Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
20-01-2016 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/20862
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at udvalget godkender forslagene til budgetrealisering, som de fremgår af de enkelte noter under sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Ændringer i forhold til basisbudgettet fremgår af følgende oplysninger for hhv. Socialpolitik og Sundhedspolitik, ligesom noterne angiver forslag til implementering.
Socialpolitik Drift | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Note |
- 1.000 kr. - | |||||
Styrkelse ”Undgå skilsmisse-projektet” | 500 | 500 | 500 | 500 | 1 |
Social frivillighedsfest | 200 | 200 | 200 | 200 | 2 |
Forsøgsprojekt samtalegrupper pårørende til psykisk syge | 200 | 0 | 0 | 0 | 3 |
Borgere med en dobbelt belastning, styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården, styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien samt socialsygepleje, finansieres af særtilskudspulje | 1075 | 0 | 0 | 0 | 4 |
Sundhedspolitik Drift | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Note |
- 1.000 kr. - | |||||
Projekt glade børn | 535 | 535 | 535 | 535 | 5 |
Snitflader – effektivitet | -200 | -200 | -200 | -200 | 6 |
Note 1
Styrkelse ”Undgå skilsmisse-projektet”
Der er et samarbejde i gang med Børne- og Uddannelsesforvaltningen omkring forslag til udmøntning af midlerne.
Note 2
Social frivillighedsfest
Festen afholdes som en kulmination for den frivillighedsuge hvert år i september måned. Deltagerne vil være foreninger/personer som er frivillige inden for det frivillige sociale område. Festen afholdes for at sige tak for det store engagement.
Note 3
Forsøgsprojekt samtalegrupper pårørende til psykisk syge
Der henvises til særskilt dagsordenspunkt.
Note 4
Borgere med en dobbelt belastning, styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården, styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien samt socialsygepleje, finansieres af særtilskudspulje
Fleksibilitet i opgaveløsningen for brugere med dobbeltbelastning og fremskudt sagsbehandling, gennem styrkelse og udvidelse af casemanager-funktionen i psykiatri og misbrugsorganisationen med ½ stilling. Økonomiske konsekvenser for Kolding Kommune: 275.000 kr. pr år.
Det anbefales, at der tilføres ekstra ressourcer til Overmarksgården for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel og de ændrede behov der er for støtte. For at imødekomme behovet anbefales det at opnormere med 4 medarbejdere. De nettoøkonomiske konsekvenser for Kolding Kommune udgør 450.000 kr. pr. år.
Det anbefales, at der etableres en fremskudt socialrådgiverfunktion på Overmarksgården, der kan bidrage til øget sammenhæng i opgaveløsningen og bidrage til implementeringen af hjemløsestrategiens principper. De nettoøkonomiske konsekvenser for Kolding Kommune ved ansættelse af en socialrådgiver på Overmarksgården udgør 125.000 kr. pr år.
Endvidere er der ansat en sygeplejerske, der udgør 450.000 kr. i 2016. 225.000 kr. finansieres via budgetvedtagelse for 2016 og den resterende del på 225.000 kr. finansieres af særtilskudspuljen.
Note 5
Projekt glade børn
Midlerne er tilført sundhedsplejen. Der er pr. 01. februar 2015 ansat en projektleder, som skal forestå arbejdet.
Note 6
Snitflader - effektivitet
Midlerne er blevet fordelt på alle sundhedsområdets afdelinger, undtagen Låsbyhøj, ud fra budgettets størrelse. Låsbyhøj er friholdt, da der i dette budget skal findes midler til åbning af 5 nye rehabiliteringspladser. Midlerne er taget fra afdelingernes lønbudgetter.
Endvidere er der i budgettet optaget følgende budgetnoter:
Socialpolitik
Hytteby og udslusningslejligheder
Senior- og Socialdirektøren pålægges at undersøge muligheden for at etablere udslusnings-lejligheder og en udflytning og udbygning at hyttebyen. Endvidere udarbejdes et egentligt projekt til efterfølgende politisk behandling. I analysen inddrages By- og Udviklingsdirektøren, og resultatet godkendes endeligt af Økonomiudvalget.
Arbejdet er påbegyndt.
