Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
01-11-2017 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/19408
Resumé
Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje” blev vedtaget af Byrådet den 30. januar 2017 og har nedenstående mål og indsatser.
- Tiltrække nationale socialøkonomiske virksomheder
- Understøtte lokale socialøkonomiske/socialt ansvarlige iværksættere
- Hjælpe små og mellemstore virksomheder til at skabe en vækst, som blandt andet kan bruges til at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet
- Udvikle samspillet mellem beskæftigelses- og erhvervspolitikken
- Udvikle den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Kolding
- Sikre, at der er fokus på et erhvervsrettet samarbejde mellem Kolding Kommune og socialøkonomiske/socialt ansvarlige virksomheder.
Med udgangspunkt i jobskabelse, erhvervsmæssig vækst og samarbejde på tværs af sektorer, er der udarbejdet en status, som vil blive gennemgået på mødet.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller
Sagsfremstilling
Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje” blev vedtaget af Byrådet den 30. januar 2017 og har nedenstående mål og indsatser.
- Tiltrække nationale socialøkonomiske virksomheder
- Understøtte lokale socialøkonomiske/socialt ansvarlige iværksættere
- Hjælpe små og mellemstore virksomheder til at skabe en vækst, som blandt andet kan bruges til at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet
- Udvikle samspillet mellem beskæftigelses- og erhvervspolitikken
- Udvikle den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Kolding
- Sikre, at der er fokus på et erhvervsrettet samarbejde mellem Kolding Kommune og socialøkonomiske/socialt ansvarlige virksomheder.
Med udgangspunkt i jobskabelse, erhvervsmæssig vækst og samarbejde på tværs af sektorer, er der udarbejdet en status, som vil blive gennemgået på mødet.
Sagsnr.: 17/16962
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i samarbejde med Business Kolding udarbejdet en handleplan for Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje”.
Strategien blev vedtaget af Byrådet den 30. januar 2017.
Handleplanen dækker perioden oktober 2017 – 31. marts 2018 og formålet med planen er at synliggøre allerede opnåede resultater og styrke fokus på udviklingen og udbredelsen af den socialøkonomiske tankegang således, at der skabes job, erhvervsmæssig vækst og øget samarbejde på tværs af sektorer og brancher.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-10-2017
Nyt forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i samarbejde med Business Kolding udarbejdet en handleplan for Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi ”Lokal vækst med social bundlinje”.
Strategien blev vedtaget af Byrådet den 30. januar 2017.
Handleplanen dækker perioden oktober 2017 – 31. marts 2018 og formålet med planen er at synliggøre allerede opnåede resultater og styrke fokus på udviklingen og udbredelsen af den socialøkonomiske tankegang således, at der skabes job, erhvervsmæssig vækst og øget samarbejde på tværs af sektorer og brancher.
- Tiltrækning af socialøkonomiske virksomheder
- Understøtte lokale socialøkonomiske iværksættere
- Status og fremadrettede initiativer på at hjælpe små og mellemstore virksomhed at skabe vækst
- Status og fremadrettede initiativer vedr. udvikling af samspillet mellem beskæftigelses- og erhvervspolitikken
- Status og fremadrettede initiativer med at udvikle den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Kolding
- Status og fremadrettede initiativer på at sikre fokus
Handleplanen gennemgås på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 17/11986
Resumé
Naturen heler mennesker. Det har flere undersøgelser vist. Herudover er det besluttet i budget 2017 (bevillingsnote), at mulighederne - for at etablere et bondegårdstilbud som socialøkonomisk virksomhed - skal analyseres.
I denne sag forelægges en mulig løsning, i forhold til at komme videre med et konkret projekt. Det foreslås, at Kolding Kommune tager initiativ til oprettelse af et bondegårdsprojekt, der dels skal fungere som besøgssted for børnefamilier, børn i daginstitutioner og skoler og dels som beskæftigelsesindsats for forskellige målgrupper af ledige.
Endvidere skal projektet have en sundhedsmæssig vinkel, hvor naturen benyttes som del i en sygdomsbehandling – f.eks. i forhold til stressramte, personer med psykiske lidelser og krigsveteraner med PTSD. Bondegården kunne også tænkes at være et relevant besøgssted for ældre borgere – herunder ældre der er ramt af demens.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at projektet drøftes i udvalget, og
Sagsfremstilling
Rekreation og rekruttering
Naturen og landbruget er såvel en arbejdsplads som et sted, hvor der kan fås oplevelser med planter og dyr, og hvor kendskab til landbrugets afgrøder, dyrkningsmetoder og dyrehold kan opnås. Endvidere er det at arbejde med naturen, noget der kan virke helende på mentale udfordringer for mennesker.
Stilheden i naturen og nærheden til naturen og dyrene kan også være en del af sygdomsbehandlingen f.eks. i forhold til stressramte, personer med psykiske lidelser, personer med angstproblematik og krigsveteraner med PTSD.
Koblet med de sundhedsmæssige virkninger har landbruget som fag udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det har medført, at landbruget i dag beskæftiger en del udenlandsk arbejdskraft fra især østeuropæiske lande.
Etablering af bondegårdsprojekt med flere formål
På denne baggrund foreslås det, at der arbejdes videre med at udvikle et konkret projekt. Projektet vil indebære, at der etableres et samarbejde med et lokalt landbrug. Samarbejdet etableres med en aktør, der kan drive indsatsen. I arbejdet vil også indgå om driften kan ske på et ordinært vilkår eller socialøkonomisk vilkår. Det vil give muligheden for, at begge parter vil kunne lave forretningsudvikling på allerede eksisterende forretningsområder.
