Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog i 2019 fem nye politikker med målsætninger for det kommende arbejde på arbejdsmarkedsområdet. I den efterfølgende periode har der været foretaget en analyse af området (Implement), Forenklingsreformen er ved at blive implementeret, konsekvenserne af budget 2020 har medført reduktioner blandt medarbejderne, og budgetnoten med analyse af området er igangsat. Alle er faktorer, der indvirker på de pejlemærker og handlinger, som blev vedtaget via politikkerne.

Denne udvikling kalder på en politisk drøftelse om behovet for eventuelle justeringer af forskellige områder. Dette skal ske både for at kunne eksekvere intentionerne i politikkerne i en ændret virkelighed, men også for at kunne indarbejde de justeringer, som budgetreduktionerne lagde op til i forhold til det fremtidige arbejde og fokus.

På mødet vil Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren holde et oplæg med forslag til justeringer i forhold til de enkelte politikker, som skal drøftes. Efterfølgende vil Arbejdsmarkedsudvalget få forelagt en sag til januar med udkast til konkrete ændringer.

Et fortsat arbejde med decentralisering

Decentralisering og centralisering er emner, som ofte præger debatten og arbejdet med styringen af den offentlige sektor. Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere igangsat et forløb med forskellige initiativer, som skulle hente ny viden og inspiration til, hvordan tingene kan gøres anderledes, og hvor flere af tiltagene er implementeret efterfølgende.

For at sikre gode arbejdsgange er det et område, der kræver en fortsat opmærksomhed, og i kølvandet på de tidligere initiativer, kan der planlægges nye initiativer, så de gode ideer fortsat høstes ude i organisationen, hvor opgaverne løses.

I denne sag skitseres derfor, hvad der tidligere er igangsat og der lægges op til, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om mere skal sættes i værk.

Tidligere initiativer omkring indhentning af gode ideer og decentralisering

I budgettet for 2019 var der en budgetnote omkring decentralisering, som blev behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget, og hvor udvalget valgte at lade forvaltningen igangsætte forskellige projekter for at lægge mere selvbestemmelse ud i organisationen. I den forbindelse blev det besluttet, at det skulle indledes med dialog med borgere, virksomheder og medarbejdere for at få input til, hvilke områder og hvordan man bedst kunne gribe udfordringen an.

Nedenfor skitseres de forskellige tiltag, der blev igangsat:

Prøvehandlinger – dialog mellem ledelsen, medarbejdere og borgere

Foråret 2019 blev der afholdt en række prøvehandlinger. Disse var:

• Inspirationsmøder med medarbejdere
• Inspirationsmøder med borgere (bl.a. Syg i Kolding)
• Etablering af tværgående teams
  • Færre medarbejdere på en sag
  • Mere frihed for den enkelte medarbejder
  • Minimere spildtid for borgerne.

I forhold til prøvehandlingen om de tværgående teams blev det indarbejdet i den organisationsjustering, som trådte i kraft 1. august 2019. Her blev medarbejderne inddelt i en række teams, sammensat med forskellige faglige profiler, hvor de samarbejder om den samme gruppe borgere. Intentionen er, at det skal være hurtigere at give den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt, fordi borgeren med det samme har tilknyttet en jobrådgiver, en virksomhedskonsulent og en mentor.

Powerjobsøgerne – når de ledige hjælper hinanden i job

Powerjobsøgerne er et jobsøgningsnetværk for alle ledige, hvor de hjælper hinanden med at søge job og opdyrke netværk. Netværket mødes et par gange om ugen, hvor de ledige udveksler erfaringer og støtter hinanden. Jobcentret samarbejdede bl.a. med Powerjobsøgerne i forbindelse med afholdelse af et af arrangementerne med jobdating, hvor det blev en del af Powerjobsøgernes ”Fest for fyrede”.

Talentudviklere hjælper de unge, når livet driller

Konceptet omkring Talentudviklere blev udviklet på baggrund af en designproces med de unge, hvor fokus var på, hvordan de helst vil have hjælp, når hverdagens udfordringer bliver for svære for dem. I de situationer, hvor forældre og skole ikke kan hjælpe og løse problemerne - hvordan vil de så helst møde den hjælp, som kommunen typisk forsøger at give dem?

Tilbagemeldingen fra dem var, at de ønskede at blive mødt på en uformel måde, hvor det var en voksen uden myndighedsansvar, men som så på den unges kompetencer og evner og ikke mødte dem med fokus på de ting, der ikke virker, eller som de ikke opfyldte. Løsningen blev et korps af Talentudviklere, som møder den unge på deres præmisser, og sammen forsøger de at finde en ny vej og nye løsninger på udfordringerne med familie, venner, skole, uddannelse eller hvad der nu skaber problemer og giver bekymringerne.

