Dagsorden eller referat

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på udvalgsmødet d. 19. maj at sætte fokus på trivslen blandt unge med handicaps, der bor i egen bolig med støtte.

Som en del af dette arbejde skal der laves en handleplan, der arbejder med indsatser til de unge, som med den rette støtte kan trives med at bo selv, men også med mulighederne og behovene for at skabe en ny boform for de unge, der måske har brug for, at støtten og fællesskabet ligger i tilknytning til deres bolig. Forvaltningen fremlagde på sidste udvalgsmøde et notat, der beskriver arbejdet med handleplanen. Notatet er vedlagt som bilag igen til dette udvalgsmøde til orientering. 

Forvaltningen fremlægger her en status.

I juni 2021 inviterede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget forældrene til unge med handicap til dialogmøde. Formålet med dialogmødet den 16/6 var at give forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelser som familie til en ung med handicap. Forvaltningen orienterede også om processen med at lave handleplanen.

Der er lavet en opsamling på forældrenes oplevelser, som fordeler sig på disse fem emner:

1. Fællesskab og aktiviteter
2. At klare hverdagen, når man bor selv
3. At være forælder til en ung med handicap
4. Bo tæt på eller sammen med andre
5. Mødet med kommunen

Opsamlingen er vedlagt som bilag og vil blive brugt i det fremadrettede arbejde.

Forældrene vil blive inviteret til endnu et dialogmøde d. 25. august med Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og forvaltningen. Formålet med dette dialogmøde er at give forældrene mulighed for at dele deres idéer til, hvad der konkret skal arbejdes med i handleplanen.

For at give forældrene mulighed for at kvalificere arbejdet er det nedsat en forældre-dialoggruppe, som består af forældre, voksenchef Gülcan Güven Grud og formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget Benny Dall. Der vil ligeledes blive nedsat en dialoggruppe for de unge, så de også får en stemme i arbejdet med den handleplan, der skal skabe rammerne for et godt, trygt og aktivt ungeliv for dem.

Som en del af budgetforliget for 2021-2025 har Byrådet afsat 0,75 mio.kr. i 2021 og 1,0 mio. kr. i 2022 til at afprøve forskellige tiltag med det formål at finde gode løsninger for unge handicappede, der bor i egen bolig eller botilbud. De forskellige tiltag vil blive udviklet og gennemført som en del af arbejdet med handleplanen. På baggrund af erfaringerne fra dette arbejde vil der blive fremlagt forslag til varige tiltag på området forud for forhandlingerne om budget 2023–2026.

En række af de afgørelser, der træffes i Socialforvaltningen, kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forlagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2020, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndigheder, og derfor sender klagen videre til den rette instans.

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelse truffet i 2020 er opgjort for afdelingerne:

1. Børnehandicaprådgivningen
2. Familierådgivningen
3. Psykiatrirådgivningen
    

Ad 1 – Børnehandicaprådgivningen

Børnehandicaprådgivningen behandler ansøgninger efter serviceloven om ydelser til børn med handicap. Det kan være ansøgninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og samvær.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:
 

Ad 2 – Familierådgivningen

Familierådgivningen træffer afgørelser om børnefaglig undersøgelse, samvær under anbringelse uden for hjemmet, kontaktpersonordninger og andre forebyggende foranstaltninger som f.eks. kost- og efterskoleophold.

Familierådgivningen behandler desuden sager vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Børn og unge-udvalget har kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sådanne sager. Afgørelserne kan påklages til Ankestyrelsen, og der er mulighed for at få Ankestyrelsens afgørelse prøvet ved domstolene. Denne type sager er ikke medtaget i Ankestyrelsens statistik og i nedenstående oversigt.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Ad 3 – Psykiatrirådgivningen

Psykiatrirådgivningen træffer afgørelser om socialpædagogisk støtte og ophold i boltilbud.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Af de tre oversigter fremgår, at Ankestyrelsen i 2020 for alle tre områder har realitetsbehandlet flere klagesager end i 2019. Fordelingen på stadfæstede, hjemviste og ændrede afgørelser er i det væsentlige ens i 2019 og 2020.

