Dagsorden
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
11-05-2016 09:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Kulturudvalget |
Sted: |
Nicolai |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/4840
Resumé
Gennem en omfattende borgerinddragende proces har Nicolai-komplekset arbejdet med husets nye profil som det moderne kulturforsamlingshus. Sagen gennemgår baggrunden for den ny profil samt forslag til ændret brug af lokaler, der kan understøtte det videre arbejde. Den ny profil understøtter især fokusområderne Borgeren som medskaber samt Børnekultur – familiekultur.
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at Nicolais ny profil som moderne kulturforsamlingshus godkendes
at Bygning 5 etableres med brugerbetalt adgang til åbne værksteder, projektrum og atelier og med mulighed for, at Billedskolen også kan undervise i lokalerne
Sagsfremstilling
Nicolai Komplekset og Nicolai Kultur
Nicolai Komplekset blev opført i samarbejde med og med støtte fra Fonden RealDania og åbnede i 2007. Nicolai Komplekset består af 5 huse, der fungerer som én kulturel helhed.
Nicolai Komplekset huser to kommunale institutioner: Nicolai Kultur og Kolding Stadsarkiv. Nicolai Kultur dækker over Nicolai for børn, Nicolai Information, Nicolai Kunst og Design, Nicolai Scene, Billedskolen og Legeparken. Nicolai Komplekset huser endvidere en foreningsdrevet biograf og en kommerciel drevet café. Endelig gør en lang række foreninger brug af Nicolai Kompleksets lokaler, som administreres af Nicolai Kultur.
Nicolais ny profil
En omfattende designproces med deltagelse af politikere, borgere, brugere og en bred kreds af foreninger og andre aktører har vist en stor enighed om ønskerne til fremtidens moderne kulturelle kraftcenter.
De politiske forslag, der tidligere har været drøftet i kulturudvalget har indgået i den samlede proces.
Helt i tråd med internationale tendenser er ønsket, der er fremkommet i processen, at Nicolais nye profil skal fokusere på to ting; professionelle kulturtilbud og borgernes medskabelse. Moderne kultur(for)brugere ønsker indflydelse og aktiv deltagelse; medborgerskab og samskabelse. I Nicolai er ønsket som en konsekvens heraf, at skabe et moderne kulturkompleks og forsamlingshus, der spænder over hele skalaen fra professionelle kulturtilbud, hvor man stifter bekendtskab med film, fortælling, musik, kunst og design – også i børnehøjde – til co-creation/medskabelse, hvor borgeren aktivt deltager i, og har ansvaret for, skabelsen af kultur.
Bygning 5
I den inddragende designproces blev der også arbejdet med, hvordan bygning 5 fremadrettet kan anvendes. Her italesatte deltagerne ønsket om et moderne kulturforsamlingshus med mulighed for lån af lokaler og med åbne værksteder/workshoprum/projektrum til at udfolde sig kreativt. En del ønskede et lokale til Billedskolen, så eleverne kan blive et endnu større aktiv i Nicolai Komplekset og Billedskolen kan sikre lige adgang for alle med et centralt placeret lokale. Endvidere blev der peget på kontorlokale til Nicolai Kulturs kulturmedarbejdere, så de bliver samlet og får en større tilgængelighed i forhold til gæster og brugere. Forslagene om et moderne kulturforsamlingshus falder især godt i tråd med det kulturpolitiske fokusområde Borgeren som medskaber, der vægter borgernes mulighed for at få adgang til fælleskaber gennem kultur. Desuden vil der være mulighed for at arbejde ind i fokusområdet Børnekultur – familiekultur ved at skabe muligheder for at borgere i alle aldre mødes i komplekset og her får adgang til samskabelse og kulturelle fællesskaber.
For at understøtte den samlede profil for Nicolai som moderne kulturkompleks og forsamlingshus foreslås det, at Nicolais bygning 5 udformes som et åbent tilbud til borgere i Kolding Kommune med fokus på kulturelt entreprenørskab, hvor borgeren selv indgår aktivt i kulturproduktion og kulturelle fællesskaber på tværs af generationer. Lokalerne tænkes fleksibelt indrettet til fx udvikling af events eller festivaler. Værkstedsfaciliteterne støtter op omkring kulturproduktionen med let tilgængelige værksteder som male-atelier, der også kan fungere som udstillingslokale for lokale grupper, prototypeværksted, hvor man kan lave modeller ved hjælp af vinylskærer, laser cutter og 3D printer; alle forholdsvis enkle værktøjer at håndtere.