En ny tilgang imellem beskæftigelsesområdet og socialområdet

Der arbejdes pt på flere indsatser, som ligger i spændingsfeltet mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Det handler om forældre, der er tilknyttet jobcentret og får en beskæftigelsesrettet indsats for at komme i arbejde, og hvor der samtidig er nogle udfordringer omkring resten af familien og specielt børnene.

Der har tidligere været tilfælde, hvor der f.eks. var behov for, at forældrene havde et tættere forløb med børnenes forløb i daginstitution eller skole, men hvor kravene fra jobcentret karambolerede med dette rent tidsmæssigt. Med udgangspunkt i Borgerens centrum arbejdes der på at skabe forløb, som i langt højere grad møder forældrenes og børnenes behov, og hvor de to forvaltninger i langt højere grad i fællesskab samarbejder med forældrene om forløb, som alle parter støtter op om.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har indgået en aftale om Finansloven for 2020. Aftalen har betydning for beskæftigelsesområdet, og i det nedenstående gennemgås de forskellige dele af aftalen, der bliver berørt. For nogle beslutninger vil der være tale om en direkte økonomisk og styringsmæssig konsekvens for beskæftigelsesområdet. For andre dele af aftalen får det en betydning for de borgere, der har en beskæftigelsesindsats, men også er i kontakt med f.eks. andre dele af den kommunale eller regionale forvaltning. Gennemgangen er opdelt efter denne sondring.

Efter 3. behandling i Folketinget og endelig vedtagelse sendes aftalen videre til Finansministeriet, som efterfølgende foretager de konkrete beregninger i forhold til de berørte områder og de parter, som skal varetage opgaverne. Det forventes, at i løbet af de første måneder af 2020 bliver det endelig udmeldt, hvilke økonomiske ressourcer der afsættes til de forskellige områder, og udvalget vil efterfølgende blive yderligere orienteret.

I gennemgangen nedenfor skitseres de nye tiltag derfor uden en nærmere specificering af de konkrete økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune. Udvalget vil blive løbende orienteret omkring nye initiativer og få forelagt sager til politisk drøftelse, efterhånden som de enkelte initiativer bliver lanceret eller lovændringer vedtages.

Finanslovsaftalens direkte konsekvenser for beskæftigelsesområdet

• Ny positivliste for faglærte

Der skal udarbejdes en ny supplerende liste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den nye liste skal træde i kraft 1. juli 2020 og evalueres årligt de første fem år.

• Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge

Etableringskortordningen skal udvides, så den også gælder for studerende, der har afsluttet en bachelor eller professionsbachelorgrad i Danmark. Der fremsættes lovforslag primo 2020.

• Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning

Der vil blive indført en ny ordning, som gælder for udlændinge, flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år. Der fremsættes lovforslag primo 2020.

• Afskaffelse af deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere m.fl.

Deltagerbetalingen for danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. på 2.000 kr. skal afskaffes, og uddannelsen fremover være gratis. Depositummet fastholdes og forhøjes fra det nuværende 1.250 kr. pr modul til 2.000 kr. pr. modul. Reglerne om tilbagebetaling af depositum skærpes, så uberettiget fravær medfører, at tilbagebetalingen af det nedsættes. Ændringerne træder i kraft d. 1. juli 2020.

• Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge

Afskaffelse af opholdskravet vil ske fra 1. februar 2020, og der vil blive indført en overgangsordning for de personer, der har meldt sig ud af en a-kasse, som resultat af kravet.  Kravet afskaffes for at kunne tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en længere årrække i udlandet.

• Pulje til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

I perioden 2020 – 2021 bliver der afsat en pulje på 50 mio. kr. til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager over 30 år fortsat skal være på kontanthjælp. Midlerne målrettes personer, der har modtaget kontanthjælp i en periode på mere end 8 år i de seneste 10 år. Kommunerne skal afklare, om borgeren f.eks. er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet. Arbejdet skal sammentænkes med udmøntningen af ”Flere skal med 2”.

• Kvoteflygtninge

Men henblik på at genoptage Danmarks deltagelse i FN´s kvoteflygtningeprogram afsættes der en reserve på 40 mio. kr. i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge. Regeringen meddeler medio 2020 FN om, hvordan og i hvilket omfang Danmark deltager i kvoteflygtningeprogrammet og udmønter på den baggrund reserven.

• Udvidet integrationsgrunduddannelse (IGU+)

IGU-ordningen skal udvides, så flere kan få en indgang til arbejdsmarkedet. Den nuværende ordning er baseret på trepartsaftalen med arbejdsmarkedets parter, og ændringer i ordningen skal derfor aftales med parterne. Det er intentionen, at en udvidelse af ordningen kan træde i kraft 1. januar 2021 og gælde indtil ordningen udløber i medio 2022.