Social særtilskudspulje
Den sociale særtilskudspulje udmøntes af Social- og Sundhedsudvalget, idet øvrige relevante udvalg høres om forslag til beløbets fordeling. Det pålægges Social- og Seniordirektøren at nedsætte en arbejdsgruppe, der udarbejder udkast til beløbets fordeling.
For 2016 er ved budgetvedtagelsen overført midler til socialpolitik til afholdelse af udgifter til borgere med en dobbeltbelastning, til styrkelse af indsatserne og rammerne på Overmarksgården, til styrkelse af efterforsorgen og indsatserne fra hjemløsestrategien og til videreførelse af den sociale sygeplejeske ud i årene. Den resterende pulje i 2016 udgør 2,777 mio. kr.
Ovennævnte indsatser fortsættes efter 2016, såfremt Kolding Kommune i 2017 igen tildeles midler fra den sociale særtilskudspulje.
Arbejdet er påbegyndt og der forventes et udkast klar i første kvartal 2016.
Social økonomi
Det pålægges Senior- og Socialdirektøren at undersøge, om der kan etableres en social-økonomisk virksomhed til plantning af blomster mv. på Kolding Kommunens arealer.
Endvidere undersøges om der kan etableres et socialøkonomisk projekt med turistinformation ved rastepladser. Resultatet af undersøgelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget senest med udgangen af 1. kvartal 2016.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Godkendt med den tilføjelse, at et enigt Social- og Sundhedsudvalg opfordrer Økonomiudvalget til at Direktionen pålægges, at udarbejde et forslag om, hvorledes der kan arbejdes med indsatser i forhold til borgere, der har privatøkonomiske udfordringer, ligesom det forslås, at der arbejdes med forebyggende indsatser.
Bilag
Sagsnr.: 15/21648
Resumé
Ved budgetforhandlingen 2016 – 2019 blev følgende budgetnote vedtaget:
FREM mod arbejdslivet
Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en beskrivelse af en model, der kan sikre såvel unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet (f.eks. produktionsskole-unge) som jobcentrets ledige på kanten af arbejdsmarkedet et ”øverum”, hvor der gennem de mange praktiske opgaver, der er på og ved sejlskibet FREM, fokuseres på struktur, mødepligt, alsidige opgaver og ikke mindst mening.
Sidstnævnte i form af at opgaver/struktur/organisering SKAL være i orden i forhold til sikkerhed om bord, og at skibet skal sejle på et bestemt tidspunkt mv. Modellen kan defineres ud fra nedenstående og kan suppleres med forslag fra jobcentret, produktionsskole eller andre.
- Ejerforhold (måske todelt – f.eks. først kommune og derefter socialøkonomisk virksomhed, fond eller lignende)
- Samarbejdspartnere (måske også ejere, f.eks. produktionsskole, kommune/jobcenter og andre)
- Kan der via Destination Lillebælt skabes et samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommuner?
- Hvordan sikres projektets offentlighedsvinkel i form af offentlige sejladser i sommerhalvåret med udgangspunkt i Kolding?
- Hvordan sikres en egen indtjening i form af chartring?
- Skal man hyre styrmand med papirerne i orden, eller sikre at der uddannes projektmedarbejdere?
- Kan FREMs placering inkl. værkstedsdelen tænkes ind i forbindelse med en ny marina i syd?
- Hvordan sikres relevante udvalgs involvering (flere udvalg er i spil i sagen: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med sidstnævnte som sandsynligt ressortudvalg)?
- Hvordan følges op på og måles på successen for de unge og de ledige, herunder sikring af den enkeltes handleplan på vejen frem mod en tættere tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse?
- Hvordan sikres, at den vurderede pris er den korrekte, og hvordan sikres rammeoverholdelse (uvildig vurdering og bevillingsmæssig forankring)?
- Der afrapporteres i 1. kvartal 2016 idet sagen behandles af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med endelig beslutning i Økonomiudvalget.
Skibet er udbudt til salg for 1,8 mio. kr. Det må forventes, at der skal ansættes mindst 5 medarbejdere, og den årlige drift af skibet samt aflønning af medarbejderne vil beløbe sig til mindst 3,5 mio. kr.
Satsninger og økonomi i Kolding Kommunes beskæftigelsespolitik
I den netop vedtagne beskæftigelsesplan for 2016 er der et skarpt fokus på, at alle jobcentrets målgrupper skal have en plads ude på arbejdsmarkedet. Denne retning er valgt ud fra de erfaringer, man allerede har gjort sig med de forskellige grupper af borgere.
