Dagsorden

Lokaldemokratiudvalget har nedsat et ’Rejsehold’, bestående af udvalgets eget formandskab, for at erfaringsudveksle med de andre politiske udvalg i Kolding Kommune. Formålet er at blive klogere på lokaldemokrati på tværs af fagområder og drøfte mulighederne for sammen at udvikle nye metoder til understøttelse af lokaldemokrati og medborgerskab.

Følgende spørgsmål ønskes blandt andet drøftet som udgangspunkt for en fri dialog:

Hvad er/indebærer lokaldemokrati og medborgerskab?

Hvordan kan vi videreudvikle lokaldemokrati og medborgerskab?

Hvordan kan vi styrke dialogen og erfaringer på tværs af politiske udvalg?

Efterfølgende Rejseholdets dialog med Social- og Sundhedsudvalget, tages pointerne med til førstkommende udvalgsmøde i Lokaldemokratiudvalget.

Generelt kan det oplyses, at karaktererne på de enkelte sociale tilbud er middel eller derover. Ganske få steder har tilsynet givet en lavere karakter.

I lighed med tidligere har der i 2017 ikke været skærpede tilsyn eller givet påbud på nogle af Kolding Kommunes sociale tilbud.

Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger på mødet resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet dem på de enkelte tilbud.

Tandplejebekendtgørelsen, der beskriver fritvalgsordningen, er udsendt til kommunerne, men vejledningen hertil, der beskriver de nærmere vilkår for omfang og krav og administration, lader vente på sig. Ligeledes hersker der på nuværende tidspunkt usikkerhed om, hvorvidt Kolding Kommune kan indgå aftale med alle tandlæger om behandling med kommunalt tilskud, eller det kun er dem der tilslutter sig særlov, der er vedtaget 1. juni 2018. Særloven træder i stedet for Tandlægeoverenskomsten, da det ikke har været muligt at indgå overenskomst mellem parterne.

Der er udsendt midlertidig vejledning til privatpraktiserende tandlæger af hvilken det fremgår, at det tilskudsberettigede tilbud skal svare til det, der gives i kommunal tandpleje. Ønsker man et tilbud, der er mere omfattende end det, der kan gives i kommunal tandpleje for eksempel hyppigere indkald, tandregulering på kosmetisk indikation, kan det tilkøbes med 100% egenbetaling.

I Kolding Kommune informeres borgerne om tilbuddet på Tandplejens hjemmeside, ligesom det vil fremgå af velkomstinformation fra Tandplejen til nye borgere, der tilflytter kommunen, og den information vi sender til alle 6 mdr. gamle børns forældre.

I årene 2010-2012, hvor der var frit valg med 35 % egenbetaling, brugte mellem 250 og 350 0-15 årige tilbuddet i privat praksis, og ca. 220 16-17 årige med fuld kommunal finansiering, svarende til knap

10 %. Udgifterne til privat praksis for de 0 – 17 årige udgjorde hhv. kr. 812.000 i 2010, kr. 699.000 i 2011 og kr. 729.000 i 2012.

I 2016 og 2017 var der ca. 125 16-17 årige (5,5%) der valgte at benytte privat praktiserende tandlæger. Udgifterne til privat praksis udgjorde hhv. kr. 360.000 og kr. 372.000 i de to år.

Der var ingen omsorgspatienter i privat regi.

Der er i forbindelse med vedtagelsen af loven tilgået kommunerne et samlet bloktilskud på 32 millioner kr. Kolding Kommunes andel heraf udgør 512.000 kr.

Det er usikkert hvad fritvalgsordningen økonomisk vil betyde for Kolding Kommune, dels fordi det er usikkert, hvor mange der vil benytte sig af ordningen, dels fordi vejledningen endnu ikke er udarbejdet.

Lovændringen om frit valg af genoptræning efter udskrivning fra sygehus, betyder at borgere, der er udskrevet med en genoptræningsplan fra sygehuset, skal tilbydes frit valg ved privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage.

Ændringen indebærer, at KL skal indgå kontrakter med private leverandører på kommunernes vegne.

Bekendtgørelsen i tillæg til lovforslaget er endnu ikke udarbejdet. KL har afgivet høringssvar til forslaget, og KL er enig i, at det er vigtigt, at borgerne hurtigt bliver tilbudt genoptræning.

KL påpeger, at lovændringen vil føre til dårligere behandling for borgerne og en stor ekstraregning til kommunerne. Kvalitet forudsætter kompetencer, erfaring og volumen.

Kommunerne har siden kommunalreformen løbende arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejderne og udviklet forskellige modeller for tværkommunale samarbejder. Det er afgørende for kvaliteten af genoptræningen, at terapeuten beskæftiger sig med et tilstrækkeligt stort antal borgere med samme problemstillinger for at opnå de nødvendige kompetencer. Det bliver derfor en væsentlig udfordring at sikre kvaliteten af genoptræningen, når mange små og uens private leverandører skal tilbyde genoptræningen.

Kolding Kommune har via Sundhedsstrategisk Forum, skrevet under på et brev, som kommunerne i hele landet (97 kommuner) støtter op om.

I brevet gøres opmærksom på uklarhed omkring tidsfristen, dvs. den måde ventetiden opgøres på. Samtidig anmodes der om, at implementering af lovforslaget udsættes, sådan at det kan lade sig gøre at indgå kontrakter med private leverandører. Brevet er vedhæftet som bilag.