• Pulje til målrettede prioriteringer

Denne pulje indeholder en række yderligere initiativer, hvor følgende også har betydning for beskæftigelsesområdet:

• Efteruddannelse af personale på sprogcentrene og andre udbydere af danskundervisning (3.4 mio. kr. i 2020)
• Indsats i forhold til flygtningefamilier med traumer (2 mio. kr. i 2020)
• Styrket vidensfunktion på æresområdet (0.5 mio. kr. i 2020).

Midlerne afsættes årligt i 2020 – 2023.

Elementer af Finanslovsaftalen der påvirker borgere i berøring med beskæftigelsesområdet

• Styrket psykiatri

Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien. Aftaleparterne er enige om, at der i planen skal være særlig fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri (herunder ambulant behandling) og socialpsykiatri (herunder botilbud). Indsatsen for børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede skal have et særligt fokus i planen.

• Afskaffelse af uddannelsesloftet

Loftet over dobbeltuddannelser afskaffes. Det betyder, at det fra 1. juli 2020 bliver muligt at tage mere end én ordinær videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

• Tilskud til ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne skal have et ekstra kvalitetsløft, og der afsættes samlet 30 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr. årligt i perioden 2021 – 2023. Pengene skal gå til gymnasierne, erhvervsgymnasierne og erhvervsuddannelserne.

• Styrket efterværn til tidligere anbragte

Indsatsen for at forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte skal styrkes. Der afsættes midler til en efterværnspulje, der kan søges af forskellige parter, som hjælper udsatte unge videre ud i egen bolig.

• Evaluering af handicapområdet

I 1. halvår 2020 iværksættes en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.

• Barselsfond for selvstændige

Barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende skal forbedres, og der skal findes en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virksomhed. Emnet drøftes yderligere primo 2020.

I april 2019 blev det politisk besluttet i Kolding og Haderslev Kommune at iværksætte en analyse, der skulle afdække potentialerne ved et tættere samarbejde mellem Sprogskolen Kolding og Haderslev Sprogcenter.

I analysen om en mulig fusion mellem de to enheder, er der lagt følgende præmisser ind:

• Der skal fortsat være et fysisk sprogcenter i begge kommuner
• Virksomhederne kan modtage undervisning og den rette service lokalt i begge kommuner
• Kursister i begge kommuner skal fortsat modtage danskuddannelse af god kvalitet
• Kundegrundlaget blandt virksomheder og de selv-forsørgende udvikles gennem tættere samarbejde om markedsføring.

I sagen blev det desuden indskrevet, at der nærmere skal redegøres for fordele og ulemper for økonomien, kursister, virksomheder og medarbejdere, når en eventuel sammenlægning endelig skal besluttes. Resultatet foreligger nu som grundlag for en politisk beslutning om den videre vej.

Baggrunden

Arbejdet med analysearbejdet startede i foråret 2019. Her var kursistantallet for nedadgående, og man vurderede, at hvis de to sprogcentre fortsatte som selvstændige enheder, var der en risiko for, at de to sprogcentre ikke ville være økonomisk rentable og derfor ikke ville kunne opretholde effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen.

Der sker en reduktion i kursistoptaget fra 2018 til 2019, men i efteråret 2019 ser det ud til, at optaget af selvforsørgende stabiliseres.

Det vurderes for nuværende, at de to sprogcentre begge har reduceret i omkostningerne og derved har en økonomi i balance, der afspejler kursistniveauet og hensynet til kvalitet i varighed og karakter. Der skal henledes opmærksomhed på, at en del af denne reduktion er gennemført efter, analysen er udarbejdet. Det er dog også vurderingen, at der er et fortsat potentiale ved en fusion, både i forhold til mere effektiv drift og udvikling af kvaliteten i danskuddannelsen.

Opsamling på udarbejdede analyser

Som det er redegjort for i de vedhæftede bilag, er der fordele og ulemper ved både fusion og en fortsættelse som to selvstændige enheder. Nedenfor oplistes de væsentligste:

Mulige fordele ved en fusion:

• Øget volumen til at udvikle kvalitet i danskuddannelsen (varighed og karakterniveau)
• Fleksibilitet og stabilitet i opgaveløsning
• Besparelse på ledelse og administration
• Faglig sparring og erfaringsudveksling.

Mulige fordele ved en selvstændig enhed:

• Nærhed og fleksibilitet i samarbejdet med jobcentret
• Lokale løsninger – tæt på borgeren
• Tæt kontakt til de lokale virksomheder
• Politisk styring tæt på.