Flere af dem har brug for støtte, for at dette kan lykkes, men det er et klart sigte, at man opnår den bedste udvikling og fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked ved, at den personlige udvikling foregår på arbejdspladserne.
Ved en gennemgang af de øvrige tilbud, som jobcentret har til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, ligger priserne mellem 600,- og 2200,-
På Sejlskibet FREM er der plads til 15 borgere, og ud fra et estimat om at løn og driftsomkostninger vil blive 3.5 mio. kr. om året ville det betyde, at prisen pr. borger pr. uge ville blive 4.500 kr. I den beregning er der ikke indregnet anskaffelse af skibet, som vil beløbe sig til 1,8 mio. kr.
Ressourcer til det yderligere arbejde
I fald udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med tankerne omkring skibet FREM, er der behov for, at der afsættes yderligere ressourcer, idet man ud fra den nuværende bemanding på jobcentret ikke har ressourcerne eller de nødvendige faglige forudsætninger for at løfte opgaven.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingen 2016 – 2019 blev følgende budgetnote vedtaget:
FREM mod arbejdslivet
Det pålægges Kommunaldirektøren at udarbejde en beskrivelse af en model, der kan sikre såvel unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet (f.eks. produktionsskole-unge) som jobcentrets ledige på kanten af arbejdsmarkedet et ”øverum”, hvor der gennem de mange praktiske opgaver, der er på og ved sejlskibet FREM, fokuseres på struktur, mødepligt, alsidige opgaver og ikke mindst mening.
Sidstnævnte i form af at opgaver/struktur/organisering SKAL være i orden i forhold til sikkerhed om bord, og at skibet skal sejle på et bestemt tidspunkt mv. Modellen kan defineres ud fra nedenstående og kan suppleres med forslag fra jobcentret, produktionsskole eller andre.
- Ejerforhold (måske todelt – f.eks. først kommune og derefter socialøkonomisk virksomhed, fond eller lignende)
- Samarbejdspartnere (måske også ejere, f.eks. produktionsskole, kommune/jobcenter og andre)
- Kan der via Destination Lillebælt skabes et samarbejde med Middelfart og Fredericia Kommuner?
- Hvordan sikres projektets offentlighedsvinkel i form af offentlige sejladser i sommerhalvåret med udgangspunkt i Kolding?
- Hvordan sikres en egen indtjening i form af chartring?
- Skal man hyre styrmand med papirerne i orden, eller sikre at der uddannes projektmedarbejdere?
- Kan FREMs placering inkl. værkstedsdelen tænkes ind i forbindelse med en ny marina i syd?
- Hvordan sikres relevante udvalgs involvering (flere udvalg er i spil i sagen: Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med sidstnævnte som sandsynligt ressortudvalg)?
- Hvordan følges op på og måles på successen for de unge og de ledige, herunder sikring af den enkeltes handleplan på vejen frem mod en tættere tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse?
- Hvordan sikres, at den vurderede pris er den korrekte, og hvordan sikres rammeoverholdelse (uvildig vurdering og bevillingsmæssig forankring)?
- Der afrapporteres i 1. kvartal 2016 idet sagen behandles af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med endelig beslutning i Økonomiudvalget.
Køb og drift af skibet FREM
Efter vedtagelsen af ovenstående budgetnote har der været afholdt møder med de nuværende ejere af skibet FREM, hvor skibet er blevet præsenteret og den økonomiske ramme for køb og drift af selve skibet er blevet fremsat.
Skibet er udbudt til salg for 1,8 mio. kr. Det må forventes, at der skal ansættes mindst 5 medarbejdere, og den årlige drift af skibet samt aflønning af medarbejderne vil beløbe sig til mindst 3,5 mio. kr.
Erfaringer fra andre kommuner med lignende projekter
Forvaltningen har været i kontakt med skipperen fra Skonnerten Marylin Anne, som ejes af et driftsselskab bestående af Herning, Holstebro og Struer Kommuner, der benytter den som en alternativ skole for 9. og 10. klasser.
Deres årshjul for brugen af et træskib er sejlads i månederne april til oktober, mens der resten af året udelukkende arbejdes med vedligeholdelse af skibet, hvilket kun 2 medarbejdere er beskæftiget med.