Målet for ventetid til genoptræning er i dag på max 14 dage. På grund af overgang til nyt omsorgssystem i Kolding Kommune, kan aktuelle ventetider til genoptræning ikke trækkes. Men grundet en generel aktivitetsstigning på genoptræningsområdet og øvrige aktiviteter, er det bedste bud, at ventetiden generelt er tæt på eller over de 14 dage. Det vil derfor kræve en del ekstra ressourcer at overholde de 7 dage.

På udvalgsmødet præsenteres en manuel stikprøveoptælling på ventetid til genoptræning i de seneste 14 dage i Kolding Kommune.

Med henblik på at nedbringe ventetiden har Kolding Kommune en tæt dialog med Sygehus Lillebælt om vigtigheden af, at patienterne får det rigtige genoptræningstidspunkt i deres genoptræningsplaner.

I nogle tilfælde udskydes opstarten af genoptræningen til efter 7 dage. Det kan f.eks. skyldes, at der lægefagligt stilles krav om, at træningen ikke må starte op før efter f.eks. 20 dage. I de tilfælde vil det rigtige genoptræningstidspunkt være de 20 dage efter udskrivelse, og det er vigtigt, at lægerne er opmærksomme på at skrive denne dato og ikke udskrivelsesdatoen i genoptræningsplanen, da det ellers vil give et forkert billede af ventetiden.

Et andet emne i dialogen med Sygehus Lillebælt er, at det bliver endnu mere vigtigt, at genoptræningsplanen er udarbejdet, når borgeren udskrives eller afslutter sin ambulante kontrol.

Et yderligere, internt tiltag for at nedbringe ventetiden i Kolding Kommune er, at der arbejdes med at øge andelen af borgere, der anvender digital træning til deres genoptræning.

I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget er der på landsplan afsat 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fra 2019 til bl.a. at sikre den nødvendige kapacitet.

I Kolding Kommune tilføres der ca. 900.000 kr. i 2018 og 750.000 kr. i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at Kolding kommune i 2016, via sats-puljemidler, fik tildelt et midlertidigt beløb til nedbringelse af ventetiden til genoptræning. Det betyder, at der i 2017 og 2018 hvert år er tilført 674.045 kr. til nedbringelse af ventetiden. Pengene har været anvendt til ekstra bemanding, men da der i samme periode har været et øget antal genoptræningsplaner, har puljemidlerne primært været medvirkende til at ventetiden ikke er steget yderligt.

Da puljemidlerne udløber med udgangen af 2018, vil midlerne, der tilføres fritvalgsordningen fra 2019 og fremover, for Kolding Kommune betyde, at der tilføres ca. 76.000 kr. sammenlignet med nuværende budget. Det vil derfor være nødvendigt at sikre nedbringelse af ventetiden i 2018, hvorefter det må vurderes, hvorvidt ændrede arbejdsgange sammen med de tilførte midler vil kunne fastholde ventetiden på 7 dage.

Dertil kommer, at det forventes, at der vil være en ikke ubetydelig ekstra administration forbundet med driften af forslaget.

Endeligt skal det bemærkes at lovgivningen udelukkende omhandler borgere, der har været indlagt på sygehuset og via sundhedsloven har ret til genoptræning. Borgere, der henvises fra speciallæge, egen læge eller via plejepersonale har ikke samme rettigheder i forhold til igangsætning af genoptræningsforløb hvorved der er risiko for en skævvridning af kommunens indsatser medførende øget ulighed i sundhed.

Ultimo maj 2018 er forventningerne til nedenstående politikområder følgende:

Socialpolitik, serviceudgifter:

Økonomiudvalget har anmodet om en redegørelse for konkret udmøntning af besparelser 2018. I den forbindelse bemærkes:

• Regnskabet, inkl. indarbejdet men endnu ikke realiseret besparelse, forventes at være tæt på det korrigerede budget på 303,6 mio. kr. Holder det skøn betragtes besparelsen som realiseret.  
• Området er under pres, væsentligst som følge af 4 dyrere enkeltsager, der samlet set er anslået til ca. 8 mio. kr. Det er endnu for tidligt i budgetåret at foretage konkrete reduktioner på andre områder. Området følges tæt og der er stor fokus på udviklingen. Hvis udviklingen og tendensen fortsætter vil der blive iværksat konkrete tiltag som skal sikre budgetoverholdelse. Skøn for konkret budgetrealisering vil fremgå af de månedlige punkter til udvalget. Forvaltningen arbejder på et temaoplæg om de dyre enkeltsager, som bygger på en dialog med de involverede målgrupper.
• Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2019, men et foreløbigt skøn er tæt på 0 kr.  

Socialpolitik, overførsler:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 8,5 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Sundhedspolitik, serviceudgifter:

• Regnskabet forventes at være lig med det korrigerede budget på 106,5 mio. kr.
• Der forventes ingen overførsel til 2019.

Betaling til sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering)

• Det korrigerede budget er på 347,7 mio. kr. Status efter 4 måneder er, at budgettet ser ud til at blive overskredet marginalt (ca. 2 mio. kr.). Udgiften, der fastlagt i forhold til antallet af borgere fra Kolding Kommune, der bruger sygehusene og praksissektoren (Sygesikringen), varierer meget henover året.
• Betaling til sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinasiering) er udenfor kommunens serviceramme.