Analysen har vist, at de to enheder hver især gør det godt. De har begge nogle individuelle styrkepositioner, som i et videre perspektiv kan udvikles i en fusioneret enhed. Eksempelvis er Sprogskolen Kolding mere effektiv end Haderslev Sprogcenter, når der måles på antal kursister pr. lærer og karaktergennemsnit. Hvorimod antal kursister pr. administrativ medarbejder er højere i Haderslev. Det indikerer, at Haderslev kan lære af Kolding i forhold til udnyttelse af lærerressourcer, og Kolding af Haderslev, når det kommer til administrative ressourcer.

På baggrund af de foreliggende analyser, kan der peges på to mulige udviklingsveje:

1. Fusion

På baggrund af udarbejdede analyser træffes beslutning om fusion med følgende overvejelser:

• At de definerede rammer for et samarbejde fastholdes ved en fusion
• At samarbejdet mellem jobcenter og sprogcenter beskrives, og der sker en forventningsafstemning
• At der udarbejdes en ny fælles økonomimodel
• At der udarbejdes kvalitetsmål
• At der udarbejdes en procesplan for fusion i forhold til inddragelse af MED-udvalg, medarbejdere og øvrige interessenter
• At der udarbejdes forskellige modeller for ejerskab, som der tages politisk beslutning til på et senere tidspunkt.

2. Sprogcentrene arbejder videre som selvstændige enheder

Forvaltningerne i begge kommuner vurderer, at enhederne på nuværende tidspunkt har kapacitet nok til at fortsætte med at være selvstændige. Begge kommuner vil derfor hver især arbejde med, hvordan udbuddet af danskundervisning vil blive tilpasset de lokale forhold. Haderslev Sprogcenter vil fremadrettet have fokus på effektivitet og kvalitet. I Kolding vil der være fokus på fortsat at ligge i den bedste tredjedel af sprogcentrene, når det kommer til varighed og karakterniveau, og også opnå den placering hvad angår takster.

Tidsramme for det videre arbejde med de to muligheder:
 

1. Fusion - Nævnte områder belyses, og der ligger et færdigt materiale ultimo juli 2020. Dette materiale vil danne grundlag for en endelig politisk beslutning. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra begge kommuner.
    
2. Sprogcentrene fortsætter som selvstændige enheder – ingen yderligere proces.

Historik

På møde den 4. april 2018 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget igangsættelse af 4 spor til reduktion af fraværet på danskundervisningen. De 4 spor blev identificeret i forlængelse af en undersøgelse om og ændring af fraværsprocedurerne i Integrationsafdelingen hos sygemeldte borgere, der var i danskuddannelse. Undersøgelsen indebar, at der skulle kigges nærmere på optimering af sagsgangen og procedurerne omkring registrering af sygefravær og håndtering af de sygemeldte borgere/kursister.

De 4 spor var: tæt dialog med den enkelte ved fravær, øget indsigt i uafklaret fravær, øget indsigt i muligheder for at reducere sygefravær og øget konsekvens ved fravær.
 

Mere konkret blev der bl.a. igangsat følgende:

• Ugentlige, mundtlige partshøringer af alle borgere med fravær på sprogskolen og efterfølgende stillingtagen til sanktioner
• Borgere sygemelder sig direkte til rådgivere, så årsag til sygefravær nærmere kan drøftes
• Borgere der fastholder sygemelding får besøg af underviser eller mentor med henblik på motivation til fremmøde.

Tal på fravær

Sprogskolen Koldings egne tal viser, at der er en positiv udvikling i fraværet på danskuddannelsen fra 2018 til 2019. Det samlede fravær (S- og I-kursister på alle danskuddannelsesniveauer) er faldet fra 34,9 procent i 2018 til 29,8 procent i 2019 – et fald på 5,1 procentpoint.

Ovenstående tabel viser Sprogskolens egne tal på I-kursister (Integrationsprogrammodtagere) og S-kursister (selvforsørgende) fordelt på de tre danskuddannelsestrin for henholdsvis hele 2018 og hele 2019. Tallene i parentes henviser til antallet af kursister, der er på uddannelsen i det pågældende år.

Tabellen viser, at blandt I-kursisterne er der især sket et markant fald i fraværet på DU1.

Blandt S-kursisterne er der sket et markant fald i fraværet på DU2 og DU3 fra 2018 til 2019. Der er en stigning på DU1, men med de meget få kursister, der er på DU1, vil blot en lille ændring i fraværet få en stor procentuel betydning.

De officielle tal fra Integrationsbarometeret (udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration) viser, at fraværet på danskuddannelser blandt flygtninge og familiesammenførte i første halvår 2018 er 36 procent på landsplan og 32 procent i Kolding.