Kolding Kommune vil så kunne benytte tilbuddet som rammen for en beskæftigelsesindsats. Dette vil være målrettet sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere med psykiske udfordringer, ligesom veteraner vil kunne få denne indsats. Alternativt kan projektet være på to ”bondegårde”, eksempelvis en mere besøgsfokuseret og en mere rettet mod indsats for personer med psykiske lidelser.
Produktion og gårdbutik
Et bondegårdprojekt kan også indeholde en forretningsmæssig del, hvor gården f.eks. sælger sine produkter fra en gårdbutik - eventuelt i forbindelse med torvedage i Kolding by. Gårdbutikken kan udover egne produkter også sælge produkter fra andre lokale producenter.
Samarbejde med landmand, investorer og producenter
Etablering af et bondegårdsprojekt kræver involvering af en række eksterne samarbejdspartnere. Bl.a. en landmand, som er indstillet på at en del af vedkommendes gård og produktion bliver stillet til rådighed i henhold til projektets formål og idéer. Men også forskellige kommercielle partnere, der enten kan være samarbejdspartnere eller investorer. De kommercielle partnere kunne være slagteri, mejeri, landbrugsorganisation osv.
Beskæftigelse og sundhedsfremme
Derudover vil det være nødvendigt at få tilknyttet relevant fagligt ekspertise til den beskæftigelsesmæssige del af projektet og sundhedsfaglige ekspertise til den sundhedsmæssige del.
Tidsplan for projektet
I første halvår 2018 fremlægges projektbeskrivelse, forslag til organisering og indgåelse af samarbejdsaftaler med eksterne partnere for Arbejdsmarkedsudvalget. Endvidere vil forvaltningen optage drøftelser med øvrige kommunale forvaltninger Senior- og Socialforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen omkring deres interesse for og deltagelse i projektet.
På udvalgsmødet vil der blive givet et kort mundtligt oplæg om et muligt projektoplæg.
Bilag
Sagsnr.: 17/17448
Resumé
Socialstyrelsen udmeldte i august måned en ansøgningspulje, hvor formålet er omlægning af efterværnsindsatsen.
Puljen udmøntes én gang i 2017 og én gang i 2018. Ansøgningsfristen i 2017 var den 20. oktober.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i tæt samarbejde med Senior- og Socialforvaltningen udarbejdet og indsendt vedhæftet ansøgning til 2017-puljen.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren samt Senior- og Socialdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen udmeldte i august måned en ansøgningspulje, som kommuner kan søge til omlægning af deres efterværnsindsats.
Ansøgningspuljen er en investeringspulje for kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med omlægning af efterværnsindsatsen, herunder gøre en særlige indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv.
Formålet med ansøgningspuljen er med andre ord at styrke overgangen til voksenlivet for de unge.
Målgruppen er alle unge i alderen 18-22 år, der er i målgruppen for efterværn efter § 76 i serviceloven. Det vil sige, unge der er anbragt, unge der har været anbragt, eller unge der har haft en fast kontaktperson.
Projektets formål er en omlægning af efterværnsindsatsen, så de unge i højere grad mødes med fokus på deres kompetencer, interesser og muligheder for et liv, hvor de kan blive selvforsørgende.
Omdrejningspunktet vil derfor være en omlægning af efterværnsindsatsen, så de unge oplever:
- at der er én indgang til efterværn,
- at efterværnet giver mening for dem, og
- at adgangen er ukompliceret og let at overskue.
Puljen udmøntes én gang i 2017 og én gang i 2018. Socialstyrelsen forventer, at 1-2 kommuner modtager støtte til omlægning her i 2017, samt at 3-5 kommuner ved næste ansøgningsrunde i 2018 modtager støtte.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i tæt samarbejde med Senior- og Socialforvaltningen udarbejdet vedhæftet ansøgning til 2017-puljen. Forvaltningen vurderede at prioritere første runde af ansøgningspuljen, som havde ansøgningsfrist den 20. oktober 2017. Alene af hensyn til ansøgningsfristen er vedhæftet ansøgning således allerede indsendt til Socialstyrelsen.
Bilag
Sagsnr.: 17/17606
Resumé
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Der var ansøgningsfrist 23. oktober 2017.
Puljen er på 9,5 mio. kr. og kan søges af kommuner, som ønsker at indgå i et forsøgsprojekt, hvor formålet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen.
Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen, og ansøgningsfristen var den 23. oktober 2017. Der kan forventes svar på ansøgningen i december 2017.
Målgruppe er borgere med særlige sociale problemer. Og der kan søges støtte på op til 50.000 kr. til, at den enkelte socialt udsatte borger kan råde over og anvende budgettet efter eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter. Kommunerne tildeles op til 45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb. Det er op til den enkelte at definere egne mål og ønsker, så længe målene og ønskerne understøtter formålet om øget selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
1. december 2017 til den 31. december 2019.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til personlige, borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Der var ansøgningsfrist 23. oktober 2017.
Puljen er på 9,5 mio. kr. og kan søges af kommuner, som ønsker at indgå i et forsøgsprojekt, hvor formålet er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og øget livskvalitet ved at give den enkelte borger et borgerstyret budget kombineret med social støtte fra kommunen.
Ansøgningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen, og ansøgningsfristen var den 23. oktober 2017. Der kan forventes svar på ansøgningen i december 2017
Målgruppe er borgere med særlige sociale problemer. Og der kan søges støtte på op til 50.000 kr. til at den enkelte socialt udsatte borger kan råde over og anvende budgettet efter eget ønske til forskellige aktiviteter og mindre udgifter. Kommunerne tildeles op til 45.000 kr. i lønkroner pr. støtteforløb.
Hovedelementet i forsøgsprojektet
Den enkelte socialt udsatte borger får en trækningsret på et budget på op til 50.000 kr., som vedkommende herefter kan råde over og anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter i en periode på 12 måneder. Det er op til den enkelte at definere egne mål og ønsker, så længe målene og ønskerne understøtter formålet om øget selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Projektperiode
- december 2017 til den 31. december 2019.
Af Kolding Kommunes projektansøgningen ”Projekt Råderum – borgerens centrum” fremgår det:
Målgruppe
Unge mænd og kvinder mellem 18 og 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, med psykiske, fysiske eller sociale problemer, som modtager uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse. Ud af denne gruppe rettes fokus i projektet mod de unge, som samtidig også er hjemløse eller udsatte.
Mål på borgerniveau
Det er et mål, at deltagerne i forsøgsprojektet oplever øget livsduelighed, øget selvbestemmelse, øget livskvalitet og at de får øje på, at deres liv kan forme sig anderledes end de måske lige umiddelbart forstiller sig.
Sidst men ikke mindst er målet, at processen kommer til at på sigt øges de unges chancer for - enten via uddannelse eller arbejde - at blive selvforsørgende.
Eksempler
Målsætningerne vil variere fra person til person, men kan eksempelvis være ønsket om et bedre helbred, at få og bevare en bolig, at få et job eller komme i uddannelse, at genoptage kontakten med familie og venner, at nedtrappe et misbrug. Det vil også være op til den enkelte at definere netop, hvilke tiltag, der vil kunne hjælpe vedkommende videre i forhold til den konkrete problemstilling. Tiltagene kan eksempelvis omhandle udgifter til personlig hygiejne (frisør, tandlæge, transportudgifter, udgifter forbundet med sociale aktiviteter, uddannelse, sport eller mindre udgifter til indretning af bolig
Indsatsen i projektet
- Uddannelse af relevante medarbejdere i de 2 forvaltninger (faciliterende og netværksdannende tilgang)
- Ansættelse af en socialfaglig medarbejder
- Uddannelse af deltagerne i.f.t. at lære at sætte sig mål og forfølge dem
- Fællesforløb for deltagerne, hvor de får mulighed for at spejle sig i hinandens udfordringer og fremdrift
Projektets organisering
Projektet skal organisatorisk placeres hos Unge- og Aktivitetsafdelingen i jobcentret, idet det vurderes, at dette vil sikre den bedste sammenhæng med øvrige indsatser, som retter sig mod uddannelse og beskæftigelse.
Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra begge forvaltninger samt af en repræsentant fra Udsatterådet.
Sagsnr.: 17/18233
Resumé
I nogle tilfælde erfares det relativt sent, hvis en borgers forløb rummer udfordringer i forhold til psykiske- og/eller sociale problemstillinger.
Hvis man både er ledig over en længere periode og har psykiske udfordringer, er det vanskeligt samtidig at fokusere på at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det essentielt, at der på et relativt tidligt tidspunkt skabes vished omkring eventuelle udfordringer.
I juni måned 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at etablere et tilbud, hvor aktivitetsparate unge mellem 18 og 30 år kan få hjælp af en erhvervspsykolog. Den bagvedliggende tanke er netop at få klarlagt eksisterende ressourcer og psykiske barrierer for efterfølgende bedre at kunne tilrettelægge individuelle indsatser og forløb.
Det foreslås nu at udvide tilbuddets målgruppe, således at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år også kan tilbydes psykologhjælp.
Tilbuddet om psykologhjælp til borgere over 30 år på kontanthjælp vil være det selvsamme tilbud, som unge mellem 18 og 30 år allerede tilbydes.
Tilbuddet om psykologhjælp til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gennemføres i udgangspunktet inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Baggrund
I nogle tilfælde erfares det relativt sent, hvis en borgers forløb rummer udfordringer i forhold til psykiske- og/eller sociale problemstillinger.
Udfordringer der forhindrer den enkeltes vej tilbage på arbejdsmarkedet eller mod uddannelse. Og ikke mindst udfordringer som med fordel kunne havde været identificeret og taget hånd om ved forløbets begyndelse.
Hvis man både er ledig over en længere periode og har psykiske udfordringer, er det vanskeligt samtidig at fokusere på at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det essentielt, at der på et relativt tidligt tidspunkt skabes vished omkring eventuelle udfordringer.
I juni måned 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at etablere et tilbud, hvor aktivitetsparate unge mellem 18 og 30 år kan få hjælp af en erhvervspsykolog. Den bagvedliggende tanke er netop, at få klarlagt eksisterende ressourcer og psykiske barrierer for efterfølgende bedre at kunne tilrettelægge individuelle indsatser og forløb.
Det foreslås nu at udvide tilbuddets målgruppe, således at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år også kan tilbydes psykologhjælp.
Tilbud om erhvervspsykolog til borgere over 30 år
Tilbuddet om psykologhjælp til borgere over 30 år på kontanthjælp vil være det selvsamme tilbud, som unge mellem 18 og 30 år allerede tilbydes.
Erhvervspsykologens opgave er at foretage en kort afdækning af de ressourcer og psykiske barrierer, som den pågældende borger har. Formålet med psykologhjælpen er – præcis som for de unge – dels at give den enkelte nogle brugbare værktøjer til selvhjælp til bedre håndtering af egne psykiske og kognitive barrierer, og dels at give jobcentermedarbejderne et bedre grundlag for at matche og sammensætte individuelle indsatser og forløb, så den enkelte kommer tættere på job og uddannelse.
Muligheden for at få hjælp af en erhvervspsykolog vil i udgangspunktet være et frivilligt tilbud til borgeren.
Tilbuddet kan igangsættes på følgende måder:
- borgeren ytrer selv ønske om at snakke med en psykolog, og sagsbehandleren videreformidler herefter kontakten eller
- sagsbehandleren eller en anden jobcentermedarbejder (fx en social mentor) opfordrer borgeren til at snakke med en psykolog.
I alle forløb med en erhvervspsykolog vil der være en tæt og løbende dialog mellem sagsbehandler, borger og psykolog.
Kort om målgruppen
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er – lige som de aktivitetsparate unge mellem 18 og 30 år – en sårbar gruppe, som har behov for en ekstra indsats på deres vej mod selvforsørgelse.
Målgruppen er kendetegnet ved, at det er borgere, som har været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, og ofte som følge af andre problemer end ledighed. Det kan fx være sociale- og/eller psykiske problemer. Problemer der har skabt en række barrierer, som forstærker risikoen for, at de fortsætter med at være på offentlig forsørgelse.
Når en borger kommer i et forløb hos en erhvervspsykolog, så er det forventningen, at disse barrierer hurtigere vil kunne identificeres og give mulighed for, at borgerne fremadrettet får den rette hjælp – hvad enten det er i jobcenterregi eller andre steder.
Tilbuddet om psykologhjælp til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gennemføres i udgangspunktet inden for de eksisterende økonomiske rammer. Men der vil løbende være opmærksomhed på, hvordan efterspørgslen ser ud, og hvad det medfører for ressourceforbruget.
Sagsnr.: 17/18459
Resumé
I Kolding Kommune er der aktuelt 30 unge på uddannelseshjælp, der er bolig- eller hjemløse. Uddannelseshjælp er en ydelse på niveau med SU, som unge under 30 år uden uddannelse kan søge om. For mange kan boligløshed være en ekstra barriere i forhold til at kunne starte i uddannelse eller i arbejde.
En bolig kan være med til at skabe ro og struktur om livet, og det er særligt vigtigt for de unge. Derfor er det afgørende at tage hånd boligløsheden hurtigt.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at forslaget om et projekt for at afhjælpe hjemløshed for unge i beskæftigelsesindsatsen drøftes, og
Sagsfremstilling
I Kolding Kommune er der aktuelt 30 unge på uddannelseshjælp, der er bolig- eller hjemløse. Uddannelseshjælp er en ydelse på niveau med SU, som unge under 30 år uden uddannelse kan søge om. Disse unge har ikke en fast bolig, men bor i stedet på forsorgshjem eller sofasurfer rundt hos venner eller familie.
For mange kan boligløshed være en ekstra barriere i forhold til at kunne starte i uddannelse eller i arbejde. De fleste af de boligløse unge er under 25 år og aktivitetsparate. Problemet er således ikke så stort for de unge, der er på vej i eller allerede er i gang med en uddannelse.
Der er forskellige årsager til at de unge er boligløse, men typisk spiller (a) dårlig økonomi, (b) misbrug eller (c) svære psykiske ledelser som skizofreni, Borderline og ADHD en rolle. Disse unge kæmper derfor med andre udfordringer end boligløshed.
En bolig kan være med til at skabe ro og struktur om livet, og det er særligt vigtigt for denne gruppe af unge. Derfor er det afgørende at tage hånd boligløsheden hurtigt.
Aktuelle indsatser
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har på nuværende tidspunkt disse indsatser for at hjælpe de boligløse unge på en række forskellige måder. Det drejer sig bl.a. om:
- Den unge kan opprioriteres til en bolig. Borgeren kan selv finde det på kommunens hjemmeside, eller rådgiveren kan iværksætte en procedure for unge med særligt behov.
- Job & Aktiv kan hjælpe den unge med bolig og økonomi, herunder få adgang til forskellige boligportaler.
- Interne mentorer er behjælpelig i forhold til støtte til boligsøgning mv.
- Økonomisk Rådgivning tilbyder åben rådgivning på forskellige adresser - herunder også boligrådgivning og mulighederne for hjælp til indskud mv.
- I Økonomisk Rådgivning er der dagligt rådgivere, der kan inddrages i en samtale.
Forslag om nyt projekt om boliger til unge
Ud over ovenstående foreslås det, at der igangsættes et projekt, der rummer følgende indsatser for at skaffe de manglende boliger til gruppen af unge:
- Projektet igangsættes pr. 1. januar 2018 indtil 31. december 2018
- To medarbejdere får opgaven med at skaffe boliger til de unge under 30 år, der mangler en bolig
- Indsatsen bliver som en håndholdt indsats, hvor medarbejderne bliver kontaktpersonen ift. at skaffe boliger og sørge for de nødvendige praktiske foranstaltninger i den forbindelse
- Medarbejderne bliver ansvarlige for boligopgaven, men den unge beholder sin rådgiver
- Ressourcerne til indsatsen findes ved omprioritering indenfor det eksisterende budget afsat til denne målgruppe.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med de andre tiltag, der sættes ind for gruppen for at hjælpe dem i gang med job eller uddannelse og blive selvforsørgende. Det drejer sig bl.a. om mentor, gældsrådgivning og reducere udsættelser m.m. som samlet set skal hjælpe dem til at få styr på boligsituationen og privatøkonomien, så de kan få overskuddet til at mestre tingene.
Sagsnr.: 17/13361
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fik ændringerne af serviceloven præsenteret på deres møder i august/september. Der var efterfølgende et ønske om at drøfte, om lovændringerne justerer behovet for samarbejde imellem de to udvalg, og derfor udarbejdes dette dagsordenspunkt, som sættes på dagsorden hos begge udvalg.
Ændring af Servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser udvides til at fokusere på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats også i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det skal understøtte den enkeltes mulighed for uddannelse og beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse.
Administrativ implementering af ændringerne
Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der går på tværs af Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som arbejder med at implementere ændringerne i loven.
Politisk behandling i 2018
I det nye år vil der blive arbejdet videre med konkrete muligheder, som vil blive forelagt udvalgene til drøftelse. For både Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil det være omkring den tidlige forebyggende indsats, mens Arbejdsmarkedsudvalget også blive præsenteret for mulighederne i ”kan-” lovgivningen, som er beskæftigelsesrettet.
Sagen behandles i
Forslag
at Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at de allerede igangsatte initiativer mellem de to områder er dækkende for at arbejde med samspil og sammenhæng efter ændringerne af serviceloven, der træder i kraft 1. januar 2018.
at emner og initiativer, der opstår som følge af initiativerne nævnt i sagen, drøftes politisk. Dette vil ske i starten af 2018.
Sagsfremstilling
D 1. januar 2018 træder en række ændringer af Serviceloven i kraft. Nedenfor gennemgås hovedelementerne i den reviderede lov, og i forbindelse med implementeringen af den, arbejdes der videre med den både administrativt og politisk.
Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fik ændringerne af serviceloven præsenteret på deres møder i august/september. Der var efterfølgende et ønske om at drøfte, om lovændringerne justerer behovet for samarbejde imellem de to udvalg, og derfor udarbejdes dette dagsordenspunkt, som sættes på dagsorden hos begge udvalg.
Ændring af Servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser udvides til at fokusere på en helhedsorienteret og sammenhængende indsats også i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det skal understøtte den enkeltes mulighed for uddannelse og beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse.
Fremadrettet skal der samarbejdes endnu mere mellem områderne om en sammenhængende indsats. Det kan f.eks. være ved, at der skal bevilges praktisk hjælp eller hjemmevejledning som forudsætning for beskæftigelsesindsatsen, hvor det før mere var med fokus på livsmestring. Ligeledes om mentorindsatsen i beskæftigelsesområdet kan supplere elementer af indsatsen efter servicelovens §§ 83 og 85 og beskæftigelsesloven. Forvaltningerne vil bl.a. arbejde med det i projekt ” Tværgående projekt om hurtigere støtte”, der behandles af begge udvalg.
Tidlig forebyggende indsats
I Serviceloven indføjes nye paragraffer (§ 82a-d), der giver mulighed for at tilbyde forebyggende gruppebaserede tilbud eller midlertidige individuelle tilbud for at forebygge tidligt. Tilbuddene kan etableres i samarbejde med frivillige sociale organisationer. Der er tale om kan-bestemmelser og en bred bestemmelse, som supplerer rehabiliteringsforløb efter § 83a.
Regelforenkling og afbureaukratisering
Der bliver mulighed for at bevillige midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, og der skabes adgang til en forenklet sagsbehandling om hjælpemidler og forbrugsgoder.
Hidtidig har det været en betingelse for bevilling af hjælpemidler, at funktionsnedsættelsen er varig. Fra 1. januar 2018 kan der bevilges hjælpemidler til personer med midlertidig funktionsnedsættelse. Dette vil betyde en udvidelse af målgruppen for §§ 112 og 113. Kommunen kan endvidere beslutte at forenkle sagsbehandlingen ved at indføre tro- og loveerklæringer.
Merudgiftsberegningen ændres, så der indføres standardbeløb, og Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. januar 2019 have genberegnet alle sager om merudgiftsydelser, hvor der udbetales tilskud efter de hidtil gældende regler. Pr. juli 2017 har Handicaprådgivningen ca. 95 merudgiftssager jf. Servicelovens § 100.
Administrativ implementering af ændringerne
Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der går på tværs af Senior- og Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som arbejder med at implementere ændringerne i loven.
Desuden afholdes der workshops med deltagere fra begge forvaltninger omkring de nye dele af loven, som er ”kan-lovgivning. Her er særligt fokus på mulighederne for en tidlig forebyggende indsats, og hvor arbejdet vil komme til at gå på tværs af både forvaltninger og afdelinger.
Politisk behandling i 2018
I det nye år vil der blive arbejdet videre med konkrete muligheder, som vil blive forelagt udvalgene til drøftelse. For både Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil det være omkring den tidlige forebyggende indsats, mens Arbejdsmarkedsudvalget også blive præsenteret for mulighederne i ”kan-” lovgivningen, som er beskæftigelsesrettet.
Borgerens centrum
I arbejdet er der fokus på, at der sikres sammenhæng i borgerens forløb med udgangspunkt i Kolding Kommunes strategi om ”Borgerens centrum”. Desuden at der arbejde i tråd med tankerne bag Senior- og Socialforvaltningens arbejde med ”En plan” og Jobcenter Koldings arbejde med ”Det Hjertelige Jobcenter”.
Sagsnr.: 17/18224
Resumé
Nogle borgere i Kolding har komplekse udfordringer ift. at være selvhjulpe og selvforsørgende. Udfordringerne kan være nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Det er en gruppe, som ikke kan overskue for mange personer i deres liv, og som har brug for, at de får den nødvendige hjælp på det rette tidspunkt.
Udfordringen er, at visitation til ydelser i nogle tilfælde tager lang tid og ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov for hjælp og støtte.
Derfor vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen forberede et projekt, der skal forbedre koordinationen og samarbejdet omkring denne gruppe borgere. Projektet vil ligeledes bygge på de nye ændringer af servicelovens bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2018. I de nye bestemmelser er der lagt op til en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren samt Senior- og Socialdirektøren indstiller:
at det tværfaglige projekt drøftes
Sagsfremstilling
Nogle borgere i Kolding har komplekse udfordringer ift. at være selvhjulpe og selvforsørgende. De har forskellige udfordringer, såsom nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det kan fx være ADHD, autisme, misbrug og lignende.
Det betyder, at de i nogle tilfælde vil have kommunale sager i både Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Senior- og Socialforvaltningen.
På beskæftigelsesområdet vil de typisk betragtes som aktivitetsparate, og derfor få mentorstøtte og fx være i et ressourceforløb. På socialområdet vil de typisk få hjælp efter Servicelovens § 85 til socialpædagogisk støtte, herunder gåture, opbygning af et socialt netværk eller øvrig hjemmestøtte.
Det er en gruppe, som ikke kan overskue for mange personer i deres liv, og som har brug for, at de får den nødvendige hjælp på det rette tidspunkt.
Udfordringen er, at visitation til ydelserne ofte tager lang tid og ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov for hjælp og støtte.
Derfor vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen igangsætte et projekt, der skal forbedre koordinationen og samarbejdet omkring denne gruppe borgere. Projektet vil ligeledes bygge på de nye ændringer af servicelovens bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2018. I de nye bestemmelser er der lagt op til en sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger.
Borgerne skal opleve, at de hurtigere får adgang til den nødvendige hjælp og støtte. Derudover skal borgerne opleve, at kommunens forvaltninger koordinerer indsatserne, så der bliver færre skift i kontaktpersoner og bedre effekt af indsatserne.
Derfor skal projektet arbejde med følgende elementer:
- Muligheder for at iværksætte indsatser hurtigere og derved udvikle borgerens funktionsniveau, således at der ikke vil være behov for længerevarende støtte.
- Muligheden for en gennemgående kontaktperson, uanset om der er tale om mentor eller §85 støtte
- Forbedre sammenspil på tværs af lovgivninger og skabe fælles enighed og forståelse for begreber som fx motivation, struktur, ressourcer, udvikling og borgerinddragelse, for at skabe forståelse og gennemsigtighed hos borgerne
- Undersøge mulighederne for et tværgående forebyggelsesteam, der kan udnytte faglighed og viden på tværs.
Såfremt udvalgene ønsker at projektet skal forberedes, så vil forvaltningerne fremlægge en mere konkret og uddybet projektplan i begyndelsen af 2018.
Sagsnr.: 16/3092
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I beskæftigelsesplanen for 2017 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune. De 4 mål er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt af Jobcenter Kolding.
Beskæftigelsesplanen for 2017 er inddelt i en række kapitler, hvorunder der er opstillet et eller flere mål. Gennemgangen af de 12 mål følger den samme kapitelstruktur som beskæftigelsesplanen for 2017.
Status er lavet på baggrund af tilgængelige data, det vil sige for første halvår af 2017. For flere af målene er der endnu ikke opdaterede målinger for 2017. Det er derfor stadig tidligt at konkludere noget endeligt i forhold til opfyldelsen af måltallene for 2017. Dog viser opgørelsen, at Kolding Kommune er godt på vej til at opfylde hovedparten af de opstillede mål.
Bilag
Sagsnr.: 17/13423
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af beskæftigelsesplan 2017-2020 blev vedtaget udviklingsmål for 2017-2020. Kolding Kommune skal klare sig bedre på følgende områder:
- Arbejdsløshedsdagpenge
- Kontant- og uddannelseshjælp
- Sygedagpenge og jobafklaring
- Kommunikation og service til borgere og virksomheder.
Punktet giver en status på de første tre udviklingsmål.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter udviklingsmålene.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelse af beskæftigelsesplan 2017-2020 blev vedtaget udviklingsmål for 2017-2020. Kolding Kommune skal klare sig bedre på følgende områder:
- Arbejdsløshedsdagpenge
- Kontant- og uddannelseshjælp
- Sygedagpenge og jobafklaring
- Kommunikation og service til borgere og virksomheder.
For hver målgruppe er der opstillet udviklingsmål, som måles ud fra følgende metode:
- Antal borgere på forsørgelse
- Varighed på forsørgelsesydelsen målt som antal borgere over et år på ydelsen og langtidsledighed for a-dagpengemodtagere.
- Resultater – effekten af indsatsen målt på job og uddannelse en måned efter endt forløb
- Virksomhedsvendt indsats målt på andelen af borgere i virksomhedsrettede tilbud.
Service og kommunikation vil primært blive målt gennem tilfredshedsundersøgelser.
Det virksomhedsvendte udviklingsmål skal ses som et middel til at opnå udviklingsmålene. Opfyldelse af udviklingsmålene sker ved en beregning af gennemsnittet for:
- Antal borgere på forsørgelse
- Varighed på forsørgelsesydelsen målt som antal borgere over et år på ydelsen og langtidsledighed for a-dagpengemodtagere.
- Resultater – effekten af indsatsen målt på job og uddannelse en måned efter endt forløb.
Udviklingsmålene for november 2017 vil blive præsenteret på mødet.
Sagsnr.: 17/18290
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren oplyser, at bevillingskontrollen pr. 30. september 2017 for Arbejdsmarkedsudvalgets område viser følgende bevillingsmæssige ændringer:
Et mindreforbrug på 20 mio. kr. på overførsler i forhold til det korrigerede budget. Det kan henføres til overførselsudgifterne, og skyldes en nedgang i antal helårspersoner fra 10.020 som var udgangspunktet i 2017-budgettet til 9.960, som er det forventede niveau ultimo september 2017. Desuden er der en generel gunstig udvikling på arbejdsmarkedet.
Endelig er der en ekstraordinær indtægt på 1,075 mio. kr. i integrationsbonus.
Derudover foretages der en udgiftsneutral justering på 2,5 mio. kr. til Socialudvalget til dækning af merudgifter til fleksjobpuljen. Dette modsvares af en tilsvarende mindreudgift på overførselsudgifter til ledighedsydelse som følge af et øget antal borgere, der er henvist til den kommunale fleksjobpulje.
På baggrund af den seneste prognose for beskæftigelsestilskuddet fra KL skal der ske en nedjustering af forventningen til udgifterne til forsikrede ledige for 2017 på 4,755 mio. kr. Beløbet tilføres udligning og generelle tilskud til imødegåelse af den udmeldte slutregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at budget- og bevillingskontrollen tages til efterretning, idet Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbevilling i 2017 reduceres med netto 28,33 mio. kr., heraf et mindreforbrug på 9,65 mio. kr., der tilføres kassen. Derudover foretages en række tekniske korrektioner og hensættelser til en forventet statslig efterregulering.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren oplyser, at bevillingskontrollen pr. 30. september 2017 for
Arbejdsmarkedsudvalgets område viser følgende bevillingsmæssige ændringer:
Et mindreforbrug på 9,65 mio. kr. på overførsler i forhold til det korrigerede budget. Det kan henføres til de øvrige overførsler og skyldes en nedgang i antal helårspersoner fra 10.020 som var udgangspunktet i 2017 budgettet til 9.960, som er det forventede niveau ultimo september 2017.
Desuden er der en generel gunstig udvikling på arbejdsmarkedet. Derudover reserveres 10,35 mio. kr. til imødegåelse af en eventuel slutregulering af de budgetgaranterede overførselsudgifter for 2017.
Der er modtaget 1,075 mio. kr. som vedrører en ekstraordinær indtægt på integrationsområdet. Dette er en integrationsbonus, der teknisk skal omplaceres til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens administrative budget, idet indsatsen til det øgede antal flygtninge i job ligeledes er givet på dette kontoområde.
Derudover foretages der en udgiftsneutral justering på 2,5 mio. kr. til Socialudvalget til dækning af merudgifter til fleksjobpuljen. Dette modsvares af en tilsvarende mindreudgift på overførselsudgifter til ledighedsydelse som følge af et øget antal borgere, der er henvist til den kommunale fleksjobpulje.
På baggrund af den seneste prognose for beskæftigelsestilskuddet fra KL skal der ske en nedjustering af forventningen til udgifterne til forsikrede ledige for 2017 på 4,755 mio. kr. Beløbet tilføres udligning og generelle tilskud til imødegåelse af den udmeldte slutregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017.
Udvalgets serviceudgifter omfatter boliger til flygtninge, afregning til produktionsskoler og løn til kommunalt ansatte løntilskudspersoner. Udgifter forventes at holde sig inden for rammen.
| Bevillingskontrol 30. juni 2017 | Bevillingskontrol 30. september 2017 | Difference (primo-medio) |
Serviceudgifter | | | |
Boliger til flygtninge | 1.952 | 1.952 | 0 |
Produktionsskoler | 3.548 | 3.548 | 0 |
Løn til løntilskud | 2.267 | 2.267 | 0 |
Lægeerklæringer | 5.034 | 5.034 | 0 |
Serviceudgifter i alt | 12.801 | 12.801 | 0 |
Overførselsudgifter | | | |
EGU | 1.798 | 1.798 | 0 |
Integration | 18.716 | 16.998 | -1.718 |
Førtidspension, personlige tillæg mv. | 441.463 | 438.766 | -2.697 |
Sygedagpenge | 116.774 | 119.696 | 2.922 |
Kontant- og uddannelseshjælp | 206.959 | 196.642 | -10.317 |
Forsikrede ledige | 158.751 | 154.158 | -4.593 |
Revalidering | 2.519 | 2.519 | 0 |
Fleksjob | 112.139 | 107.862 | -4.277 |
Ressource- og jobafklaringsforløb | 94.133 | 88.406 | -5.727 |
Ledighedsydelse | 36.348 | 33.939 | -2.409 |
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats | 61.083 | 61.569 | 486 |
Overførselsudgifter i alt | 1.250.683 | 1.229.483 | -28.330 |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 17/18200
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget behandlede budget 2018 (med tilhørende overslagsår 2019-2021) på deres møde den 23. august 2017.
I forbindelse med budgetforlig 2018 blev der vedtaget tre bevillingsnoter. Nedenfor gennemgås, hvordan de forventes udmøntet.
Bevillinger og bevillingsnoter med uddybning af baggrund og formål
Note | Fleksjobordning | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| | 1.000 kr. | |||
1 | Serviceudgifter | 1.260 | 1.260 | 1.260 | 1.260 |
Overførselsudgifter | -1.505 | -1.505 | -1.505 | -1.505 |
Note | Nye initiativer til beskæftigelse | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| | 1.000 kr. | |||
2 | Serviceudgifter | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
Overførselsudgifter | -5.000 | -5.000 | -5.000 | -5.000 |
Note | Etablering af ”ungested”/Youth-Place | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
| | 1.000 kr. | |||
3 | Serviceudgifter | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ad note 1
Midlerne anvendes til at få de svageste borgere på ledighedsydelse i et fleksjob. Målgruppen er borgere, der er visiteret til et fleksjob efter 1. januar 2013, der har en ledighed på mere end 12 måneder, og som kan arbejde op til 4 timer om ugen.
Forslag: Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren skal i samarbejde med HR få etableret fleksjob til de svageste borgere inden for den afsatte pulje og dermed få hentet besparelsen på overførselsudgifterne.
Ad note 2
Midlerne i investeringspuljen kan søges af virksomheder, foreninger og institutioner, som via samarbejde, nytænkning og engagement kommer med nye bud på, hvordan netværk, relationer, nye veje og muligheder kan bidrage til at øge beskæftigelsesmulighederne for de borgere, som endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Da puljen retter sig imod virksomheder, er det et krav, at mindst én virksomhed og én forening eller organisation er involveret i de projekter, som der søges midler til.
Forslag: Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren udarbejder et kommissorium til godkendelse i Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet
Ad note 3
I Finland er der etableret steder, hvor byens unge kan samles under et tag. Der er tale om et sted, hvor alle unge kan droppe ind og nyde godt af fællesskabet. Stedet bygger på tanker om, hvad ”ung-til-ung-aktivitet” kan skabe af selvværd, glæde og livskvalitet, hvor der også er tilknyttet en række faglige/pædagogiske/terapeutiske medarbejderressourcer til at tage hånd om de unges problemer, når de ønsker det.
Sagsnr.: 17/13639
Resumé
Økonomiudvalget har på mødet den 19. juni 2017 besluttet, at de stående udvalg i perioden fra den 1. august 2017 og frem til kommunalvalget på udvalgsmøderne beslutter, hvad der skal kommunikeres.
Sagen behandles i
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og beslutter, hvilke sager der kommunikeres med bistand fra forvaltningen.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede den 19. juni 2017 en sag vedr. ”Rammer for politisk betjening - valg 2017. (sag nr. 11).
Af sagen fremgår følgende:
Det gælder generelt, at den støtte, forvaltningen kan yde politikerne i form af både oplysninger, bistand, udgiftsgodtgørelse og støtte, skal være nært knyttet til det kommunale hverv. Der kan således ikke fra kommunens side ydes bistand, godtgørelse eller støtte til f.eks. private eller partipolitiske aktiviteter.
Der er vedhæftet et forslag til rammer for politisk betjening i forbindelse med kommunalvalget 2017. Følgende fremgår heraf:
”Kommunikation:
I perioden fra den 1. august 2017 og frem til kommunalvalget er det udvalgene, der på udvalgsmøderne beslutter, hvad der skal kommunikeres.
I perioden fra den 21. oktober 2017, og indtil der er indgået en konstitueringsaftale, kommunikeres ikke fra kommunen med politiske citater og deltagelse. Dette gælder for hele kommunen og for alle kommunikationsprodukter som pressemeddelelser, indlæg, foto/video og øvrig kommunikationsassistance etc. Der vil naturligvis blive kommunikeret om den daglige drift i det omfang, det er nødvendigt. Her vil administrationen/forvaltningerne stå som afsendere.
Taleoplæg:
Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelsen af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.
Foto og logo:
Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.
Spørgetid
I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.
Afholdelse af informationsmøder for kandidater
Der afholdes den 19. juni 2017 på KUC en informationsaften for potentielle kandidater til kommunalvalget. Der gives en introduktion til kommunens arbejde, opgaver og vilkår.
Der er desuden mulighed for at afholde individuelle informationsmøder for et partis potentielle kandidater i de enkelte forvaltninger.
Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner
Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (link til loven: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201013L00120)”
Økonomiudvalget godkendte rammerne for den politiske betjening – dog med en bemærkning om, at der under afsnittet kommunikation ikke ønskes den nævnte skærpelse fra den 21. oktober 2017.
Der er således lagt op til, at udvalgene i perioden fra den 1. august 2017 og frem til kommunalvalget på udvalgsmøderne beslutter, hvilke sager der kommunikeres med bistand fra forvaltningen.
Sagsnr.: 16/21268
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsnr.: 14/8370
Sagen behandles i
Forslag
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Bilag