Sat i relation til skibet FREM ville det betyde, at der skal findes alternativ aktivering til borgerne i 5 måneder, da der vil være mindre arbejde til en del af borgerne i denne periode.
Holbæk Kommune har et tilsvarende skib, som man har valgt at bevare og finansieres via en fond. På skibet er ansat en naturvejleder, og skoleklasser kan bl.a. komme ud og sejle og lære om dyr og natur i fjorden, hvor der er enkelte borgere fra jobcentret tilknyttet skibet. Det er ikke et decideret aktiveringsprojekt, men derimod et kulturprojekt, der skal bevare sejlskibet og lære skoleelever om naturen.
Satsninger og økonomi i Kolding Kommunes beskæftigelsespolitik
I den netop vedtagne beskæftigelsesplan for 2016 er der et skarpt fokus på, at alle jobcentrets målgrupper skal have en plads ude på arbejdsmarkedet. Denne retning er valgt ud fra de erfaringer, man allerede har gjort sig med de forskellige grupper af borgere.
Flere af dem har brug for støtte, for at dette kan lykkes, men det er et klart sigte, at man opnår den bedste udvikling og fastholdelse på det ordinære arbejdsmarked ved, at den personlige udvikling foregår på arbejdspladserne.
Der arbejdes derfor på at ændre de eksisterende tilbud til borgerne, så aktivering ude på arbejdspladserne prioriteres fremfor inden for jobcentrets eget regi. Dette tilbydes kun til de helt sårbare grupper, som ikke magter udefrakommende påvirkning eller kan begå sig blandt mange andre mennesker.
Ved en gennemgang af de øvrige tilbud, som jobcentret har til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, ligger priserne mellem 600,- og 2200,-
På Sejlskibet FREM er der plads til 15 borgere, og ud fra et estimat om, at løn og driftsomkostninger vil blive 3,5 mio. kr. om året ville det betyde, at prisen pr. borger pr. uge ville blive 4.500 kr. I den beregning er der ikke indregnet anskaffelse af skibet, som vil beløbe sig til 1,8 mio. kr.
Indtægter fra arrangementer
De nuværende ejere driver skibet som en virksomhed. I ovenstående beregning er ikke medtaget muligheden for at oppebære en indtjening ved aktiviteter og arrangementer på skibet ved f.eks. at arrangere sejladser for andre i weekenderne. Denne mulighed kan undersøges, hvis det vurderes, at kommunen skal drive denne form for virksomhed.
Skibet FREM som en socialøkonomisk virksomhed
I budgetnoten er nævnt muligheden for at drive skibet som en socialøkonomisk virksomhed. Vælges denne løsning kan Kolding Kommune indgå et samarbejde med en privat virksomhed, som køber skibet.
Såfremt det etableres som en socialøkonomisk virksomhed, må det forventes, at en del af aktiviteterne på skibet vil være aktivering, og der vil derfor være en betaling pr. aktiverede fra kommunen, svarende til de udgifter kommunen selv ville have til at drive aktivering på skibet.
Ressourcer til det yderligere arbejde
I fald udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med tankerne omkring skibet FREM, er der behov for, at der afsættes yderligere ressourcer, idet man ud fra den nuværende bemanding på jobcentret ikke har ressourcerne eller de nødvendige faglige forudsætninger for at løfte opgaven.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at det ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt vurderes ikke at kunne holdes inden for udvalgets budgetramme.
Men hvis skibet kan drives i andet regi, og aktiveringsudgifterne kan nedbringes til sammenlignelige tilbud, vurderes opgaverne at være egnet til aktiveringstilbud.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Sagsnr.: 12/9457
Resumé
Der foreligger evaluering af Brændkjær bestemmer.
Brændkjær bestemmer blev vedtaget af Socialudvalget i 2012.
Formålet med Brændkjær bestemmer var, at skabe mere borgerdeltagelse ved at lade borgene selv administrere og prioritere et beløb, der var afsat af §18 midlerne.
Der har været afsat 150.000 kr. i 2 år i alt 300.000 kr.
Der har i perioden været afholdt 4 afstemninger i området.
Konsulent Ole Thisgaard har efterfølgende udarbejdet en ekstern evaluering af Brændkjær bestemmer.
