Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
14-09-2017 10:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Ældrerådet |
Sted: |
Nicolaiplads 6 - mødelokale stuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/113
Resumé
Formanden for Ældrerådet giver på mødet orientering om udvalget nyt for Ældrerådet.
- Julefrokost/afslutning
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Beslutning Ældrerådet den 14-09-2017
Ældrerådet anbefaler at det nye Ældreråd indgår i samarbejdet omkring Seniortræf 2018. Flere af nuværende medlemmer stiller sig til rådighed til at indgå frivilligt i samarbejdet om Seniortræffet.
Til dialogmødet med brugerstyrede huse den 17. november deltager Ellen Andersen Toldshøj og Bent E. Nielsen.
Formandens orientering taget til efterretning.
Sagsnr.: 14/114
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 17/13683
Resumé
Bevillingsstatus pr. ultimo juli 2017 viser en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 60,2.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om bevillingsstatus pr. 31. juli 2017 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2017 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2017 | 31.07.17 | 31.07.17 | |
Driftsikring af boligbyggeri Vonsild Have Kvarteret | 93 | - | 0,0 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 6.779 | 3.634 | 53,6 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 2.279 | 776 | 34,0 | |
Sundhedsfremme og forebyggelse | 634 | 36 | 5,7 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.717 | 398 | 23,2 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 579.094 | 354.195 | 61,2 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 38.692 | 21.901 | 56,6 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 8.923 | 3.787 | 42,4 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 3.028 | 1.100 | 36,3 | |
Kontaktperson døvblinde | 453 | 442 | 97,5 | |
I alt | 641.692 | 386.269 | 60,2 | 1 |
Note 1
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering. Til sammenligning kan oplyses, at forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år var på 60,3.
Budgettet er fortsat under pres forårsaget af en stigning i antallet af borgere og antallet af henvisninger fra sygehuset. Samtidig med at borgere udskrives tidligere fra sygehuset bliver forløbene mere komplekse, især i forhold til pleje, fortsat behandling og koordinering af indsatsen, hvilket presser budgettet. Herudover opleves en stigning i borgere med særlige behov på plejecenterområdet.
Samtidig er der i budgettet forudsat et fald i efterspørgselsprocenten for de 75+ årige, idet der i regi af seniorpolitikken arbejdes med at kunne imødekomme det fremtidige behov.
Der er iværksat en række tiltag, der skal imødekomme presset. Disse tiltag er beskrevet i sagen om budgetrealiseringen ultimo april 2017, jf seniorudvalgets møde den 7. juni 2017.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2018, men pt ses en forventet budgetoverskridelse på omkring 10-12 mio. kr. i 2017 efter at effekten af alle de iværksatte tiltag er fratrukket. Udviklingen følges tæt.
Sideløbende hermed arbejdes der med de besluttede reduktioner i forhold til områdets andel af de tværgående strategiske projekter, effektiviseringer i forhold til synergi, værdighedsteknologi og personalepolitiske tiltag mv.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo juli 2017 vedrørende udgifter til lejetab opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2017 | 31.07.17 | 31.07.17 | |
Ældreboliger | 1.959 | 940 | 48,0 | |
I alt | 1.959 | 940 | 48,0 | 2 |
Note 2
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen udarbejder to gange årligt opfølgning på Seniorpolitikken 2015-2022. I opfølgningen indgår ligeledes indsatserne, der er iværksat under værdighedsmidlerne (se bilag).
Visionen i Seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Andelen af selvhjulpne borgere steg gradvist fra 76,4% i oktober 2010 til 78,7% i september 2014.
I perioden 2014 til 2016 er niveauet fastholdt på cirka 78%.
I perioden fra januar 2017 til september 2017 er der sket et fald fra 78,0% til 77,0%.
I perioden 2014 til 2016 er niveauet fastholdt på cirka 78%.