Budgetbidragene er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.

Bevillingsrammen for Socialpolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):

Området er under pres som følge af en generel stigning i antallet af sager, afledt af f.eks. den demografiske udvikling samt en stigning i antallet af særligt dyre enkeltsager. Demografiudviklingen medtages i forslag til generel demografimodel, der er under udarbejdelse. Forslag til demografimodel forelægges til drøftelse på Byrådets seminar den 26. juni 2018. Udgiftsudviklingen på området skal ses i sammenhæng med refusion for særligt dyre enkeltsager, hvor en indtægt udover det budgetterede kan overvejes tilført området til delvis dækning af merudgiften såfremt udgifterne til særligt dyre enkeltsager (over 1 mio. kr.) fortsat stiger.

Bevillingsrammen for Socialpolitik, overførsler er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):

Budgetbidragene er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.

Bevillingsrammen for Sundhedspolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):

Bevillingsrammen for Betaling til Sygehuse (Aktivitetsbestemt medfinansiering) er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):

Når regeringsaftalens konsekvenser og KL’s skøn foreligger vil der ske en ramme korrektion.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for 2015 og 2016 analyseret sig frem til, at kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele Danmark.

Analysen er udarbejdet på baggrund af en statistisk beregning, som giver en indikation af, hvor mange ”økonomisk fattige” der er i de enkelte kommuner. Beregningerne viser blandt andet, at antallet af ”økonomisk fattige” er stigende i Kolding Kommune fra 3,4% i 2015 til 4,0% i 2016.

Det er ikke muligt at trække eksakte tal for hvor mange fattige børn og unge, som lever i de enkelte kommuner. Men for Kolding Kommunes vedkommende vil det skønsmæssigt blive et sted mellem 800 til 1.000 børn og unge, som lever i relativ fattigdom, jf. OECD’s definition.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) oplyser på baggrund af deres statistiske analyse i rapporten ”Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet”, at i 2015 var der 590 etårs-fattige børn i Kolding Kommune. I 2016 var der 810 etårs-fattige børn i Kolding kommune, hvilket svarer til en stigning på 220 etårs-fattige børn. Endvidere estimerer AE, at ca. 172 af børnene bor i familier, som er ramt af kontanthjælpsloftet. De 810 etårs-fattige børn svarer til 1,67% af alle de 48.300 etårs-fattige børn i hele Danmark, og Kolding Kommunes befolkningsandel i Danmark udgør ca. 1,65%.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i september 2017 udgivet en nøgletalsstatus på; ”Personer berørt af kontanthjælpsloft – status på 8 måneder med Jobreform fase I”, omhandlende kontanthjælpsloftet gældende fra 1. oktober 2016 og 225 – timers reglen gældende fra den 1. maj 2017.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at 1 ud af 5 ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet oplever en reduktion. Den gennemsnitlige reduktion er ca. 1.200 kr. om måneden i 2017.

3 ud af 4 af de berørte personer har et eller flere børn. Ydelsesmodtagere, der har fået foretaget en reduktion af boligstøtte / særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet fordeler sig, således at andelen af familier med børn er markant højere end enlige og samlevende uden børn.

Nogenlunde det samme gør sig gældende i forhold til personer, som er omfattet af 225- timers reglen, hvor andelen af personer i aldersgruppen 30- til 40 år er højest, hvilket svarer til at også her, er det personer med børn, som rammes økonomisk.

En rapport fra 2016, udarbejdet af Institut for socialt arbejde, viser, at fattigdom kan forværre omsorgssvigt, da forældrenes forældreevne kan forringes, idet der, som følge af fattigdom, kan opstå en statisk tilstand i familien af manglende social og mental kapital.

Rapporten opfordrer kommunerne til at anerkende konsekvenserne af familiernes fattigdom, når de er relevante for at afhjælpe omsorgssvigt.

Eksempelvis kan hjælp til at lægge et familiebudget både modvirke det tab af social kontrol, som økonomisk kaos medfører for en familie, og tage luften ud af presset på økonomiske bekymringer, der kan blokere for relationsforbedrende indsatser. Mantraet er en tidlig indsats som socialpolitisk og for familierne vil betyde, at fattigdomskonsekvenser bliver forebygget.

Familierådgivningens støtte til forældre og familier skal ses som en hjælp til børn med særlige behov. Den skal sikre, at de fastlagte mål nås, samt medvirke til at skabe kontinuitet i barnets opvækst.

Problemer skal forebygges og afhjælpes i hjemmet, hvis det er muligt. Indsatsen skal være tidlig og helhedsorienteret. Hvilke foranstaltninger, der skal sættes i værk, besluttes på baggrund af en vurdering af familiens forhold.

Lovgivningen fastlægger de formelle krav om støtte til og samarbejde med indehavere af forældremyndigheden over for børn med særlige behov.

Derudover fastsætter loven krav om, at indehaverne af forældremyndigheden skal inddrages i forbindelse med støtte til barnet.

Afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven træffes kun i forhold til barnet og indehaveren af forældremyndigheden.

Som udgangspunkt er det alene barnet over 15 år og forældremyndighedsindehaveren, der er parter i sagen.