Tilsvarende tal for første halvår 2019 viser, at fraværet på landsplan er 34 procent og 32 procent i Kolding. Fraværet er dermed stadig lavere i Kolding end på landsplan.

Som en del af forenklingsreformen er der igangsat et landsdækkende A-kasse forsøg, hvor A-kasserne overtager forløbet for de ledige i deres første tre måneders ledighed. Samtidig forpligter A-kasserne sig til at tage kontakt til jobcentret tidligt i forløbet, hvis en ledig vurderes til at have komplekse problemstillinger.

I Kolding Kommune har således 5 A-kasser fået tilladelse til at have ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i en 4-årig periode fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Det drejer sig om Dansk Metal, 3F, FOA, BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse.

Kort om kontaktforløbet i A-kassen 

Målgruppen for kontaktforløb med A-kasserne er ledige dagpengemodtagere, som vurderes ikke at have komplekse problemstillinger. Dette betyder, at der skal laves en vurdering inden for 14 dage fra første ledighedsdag i forhold til, om den enkelte ledige skal omfattes af et kontaktforløb i A-kassen eller i jobcentret. Hvis den ledige vurderes at have særlige problemstillinger, der kalder på særlig støtte, skal den ledige inden for 14 dage tilknyttes en jobrådgiver på jobcentret.

Det er forudsat i forsøget, at A-kasserne kan starte kontakten til medlemmet i opsigelsesperioden, men tre-måneders-perioden løber fra ledighedstidspunktet, det vil sige fra det tidspunkt, hvor medlemmet har tilmeldt sig jobcentret som ledig og er indplaceret i en dagpengeperiode. Dette betyder, at A-kasserne reelt har mulighed for at bistå ledige med vejledning og jobsøgning allerede fra opsigelsestidspunktet.

Fælles for alle A-kasserne er følgende:

• Senest 14 dage efter tilmelding kontakter A-kassen jobcentret, når en ledig skal tilknyttes kontaktforløbet i jobcentret.
• Minimum tre samtaler i løbet af de første tre måneder efter tilmelding. Heraf skal den ene være en fællessamtale mellem borger, A-kasse og jobcenter.
• Fællessamtalen er med alle A-kasserne aftalt til at finde sted mellem 11 og 12 ugers ledighed.

Opmærksomhedspunkter omkring samarbejdsaftalerne:

• Tre af A-kasserne ønsker, at fællessamtalerne mellem jobcentret og A-kassen afholdes på A-kassernes adresser.

• Der er forskel på A-kassernes tilgang til vurdering af de ledige med komplekse udfordringer.
• Der er forskel i tilgangen til brugen af den virksomhedsrettede indsats.
• Jobcenter Kolding har i aftalerne opfordret til brugen af A-B-C job strategien, samt skabelon til ansøgning om bevilling af uddannelse og kurser, så de ledige oplever en ensrettet tilgang hertil.
• Enkle A-kasser anvender deres eget profilafklaringsskema, som de selv har udviklet, frem for det fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
• Jobcentret skal bevillige kurser og uddannelser for ledige, der ikke er et kontaktforløb med.

• A-kasserne har i den opsagte medarbejders opsigelsesperiode mulighed for at samarbejde med medarbejderne omkring opkvalificering, jobsøgning, A-kasseindsatser mm.
• A-kasserne har et specielt branchekendskab inden for deres områder.
• Den ledige er i de første 3 måneder kun i kontakt med ”ét system”.

Opfølgning på forsøget
Det er aftalt med A-kasserne, at der afholdes to årlige møder på ledelsesniveau for at drøfte udviklingen og samarbejdet. Derudover følges forsøget tæt fra STAR med dataopsamling.

De ressourcer, der frigives i jobcentret ved færre samtaler, vil blive anvendt til at kunne øge indsatserne for samme målgruppe uden for A-kasse forsøget. Sammen med investeringen i en øget indsats for de jobklare ledige, vil denne prioritering kunne bidrage til øget effekt.

Antal ledige fra de respektive A-kasser pr. 11. december 2019

Det samlede antal ledige, på tværs af alle A-kasser og med op til 13 ugers ledighed, er på 530 opgjort primo januar 2020. Heraf er der 139 ledige, som omfattes af A-kasseforsøget med de fem nævnte A-kasser.

Siden august 2019 har jobcentret fulgt udviklingen af antallet af ledige for disse A-kasser. Det viser sig, at udviklingen er relativ stationær i forhold til antallet.