Den overordnede konklusion er, at samlet set oplever de fleste Brændkjær bestemmer som en positiv håndsrækning og imødekommelse fra kommunens side. Brændkjær bestemmer roses for at have skabt en demokratiproces, der ikke er bureaukratisk.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at evalueringen godkendes
at borgerbudgetterne fortsætter i to lokalområder, Brændkjær og Vamdrup
Sagsfremstilling
Evalueringen.
I forbindelse med evalueringen er der fortaget en Vox Pop undersøgelse blandt 50 tilfældige borgere i området. Af dem er der 37 % der kender kampagnen.
Afstemningerne.
I forhold til hvem, der har deltaget i de 4 afstemninger, er 67% af deltagerne kvinder.
Aldersfordelingen viser, at de ældre udgør majoriteten på afstemningsdagene. Mere end 50 % er over 66 år.
Til gengæld er der meget lav deltagelse blandt de unge.
Folks kendskab til Brændkjær bestemmer.
Af de borgere der kender Brændkjær bestemmer, siger 30%, at de kender det fra opslag og flyers, andre 30 % kender det fra venner og naboer.
Projekterne.
I alt 13 projekter har der været på de 4 afstemningsdage og 7 projekter har fået støtte.
I forhold til projekternes værdi for området vurderer 91,5 %, at de har tilført området en stor værdi og af dem vurderer 32 %, at det tilfører området en fællesskabsfølelse. Alle mener, at Brændkjær bestemmer skal fortsætte. I forhold til at mobilisere flere borgere siger 54%, at det skal gøres ved at ordningen permanent.
Der er derudover fortaget interviews med nogle af deltagerne. Deltagerne siger:
At det er en ubureaukratisk model.
At det er vigtigt med PR for projektet og man mener, at der skal gøres mere for at synliggøre projektet til de projekter, som har modtaget midler.
Muligheden for at vinde er størst, hvis man kan mobilisere stemmer.
En af deltagerne siger ”man får ikke flere stemmer, end dem man selv kommer med”
En anden ting der fylder, er forholdet mellem udvikling og drift.
Et par af deltagerne peger på, at der skal findes en balance mellem støtte til forsøg og udvikling eller drift.
De projekter, der ikke opnår støtte, ser ud til at miste modet og søger ikke igen.
En af de interviewede siger ”Når vi ikke søgt igen tror jeg muligvis at det handler om, at luften gik ud af ballonen og eller, at vi kom til fornuft og kom til at tænke over, hvor meget arbejde der ville blive i at skulle virkeliggøre projektet. Muligvis blev vi også skuffede over de projekter, som faktisk fik tildelt støtte”.
At skabe deltagelse, frivillighed og fællesskab.
Her siger en af deltagerne ”jeg tror, at kampagnen sætter brand i ildsjælene - puljen bliver en slags benzinindsprøjtning.
En anden siger ”Ingen penge, ingen kampagne. Lysten til fællesskab er der som udgangspunkt - pengene kan skabe rammerne”.
Når ildsjælene går i gang mobiliseres flere frivillige.
Især de ældre oplever et styrket fællesskab, som resultat af de penge de har fået.
I forhold til fællesskabsfølelsen svarer en af de interviewede,
”fællesskabsfølelsen - det tror jeg sgu ikke på - hvis den er der, så er det ikke kampagnens skyld”
De to projekter som har involveret flest borgere er, 60+ og tarzanbanen.
Det er især kvinder og de ældre der tager del i kampagnen.
Tilfredsheden
Tilfredsheden er stor i forhold til, at politikerne lægger en del af budgettet ud til selvstyre i et lokalområde.
I forhold til kampagnens form ønsker flere, at man skal se på, om det er repræsentativ, når der ikke er flere af de 5000 beboere i området, der deltager i afstemningen
Nogle mener, at kampagnen er usynlig og det skal være mere synligt, hvem der inviterer til Brændkjær bestemmer.
I forhold til fremtiden synes de fleste at forsøget skal forsætte.
Projektet må gerne flyttes til et andet geografisk område.
Det er vigtigt, at gøre noget mere for at de unge kommer til at deltage.
Samlet set.
Samlet set er indtrykket, at alle oplever kampagnen som en positiv håndsrækning og imødekommelse fra Kolding kommunes side,
”ideen er smuk og god - en imødekommelse fra kommunen”
Det roses for at have skabt en demokratiproces, der ikke er bureaukratisk.