Ifølge serviceloven kan der træffes afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller den unges særlige behov. Støtten kan gives til udgifter, der er en direkte følge af en foranstaltning, f.eks. dækning af transportudgifter, barnepige eller andet i forbindelse med at følge et familiebehandlingstilbud.

Der kan også gives støtte til f.eks. et efterskoleophold, hvis dette erstatter en ellers mere omfattende foranstaltning. Dette sker som oftest i forbindelse med at den unge er udsat for et midlertidigt pres som følge af forældrenes skilsmisse eller anden form for social begivenhed.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i april 2015 blev det besluttet, med udgangspunkt i servicelovens § 11, at børn og unge med faldende trivsel bliver omfattet af målgruppen, som får mulighed for, via skole- og dagtilbudssocialrådgiverne, at ansøge om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, svarende til et månedligt kontingent på maksimalt 250,- kr. i en periode på et år ad gangen.

Hvis problemerne for barnet eller den unge bunder i f.eks. forældrenes manglende indtjening, som kan betyde, at forældrene ikke har råd til at betale for barnet eller den unges fritidsaktiviteter, kan der bevilges økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Dette er et forebyggende tilbud, hvor der er politisk råderum til at fastlægge serviceniveauet.

Fra 2018 forvaltes tilskud til fritidsaktiviteter af Børn og Uddannelsesforvaltningen, hvor der ansættes en medarbejder til at varetage området.

Social- og Sundhedsudvalgets område bidrager med 200.000 kr. i 2018 stigende til 300.000 kr. i 2020.

Familierådgivningen kan på nuværende tidspunkt konstatere en lille stigning i henvendelser i 2017 på baggrund af kontanthjælpsloftet, 225- timers reglen og integrationsydelsen.

Familierådgivningen er opmærksom på alle børn og unge med faldende trivsel i kommunen. Kendetegnene for børnene er, at de er udsat for lette men konstante belastninger. Det kan også være børn, som er udsat for en større, men forbigående belastning, f.eks. forældres arbejdsløshed og heraf manglende indtjening og et forhøjet stressniveau i hjemmet.

Dette arbejdes der med i det forebyggende arbejde, som foregår i skoler og dagtilbud, hvor der er fokus på at hjælpe og støtte børn og unge, som af forskellige grunde ikke trives i deres dagligdag. I de situationer, hvor almenområdet ikke ved egen hjælp formår at afhjælpe problemerne, inddrages skole- og dagtilbuds socialrådgiverne.

Rådgiverne i Familierådgivningen har i de konkrete sager et tæt samarbejde med f.eks. Jobcentret, således at alvorlige økonomiske problemer i familien også vil blive drøftet og behandlet med fokus på, at børnenes trivsel ikke forringes grundet manglende penge til mad og andre fornødenheder.

Der er opmærksomhed på, hvordan familien kan få gratis madudlevering mv. Her inddrages f.eks. de boligsociale medarbejdere, som har et bredt kendskab til, hvad der findes af frivillige organisationer.

Sundhedsplejerskerne arbejder også helhedsorienteret, når de kommer i alle hjem med børn, og er opmærksomme på familiens trivsel og sundhed i forhold til at sundhedsskadelig fattigdom i familien afhjælpes ved f.eks. underretninger til Familierådgivningen.

F.eks. skal børn, som har brug for et dagtilbud, ikke tages ud af dagtilbuddet grundet forældrenes økonomi. I disse situationer, indstiller Familierådgivningen til, at der bevilges økonomisk og/eller pædagogisk friplads, økonomisk tilskud til dagtilbud og til diverse gældsrådgivninger.

Familierådgivningen yder generel råd og vejledning og henviser til gældsrådgivning, budgetlægning, Frivillig Kolding og andre private organisationer, herunder mulighederne for at ansøge om ferie- og julehjælp.

Familierådgivningen er endvidere aktive deltagere i ”En næstekærlig julegave” i samarbejde med Lions.

Kolding Kommune har i en pjece til borgerne samlet forskellige muligheder i for økonomisk råd og vejledning, f.eks.:

•        Forbrugerrådet Tænk- Gældsrådgivning

•        Den Sociale Retshjælp- Gældsrådgivning

•        Mødrehjælpen- Råd til Livet

•        Jobcentret Kolding- Økonomisk Rådgivning

•        Ungeøkonomi.dk

Familierådgivningen har ingen juridisk mulighed for løbende forsørgelseshjælp til familier. I det omfang børn og unges trivsel og udvikling påvirkes negativt kan Familierådgivningen sætte ind med støtteforanstaltninger.

For at kunne sætte ind med støtte, herunder økonomisk støtte, skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, hvor det vurderes at barnet eller den unge har særlige behov for støtte. En sådan vurdering foretages, når det handler om børn og unge med alvorlige signaler på mistrivsel over længere tid, som ikke kan afhjælpes ved indsats fra skole/dagtilbud og forbyggende tilbud.

Familierådgivningen har aktuelt gennemgået alle ændrede og hjemviste afgørelser fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens afgørelser handler om ændring og eller hjemvisning af afgørelser vedrørende:

• Merudgifter, herunder barnepigeordning
• Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
• Afløsning af forældreopgaver
• Aflastning uden for hjemmet
• Anbringelse uden for hjemmet
• Forældrebetaling i forbindelse med anbringelse

Årsagerne til det forholdsvis store antal hjemviste og ændrede afgørelser er, at der er tale om yderst komplicerede bestemmelser med en høj grad af skønsudøvelse.

