Dagsorden
Onsdag 1. mar 2017 kl. 10:00
Seniorudvalget
Sundhedscentret,
Referat
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Resumé
Næstformand i Seniorudvalget, Per Bødker Andersen, har i mail af 16. december 2016 anmodet om følgende optages på dagsordenen:
I lyset af, at regeringen har afsat penge til renovering af plejehjemskøkkener, angiveligt med det formål, at madproduktionen skal ske på plejehjemmene, skal jeg bede om, at vi på førstkommende udvalgsmøde får optaget et punkt til drøftelse af, hvilket beløb Kolding kommune skal søge af den afsatte pulje.
Jeg skal ligeledes bede om, at det materiale, som blev udarbejdet til den tidligere drøftelse, vedhæftes dagsordenen.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Beslutning Seniorudvalget den 04-01-2017
Beslutning Seniorudvalget den 01-03-2017
Resumé
Sundheds- og Ældreministeriet har 8. februar 2017 udmøntet midlerne fra Finanslov 2017 til Klippekortordning på Plejecentrene.
Kolding Kommune kan ansøge 6.1 mio. kr. i 2017 og 6.1 mio. kr. i 2018. Herefter overgår midlerne til bloktilskud.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Generelt om Klippekortordningen på Plejecentrene
I aftalen om finanslov for 2017, blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere. Plejehjemsbeboerne skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp kan gå til. Ordningen indebærer, at plejehjemsbeboerne får det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen.
De afsatte midler i 2017 og 2018 udmøntes til kommunerne som en samlet pulje. Der udmøntes hermed i alt 760 mio. kr. til klippekortet til plejehjemsbeboere fordelt med 380 mio. kr. i 2017 og 380 mio. kr. i 2018. Fra 2019 og frem fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet.
Klippekortet er borgerens tid, og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur for at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til igen, at kunne være vært for familie og venner. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats.
Kommunen skal sikre, at alle plejehjemsbeboerne får tilbud om og kan benytte tilbuddet. Det glæder også de svageste beboere, fx beboere med demens. Desuden skal kommunen tilrettelægger en oplysnings- og informationsindsats for at skabe opmærksomhed om klippekortsordningen. Hvis plejehjemsbeboere på trods af ovenstående initiativer takker nej til tilbuddet om ekstra hjælp, kan den tid, borgeren er blevet tilbudt, anvendes til ekstra hjælp til de andre plejehjemsbeboere.
Specifikt om Klippekortordningen i Kolding Kommune
Kolding Kommune kan ansøge Sundheds- og Ældreministeriet om 6,1 mio. kr. 2017 og 6,1 mio. kr. i 2018. Fra 2019 vil et tilsvarende beløb blive overført som bloktilskud til Kolding Kommune.
Kolding Kommune har 576 plejeboligpladser og det tildelte beløb svarer til at alle beboere kan få cirka 30 minutters ekstra hjælp pr uge. Alle plejecentrene, herunder de privat drevne plejecentre, indgår i Klippekortordningen.
Der udarbejdes på baggrund af ovenstående, samt drøftelser på Seniorudvalgsmødet en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet (ansøgningsfrist 3. marts 2017).
Sundheds- og Ældreministeriet forventer at kommunerne får svar på ansøgning ultimo marts 2017. Klippekortindsatsen iværksættes snarest herefter.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Seniorområdets fysiske udviklingsplan udløber i år 2018. Formålet med en ny fysisk udviklingsplan er at afdække, om de fysiske rammer inden for seniorområdet er tidssvarende og tilstrækkelige set i forhold til lovkrav, vedligeholdelsesstandarder, den fremadrettede efterspørgsel på seniorområdet mm.
Omfanget af en ny fysisk udviklingsplan afhænger af, om den skal belyse alle elementer af seniorområdet, eller kun dele heraf. Nogle af de centrale spørgsmål der kan indgå i en fysisk udviklingsplan er:
- Hvilken bygningsmasse råder seniorområdet over?
- Hvilken stand er bygningsmassen i?
- Svarer bygningsmassen til det fremadrettede behov?
- Hvilken betydning har demografien på behovet for fysiske bygninger?
- Hvilken betydning har stigningen i antal demente på behovet for fysiske bygninger?
- Hvad peger indsigterne fra Det Strategiske Designprojekt på i forhold til seniorområdets fysiske rammer?
- Er de fysiske rammer for medarbejderne optimale?
Beslutning Seniorudvalget den 01-03-2017
Seniorudvalget besluttede
at der udarbejdes et oplæg til drøftelse af fremtidens efterspørgselsbehov på Seniorområdet med henblik på, at der kan igangsættes en proces
Resumé
På baggrund af henvendelse fra Handicaprådet besluttede Social- og Sundhedsudvalget at udarbejde en frivillighedspolitik for senior- og socialområdet i Kolding Kommune.
Der er sket sammenskrivning af politikkerne på senior- og socialområdet og udarbejdet en fælles frivillighedspolitik.
Forslaget til frivillighedspolitik for senior- og socialområdet har herefter været til drøftelse i Handicaprådet og Ældrerådet, først ved et fællesmøde mellem de to råd, og herefter til høring i begge råd.
Sagen behandles i
Forslag
at frivillighedspolitikken godkendes.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 21. januar 2015, på baggrund af henvendelse fra Handicaprådet:
- At de gamle politikker på senior- og socialområdet blev sammenskrevet.
- At politikkerne står tydeligt og uafhængig af årstal.
- At sammenskrivningen sker i samarbejde med Handicaprådet og Ældrerådet.
Sammenskrivningen er herefter fremsendt til høring på fællesmøde mellem Handicaprådet og Ældrerådet den 27. april 2016.
Som udgangspunkt var begge råd enige i politikken, men kunne godt tænke sig mere konkrete retningslinjer for udmøntningen af den.
På mødet besluttede rådene, at forslaget skulle sendes i høring på rådenes næstkommende møder i maj måned 2016.
Ældrerådet behandlede forslaget den 12. maj 2016.
Handicaprådet behandlede forslaget den 19. maj 2016.
Ældre- og Handicaprådets bemærkninger er medsendt som bilag, og bemærkningerne vil indgå i det videre arbejde i forbindelse med udmøntningen af Frivillighedspolitikken.
Resumé
Folkebevægelsen Mod Ensomhed arrangerer hvert år den landsdækkende begivenhed Danmark Spiser Sammen.
I april 2016 deltog seniorområdet i begivenheden med et spis sammen arrangement på Midtgården. På baggrund af positive tilbagemeldinger herfra, pålagde Seniorudvalget forvaltningen, at udarbejde et forslag til, hvordan seniorområdet i Kolding Kommune fra 2017 kan deltage i markeringen.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
Sagsfremstilling
Folkebevægelsen mod ensomhed afvikler fra den 24. til 30. april 2017 Danmark Spiser Sammen arrangementet. Formålet med arrangementet er at bekæmpe ensomhed ved at skabe nye fællesskaber på tværs af generationer, kulturer og samfundslag.
Seniorområdet støtter op om arrangementet og finder det vigtigt, at spis sammen arrangementerne foregår tæt på borgerne. Derfor finder seniorområdet det relevant, at der afvikles spis sammen arrangementer forskellige steder i Kolding Kommune.
På ovenstående baggrund har seniorområdet været i dialog med de 20 brugerstyrede huse om at afvikle spis sammen arrangementer. De brugerstyrede huse er geografisk placeret forskellige steder i Kolding Kommune.
De Brugerstyrede Huse er positive overfor forslaget og ser spis sammen arrangementet som hørende naturligt hjemme i de brugerstyrede huse.
Af de 20 brugerstyrede huse har 12 tilkendegivet, at de gerne vil afvikle et spis sammen arrangement i 2017. De øvrige brugerstyrede huse er positive overfor arrangementet, men har ikke ønsket at deltage i aktiviteten i indeværende år, da der pågår mange lignende arrangementer.
Seniorområdet understøtter de brugerstyrede huse med et mindre beløb samt støtte fra aktivitetskonsulenterne til at afvikle spis sammen arrangementerne fra den 24. til 30. april 2017.
I 2017 og fremadrettet vil aktivitetskonsulenterne understøtte de brugerstyrede huse i at afvikle spis sammen arrangementer.
På www.danmarkspisersammen.dk kan man læse mere om arrangementet.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Senior- og Socialforvaltningen oplever, at der er enkelte borgere, som forvaltningen ikke formår at give en hjælp eller et tilbud som opleves meningsfuldt for borgeren. Borgeren oplever, i visse situationer, at forvaltningens medarbejdere ikke forstår dem og de behov de har. Borgeren kontakter måske derfor en række forskellige ansatte, ledere, politikere og medier i et forsøg på at få sine behov imødekommet. Det anslås, at der, på et givent tidspunkt, er 4-6 borgere som oplever, at samarbejdet med Senior og Socialforvaltningen ikke fungerer tilfredsstillende.
Senior og Socialforvaltningens ansatte oplever til tider, at de ikke formår at skabe en konstruktiv dialog med borgeren og/ eller at de ikke har et tilbud der modsvarer borgerens ønske. Dette kan, i visse situationer, udvikle sig til, at samarbejdet mellem borgeren og den/de ansatte bliver konfliktfyldt, hvilket kan skabe frustration hos borgeren og sygemelding eller nedslidning af medarbejderen. Når vi som forvaltning ikke lykkes med eksisterende samarbejdsformer, har vi derfor brug for at møde borgeren på en ny måde.
Senior- og Socialforvaltningen vil derfor iværksætte friborger eksperimentet. Formålet er at udvikle og afprøve en samarbejdsform der i disse konkrete situationer i højere grad giver mening for borgeren og medarbejderne. Udviklingen af en ny samarbejdsform vil tage udgangspunkt i fire eksisterende borgercases.
Tilgangen hviler på en antagelse om, at borgeren er ekspert i eget liv og som forvaltningen kan blive klogere på, hvordan vores ydelser i videst mulig omfang kan være så fleksible som mulig. Senior- og Socialforvaltningen vil i friborger eksperimentet se borgeren som forvaltningens systemrådgiver.
Senior- og Socialforvaltningen vil i februar 2017 interviewe fire borgere for at få indsigt i, hvor borgerne oplever, at samarbejdet ikke er værdiskabende og hvor der derfor kan være brug for andre og nye samarbejdsformer og værktøjer.
På baggrund af indsigterne vil Senior- og Socialforvaltningen afdække mønstre i de fire interviews/ borgersituationer som kan drøftes med Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO); herunder afklaring af om der kan udvikles og afprøves nye samarbejdsformer med den konkrete borgergruppe.
Resumé
Formålet er at afdække, om der er kontrol og dokumentation, der kan afskaffes og om der hermed kan frigøres mere tid til den borgernære kontakt.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Seniorområdet vil afdække, om der er kontrol og dokumentation, der kan afskaffes, og om der herved kan frigøres mere tid til den borgernære kontakt/ kerneopgaverne.
Seniorområdet vil udfordre sig selv på spørgsmålet; hvor lidt dokumentation er egentlig nok?.
Formålet med projektet Fra kassetænkning til sund fornuft er, at bevare varme hænder varme, så borgerne oplever, at medarbejderne er fysisk mere til stede. Desuden er formålet, at give medarbejderne mere tid til kerneopgaverne og styrke deres arbejdsglæde.
Strategien i projektet Fra kassetænkning til sund fornuft er:
Forenkling:
Unødvendig dokumentation skal afskaffes. Papirarbejdet skal reduceres. Regler og arbejdsgange skal forenkles.
Udfordring af styringstilgangen:
Omfanget af kontrol og målinger skal mindskes. Fokus skal flyttes fra kontrol og målinger til god ledelse og dialog. Der skal vises tillid til medarbejdere og ledere. Medarbejdere og ledere skal have større frihed og råderum i det daglige arbejde.
Testområde:
Forvaltningen udbyder, hvem der har lyst til at teste Fra kassetænkning til sund fornuft. Hjemmeplejegrupper og plejecentre kan byde ind på testen og sammen indgås en dialog om testens varighed, udformning mv.
Et lignende forsøg er gjort på seniorområdet i Århus Kommune. Erfaringerne herfra tyder på, at det er muligt at flytte tid fra dokumentation og administration til borgernær kontakt.
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Knud Erik Langhoff, (C), fremsender pr. mail af 4. januar 2017 forslag til dagsordenspunkt på næstkommende møde:
På baggrund af resultaterne i offentliggjort analyse af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner, vedrørende 2014 og 2015, hvor ventetiden i median dage på genoptræning i Kolding kommune er på 28 dage, anmoder jeg venligst om:
· Redegørelse for, hvor mange median ventedage, der er på genoptræning i Kolding kommune på nuværende tidspunkt.
· Forslag til handlingsplan for nedsættelse af median ventedage på genoptræning til niveau under 10 dage.
Gennemsnitlige median ventedage er i Danmark 14 dage, Haderslev, Sønderborg og Varde er median ventedagene 9.
Tallene kan læses på dette link:
Tilføjelse til resumé
Sundhedsdatastyrelsens tal for kommunernes genoptræning viser, at Kolding Kommune har ventetider på genoptræning over landsgennemsnittet. Egne tal viser derimod en faldende ventetid i perioden 2010-2016 til en gennemsnitlig beregnet ventetid i 2016 på 14,8 dage henholdsvis 10,4 dage ud fra arbejdsdage. Forskellen i tallene skyldes flere ting:
- Der kan være tilfælde, hvor ventetiden til genoptræning er længere end gennemsnittet. Det kan være i tilfælde af såkaldte regimer. Hvis en borger udskrives med regime betyder det, at han/hun efter lægelig anvisning eksempelvis først må påbegynde genoptræning efter 4 uger. Andre gange ønsker borger at vente på genoptræning.
- Det kan være hårdt at være igennem et sygdomsforløb og sygehusophold, og nogle borgere er udmattede, når de kommer hjem fra sygehus, og ønsker at vente med genoptræning af denne grund.
- Primært, at Kolding Kommune sammen med en række andre kommuner pga. en teknisk fejl i KMD Care ikke leverer de korrekte tal til Sundhedsdatastyrelsen, som er ansvarlig for de officielle tal for kommunernes genoptræning.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Sundhedsområdet i Kolding kommune modtager dagligt genoptræningsplaner fra sygehuset. Et screenings- og træningsteam vurderer genoptræningsplanens indhold og hvilket team, der skal levere genoptræningen og herunder, om der skal bookes en screeningstid.
I de målrettede bestræbelser på at reducere ventetider og optimere ressourceforbrug har screening af borgere fungeret siden 2014/2015.
Screeningen hos en terapeut skal gøre ventetiden kortere fra modtagelse af genoptræningsplan, til borger får den første ydelse, som en del af sin genoptræning. Et genoptræningsforløb kan foregå som konsulentforløb, holdforløb, samtræningsforløb, individuelt forløb eller en kombination af disse. Terapeuten afgør, hvilket genoptræningsforløb borgeren tilbydes ud fra borgerens ressourcer, kompleksiteten af borgerens problemstilling og borgerens genoptræningsbehov, herunder krav om bestemte lokaliteter for træningen. Borgeren skal tildeles det mindst ressourcekrævende tilbud, som kan opfylde træningsbehovet
Screeningen har desuden vist sig som en meget god optakt til et træningsforløb. Terapeuten kan danne sig et godt overblik over borgers forløb og således optimere forløbet bedst muligt og/eller tage de nødvendige hensyn. Ventetiden er således nedbragt, men også kvalificeret forløbene og mindsket, at borgere udebliver.
Udvikling i ventetid på genoptræning i Kolding kommune 2010-2016
Ventetiderne på genoptræning måles fra den dag, hvor kommunens system modtager den elektroniske genoptræningsplan, hvilket er lig med den dag sygehuset sender den, til den dag borgeren modtager den første ydelse, jf. ovenstående.
Den målrettede indsats med at sikre, at borgeren får tildelt det genoptræningsforløb, som passer til borgerens behov for genoptræning har haft en positiv effekt på ventetiden, som det kan ses nedenfor:
| | Beregnet ventetid (SAS*), dage | Beregnet ventetid ud fra arbejdsdag (SAS*), dage | Antal unikke personnumre |
| 2010 | 28,7 | 20,4 | 2432 |
| 2011 | 36,2 | 25,8 | 2416 |
| 2012 | 36,9 | 26,3 | 2491 |
| 2013 | 19,4 | 13,8 | 2612 |
| 2014 | 15,8 | 11,3 | 2759 |
| 2015 | 17,1 | 12,1 | 3112 |
| 2016 | 14,8 | 10,4 | 3282 |
Figur 1: Udvikling i ventetid på genoptræning 2010-2016 i Kolding kommune
*SAS bruges som Kolding Kommunes ledelsesinformationssystem. I dette tilfælde trækker SAS informationer fra it-systemet KMD Care, hvor henvisninger og udførsel af genoptræningsplaner dokumenteres.
SAS beregningen viser altså en tydelig reduktion i ventetiden på genoptræning i perioden 2010-2016. Samtidig er der over samme periode sket en stigning i antal borgere fra 2432 til 3282.
Tekniske problemer med overførsel af data fra KMD Care til officielle statistikker
I 2016 blev der fra KLs side italesat den udfordring, at de kommuner, der bruger KMD Care, ikke indberetter korrekte data for ventetider på genoptræning. Ventetiden er derfor ikke korrekt i de offentlige statistikker, eftersom der ikke tages højde for f.eks. regimer. Det har været et oplæg fra KLs side at få et kodesystem i omsorgsjournalerne, som kunne tage højde for netop regimer mm., fordi ventetider er fejlbehæftede på landsplan.
Derudover er det uklart på hvilket grundlag de officielle tal for genoptræning overhovedet beregnes, da de kommuner, der anvender KMD Care ikke har kunnet indberette tal pga. en teknisk fejl i snitfladen til den såkaldte SEI snitflade (Statens Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem).
Handleplaner hvad har Sundhed og træning gjort og vil gøre yderligere
Sundhed og træning, tidligere Træning og rehabilitering, har talt med nogle andre kommuner om problematikken omkring tallene for ventetider. Kommunerne giver også udtryk for, at de ikke kan genkende tallene. Medarbejdere hos sundhed og træning forsøger derfor nu, endnu engang, at få en forklaring fra henholdsvis KMD og Sundhedsdatastyrelsen, hvor tallene stammer fra. Endeligt svar er endnu ikke modtaget.
Siden primo 2016 har afdeling for Sundhed og Træning desuden været i dialog med KMD for at rette op på den manglende korrekte indberetning af data for ventetider på genoptræning i KMD Care til Sundhedsdatastyrelsen via den såkaldte SEI snitflade.
Seneste udmelding fra KMD er, at problemet er løst i næste version som indføres fra efteråret 2017.
Endelig vil der indgås en dialog med regionen om sygehusenes arbejdsgange omkring genoptræningsplaner for bl.a. at finde ud af, om der kan være forskelle i, hvornår genoptræningsplaner registreres som oprettet.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-01-2017
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 22-02-2017
Beslutning Seniorudvalget den 01-03-2017
Resumé
Formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen (O), anmoder om at følgende punkt optages på Seniorudvalgets dagsorden:
På et afholdt dialogmøde med de private leverandører, blev der fremført bekymringer om store uhensigtsmæssigheder vedr. indførelse af et nyt IT-system i hjemmeplejen kaldet Nexus. Der blev henvist til store problemer i nabokommuner, hvor systemet er under implementering p.t. På den baggrund foreslås:
at Senior- og Socialforvaltningen pålægges, at give en orientering om planerne for indførelse af systemet i Kolding kommune, hvilke erfaringer er det gjort i bl.a Fredericia Kommune, hvor Nexus er indført, samt hvad kan Kolding Kommune eventuelt gøre for undgå at skulle indføre Nexus. Orienteringen skal forelægges Seniorudvalgets møde i marts eller på et ekstraordinært møde tidligere, såfremt det er nødvendigt for eventuelt at stoppe indførelsen i tide.
Tilføjelse til resumé
Seniorudvalget har i mødet den 1. februar 2017 anmodet Senior- og Socialforvaltningen om at give Seniorudvalget en orientering om planerne for indførelse af Nexus i Kolding kommune.
Leder af Enheden for Værdighedsteknologi og Digitalisering vil på mødet give en status og orientering om implementeringen af Nexus og Fælles Sprog 3 (FSIII).
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Tilføjelse til sagsfremstilling
Kolding Kommune anvendes i dag it-systemerne KMD Care og KMD EKJ til varetagelse af borgerdata indenfor senior- og sundhedsområdet samt misbrugsområdet.
I forbindelse med at Kommunedata har oplyst, at KMD Care og EKJ udfases, har Senior- og Socialforvaltningen i 2016, efter udbudsrunde (SKI-aftale), indgået aftale med KMD om indførelse af KMD Nexus.
Ved valg af KMD Nexus er lagt vægt på, at systemet kan understøtte Fælles Sprog 3 (FSIII), som er en ny fælles kommunal metode, som er udviklet af KL med det formål, at de kommunale it-systemer fremover skal kunne udveksle relevante oplysninger med sygehuse og praktiserende læger i struktureret form.
I Kolding Kommune betragtes overgangen til KMD Nexus og FSIII som én sammenhængende proces. Årsagen er, at cirka 2300 medarbejdere skal lære nye arbejdsgange og uddannes i KMD Nexus og FSIII. KMD Nexus og FSIII forventes at blive taget i brug den 2.oktober 2017.
I Senior- og Socialforvaltningen er Enheden for Værdighedsteknologi og Digitalisering ansvarlig for implementering af KMD Nexus og FSIII.
Der er nedsat lang række arbejdsgrupper, hvor repræsentanter fra både kommunale og private leverandører indgår i arbejdet med henblik på optimering af arbejdsgange.
Resumé
Næstformand i Seniorudvalget, Per Bødker Andersen (A), anmoder om, i mail af 13. februar 2017, at følgende punkt sættes på dagsordenen i marts måned 2017:
Det fremgår af DR.dk, at 5 kommuner mod betaling kan tilbyde tilkøbsydelser til den visiterede hjælp.
På hvilket grundlag er dette muligt?
Kan Kolding søge om samme mulighed?
Tilføjelse til resumé
Det antages, at de 5 kommuner refererer til det netværk af 5 kommuner der har fokus på tilkøbsydelser i hjemmeplejen under Frikommuneforsøg II.
Frikommuneforsøg I
Frikommuneforsøg I startede 1. januar 2012 og slutter 1. juli 2017 (forlænget fra 2015). Kolding Kommune ansøgte, men blev ikke frikommune.
9 kommuner blev udpeget som frikommuner og 6 af dem (Fredensborg, Fredericia, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg) tilbyder, at modtagere af personlig og praktisk hjemmehjælp kan tilkøbe ydelser hos den kommunale leverandør. (Hvilket normalt kun er muligt hos private leverandører).
I 2016 evaluerede KORA de 6 kommuners forsøg med tilkøbsydelser og erfaringerne var, at de borgere der benyttede sig at tilkøbsydelserne var glade for muligheden men at efterspørgslen efter tilkøbsydelserne var begrænset. Af det samlede budget på henholdsvis hjemmepleje- og plejeboligområdet udgjorte de solgte tilkøbsydelser under 1 %.
Frikommuneforsøg II
Frikommuneforsøg II startede ultimo 2016 og slutter i 2020. Kommunerne kunne, med frist den 1. juni 2016, ansøge om deltagelse i Frikommuneforsøg II. Kolding Kommune ansøgte, i samarbejde med Vejen, Billund, Fredericia, Haderslev, Middelfart og Vejle Kommuner, om at blive frikommuner. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der var 43 netværksansøgninger og Social- og Indenrigsministeriet imødekom 8 netværksansøgninger.
I Frikommuneforsøg II er der således 8 netværk med deltagelse af i alt 44 kommuner. 5 af de 44 kommuner (Esbjerg, Odense, København, Aarhus og Randers) arbejder i et netværk, hvor den kommunale leverandør af hjemmepleje har mulighed for at sælge tilkøbsydelser.
Generelt
Frikommuneforsøgene giver de deltagende kommuner mulighed for, i en forsøgsperiode, at tilbyde tilkøbsydelser til borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §83. Serviceloven indeholder ikke hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde tilkøbsydelser, der ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter serviceloven.
En forudsætning for at den kommunale leverandør af hjemmepleje, i en forsøgsperiode, kan tilbyde tilkøbsydelser er derfor, at Kolding Kommune ansøger om, og udpeges til, at blive frikommune. De deltagende kommuner i Frikommuneforsøg II har ansøgt den 1. juni 2016. Seniorområdet forstår, efter dialog med Kommunernes Landsforening, at det ikke er muligt at ansøge om optagelse i Frikommuneforsøg II efter denne tidsfrist.
Kommunernes Landsforening er ikke bekendt med hvornår/om der iværksættes nye frikommuneforsøg. I regeringsgrundlaget 2016 er dog anført, at Regeringen vil tage initiativ til at etablere flere frikommuneforsøg fra 2018 og frem.
Den enkelte frikommune definerer selv, hvad borgerne kan tilkøbe af ydelser hos den kommunale leverandør af hjemmehjælp. Det kan f.eks. være rengøring, havearbejde, vinduespudsning eller snerydning.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Resumé
Med baggrund i medfølgende artikel vil jeg bede om, at Seniorudvalget får en orientering om forholdene i Kolding Kommune som sag på næste Seniorudvalgsmøde.
Bilag er vedhæftet.
Tilføjelse til resumé
Alle plejecentre i Kolding Kommune, herunder de private plejecentre, har automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA). Det betyder, at alarmen går direkte til brandcentralen uden at personalet på plejecentret skal alarmere/kontakte brandcentralen. Kolding Kommune genkender derfor ikke problematikken fra Aalborg Kommune.
At alle plejecentrene har ABA anlæg medfører, at brandcentralen automatisk alarmeres, hvis der opstår en brand på et plejecenter. Derudover er alle brandanlæggene adresserbare, hvilket betyder at brandcentralen kan se præcis hvor på plejecentret branden er/ hvor en censor har udløst alarmen. Dette kan medvirke til en hurtigere og mere målrettet indsats fra brandvæsenet.
Brandalarmerne på plejecentrene gennemgås/ serviceres 1 gang årligt af eksternt firma. By- og Udviklingsforvaltningen foretager, i dialog med det eksterne firma, en konkret vurdering af, om der er anlæg der skal opdateres eller udskiftes. Mulighederne for hurtigt og nemt at få reservedele til anlæggene indgår som et element i den faglige vurdering af, hvornår anlæggene skal opdateres/ udskiftes.
Det er på ovenstående baggrund By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at brandalarmeringsanlæggene på alle plejecentrene er tidssvarende og opdaterede.
Det skal samtidig noteres, at brandanlæggene primært finansieres via beboernes husleje. Kun en mindre andel (servicearealandelen) dækkes af kommunen.
Sagen behandles i
Forslag
at sagen drøftes.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Tobias Jørgensen, (V) ønsker i mail af 18. februar 2017 følgende punkt på næste dagsorden, til drøftelse.
Hjemmeplejedistrikt City-gruppen, Ny Vestergade 2"s lokaler er meget små. Der er 80 ansatte, og de deler kun et sammenhængende lokale, hvor der er kontor og personalerum. Omklædning, toilet, mødelokaler og cykelrum ligger spredt i Midtgården.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Resumé
Medlem af Seniorudvalget, Lis Ravn Ebbesen, (F) ønsker i mail af 20. februar 2017 følgende punkt optaget på dagsordenen:
I 2007 var der registreret 9.466 ufaglærte fuldtidsmedarbejdere på bl.a. kommunale plejehjem og i kommunal hjemmepleje. I 2016 var det tal faldet til 4.239.
På næste Seniorudvalgsmøde ønskes på baggrund af artiklen i DKNYT en redegørelse for, hvordan udviklingen har været i Kolding kommune samt en strategisk overvejelse over
- Hvordan ufaglærte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, herunder kvinder (og mænd) med anden etnisk fremtid kan sluses ind i faget.
- Sommerferiedækning.
- Alle der vil sikres uddannelse og eller/videreuddannelse.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Seniorudvalget drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
| Aktivitet | Deltagere |
| Temamøde At være pårørende i Kolding Kommune nu og i fremtiden, Innovationsfabrikken, den 9. marts 2017, kl. 9.00-13.00. | Seniorudvalgets medlemmer |
| Rejsegilde, Sundhedscentret Etape 2, den 10. marts 2017, kl. 12.00-13.00 | Seniorudvalgets medlemmer |
| Olivenhaven, Åbent Hus den 22. marts 2017, kl. 10.00-14.00 | Seniorudvalgets medlemmer |
| Seniorudvalgets medlemmer | |
| | |
Resumé
Orientering om udvalgt nyt fra Seniorområdet
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hver enkelt sag ville kræve forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.