anvendes til at sikre formålet, herunder forslag til nye udstykninger, der imødekommer de overordnede hensyn for byudvikling som vedtaget. 

Erhvervsjord

2021 har indtil nu været kendetegnet ved en høj omsætningshastighed på ejendomsmarkedet, som tillige har smittet af på salget af den kommunale erhvervsjord, hvor salget både i 2020 og 2021 har været stigende.

Forvaltningen har samlet set solgt for ca. 39 mio. kr. pr. 30. juni 2021. Forvaltningen vurderer, at det i 2021 vil være muligt at opnå et samlet salg af erhvervsjord på ca. 50 mio. kr.

Forvaltningen har modtaget og modtager fortsat pæn interesse for kommunens erhvervsjorder. Forvaltningen oplever også generelt en stigende kompleksitet i erhvervshandlerne både i forhold til købernes ønsker og i forhold til øgede krav til støj, miljø og naturbeskyttelse. Den stigende interesse sammenholdt med den øgede kompleksitet stiller større og større krav til sagsbehandlingen på tværs af forvaltningerne. Dette gør sig gældende i forhandlingsforløbet op til indgåelse af en aftale, men i lige så høj grad i det efterfølgende forløb, fx vedrørende uforudsete forhold ved jordbund eller arkæologi eller ønsker til projektændringer fra køber.

Det samlede salg af erhvervsarealer frem til 30. juni 2021 udgør ca. 400.000 m2, og forvaltningen har derudover lukket aftaler for yderligere ca. 80.000 m2 umiddelbart før og efter industriferien.

Status på tilbageværende erhvervsjord er herefter, at kommunen har en lagerbeholdning på ca. 45 ha erhvervsjord fordelt i Kolding, Vamdrup og Lunderskov, som er klar til salg, og som kan sælges i takt med konkrete forespørgsler. Hertil kommer ca. 45,5 ha, som vil kunne sælges efter et forudgående udbud, efterhånden som arealerne byggemodnes og behovet for at bringe arealerne i spil opstår. For at sikre en konstant udvikling af arealerne er forvaltningen i løbende dialog med markedet i forhold til krav til beliggenhed, anvendelse, pris etc.

Med baggrund i det stigende antal henvendelser og salg er det fortsat forvaltningens vurdering, at der bør indledes dialog med lodsejere, der kan sikre kommunen en yderligere jordreserve til erhvervsformål, jf. herved dagsordenspunkt om status og opkøb af erhvervsjord, som blev godkendt af byrådet den 23. marts 2021. Forvaltningen forventer at igangsætte dialogen med lodsejere i denne måned.

Bosætningsstrategiske tiltag

Bosætningskampagne

Henover sommeren har forvaltningen gennemført en digital bosætningskampagne på sociale medier. Annoncekampagnen har været målrettet 28-35 årige, som er i etableringsfasen af deres liv, hvor de skal finde ud af hvor de skal bosætte sig permanent. De stigende boligpriser i de større uddannelsesbyer, samt et stigende fokus på en bedre balance mellem arbejde og liv, er medvirkende til at målgruppen i højere grad end tidligere søger væk fra de store byer. Kampagnen har bestået af en række portrætter af borgere i Kolding, som målgruppen kan spejle sig i. Målet for kampagnen har været at skabe en større bevidsthed om Kolding Kommune som en attraktiv mulighed for bosætning for målgruppen. Den er altså ikke direkte målrettet kommunens byggegrunde, men haft et bredere formål ift. at overveje at flytte til Kolding uanset boligtype.

Det foreløbige resultat af kampagnen er, at annoncerne er blevet vist 2,38 mio. gange og er nået ud til 245.409 personer i målgruppen svarende til ca. 80 % af 28-35 årige i Jylland og Fyn.

Forvaltningen vil fortsat arbejde aktivt med at bruge kampagnens indhold som en del af bosætningsindsatsen.