Hovedtendensen i sagerne er, at afgørelserne fra kommunen ikke har hvilet på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Det ses, at der ikke systematisk har været taget stilling eller forholdt sig til alle oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra skole, dagtilbud, læger, sygehus og forældrene selv.

Endvidere er der udfordringer med at give fyldestgørende begrundelser for at kunne give afslag på en ansøgt ydelse eller hjælpeforanstaltning.

Der er ikke i tilstrækkelig grad inddraget de professionelle omkring barnet i forhold til at mobilisere ressourcer fra almenområdet, f.eks. skole og dagtilbud.

På tværs af kommunerne er det oplevelsen, at Ankestyrelsens krav til afgørelserne på børnehandicapområdet er skærpet betydeligt gennem de seneste år. Endvidere er det oplevelsen i kommunerne, at der er sket en praksisændring fra Ankestyrelsen, som endnu ikke er bundfældet i lovgivningen.

For at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen vil alle børnehandicapsager fra 2018 blive håndteret på samme måde, som de bliver i den øvrige Familierådgivning, der er kendetegnet ved tæt ledelsesmæssig opfølgning og faglig sparring.

Der er iværksat en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelse i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området.

Der arbejdes på at nedbringe antallet af hjemviste og ændrede afgørelser fra Ankestyrelsen. Konkret vil hver afgørelse fremadrettet blive gennemgået og analyseret af en fagkonsulent med sparring samt undervisning fra Retssikkerhedsafdelingen, med henblik på at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen og kompetencerne på området.
 

Fra den 1. juli 2018 ændres sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen, således at der højest går 8 uger fra Ankestyrelsen modtager klagen fra kommunen, til Ankestyrelsen træffer afgørelse.
Foreløbig er der i 2018 truffet 16 afgørelser i Ankestyrelsen vedrørende afgørelser, truffet i kommunen i 2017.

Ud af de 16 afgørelser er de 10 afgørelser enten hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen. Årsagerne er de samme, som gør sig gældende i afgørelser truffet af Ankestyrelsen i 2017.
 

Ankestyrelsen har af egen drift i 2018 truffet afgørelse om at genoptage 9 sager om merudgifter til diætkost.

Ankestyrelsen har på baggrund af henvendelse fra forskellige kommuner, herunder Kolding Kommune, haft en række interne drøftelser vedrørende praksis for udmåling af merudgifter.

Ankestyrelsen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at deres praksis for udmåling af merudgifter på henholdsvis børne- og voksenområdet ikke har været helt ensartet. Det betyder ikke, at Ankestyrelsen derved ændrer deres afgørelser.

Udviklingen over de seneste år har været, at de børn som kommer på Vestervænget, med enkelte undtagelser, alle modtager andre sideløbende indsatser i form af Helhedsorienteret Familieindsats, familiebehandling eller støtte fra Ungekontakten.

Denne ændring er sket som følge af, at Familierådgivningen arbejder helhedsorienteret i langt højere grad en tidligere. Det betyder, at det iværksætte pædagogiske arbejde ikke kun er til gavn for det enkelte barn, men for hele familien, med henblik på at kunne skabe den rette udvikling, så anbringelse undgås.

På den baggrund er tilgangen til Vestervænget faldende og effekterne står ikke længere mål med udgifterne.

Personalet henter børnene i skole og kører dem hjem igen efter aftensmad. Når der fratrækkes tid til eftermiddagsmad, aftensmad og kørsel er der under to timer til reelt pædagogisk arbejde.

Flere af børnene kommer på Vestervænget to eller tre dage om ugen, så den pædagogiske effekt af indsatsen står ikke mål med udgiften.

Pt. er der en belægning på 66,6%, og der har ingen efterspørgsel været i indeværende år.

De sidste par år har der været oparbejdet et mindre underskud i tilbuddet, som generelt har haft vigende belægning, og underskuddet forventes at blive større i år.

Årsagen hertil er bl.a. et større vikarforbrug i forbindelse med en studerende stoppede midtvejs i forløbet og lønstigninger til 3 af medarbejderne på grund af overgang til ny overenskomst.

Det er nødvendigt at være mindst tre personaler i ydertimerne, da der skal være én i huset og to til hente og bringe børnene, også på de dage hvor der kun er 4 – 6 børn til stede.

To dage om ugen er der 10 børn til stede, og her er der normalt 4 medarbejdere + 1 studerende på arbejde.

En eventuel lukning af Vestervænget kan finde sted ved årets udgang. Der skal tages individuel stilling til, hvad der efterfølgende skal ske for hver enkelt barn. Det enkelte barns behov vil blive vurderet, og der vil blive iværksat andre indsatser fra Børnefamiliehuset eller lignende, som kan tilgodese barnets individuelle behov.

Det skønnes, at det for hovedparten af børnenes vedkommende vil være en naturlig afslutning af indsatsen på Vestervænget inden for det næste ½ år.

I april 2018 er der registreret 65 brugere, som er tilknyttet værestedet Space, heraf er 26 brugere under 18 år og 39 brugere er over 18 år.