Bygning 5 kan omdannes til et kulturhus med åbne værksteder og projektrum, hvor borgeren kan få adgang gennem dags-, måneds- eller årskort. Bygning 5 bliver også et hus, hvor man kan låne/leje et workshoplokale som forening, virksomhed eller uddannelsesinstitution. Hermed understøttes en blanding af foreningsliv, erhvervsliv og unge under uddannelse i gruppen af brugere.
Bygningen kunne indrettes som her:
| Stueetagen: | Kunst og Design. Udstillingslokaler på samme vilkår som i dag. |
| Første sal: | Fælles reception og kontor til Nicolai Kultur, så personalet er synligt og tilgængeligt samt kontorpladser/projektrum til udlån via motiverede ansøgninger |
| Anden sal: | Projektrum, åbent atelier med mulighed for udstilling, værksted (vinylskærer, lasercutter m.m.) |
| Lokale til Billedskolen, workshoprum til 50 personer til udlån/leje (fleksibelt indrettet, så man kan arbejde med designtilgang til løsning af udfordringer/udforskning af muligheder |
Konsekvenser for øvrige bygninger i komplekset
Nicolai Kultur flytter ud af Stadsarkivet (koordinatorkontoret og informationen). Fordelingsnøglen ændres, når Stadsarkivet overtager disse lokaler. På denne måde imødekommes Stadsarkivets ønske om mere plads og større sikkerhed omkring arkivalier. Mødelokalet på 2. sal over Stadsarkivet administreres fortsat af Nicolai Kultur. På sigt kan det evt. overgå til Stadsarkivet, som pt bruger det jævnligt til skoletjeneste.
Workshoprummet på tredje sal i Bygning 5 vil i aftentimerne kunne benyttes af Dronning Dorothea Teateret, og på den måde kan lokalerne over biografen frigøres til andre formål.
Indretningen af bygningen forventes at koste 915.000 kr., som over ombygning og inventar til komplekset.
Der vil være en økonomisk udfordring fra august 2016, hvor lejeindtægten fra Design House mistes fra september. Der vil ligeledes være nogle udgifter til driften af bygning 5 i form af forbrugsafgifter, vedligeholdelse, rengøring mm. Der arbejdes på at beregne disse udgifter, der vil ligeledes være indtægter fra brugerne samt udlejning af workshoprum og workshoplokaler.
Forvaltningen udarbejder ændringsforslag til budget 2017 på indretning af bygningen samt for driftsudgifterne.
Beslutning Kulturudvalget den 11-05-2016
Sagen udsættes.
Beslutning Kulturudvalget den 08-06-2016
Sagsnr.: 16/1044
Resumé
Forvaltningen redegør for mulighederne i at omdanne elværket, Sct. Jørgens Gade 1, til kulturhus. Sagen belyser de bygningsmæssige forhold og muligheder for aktiviteter, økonomien i indretning af elværket til kulturhus samt de økonomiske konsekvenser i flytning af IT-afdelingen.
Derudover skitseres en række elementer til en videre proces frem mod realisering af projektet.
Sagen behandles i
Forslag
at udvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
Baggrund
Jesper Elkjær (B) og Merete Due Paarup (V) stillede på Kulturudvalgets møde 10. februar forslag om, at forvaltningen undersøgte mulighederne i at omdanne det gamle elværk i Sct. Jørgens Gade 1, Kolding, til et kulturhus. By- og Udviklingsforvaltningen blev i den forbindelse pålagt at udarbejde en redegørelse for muligheder, økonomi og skitse over del-processer i projektet til behandling i Kulturudvalget i maj 2016.
Bygningsforhold
Lejemål
TreFor Varme ejer bygningen Skt. Jørgens Gade 1. Halvdelen af bygningen anvendes af TreFor til varmeproduktion i perioder med spidsbelastning.
Kolding Kommune lejer den anden halvdel af bygningen af TreFor Varme. Lejemålet anvendes til Kolding Kommunes IT-afdeling. Lejemålet fordeler sig på 3 etager med samlet cirka 1.150 anvendelige kvadratmeter. Lejemålet er uopsigeligt indtil den 1. juli 2017 og kan derefter opsiges med 6 måneders varsel.