KomtilKolding.dk og digital markedsføring

Der arbejdes fortsat med platformen www.komtilkolding.dk, herunder hjemmesidens visuelle udtryk og indhold samt præsentationen af grundene og lokalområderne.

Først og fremmest ved at give et meget bedre indtryk og oplevelse af den enkelte udstykning via en virtuel rundtur i udstykningerne. Tilbuddet forventes, at blive tilgængelig på komtilkolding.dk i løbet af 2. halvår 2021.

For at få synliggjort grundene har forvaltningen et øget fokus på anvendelsen af sociale medier i forhold til markedsføringen af kommunens grunde. Gennem gode historier synliggøres nogle af de fordele der er ved at bosætte sig i de forskellige lokalområder, og forvaltningen har i foråret søsat den første af disse mindre kampagner med udgangspunkt i Ødis. Det forventes, at forvaltningen vil gennemføre lignende kampagner for de udstykninger hvor grundene har eller forventes at have en omsætningstid over gennemsnittet fx i Skanderup, Hejlsminde, Jordrup og Viuf.

Virtuelle skurvognsmøder i nye boligudstykninger

Derudover har forvaltningen i 1. halvår af 2021 afholdt virtuelle skurvognsmøder i nye udstykninger i Skanderup og Vamdrup, som ikke var muligt at afholde fysisk grundet covid-19. Forvaltningen forventer at genoptage fysiske skurvognsmøder i forbindelse med fremtidige udstykninger.

Analyse af datagrundlaget for bosætning

Forvaltningen har og vil i resten af 2021 have særligt fokus på dels at udvikle på og analysere datagrundlaget for bosætning med henblik på en yderligere kortlægning af, hvad markedet efterspørger både på bolig- og erhvervssiden. Datagrundlaget suppleres af vidensdeling gennem deltagelse ved konferencer og netværksmøder om erhvervs- og boligudvikling. Dette skal øge kendskabet til markedet, således at dette kan bidrage til forvaltningens analysearbejde, når forslag til lokalplaner, byggemodninger og salg indstilles til politisk behandling.

Din Arbejdsplads er en kort oversigt over de væsentligste personalepolitiske forhold og indsatser. Din Arbejdsplads er bygget op om tre væsentlige personalepolitiske temaer med fokus på personalepolitiske tiltag:

• Hvem er vi?
• Hvordan har vi det?
• Hvordan udvikler vi os?

Med det signaleres, at vi både er åbne over for tilstanden i organisationen, tager de ansattes trivsel alvorligt og har fokus på at udvikle vores arbejde i – og for – kommunen.

Der er i år lagt vægt på Corona situationen med et ekstra kapitel og direktionen har besluttet at arbejde med sygefravær og krænkelser på baggrund af Din arbejdsplads 2020

Det skal afklares, hvordan kommunens whistleblowerordning skal etableres.

1 Intern eller ekstern ordning

Det følger af loven, at kommunen kan vælge enten at etablere en intern whistleblowerordning eller en ekstern ordning – outsource.

Der indstilles til, at Kolding Kommune etablerer en intern whistleblowerordning.

Overvejelser der har været udslagsgivende for intern ordning:

• Samarbejde

I Kolding Kommune er der fokus på åben og direkte dialog mellem ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Langt de fleste problemstillinger behandles via den dialog. Whistleblowerordningen ses som et supplement til det eksisterende samarbejdssystem. Som en mulighed, hvis anmelder af helt særlige årsager ikke ønsker at gå til ledelsen eller tillidsrepræsentanten, og/eller ønsker at være anonym.

Med en intern whistleblowerordning vil der være den nødvendige indsigt i det etablerede samarbejdssystem. Det skal være med til at sikre, at indberetninger behandles der hvor de hører til, i respekt for samarbejdssystemet og den anmeldte.

• Kompetence

En ekstern ordning vil ikke kunne løse opgaven alene. Kolding Kommune ville skulle inddrages dels i forbindelse med oplysninger til selve undersøgelsen, og dels fordi det er Kolding Kommune, der har kompetencen til at beslutte konsekvensen af undersøgelsens resultat.