Succeskriteriet for antallet af brugere pr. år er tæt på at være nået, hvorimod det forventede resultatet på 25-30 brugere over 18 år, som vil få en mentor funktion, endnu ikke er opnået.

Værestedet Space har åbent hver onsdag fra kl. 10.00 – 21.00.

Space holder ”Åbent Hus” hver torsdag fra kl. 9.00 – 15.00. Her kan plejeforældre, opholdssteder, institutioner, sagsbehandlere, nye kommende brugere eller andre interesserede i Space komme forbi og se stedet, få viden om projektet samt møde de ansatte.

De unge brugere af Space bruger torsdagen til at få råd, vejledning, coaching, hjælp til jobsøgning m.v.

Space benytter sig af frivillige, som har forskellige funktioner såsom kreative aktiviteter, ung til ung, planlægning af aktiviteter, madlavning m.v. På sigt er det planen at værestedet skal benytte sig af flere frivillige. 5 af de nuværende frivillige er Spaces egne færdiguddannede mentorer.

I Værestedet Space er emnerne demokrati, medborgerskab, identitet og ytringsfrihed hele tiden i spil. Der arbejdes ud fra princippet om, at de unge kan og skal være medbestemmende i eget liv og i Space. De unge bliver inddraget i Spaces udvikling ved ungerådsmøder, som afholdes med ca. 1½ måneds mellemrum.

Der er sket positive forandringer med de unge, som er kommet i bedre trivsel og har fået en bedre forståelse for sig selv og andre. Der er sket en personlig udvikling på flere parametre, hvor flere er kommet i uddannelse eller i arbejde.

Flere er begyndt at italesætte deres ensomhedsfølelse og arbejder med at få opbygget et socialt netværk ud over Space.

Flere udfordrer egne grænser og/eller mærker sig selv, og mange er begyndt at bede om hjælp fra de ansatte i projektet.

Det, som kan konstateres efter 2. projekt år er blandt andet, at de unge er mere sårbare og skrøbelige end først antaget. Jo dybere relationen bliver til de projektansatte, des mere åbne bliver de unge, og deres sårbarhed blottes.

Nogle af de anbragte unge, både under og over 18 år, føler, at de ikke bliver set og hørt af henholdsvis plejefamilie og/eller Familierådgivningen, hvilket bremser deres personlige udvikling.

Nogle unge har en dyb ensomhedsfølelse, selvom de er veletableret i en plejefamilie. Endvidere opleves det, at mange af de unge er trætte af, at andre har ambitioner og mål på deres vegne.

Flere af de unge er dog begyndt at turde drømme om fremtiden, og flere har fået en drøm opfyldt gennem Børnehjælpsdagens Drømmebank, hvilket har medvirket til, at de unge har fået mere mod på livet og troen på, at ting kan lade sig gøre - også for dem.

Endvidere har flere af de unge efterspurgt et rygestop-kursus, da de ønsker bedre sundhed og økonomi. Nogle unge har på eget initiativ og vilje påbegyndt et rygestop.

Der er skabt et fællesskab og socialt netværk blandt brugerne af Space, hvor de unge, udover at mødes i Space, også mødes i fritiden. De unge har, på selvstændigt initiativ, arrangeret flere fælles aktiviteter og ture.

Brugerne af Space har mulighed for at komme i kontakt med de ansatte projektmedarbejdere pr. telefon og sociale medier døgnet rundt, alle ugens dage. Brugerne benytter sig af denne mulighed, hvor der ydes coaching, vejledning og rådgivning (samtaleforløb) i svære situationer, eller når det bare går godt.

Projektmedarbejderne tilbyder derudover de unge en bisidderordning, som er en støtte og vejledning i forbindelse med møder, konsultationer og samtaler. Formålet med bisidderordningen er, at de unge ”spacere” tager ansvar og har indflydelse på eget liv, at de er velforberedte og opnår størst mulig tryghed inden samtaleaktiviteten.

Space arbejder for, at nuværende og tidligere anbragte, trods deres belastede baggrund, kan opnå et selvstændigt og selvforsørgende liv med livskvalitet og stabilitet. Dette for at gruppen får mulighed for at opnå samme muligheder som andre borgere i samfundet.

Space skal være med til at sikre, at mennesker der er eller har været anbragt, kan få et liv på lige fod med andre - både økonomisk, personligt og socialt, så de kan deltage og føle sig som ligeværdige medlemmer af samfundet, med lige muligheder for udfoldelse, uddannelse, job, netværk og et stabilt familieliv.

Som psykisk sårbar får man en frivillig mentor, der også har erfaring med psykisk sygdom/sårbarhed, men som har lært at mestre den.

Mentoren og den psykisk sårbare borger mødes og laver aktiviteter sammen en gang hver uge eller hver 14. dag – alt efter, hvad der passer bedst. Det kan være cafe eller biografbesøg, gåture, sport, strøgtur eller andet, som mentoren og den psykiske sårbare finder ud af i fællesskab. Forløbet varer typisk i 6 måneder, men man kan til enhver tid tage en pause eller træde ud af projektet.

1. februar 2017 blev projektmedarbejderen ansat og arbejdet i Projekt Borger til Borger igangsættes.

Undervisningsmanual i forhold til faglig relevant undervisning af mentorer blev hurtigt udviklet.

Undervisningsmaterialet er løbende justeret efter mentor-holdenes evalueringer af undervisningen.

