Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
25-02-2016 17:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL |
Sted: |
Mødelokalerne 1.2 Øst og 1.2 Vest, Nytorv 11 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/2131
Resumé
Kolding Kommune har modtaget ansøgninger til årets landsbypulje på knap 4 mio. kr.
19 landsbyer har fremsendt projektansøgninger, som spænder vidt fra materialer til forbedring af stier til anlæg af nye stier og skitseprojekter, der skal forskønne og forbedre deres lokale miljøer.
Samtlige ansøgninger er vedhæftet sagen som bilag.
Kontaktforum har på mødet den 4. februar 2016 forsøgt at finde en fælles løsning på fordeling af puljemidlerne inden for budgetrammen.
Som udgangspunkt blev de allerede igangsatte projekter prioriteret,
men med reduktion i beløbet.
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kontaktforum
De mange ansøgninger til Landsbypuljen vidner om en meget stor interesse for at skabe og forbedre forholdene i landsbyerne. Flere af de større projekter som Byparken i Jordrup, Bymidten i Almind, Aktivitetsparken i Viuf, forskønnelse af boldbanerne i Sdr. Bjert og forbedring af de rekreative muligheder ved Ødis sø er allerede igangsat.
Kontaktforum har vurderet, hvor vigtigt det er at prioritere de projekter i fordeling af puljemidlerne, da de skaber forventninger i lokalområderne.
I de følgende afsnit vil der nærmere blive redegjort for udvalgte projekter og på KLF-mødet den 25. februar 2016 vil landsbyrepræsentanterne gennemgå deres ansøgninger.
Vester Nebel (4)
I 2012 blev der udarbejdet en masterplan for Vester Nebel sportsplads, hvor der efterfølgende blev udtyndet, anlagt nye beplantninger og opsat belysning på parkeringspladsen.
Der er behov for at revidere planen i forbindelse med etablering af Parkour-banen og sikre bedre sammenhæng i området mellem Oasen og klubhuset. Endvidere er der behov for at etablere nye lægivende beplantninger og forbedre beplantningen mod adgangsvejen. Da der er en meget aktiv arbejdsgruppe i Vester Nebel forventes det, at der allerede i efteråret kan realiseres dele af planen.
Viuf (5)
Planen for Aktivitetsparken har været forelagt på et borgermøde i foråret 2015 og 1. etape med anlæg af søen blev færdiggjort i efteråret 2015.
Det opgravede jord blev placeret som mindre bakkeøer og planen er at de skal beplantes her i foråret. Endvidere skal randplantningen styrkes.
Borgerforeningen har fået stillet to mindre fodboldmål til rådighed, da det klippede areal skal mindskes, dels for at skabe plads til en blomstereng og dels for at minimere klippearealet. Blomsterengen forventes ligeledes at blive etableret i foråret.
Almindhallen, forbedring af de rekreative muligheder af de omkringliggende friarealer
Foreløbig skitse til forbedring af friarealerne.
Arbejdet med en samlet plan blev igangsat i 2015 med nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Viuf og Almind og fra de forskellige foreninger. Alle i gruppen har mange ønsker til fremtiden.
Der er et stort behov for at øge mulighederne for fællesskab, motion og ophold, aktiviteter og at skabe sammenhæng.
Færdiggørelse af en fælles plan kan forhåbentlig realiseres i løbet af foråret, når de respektive forvaltninger, borgere og interessenter er blevet hørt.
Med planen følger et økonomisk overslag og et forslag til etapedeling.
Hovedforeningen for Alminde Viuf Gymnastik & Idrætsforening har en forventning om at søge fonde til at støtte projektet.
Sdr. Stenderup (6)
Sdr. Stenderup Borgerforening har et stort ønske om at få en større sammenhæng i byen og skabe en smukkere vej gennem byen, hvor der også kan være mulighed for at etablere en form for opholdsplads. Al trafik til kysten går gennem byen og der færdes mange i byen, som er tilknyttet psykiatrisk opholdssted. Derfor er der et stort behov for at hastigheden nedsættes.
Stenderupvej var et af de allerførste landsbyprojekter, hvor der blev etableret en rundkørsel og plantet lindetræer, så der er forståeligt nok et behov for at få udarbejdet en ny skitseplan.
Jordrup (10)
Jordrup Bypark nærmer sig færdiggørelse fra starten i efteråret 2014 - der en forhåbning om at nå i mål i 2017!
Den lægivende og rumdannende beplantning er nu veletableret og har en fin tilvækst. Der mangler nu ”indmaden” i planen med opførelse af Jordruphytten, trædækket i Naturreservatet og trærammen omkring sandarealet til legeredskaberne.
