Dagsorden eller referat

Sagsnr.: 14/15692

Bilag

• Kort over Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup skoledistrikter

Sagsnr.: 14/17218

Sagsnr.: 14/15811

Sagsnr.: 14/15207

Sagsnr.: 14/6090

Bilag

• Takster 2015

Sagsnr.: 14/15810

Bilag

• Vedtaget priser 2015 Elbokøkkenet.pdf

Sagsnr.: 12/1958

Sagsnr.: 06/15387

Bilag

• Teknologisk instituts rapport pr. 24. september 2014
• Teknologisk Instituts rapport pr. 27. oktober 2014

Sagsnr.: 14/16559

Sagsnr.: 14/17443

Sagsnr.: 14/17256

Sagsnr.: 14/17670

Bilag

• Rettelsesblad til beslutningsgrundlag
• Beslutningsgrundlag af 10. oktober 2014

Sagsnr.: 14/5191

Bilag

• Faktaark Geografisk Have
• Udkast til vedtægter for Selvejende Institution Geografisk Have 220514
• Geografisk Have analyse
• Udkast til vedtægter for den selvejende institution Geografisk Have

Sagsnr.: 14/12361

Resumé

Plan- og Boligudvalget vedtog den 12. maj 2014 synopsis for udarbejdelsen af lokalplan 0229-51. Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet inden for de retningslinjer, der fremgår af synopsis, med følgende bemærkninger:

• Da der endnu ikke er opnået endelig afklaring om forhøjelse af transformatorbygningen med 3 etager, giver lokalplanen ikke mulighed for denne tilbygning.

• Siden behandlingen af synopsis har Fonden Harteværket, med overtagelse 1. januar 2015, erhvervet den tilgrænsende matrikel 8eo, som derfor også er inddraget i lokalplanens område.

• Lokalplanen udlægger området til støjfølsom anvendelse i form af undervisningslignende formål. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger.

Sagen behandles i

Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

By- og Udviklingsdirektøren foreslår,

 

at forslag til kommuneplantillæg 15 og forslag til lokalplan 0229-51 Harteværket – et område til kultur- og fritidsformål fremlægges offentligt i 8 uger.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er kategoriseret som en A lokalplan jævnfør A, B, C-kategoriseringen. hvilket betyder, at det er Byrådet, der godkender lokalplanforslagets offentliggørelse og den endelige vedtagelse.

 

Lokalplanen for Harteværket giver mulighed for at udvikle værket til et formidlingscenter, der kan give besøgende indblik i betingelserne for både historisk og moderne energiproduktion. Samtidig fortæller Harteværket en tydelig historie om Koldings udvikling og spiller en stor rolle i formidlingen af vores fælles kulturarv. Lokalplanen er dermed i tråd med de politiske fokusområder i Kolding Kommunes Miljøpolitik og Kulturpolitik.

 

 

Illustration – kort over lokalplanområdet.

 

 

Baggrund

Fonden Harteværket, der ejer og driver Harteværket, har igangsat et udviklingsprojekt med titlen ”Harteværket – portal til energi-, sundheds- og naturoplevelser”. Tanken er, at Harteværket skal renoveres og videreføres som aktivt elværk og arbejdende museum, og som formidlingscenter for energiproduktion og energiomsætning. Samtidig skal elværket i kraft af sin unikke beliggenhed fungere som ”portal” for nye aktivitets- og oplevelsestilbud ved værket og i ådalene nordvest for motorvejen.

Harteværkets bygninger er fredede efter bygningsfredningsloven. Fredningen omfatter tilløbsbassinet med de to styrehuse, trykrøret og kraftværket med tilhørende maskinværksted og gangbro samt transformertårnet mod vest.

 

For at kunne realisere Fonden Harteværkets projekt for omdannelse af Harteværket til formidlingscenter for energiproduktion og energiomsætning, skal der udarbejdes en lokalplan der muliggør den ændrede anvendelse og de planlagte ændringer i det udpegede kulturmiljø. Der skal desuden udarbejdes et kommuneplantillæg for området, idet området ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan.

 

Kommuneplantillæg

Tillæg 15 udlægger området til grønt område til fritidsformål med arbejdende museum. Med tillægget gives der således mulighed for, at Harteværket fremover kan anvendes til oplevelses- og formidlingscenter. Der er desuden mulighed for udvidelse af tekniske anlæg til Harteværkets drift og fortsat elproduktion. De eksisterende boliger, der hører til værket, udlægges til boligområde.

 

Tillægget fastlægger rammer for hvor meget og hvor højt, der kan bygges i området. Dermed giver kommuneplantillægget mulighed for den forhøjelse at transformatortårnet, som Fonden Harteværket ønsker. Forhøjelsen vil dog stadig kræve en ny lokalplan samt tilsagn fra Kulturstyrelsen.

 

Transformatortårn

Som en del af projektet ønsker Fonden Harteværket at forhøje det fredede transformatortårn med tre etager, således at det vil stå som et landmark og give udsigt over området med værket og kanalerne. Der er igangsat en dialog med Kulturstyrelsen om mulighederne for at gennemføre denne idé, idet Kulturstyrelsen er myndighed på de fredede bygninger. Da spørgsmålet om forhøjelsen af tårnet endnu ikke er endeligt afklaret, indgår muligheden for dette ikke i lokalplan 0229-51. Hvis Kulturstyrelsen giver lov til forhøjelsen, skal der derfor udarbejdes en ny lokalplan, som giver mulighed for dette.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for udnyttelse og ombygning af de eksisterende bygninger og anlæg til mere publikumsorienterede aktiviteter. Der gives desuden mulighed for etablering af forskellige aktivitets- og legeredskaber i området omkring værket.

 

 

Illustration af projektet for omdannelse af Harteværket og omgivelser

 

 

De eksisterende boliger

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af de eksisterende boliger tilhørende værket. De berørte bygninger er bevaringsværdige og indgår i en kulturhistorisk sammenhæng med de øvrige dele af Harteværket og lokalplanen opstiller derfor bevarende bestemmelser for dem.

 

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre at de bevaringsværdige bygninger også fremover vil indgå i en harmonisk helhed med kulturmiljøet omkring Harteværket. Alle ændringer af de fredede bygninger skal godkendes af Kulturstyrelsen, som er myndighed på fredninger og lokalplanen indeholder derfor ingen bestemmelser om udformning og fremtræden af disse bygninger.

 

Støj

Da Harteværket ligger meget tæt på motorvejen, er der udarbejdet en støjberegning for lokalplanområdet. Lokalplanen udlægger området til ny støjfølsom anvendelse i form af formidling og undervisningslignende funktioner. De vejledende støjgrænser for undervisning er på 58 dB.

