Dagsorden

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 9. maj 2018, at der hvert år i maj/juni skal udarbejdes en vurdering af behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet, så kapacitetsbehovet for de kommende år kan vurderes rettidigt. Børne- og Uddannelsesudvalget opdateres her om kapaciteten på børneområdet for årene 2021-2025 på baggrund af den nyeste befolkningsprognose for Kolding Kommune.

Overordnet set er pladssituationen i øjeblikket på niveau med situationen de senere år. Pasningsgarantien overholdes, og de fleste kan få en dagtilbudsplads i relativ nærhed af hjemmet (dvs. i eget skoledistrikt eller alternativt i et naboskoledistrikt), mens enkelte andre må søge lidt længere væk.

For perioden frem til 2024 forventes det, at muligheden for at få plads i relativ nærhed af hjemmet, overordnet set vil være uændret: KLAX åbner privat institution på Mosevej, som imødekommer det behov, der vil være i den sydlige del af 6000 Kolding, hvor befolkningsprognosen fra 2021 forudsiger en betydelig vækst i antallet af børn i dagtilbudsalderen.

Fra 2024 sker der en stigning i antallet af børn. Det kan give opmærksomheder i 6000 Kolding. Det vurderes, at det er for tidligt at forholde sig konkret til det. Flere private aktører arbejder endvidere med tanker om ny/yderligere institutionsdrift, der samlet kan give en øget kapacitet.

Udenfor 6000 Kolding kan der på længere sigt, og såfremt befolkningsprognosen er retvisende, opstå behov for en opmærksomhed på kapaciteten i Sdr. Bjert, Vester Nebel og Ødis. Der er dog ledige pladser i nabodistrikterne, jf. analysen. Befolkningsprognosen vil fra 2022 medtage de nye boligområder, der indgår i den nyligt godkendte kommuneplan for 2021-2033. Disse områder vil derfor indgå i næste års kapacitetsanalyse. Disse områder er endnu ikke indarbejdet i Kolding Kommunes befolkningsprognose fra 2021 og dermed ikke i nærværende kapacitetsanalyse. De nye boligområder bevirker sandsynligvis et behov for flere dagtilbudspladser end det, som kendes i dag.

Det drejer sig blandt andet om et nyt stort boligområde i Vester Nebel, som forventes realiseret i første halvdel af planperioden. De nye boligområder vil komme til at indgå i befolkningsprognosen for 2022 og dermed i næste års kapacitetsanalyse. Det er nødvendigt, at tilflytningen til de nye boligområder bearbejdes og analyseres nærmere i befolkningsprognosen, for at størrelsen af behovet for dagtilbudspladser kan fastsættes. Når behovet for pladser kendes i 2022, vil der fortsat være tid til at etablere nye pladser, f.eks. i form af udvidelser af eksisterende institutioner eller lignende, såfremt det prioriteres politisk.

Der henvises i øvrigt til Kapacitetsanalyse 2021 for børneområdet, der er vedlagt sagen som bilag.

På mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 13. maj 2020 godkendte udvalget forvaltningens plan for revision af de fysiske udviklingsplaner for skoleområdet. Planen indebar, at udvalget som fase 1 i juni 2020 tog stilling til Lyshøjskolens kapacitetsmæssige udfordringer, mens fase 2, revision af de fysiske udviklingsplaner, nu afrapporteres til udvalget. Denne sag omhandler Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2021-2031, som erstatter den gældende fysiske udviklingsplan for børneområdet 2014-2021.

Fysisk udviklingsplan for børneområdet giver et samlet overblik over alle kommunens daginstitutioner. Det kan fungere som udgangspunkt for politiske drøftelser, så der både økonomisk og strategisk er mulighed for at have et langsigtet overblik over de fornødne beslutninger baseret på et sammenhængende materiale med overblik over det samlede børneområde.

Perspektiver i Fysisk udviklingsplan for børneområdet

Overordnet peger fysisk udviklingsplan for børneområdet på flg. perspektiver:

• Kommende kapacitetsmæssige behov
• Bygningsmasse der vil blive forældet de kommende år
• Bedre udnyttelse af kvadratmetrene, herunder mulighed for, at både dagtilbud og skole får glæde af de samme faciliteter
• Indeklima
• Det fysiske rum i et pædagogisk perspektiv.

