Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-02-2017 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Koldings Arbejdsmarkedsråd |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/12505
Resumé
Der er et stort fokus på, at alle skal have en plads ude på arbejdsmarkedet, og det er derfor også indskrevet i den nye beskæftigelsesplan som et indsatsområde.
Koldings Arbejdsmarkedsråd ønsker derfor at få inspiration og ny viden om barrierer, fordomme og andre udfordringer, der er omkring emnet.
På mødet vil adjunkt Phd, Finn Amby, fra Socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Århus holde et oplæg omkring emnet.
Oplægget vil bl.a. handle om:
- Handicappede i beskæftigelsespolitikken
- Handicappede på arbejdspladsen – barrierer og fordomme
- Hvordan hjælper jobcentret bedst muligt?
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsnr.: 16/21991
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget har en klar ambition om, at flere ufaglærte ledige skal tage imod et uddannelsesløft, der kan gøre dem faglærte.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Koldings Arbejdsmarkedsråd inkl. Repræsentanter fra Arbejdsmarkedskontor Syd og VEU-centret godkendes som projektets styregruppe
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget har en klar ambition om, at flere ufaglærte ledige skal tage imod et uddannelsesløft, der kan gøre dem faglærte. Den ambition er udtrykt i både ’Beskæftigelsesplan 2017-2020’ og samarbejdsaftalen om ’Flere og dygtigere faglærte’.
I forlængelse af disse ambitioner vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen igangsætte et projekt, der skal skabe en kultur, hvor flere ufaglærte dagpengemodtagere tager imod tilbuddet om et uddannelsesløft.
I 2016 blev der igangsat 6 uddannelsesløft i Jobcenter Kolding. Projektets målsætning er, at 30 personer skal begynde på et uddannelsesløft i 2017 og yderligere 60 personer i 2018.
I projektet skal der blandet andet udvikles samarbejdsstrukturer, samarbejdsaftaler, procesbeskrivelser og informationsmaterialer. Derudover skal medarbejdernes kompetencer og fokus på området øges. Samlet set skal det resultere i en kultur, hvor flere ufaglærte vælger et uddannelsesløft.
Til at gennemføre dette ansættes en uddannelsesambassadør, som skal koordinere indsatserne.
Projektet skal gennemføres i et tæt samspil mellem Jobcentret, A-kasser, VEU-centret og uddannelsesinstitutionerne. Derfor lægges der op til, at Koldings Arbejdsmarkedsråd, sammen med repræsentanter fra VEU-centret og Arbejdsmarkedskontor Syd, skal fungere som projektets styregruppe.
Denne styregruppesammensætning vil sikre input og viden fra mange afgørende partnere, og det vil sikre, at erfaringerne fra projektet forankres i de eksisterende samarbejdsfora.
Projektbeskrivelsen uddyber planerne mere, se bilag. Der er behov for yderligere kvalificering af tiltag, indsatser, tidsplaner mv. Forvaltningen vil arbejde videre med at konkretisere dette.
Projektet forløber over år 2017 og 2018, og det er økonomisk støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR har givet tilsagn om støtte på 927.500 kr. over den toårige periode til uddannelsesambassadørens løn, kørsel mv.
Bilag
Sagsnr.: 06/17126
Resumé
Forvaltningen udarbejder kvartalsvist en oversigt over kommunens anvendelse af virksomhedspraktikker og job med løntilskud. Der vil desuden være en oversigt over IGU-pladserne.
Oversigten indeholder antallet af borgere, der er ansat i praktik eller løntilskud i private, kommunale, regionale og statslige virksomheder samt foreninger, organisationer og selvejende institutioner.
Herudover bliver Koldings Arbejdsmarkedsråd orienteret om kommunens anvendelse af voksenlærlinge pr. november 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsnr.: 16/20264
Resumé
Med udgangspunkt i Jobcenter Koldings fokus på, at et succesfuldt samarbejde med virksomhederne i Kolding er en væsentlig kilde til jobskabelse og vækst, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet forslag til et arrangement, hvor samarbejdet med virksomheder og mentorer markeres.