 

Støjberegningen viser, at næsten hele området er belastet over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det er derfor nødvendigt at skærme mod støj. Lokalplanen giver mulighed for etablering af støjafskærmende foranstaltninger ved de forskellige formidlingsaktiviteter der opstilles i landskabet langs det nye trykrør. Disse afskærmninger skal i omfang og udseende tilpasses stedet, således at de i mindst muligt omfang forstyrrer landskabet og kulturmiljøet omkring Harteværket.

 

Foruden de afskærmende foranstaltninger, som lokalplanen giver mulighed for, vil der være særlig fokus på at støjsikre de indendørs rum, som skal anvendes til formidling. Der vil desuden, i området omkring Harteværket, blive opsat forskellige stationer med information om støjniveauet og mulighed for at de besøgende kan beskytte sig selv mod støj, for eksempel ved brug af høreværn ved besøg i kraftværkets turbinehal.

 

Miljøvurdering

En screening af lokalplanens påvirkninger på miljøet viste, at lokalplanen kan have væsentlige konsekvenser for landskab, kulturmiljø og flagermus. Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der vurderer planens virkninger på de tre områder.

 

I miljørapporten vurderes det, at de elementer, lokalplanen giver mulighed for at placere i landskabet omkring Harteværket, kan være uhensigtsmæssige for oplevelsen af det udpegede kulturmiljø samt områdets værdifulde landskab. Kvaliteten i kulturmiljøet består i høj grad i bygningsanlæggets tydelige fortælling om vandets forløb og relationen til det værdifulde landskab, som kan svækkes ved etablering af mindre anlæg rundt omkring værkets bygninger. Miljørapporten giver anbefalinger, som kan mindske lokalplanens påvirkning på landskab og kulturmiljø.

 

Der er fundet fem forskellige arter af flagermus i og omkring Harteværket bygninger. De anbefalinger, miljørapporten giver for beskyttelse af flagermus i området, er forsøgt indarbejdet i lokalplanen.

 

Landzonetilladelse

Forvaltningen har den 20. oktober 2014 givet landzonetilladelse til opførelse af en ny bygning til transformerstation i lokalplanområdets østlige del. Bygningen er en forudsætning for, at det eksisterende transformeranlæg kan moderniseres og dermed gøre plads for de parkeringsarealer, som lokalplanen udlægger. Når de 4 ugers klagefrist for landzonetilladelsen udløber den 17. november 214, kan der gives byggetilladelse. Transformerstationens byggefelt er vist i lokalplanen.

 

Landzonelokalplan med bonusvirkning

Området ligger i landzone, og skal forblive i landzone. Lokalplanen vil blive udarbejdet som en landzonelokalplan med bonusvirkning. Det vil sige, at lokalplanen fremover erstatter landzonetilladelser for de dele af projektet, der er omfattet af lokalplanen.

Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 24-11-2014

Godkendt.

Bilag

• Bilag opdateret - Forslag til lokalplan 0229-51 Harteværket - offentlig høring

Sagsnr.: 13/21535

Resumé

Det daværende Plan- og Miljøudvalg vedtog den 28. oktober 2013 (sag nr. 9) synopsis for udarbejdelsen af Lokalplan 1131-21 for Jordrup. Derudover fik Plan- og Boligudvalget den 10. april 2014 (sag nr. 6) en redegørelse for lokalplanarbejdets fremdrift. Redegørelsen omhandlede konsekvenserne ved kloaktilslutningsbidrag mv. i forbindelse med, at Jordrup overføres til byzone.

 

Det aktuelle forslag til lokalplan er udarbejdet inden for de retningslinjer, der fremgår af synopsis, dog med følgende ændringer:

• en mindre del af Jordrup fastholdes i landzone,
• der foretages en mindre udvidelse og justering af lokalplanafgrænsningen,
• der udarbejdes et kommuneplantillæg med henblik på at sikre henholdsvis et nyt regnvandsbassin, udpegning af lokalcenter med mulighed for butikker og dagligvarebutik, samt for at sikre bevaringsværdige bygninger.

Sagen behandles i

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

By- og udviklingsdirektøren foreslår,

 

at forslag til Lokalplan 1131-21 Jordrup – en lokalby samt forslag til tillæg 20 til Kommuneplan 2013-2025 fremlægges offentligt i 8 uger.

 

at høringsperioden igangsættes, når den matrikulære sag på Jordrup Ridecenter er afsluttet

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er kategoriseret som en A lokalplan jf. A, B, C-kategoriseringen. hvilket betyder, at det er Byrådet, der godkender lokalplanforslagets offentliggørelse og den endelige vedtagelse.

 

Formålet med at udarbejde en lokalplan, som overfører Jordrup til byzone er at skabe mulighed for yderligere byudvikling. Der er et udtalt ønske blandt borgerne i Jordrup om at sikre landsbyens udviklingsmuligheder og i udviklingsplanen for Jordrup er der angivet ønsker til denne udvikling i form af blandt andet nye boligudstykninger.

 

Lokalplanforslaget er samtidig i overensstemmelse med Plan- og Boligudvalgets udvalgspolitik, hvor der udpeget et fokusområde vedr. centerbyer og landsbyer.

 

Hovedprincipperne i den vedtagne synopsis er, at

• lokalplanen tager afsæt i udviklingsplanen og kommuneplanen for Jordrup og omegn,
• ny bebyggelse udføres som lavenergibebyggelse,
• bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer søges sikret med særlige bebyggelsesregulerende bestemmelser,
• der udarbejdes anvendelsesbestemmelser i overensstemmelse med kommuneplanen,
• lokalplanen overfører Jordrup til byzone.

Lokalplanforslag 1131-21 Jordrup – en lokalby:

 

 

Kortet viser lokalplanområdets afgrænsning

 

Zonestatus

Lokalplanområdet omfatter hele Jordrup by (cirka 33 ha). Hele Jordrup by ligger i landzone før lokalplanudarbejdelsen. Der overføres samlet ca. 31,9 ha fra landzone til byzone, mens ca. 1,1 ha inden for lokalplanafgrænsningen fastholdes i landzone.

 

Lokalplanforslaget lægger op til, at Jordrup Kirke fastholdes i landzone, idet der ikke forventes at ske udbygning af arealerne, som ligger i byens udkant. Et nyt areal til regnvandsbassin nord for Borgergade (teknisk anlæg) fastholdes ligeledes i landzone.

 

Der gives i lokalplanen bonusvirkning for tilladelser i landzone, således at et nyt regnvandsbassin ikke vil kræve særskilt landzonetilladelse efter lokalplanens endelige vedtagelse.

 

Nye udstykninger

Der udlægges 3 nye boligområder. Et område med op til 22 boliger ved Kærtoften, et område ved Kærvænget med 4 boliger og et område ved Nedergårdsvej med 20 boliger. Områderne udlægges til boligformål som helårsbeboelse. Inden for området må boligbebyggelse anvendes til mindre liberale erhverv, som almindeligvis kan udføres inden for boligens rammer og ikke ændrer karakteren af boligområde.