Den fysiske udviklingsplan har til formål at sikre, at bygningsmassen på børneområdet altid fremstår funktionel og opdateret i forhold til den opgave, som dagtilbud løser. Planen skal samtidig tage højde for fremtidige udfordringer, herunder udviklingen i børnetallet og bygningernes stand, også i forhold til de pædagogiske behov. Det er essentielt for arbejdet, at tænkningen er fremsynet og forholder sig til kommende krav og udvikling i den pædagogiske og faglige praksis.

Yderligere perspektiver

Fysisk udviklingsplan for børneområdet lægger ikke op til større tiltag i 2021, idet kapacitetsudfordringerne i sydbyen løses, når KLAX åbner daginstitution på Mosevej. Derfor bør Fysisk udviklingsplan for børneområdet tages op igen i 2022, da der på det tidspunkt foreligger en ny befolkningsprognose. Den fysiske udviklingsplan tager udgangspunkt i den eksisterende befolkningsprognose. De i kommuneplanen nyligt godkendte nye boligområder i bl.a. Vester Nebel indgår endnu ikke i befolkningsprognosen og dermed heller ikke i udviklingsplanen.

Forvaltningen har tidligere redegjort for, at en løsning ift. Børnehuset Kloden afventer afklaring ift. Realskolens planer om daginstitution, ligesom KLAX har tilkendegivet, at de vil starte en ny daginstitution i Kolding. Disse beslutninger vil have indflydelse på kapacitetsbehovet i Kolding by.

Fysisk udviklingsplan for børneområdet nævner ved de enkelte institutioner, hvor der er udvidelsesmuligheder på matriklen, såfremt det skulle blive nødvendigt at oprette flere pladser en dag. Der er også fokus på, om bygningsmassen er tidssvarende. I materialet nævnes f.eks., at daginstitutionerne Kernehuset og Vuggestuen Agtrupvej er institutioner, der ikke kan anses som optimale og tidssvarende til formålet på sigt. I forhold til erstatningspladser for Kernehuset foreslås i udviklingsplanen, at udvidelse af Strandhuse Børnehave kan være en mulighed.

I arbejdet er de fysiske udviklingsplaner for børne- og skoleområdet tænkt sammen, hvor det er muligt. Det gælder f.eks. muligheden for etablering af fysiske rammer for glidende overgang eller optimering af udnyttelse af bygninger og lokaler i forhold til ”kloge m2”, dvs. kvadratmeter med flere anvendelsesmuligheder og funktioner. Eksempelvis kan det ses i materialet i samspillet mellem Bramdrup Skole og daginstitutionen Troldebo.

Bind II, Fremtidens dagtilbud – pædagogiske perspektiver på det fysiske rum i dagtilbud

De fleste 1-5 årige børn i Danmark tilbringer det største antal af deres vågne timer i hverdagene i et dagtilbud. Det stiller krav til det pædagogiske indhold og til de fysiske rammer, børnene skal opholde sig i mange timer hver dag.

Med vedtagelsen af den nye Dagtilbudslov i 2018 kom der i endnu højere grad end tidligere fokus på dagtilbud som et læringsmiljø, hvor væsentlige færdigheder grundlægges. Det børnene oplever og lærer i dagtilbuddet, bærer de med sig livet igennem. Der er således sket en markant bevægelse fra at se dagtilbud som et sted, hvor børn ”bare” bliver passet, til et sted, hvor børn skal trives, lære, udvikles og dannes. Det fysiske rum omtales som ”den tredje pædagog”. Både det fysiske inderum og uderummet bidrager med noget i sig selv. For at det lykkes, kræver det bevidste valg fra såvel arkitekter som pædagogiske fagprofessionelle.

De pædagogiske perspektiver på det fysiske rum i dagtilbud inddrager følgende faktorer:

• pædagogiske overvejelser
• børneperspektiv og børnehøjde
• voksenperspektiv og arbejdsmiljø
• forældre
• inddragelse af omverdenen
• legepladsen
• dagtilbuddets størrelse og fleksibilitet.

Baggrund, opbygning og udarbejdelse

Fysisk udviklingsplan for børneområdet tager udgangspunkt i kapacitetsanalysen for børneområdet, som behandles i en separat sag. Kapacitetsanalysen er baseret på den opdaterede befolkningsprognose for Kolding Kommune, som er godkendt i Byrådet d. 27. april 2021.