Arrangementet afholdes i foråret 2017 med deltagelse fra byens virksomheder, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Jobcenter Kolding.
De centrale programpunkter vil være:
- Et fagligt relevant oplæg, som har fokus på helt konkrete lokale udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, og som de deltagende virksomheder får mulighed for at tænke sig selv ind i og komme med konkrete forslag og input til.
- En prisuddeling (fire priser i alt i kategorierne mangfoldighed og integration).
- Herudover vil der være et trækplaster, som kan få virksomhederne til at tilmelde sig.
Arrangementet skal styrke samarbejdet og dialogen med virksomhederne, og samtidig skal det skabe opmærksomhed omkring virksomhedernes arbejde med at integrere og fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Opmærksomheden skal endvidere bidrage til, at virksomhedernes vilje til at yde denne ekstra indsats bevares, og måske endda øges.
Tilføjelse til resumé
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i januar besluttede de, at der skal afholdes et arrangement med og for virksomhederne i Kolding Kommune. Anledningen er at hylde samarbejdet med virksomhederne, fordi det er en væsentlig kilde til at skabe mere beskæftigelse, og de hver dag hjælper kommunens mange borgere på vejen ud på arbejdsmarkedet.
Udvalget besluttede samtidig at afsætte 50.000 kr. til arrangementet og vil gerne anmode Koldings Arbejdsmarkedsråd om at støtte arrangementet med et tilsvarende beløb.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at forslaget godkendes
at der fremsendes forslag til Koldings Arbejdsmarkedsråd om medfinansiering af 50.000 kr.
Nyt forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i Jobcenter Koldings fokus på, at et succesfuldt samarbejde med virksomhederne i Kolding er en væsentlig kilde til jobskabelse og vækst, har Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen udarbejdet forslag til et arrangement, hvor samarbejdet med virksomheder og mentorer markeres.
Arrangementet afholdes i foråret 2017 med deltagelse fra byens virksomheder, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og ledelsen på Jobcenter Kolding.
Formålet med arrangementet er at sikre, at inddragelse og samarbejde med byens virksomheder også sker på et strategisk og overordnet niveau. Mere specifikt skal arrangementet anvendes som forum til:
- at Jobcenter Kolding får større viden om virksomhedernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
- at Jobcenter Kolding på et politisk og ledelsesmæssigt niveau giver virksomhederne et indblik i de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kolding Kommune
- at udmærke virksomheder, der har taget et særligt ansvar det seneste år.
Arrangementet skal styrke samarbejdet og dialogen med virksomhederne, og samtidig skal det skabe opmærksomhed omkring virksomhedernes arbejde med at integrere og fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Opmærksomheden skal endvidere bidrage til, at virksomhedernes vilje til at yde denne ekstra indsats bevares – og måske endda øges.
Skitsering af mødets form og indhold
Arrangementet vil have et tema, som har en fremtrædende plads på den beskæftigelsespolitiske dagsorden, fx beskæftigelsesintegration.
Der er ikke udarbejdet et endeligt program, men det tiltænkes, at arrangementet afholdes den 6. april 2017 med en varighed på 2-3 timer.
De centrale programpunkter vil være:
- Et fagligt relevant oplæg, som har fokus på helt konkrete lokale udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, og som de deltagende virksomheder får mulighed for at tænke sig selv ind i og komme med konkrete forslag og input til.
- En prisuddeling (se mere i det nedenstående).
- Herudover vil der være et trækplaster, som kan få virksomhederne til at tilmelde sig.
Arrangementet skal ledsages af både forudgående og efterfølgende mediedækning.
Skitsering af prisuddeling
Der uddeles i alt fire priser i to kategorier jf. nedenstående figur.