Arbejdsgruppen har sendt ansøgning om støtte til indkøb af legeredskaber til forskellige fonde. Der er i skrivende stund endnu ikke modtaget svar.
Arbejdsgruppen har i samarbejde med forvaltningen indledt et samarbejde med Hansenberg om opførelse og udvikling af Jordruphytten, trædækket og rammen omkring sandarealet.
Der er således kun tale om en udgift til materialer, da arbejdsgruppens frivillige og eleverne fra Hansenberg vil udføre arbejdet.
Foreløbig udgave af Jordruphytten.
Der vil i løbet af foråret blive vedtaget en endelig udgave af Jordruphytten. Oveni vil der blive udarbejdet tidsplan og program.
Målet er, som nævnt, færdiggørelse i 2017 og her mangler færdiggørelse af beplantninger, opførelse af scene og bålsted, placering af bænke og affaldsbeholdere.
Der er tænkt på at opstille et kunstværk, en skulptur i sommerfugle-buskadset. Det vil måske være en idé at starte en dialog om det i lokalområdet.
Ødis (11)
I løbet af 2015 blev der udarbejdet forslag til forbedringer af opholdsmuligheder, lege- og motionsredskaber, nyplantninger og en ny bro. Der har været afholdt to borgermøder i Ødishallen om planen og der var enighed om, at 1. etape bør være opførelse af broen.
Forslag til forbedring af aktiviteter og ophold ved Ødis sø.
En bro ved søen vil give mulighed for at komme nærmere vandet og opleve sammenhængen mellem søen, bredden og landet bagved. Herved vil man få en større naturoplevelse og mulighed for at skolen kan undervise i naturfagene.
Broen skal være egnet til at kørestolsbrugere fra det nærliggende plejehjem kan komme nærmere søen.
Arbejdsgruppen og forvaltningen har indledt et samarbejde med Hansenberg om udvikling af designet og om opførelse af broen med hjælp fra elever på skolen og frivillige fra Ødis.
Da området ligger inden for søbeskyttelseslinjen og i landzone, skal der søges om dispensation og tilladelse.
Der søges om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 og § 16.
Sjølund (13)
Lokalbrugsen.
Kolding Sjølund Udvikling har et stort ønske om at forbedre og forskønne arealet omkring Brugsen.
Lokalbrugsen er byens fælles mødested og der er høj aktivitet i løbet af året. Samtidig er det også byens indgangsparti- førstehåndsindtrykket.
Der er et behov for at forenkle og at skabe sammenhæng i området og sikre at hastigheden sænkes.
Sjølund har gennem årene vist stor interesse for at forskønne byen med en stor frivillig arbejdsindsats.
Der bør nedsættes en lokal arbejdsgruppe og med repræsentation fra forvaltningens trafikafdeling.
Skanderup (14)
Blåstiplet linje ønskes anlagt som sikker skolevej med tilslutning til eks. rødstiplet sti med forbindelse til Lunderskov langs Kirkevejen.
Beboerne i Skanderup har et stort ønske om at få etableret en sikker skolevej fra Skanderup til Kirkebyen. Fra Kirkebyen er der en udmærket stiforbindelse videre til Lunderskov.
På forvaltningens koordineringsmøde den 26. januar 2016 fremgik det, at strækningen er i nævnt i Trafikplanen, som usikker skolevej. Der er ikke sat tid på en evt. trafiksikker stiføring.
Skanderupborgerne har tidligere udført anlæg af cykelstier med stenmelsbelægning og med stor succes.
I denne forbindelse kræver det, at der sættes en forundersøgelse i gang for at kortlægge den præcise placering og få en aftale med ejeren af arealet.
Trafikafdelingen vil indgå i samarbejdet.
Eltang (19)
I 2015 blev der igangsat arbejdet med at udpege et rekreativt rutenet for Eltang-området. Der har i første omgang været fokus på at få etableret et stisystem gennem den nylig genoprettede Birkemose, dels for at komme nærmere på naturen og dels for at åbne mulighed for at Eltang Skole kan bruge mosen i undervisningen.
Forvaltningen afventer dialog med NaturErhvervstyrelsen og deres godkendelse af stiønskerne i mosen til de videre forhandlinger med de kommende lodsejere.
Som første etape peger stigruppen på at få etableret en sti langs med Birkemosevej, da området er uden for projektområdet.
Arbejdet med det rekreative rutenet forventes færdiggjort i løbet af foråret.
Bilag