2 Hvem skal behandle indberetningerne – enkeltperson eller udvalg

Det følger af loven, at der skal udpeges en upartisk person eller afdeling (whistleblowerudvalg), der skal have kontakten med whistlebloweren og behandle indberetningen. Et udvalg sammensættes typisk af repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og en uafhængig part.

Der indstilles til, at Kolding Kommune etablerer et whistleblowerudvalg

Bestående af:

• Kommunaldirektør, Thomas Boe
• Næstformand i hovedudvalget, Hanne Thomsen
• HR Chef, Trine Andersen
• Borgerrådgiver, Hanne Petersen

Overvejelser der har været udslagsgivende for udvalgsløsning:

Fordele ved udvalgsløsning

• Tillid for både indberetter og den der bliver indberettet om, at det ikke er en enkeltperson der behandler indberetningen.
• Ny lov, der er ingen praksis på området. Behov for sparring og læring i forvaltning af loven.

Udfordring ved enkeltmandsløsning

• Hvis den der skal behandle indberetningen er inhabil
• Sårbart ved fravær (kurser, ferie, sygdom) der er tidsfrister på behandling af indberetningerne

3 Hvem kan anvende ordningen

Der skal tages stilling til hvem ordningen skal omfatte.

Der indstilles til, at ordningen ud over kommunens ansatte også omfatter dem som aflønnes af og/eller udfører opgaver på vegne af kommunen. Det er fx plejefamilier, anden aktør, samt leverandører af varer og tjenesteydelser.

Overvejelser der har været udslagsgivende for omfattelsen:

• Alle kan indberette til datatilsynets whistleblowerordning, som så inddrager kommunen i behandlingen. Det kunne være at foretrække, at indberetningerne går direkte til Kolding kommunens egen whistleblowerordning frem for Datatilsynet. Kolding Kommune ønsker en intern ordning - se punkt 1
• Kommunens borgere skal ikke umiddelbart kunne gøre brug af ordningen, men henvises til andre klagemuligheder som f.eks. Ankestyrelsen, eller kommunens

borgerrådgiverfunktion.

Loven giver mulighed for, at kommunerne kan indgå samarbejde med § 60 selskaber omkring en fælles whistleblowerordning. Trekantbrand har fremsat ønske om at blive en del af Kolding Kommunes ordning.

Der indstilles til, at Trekantbrand omfattes af Kolding Kommunes whistleblowerordning.

Overvejelser der har været udslagsgivende:

• Det falder naturligt, da Kolding Kommune i forvejen er administrationskommune

4 Hvordan indberetter man

Af loven fremgår, at indberetning skal kunne ske på en måde som sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren. Af loven er det ikke et krav, at indberetter skal kunne vælge at være anonym.

Der indstilles til, at Kolding Kommunes whistleblowerordning skal kunne tilbyde anonym indberetning.

Overvejelser der har været udslagsgivende for anonymitet:

• Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt for ordningens funktion, at muligheden for anonymitet er tilstede for dem der evt. er skeptiske omkring fortroligheden om identiteten.
• Indberetter ville alternativt kunne vælge at benytte Datatilsynets whistleblowerordning, som netop tilbyder anonymitet. Kolding Kommune ønsker en intern ordning – se punkt 1

Af loven fremgår, at der skal være mulighed for at kommunikere med whistlebloweren, kvittere for modtagelsen, stille afklarende spørgsmål og give feedback.

Det vil kræve en anonym kommunikationsmulighed for dem, der har valgt at være anonym. Da det ikke er muligt for Kolding Kommune at tilgodese en 100 % anonym kommunikations mulighed, vil det være nødvendigt at indgå et samarbejde med en ekstern leverandør om en whistleblower portal.

Der indstilles til, at der ved Legalsys, tilkøbes en ekstern digital indberetningsløsning, der giver mulighed for anonym kommunikation.