Figur 1. Beskrivelse af priser.
Mangfoldighedspriser | | Integrationspriser |
Virksomhed Prisen uddeles til en virksomhed, der har udvist social ansvarlighed ved at gøre en særlig indsats for at integrere eller fastholde borgere, som har vanskeligt ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. | | Virksomhed Prisen gives til en medarbejder, der som mentor har ydet en ekstraordinær indsats på sin virksomhed i forhold til at understøtte virksomhedens bestræbelse på at udvise social ansvarlighed. |
Mentor Prisen gives til en medarbejder, der som mentor har ydet en ekstraordinær indsats på sin virksomhed i forhold til at understøtte virksomhedens bestræbelse på at udvise social ansvarlighed. | | Person el. forening Prisen gives til en person eller en forening, der har ydet en ekstraordinær indsats for at integrere flygtninge. Det kan både være en person på en virksomhed eller en person/forening fra civilsamfundet.[1] |
Alle har mulighed for at indstille virksomheder, foreninger eller personer til priserne. Det er dog et krav, at den pågældende organisation har adresse i Kolding Kommune.
Med priserne følger et diplom samt en check på 10.000 kr. til de prismodtagende virksomheder og 5.000 kr. til henholdsvis den prismodtagende mentor og person/forening.
Der etableres et dommerpanel, som skal vurdere indstillinger og udvælge finalister samt prisvindere. Dommerpanelet sammensættes således:
- Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget og Kolding Arbejdsmarkedsråd
- Næstformanden for Koldings Arbejdsmarkedsråd
- Formanden for Dansk Industri Trekantområdet
- Lokalredaktøren for Koldingsektionen hos JydskeVestkysten
- Repræsentant fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
[1] Årsagen til at civilsamfundet inddrages i tildelingskriterierne til denne pris er, at integrationsområdets handleplan har særligt fokus på civilsamfundet.
Sagsnr.: 13/9235
Resumé
På baggrund af strategi for Kolding i arbejde 2017-2020 igangsættes en markedsføringskampagne målrettet virksomhederne i Kolding, for at få endnu flere i job og uddannelse.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
I strategien for Kolding i arbejde 2017-2020 sættes der fokus på fire indsatsområder:
- Jobrekruttering
- Korte job & hurtige job
- Uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering
- Udfordre reglerne – smartere, kortere og hurtigere
For at understøtte arbejdet med indsatsområderne vil der med strategien blive igangsat en kampagne, der skal være med til at sikre, at endnu flere kommer i job og uddannelse.
Fokus for kampagnen
Kampagnen målrettes virksomhederne i Kolding Kommune og har til formål at markedsføre
- Jobrekruttering
- Jobcentrets ”Afløserservice”
- Mindre papir – hurtigere ny arbejdskraft
- Sådan skaber vi den medarbejder, du mangler.
Jobcentret har de seneste år haft stor succes med jobrekruttering, hvor virksomhederne får hjælp til at finde den næste medarbejder. Mange virksomheder har allerede kontaktet Jobrekrutteringen og fået hjælp til ansættelser, og med kampagnen skal endnu flere virksomheder få kendskab til ordningen.
I starten af 2017 oprettes ”Afløserservice”, hvor virksomheder kan ansætte en medarbejder i korte perioder eller få timer om ugen. To jobkonsulenter udgør det centrale team for afløserenheden og de koordinerer indsatsen og matcher lediges kompetencer med virksomhedernes efterspørgsel og behov. Kampagnen skal supplere jobcentrets øvrige markedsføring for den nye serviceenhed, så virksomhederne får øjnene op for de nye muligheder i dag-til-dag job.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen tilbyder virksomhederne en hurtig service og minimalt papirarbejde, når der skal ansættes medarbejdere. Den service skal være kendt i Koldings erhvervsliv, så flere benytter sig af tilbuddene.
Opkvalificering eller efteruddannelse kan være nøglen, når en virksomhed mangler arbejdskraft og har svært ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Kampagnen skal derfor også stille skarpt på muligheden for at få ”skræddersyet” den medarbejder de mangler.
Samarbejde med eksternt kommunikationsbureau
For at nå ud til flest mulige virksomheder og målrette kampagnen via de rette kanaler er forvaltningen i øjeblikket i dialog med et eksternt kommunikationsbureau med kendskab til erhvervslivet.
Endnu er forslag til kampagnen i opstartsfasen, og de overordnede rammer for markedsføringen foreligger derfor kun på skitseplan. Følgende rammer er dog aftalt:
- Markedsføringen foregår på Facebook og Kolding.dk
- Der bliver stor fokus på Google som markedsføringskanal, så forvaltningens tilbud og indsatser opnår stor og bred synlighed, når virksomheder og borgere søger informationer
- ”Direct mail” anvendes for at målrette kommunikationen til helt specifikke virksomhedsgrupper
- Kampagnen designes som ”pop-up” markedsføring, der løber over hele strategiens fireårige periode, for at sikre, at budskaberne løbende er synlige
Den 7. februar 2017 fremlægges et nærmere forslag til kampagnen for styregruppen for Kolding i arbejde og formandskabet for Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Økonomi
Sagsnr.: 16/21392
Resumé
Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget mødes den 3. og 4. maj 2017 til fællesseminar for at drøfte de aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer og Beskæftigelsesplan 2017-2020.
Forslag til seminarets mulige temaer og indhold fremlægges til drøftelse.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Den 3. og 4. maj 2017 mødes Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget til det årlige fællesseminar, hvor de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer drøftes.
Med Beskæftigelsesplan 2017-2020 er den overordnede ramme for beskæftigelsesindsatsen i de kommende år allerede udstukket, og det skaber plads til mere detaljerede drøftelser af retning og mål. Derfor foreslås følgende indhold for seminaret:
- Beskæftigelsesplan 2017-2020
Den 1. juni 2016 blev Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen etableret og for at rammesætte den fremtidige opgaveløsning blev der vedtaget 6 pejlemærker for forvaltningens arbejde:
1. Styrket virksomhedsindsats og beskæftigelsesindsats (koordination)
2. Mere uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering
3. Bedre effekt af integration i BIF og styrket organisatorisk synergi på tværs af Kolding Kommune
4. Styrket service og kommunikation – Det Hjertelige Jobcenter
5. Tværgående samarbejde
6. Styrkede effekter og økonomistyring
Med afsæt i strategien for Beskæftigelsesplan 2017-2020 drøftes synergien mellem pejlemærkerne for forvaltningen og den retning der er udstukket for beskæftigelsesindsatsen. Herunder en vurdering af, om rammerne for den nye forvaltning giver anledning til justeringer af den eksisterende plan.
- Drøftelse af aktuelle temaer
Forvaltningens fagchefer vil stille skarpt på nogle af de temaer, der er højaktuelle i forvaltningen i 2017 og lægge op til drøftelser om dilemmaer og muligheder.
o Tema 1. Uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering
Uddannelse og opkvalificering er et af forvaltningens pejlemærker og et vigtigt element i både virksomhedsindsatsen, integrationsindsatsen og beskæftigelsesindsatsen generelt.
Debatten vil blandt andet omhandle målgrupper for opkvalificering og niveau for bevilling af uddannelse.
o Tema 2. Valgfrihed
Den politiske debat går mod øget valgfrihed for borgerne, når de skal i kontakt med kommunen, og forvaltningens egen praksis om empowerment af den enkelte går i samme retning.
Omdrejningspunktet for drøftelsen bliver hvilken ramme, der ønskes for større valgfrihed til borgerne i Kolding samt de mulige konflikter og potentialer, det medfører.
Sagsnr.: 16/21705
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samarbejder med IBC og Hansenberg om to brobygningsforløb – Ung i fokus på IBC og Connect på Hansenberg.