Den nye fysiske udviklingsplan for børneområdet er et overbliksværktøj, der viser, hvor der kan være behov for fysiske forbedringer og ændringer inden for tre kategorier:

• Kategori A – Forbedring af arbejdsmiljø og hygiejne
• Kategori B – Forbedring af indeklima
• Kategori C – Forbedring af fysiske rammer.

Kategori C omfatter også forslag til bygningsudvidelser eller ændringer, der kan imødekomme de kommende kapacitetsmæssige behov.

Daginstitutionernes uderum er ikke en del af de fysiske udviklingsplaner. Det er kun medtaget, hvis en tilbygning påvirker det eksisterende uderum/legeplads.

Fysisk udviklingsplan for børneområdet 2021-2031 består af tre dele:

• Bind I: Økonomi og tidsplan
• Bind II: Fremtidens daginstitution, Pædagogiske perspektiver
• Bind III: Fysiske udviklingsplaner.

Forvaltningen har bidraget med bind II. Forvaltningen og daginstitutionerne har bidraget til indholdet i bind I og III, som By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet i samarbejde med en ekstern konsulent. Samling af arbejdet, vurderinger og konklusioner er udarbejdet af den eksterne konsulent på opgaven. Bind II udgør rammen for vurderingerne og vil fremover være udgangspunktet, når der skal bygges på børneområdet, idet de bagvedliggende pædagogiske principper afspejler det mindset, der fremover vil blive lagt til grund for konkrete fysiske udviklingsopgaver i dagtilbud.

I Fysisk udviklingsplan for børneområdet ses i bind I bilag 1.00 side 1.01 og 1.02 (side 11 og 12 i fremviseren) en samlet oversigt. Det er et overblik til den politiske drøftelse. Befolkningsprognosen for 2022 vil, jf. ovenstående, kunne påvirke forslagene i oversigten, hvor der er tale om ændringer med henblik på nødvendige kapacitetsudvidelser. Andre ændringsforslag har baggrund i behovet for en større ajourføring af bygningsmassen, herunder begrundet i arbejdsmiljø, indeklima eller bygningsmassens generelle opdatering.

Oplæg på mødet

På mødet gennemgår ekstern arkitekt Gorm Nielsen den fysiske udviklingsplan for børneområdet, herunder de nødvendige prioriteringer de kommende år. Børnechef Merete Lund Westergaard gennemgår de pædagogiske perspektiver.

På mødet d. 13. maj 2020 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningens plan for revision af de fysiske udviklingsplaner for skoleområdet. Planen indebar, at udvalget som fase 1 i juni 2020 tog stilling til Lyshøjskolens kapacitetsmæssige udfordringer, mens fase 2, revision af fysisk udviklingsplan for skoleområdet, afrapporteres til udvalget i denne sag med en ny fysisk udviklingsplan for skoleområdet, der omhandler perioden 2021-2031.

Med beslutningen vedr. om- og udbygning af Lyshøjskolen i 2020 er der taget hånd om den mest presserende opgave.

Formålet med de fysiske udviklingsplaner er at give et samlet overblik over alle kommunens folkeskoler, for at der både økonomisk og strategisk er mulighed for at have et langsigtet overblik over folkeskolernes bygningsmasse, så der kan træffes de fornødne beslutninger baseret på et sammenhængende materiale med overblik over det samlede skoleområde.

Perspektiver i Fysisk udviklingsplan for skoleområdet

Overordnet peger Fysisk udviklingsplan for skoleområdet på flg. perspektiver:

• Kommende kapacitetsmæssige behov
• Bygningsmasse der vil blive forældet de kommende år
• Bedre udnyttelse af kvadratmetrene, herunder mulighed for at både dagtilbud og skole får glæde af de samme faciliteter
• Indeklima
• Det fysiske rum i et pædagogisk perspektiv.

Den fysiske udviklingsplan har til formål at sikre, at bygningsmassen på Kolding Kommunes folkeskoler altid fremstår funktionel og opdateret i forhold til den opgave, som folkeskolerne løser. Planen skal samtidig tage højde for fremtidige udfordringer, herunder udviklingen i elevtallet og bygningernes stand, også i forhold til de pædagogiske behov. Det er essentielt for arbejdet, at tænkningen er fremsynet og forholder sig til kommende krav og udvikling i den pædagogiske og faglige praksis, så eksempelvis faglokalerne er opdaterede og følger med folkeskolens udvikling.