 

Der gives mulighed for grundstørrelser fra 700 m² til 1300 m² med mulighed for dobbelthuse på udvalgte grunde. Der er mulighed for 2 større grunde i Kærtoften-udstykningen på henholdsvis ca. 3000 m² og knap 2000 m².

 

Lavenergibebyggelse

Området udlægges med krav om opførelse som lavenergibebyggelse. Jordrup er udlagt som naturgasområde i Kommunens varmeplan, men da der i henhold til ny lovgivning ikke vil kunne dispenseres til at anlægge ny naturgasforsyning, vil opvarmning bero på alternative forsyningsformer (enten individuelt eller fælles).

 

Veje og stier

I forbindelse med de nye arealudlæg fastlægges bestemmelser omkring vejadgange. I den sydlige del af Jordrup skal det nye boligområde (se område 4B) øst for Hovedgaden vejbetjenes fra Hovedgaden via Kærtoften, mens boligområdet syd for denne (område 4C) skal vejbetjenes fra Hovedgaden via Kærvænget. Boligområdet (område 4D) skal ligeledes vejbetjenes fra Hovedgaden via Nedergårdsvej. Det nye regnvandsbassin nord for Borgergade vejbetjenes fra Borgergade.

 

Der eksisterer kun nogle få sammenhængende stier i Jordrup by. Eksisterende stiforbindelser er begrænset til området omkring Kærtoften og Kærvænget. Stisystemet ved Kærtoften kobler sig på stisystemet uden for Jordrup by til skolen i Fynslund. Nye stiforbindelser i udstykningerne knyttes op på de eksisterende stiforbindelser og grønne områder.

 

Bevaringsværdig beplantning og grønne strukturer

De grønne strukturer i lokalplanområdet er begrænsede. Der forefindes et anlæg til bypark ved Bytoften i den sydlige del af Jordrup by. Derudover er der grønne områder ved Kærtoften samt enkelte andre områder indenfor lokalplanområdet.

 

Lokalplanen kortlægger enkelte bevaringsværdige beplantninger i byen for at sikre og bevare væsentlige grønne elementer.

 

Detailhandel

Der eksisterer allerede en dagligvarebutik i Jordrup. Plangrundlaget fastholder muligheden for, at der i lokalplanen kan etableres butikker og dagligvarebutik inden for lokalplanens område 1.

 

Arkitektur

I relation til arkitekturstrategien er der lagt vægt på landsbyens samlede arkitektoniske fremtræden, og at områdets identitet bevares. Der er således angivet en facadelinje på dele af Hovedgaden og Borgergade for at fastholde landsbykarakteren.

 

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af, hvorvidt lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til lovens regler. Screeningen viser, at lokalplanens indvirkninger på miljøet alle er afbødet i en grad, at miljøindvirkningerne hverken hver for sig eller samlet set vurderes som væsentlige. Det er således vurderet, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Screeningen skal offentliggøres sammen med lokalplanforslaget.

 

Konsekvenser ved overførsel til byzone

For eksisterende erhvervsejendomme i landzone vil en overførsel til byzone udløse supplerende kloaktilslutningsbidrag til Kolding Spildevand A/S. Til erhverv beregnes bidraget pr. påbegyndt 800 m² grundareal. Hvert bidrag svarer til 47.700 kr.+ moms.

 

Oprindeligt har i alt 7 erhvervsejendomme været berørt af kravet om yderligere kloaktilslutningsbidrag. Tre af de syv lodsejere kan ifølge Kolding Spildevand få dispensation fra kravet.

 

Autoværkstedet på Hovedgaden 31A har foretaget arealoverførsel og skal dermed ikke opkræves supplerende tilslutningsbidrag.

 

Jordrup Kirke foreslås fastholdt i landzone og vil dermed heller ikke være omfattet af kravet om betaling af ekstra tilslutningsbidrag.

 

Jordrup Ridecenter, som vil blive mødt med et krav om 26 tilslutningsbidrag, med mindre der foretages en matrikulær frastykning af boligdelen, har igangsat en matrikulær sag. Såfremt den matrikulære sag og landzonesag kan færdigbehandles inden lokalplanforslaget udsendes i offentlig høring, vil kravet om tilslutningsbidrag ikke længere være aktuelt.

 

Coop, som er ejer af dagligvarebutikken i Jordrup, vil blive mødt med krav fra Kolding Spildevand på 4 tilslutningsbidrag, når lokalplanen bliver endelig vedtaget. Kolding Spildevand har dog tilkendegivet, at der kan være mulighed for betaling i rater - eksempelvis 4 rater over 4 år. Forvaltningen har afholdt møde med Coop, som har valgt at forholde sig afventende.

 

Tillæg 20 til Kommuneplan 2013-2025:

Med henblik på at bringe overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer er der udarbejdet et forslag til tillæg 20 til kommuneplan 2013-2025. Med baggrund i lokalplanafgrænsningen udlægger tillæg 20 et nyt enkeltområde, område 1131.T1, til teknisk anlæg (regnvandsbassin).

 

Kommuneplantillægget udpeger del af område 1131.BE1 (Lokalplanens område1), som lokalcenter for landsbyen Jordrup med mulighed for at etablere butikker med et samlet areal på i alt 3.000 m² inkl. eksisterende butikker. Den enkelte dagligvarebutik må højst have et areal på 1.000 m², og andre butikker må hver især højst have et areal på 500 m².

 

Med kommuneplantillægget foretages også mindre justeringer af arealafgrænsningen i dele af den nordlige og den sydlige del af Jordrup by, for at rammekortet er i overensstemmelse med de faktiske forhold. En lille del af arealet, der anvendes til bypark, konverteres fra Boligområde til Blandet bolig- og erhverv som er mere retvisende anvendelse, idet området bibeholdes som grønt område.

 

Bevaringsværdige bygninger med SAVE værdier mellem 1-4 er ligeledes sikret i kommuneplantillægget.

 

 

 

Kortet viser forslaget til kommuneplanrammer

Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 24-11-2014

Godkendt.

Bilag

• Forslag_Lokalplan_1131-21 og Tillæg 20 - Rev. 05-11-2014.pdf

Sagsnr.: 14/14421

Resumé

Med udgangspunkt i synopsis vedtaget af Byrådet den 28. april 2014, er der udarbejdet et forslag til lokalplan for det eksisterende sommerhusområde ved Grønninghoved Strand samt for ny sommerhusudstykning vest for Fuglsangvej.

 

Lokalplanen tager udgangspunkt i det eksisterende sommerhusområde og angiver bestemmelser for fremtidig anvendelse og bebyggelse. Lokalplanen har til formål at give mulighed for opførelse af tidssvarende sommerhuse og småbygninger på små sommerhusgrunde samt at fastholde områdets karakter af sommerhusområde med lav bebyggelse, grønne elementer og stisystemer.