Aftalerne retter sig mod at sikre praktikpladser og uddannelse til unge, og er bredt forankret hos erhvervslivet i Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning og
at forvaltningen udarbejder og fremlægger lignende tiltag.
Nyt forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Dele af erhvervslivet mangler arbejdskraft nu og i fremtiden. Samtidig er der en gruppe af unge tilknyttet jobcentret, som på grund af faglige eller sociale udfordringer ikke er i uddannelse, men derimod på kontanthjælp.
For at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og for at fremme, at flere unge mennesker får en erhvervsuddannelse og dermed en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, er beskæftigelsesindsatsen rykket ud på uddannelsesinstitutionerne.
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samarbejder med IBC og Hansenberg om to brobygningsforløb – Ung i fokus på IBC og Connect på Hansenberg. Aftalerne retter sig mod at sikre praktikpladser og uddannelse til unge, og er bredt forankret hos erhvervslivet i Kolding Kommune.
Konceptet om brobygning er forløb, der tager udgangspunkt i de unges forskellige kompetencer og forudsætninger, og hvorigennem de klargøres til uddannelse. Ved hjælp af individuelt skræddersyede uddannelsesplaner guides den unge til at styrke sine potentialer og hjælpes til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Differentieret undervisning
Fælles for den faglige undervisning i de to forløb er et bærende princip om undervisningsdifferentiering. Kursisterne har haft skolemæssig baggrund fra 5.- 6. klasses niveau (tidligere specialklasseelever) til bestået gymnasial eksamen. De personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en uddannelse har tilsvarende været varierende, og eleverne har derfor i vid udstrækning modtaget individuel undervisning eventuelt suppleret med mentorstøtte efter behov.
Indhold - Ung i fokus
Forløbet på IBC er bygget op i 12 ugers undervisning, der fagligt spænder bredt. Undervisningen er tilrettelagt, så eleverne vedvarende motiveres til ny læring, der er vedkommende i forhold til deres forskellige personlige og faglige forudsætninger. Faglærerne underviser med højt engagement, der inddrager den enkelte elev og understøtter eget ansvar og videre udvikling.
Med forløbet er der skabt et læringsrum, der inddrager alle aspekter af de unges liv, også private udfordringer og motion. Forløbet fokuserer på følgende fire overordnede temaer, som alle er vigtige aspekter, der skal arbejdes med for at klargøre de unge til efterfølgende ordinær uddannelse.
- Almen faglig undervisning: primært dansk og matematik samt engelsk for nogle.
- Temaundervisning: bla. privatøkonomi, CV, ansøgning og personlig præsentation, sundhed og ernæring, uddannelse og erhverv med virksomhedsbesøg og erhvervsafklaring m.m.
- Motion/bevægelse: daglige gåture, fitness, pilates eller mindfulness
- Undervisning i hverdagsparathed: hjælp til boligansøgning, indstilling af e-boks, læse og forstå post fra det offentlige, hjælp til ansøgning af SU m.v.
Indhold - Connect
Mens forløbet på IBC primært er bogligt og teoretisk funderet, er forløbet Connect på Hansenberg mere praktisk tilrettelagt.
De første fire uger af projektet er eleverne tilknyttet Connect Basis, hvor de unge undervises samlet, og deres motivation og interesse for faglig retning afdækkes i forhold til de fem indgange:
- Biler, fly og andre transportmuligheder (mekanik)
- Produktion og udvikling (produktion)
- Bygge og anlæg
- Mad til mennesker
- Dyr, planter og natur
På baggrund af studieretning tilrettelægges derefter en individuel uddannelsesplan, og de unge følger undervisningen på forskellige værksteder, alt efter studieretning, sammen med andre elever i ordinær uddannelse.
Den individuelle uddannelsesplan justeres løbende, så den støtter op om et fremadrettet perspektiv for den unge.
Uddannelse med mening
Meningsfulde opgaver og projekter er det bærende princip i forløbet. Det betyder, at alle aktiviteter er anvendelsesorienterede og virkelighedsnære i forhold til det konkrete erhverv. Der skal produceres konkrete produkter, som andre kan anvende og få glæde af.
Det skaber motivation, når de unge på linjen for Mad til mennesker for eksempel skal levere mad til en af de lokale børnehaver, eller når Bygge og anlægs-elever indgår aftale med en idrætsforening om etablering af en outdoor bane. Andre aktiviteter kan være fremstilling og levering af en grill til et plejehjem og fremstilling af cykler og bænke til Legeparken.
I foråret 2017 skal de unge prøve kræfter med mere teknologi i undervisningen, og de får mulighed for at erhverve et robot-”kørekort”. I støbeskeen er også den næste store produktion, XYZ Bike, hvor der skal bygges børnecykler til børnehaver, SFO’er m.fl.
Skolen som ramme for faglighed og nære relationer
Efter de første fire ugers basisforløb er eleverne tilknyttet forskellige værksteder, hvor almene og personlige kompetencer udvikles i tæt samspil med de faglige aktiviteter på værkstederne. De unge arbejder på samme værksteder som elever på grund- og hovedforløb, og får der igennem fortrolighed og nære relationer til faglærere og elever på uddannelsesinstitutionen.
For at styrke de unges faglige kompetencer og skabe et meningsfuldt forløb bedst muligt, er der stort fokus på praktikpladsaftaler enten i form af ordinære praktikpladser, ny meterlærekontrakt eller kortere delaftaler. Også snusepraktikker på det private arbejdsmarked er en god mulighed for de unge for både at opleve uddannelsesstedet og det virkelige liv på en arbejdsplads.
En mentor som brobygger
En af jobcentrets uddannelsesmentorer er fast tilknyttet begge projekter og støtter de unge gennem hele forløbet - fra visitering til et af forløbende, gennem hele projektet og videre under de første seks måneder af ordinær uddannelse.
To dage om ugen er mentoren fysisk til stede på de to uddannelsesinstitutioner og der ud over kan de unge altid komme i kontakt med ham pr. telefon eller aftale en personlig samtale. Det skaber tryghed for de unge, at mentoren følger forløbene tæt, og han får et større kendskab til de unges funktionsniveau, sociale kompetencer og evne til indlæring ved at deltage i undervisningen.
Rammerne for en optimal mentorindsats er dermed sat, idet mentoren både understøtter den unges motivation for den faglige læring i undervisningen og er med til at skabe energi til den videre udvikling – også i privatlivet.
Projekternes succes afhænger i høj grad af de unges tro på sig selv og egne evner, og der undervises derfor også i motivationsteori. Med afsæt i et positivt menneskesyn arbejder mentor og faglærer her med de unges engagement, håb for fremtiden samt tiltro og ærlighed i forhold til både sig selv og hinanden.
Effekter og resultater
Fra 1. januar til 1. december 2016 har 71 unge været tilmeldt projekt Ung i fokus. 59% af disse er fortsat fra brobygningsforløb til ordinær uddannelse, mens 2% har fået job.
40 unge har været tilknyttet forløbet Connect i perioden 1. januar til 30. juni 2016, og her er 50% gået i job eller uddannelse. Der ud over er 10% startet virksomhedspraktik med henblik på afklaring til EGU eller elevplads.
De øvrige unge, som ikke er startet i uddannelse eller job, er enten fraflyttet kommunen, sygemeldte, på barsel eller overgået til andre ydelser, hvor de deltager i yderligere aktiviteter, som leder frem mod uddannelse.
Flere ledige i uddannelse
De to brobygningsforløb har vist, at kombinationen af individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, mentorindsats og tværgående samarbejde kan flytte mange unge fra ledighed til uddannelse.
Det store faglige og personlige engagement fra både faglærer og mentor er en vigtig brik til at motivere de unge og skabe rum for videre udvikling.
Samtidig har samspillet mellem alle involverede aktører vist sig at være en gevinst for alle parter – både de unge, uddannelsesinstitutionerne, Kolding Kommune og erhvervslivet.
Modellen for brobygningsforløbende kan med fordel videreudvikles og anvendes til nye projekter og indsatser for de unge ledige samt eventuelt også for andre af jobcentrets målgrupper.
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser:
Del 1 – nøgletal for den generelle udvikling på beskæftigelsesområdet.
Under del 1 vises nøgletal for udviklingen i ledighedsprocenten, øvrige borgere på ydelse samt udviklingen i antal arbejdspladser og virksomheder.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding.
Under del 2 vises udviklingen det seneste år for alle målgrupper. Herunder en særskilt opgørelse for de arbejdsmarkedsparate borgere og borgere, der er til rådighed for nyttejob.
Under del 3 vises for den enkelte målgruppe tilgang og afgang i antallet af borgere, varighed og udvikling i aktivering fordelt på tilbudstyper.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Del 1 – nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet
Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i forvaltningen.
I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i november 2016 3,4 pct. Samme tal i november 2015 var 3,8 pct., hvilket svarer til et fald i antallet af borgere på 170.
Andelen af øvrige ydelsesmodtagere udgjorde i november 2016 19,5 pct. af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Det er samme niveau som november 2015.
Der var i november 2016 i alt 36.238 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Kolding Kommune. Det er en stigning på 422 fuldtidsbeskæftigede i forhold til november 2015.
Antallet af arbejdspladser i Kolding Kommune var i november 2016 i alt 40.343 fuldtidsbeskæftigede. Det er en stigning på 285 arbejdspladser (fuldtids) i forhold til november 2015.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding
Grundet efterregistreringer af nye sygedagpengeforløb vil sagstallet, specielt for den seneste måned, blive øget ved næste opdatering.
Status på 225 timers reglen i Kolding Kommune
Forvaltningen opgør månedsvis antallet af optjente timer for personer omfattet af kravet om 225 timers arbejde inden for det foregående år. Opgørelsen giver mulighed for at følge udviklingen i antallet af personer, som har fået nedsat deres forsørgelsesydelse samt udviklingen i det optjente antal timer. Indtil 1. april 2017 er kravet 113 timer i de foregående 6 måneder.
Opgørelsen er senest opgjort d. 20. januar 2017. 1.040 var ved seneste opgørelse omfattet af timereglen. For 512 personer var der per 20. januar truffet afgørelse af nedsættelse.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Ledelsesinformation for integrationsområdet viser en status på antallet af borgere omfattet af integrationsloven, en status på boligtilbud til flygtninge samt en oversigt over anvendte aktiveringstilbud i form af danskuddannelse m.v.
Forvaltningen udarbejder månedsvis ledelsesinformation for integrationsområdet til Arbejdsmarkedsudvalget, der viser:
Del 1
Del 1 viser et overblik over antallet af nye borgere i Kolding Kommune samt et overblik over den arbejdskraft, som er kommet med det ekstraordinære antal flygtninge. Derudover viser del 1, hvor mange personer, der deltager i IGU-forløb.
Del 2
Del 2 viser en opfølgning på tilbud om boligplacering til flygtninge samt en status på antallet af kursister på Sprogskolen Kolding fordelt på skolens forskellige kursustilbud.
Del 3
Del 3 viser en status på de væsentligste persongrupper i integrationsindsatsen. Der henvises til det vedlagte bilag for en gennemgang af tabeller og figurer nævnt i beskrivelsen af del 3 ovenfor.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Del 1 – nøgletal for arbejdskraft og beskæftigelse
Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram, januar
Antal nytilkomne flygtninge | |||
| | | |
| Flygtninge | Familiesammenførte | I alt |
| | | |
1. halvår 2015 | 87 | 39 | 126 |
2. halvår 2015 | 73 | 61 | 133 |
I alt 2015 | 160 | 100 | 260 |
| | | |
1. halvår 2016 | 90 | 34 | 124 |
2. halvår 2016 | 40 | 1 | 41 |
I alt 2016 | 130 | 35 | 165 |
Januar 2017 | 11 | 0 | 11 |
| | | |
Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer i integrationsperioden
Uddannelsesniveau | Antal |
| |
Andre kurser | 4 |
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) | 3 |
Erhvervsuddannelser | 20 |
Folkeskole (9./10. klasse) | 112 |
Gymnasium, HF, HTX, HH | 74 |
Kort videregående uddannelse | 30 |
Mellemlang videregående uddannelse | 59 |
Lang videregående uddannelse | 15 |
Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet.
Tabel 3: Brancheerfaring for personer i integrationsperioden
Brancher | Antal |
| |
Bygge og anlæg | 34 |
Handel | 37 |
Industri | 15 |
Kontor og kommunikation | 17 |
Landbrug og fødevarer | 10 |
Transport | 6 |
Undervisning | 22 |
Offentlig service | 7 |
Anden/øvrig | 72 |
Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, december
| 0 - 1 år | 1 - 2 år | 2 - 4 år | 4 - 5 år | 5 år+ | I alt - måneden | Sen. 12 mån. |
| | | | | | | |
Arbejde | 0 | 2 | 1 | 0 | 0 | 3 | 21 |
Uddannelse | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 1 | 27 |
| | | | | | | |
I alt | 0 | 3 | 1 | 0 | 0 | 4 | 48 |
Figur 1: Antal personer, som er påbegyndt IGU-forløb i Kolding Kommune, december
Del 2 – boligtilbud, danskopkvalificering og Sprogskole Kolding
Tabel 5: Status på tilbud om midlertidig boligplacering til personer omfattet af integrationsloven, februar
Midlertidig boligplacering | | | |
| Kapacitet i antal lejemål | Antal benyttede lejemål | Antal personer i benyttede lejemål |
| | | |
Kommunale boligtilbud | 24 | 6 | 10 |
Øvrige boligtilbud | 0 | 0 | 0 |
| | | |
I alt | 24 | 6 | 10 |
Tabel 6: Oversigt over anvendt boligkapacitet til midlertidig boligplacering af flygtninge
Midlertidige boliger | Tom | Beboet |
| | |
Nørre Alle, Stepping | 5 | 0 |
Basagervej, Kolding | 0 | 2 |
Havesanger, Kolding | 1 | 0 |
Hechtsvej, Viuf | 3 | 0 |
Sjølundsgade 28, Sjølund | 1 | 5 |
Iver Dahlsvej, Lunderskov | 1 | 0 |
Christiansfeld | 4 | 1 |
| | |
I alt | 15 | 8 |
Figur 2: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 3: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 4: Antal personer, som deltager i danskuddannelse ved Dansk Flygtningehjælp
Note: tallene i figuren mangler at blive valideret ved at sammenligne med det antal personer, som Dansk Flygtninge har fremsendt fakturaerne for. Vil være gjort til formødet med deltagelse af Mette.
Bilag
Sagsnr.: 15/2480
Resumé
Orientering om Koldings Arbejdsmarkedsråds budget og regnskab pr. 31. januar 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen godkendes, og
Sagsfremstilling
Der afholdes fællesseminar mellem Koldings Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsudvalget dem 3. og 4. maj 2017. Formålet med fællesseminaret er at sikre et optimalt samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd, idet dette er afgørende for en koordinerende og sammenhængende arbejdsmarkedspolitik i Kolding Kommune. På fællesseminaret drøftes beskæftigelsesplanens udviklingsmål for 2018.
Bilag
Sagsnr.: 10/31160
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsnr.: 10/31160
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.