I perioden fra januar 2017 til september 2017 er der sket et fald fra 78,0% til 77,0%.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I 2022 er der 34% flere borgere over 65 år i Kolding Kommune i forhold til 2010. Seniorpolitikken udstikker 8 temaer, der skal være pejlemærker for ældreområdets udvikling. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2022. Udviklingen ses i nedenstående skema.
| Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** |
1/10 2010 | 14212 | 3358 | 10854 | 76,4 % |
1/7 2011 | 14656 | 3342 | 11314 | 77,2 % |
1/1 2012 | 14875 | 3357 | 11518 | 77,4 % |
1/7 2012 | 15157 | 3401 | 11756 | 77,6 % |
1/1 2013 | 15372 | 3374 | 11998 | 78,1 % |
1/7 2013 | 15587 | 3404 | 12183 | 78,2 % |
1/1 2014 | 15780 | 3376 | 12404 | 78,6 % |
1/7 2014 | 15972 | 3406 | 12566 | 78,7 % |
1/1 2015 | 16105 | 3460 | 12645 | 78,5 % |
1/7 2015 | 16274 | 3517 | 12757 | 78,4 % |
1/1 2016 | 16410 | 3510 | 12900 | 78,6 % |
1/7 2016 | 16599 12869 (65-79 år) 3730 (80+ år) | 3620 1522 2098 | 12979 11347 1632 | 78,2% 88,2% 43,8% |
1/1 2017 | 16728 12925 (65-79 år) 3803 (80+ år) | 3682 1610 2072 | 13046 11315 1731 | 78,0% 87,5% 45,5% |
1/7 2017 | 16928 13059(65-79 år) 3869 (80+ år) | 3895 1716 2179 | 13033 11343 1690 | 77,0% 86,9% 43,7% |
* Baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.
** Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra Seniorområdet i Kolding Kommune. Dette tal omfatter både borgere, der tidligere har været visiteret hjælp og borgere, der aldrig har været visiteret hjælp, men ”blot” er fyldt 65 år.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med faktisk antal borgere over 65 år på opgørelsestidspunktet. Hjælpen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
At andelen af selvhjulpne er faldet markant fra januar til september 2017 kan skyldes:
- At antallet af borgere over 80 år siden 2014 er begyndt at stige. Den gennemsnitlige borger modtager en visiteret ydelse, når han/hun er 79 år.
- Tidligere og mere komplekse udskrivninger fra sygehusene, jf. notat på Seniorudvalgsmøde 16. august 2017.
Bilag
Sagsnr.: 16/1038
Resumé
Seniorområdet modtager 15,3 mio. kr. om året fra 2016 til 2019 i værdighedsmidler.
1. januar 2020 overgår værdighedsmidlerne til bloktilskud.
1. januar 2020 overgår værdighedsmidlerne til bloktilskud.
Seniorudvalget besluttede 1. juni 2016 at værdighedsmidlerne skal anvendes på 18 indsatser. Status på de 18 indsatser fremgår af bilaget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
De 18 indsatser under værdighedsmidlerne er meget forskelligartede. Alle indsatserne er iværksat planmæssigt. Nogle af indsatserne vil forventeligt først finde et stabilt niveau ud i årene (f.eks. handicapkørsel til blinde og buskort til +67 årige).
Seniorområdet har kontinuerligt fokus på, hvordan indsatserne implementeres bedst muligt.
Af bilaget fremgår status på de 18 indsatser.
Beslutning Seniorudvalget den 06-09-2017
Beslutning Ældrerådet den 14-09-2017
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
Sagsnr.: 16/15667
Resumé
Med Satspuljemidlerne for 2016–2019 er der nationalt prioriteret i alt 100 mio. kr. til implementering af ordning om faste læger tilknyttet plejecentrene.
Aftalen blev godkendt på møde i Praksisplanudvalget i Syddanmark den 29. september 2016 og er efterfølgende drøftet i regi af det Kommunalt Lægelige Udvalg i Kolding Kommune.
Der er i det Kommunalt Lægelige Udvalg efterfølgende udarbejdet en proces for implementering af aftalen i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
PLO Syddanmark, Kommunerne i regionen og Region Syddanmark har ud fra den nationale rammeaftale udarbejdet et fælles udkast til ”Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre”. Kolding Kommune har fået 1,6 mio. kr. til implementeringen af aftalen om plejecenterlæger i perioden 2016 - 2019.
I Kolding Kommune har tre lægehuse i første og andet kvartal 2017 indgået kontrakt med 4 plejecentre om fast tilknyttet læge/lægehus på plejecentre.