Hvis lejemålet skal anvendes til kulturhus, vil det kræve en ændring af lejekontrakten, da anvendelsen ikke ligger inden for den benyttelse, der er givet lov til i lejekontrakten.
Den årlige husleje var i 2015 på 1.203.792 kr. eksklusiv forbrug. Det samlede forbrug på vand, varme og el for den lejede del af bygningen var i 2015 på cirka 200.000 kr.
Der er ikke indgået dialog med TreFor Varme omkring muligheden for køb af bygningen eller for, at TreFor eventuelt afstår den del af bygningen, der pt. stadig anvendes til varmeproduktion.
Bygningen elværket
Elværket blev opført i 1898 efter tegninger af arkitekt Valdemar Schmidt, en tidligere medarbejder for såvel Hack Kampmann som Martin Nyrup. Siden er bygningen om- og udbygget. Den oprindelige bygning har klare nationalhistoriske stiltræk bl.a. i vinduesudsmykning, murværksdetaljer og tagform. De senere tilbygninger har sløret den oprindelige bygningskrop, men efter den seneste ombygning, der bl.a. bibragte nye småsprossede vinduer i facaden mod Divelshul, har komplekset fået et sammenhængende udtryk.
Elværket blev i 1991 SAVE-registreret og har en høj bevaringsværdi på 2 og er bevaringsværdig i henhold til kommuneplanen. Bevaringsværdien vurderer alene bygningens ydre og baserer sig særligt på bygningens arkitektur, materialer og dens historie.
En ændret anvendelse af elværket til kulturelle formål vil kræve nogen tilpasning, ligesom det vil være oplagt at åbne bygningen mere op mod åen. Men elværkets arkitektur og dets sammenbyggede karakter vurderes at kunne bearbejdes i facaderne fx med større vinduer og nye døre mod åen, uden at miste sit arkitektoniske udtryk.
Særligt elværkets indre med dets tidtypiske udsmykning i kombination med de industrielle spor, vil kunne berige kulturelle aktiviteter. Med bygningens nuværende anvendelse er det kun en meget begrænset skare, der har lejlighed til at opleve en af byens specielle bygninger.
Planspørgsmål
Elværket er omfattet af lokalplan 0031-41 fra 1994. Heri fastlægges bygningens anvendelse til centerområde med offentlig eller privat service. Dvs. at en anvendelse som kulturhus med faciliteter vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Tillige er der i lokalplanen bestemmelser vedr. bevaring og ombygning af elværkets bygningsmasse, men disse muliggør også nødvendige veludførte bygningsændringer.
I forhold til Helhedsplanen for Kolding Midtby vil en kulturinstitution i elværket være en kærkommen attraktion i midtbyens sydvestlige hjørne. Elværket vil kunne generere et byliv, der vil understøtte bestræbelserne på at aktivere området omkring Rendebanen. Sammen med Nicolai vil elværket udvide kulturområdet mod syd og skabe en stærk kulturel bydel. Med sin beliggehed ved åen vil elværket også være med til at binde Kolding by og å sammen, ligesom det vil være et stærkt element på det stiforløb, der går fra havnen til ådalen.
Elværket som kulturhus
Med de cirka 1.150 kvadratmeter, som Kolding Kommune pt råder over i elværket – og det dobbelte, såfremt det muliggøres at få anvendelse af hele bygningen - er der rige muligheder for anvendelse af elværket til en række kulturelle formål. Det vil fx være muligt både at indrette teatersal, mødelokaler, cafe og kreativt værksted på de kvadratmeter, der udgør det samlede elværk.
Placeringen af elværket centralt i byen, ned til et af de nye åsteder, 50 meter fra gågaden, vil være med til at gøre det attraktivt som kulturhus. Det samme vil den unikke arkitektoniske ramme. Der vil kunne være udfordringer i forhold til parkering – dog primært i dagtimerne, da der efter klokken 16 som oftest er rigeligt med p-pladser syd for åen langs Ålegården
Da huset har mange anvendelsesmuligheder, vil det være relevant at drøfte hvilke kulturaktiviteter, der mest hensigtsmæssigt vil kunne placeres i huset. I den forbindelse skal der tages stilling til, om et nyt kulturhus skal betyde udvidelse af eksisterende kultur-aktiviteter og tilbud, eller om huset skal indrettes til allerede eksisterende aktiviteter, der i dag foregår på andre lokationer.