Overvejelser der har været udslagsgivende for valget Legalsys:

• Portalen tilpasses Kolding Kommunes behov, en indberetningsportal med anonym kommunikationsmulighed, samt journaliseringssystem i portalen.
• Let tilgængeligt for kommunen selv at tilrette standarder/tekst i portalen
• Legalsys er den billigste af de portal løsninger der er afsøgt. 5000 kr. årligt uden etableringsomkostninger og med support til opsætning
• Ingen udgift pr. indberetning, da Kolding Kommune selv håndterer indberetningerne
• Efterlever GDPR reglerne, ISO standarder og databehandleraftale jf. Datatilsynets standarder.

Se bilag:

• Købsaftale Legalsys
• Forretningsbetingelser Legalsys
• Fakta blad Legalsys

Af loven fremgår, at indberetninger kan ske skriftligt eller mundtligt

Der indstilles til, at Kolding Kommune på vores hjemmeside opfordrer til at indberetninger sker skriftlig via portalen, som der linkes til.

Overvejelser der har været udslagsgivende for skriftlighed:

• Indberetter bliver vejledt om ordningen, databeskyttelse samt muligheden for anonymitet.
• Indberetter får mulighed for anonym kommunikationskanal
• Ved anonym henvendelse i form af brev forhindres udvalget i at kunne stille afklarende spørgsmål til en evt. diffus indberetning, som derfor må henlægges uden yderligere undersøgelse.
• Ved mundtlig indberetning i form af telefon eller møde, skal samtalen jf. loven enten optages eller der skal udfærdiges et nøjagtigt referat, som whistlebloweren skal have mulighed for at acceptere med en underskrift.
• Ingen indberetninger går tabt. Udvalget behandler også de begrænsede indberetninger der måtte komme via fysisk post, mail, telefon eller fremmøde.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj 2021 drøftede udvalget potentialerne ved sociale effektinvesteringer og bad forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til Arbejdsmarkedsudvalgets videre behandling.

De sociale effektinvesteringer bygger på et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding, en beskæftigelsesleverandør og hhv. Socialforvaltningen, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har til formål, gennem en designproces at igangsætte en særlig indsats for forventeligt 70 borgere med langvarig beskæftigelse som ønsket effekt. Social- og sundhedsområdernes indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig.

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af, hvad sagen indeholder.

• Målgruppe: En ny start for flere
• Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatsmuligheder og effekter gives?
• Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer
• Om Den Sociale Kapitalfond Effekt - bilag
• Økonomi og effektbetalinger – sociale effektinvesteringer - bilag
• Frem mod projektstart – designproces.

For supplerende beskrivelse henvises til sagens bilag.

Målgruppen - En ny start for flere

Målgruppen for sociale effektinvesteringer er gruppen af ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder, beboere, som er forældre til børn under 18 år.

I Arbejdsmarkedsudvalgets politik ’Arbejdsliv til alle’, fremhæves vigtigheden af sammen med borgeren at arbejde med det, der gør en forskel, når vejen fra ledighed til arbejde viser sig udfordringsfyldt. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt. Længerevarende, vedholdende, kombinerede indsatser kalder på særlige ressourcer, og at der tænkes nyt, både med nye samarbejdspartnere og med andre forvaltninger og fagområder. Særligt social- og sundhedsområderne kan med forskellige indsatser være med til aktivt at understøtte vejen fra ledighed til job.

Med det særlige fokus på borgere med kompleks årsag til ledighed vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre målgrupper herunder også borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i de udfordrede boligområder evt. suppleret med boligområder, der også er omfattet af den boligsociale helhedsplan.

I første omgang forventes ca. 70 beboere at takke ja til indsatsen, hvoraf 22 med en ekstraordinær indsats igennem sociale effektinvesteringer forventes at blive helt eller delvis selvforsørgende.

I vedhæftede bilag uddybes beskæftigelsesmålgrupperne yderligere.

Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatser og muligheder gives?

Formålet er at kunne igangsætte indsatser via sociale effektinvesteringer, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag og derigennem skabe en langvarig effekt, der bidrager til løsningen af et socialt problem, f.eks. at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse. Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Ved at supplere indsatserne fra en ekstern leverandør med bidrag fra andre fagområder og forvaltninger internt i Kolding Kommune, er målet at understøtte den varige effekt, der på grund af målgruppens komplekse udfordringer vil være vanskelig at opnå. Det kan f.eks. være indsatser på social- og sundhedsområderne alt efter den enkeltes behov. Gennem samarbejdet på tværs af forvaltninger og med en ekstern leverandør hentes andre erfaringer i forhold til indsatserne og dermed også en organisatorisk læring, der kan forankres i organisationen.

Investeringen forventes tilbagebetalt over en tre-årig projektperiode, efterhånden som der opnås effekt, det vil sige når borgere går fra ledighed til job eller uddannelse og efterfølgende støttes i at fastholde jobbet. Hvis de aftalte målsætninger ikke opnås, så betales investor ikke og dermed har alle parter interesse i, at de aftalte effektmål opnås.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer

Kernen i sociale effektinvesteringer er et partnerskab mellem en udbyder – f.eks. en kommune, en leverandør, der konkret igangsætter og over tid understøtter en udvikling og en investor, der investerer i indsatser, der skaber en forandring.

I Kolding Kommune vil projektet konkret udbyde en beskæftigelsesindsats bredt i markedet og indgå en resultatkontrakt med den leverandør, der lever op til ønsker og kriterier. Resultatkontrakten definerer bl.a. målsætninger, indsatser og betalingsmekanismer, der her foreslås bundet op på:

1. Opnået beskæftigelse – delbetaling
2. Varig beskæftigelse – primær betaling.

Investeringen vil primært ligge i den første del af projektperioden, hvor borgerne deltager i beskæftigelsesrettede indsatser hos leverandøren. Efterhånden som den enkelte borger opnår hel eller delvis beskæftigelse, udløser resultatkontrakten en delbetaling. Efter opnåelse af varig beskæftigelse, f.eks. i mere end ét år, udløser resultatkontrakten den primære betaling. Dermed sker tilbagebetalingen fra Kolding Kommune ikke i takt med leverandørens udgifter, men først efter effekten er opnået, og er dermed sikret en effekt, før der er en økonomisk forpligtelse.

Formålet er dermed at balancere en aftale, der gør det attraktivt for leverandøren at sikre en langvarig effekt. Med Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor fordeles risikoen og perspektivet kan rettes mod varige effekter.

Om Den Sociale Kapitalfond Effekt

Den Sociale Kapitalfond Effekt etablerer en fond, hvor investorernes potentielle afkast knyttes tæt til opnåelsen af positive effekter for udsatte borgere. Fondens kapitalbase er op til 120 mio. kr. og investorerne omfatter bl.a. en statslig investeringsfond, en stor dansk pensionskasse og en stor dansk bank.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder og målgrupper i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidigt har et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, herunder borgere med komplekse udfordringer med behov for indsatser, der går på tværs af forvaltninger og indsatser i geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for f.eks. boligsociale indsatser.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer og Den Sociale Kapitalfond Effekt uddybes i vedhæftede notat.

Økonomi og effektbetaling – sociale effektinvesteringer

I den forberedende fase har forskellige betalingsmodeller været drøftet. Med udgangspunkt i en målgruppe som beskrevet, har Den Sociale Kapitalfond Effekt i dialog med en beskæftigelsesleverandør vurderet, at en indsats, der kan skabe den skitserede effekt, kræver en investering på 3-4 mio. kr. i målgruppen. I den videre beregning, og i det uddybende notat, tages udgangspunkt i en investering på 3 mio. kr.

Investeringen fra fonden vil dels målrettes en indledende, forholdsvis intensiv indsats for de ledige borgere, og dels en løbende opfølgning i resten af projektforløbet. Kolding Kommunes indsatser har til formål at understøtte den beskæftigelsesrettede udvikling og supplerer indsatserne i den sociale effektinvestering.

Der er aftalt en rammemodel med Den Sociale Kapitalfond Effekt, hvor tilbagebetalingen opgøres ud fra den faktiske besparelse kommunen opnår, når borgerne opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De endelige beløb skal fastlægges i den kommende designproces i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond Effekt, men det er forudsætningen, at beløbet ikke kan overstige den direkte gevinst, kommunen opnår på sparede ydelser, og at der fortsat vil være en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, efter effektbetalingen er gennemført.

I forhold til den samlede ydelsesøkonomi forudsætter en tilbagebetaling til fonden, at der er luft i kommunens ydelsesbudget til det. Dette vil som skitseret ovenfor være tilfældet i en alt andet lige betragtning, da der kun sker betaling som andel af den sparede ydelsesudgift ved, at antallet af ledige falder.

Da ydelsesøkonomien ud i tid fastsættes som en fremskrivning af det eksisterende niveau ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er der derfor behov for, at Økonomiudvalget godkender, at de sparede midler fra projektet kan fastholdes i ydelsesbudgettet i projektperioden. Konkret vil besparelseseffekten af de borgere, der kommer i arbejde som følge af projektet blive nulstillet i de første to år, hvorefter den bliver indregnet med fuld effekt. Øvrige reguleringer som følge af konjunkturudvikling m.v. på landsplan vil fortsat blive indregnet med fuld effekt.

Frem mod projektstart - designproces

En vigtig del af sociale effektinvesteringer, tæt knyttet til værdierne i ’Selvværd og Sammenhæng’, Borgerens Centrum og målene i politikken ’Arbejdsliv til alle’, er designprocessen, der sikrer en tæt dialog og involvering af de borgere, der er i målgruppen til projektet. Designprocessen er med til at pege på, hvilke udfordringer der er, og hvad der kan hjælpe den enkelte fra ledighed til job.

Et bærende element er, at borgeren kan se sit aftryk i indsatsen og dermed styrke motivationen for at deltage. Designprocessen tager udgangspunkt i designvisionen og involverer ud over borgerens perspektiv både faglige indsigter fra beskæftigelsesområdet, men også fra både social- og sundhedsområderne.

Indsatserne gennemføres af eksterne leverandører og suppleres af indsatser hos og i samarbejde med social- og sundhedsområderne i Kolding Kommune og den valgte beskæftigelsesleverandør. Dermed kan indsatserne styrke det tværfaglige samarbejde og hente ny viden fra eksterne samarbejdspartnere.

Boligforeningerne, ByLiv Kolding og Landsbyggefonden har, under forudsætning af politisk godkendelse af projektet, givet tilsagn til at dække 75 % af omkostningerne til designprocessen samt en projektmedarbejder, der kan forberede udbudsprocesser og markedsdialoger, projektorganisering, koordinering med ByLiv Kolding mv. Det økonomiske bidrag lyder på i alt 258.750 kr.

Derudover har Landsbyggefonden foreslået en afsluttende evaluering af sociale effektinvesteringer og er positive overfor helt eller delvist at afholde omkostningen til denne.

De resterende 25 %, svarende til 91.250 kr. foreslås finansieret af Investeringspuljen. Det vurderes, at formålet med ansøgningen opfylder puljens kriterier. Såfremt den imødekommes, resterer der ca. 571.000 kr.

Byrådet vedtog den 26. september 2016, at gebyrtakster på Fritids- og Idrætsområdet fremover fremskrives med KL’s aktuelle P/L–skøn med virkning fra 1. august, samt at taksterne afrundes til hele kroner.

Gebyrtaksterne er pr. 1. august 2021 fremskrevet med KL P/L-skøn 1,89 og afrundet.

Der opkræves gebyr jf. Folkeoplysningsloven i forbindelse med benyttelse af:

I forbindelse med udleje af boldbaner m.m. til idrætslige formål til private virksomheder opkræves:

KUC

Priserne er fra mandag til fredag. Ved udlån lørdag og søndag tillægges 50 % af lejen.