Det første hold af mentorer blev hovedsageligt rekrutteret blandt borgere, som var kendt på værestedet i forvejen, og som grundlæggende havde erfaringskompetencer til rollen som mentor.

Marts 2017 starter første mentorhold deres undervisningsforløb, og første mentor blev matchet med en borger i april 2017.

Borgerne, der har været/er i projektet, udtrykker tilfredshed i at deltage i projektet. Matchning mellem mentorer og borgere er foregået uden problemer. Samværet og aktiviteter mellem mentorer og borgere foregår flere steder i lokalområdet og har fokus på, at borgerne kommer ud af egen bolig og bliver styrket i at opnå øgede sociale kompetencer. Målet er at borgerne bliver selvhjulpne i sådan en grad, at de kan klare hverdagslivet uden hjemmestøtte.

Der er pt. 15 aktive borgere, og 6 borgere er afsluttet efter et forløb i Borger til Borger.

Det generelle billede er, at borgerne over tid opnår flere ressourcer til at være i sociale sammenhænge. Ingen af borgerne har for nuværende søgt tilbage til et hjemmestøttetilbud.

Der er aktive 33 mentorer i projektet, og for nuværende har ingen mentorer valgt at stoppe. Evalueringer fra mentorerne efter endt undervisningsforløb vidner om, at de er tilfredse med undervisningen, oplever sig ”klædt på” til opgaven og gennemgår en selvudvikling i forløbet.

Ved en implementering af Projekt Borger til Borger i driften foreslås det, at rammerne udvides f.eks. i retning af:

• At de frivillige får flere opgaver omkring borgerne og kan hente borgerne på deres bopæl.
• Et tættere samarbejde med andre forvaltninger omkring uddannelse af mentorer.
• At have fokus på en forebyggende funktion i forhold til borgere der potentielt kunne have brug for hjemmestøtte.
• Fortsat være efterværn for borgere, der afsluttes fra hjemmestøtten. F.eks. at de kan få tilbud om et mentorforløb til forebyggelse af at de får behov for hjemmestøtte igen.
• At de kommende prøvehandlinger giver indsigt i, om projektet kan gavne på eksempelvis botilbuddene og Misbrugscenteret.
• At det udvides til Handicapområdet og Jobcentret.
  
  

Siden Borger til Borgers begyndelse kan der samlet konstateres en besparelse på ca. 667.000 kr. til dato. Det er et stykke fra målet på 1 mio. kr., som var forudsat i budgettet. Det skal dog bemærkes, at 9 borgere, som ikke tidligere har haft et tilbud fra Psykiatriområdet, men som vurderes til at have et støttebehov, og som har ønsket at få støtten fra projekt Borger til Borger fremfor at blive visiteret til hjemmestøtte, ikke indgår i ovenstående beløb.

Et forsigtigt skøn over de ikke realiserede udgifter udgør samlet 322.000 kr.

Endvidere har projektet og et sublimt samarbejde med Jobcentret medført en række sidegevinster i form af, at flere af de borgere som har gennemgået mentoruddannelsen er blevet gjort job- og uddannelsesparate samt reduceret deres medicinforbrug.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til på Social- og Sundhedsvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Social- og Sundhedsvalget. Social- og Sundhedsvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsvalget.

Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.

I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80 – 90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.

Styrelsesvedtægten indeholder kommunalbestyrelsens beslutninger om, hvilke stående udvalg, der er nedsat i Kolding Kommune, og hvilke opgaver det enkelte udvalg skal varetage.

Den overordnede oversigt, over hvor i den kommunale organisation en beslutning skal træffes, fremgår af kommunens delegationsplan, som blev godkendt i de stående udvalg i januar og af Byrådet i februar. Af kommunens delegationsplan fremgår det således, om beslutningskompetencen i en sag er tillagt Byrådet, Økonomiudvalget, det stående udvalg eller direktøren (administrationen).

På Social- og Sundhedsområdet udarbejdes en intern delegationsplan, som beskriver, hvordan delegationen sker fra Senior- og Socialdirektøren til de enkelte afdelinger i de sager, hvor beslutningskompetencen er tillagt administrationen.

Der er udarbejdet en beslutningskompetenceplan for hver af Socialområdets afdelinger og kompetencer, som udvalget hermed skal tage stilling til.

Et af formålene med delegation af beslutningskompetence er at sikre en smidig behandling af sagerne, hvor beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Tilrettelæggelsen sker også med henblik på at sikre den kortest mulige sagsbehandlingstid.

Udformningen af den interne delegationsplan er udtryk for en afvejning indenfor de enkelte afdelingers kompetenceområde, af den enkelte sagstypes kompleksitet og tyngde, sammenholdt med behovet for at sikre en effektiv og korrekt sagsbehandling i forhold til borgen.  

De to ledergrupper for henholdsvis Psykiatri og Misbrug samt Handicap og chefgruppen har gennem de seneste måneder arbejdet aktivt med tilpasninger, der kan understøtte Selvværd og Sammenhængs- tankegangen og de 5 leveregler. Udgangspunktet har været, hvordan der skabes en endnu bedre sammenhængskraft og synergieffekt i organisationen til gavn for borgerne i målgruppen.