Det kan overvejes, om elværket skal forankres som en del af Nicolai Kultur, der i indhold ligger tæt op ad den brug, der vil kunne være af elværket. Der kan også tænkes samarbejdsflader til Godset eller en tæt kobling til det teatermiljø, der findes i Kolding gennem bl.a. Dr. Dorotheas Teater. Uanset vil der kunne opnås driftsfordele samt forankring ved en kobling til eksisterende institutioner.
Forvaltningen kan oplyse, at en væsentlig forudsætning for etablering af velfungerende kulturhuse i andre byer har været at sikre en social forankring – at der er foreninger, borgere, aktører, som ønsker at anvende stedet til kulturelle formål. I den forbindelse vil det i relation til elværket være væsentligt at overveje hvem, der skal udgøre stedets primære målgruppe. I Nicolai komplekset er meldingen for eksempel at det først var efter at stedet havde eksisteret i over fem år at man for alvor oplevede at stedet var blevet forankret i borgernes bevidsthed og man oplever stadig, at Nicolai fysisk ligger ”langt fra gågaden og der, hvor folk færdes”.
Inspiration til kulturhuse
Ved at lægge et kulturhus i en bygning med en så specifik kulturarv, som elværket har, følger man en national trend med anlæg af kulturhuse, museer, kunsthaller m.m. i tidligere industribygninger. Dette giver mulighed for at hente inspiration og erfaringer fra lignende projekter, for eksempel VitaPark i Odder, der rummer en række kulturtilbud i det tidligere sygehus drevet dels af foreninger, dels i kommunalt regi, blandt andet teaterværksted og væksthus for unge. Et andet eksempel er Den ny maltfabrik i Ebeltoft, der er udviklingsplatform for kultur- og foreningsliv, kunst, erhverv og turisme. Flere byer huser også elværker omdannet til andre formål, herunder Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg.
I Kolding vil det være nærliggende at hente inspiration fra omdannelsen af Harteværket til arbejdende kulturhistorisk museum. I Harteværket, som i elværket, er det dannelse af energi, der udgør den historiske base i bygningsværket. Forud for realiseringen af projektet med Harteværket ligger en lang proces, som man med fordel vil kunne hente erfaringer fra i forbindelse med udviklingen af et kulturhus i elværket – herunder koblingen til det historiske – både den fysiske i form af rammerne og den immaterielle i form af hvad bygningens primære funktion har været.
Økonomi
Relokalisering af IT og Digitalisering
Forvaltningen vil redegøre for omkostninger til en eventuel relokalisering af IT og digitalisering på mødet
Ombygning til kulturhus
Forvaltningen har udarbejdet en beregning på prisen for at omdanne den del af elværket, der pt. lejes af Kolding Kommune, til kulturhus. Prisen er et overslag med nøgletal hentet fra sammenlignelige projekter. Den endelige udgift vil variere afhængigt af de fremtidige funktioner og dermed ønsker til indretning, og nedenstående forslag er et udtryk for minimumsudgifterne forbundet med projektet.
| Ombygning (1.150 kvm. a kr. 5.000) | 5.750.000 kr. |
| Projektering | 1.500.000 kr. |
| Nyt inventar (1.150 kvm. a 1.500 kr. pr. kvm) | 1.725.000 kr. |
| Sikring og IT | 1.000.000 kr. |
| | |
| I alt (afrundet) | 10.000.000 kr. |
Driftsudgifter
De fleste sammenlignelige kulturhuse i Danmark har det tilfælles, at der er personale tilknyttet, der faciliterer kulturlivet i huset, herunder samarbejde, formidling, udvikling og til en vis grad afvikling af aktiviteter. Herigennem sikres, at kulturhuset fungerer optimalt i det daglige og at brugen af huset optimeres. Hertil kommer udgifter til forbrug i form af vand, varme og el – men også et mindre budget til markedsføring og løbende udgifter til vedligehold
Baseret på de udgifter, der er forbundet med driften af for eksempel Godset og Kvarterhuset anslås det, at de årlige udgifter til drift af elværket som kulturhus vil udgøre omkring 1.300.000 kr. Beløbet inkluderer ansættelse af en administrator fuld tid, renhold, skatter, afgifter, forsikringer, almindeligt kontorhold og øvrige driftsudgifter. Der er i overslaget ikke afsat midler til aktivitet, men alene til at understøtte foreningers virke i huset. Hertil kommer forbrug af el, vand og varme, der med den nuværende brug af elværket udgør 200.000 kr. årligt. Altså samlet 1.500.000 kr. Det anslåede beløb er et skøn og vil variere afhængigt af hvor stor en del af elværket, der vil blive anvendt som kulturhus, arten af aktivitet i huset samt hvilken administrationsmodel, der anvendes.