Implementering af udviklingsplanerne for Munkebo og Skovvejen/Skovparken og den reduktion af almene familieboliger, der skal ske, medfører en del genhusninger af beboere, både permanent og midlertidigt, ligesom den almene boligmasse i kommunen vil blive mindre.

Derfor er to forhold gældende:

1. Genhusning af beboere – permanent og midlertidigt
2. Behov for opførelse af nye boliger.

I den forbindelse har Kolding Kommune og de involverede boligorganisationer udarbejdet et oplæg til en aftale om genhusning og erstatningsbyggeri. Aftalen tager udgangspunkt i, at genhusning skal kunne finde sted, på en så ensartet måde og foregå til så lidt gene for beboerne som muligt, ligesom der lægges op til at opføre nyt alment byggeri i forholdet 1:1 bolig i kommunen.

Aftalen består af et hoveddokument, som er aftalens grundlag samt to bilag. Bilag 1 omhandler de vilkår, som er gældende ved genhusninger, og bilag 2 er en samlet oversigt over almene familieboliger i Kolding i de tre boligorganisationer.

De tre involverede boligorganisationer har forskelligt behov for hjælp i genhusningsopgaven og aftalen bygger på en solidarisk tilgang til implementering af udviklingsplanerne som en fælles opgave.

Følgende er centralt i aftalen:

• Genhusning skal ske under hensyntagen til den afgivende og modtagende boligorganisation
• Hver boligorganisation forsøger så vidt muligt at genhuse egne beboere i egne boliger, dette uanset om det er permanente eller midlertidige genhusninger
• Aftalen omhandler alene beboere der skal genhuses i forbindelse med udmøntningen af udviklingsplanerne
• En overordnet arbejdsgruppe nedsættes og sikrer løbende koordinering af genhusningstidsplaner, ligesom udviklingen i de involverede boligafdelinger følges
• En praksisnær arbejdsgruppe nedsættes og sikrer løbende koordinering af de konkrete genhusningsopgaver og sikrer at beboere hjælpes så skånsomt som muligt igennem genhusningsforløbet
• Erstatningsbyggeri opføres i forholdet 1:1 bolig.

Boligorganisationernes forpligtelser:

• Stiller et antal boliger til rådighed til midlertidige og permanente genhusninger
• Bidrager med information og hjælp til beboere
• Bidrager til samtaler med beboere om behov og ønsker til ny bolig
• Forpligter sig til loyal og solidarisk deltagelse
• Koordinerer ved flytning der kræver særlig hjælp
• Hjælper berørte beboere med modtagelse i nye omgivelser.

Kolding kommunes forpligtelser:

• Sikrer mulighed for opførelse af nye almene boliger
• Giver mulighed for at beboere med behov kan søge indskudslån
• Stiller eventuelle tomme ældreboliger til rådighed for midlertidige genhusninger
• Sikrer tværgående koordinering
• Hjælper berørte beboere med evt. etablering i nyt dagtilbud, skole, institution mm.
• Sikrer, at eventuelle særlige indsatser følger med beboerne i deres nye bolig
• Sikrer løbende monitorering.

Der er foretaget estimerede beregninger i forbindelse med indskudslån, og forvaltningen har vurderet at en evt. kommunal merudgift, i form af indskudslån til beboere, kan ske inden for det normale driftsbudget. Indskudslån vil skulle søges efter almindelige gældende regler.

Der er ligeledes foretaget estimerede beregninger i forbindelse med opførelse af nyt alment byggeri, som erstatningsboliger i forholdet 1:1. Forvaltningen har vurderet, at opførelse af nye almene familieboliger som erstatningsbyggeri kan ske inden for de årligt afsatte grundkapitalmidler (15 mio. årligt).

Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri er drøftet internt og godkendt i boligorganisationerne. Aftale om genhusning og erstatningsbyggeri er ligeledes drøftet i Udvalget for Udfordrede Boligområder den 24. juni med positiv tilbagemelding.