Som en konsekvens af at udviklingen, særligt på Hjemmestøtteområdet, hvor efterspørgselsprocenten er tiltagende, er en del af svaret tilpasning af organisationen.

Ligeledes påvirker den demografiske udvikling også området og udgør store økonomiske og kvalitetsmæssige udfordringer, der kalder på en bedre sammenhængskraft og synergieffekter og stor ledelsesmæssig bevågenhed. Det er ligeledes drøftet, hvordan en ny og forbedret struktur, der kan understøtte fremtidens udfordringer, både på den måde som myndighedsområdet agerer på, og på de indsatser og tilbud der er, og dem som iværksættes til borgerne. 

Samtlige myndighedsområder i Senior- og Socialforvaltningen skal indgå i en designproces. Det betyder, at Senior- og Sundhedsrådgivningen fremover vil være organiseret under Social- og Handicapområdet og sammen med myndighedsområderne, Hjælpemidler, Psykiatrirådgivningen, Misbrugsområdet og Handicaprådgivningen indgår i designprocessen.

Designprocessen vil give en optimal indsigt i myndighedsområdet og bidrage til at få inddraget alle, der har berøring med myndighedsområderne.

Organisationstilpasningen vil fortsat have snitflader og kræve høj grad af samarbejde på tværs, men vil i højere grad understøtte sammenhængskraften og måden at samarbejde på, både internt men også til andre afdelinger, forvaltninger, civilsamfundet og frivillige organisationer.

Ved at samle bo- og støttetilbud og værestederne, kan der forebygges i højere grad end der sker i dag.

Der skal laves indsatser, der er smidige og fleksible som skaber flow og udvikling og mening i borgerens liv, og tager udgangspunkt i borgerens reelle behov.

Der skal sættes tidligere ind og indsatserne skal være af kortere varighed, der tilgodeser den enkelte.

Konkret betyder det, at de respektive væresteder bliver samlet, herunder vil Kulturhuset og Vækststedet være under samme ledelse fremadrettet.

Socialpsykiatri dagtilbud skal fremover også indeholde ADHD gruppen. De nuværende bo- og støttetilbuds målgrupper som eksempelvis udviklingshæmmede, vil fremover være én samlet organisation, som både varetager støtte i eget hjem og botilbud.

Fremover vil bo- og støttetilbuddene Trindvold og Bramdrupdam samt botilbuddene Gramrolighed, Skovvænget, Levisonsvej og Kameliahuset samt Distriktet - hjemmestøtte til udviklingshæmmede udgøre ét samlet område.

Grenen vil udgøre et selvstændigt specialiseret området, og beskæftigelsen (Nordhøj og Multiflex), Socialpsykiatri døgntilbud, Senhjerneskadeområdet og Revanche forbliver uændret. 

Vision og leveregler og specialistfunktioner kræver et intensivt kulturarbejde, der på én gang fordrer både strategisk trækkraft og ledelse helt tæt på.

Social- og Handicapområdet vil fremover være organiseret i en processtruktur, der er tilrettelagt og løbende tilrettelægges på en måde, der hele tiden vil imødekomme forandringer på 3 forskellige ledelsesområder:

• Børn og unge – Familiechef: Anette Ravn Olsen
  Området varetager alle børn og unge i udsatte positioner, fysisk eller psykisk handicap
• Bo- og støttetilbud for voksne – Bo- og støttetilbudschef: Vakant og forventes besat pr. 1. september.
• Området varetager støttetilbud, bo- og institutionstilbud og væresteds-, aktivitets- og beskæftigelses tilbud.
• Myndighedsområdet for voksne –chef: Vakant og forventes besat efter endt designproces.
  
  

Senior- og Sundhedsrådgivningen vil overgå til Social- og Handicapområdet pr. 1. juni 2018.

Designprocessen forventes igangsat efter sommerferien 2018 og bo- og støttetilbudsområdets nye organisationstilpasning træder i kraft 1. september 2018.

Dansk Flygtningehjælps flygtningevenner retter henvendelse, idet de ønsker at opsige deres nuværende lejemål i Gråbrødregade.

Ejendommen er under renovering og i færd med at blive omdannet til lejelejligheder. Det nuværende lejemål er ikke hensigtsmæssigt indrettet i forhold til handicapvenlighed, beliggenhed og udnyttelse i forhold til indretning.

Dette kombineret med, at de fremadrettet kommer til at bo i en opgang med erhvervslejemål og mere effektiv udnyttelse af kvadratmeterne gør, at det kan være en god idé at flytte.

De har længe haft ønske om at flytte til mere praktisk anvendelige lokaler, og nu byder der sig en mulighed.

Prisen på det nye lejemål er ikke højere end det nuværende. De har ingen opsparet kapital.

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper faciliterer rammerne for aktiviteterne, der foregår i lokalerne. Aktiviteterne består af:

• Lektiehjælp i lokalerne
• Madklub i lokalerne
• Rådgivningsgruppe
• Café med hverdagsrådgivning/sprogtræning
• Dansk Flygtningehjælps Ungdom
• Pigeklubben i Skovparken
• Lektiecafé Skovparken
• Lektiecafé Munkebo
• Sprogskolernes lektiehjælp
  
  

Der er ingen ansatte i foreningen, der derved udelukkende drives af frivillige.

I 2018 modtog foreningen kr. 445.000 fra § 18-midlerne.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.