Aftalerne er primært indgået på plejecentre, hvor lægerne i forvejen var tilknyttet størstedelen af beboerne:
- Lægerne Vamdrup og plejecenter Elim
- Lægerne i Lunderskov og plejecentrene Kongsbjerghjemmet og Toftegården
- Praktiserende læge Jens Rosbach og plejecenteret Teglgårdsparken
Det er en udfordring at få lægerne i Kolding by til at tilknytte sig et plejecenter. Dette begrundes i, at plejecentrene er store og lægerne ikke er sikre på, at plejecentrenes nuværende borgere flytter læge til den nye faste læge på plejecenteret.
Aftalen om plejecenterlæger består af to hovedelementer:
- Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet plejecentret
- Konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning
Formålet med aftalen er bedre borgerforløb med bl.a. færre indlæggelser, at forebyggelige diagnoser samt bedre medicinering.
Der foretages evaluering af samarbejdet et halvt år efter indgåelse af heraf, men de foreløbige erfaringer i Kolding Kommune er positive.
Der foretages evaluering af samarbejdet et halvt år efter indgåelse af heraf, men de foreløbige erfaringer i Kolding Kommune er positive.
Der arbejdes forsat i Kommunalt Lægeligt Forum for at finde frem til en løsning, så flere plejecentre kan få tilknyttet en læge.
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 17/14041
Resumé
Tilsynsafdelingen i Senior- og Socialforvaltningen har i 2016 udført det lovpligtige uanmeldte tilsyn på de 10 kommunale plejecentre og de 3 private plejecentre i Kolding Kommune.
Tilsynsafdelingen har ført tilsyn ud fra et nyt koncept, godkendt af Seniorudvalget i oktober 2016. I samarbejde med plejecentrene og øvrige samarbejdspartnere vil tilsynskonceptet blive udviklet yderligere fremadrettet. Formålet med udviklingen af det nye tilsynskoncept er, at tilsynet bliver et praksisnært dialogbaseret redskab mellem tilsynet og plejecentrene. At sikre sammenhæng mellem tilsynets opgavevaretagelse og intentionerne i ’Selvværd og Sammenhæng’ er ligeledes af central betydning.
Tilsynets samlede vurdering i 2016 er, at forholdene er ”tilfredsstillende” på 10 plejecentre og ”delvis tilfredsstillende” på 3 plejecentre.
De enkelte tilsynsrapporter fremgår af bilagene.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Lovgrundlag
Tilsynsafdelingen fører tilsyn med, at de kommunale opgaver efter § 83, § 83a og § 86 på de kommunale og private plejecentre i Kolding Kommune løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.
Metode
Tilsynet har interviewet mindst 10% af beboerne på plejecentrene og pårørende samt medarbejdere og ledere. Tilsynet har foretaget observationer af borgernes trivsel, bolig og fællesarealer. Tilsynet har kontrolleret om relevant dokumentation er udført. På baggrund heraf har tilsynet vurderet, om forholdene på det enkelte plejecenter samlet set er ”meget tilfredsstillende”, ”tilfredsstillende”, ”delvis tilfredsstillende” eller ”ikke tilfredsstillende”.
Tilsynet vurderer, at 10 plejecentre på ”tilfredsstillende” vis og 3 plejecentre på ”delvis tilfredsstillende” vis har løst opgaven i henhold til de vedtagne kvalitetsstandarder.
At 3 plejecentre har fået vurderingen ”delvis tilfredsstillende” skyldes ikke enkeltstående kritisable forhold men er alene et udtryk for, at de 3 plejecentre på forskellige spørgsmål scorer marginalt lavere, f.eks. på spørgsmål om fysiske rammer, sociale aktiviteter eller kendskabet til Kolding Kommunes værdigrundlag. Alle 3 plejecentre er i den øvre ende af ”delvis tilfredsstillende” skalaen og adskiller sig ikke markant fra de øvrige 10 plejecentre. På de 3 plejecentre, som har fået ”delvis tilfredsstillende”, er der derfor på ingen måde tale om, at der er sket alvorlige/ kritiske fejl, mangler som kan resultere i omsorgssvigt eller at basale plejeopgaver ikke er blevet løst.
Tilsynsafdelingen vurderer, at borgere og pårørende generelt er tilfredse med trivslen, boligforholdene, personlig hjælp og pleje og forplejning, borgerens retssikkerhed/medindflydelse på plejecentret og det kulturelle og sociale miljø, herunder kontakten til medarbejderne.