Den fysiske udviklingsplan for skoleområdet forholder sig således både til kapacitetsmæssige løsningsforslag og til mulige løsninger i det fysiske miljø, som understøtter udviklingen af et fremsynet moderne skolevæsen. Det handler f.eks. om læringsrum uden for klassen, ungemiljøer, dynamiske løsninger som kan håndtere opad-/nedadgående elevtal, samarbejder med andre offentlige institutioner som børnehaver, biblioteker, foreninger m.v.

I år er der som noget nyt foretaget en indeklimaanalyse med særskilt økonomi. Der er lavet overslag, så indeklimaanalysen kan drøftes særskilt eller indgå som en del af den samlede fysiske udviklingsplan for skoleområdet.

Yderligere perspektiver

Fysisk udviklingsplan for skoleområdet peger ud fra befolkningsprognosen ikke på presserende, større tiltag i 2021. Fysisk udviklingsplan for skoleområdet kan derfor med fordel tages op igen i 2022, da der på det tidspunkt foreligger en ny befolkningsprognose, som medtænker de boligmæssige udvidelser, der er på vej i flere områder.

Det gælder bl.a.:

• de påtænkte boligudvidelser med 200-250 boliger i Vester Nebel, der vil indgå i befolkningsprognosen for 2022, såfremt de vedtages.
• en lille stigning i elevtallet på Kongsbjergskolen de kommende to år, jf. skoleprognosen. Det forventes at kunne rummes inden for skolens eksisterende fysiske rammer.

Ved fremtidige kapacitetsmæssige udfordringer vil der i første omgang blive afsøgt løsninger, der involverer en optimering af kvadratmeter, så de anvendes klogest muligt, jf. også redegørelsen for de pædagogiske perspektiver for det fysiske rum i folkeskolen længere nede i sagen.

I de fysiske udviklingsplaner for børne- og skoleområdet er der også kigget på løsninger på tværs af de to områder, f.eks. i forhold til muligheden for etablering af fysiske rammer for glidende overgang eller optimering af udnyttelse af bygninger og lokaler i forhold til ”kloge m2”, dvs. kvadratmeter med flere anvendelsesmuligheder og funktioner. Eksempelvis kan det ses i materialet i samspillet mellem Bramdrup Skole og daginstitutionen Troldebo.

Folkeskolen i fremtiden – pædagogiske perspektiver på det fysiske rum i folkeskolerne

Den enkelte folkeskole i Kolding Kommune skal udgøre rammen om det gode skoleliv for alle børn og det gode arbejdsliv for skolens medarbejdere.

Nedenfor er beskrevet tilgangen i afsnittet om pædagogiske perspektiver i Fysisk udviklingsplan for skoleområdet. Tilgangen adskiller sig ved, at forslagene i udviklingsplanen ikke nødvendigvis er udløst af ændring i elevtallet, men eksempelvis af, at nogle skoler er bygget i en tid, hvor klasselokalerne var mindre pga. meget små klassestørrelser, eller af et behov for at tænke kvadratmetrene klogere. Eksempler på det ses i materialet omkring Sdr. Vang Skole og Sdr. Bjert Centralskole.

I en moderne skoletænkning bør skolens samlede fysiske miljø indtænkes/gentænkes som mulige læringsmiljøer. Det fysiske rums indretning og betydning for børns læring og udfoldelsesmuligheder er i en skolekontekst blevet overset. Klasse-/(fag)lokalet har været det centrale fysiske omdrejningspunkt for undervisningen. Klassen skal stadig være den bærende sociale enhed, men tanken med klasselokalet som hjembase skal udfordres, så skolens fysiske rum udnyttes bedst muligt. Der arbejdes med ”kloge m2” med flere anvendelsesmuligheder, så de eksisterende kvadratmeter udnyttes bedst muligt, og med attraktive læringsmiljøer, der giver eleverne gode udviklingsmiljøer.

Børnenes motivation er afgørende for læringsudbyttet, og oplevelsen af, at det er sjovt at lære skal være tydelig for både børnene og for læreren. De fysiske læringsmiljøer skal inspirere og understøtte børnenes og medarbejdernes muligheder for at arbejde med læring på forskelligartet vis i forskelligartede omgivelser.