Sagen behandles i

Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

By- og Udviklingsdirektøren foreslår,

 

at forslag til lokalplan 1333-61 Grønninghoved Strand fremlægges offentligt i 8 uger fra den 27. november 2014 til den 22. januar 2015.

Sagsfremstilling

Lokalplanen er en A-lokalplan, jævnfør A, B, C-kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet der godkender lokalplanforslagets offentliggørelse og den endelige vedtagelse.

 

Forslag til lokalplan 1333-61 Grønninghoved Strand er udarbejdet med baggrund i Byrådets ønske om generelt at hæve bebyggelsesprocenten i kommunens sommerhusområder fra 10 til 15. Det eksisterende plangrundlag er desuden utidssvarende, hvorfor der gives mange dispensationer i området. En ny lokalplan, der gælder for hele området, vil give et mere entydigt og opdateret administrationsgrundlag. Lokalplanen skal desuden sikre, at landsplandirektiv fra 2010 om mulighed for udstykning af op til 30 nye sommerhusgrunde vest for Fuglsangvej kan realiseres.

 

Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i det eksisterende sommerhusområde og er tilpasset de enkelte områders karakter i forhold til tæthed og bebyggelsens omfang. Området kan kun anvendes som sommerhusområde, men eksisterende helårsboliger kan fortsat benyttes som sådan. Den eksisterende campingplads er fastholdt i lokalplanen. De bebyggelsesregulerende bestemmelser er i videst muligt omfang sammenfaldende med bestemmelserne i lokalplan 0931-61 Binderup Strand.

 

 

 

Bebyggelsesprocent

Lokalplanen har som formål at sikre, at selv små sommerhusgrunde kan have et tidssvarende sommerhus. Lokalplanforslaget angiver derfor en generel bebyggelsesprocent på 15, men muliggør, at små grunde altid har mulighed for at opføre et sommerhus på op til 80 m². Hermed vil det være muligt at bygge et typehus under forudsætning af, at afstand til skel overholdes. Der foreslås desuden mere lempelige bestemmelser for afstand til skel end bygningsreglementets almindelige bestemmelser for sommerhusområder.

 

Dialog med grundejerne

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget, har forvaltningen været i dialog med grundejerforeningerne om hvilke hensyn og muligheder, lokalplanen skal sikre. Der vil i forbindelse med fremlæggelsen af lokalplanforslaget blive afholdt et borgermøde for alle grundejerne.

 

Lovliggørelsessager

By- og Udviklingsforvaltningen har de sidste par år gennemført en række lovliggørelsessager i området. Det drejer sig primært om bebyggelse, der er opført uden tilladelse eller på ulovlige placeringer for tæt på naboskel. Disse sager behandles individuelt og resulterer i enten en fysisk lovliggørelse (bebyggelsen flyttes eller fjernes) eller, at der gives en tilladelse til de eksisterende forhold – eventuelt i bygningens restlevetid.

 

I forlængelse af vedtagelsen af lokalplan 0931-61 Binderup Strand – et sommerhusområde, har forvaltningen haft gode erfaringer med efterfølgende at igangsætte lovliggørelsessager med udgangspunkt i den nye lokalplans bestemmelser.

 

Ny sommerhusudstykning vest for Fuglsangvej

For det nye sommerhusområde vest for Fuglsangvej, angiver lokalplanforslaget en disponering af området, der dels muliggør 30 nye sommerhusudstykninger og dels tager behørigt hensyn til skoven og de eksisterende fortidsminder. Nye udstykninger kan således ikke tillades mindre end 10 meter fra skel mod skov og al bebyggelse skal holdes mindst 30 meter fra skoven.

Beslutning Plan- og Boligudvalget den 10-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-11-2014

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Byrådet den 24-11-2014

Godkendt.

Bilag

• Forslag til lokalplan 1333-61 Grønninghoved Strand.pdf

Sagsnr.: 14/12180

Bilag

• Forslag til tillæg 12 - Skolebakken Rytterskolevej.pdf

Sagsnr.: 14/15435

Sagsnr.: 13/12033

Sagsnr.: 14/7943

Sagsnr.: 12/5585

Sagsnr.: 13/22564

Sagsnr.: 10/29232

Sagsnr.: 09/460

Sagsnr.: 12/5629

Resumé

Det nuværende bybusnet i Kolding by stammer fra 1988 og trænger efter mange tilpasninger til en gennemgribende renovering. 18. august 2014 vedtog Teknikudvalget at sende forslaget til nyt bybusnet i høring.

 

I høringsfasen er der lagt vægt på åbenhed og brugerinddragelse. Ud over den åbne høringsfase har repræsentanter fra foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv været inviteret til møder, hvor de er blevet præsenteret for udkastet og har haft mulighed for at komme med kommentarer. I alt har Kommunen modtaget 185 høringssvar.

 

By- og Udviklingsforvaltningen har gennemgået og analyseret de mange forslag. På baggrund af høringssvarene foreslås forbedringer på syv strækninger – bl.a. bevares bybuskørslen på Bramdrupskovvej, der vil være direkte bybusforbindelse til Ålegården, ligesom det fortsat vil være muligt at tage bussen til Rebæk.

 

Det oprindelige forslag til betjening af Drejens kan desværre ikke gennemføres, da der ikke blev afsat penge på budget 2015 til etablering af en vendeplads i området.

 

Ved vurderingen af de mange forslag er der lagt vægt på at bevare kvaliteterne i forslaget til nyt bybusnet – bl.a. hurtigere buskørsel gennem midtbyen uden ventetid i Klostergården, mere overskuelige køreplaner, bybusser til nye boligområder, flere afgange og ruter til områder med mange passager samt bedre dækning af industriområderne.

 

I vurderingen af de enkelte forslag er der bl.a. også kikket på antallet af henvendelser, på passagerstatistik for at se, om der er reelt behov for ønskede ændringer, og på afstanden til andre stoppesteder i nærheden.

 

Når det nye bybusnet er vedtaget, bliver der lavet udkast til køreplaner. Disse udkast ventes at kunne sendes i høring i starten af det nye år. De nye ruter og køreplaner træder i kraft 28. juni 2015.

Tilføjelse til resumé

Den 3. november 2014 besluttede Teknikudvalget at sende forslaget til det nye bybusnet ud i en ny høring med de ændringer, som By- og Udviklingsforvaltningen foreslog på baggrund af de høringssvar, der var indkommet ved senest afholdt høring i perioden fra den 25. august til den 26. september 2014.

 

By- og Udviklingsforvaltningens reviderede forslag til nyt bybusnet har været i høring fra den 5. november til den 19. november 2014 kl. 8. I perioden indkom 40 høringssvar.

 

Ingen af høringssvarene har resulteret i nye ændringsforslag. By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at det reviderede forslag til det nye bybusnet godkendes.