Driftsudgifterne, der her er skitseret, er alene et skøn over udgifterne til driften af selve huset. Der er ikke taget højde for eventuelle øgede udgifter, hvis det besluttes at etablere nye aktiviteter og faciliteter i huset i stedet for at relokalisere allerede eksisterende aktiviteter.
Nye aktiviteter og faciliteter betyder også øgede udgifter til tilskud m.m., og der er i det økonomiske skøn ikke taget højde for dette. Såfremt det for eksempel primært er foreninger og frivillige, der står for aktiviteter i elværket, vil der forventeligt ligge øgede udgifter til at støtte dem. Udgifter, der ikke afsættes i budgettet for elværket, vil skulle findes i kulturbudgettet, for eksempel i kulturpuljen eller som faste tilskud til de involverede foreninger.
Delprocesser
I forbindelse med omdannelsen af elværket til kulturhus foreslår forvaltningen en række elementer i den videre proces, der kan skabe fremdrift i projektet.
Hvis der skal afsættes penge i budgettet med henblik på at arbejde videre med udviklingen af kulturhus i elværket, skal der udarbejdes ændringsforslag til Budget 2017.
Der har indtil nu ikke været dialog med mulige parter, nuværende kulturinstitutioner og andre interessenter, ligesom der ikke har været dialog med bygningens ejer.
Denne dialog er et vigtigt element i processen. Dialogen kan skabe inspiration, afdække muligheder for samarbejder og afklare, om det vil være relevant at flytte nuværende aktiviteter fra nuværende lokation til et nyt kulturhus.
Forvaltningen foreslår også, at der indhentes inspiration til processen på andre måder, blandt andet kan man med fordel arrangere en studietur til udvalgte kulturhuse i andre byer.
Sagsnr.: 16/5581
Resumé
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget samt aktivitetsplan tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Mungo Park skal ifølge den indgåede egnsteateraftale årligt fremsende budget og aktivitetsplan for den kommende sæson til Kolding Kommunes orientering.
Der er afsat 1.517.000 kr. til egenproduktioner. Til genopsætninger er der afsat 376.715 kr., endvidere er der afsat 431.000 kr. til gæstespil.
Mungo Parks sæson samt regnskabsår løber fra 1. juli til 30. juni.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 9.366.132 kr. og indtægter på i alt 9.430.071 kr. Derudover kommer afskrivninger, så det forventede resultat bliver på 21.439 kr.
Mungo Park budgetterer med indtægter fra Kolding kommune på i alt 7.250.000 kr. for perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017. Kolding Kommune yder tilskud til Mungo Park Kolding i 2016 med i alt 7.518.316 kr., og Kolding Kommune modtager statsrefusion på 2.743.128 kr. fra Kulturstyrelsen, som skal modsvare Kolding Kommunes driftstilskud, hvilket betyder et nettotilskud fra Kolding Kommune på 4.775.188 kr. Tallene er ikke sammenlignelige, da regnskabsperioderne er forskellige.
Byrådet har i marts godkendt en ny egnsteateraftale gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020. Aftales baseres på den gældende aftale for 2016.
Der er budgetteret med indtægter fra billetsalg, salg af forestillinger, sponsorater m.v. på i alt 1.320.516 kr. svarende til ca. 17,56% af det tilskud som teatret modtager fra Kolding Kommune.
Besøgstallet viser mere end en fordobling over de sidste år fra 5.547 i sæson 2010/11, 6.355 i sæson 2011/12, 9.388 i sæson 2012/13, 10.797 i sæson 2013/14, 16.104 i sæson 2014/15 og i denne sæson har der hidtil været 18.849 besøgende.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til den fremsendte aktivitetsplan. Den følger de aftaler, der ligger i den nyligt indgåede samarbejdsaftale – bl.a. er der planlagt salonaktiviteter i hele Trekantområdet, og dermed også i hele Kolding Kommune
Bilag
Sagsnr.: 16/5953
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 29. marts 2016 budgetproceduren for budget 2017.