Tilsynsafdelingen vurderer, at Kolding Kommunes kommunale og private plejecentre arbejder konstruktivt med tiltag i forhold til forskellige faglige udfordringer. Det er Tilsynsafdelingens vurdering, at ledelse og medarbejdere på plejecentrene arbejder konstruktivt og målrettet for at efterleve kommunens værdier og kvalitetsstandarder.
Anbefalinger
Plejecentrene har generelt fået anbefaling om at skærpe fokus på borgerens inddragelse i de daglige gøremål ud fra deres ressourcer og udfordringer. Dette indbefatter et fokus på borgerens tilstedeværelse i eget hjem under udførelse af praktiske opgaver. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal plejecentret sikre, at borgeren er indforstået med, at personalet er i boligen uden borgerens tilstedeværelse. Endelig skal der være fokus på at dokumentere borgerens inddragelse i opgaveløsningen.
Tilsynskonceptets fortsatte udvikling
Tilsynsafdelingen har ført tilsyn på plejecentrene ud fra et nyt koncept, godkendt af Seniorudvalget i oktober 2016. Tilsynskonceptet vil blive udviklet yderligere fremadrettet. Målet er, at tilsynet bliver et praksisnært dialogbaseret redskab mellem tilsynet og plejecentrene og at resultatet af tilsynet samtidig nemt og overskueligt kan formidles til borgere/pårørende samt medarbejdere på plejecentret. At sikre sammenhæng mellem tilsynets opgavevaretagelse og intentionerne i ”Selvværd og Sammenhæng”, herunder at sikre borger/pårørende perspektivet, er af central betydning.
Der nedsættes en projektgruppe, der skal evaluere og videreudvikle tilsynskonceptet på plejecentrene. Projektgruppen skal bestå af repræsentanter fra plejecentrene og tilsynsenheden samt pårørende og, hvis muligt, plejecenterbeboere. Ligeledes vil bruger- og pårørenderådene på plejecentrene indgå i udviklingen af tilsynskonceptet for plejecentrene. Det skal ligeledes afklares, om der er borgerindsigter fra ”Selvværd og Sammenhæng”, der kan anvendes i udviklingen af tilsynskonceptet for plejecentrene.
Beslutning Seniorudvalget den 06-09-2017
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at der udvikles et koncept som er mere praksisnært og dialogbaseret mellem plejecentre og Tilsynet og som nemt og overskueligt kan formidles til borgere/pårørende samt medarbejdere på plejecentre. Konceptet forelægges Seniorudvalget til godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 14-09-2017
Ældrerådet kan bakke op om Seniorudvalgets beslutning. Bruger- pårørenderåd skal indgå i udviklingen af tilsynets konceptet for plejecentrene.
Bilag
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn Bertram Knudsens Have.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Vonsild Have Kvarteret.docx.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Vesterled.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Toftegården.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Teglgårdsparken.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Olivenhaven.docx.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Munkensdam.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Kongsbjerghjemmet.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Kongebrocentret.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Kirsebærhaven.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Elim.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Dreyershus.pdf
- Tilsynsrapport 2016 på uanmeldt tilsyn på Birkebo.pdf
Sagsnr.: 16/14658
Resumé
Tilsynsafdelingen i Senior- og Socialforvaltningen førte i 2016 tilsyn med de videredelegerede sygeplejeindsatser hos Svane Service, Attendo, Kære Pleje og det private bosted Sydhjørnet. BDO førte tilsyn på bo- og levestedet Horskær.
Alle leverandører er blevet godkendt med bemærkninger og anbefalinger til kvalitetsforbedring af den sygeplejefaglige indsats.
De enkelte tilsynsrapporter fremgår af bilagene.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Tilsyn med videredelegerede sygeplejeindsatser
Videredelegerede sygeplejeindsatser betyder, at den kommunale sygepleje videredelegerer en sygeplejefaglig indsats til en kommunal eller privat leverandør, f.eks til en SOSU assistent eller andet kompetent personale.