Sagen behandles i

Teknikudvalget, Fællesmøde mellem Teknikudvalget og Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

By- og udviklingsdirektøren foreslår,

 

at forslaget til det nye bybusnet godkendes med de ændringer, som forvaltningen har udarbejdet med udgangspunkt i høringssvarene.

 

at bestillingen af det nye bybusnet sendes til Sydtrafik.

Nyt forslag

By- og udviklingsdirektøren foreslår,

 

at det reviderede forslag til nyt bybusnet, som har været i høring fra den 5. november til den 19. november 2014 kl. 8, godkendes.

 

at bestillingen af det nye bybusnet sendes til Sydtrafik.

Sagsfremstilling

By- og Udviklingsforvaltningens forslag til nyt bybusnet har været i høring i perioden fra den 25. august til 26. september 2014. I høringsperioden indkom der 185 høringssvar. Afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 160 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 16 stk.
• Folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og lign.: 9 stk.

By- og Udviklingsforvaltningen har gennemarbejdet alle indkomne høringssvar. Generelt er der indkommet mange positive tilkendegivelser på, at der sker en ændring af Koldings bybusnet, desuden er der også indkommet en del ønsker om specifikke ændringer i bybusnettet.

 

I det følgende vil der kort blive redegjort for høringsperiodens udbytte, og hvorledes de enkelte høringssvar er blevet behandlet. Herefter følger en gennemgang af de emner, som har ført til ændringsforslag, afløst af en gennemgang af emner, som bør nævnes, men som ikke har ført til ændringsforslag. Endelig opsummeres de ændringsforslag, som By- og Udviklingsforvaltningen har til de enkelte linjer i det nye bybusnet. Der redegøres for den forestående proces fra det nye bybusnet er vedtaget, til det implementeres.

 

For at skabe et overblik over høringssvarene er de inddelt i 47 kategorier. Disse findes i bilaget ”Behandling af høringssvar" hvor det er vurderet, om høringssvarene har skabt grundlag for ændringer i forslaget til nyt bybusnet.

 

Under behandlingen af de enkelte kategorier er der lagt vægt på, at de bærende principper for det nye bybusnet som udgangspunkt efterleves. De bærende principper er:

• Alle bybusser kommer til at køre gennem byen uden længere pauser. Det vil betyde kortere rejsetid gennem bymidten og ingen ventetid i Klostergården.
• På strækninger med flere bybusruter vil busserne komme til at køre i et jævnt flow på forskellige minuttal. Man vil ikke længere opleve, at busserne kører afsted på stort set samme tid. Dette gælder så vidt muligt også bybuslinjernes samspil med de regionale og lokale ruter.
• Flere af ruterne forenkles, så der opnås mere overskuelige køreplaner og kortere rejsetider.
• Bybusnettets dækning udvides, så nye boligområder og industriområder bybusbetjenes (f.eks. Ankerhusvej og Industri Nord).
• Flere afgange og ruter til de områder, hvor behovet er størst (Kolding Storcenter, Kolding Sygehus, Hansenberg og det nye campusområde ved Buen).
• Bybusserne vil starte tidligere om morgenen og slutte senere om aftenen. Det giver mulighed for at folk med arbejde i industriområderne kan nå på arbejde til kl. 6, og medarbejdere på Sygehuset kan tage bussen, når de møder eller får fri kl. 23.00-23.30.
• Kørselsomfanget udvides på lørdage ind til midt på eftermiddagen.

De høringssvar, der har givet anledning til ændringer i forslaget til det nye bybusnet er følgende:

• Bramdrupskovvej
• Dyrehavegårdsvej
• Hospitalsgade
• Ålegården
• Brunebjerg
• Kløvervej, Skamlingvejen, Engen og Gl. Tved
• Lykkeshave, Christiansmindeparken og Teglvænget

De enkelte forslag til ændringer gennemgås efter følgende struktur:

1. Beskrivelse af område, hvor der sker ændring samt nuværende og nye bybuslinjers betjening.
2. Gennemgang af høringssvar.
3. Løsningsforslag.
4. Konsekvens.

Bramdrupskovvej

 

Bramdrupskovvej betjenes i dag af linje 6 på stykket mellem Bornholmsvej og Kirsebærvej, som kører halvtimesdrift på hverdage mellem kl. 6.00 og kl. 18.30 og timedrift på lørdage mellem kl. 8.00 og kl. 14.00. Der køres ikke på søn- og helligdage.

 

I forslaget til nyt bybusnet betjenes Bramdrupskovvej ikke mellem Kirsebærvej og Bornholmsvej.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 58 høringssvar vedr. Bramdrupskovvej, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 49 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 4 stk.
• Folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og lign.: 5 stk.

Følgende argumenter er i grove træk benyttet som begrundelse for en fortsat betjening:

• Bedre betjening af Kolding Friskole
• Bedre betjening af fritidsaktiviteter på Bramdrupskovvej
• Bedre adgang til skov og natur
• Transport af skolebørn bosiddende i området omkring Sjællandsvej til Bramdrup Skole.
• Hurtigere forbindelse mellem Kolding midtby og Bramdrup

Seneste passagertælling fra 2013 viste, at der på en hverdag rejste 97 passagerer på strækningen Bramdrupskovvej fra Kirsebærvej til Bornholmsvej og 127 i modsat retning. Dette svarede på daværende tidspunkt til, hvor der var 20-minutters drift, henholdsvis 2,6 og 3,6 passagerer pr. afgang. Antages det, at det samme antal passagerer har fordelt sig ud på de færre afgange, som der i dag køres, på grund af overgang til 30-minutters drift, kan det omregnes til henholdsvis 4 og 5,3 passagerer pr. afgang.

 

Den største passagerbelastning på strækningen mellem Kirsebærvej og Bornholmsvej var 17 passagerer på 1 afgang.

 

Der er 2 stoppesteder på den del af Bramdrupskovvej, som ikke betjenes af en bybus i forslaget til nyt bybusnet. En midt på strækningen og en ved Kolding Friskole. Ved stoppestedet midt på strækningen var der på en hverdag 0 påstigere og 1 afstiger ved passagertællingen i 2013. Ved Kolding Friskole var der 11 påstigere og 14 afstigere.

 

Kolding Friskole er den lokalitet, der vil få længst til et stoppested ved gennemførelsen af forslaget til det nye bybusnet. Her vil gangafstanden blive 400 meter.

 

Løsningsforslag

For at efterkomme de mange indkomne høringsvar vedr. tabt betjening af Bramdrupskovvej foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der oprettes en ny linje, hvis ruteføring beskrives senere under opsummeringen af de ændringsforslag, som By- og Udviklingsforvaltningen har til de enkelte linjer i det ny bybusnet. Den nye linje foreslås kørt med en frekvens på hverdage på 30-minutter mellem kl. 5.30 og 8.00 samt mellem kl. 14.00 og 17.00. Øvrig tid på hverdage indtil kl. 23.00 samt i weekenden køres i 60-minutters drift.

 

Konsekvens

Konsekvensen heraf er, at der skal frigives busmateriel og køretid på andre ruter. Dette foreslås løst ved at ændre frekvensen på linje 1 og 2 fra 20-minutter til 30-minutter i dagtimerne på hverdage.

 

Linje 1 og 2 er de linjer, næstefter linje 5, som har flest påstigere pr. køreplantime. I dag kører de to linjer med 20-minutters drift frem til kl. 17.00 på hverdage. Passagertællingerne for 2013 viser, at bortset fra en enkelt tur har der ikke været flere end 25 i bussen på linje 1 på samme tid. På linje 2 har der bortset fra to ture med 45 passagerer ikke været flere end 32. Det vurderes, at overgangen fra 20-minutters drift til 30-minuttters drift vil kunne resultere i et behov for en ekstra dubleringstur, hvilket skal finansieres inden for driftsbudgettet til kollektiv trafik.

 

Linje 1 og 2 er de eneste ruter, hvor det kan forsvares at hente busmateriel og køretid fra. Linje 3 og 6 kører i forvejen med 30-minutters drift. Linje 4 og 5 skifter mellem 30- og 20-minutters drift i løbet af dagtimerne fordelt i forhold til spidsbelastningstimerne. Nedsættes frekvensen på disse, vil det have en betydelig konsekvens for betjeningshyppigheden af de to grene, som ruterne fordeler sig i, i henholdsvis Bramdrup- og Drejens-området.

 

Dyrehavegårdsvej

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrehavegårdsvej er hovedfærdselsåren for de bybusruter, som henholdsvis kommer fra nord eller skal nordpå fra Mazantigade.

 

I dag kører der i de hårdest belastede timer 20 afgange pr. time via Dyrehavegårdsvej.

 

I forslaget til det nye er dette forøget til 26 afgange pr. time.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 6 høringssvar vedr. Dyrehavegårdsvej, hvis afsendere alle er private personer.

 

I høringssvarene ønskes der nedsat eller ingen buskørsel på Dyrehavegårdsvej.

 

Dyrehavegårdsvej er en lokalvej med bustrafik i begge retninger samt cykelrute. Syd for Grønningen er det ved skiltning kun tilladt for bus, taxa samt cykler at passere mod syd. Mange benytter vejen (lovligt) som smutvej mellem Fredericiagade og Ndr. Ringvej/Skovvangen, mens et mindre antal (ulovligt) trodser forbudsskiltningen i den modsatte retning.

 

Bebyggelsen langs vejen er mindre byhuse, hvoraf mange ikke har tilstrækkeligt med P-muligheder på egen grund. Derfor er der et relativt stort behov for kantstensparkering, som kun er tilladt i vejens østside (der er P-forbud i vest). Da vejen er relativt smal, kan der nemt opstå pladsproblemer, når to modkørende biler/busser passerer hinanden, ligesom cyklister kan føle sig presset ved passage af med-/modkørende bilister.

 

Løsningsforslag

For at aflaste Dyrehavegårdsvej foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at lægge linje 2 ad Slotssøvejen.

 

Ændres frekvensen på linje 1 og 2 tilmed fra 20-minutter til 30-minutter pga. betjening af Bramdrupskovvej, vil der i det nye bybusnet være i alt 18 afgange på Dyrehavegårdsvej pr. time i de hårdest belastede timer.

 

Konsekvens

Linje 2 lægges om, så den kører ad Slotssøvejen, hvilket betyder, at stoppestedet på Ndr. Ringvej ved Frydsvej ikke længere betjenes. Ved passagertællingen i 2013 var der 0 på- og afstigere ved det pågældende stoppested på en hverdag.

 

Hospitalsgade

 

Hospitalsgade betjenes i dag af linje 2 én gang i timen på hverdage. Der køres kun i nordgående retning (Klostergården, Bredgade, Adelgade, Låsbygade, Hospitalsgade, Ndr. Ringvej og Vejlevej).

 

Hospitalsgade betjenes ikke i forslaget til det nye bybusnet. Nærmeste bybuslinje er linje 2, som kører på Ndr. Ringvej.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 12 høringssvar vedr. Hospitalsgade, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 7 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 5 stk.

I høringssvarene ønsker man Hospitalsgade betjent pga. Slotsøbadet, Sct. Jørgensgård og af hensyn til ældre og gangbesværede.

 

Ved passagertællingen i 2013 var der sammenlagt 5 påstigere og 14 afstigere ved de to stoppesteder på Hospitalsgade.

 

Nærmeste stoppested i forslaget til det nye bybusnet ligger på Ndr. Ringvej ved Koldingbjerg. Herfra er der en gåafstand på 300 meter til Slotsøbadet og 350 meter til Sct. Jørgensgård.

 

Løsningsforslag

For at efterkomme de indkomne høringsvar vedr. tabt betjening af Hospitalsgade foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at den nye linje, der foreslås oprettet til betjening af Bramdrupskovvej også betjener Hospitalsgade. Ruten foreslås kørt med en frekvens på 30-minutter mellem kl. 5.30 og 8.00 samt mellem kl. 14.00 og 17.00. Øvrig tid på hverdage indtil kl. 23.00 samt i weekenden køres i 60-minutters drift.

 

Konsekvens

Konsekvensen heraf er, som tidligere nævnt, at der skal frigives busmateriel og køretid på andre ruter, som foreslås løst ved at ændre frekvensen på linje 1 og 2 fra 20-minutters drift til 30-minutters drift i dagtimerne på hverdage.

 

Ålegården

 

Ålegården betjenes i dag af linje 1 og 2, som har 2 afgange i vestgående retning og 3 i østgående retning i timen i dagtimerne på hverdage.

 

Ålegården betjenes ikke i forslaget til det nye bybusnet. Her er der lagt op til, at denne opgave alene skal løses af de regionale og lokale ruter, som betjener Ålegården. Nærmeste bybuslinjer er linje 2, 3 og 5, som betjener Klostergården (Brostræde).

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 14 høringssvar vedr. Ålegården, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 9 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 5 stk.

I høringssvarene ønsker man Ålegården betjent af lavgulvsbusser af hensyn til OK-Klubben samt ældre og gangbesværede.

 

Mulige afgange fra Ålegården til Mazantigade og retur med en regional eller lokal rute på hverdag mellem kl. 6.00 og 17.00 kan ses i bilag ”Beskrivelse af høringssvar”.

 

Gåafstanden fra OK-Klubben til stoppestedet på Klostergården er 400 meter.

 

Løsningsforslag

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at ruteføringen på linje 5 ændres, så den i stedet for at køre direkte fra Klostergården via Bredgade og Tøndervej til Seest Bakke kører ad Bredgade, Rendebanen, Ålegården, Vestre Ringgade, Tøndervej til Seest Bakke. Herved vil stoppestederne på Ålegården, ud over at blive betjent af regionale og lokale busruter, også blive betjent af en bybus.