Ud fra budgetproceduren er der udarbejdet nedenstående tidsplan for budgetlægning 2017 for Kulturudvalget:
Ud fra budgetproceduren er der udarbejdet nedenstående tidsplan for budgetlægning 2017 for Kulturudvalget:
| Dato | Aktivitet |
| | |
| 11. maj | Kulturudvalget: Orienteres om tidsplan, procedure for budget 2017. |
| | |
| 8. juni | Kulturudvalget: Orienteres om |
| | |
| 20. juni kl. 10.00–19.00 | Seminar, Byrådet: Seminar hvor nødvendigt politisk råderum vedtages med udgangspunkt i:
|
| | Direktionen pålægges at udarbejde forslag til realisering af økonomisk råderum via en reduktion af serviceudgifterne. |
| 10. august | Kulturudvalget: Orienteres om status for budgetlægning 2017 samt behandler eventuelle nye ændringsforslag og takstforslag for 2017 |
Efter behandlingen den 10. august 2016 af budget 2017 i Kulturudvalget følges den overordnede tidsplan for budgetlægning for Kolding Kommune.
Sagsnr.: 16/2763
Resumé
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000. kr. mindre end det korrigerede budget.
Beløbet er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke når at blive udført i 2016. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2016 for Kulturpolitik.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For Kulturpolitik er der pr. 31. marts 2016 en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang på 45%, svarende til det forventede.
Der forventes på nuværende tidspunkt et regnskab for Kulturpolitik, der er 500.000 kr. mindre end det korrigerede budget. Beløbet vil blive overført til 2017 i forbindelse med behandlingen af regnskab 2016 og er reserveret til projekter under Kulturpolitik, som ikke er udført i 2016. Det er først muligt at opgøre det nøjagtige overførselsbeløb ultimo 2016 for Kulturpolitik.
For Kulturpolitik kan budgetrealiseringen pr. 31. marts 2016 vedrørende serviceudgifter med overførselsadgang opstilles således:
| Tekst | Opr. Budget | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Forventet forbrugs-procent pr. 31.03.16 | Note |
| Biblioteket | 38.188 | 38.088 | 11.136 | 29% | 29% | 1 |
| | -1.994 | -2.074 | -370 | 18% | 18% | |
| Museer | 17.845 | 17.845 | 17.502 | 98% | 98% | 2 |
| | 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
| Teatre | 9.883 | 9.881 | 5.852 | 59% | 59% | 3 |
| | -2.739 | -2.739 | -1.367 | 50% | 50% | |
| Musikskole | 23.794 | 24.055 | 6.935 | 29% | 29% | 4 |
| | -13.368 | -13.629 | -3.050 | 22% | 22% | |
| Puljer | 2.215 | 2.530 | 737 | 29% | 29% | 5 |
| | 0 | 0 | 0 | 0% | 0% | |
| Andre kulturelle opgaver | | | | | | |
| | | | | | | |
| Institutioner | 15.220 | 16.658 | 3.350 | 20% | 20% | 6 |
| | -2.245 | -2.245 | -304 | 14% | 14% | |
| Øvrig kultur | 13.199 | 11.628 | 4.856 | 42% | 42% | 7 |
| | -2.130 | -2.130 | -1.070 | 50% | 50% | |
| | | | | | | |
| I alt | 97.868 | 97.868 | 44.205 | 45% | 45% | |
Noter:
- Forbruget er som forventet. Huslejen er bogført for hele året.
- Tilskud til museerne 2016.
- Lejeaftale vedr. Kolding Teater er betalt for 1. halvår 2016. Tilskud til Mungo Park er betalt 1. halvår 2016. Refusion vedr. Mungo Park er modtaget for 2. kvartal 2016.
- Forbruget følger det normale forbrug på nuværende tidspunkt i forhold til foregående år. Der er modtaget statstilskud for 1. rate.
5. Kulturpuljen
| Afsat | 726.000 kr. |
| Heraf disponeret pr. 06.04.2016 | 594.562 kr. |
| Der er disponeret til bl.a. | 131.438 kr. |
| - Arrangementer udbetalt pr. 31.03.2016 | 187.730 kr. |
| - Yderligere disponeret | 406.832 kr. |
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bilag
Sagen behandles i
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag