Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
23-05-2016 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1, 2. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/615
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet en budgetnote omkring udarbejdelse af en skolestrukturanalyse. Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet yderligere beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen.
Med baggrund heri er udarbejdet analyse af Kolding Kommunes skolestruktur med følgende indhold:
Indledning og baggrund for analysen
Indledning og baggrund for analysen
Sammenfatning
Metode
Herefter følger tre afsnit:
Afsnit 1.
Pædagogisk analyse af nuværende struktur
- Kvalitet
- Miljø for elever og lærere
- Ledelsesmæssige forhold
- Skolernes betydning i forhold til lokalområder
- Økonomi og effektivitet
- Daginstitutioner, der har til huse i lejede lokaler
Afsnit 2.
Beskriver scenarierne 1 - 8, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Herved reduceres antallet af folkeskoler fra 21 til 13.
Afsnit 3.
Beskriver scenarierne 9 – 11 vedrørende etablering af 3 ”storskoler”. Herved reduceres antallet af folkeskoler fra 21 til 13.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet bl.a. følgende budgetnote:
”Strukturanalyse
Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlag for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skolestrukturanalyse for perioden 2016 – 2026, der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over, hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter.
Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens, at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes, om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri.
Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold, der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind i de scenarier, der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet, undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere m.v. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift m.v.
Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt, og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet.”
Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet følgende beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen:
Jf. Byrådets beslutning 28. september 2015, pkt. 22, skal 10. klasses tilbuddet omfattes af strukturanalysen.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 9. november 2015, pkt. 2, skal redegørelse vedr. strategi for samtænkning af daginstitutioner indgå i relation til strukturanalysen, særligt i forhold til de daginstitutioner, der ikke bor i kommunalt ejede lokaler.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 8. februar 2016, pkt. 3, skal forvaltningen i forbindelse med den igangværende strukturanalyse også vurdere på de kapacitetsudfordringer, der med baggrund i ønsket om fleksibilitet i kombination med frit skolevalg, ønskes iagttaget.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde 8. februar 2016, pkt. 7, metode for beregning af hhv. befolknings- og elevtalsprognose som grundlag for skolestrukturanalysen. I den forbindelse vedtog udvalget også at pålægge forvaltningen at inddrage ”søgemønstre” 5 år tilbage.
Analysens indhold
Afsnit 1 indeholder en pædagogisk analyse af den nuværende skolestruktur. De øvrige to afsnit er overordnet set opdelt i to forskellige hovedscenarier, hvor afsnit 2 beskriver en udvidelse af overbygningsskolerne, scenarierne 1 – 8, så elever fra skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Afsnit 3 beskriver etablering af tre ”storskoler”, scenarierne 9 – 11.
Afsnit 1
Analyse af Kolding Kommunes Skolestruktur fra 2010, med allonge fra 2013, har løbende dannet grundlag for dialog og udvikling af det kommunale skolevæsen i Kolding.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en ny skolestrukturanalyse for perioden 2016 – 2026, der viser de strukturelle potentialer og udfordringer i skolevæsenet. Strukturanalysen skal skabe klarhed over, hvilken elevtalsudvikling, der har været og forventes at være i de eksisterende skoledistrikter.
Analysen skal, i forhold til de fysiske udviklingsplaner, afklare muligheden for at skabe lokaleoptimering med den konsekvens, at den gennemsnitlige klassekvotient hæves. I samme forbindelse vurderes, om der kan skabes øget effektivitet via strukturelle forandringer eller nybyggeri.
Strukturanalysen skal ligeledes beskrive pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der i relation til skitserede scenarier, kan gøres gældende. Forhold, der handler om børn og borgere skal ligeledes tænkes ind i de scenarier, der beskrives, således at befordringsløsninger, tilgængelighed, skolernes betydning for lokalsamfundet, undervisningskvalitet- og miljø for elever og lærere m.v. også bliver en del af analysen, samt naturligvis økonomiske opgørelser, som også dækker drift m.v.
Den samlede strukturanalyse skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hurtigst muligt, og strukturanalysen skal endeligt godkendes af Byrådet.”
Der er efterfølgende i hhv. Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget truffet følgende beslutninger med konsekvens for indholdet af strukturanalysen:
Jf. Byrådets beslutning 28. september 2015, pkt. 22, skal 10. klasses tilbuddet omfattes af strukturanalysen.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 9. november 2015, pkt. 2, skal redegørelse vedr. strategi for samtænkning af daginstitutioner indgå i relation til strukturanalysen, særligt i forhold til de daginstitutioner, der ikke bor i kommunalt ejede lokaler.
Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning 8. februar 2016, pkt. 3, skal forvaltningen i forbindelse med den igangværende strukturanalyse også vurdere på de kapacitetsudfordringer, der med baggrund i ønsket om fleksibilitet i kombination med frit skolevalg, ønskes iagttaget.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde 8. februar 2016, pkt. 7, metode for beregning af hhv. befolknings- og elevtalsprognose som grundlag for skolestrukturanalysen. I den forbindelse vedtog udvalget også at pålægge forvaltningen at inddrage ”søgemønstre” 5 år tilbage.
Analysens indhold
Afsnit 1 indeholder en pædagogisk analyse af den nuværende skolestruktur. De øvrige to afsnit er overordnet set opdelt i to forskellige hovedscenarier, hvor afsnit 2 beskriver en udvidelse af overbygningsskolerne, scenarierne 1 – 8, så elever fra skoler uden overbygning henføres til skoler med overbygning. Afsnit 3 beskriver etablering af tre ”storskoler”, scenarierne 9 – 11.
Afsnit 1
Den pædagogiske analyse af den nuværende struktur viser samlet set tilfredsstillende resultater på Kolding Kommunes folkeskoler i forhold til kvalitet. Miljøet for elever og lærere følges tæt, og der bliver løbende fulgt op på evt. udfordringer. Ledelsestiden er normeret, så der sikres den rette balance mellem antallet af ledere og medarbejdere, ud fra de givne præmisser. Hvad angår skolernes betydning i forhold til lokalområder viser en rapport fra Teknologisk Institut, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområders tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang i indbyggertallet. Kolding Kommune er Danmarks 3. mest effektive kommunale skolevæsen målt på nettodriftsudgiften pr. elev.
Afsnit 2
Afsnittet indeholder beskrivelser af scenarier, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til de skoler med overbygning, hvor det i forvejen er politisk bestemt, at eleverne skal modtage undervisning. Øvrige skoler, som varetager undervisningen på 0. – 9. klassetrin, indgår ikke i analysen.
Afsnit 2
Afsnittet indeholder beskrivelser af scenarier, hvor elever på skoler uden overbygning henføres til de skoler med overbygning, hvor det i forvejen er politisk bestemt, at eleverne skal modtage undervisning. Øvrige skoler, som varetager undervisningen på 0. – 9. klassetrin, indgår ikke i analysen.
Scenarie 1: Elever fra Vester Nebel Skole henføres til Alminde-Viuf Fællesskole
Scenarie 2: Elever fra Harte Skole henføres til Bramdrup Skole
Scenarie 3: Elever fra Dalby Skole henføres til Brændkjærskolen
Scenarie 4: Elever fra Sjølund-Hejls Skole henføres til Christiansfeld Skole
Scenarie 5: Elever fra tidligere Skanderup skoledistrikt samt elever fra Fynslundskolen henføres til Kongsbjergskolen
Scenarie 6: Elever fra Eltang Skole henføres til Lyshøjskolen
Scenarie 8: Elever fra Ødis Skole henføres til Vonsild Skole
Afsnit 3
Afsnittet indeholder beskrivelse af scenarier vedrørende etablering af 3 ”storskoler”.
Scenarie 9: Brændkjærskolen, Sdr. Vang Skole, Aalykkeskolen og Munkevængets Skole nedlægges og eleverne flyttes til ny Cityskole
Scenarie 10: Elever fra Vester-Nebel Skole, Harte Skole, Alminde-Viuf Fællesskole henføres til Bramdrup Skole
Scenarie 11: Elever fra Ødis Skole og Dalby Skole henføres til Vonsild Skole
I efterfølgende skema er angivet væsentlige nøgletal fra den nuværende struktur samt den forventede udvikling i elevtallet på skolerne:
I efterfølgende skema er angivet væsentlige nøgletal fra den nuværende struktur samt den forventede udvikling i elevtallet på skolerne:
Skole | Antal elever 2015/2016 | Gennemsnitlig klassekvotient | Elevprognose 2016-2029 |
Alminde-Viuf Fællesskole* | 513 | 23,3 | -6 % |
Bakkeskolen* | 581 | 23,2 | -8 % |
Bramdrup Skole* | 704 | 23,5 | -19 % |
Brændkjærskolen* | 627 (+130 10.kl.) | 21,6 | +24 % |
Christiansfeld* | 503 | 24 | -6 % |
Dalby Skole | 335 | 22,3 | +33 % |
Eltang Skole og Børnehave | 122 | 17,4 | +14 % |
Fynslundskolen | 181 | 18,1 | -18 % |
Harte Skole | 198 | 19,8 | -16 % |
Kongsbjergskolen* | 506 | 22 | +9 % |
Lyshøjskolen* | 1014 | 23,6 | -10 % |
Munkevænget Skole* | 444 | 22,2 | -14 % |
Sdr. Bjert Skole* | 463 | 21,6 | +23 % |
Sdr. Stenderup afd. | | 8,8 | |
Sdr. Vang Skole* | 582 | 21,6 | +8 % |
Sjølund-Hejls | 147 | 21 | +15 % |
Skanderup-Hjarup | 161 | 23 | -23 % |
Vamdrup Skole* | 684 | 22,8 | -16 % |
Vester Nebel Skole | 263 | 20,2 | 0 % |
Vonsild Skole* | 501 | 23,9 | +43 % |
Ødis Skole | 126 | 18 | -15 % |
Ålykkeskolen* | 492 | 24,6 | +4 % |
Skoler markeret med * er overbygningsskoler.