 

Den foreslåede nye bybuslinje, som bl.a. skal betjene Bramdrupskovvej tænkes også lagt over Ålegården. Denne vil betjene Ålegården med en frekvens på 30-minutter mellem kl. 5.30 og 8.00 samt mellem kl. 14.00 og 17.00 og med 60-minutters drift på øvrige tider på hverdage indtil kl. 23.00 samt i weekenden.

 

Konsekvens

Konsekvensen ved denne ændring er, at Tøndervej ikke vil blive betjent af det nye bybusnet. Ved passagertællingen i 2013 var der på en hverdag i alt 47 påstigere og 40 afstigere ved de to stoppesteder på Tøndervej. Denne strækning betjenes dog af to lokalruter.

 

Brunebjerg

 

Brunebjerg betjenes i dag af linje 6 (kun i nordgående retning), der kører 30-minuttersdrift på hverdage mellem kl. 6.00 og kl. 18.30 og 60-minuttersdrift på lørdage mellem kl. 8.00 og kl. 14.00. Der køres ikke på søn- og helligdage.

 

I forslaget til det nye bybusnet betjenes Brunebjerg ikke. Nærmeste bybuslinjer er linje 1 på Tvedvej og linje 2 på Agtrupvej.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 4 høringssvar vedr. Brunebjerg, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 3 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 1 stk.

I høringssvarene ønsker man Brunebjerg betjent af hensyn til:

• De ældre bosiddende i tre andelsboligforeninger i området.
• Brunebjergkollegiet
• Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej
• Frygter at der bliver pladsproblemer på Tvedvej, når vejen betjenes af færre busser.

Ved de 3 stoppesteder på Brunebjerg var der ved passagertællingen i 2013 i alt 28 påstigere (18 ved stoppestedet nærmest Tvedvej) og 11 afstigere på en hverdag.

 

Længste gangafstand fra et stoppested på Brunebjerg til et betjent stoppested på Tvedvej eller Agtrupvej er 270 meter.

 

Løsningsforslag

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at ruteføringen på den nye linje 6 ændres, så den i stedet for at køre ad Østerbrogade kører ad Brunebjerg. Herved opnår man betjening af både Brunebjerg og at centrale dele af såvel Tvedvej, herunder IBC, som Agtrupvej, får suppleret drift.

 

Med denne løsning betjenes Brunebjerg 2 gange i timen mellem ca. kl. 5.50 og kl. 17.20 på hverdage. I aftentimerne på hverdage og i weekenden vil der ikke være nogen betjening.

 

Konsekvens

Da der ikke er busstoppesteder på Østerbrogade, vil dette ikke have konsekvenser mht. tabt betjening.

 

Kløvervej, Skamlingvejen, Engen og Gl. Tved

 

Kløvervej, Skamlingvejen, Engen og Gl. Tved betjenes i dag af linje 1 og 2.

 

Disse strækninger betjenes ikke i forslaget til det nye bybusnet. Her er nærmeste bybuslinje linje 1, som kører til Højhusene og linje 2 som kører til Ankerhusvej.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 19 høringssvar vedr. tabt betjening af de omtalte veje, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 16 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 3 stk.

I høringssvarene ønskes strækningerne betjent af hensyn til:

• Stranden
• Plejecenter Kløverhøj
• Ældreboliger
• Skoleelever
• Studerende
• Fritidsinteresser

På- og afstigninger ved de berørte stoppesteder på en hverdag:

Stoppested	Påstigninger	Afstigninger
Kløvervej ved Tvedvej	148	56
Kløvervej ved plejecenter	39	44
Skamlingvejen ved Kolding Marina	10	13
Skamlingvejen ved Vangen	7	5
Engen ved Bøgevej	4	2
Engen ved Gl. Tved	18	21
Sydvangen	22	19

 

Der er mulighed for, at på- og afstigningstallet på Kløvervej ved plejecenteret er mindre eller vil blive mindre i 2015, idet plejecenteret Kløverhøj nedlægges efter opførelsen af det nye plejecenter på Bertram Knudsens Vej. Lokalerne benyttes på nuværende tidspunkt midlertidigt af Plejecenter Vonsildhave. Det vides ikke, hvad lokalerne herefter skal bruges til.

 

Gåafstande i forslaget til nyt bybusnet fra berørte stoppesteder til nærmest betjente stoppested:

Strækning	Afstand i meter
Kløvervej ved Tvedvej til Tvedvej	60
Kløvervej ved plejecenter til Tvedvej	300
Skamlingvejen ved Kolding Marina til Tvedvej	450
Skamlingvejen ved Vangen til Højhusene	300
Engen ved Bøgevej til Idyl	800
Engen ved Gl. Tved til Højhusene	650
Sydvangen til Idyl	250

 

Løsningsforslag

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at Gl. Tved og Engen betjenes af det nye bybusnet ved at sende linje 2 ud på en lille omvej. I stedet for at lade linje 2 fortsætte ud ad Idyl til Ankerhusvej kan ruteføringen omlægges, så der køres Idyl, Gl. Tved, Engen, Bøgevænget, Idyl og Ankerhusvej og modsat. Herved betjenes de ellers nedlagte stoppesteder, der ligger i en betydelig gåafstand til et betjent stoppested.

 

Konsekvens

Konsekvensen ved den foreslåede løsning er, at passagerer fra Ankerhusvej vil få rejsetiden forlænget med 2-3 minutter.

 

Lykkeshave, Christiansmindeparken og Teglvænget

 

Lykkeshave og Hoppesvej betjenes hverken i det eksisterende eller i det nye bybusnet. Nærmeste bybuslinje er linje 3, hvis nærmeste stoppesteder ligger på Catolhavegyden. Udover bybuslinje 3 betjenes området af en lokalrute og en regional rute. Lokalrute 252 (Kolding-Vamdrup) betjener Hoppesvej, mens regionalrute 134 (Kolding-Christiansfeld-Haderslev) betjener Vonsildvej.

 

Høringssvar

Der er indkommet i alt 2 høringssvar, hvis afsendere er private personer.

 

I høringssvarene ønsker man Lykkeshave, Christiansmindeparken og Teglvænget betjent af en bybus.

 

Fra midt på Lykkeshave til nærmeste stoppested på Catolhavegyden er der en gåafstand på 700 meter.

 

På Catolhavegyden var der i 2013 69 påstigere og 83 afstigere, hvoraf de fleste formentlig er skoleelver der går på Vonsild Skole.

 

Løsningsforslag

Da der er tid i linje 3´s køreplan til at betjene Lykkeshave, foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at linje 3 i stedet for at køre: Vonsildvej, Catolhavegyden, Hjarupvej og Vonsildvej (som i dag), kommer til at køre: Vonsildvej, Lykkeshave, Hoppesvej, Hjarupvej og Vonsildvej.

Herved betjenes Lykkeshave, og det nye bybusnets dækning bliver udvidet.

 

Konsekvens

Dette betyder, at Catolhavegyden ikke vil blive betjent, og at skoleeleverne til Vonsild Skole skal sættes af på Hoppesvej ved skolens bagindgang (lokalrute 252´s stoppested).

 

Høringssvar der ikke har givet anledning til ændringer

For en række høringssvar har det ikke været muligt eller ønskeligt at ændre i forslaget til nye bybusruter. De områder der har været mest fokus på er:

• Drejens og Nr. Bjert
• Bredgade og Låsbygade
• Vestre Ringgade
• Klostergården
• Sdr. Kongevej, Riis Toft, Stejlbjergvej, Carl Plougs Vej og Enevold Sørensens Vej
• Harte

Drejens og Nr. Bjert

 

I dag betjenes Nr. Bjert af 2 afgange i timen, som kører ad forskellig rute. Den ene afgang kører Mazantigade – Fynsvej – Petersbjerggård – Lyshøj Alle – Gefionvej – Birkemosevej – Nr. Bjertvej – Skolebakken – Lyshøj Alle – Petersbjerggård – Fynsvej – Mazantigade. Den anden afgang kører Mazantigade – Fynsvej – Petersbjerggård – Lyshøj Alle – Skolebakken – Drejensvej – Farøvej – Forstalle – Lyshøj Alle – Hotel Koldingfjord – Fjordvej – Petersbjerggård – Fynsvej – Mazantigade.

 

Drejens betjenes af 1 afgang i timen, som er den sidstnævnte ovenfor.

 

I forslaget til det nye bybusnet er der forsøgt at give Nr. Bjert og Drejens en bedre bybusbetjening ved hjælp af kortere rejsetider, mere overskuelige køreplaner og en bedre dækning af Drejens. Dette er løst ved at køre turene over Nr. Bjert og Drejens ud til Langøvej ad samme rute både ud og hjem. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis bussen har mulighed for at vende for enden af ruten.

 

Der er indkommet i alt 4 høringssvar vedr. betjening af Nr. Bjert og Drejens, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 3 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 1 stk.

I høringssvarene ønsker man:

• Nem busrute fra Drejens til bl.a. Slotsøbadet. Det foreslås, at der åbnes op mod Harevænget.
• Bedre betjening mht. at kunne komme til gymnasiet og andre uddannelsesinstitutioner.
• Linje 4 bør køre i 20-minutters drift. Det er et stort område med mange borgere.

På grund af at linje 4 i dag kører i ringrute, er der i det eksisterende bybusnet en rejsetid på 19 minutter fra Nr. Bjert til Mazantigade og 10-13 minutter i modsat retning. Fra Farøvej ved Femøvænget i Drejens til Mazantigade er der en rejsetid på 14 minutter og 15 minutter i modsat retning. I forslaget til det nye bybusnet er rejsetiden mellem Nr. Bjert og Mazantigade 10 minutter i begge retninger. Mellem Drejens og Mazantigade er rejsetiden 12 minutter og 13 minutter i modsat retning.

 

Da der ikke blev afsat midler under budgetforhandlingerne for 2015 til en vendemulighed i Drejens, og der ikke forefindes en eksisterende vendemulighed i området, er det nødvendigt at ændre turene på den foreslåede linje 4 til henholdsvis Drejens og Hotel Koldingfjord. Det foreslås, at linje 4 splittes op i følgende 3 ruter, som hver køres 1 gang i timen i myldretiden:

• 4a: Fynsvej – Lyshøj Alle – Gefionvej – Lyshøj Alle – Hotel Koldingfjord og retur af samme rute
• 4b: Fynsvej – Petersbjerggård – Lyshøj Alle – Fjordvej – Skolebakken – Nr. Bjertvej – Drejensvej – Farøvej – Forstalle – Lyshøj Alle – Petersbjerggård - Fynsvej
• 4c: Fynsvej – Petersbjerggård – Lyshøj Alle – Forstalle – Farøvej – Drejensvej – Nr. Bjertvej – Skolebakken – Fjordvej – Lyshøj Alle – Petersbjerggård – Fynsvej

Herved får Nr. Bjert og Drejens 2 afgange i timen (4b og 4c), som kører ad samme rute dog i modsat retning af hinanden. Dvs. at Nr. Bjert får kortest mulig rejsetid til Kolding midtby på 1 afgang i timen (4c) og Drejens får kortest mulig rejsetid til Kolding midtby 1 gang i timen (4b).

Lyshøj Alle mellem Lyshøjskolen og Trapholt betjenes af alle afgange.

 

Bredgade og Låsbygade

 

Bredgade og Låsbygade betjenes i dag 1 gang i timen på hverdage af linje 2. Der køres kun i 1 retning, dvs. Klostergården, Bredgade, Adelgade, Låsbygade, Hospitalsgade, Ndr. Ringvej og Vejlevej.

 

Bredgade og Låsbygade betjenes ikke i forslaget til det nye bybusnet. Nærmeste bybuslinjer er linje 2, 3 og 5, som betjener Klostergården (Brostræde).

 

Der er indkommet i alt 16 høringssvar vedr. Bredgade og Låsbygade, hvis afsendere kan grupperes således:

• Private personer: 12 stk.
• Andelsboligforeninger, idrætsforeninger, råd og lign.: 4 stk.

I høringssvarene ønsker man betjeningen af Bredgade og Låsbygade bevaret pga.:

• Floraklubbens medlemmer
• Borgerservice i Bredgade og Midtgården
• Nicolai Plads
• Café Paraplyen
• Bedre betjening af centrum
• Aktivitetscenter Midtgården

Ved stoppestedet i Bredgade var der ved passagertællingen i 2013 23 påstigere og 5 afstigere på en hverdag. På Låsbygade var der 7 påstigere og 1 afstiger.

 

I forslaget til det nye bybusnet er den længste gåafstand fra et af de nævnte lokaliteter til Klostergården 450 meter.

 

Ændres ruteføringen på linje 5, som foreslået i forbindelse med betjening af Ålegården, og betjenes Hospitalsgade af den foreslåede nye rute, vil dette give følgende gåafstande:

Strækning	Afstand i meter
Floraklubben til stoppested i Ålegården	210
Borgerservice i Bredgade til stoppested i Ålegården	300
Borgerservice i Midtgården til stoppested i Ålegården	400
Borgerservice i Midtgården til stop i Hospitalsgade	400
Aktivitetscenter Midtgården til stop i Ålegården	350

 

By- og Udviklingsforvaltningen foreslår ikke nogen betjening af Bredgade og Låsbygade, da kørsel i disse snævre og brostensbelagte gader er tidskrævende og udgør en vis trafiksikkerhedsrisiko. Tillige er der et livligt caféliv på Låsbybanke, hvor busbetjeningen virker som et forstyrrende element for bylivet i området.

 

Vestre Ringgade