A-kasse forsøget indbefatter nyledige, hvorfor fokus skal rettes mod følgende to kategorier, over og under 30 årige, jf. skemaet nedenfor:

• ’Under 13 ugers ledighed U/30 år’
• ’Under 13 ugers ledighed O/30 år’       

Overordnet vurdering af de lediges job- og uddannelsespotentiale

De ledige har vidt forskellige baggrunde og erfaringer, men det er vurderingen, at A-kasserne med fordel kan indtænke uddannelse og opkvalificering for især 3F’s ledige over 30 år. Hovedparten af 3F’s ledige over 30 år er ufaglærte, hvorfor især uddannelsesløft kunne være midlet til at blive faglært og derved komme i arbejde.

Det er kendetegnende for hovedparten af de ledige under 30 år i 3F, samt alle andre ledige i de øvrige A-kasser, at de er faglærte. Derfor kunne korte opkvalificeringskurser for de faglærte være vejen tilbage på arbejdsmarkedet, eventuelt også deciderede brancheskift.

I forhold til at vurdere jobpotentialet er det også vigtigt at se på, hvor efterspørgslen af arbejdskraft er inden for de gældende brancheområder. Arbejdsmarkedsbalancen i Region Syd, pr. 1. december 2019 giver følgende viden:

3F

Der er generelt mangel på arbejdskraft eller omfattende mangel på arbejdskraft på brancherne transport og køkken- og tjenerområdet. Brancherne lager og logistik, samt rengøring kategoriseres som et ’paradoksproblem’ i og med at det er brancher med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For nogle ledige over 30 år, for hvem mange er ufaglærte, kunne uddannelsesløftordningen være en mulighed for at blive faglært.

Metal

Der er generelt mangel på arbejdskraft inden for brancherne metal & industri i flere jobfunktioner, særligt faglærte.

FOA – Fag og Arbejde

Der er generelt mangel på arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet og omfattende mangel på arbejdskraft for social- og sundhedsassistenter.

SLA – Socialpædagogernes Landsforbunds A-kasse

Der er generelt mangel på arbejdskraft.

BUPL – Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund

Der er generelt mangel på arbejdskraft.

Derved er der et godt afsæt for, at A-kasserne kan forkorte varigheden for deres ledige.

Den 1. januar 2020 træder en ny seniorpensionsordning i kraft. Ordningen erstatter den nuværende seniorførtidspensionsordning, der blev indført i 2011, da denne ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke har haft det forudsatte omfang. Intentionen i den nye seniorpension er, at personer, der er nedslidte og ikke kan arbejde, skal have bedre muligheder for at arbejde mindre eller helt at forlade arbejdsmarkedet.

Det er besluttet, at kommunerne skal administrere ordningen midlertidigt indtil 1. januar 2021, hvor en ny offentlig myndighed, forankret i regi af ATP, er etableret og klar til at overtage opgaven.

I det nedenstående forekommer en beskrivelse af ordningens væsentligste elementer og dernæst overvejelser omkring målgruppens størrelse og økonomiske konsekvenser.

Om seniorpensionsordningen

Ved årsskiftet bliver den nuværende seniorførtidspension skiftet ud med en ny seniorpension, der skal give nedslidte borgere bedre mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen.

En borger har pr. 1. januar 2020 ret til seniorpension, hvis følgende er opfyldt:

• Har 6 år eller mindre til folkepension (i den nuværende ordning er det 5 år)
• Har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. 20-25 års sammenlagt beskæftigelse (i den nuværende ordning er det den aktuelle tilknytning)
• Har arbejdsevne på 15 timer eller mindre (i den nuværende ordning er det færre timer).

Med disse ændringer lempes kravene til seniorpension, og antallet af borgere med mulighed for tidligere tilbagetrækning vil dermed også blive større end det er i dag.

Borgerens arbejdsevne skal vurderes i forhold til det seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne på grundlag af helbredsmæssige oplysninger. Det betyder, at der ikke skal igangsættes beskæftigelsesrettede indsatser og at en borger, der er nedslidt som murer, ikke skal henvises til at arbejde i fx butik. Sagen behandles endvidere direkte i pensionsteamet, og dermed sker der ikke en forudgående indstilling i rehabiliteringsteamet.

Ydelsen, som en borger på seniorpension vil modtage, svarer til førtidspension og følger eksisterende regler i forbindelse hermed.

Overvejelser om målgruppens størrelse og økonomiske konsekvenser

Seniorpensionens nye krav medfører, som nævnt, en mere lempelig tilbagetrækningsordning, og det betyder, at målgruppen, der har mulighed for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bliver større end den er i dag.

Helt konkret vil seniorpensionsordningens ikrafttrædelse medføre, at en række borgere kan overgå fra beskæftigelse til seniorpensionsydelse. Og tilmed skønnes ordningen at medføre færre borgere på en række ydelser, da de i stedet for deres nuværende ydelse (fx ressourceforløbsydelse, sygedagpenge eller ledighedsydelse) vil modtage seniorpensionsydelse.

De økonomiske konsekvenser af den nye ordning afhænger naturligvis af antallet af borgere, der er i målgruppen for seniorpension. Staten har lavet et skøn over målgruppens størrelse over de kommende år på baggrund af landsgennemsnittet, som fremgår af nedenstående tabel.

Tabel a: Målgruppen for seniorpension over de kommende år – Statens skøn for Kolding Kommune

Kommunernes udgifter bliver omfattet af statens budgetgaranti. Budgetgarantien sikrer som udgangspunkt at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgiftsudviklinger, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen. Helt grundlæggende betyder det, at kommunerne samlet set kompenseres krone-for-krone i forbindelse med seniorpensionsordningen.

Der er dog usikkerhed forbundet med budgetgarantien og kompensationen, idet den, som nævnt, tager udgangspunkt i et antalsmæssigt skøn baseret på landsgennemsnittet. Det betyder, at hvis antalsudviklingen i seniorpensioner i Kolding Kommune overstiger statens gennemsnitlige skøn, så kan det få økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune.

Antallet af seniorpensioner følges derfor tæt i 2020, og der vil ske orientering til udvalget, når der begynder at tegne sig en udvikling.

Derudover forventes det, at kompensationen fra staten først udmøntes medio 2020. Det skyldes, at aftalen om seniorpension først var under udarbejdelse, da økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landforening blev vedtaget, og seniorpensionsordningen er derfor ikke en del heraf. Den forventes derfor først indarbejdet i midtvejsreguleringen, hvorfor der også kan risikere at forekomme afvigelser i forhold til Kolding Kommunes oprindelige budget.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etableret en pulje med midler til gennemførelse af ’Bedre indsats for borgere i ressourceforløb’. Puljen er etableret på baggrund af en evaluering af reformen af ressourceforløb og fleksjob, som bl.a. viser, at der er behov for større fokus på en virksomhedsrettet indsats i borgernes ressourceforløb.

Formålet med puljen er at øge kvaliteten i ressourceforløb, dvs. øge andelen af borgere i ressourceforløb, der modtager en virksomhedsrettet indsats og/eller har lønnede timer, og herigennem sikre at flere fastholdes på arbejdsmarkedet.

Bedre indsats for borgere i ressourceforløb spiller således godt sammen med arbejdsmarkedsområdets fokus på, at alle skal i job eller uddannelse. Derfor har Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansøgt om midler fra puljen i november 2019, og har ultimo 2019 fået tilsagn om tilskud til indsatsen fra STAR.

Kort om indsatsen

Indsatsens målgruppe er borgere i Kolding Kommune, som indstilles til møde i rehabiliteringsteamet i projektperioden, og hvor kommunen vurderer, at rehabiliteringsteamet sandsynligvis vil indstille borgeren til et ressourceforløb, og derudover samtlige borgere i ressourceforløb i perioden.

Selve indsatsen bygger bl.a. på viden fra projekterne ’Flere skal med’, ’JobFirst’ og ’Bedre ressourceforløb’ med følgende to fokuspunkter for, hvad der virker for målgruppen:

• Det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kollegaer og meningsfulde opgaver løfter borgeren tættere på job.
• En tillidsrelation til en primær kontaktperson, der tror på borgerens jobmuligheder, øger chancerne for at komme i job.

Indsatsen består i, at borgeren tildeles en jobformidler, der bliver gennemgående og primær kontaktperson samt opgaveløser under hele ressourceforløbet. Det indebærer fx forberedelse af borgeren til mødet i rehabiliteringsteamet, deltagelse på mødet i rehabiliteringsteamet, ugentlige personlige samtaler med borgeren med fokus på MIN PLAN samt agere virksomhedsmentor i forhold til at skabe tilknytning til en virksomhed.

Projektperiode og økonomi

Projektperioden løber fra december 2019 til december 2021. Der er ansøgt og givet tilsagn om i alt 4.827.000 kr.

Historik

På Social – og Sundhedsudvalgets møde 24. april 2019 besluttede udvalget at der skulle gives en orientering om den kommende informationsindsats om ”tandpleje til udsatte”.

Projektet ”Tandpleje for udsatte” blev etableret i 2014 i et samarbejde mellem tandplejen og jobcentret. Projektet gennemføres i samarbejde med frivillige privatpraktiserende tandlæger, personale fra Modtagelse og Service (Økonomisk Rådgivning) samt Folkekøkkenet.