Den største udfordring er, hvordan man kan mobilisere endnu flere borgere til at deltage.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 16/216
Resumé
Af budgettet for 2016 fremgår, at der er afsat 200.000 kr. til ”Forsøgsprojekt samtalegrupper pårørende til psykisk syge”.
I forbindelse med sagsoplysningen er det undersøgt, hvordan Familiehuset i Haderslev Kommune anvender gruppetilbud til blandt andet børn og unge med psykisk sårbare forældre.
Børnefamiliehuset i Kolding Kommune har et lignende gruppetilbud, dog kun til børn i alderen 6 - 12 år med psykisk sårbare forældre og det vurderes, at en del unge kan profitere af tilbuddet, hvis målgruppen udvides til det 18. år.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at der etableres et forsøgsprojekt med gruppetilbud til unge 13 – 18 årige med psykisk sårbare forældre i Børnefamiliehuset
Sagsfremstilling
Børn og unge med psykisk sårbare forældre bliver ofte involveret i en verden med for meget ansvar. Det kan give symptomer som ondt i maven og søvnbesvær. Børnene kan også have svært ved at leve op til kravene i skolen. De kan føle sig ensomme og usikre og have svært ved at forstå, hvad der sker, når forældrene er syge.
Erfaringen med børnegrupper er positive og børnene oplever, at få det bedre. De spejler sig i andre børn og dermed bliver de bekræftet i, at de ikke er alene om deres tanker og oplevelser. Dette giver selvtillid og på sigt selvværd, som fører til bedre trivsel.
På trods af den gode effekt er det vanskeligt at rekruttere børn til grupperne. Erfaringen er, at synlighed er væsentlig i forhold til rekruttering af nye brugere. Ved at udvide målgruppen til at omhandle unge, vil der fortsat rekrutteres i Familierådgivningen, men også samarbejdspartnere som f.eks. Hjemmestøtten, Psykiatrirådgivningen og andre, der er i kontakt med psykisk sårbare voksne.
a) En formaliseret og målrettet rekrutteringsindsats ved daginstitutioner, skoler, ungdomsskoler, psykiatrisk afdeling mv.
b) Udarbejdelse af pjece.
c) Evalueringsredskab.
Såfremt forsøgsprojektet bliver en succes forventes det, at rekrutteringsarbejdet i indeværende år, vil sikre en løbende tilgang til grupperne.
Endvidere forventes, at det vil være muligt at videreføre tilbuddet til de 13 – 18 årige inden for den nuværende budgetramme således, at der fortløbende er mindst en gruppe for børn/unge med psykisk sårbare forældre i drift hele året.
Sagsnr.: 15/19591
Resumé
Formanden for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (F), sender i mail af 9. november 2015 ønske om følgende dagsordenspunkt:
Det er SF´s opfattelse, at sygehuset er hurtigt til at udskrive til at dø i eget hjem, og at borgerne ofte vælger den løsning, da der kan være venteliste til hospice eller fordi de synes de ved brug af hospice er langt fra familien.
SF ønsker derfor området undersøgt med henblik på at lave et lokalt hospice.”
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget og Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Pr. 1. juli 2000 vedtog Folketinget en lov om ”frit hospicevalg”. Det betyder, at mennesker med livstruende sygdomme har ret til frit at vælge ophold på et hospice i Danmark. For at komme i betragtning til et hospiceophold, kræver det en henvisning fra egen læge eller en sygehuslæge. Hvert hospice har egne visitationskriterier for indskrivning af patienter, de anvendte visitationskriterier lægger generelt vægt på:
- At patienten selv ønsker at komme på hospice
- At helbredende behandling er afsluttet
- At patienten har en livstruende og fremadskridende sygdom med forventet kort levetid
- At patienten er velinformeret om og indforstået med, at indsatsen på hospice er af lindrende karakter.
Alle hospice tilbyder ophold med henblik på livets afslutning.
Nogle hospicer tilbyder endvidere:
- Midlertidigt ophold med henblik på symptomlindring
- Midlertidigt ophold for at genvinde kræfter efter svære og langvarige behandlinger på sygehuset, inden patienter kommer hjem.
Hospiceophold er et tilbud under frit sygehusvalg og hospicerne hører under de 5 regioner, der har indgået driftsoverenskomst med de selvejende hospicer. Ophold på hospice er gratis for borgerne og kommunerne afregnes med samme takst som for færdigbehandlede patienter på sygehusene. I 2015 afregnedes der med 1.951 kr. pr. døgn.
I Region Syddanmark er der 5 hospicer med hver 12 sengepladser.
Det enkelte hospice fører ikke deciderede ventelister, da der er tale om en patientgruppe, hvor behov og sygdomstilstand kan ændre sig meget på kort tid. Dog noterer hospicerne sig, at de får flere henvisninger end de kan tage ind, men dette kan ikke alene ses som et udtryk for en venteliste på grund af følgende:
1. Den terminalregistrerede kan være henvist til flere hospice.
2. Borgeren ikke ønsker at tage imod hospicetilbuddet alligevel.
3. Faglige grunde der kan medføre, at en henvisning ikke resulterer i en hospiceplads (se bilag 1).
I 2014 havde Kolding Kommune 211 terminalregistrerede borgere, der afgik ved døden:
- 57 personer døde på sygehus, svarende til 27%.
- 110 personer døde hjemme eller plejehjem, svarende til 52%.
- 31 personer døde på hospice, svarende til 15%.
- 8 personer døde på aflastningsplads, svarende til 4%.
Fra januar til oktober 2015 gjorde 50 borgere fra Kolding Kommune brug af et hospice.
I 2014 var der 59 Kolding-borgere på hospice mod 66 i 2013, 53 i 2012 og 35 i 2011 (se bilag 1).
Antallet af borgere i Kolding Kommune, der henholdsvis døde på sygehus, i hjemmet, på plejehjem eller på aflastningsplads, og som havde ønske om ophold på hospice, er ikke opgjort, da det ikke er muligt.
Den palliative indsats i Kolding Kommune
Alle borgere med livstruende sygdom og deres pårørende tilbydes en palliativ indsats i kommunen. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos borgere og familier, der er berørt af livstruende sygdom ved at lindre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.
Den kommunale palliative indsats varetages i et tværfagligt samarbejde med:
- Seniorområdets sygeplejersker
- Egen læge
- Præst
- Psykolog
- Kræftens Bekæmpelse
- Frivillig Kolding
- Sundhedsområdet
- Myndighedsafdelingen m.fl.
Aktuelle udviklingstiltag i den kommunale palliative indsats er:
- Tilbud om sorgstøtte til efterladte.
- Opstarts og behovsbestemte opfølgningsbesøg hos terminale borgere og deres pårørende, udført af sygeplejerske med specialfunktion i palliation.
I 2015 har der indtil medio december 2015 været 24 terminalregistrerede borgere, der flyttede ind på Vesterløkke, Center for midlertidigt ophold. Af de 24 borgere var der 20 borgere, der ikke var skrevet op til hospice eller ønskede hospice. To af de fire borgere, der var skrevet op til hospice, døde under opholdet på Vesterløkke. De to andre borgere udskrives fra Vesterløkke og dør senere i eget hjem. Det er ikke afklaret, om de 4 borgere, der er henvist til hospice, reelt set ventede på en hospiceplads eller om det pågældende hospice havde faglige grunde til ikke at imødekomme henvisningen.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 18-11-2015
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Bilag
Sagsnr.: 15/21935
Resumé
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn Ebbesen (F) ønsker ved mail af 17. december 2015 følgende optaget på Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden samt Seniorudvalgets dagsorden:
”På baggrund af debatten på sidste Social- og Sundhedsudvalgsmøde omkring hurtigere udskrivning fra sygehusene ønsker social- og sundhedsudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen en orientering om, hvordan udgiftsflowet til den aktivitetsbestemte medfinansiering ser ud.
Opleves det at udskrivningspraksissen ændrer betalingsmønster?
Er der fortsat flere udskrivelser op til helligdage?
Er der overførte udgifter til hjælpemiddelområdet?
Hjemmeplejeområdet m.v.?
Er ændringerne så massive, så der bør overvejes en anden udskrivningspraksis, som kunne indebære en ny forhandling af sundhedsaftale?
Sagen ønskes sideløbende drøftet i Seniorudvalget.”
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Seniorudvalget den 06-01-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-03-2016
Godkendt.
Beslutning Seniorudvalget den 06-04-2016
Godkendt.
Sagsnr.: 15/17004
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Sagsnr.: 15/17004
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra social- og sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-01-2016
Godkendt.