De pædagogiske perspektiver for det fysiske rum i folkeskolerne er baseret på tanker om:

• den lokale skole
• læringsmiljøer
• lokaler/læringsområder, herunder faglokaler, værksteder, hjembaser, uderum og fællesarealer
• fleksibilitet og multifunktionalitet
• folkeskolen fremover.

Baggrund, opbygning og indhold i Fysisk udviklingsplan for skoleområdet

Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031 tager udgangspunkt i befolkningsprognosen, der er godkendt af Byrådet d. 27. april 2021. Et supplerende udgangspunkt er skoleprognosen, der på baggrund af befolkningsprognosen beregner udviklingen i elevtallet i skoledistrikterne i Kolding Kommune. Skoleprognosen er vedhæftet som bilag til sagen.

Den nye fysiske udviklingsplan er et værktøj til overblik, som viser, hvor der kan være behov for fysiske forbedringer og ændringer inden for tre kategorier:

• Kategori A – Forbedring af arbejdsmiljø og hygiejne
• Kategori B – Forbedring af indeklima
• Kategori C – Forbedring af fysiske rammer.

Kategori C indeholder også forslag til bygningsudvidelser eller ændringer, der kan imødekomme de kommende kapacitetsmæssige behov.

Uderummet ved skolerne er ikke en del af de fysiske udviklingsplaner. Det er kun medtaget, hvis en tilbygning påvirker det eksisterende uderum/legeplads.

Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031 består af tre dele:

• Bind I: Økonomi og tidsplan
• Bind II: Folkeskolen i fremtiden, Pædagogiske perspektiver
• Bind III: Fysiske udviklingsplaner.

Forvaltningen har udarbejdet bind II. Forvaltningen og folkeskolerne har yderligere bidraget til indholdet i bind I og III, som By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet i samarbejde med en ekstern konsulent. Samling af arbejdet, vurderinger og konklusioner er udarbejdet af den eksterne konsulent på opgaven. Bind II udgør rammen for vurderingerne og vil fremover være udgangspunktet, når der skal bygges på skoleområdet, idet de pædagogiske principper afspejler det mindset og den ramme, der fremover vil blive lagt til grund for konkrete fysiske udviklingsopgaver på folkeskolerne.

I Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031 ses i bind I bilag 1.00 på side 9 i fremviseren en samlet oversigt, som er et overblik til politisk drøftelse. Befolkningsprognosen for 2022 vil, jf. ovenstående, kunne påvirke forslagene i oversigten, hvor der er tale om ændringer med henblik på nødvendige kapacitetsudvidelser. Andre ændringsforslag har baggrund i behovet for en større ajourføring af bygningsmassen.

Oplæg på mødet

På mødet fortæller ekstern arkitekt Gorm Nielsen om Fysisk udviklingsplan for skoleområdet 2021-2031, herunder de nødvendige opmærksomheder og prioriteringer de kommende år. Skolechef Karen Mortensen gennemgår de pædagogiske perspektiver for folkeskolen i fremtiden.

Gennem Covid-19 perioden i 2020 og 2021 er der på dagtilbudsområdet gjort en række erfaringer qua de pålagte restriktioner, som er fastlagt for at hindre smitten i at spredes. Nogle af disse tiltag har haft positive sideeffekter, som ligger ud over det sundhedsmæssige kerne-formål.

For at fastholde de bedste og mest relevante erfaringer fra coronatiden foreslås det, at alle dagtilbud gennemfører en proces med henblik på at evaluere og videreføre de bedste erfaringer og tiltag. Processen er tilrettelagt, så beslutningerne er lagt ud til de decentrale enheder for at tage hensyn til lokale forhold som fysisk indretning, ressourcefordeling m.m.

Generelt om de indhøstede erfaringer

Kolding Kommunes Børneområde har foretaget flere evalueringer og undersøgelser blandt forældre, børn og medarbejdere angående de iværksatte coronatiltag. Her peges ret konsekvent på en række tiltag med en oplevet positiv sidegevinst, bl.a.:

• Mere tid udenfor
• Øget hygiejne, bl.a.

a)     Medarbejderes og børns hyppige vask af hænder

b)     Ekstra rengøring af kontaktflader, toiletter m.v.

c)      Hyppig rengøring af legetøj

• Digitale møder
• Øget ro og nærvær for børnene pga. faste grupper, børn og voksne – og dermed bedre grundvilkår for børnenes læring og udvikling.
• Aflevering og afhentning af børn uden for institutionen
• Færre legesager i brug.

Nogle af disse eksempler rummer også udfordringer. F.eks. giver aflevering uden for ro omkring børnenes opstart på dagen, men giver til gengæld ikke samme mulighed for tæt kontakt til forældrene. Hvis der arbejdes videre med et af de nævnte tiltag, er det afgørende, at institutionen samtidig overvejer, hvordan der kan kompenseres for den mere udfordrende side af tiltaget. Et andet væsentligt element er behovet for lokal prioritering af ressourcerne, idet flere af tiltagene kræver mere personaletid, som dog evt. opvejes på den lange bane af en anden gevinst, f.eks. reduceret sygefravær, bedre pædagogiske forhold for børnene eller mindre tidsbrug på andre opgaver.

Gevinsten ved at indføre de forskellige tiltag er ikke ens alle steder. Det skyldes, at institutionernes rammebetingelser og muligheder ikke er ens, f.eks. bygningsmæssige og udendørs forhold, børnesammensætningen og institutionens størrelse. Derfor er det væsentligt, at tiltagene besluttes på lokalt niveau.

Forslag til dagtilbuddenes opgave og proces

Opgaven

Med henblik på at fastholde de positive erfaringer fra covid-19 perioden gennemfører hvert dagtilbud en proces, som indeholder elementerne beskrevet nedenfor. Processen skal resultere i beslutning om, hvilke digitale møder, organiseringer, hygiejnetiltag m.v. man vil videreføre. Efter beslutningen implementeres de konkret besluttede tiltag i dagtilbuddets hverdag af ledelse og medarbejdere.

Hvem inddrages i det enkelte dagtilbud

• Medarbejderne og/eller MED-udvalget
• Forældrebestyrelsen
• Dagtilbudsledelsen, som har ansvaret for proces og implementering.

Hvordan

Processen kan f.eks. foregå på et personalemøde med efterfølgende drøftelse i forældrebestyrelsen af de besluttede tiltag.

Læring af Corona-krisen vurderes ud fra ”keep, stop, start”:

Tidsplan

Processen skal være gennemført, og beslutningerne om, hvilke tiltag der videreføres, skal være afsluttet ultimo juni 2021.

Tilbagemelding og evaluering

Dagtilbuddet fastlægger, hvordan og hvornår man evaluerer på tiltagene – herunder om de skal fortsætte. Der skal minimum evalueres én gang årligt.

På forvaltningsniveau samles en tilbagemelding fra hvert af dagtilbuddene vedrørende, hvilke tiltag der er fortsat og erfaringerne med disse. Tilbagemeldingerne indsamles til kvalitetsrapporten for 2021, som præsenteres for det politiske udvalg maj/juni 2022.

For skoleområdet fremlægges en tilsvarende sag vedr. de gode coronaerfaringer for Børne- og Uddannelsesudvalget i august 2021.

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet d. 12. august 2018 sit politiske grundlag. Deri indgik en generel redegørelse for muligheden for modulordninger i SFO med deadline i 2021.

Modulordninger i SFO er et område med mange mulige facetter. Derfor ønskes en temadrøftelse i udvalget forud for en eventuel politisk beslutning om emnet. Det handler bl.a. om at få en pejling af emnet, så der kan foretages de nødvendige økonomiske beregninger.

Formålet er en drøftelse af en række relevante opmærksomheder og perspektiver i forhold til modulordninger.

På mødet præsenteres udvalget gennem oplæg for input om modulordninger ift.:

• Erfaringer fra andre kommuner
• Sociale og pædagogiske perspektiver
• Økonomi
• Overvejelser om proces.

På baggrund heraf drøfter Børne- og Uddannelsesudvalget modulordninger og ønsker til den generelle redegørelse, som fremlægges til udvalgets behandling på mødet d. 9. juni 2021.

Aktuelt har Kolding Kommune modulordning på Fynslundskolen. Forsøgsordningen løber til indeværende skoleår. Bestyrelsen på Fynslundskolen har ansøgt om permanentgørelse af modulordningen. Ligeledes har bestyrelsen på Harte Skole ansøgt om modulordning i SFO.