Formålet var at fremme udsatte borgeres tandsundhedstilstand. Via opsøgning, rådgivning og støtte har man søgt at gøre det nemmere for udsatte borgere at benytte eksisterende muligheder for tandpleje og tandbehandling.

I 2017 blev konceptet ændret en smule, således at de åbne konsultationer i Folkekøkkenet blev afløst af faste ugentlige konsultationer i Tandplejens lokaler med henviste borgere fra jobkonsulenter i jobcentret.

Der har generelt været stor søgning til projektet, ligesom der blandt de borgere, der er mødt frem, har været et omfattende behov for nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet tandbehandling.

I perioden 12. april 2018 til 16. december 2019 har der i alt været 139 henvisninger til tandprojektet. Heraf har 45 personer afsluttet deres tandbehandling, mens 47 personer fortsat er i gang med tandbehandlingen. Projektet er godkendt til at forsætte til midlerne er brugt. Ved afslutningen af budget 2018 var der 299.000 kr. tilbage af den oprindelig bevilling på 740.000 kroner.

Udarbejdelse af informationsmateriale om tandplejen

I forbindelse med udarbejdelse af informationsmateriale om tandplejen besluttede Modtagelse og Service, at der var et behov for at udarbejde et større informationsmateriale til borgerne om søgning af enkeltydelser generelt – herunder mulighed for støtte til tandpleje – og behandling.

Materialet blev udarbejdet hen over sommeren/efteråret 2019 og blev undervejs testet af borgere fra Grenen i Kolding – et specialiseret tilbud til borgere med autismespektrum-forstyrrelser. Formålet med testen var at sikre, at informationsmaterialet var letforståeligt for alle målgrupper af borgere.

Modtagelse og Service har planer om tillige at udarbejde en kort informationsfilm om søgning af enkeltydelser. Der er ansøgt og bevilget midler fra puljen ”Borgerens centrum” til udstyr og kompetenceudvikling, så Modtagelse og Service selv er i stand til fremadrettet at udarbejde kommunikationsmateriale til brug for alle borgere i jobcentret.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i november 2019 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,4 % i Kolding Kommune mod 3,7 % for hele landet. I november 2018 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4 % og 3,7 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik, tabel AUS08)

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i november 2019 14,9 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i november 2018 15,2 %

www.jobindsats.dk

www.jobindsats.dk

I det nedenstående vises personer i beskæftigelsesindsatsen opdelt i tre persongrupper. Det er en gruppe for ”jobparat arbejdskraft”, en gruppe for ”potentiel arbejdskraft” og en gruppe for personer i ”rummeligt arbejdsmarked”.

Figurerne i det nedenstående med titlen ”Udvikling i … ” viser en status på antallet af personer den sidste dag i måneden i den opgjorte periode sammenlignet med samme periode året før.

Figurerne med titlen ”Afgang til … ” viser antallet af ydelsesforløb afsluttet ”år til dato” i indeværende år sammenlignet med samme periode sidste år. For gruppen ”jobparat arbejdskraft” og gruppen ”potentiel arbejdskraft” er personerne opdelt efter, om de er afsluttet fra ydelsesforløb til arbejde eller til uddannelse. For gruppen ”rummeligt arbejdsmarked” vises, hvor mange personer, der er afsluttet til fleksjob sammenlignet med samme periode i det foregående år.

Jobparat arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Persongruppen ”jobparat arbejdskraft” svarer til gruppen af personer, som indgår i det officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. For en specifikation af persongrupperne, der indgår i kategorien ”jobparat arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Potentiel arbejdskraft

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”potentiel arbejdskraft” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Rummeligt arbejdsmarked

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

For en gennemgang af persongrupperne, som indgår i kategorien ”rummeligt arbejdsmarked” henvises til bilaget til dagsordenspunktet.

Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)

Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2015 og 2016

Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af programperiode og aktuelt antal

Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af programperiode

Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af programperiode

Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, november 2019

Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb

En status på IGU-forløb viser, at ud af 62 påbegyndte forløb er 34 afsluttet. 2 personer er bosiddende i en nabokommune, hvorfor personerne ikke er medtalt i det følgende vedrørende afslutningsårsager og inddeling på brancher. Af de resterende 62 personer er 28 igangværende IGU-forløb og 34 er afsluttet.

Afslutningsårsagerne for de 34 afsluttede fordeler sig på 12 personer i arbejde, 7 i uddannelse, 3 er selvforsøgende, 10 modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, 1 person er afsluttet til ”andet” og en personen er udrejst (repatrieret).

Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.

Del 2 – Sprogskolen Kolding

Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding

Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding

Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer om:

• Puljeansøgning ”Flere skal med 2”
• Uddannelses- og brancherettet forløb i samarbejde med Hansenberg, IBC, SOSU-skolen og FGU