Når den kommunale sygepleje videredelegerer en sygeplejeindsats til den kommunale hjemmepleje sker opfølgningen/tilsynet i regi af akkrediteringsindsatsen. Når den kommunale sygepleje videredelegerer en sygeplejeindsats til en privat leverandør udføres tilsynet af Senior- og Socialforvaltningens tilsynsafdeling. Nedenstående omhandler alene tilsyn med de videredelegerede sygeplejeindsatser til de private hjemmehjælpsgrupper (Attendo, Kære Pleje og Svane Service) samt bofællesskabet Sydhjørnet og bo- og levestedet Horskær (sidstnævnte varetaget af BDO i 2016).
En forudsætning for at den kommunale sygepleje videredelegerer sygeplejeindsatsen er, at borgeren er i et stabilt og forudsigeligt forløb og at der er tale om lettere/grundlæggende sygeplejeindsatser. Det kan f.eks. være blodsukkermålinger, lettere sårbehandling eller sondeernæring. Den kommunale sygepleje har siden 2014 videredelegeret sygeplejeindsatser til de private leverandører. I april 2017 blev antallet af sygeplejeindsatser, der kan videredelegeres til private leverandører, udvidet.
2016 er det første år tilsynsafdelingen i Senior- og Socialforvaltningen fører tilsyn med de videredelegerede sygeplejeindsatser hos de private leverandører. Tilsynskonceptet vil blive udviklet fremadrettet, så det bedst muligt bliver et aktivt dialogredskab mellem tilsynsafdelingen, de private leverandører af sygeplejeindsatser og den kommunale sygepleje.
Lovgrundlag og formål
Ifølge Sundhedsloven har kommunen det overordnede ansvar for den sygeplejefaglige opgavevaretagelse, også når indsatsen videredelegeres til private leverandører. Tilsynsafdelingen fører årlige tilsyn med de videredelegerede sygeplejeindsatser hos de private leverandører. Formålet er at fremme samarbejdet og sikre de sundhedsfaglige forhold hos de private leverandører. For hver leverandør udarbejdes en tilsynsrapport. Leverandøren udarbejder på baggrund af tilsynsrapporten en konkret handleplan i forhold til, hvordan der, i samråd med tilsynsafdelingen og den kommunale sygepleje, arbejdes med tilsynsrapportens resultater og anbefalinger.
Metoden
Tilsynsafdelingen laver en samlet vurdering af hver leverandør. Vurderingen kan være ”godkendt”, ”godkendt med mangler” eller ”alvorlige fejl og mangler”.
”Godkendt” betyder, at den leverede sygepleje og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til lovgivningens krav, kommunens indsatskatalog og gældende retningslinjer, øvrige interne beslutninger og værdier. Forholdene vedrørende sygepleje vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende.
”Godkendt med mangler” betyder, at dele af den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens indsatskatalog og gældende retningslinjer, øvrige interne beslutninger og værdier.
”Alvorlige fejl og mangler” betyder, at dele af den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens indsatskatalog og gældende retningslinjer, øvrige interne beslutninger og værdier. Manglerne er af et sådan omfang eller af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere borgere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling.
Resultat
Tilsynet har samlet set vurderet, at opgaveløsningen af de videredelegerede sygeplejeindsatser hos Sydhjørnet, Attendo, Kære Pleje og Svane Service alle er ”godkendt med mangler”.
Eksempler på ”godkendt med mangler” fra tilsynet 2016 er:
- At plejeplaner ikke er ajourført korrekt.
- At videredelegeringsskemaet ikke er korrekt udfyldt.
- At hygiejniske retningslinjer ikke er tilstrækkelig kendt, dokumenteret eller indarbejdet.
- At retningslinjer for medicinadministration ikke er tilstrækkelig kendt, dokumenteret eller indarbejdet.
- At medarbejderne ikke ved, hvordan de finder retningslinier for sygeplejefaglige indsatser.
- At uniformsetikette/legitimationskort ikke bæres/ikke bæres korrekt.
De mangler, der noteres, relaterer sig ofte til retningslinjer, dokumentation og procedurer og siger ikke nødvendigvis noget om den faktisk leverede sygeplejeindsats borgeren modtager. Den faktisk leverede sygeplejeindsats kan være korrekt selvom dokumentationen, retningslinjer eller procedurer er delvis mangelfulde. De mangler tilsynet har konstateret hos de private leverandører af sygeplejeindsatser i 2016 er ikke alvorlige, kritisable eller af en karakter, der kræver hurtig/øjeblikkelig handling.
Tilsynet har i 2016 således ikke fundet ”alvorlige fejl og mangler” hos de private leverandører af sygeplejeydelser. ”Alvorlige fejl og mangler” kan f.eks. være en ikke kompetent medarbejder, der foretager sygeplejefaglige opgaver, f.eks. blodsukkermåling eller at sygeplejefaglige retningslinjer er tilsidesat i en grad, der bringer patientsikkerheden i fare.
Tilsynets observation af mangler indgår i den enkelte leverandørs tilsynsrapport. Senest 8 uger efter leverandøren har modtaget tillsynsrapporten, udarbejder leverandøren en handleplan i forhold til, hvordan mangler udbedres og forebygges fremadrettet. Handleplanerne skal ses som et dialogredskab mellem leverandøren og tilsynet, hvor læring og fokusområder fra sidste tilsynsbesøg udgør indsatsområder, der arbejdes med (og følges op på) frem mod næste års tilsyn.
Leverandørernes handleplaner for 2016 omhandler f.eks.:
- Månedlige opfølgninger på sygeplejefaglige indsatser
- Mentorordning så erfarne/fagkompetente medarbejdere underviser øvrigt personale i retningslinjer for given sygeplejeindsats
- Fokus på procedurer for opfølgning i journaler, dokumentation og registreringspraksis
Anbefalinger
På baggrund af tilsynsresultaterne i 2016 anbefaler Tilsynsafdelingen, at der fremadrettet er fokus på:
- At styrke samarbejdet mellem sygeplejen og de private leverandører omkring delegeringsproceduren
- At videredelegerede indsatser varetages af personer med de rette kompetencer
- At videredelegerede indsatser vurderes og dokumenteres løbende og i tæt samarbejde med den kommunale sygepleje
- At styrke procedurer vedrørende medicinadministration og medicinopbevaring
- At styrke samarbejdet og dialogen mellem sygeplejen og de private leverandører vedrørende opdatering, opfølgning og ajourføring af de sygeplejefaglige plejeplaner
- At alle medarbejdere ansat hos privat leverandør er ajourført vedrørende de sygeplejefaglige og de hygiejniske retningslinjer og arbejder sikkert ud fra disse retningslinjer
Horskær
Horskær adskiller sig fra de andre private leverandører, ved at de har sygeplejefagligt personale ansat. Horskær kan derfor varetage alle de sundhedsfaglige opgaver jf. kontrakt med Kolding Kommune. BDO har foretaget tilsynet og fundet det tilfredsstillende, med fokus på at Horskær:
- Videreudvikler deres kompetenceplaner
- Fortløbende styrker deres daglige dokumentationspraksis
- Udvikler retningslinjer og dokumentation for delegeringspraksis
- Arbejder på at motivere og støtte borgerne til en højere hygiejnemæssig stand af egen bolig
Beslutning Seniorudvalget den 06-09-2017
Orienteringen blev taget til efterretning med den tilføjelse, at der udvikles et koncept som er mere praksisnært og dialogbaseret mellem de private leverandører og Tilsynet og som forelægges Seniorudvalget til godkendelse.
Beslutning Ældrerådet den 14-09-2017
Ældrerådet bakker op om Seniorudvalgets beslutning.
Bilag
- Tilsyn 2016 sundhedsfagligt tilsyn Horskær.pdf
- Tilsyn 2016 videredelegerede sygeplejeindsatser - Svane Service.pdf
- Tilsyn 2016 videredelegerede sygeplejeindsatser - Sydhjørnet.pdf
- Tilsyn 2016 videredelegerede sygeplejeindsatser - Kære Pleje.pdf
- Tilsyn 2016 videredelegerede sygeplejeindsatser - Attendo.pdf
Sagsnr.: 11/10980
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,
Sagsnr.: 14/109
Resumé
Senior- og Socialforvaltningen giver på mødet en orientering om udvalgt nyt til Ældrerådet.
- Venteliste til plejeboliger ultimo august 2017
- Strategisk designprojekt
- Udviklingspartnerskab Vonsildhave
- Pulje til rådgivnings- og aktivitetscentre for borgere med demens
- Fremtidsfuldmagter
- Brugen af klippekort på plejecentre
- Valg til Ældrerådet
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialforvaltningen foreslår,