Med baggrund i elevtalsudviklingen i Kolding Kommune vurderes det, at eleverne kan rummes inden for nuværende skolestruktur, idet det dog skal bemærkes, at der forventes et kapacitetspres i Dalby og Vonsild af en sådan størrelse, at det kan medføre behov for udvidelser.
Der er et driftsøkonomisk rationaliseringspotentiale ved at sammenlægge skoler. Rationalet er beskrevet i analyse i forbindelse med de enkelte scenarier for strukturændringer.
Gennemføres samtlige scenarier 1 – 8 i afsnit 2, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 273 mio. kr. Der vil ikke være tale om serviceforringelser set i forhold til undervisningen, men en række elever vil få længere skolevej.
Gennemføres alle scenarier 9 – 11 i afsnit 3, der indebærer etablering af tre ”storskoler”, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 782 mio. kr.
Beregningerne fremgår af efterfølgende skema:
Med baggrund i elevtalsudviklingen i Kolding Kommune vurderes det, at eleverne kan rummes inden for nuværende skolestruktur, idet det dog skal bemærkes, at der forventes et kapacitetspres i Dalby og Vonsild af en sådan størrelse, at det kan medføre behov for udvidelser.
Der er et driftsøkonomisk rationaliseringspotentiale ved at sammenlægge skoler. Rationalet er beskrevet i analyse i forbindelse med de enkelte scenarier for strukturændringer.
Gennemføres samtlige scenarier 1 – 8 i afsnit 2, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 273 mio. kr. Der vil ikke være tale om serviceforringelser set i forhold til undervisningen, men en række elever vil få længere skolevej.
Gennemføres alle scenarier 9 – 11 i afsnit 3, der indebærer etablering af tre ”storskoler”, vil der kunne sikres et driftsprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt. Denne driftsoptimering fordrer investeringer for ca. 782 mio. kr.
Beregningerne fremgår af efterfølgende skema:
Effektiviseringer/ Investeringsudgift. | Driftseffektivi-sering ny skolestruktur (1.000 kr./år) | Investerings-udgift (1.000 kr.) | Antal elever ”ny” skole | Klassekvo-tient ”ny” skole |
Alminde-Viuf Fællesskole | 1.158 | 28.000 | 769 | 24,3 |
Bramdrup Skole | 1.198 | 35.800 | 863 | 23,8 |
Brændkjærskolen | 2.334 | 71.400 | 1.084 | 24,8 |
Christiansfeld Skole | 1.891 | 12.800 | 605 | 22,0 |
Kongsbjergskolen | 2.330 | 26.000 | 659 | 21,9 |
Lyshøjskolen | 2.957 | 21.500 | 1.122 | 24,8 |
Vamdrup Skole | 472 | 4.500 | 721 | 22,4 |
Vonsild Skole | 2.825 | 72.600 | 617 | 22,9 |
I alt | 15.165 | 272.600 | | |
Cityskolen | 9.774 | 500.000 | 2.218 | 26,1 |
Nordskolen | 1.741 | 130.800 | 1.632 | 25,7 |
Sydskolen | 3.343 | 151.600 | 948 | 24,9 |
I alt | 14.858 | 782.400 | | |
Øvrige bemærkninger
Evt. skolenedlæggelse vil skulle ske i henhold til bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Jf. folkeskolelovens § 24 skal endelig beslutning om nedlæggelse af en skole være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra 1. august.
Ved nybyggeri og større udvidelser må der påregnes et forløb fra beslutning er taget til realisering på ca. 36 måneder. Dette har sin baggrund i udbudskrav, planlægning, projektering, prisindhentning og selve byggeriets gennemførelse.
Evt. skolenedlæggelse vil skulle ske i henhold til bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Jf. folkeskolelovens § 24 skal endelig beslutning om nedlæggelse af en skole være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra 1. august.
Ved nybyggeri og større udvidelser må der påregnes et forløb fra beslutning er taget til realisering på ca. 36 måneder. Dette har sin baggrund i udbudskrav, planlægning, projektering, prisindhentning og selve byggeriets gennemførelse.
Centralforvaltningens bemærkninger
Investeringer på folkeskoleområdet kan ikke lånefinansieres og må derfor finansieres ved kasseforbrug. Der er ikke i bevillingsrammerne for perioden 2017 – 2020 indeholdt en investeringsramme påtænkt folkeskoleområdet. De under sagsfremstillingen nævnte investeringer set i forhold til de opnåede effektiviseringsgevinster giver en forholdsvis lang tilbagebetalingstid. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
- Indholdsfortegnelse
- Indledning, baggrund og sammenfatning
- Scenarie 1: Alminde-Viuf Fællesskole
- Scenarie 2: Bramdrup Skole
- Scenarie 3: Brændkjærskolen
- Scenarie 4: Christiansfeld Skole
- Scenarie 5: Kongsbjergskolen
- Scenarie 6: Lyshøjskolen
- Scenarie 7: Vamdrup Skole
- Scenarie 8: Vonsild Skole
- Scenarie 9: Cityskolen
- Scenarie 10: Nordskolen
- Scenarie 11: Sydskolen