En række af de afgørelser, der træffes i Socialforvaltningen, kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal vurdere de afgørelser, der påklages, og træffe en afgørelse.

Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt, og Ankestyrelsens praksis indarbejdes løbende i afdelingerne.

Det er forventeligt, at Ankestyrelsen i nogle sager vil ændre de afgørelser, som træffes i afdelingerne. Lovgivningen indeholder gråzoner, ny lovgivning skal implementeres og Ankestyrelsen offentliggør nye principafgørelser, som er rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

I Socialforvaltningen har det gennem flere år været praksis, at de stående udvalg har fået forelagt en oversigt over Ankestyrelsens afgørelse af klagesager.

Ankestyrelsen har offentliggjort en statistik for 2020, hvor det er muligt at se antallet af afgørelser opdelt på paragraffer i serviceloven. Ankestyrelsens statistik omfatter de fire kategorier, som Ankestyrelsen opdeler deres afgørelser i – afvisning, hjemvisning, stadfæstelse og ændringer/ophævelse.

Ved afvisning forstås, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan eksempelvis være fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndigheder, og derfor sender klagen videre til den rette instans.

Ved hjemvisning forstås, at sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse påny. Det kan eksempelvis være fordi Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

Ved stadfæstelse forstås, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Ved ændringer/ophævelse forstås, at Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afdelingerne i Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælp efter flere forskellige paragraffer i serviceloven. Det betyder, at der kan være ret få sager inden for de enkelte paragraffer, og statistikken kan derfor bygge på få behandlede sager i Ankestyrelsen.

Statistikken for Ankestyrelsens afgørelser truffet i 2020 er opgjort for afdelingerne:
 

1. Hjælpemiddelafdelingen
2. Voksenhandicaprådgivningen mht. voksne med fysisk nedsat funktionsevne

Ad 1 – Hjælpemiddelafdelingen

Hjælpemiddelafdelingen behandler ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer, handicapbiler mv.

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Ad 2 – Voksenhandicaprådgivningen mht. voksne med fysisk nedsat funktionsevne

De sager Ankestyrelsen har afgjort i 2019 og 2020 fordeler sig således:

Af de to oversigter fremgår de, at Ankestyrelsen i 2020 har realitetsbehandlet færre klagesager end i 2019. Andelen af hjemviste og andelen af stadfæstede afgørelser er stort set ens i 2019 og 2020 vedrørende Hjælpemiddelafdelingen og Voksenhandicaprådgivningen.

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne for kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet viser, hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent på socialområdet fordeler sig for de enkelte kommuner. Med Danmarkskortet skabes gennemsigtighed omkring, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Danmarkskortet, der er offentliggjort i 2021, skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2021. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge retssikkerhedsloven ikke delegeres til et udvalg.

Formålet med Danmarkskortet er, jf. lovforarbejderne ”….samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at Danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med Danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

Oversigterne med omgørelsesprocenterne (kaldet Danmarkskort) er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for serviceloven.

De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:
 

1. Kortet for socialområdet generelt

2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet

3. Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den,

der har klaget.

Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis

ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.
 

Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Sagen ”omgøres” selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten som er opgjort i Danmarkskortet er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Danmarkskortet viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenterne viser dermed, om de borgere, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

I Social- og Ældreministeriets læsevejledning til Danmarkskortet for 2020 er beskrevet, at omgørelsesprocenterne ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Det skyldes, at omgørelsesprocenterne ikke viser, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen.

Kortet for socialområdet generelt

I kortet for socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Det vil sige både børneområdet og voksenområdet (herunder ældre).

Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2020:

For Socialområdet i Kolding Kommune fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at den samlede omgørelsesprocent for 2020 er 32%, heraf er 10% ændringer og 22% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 127 sager.

Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på Socialområdet, ifølge Danmarkskortet for 2019 39%, heraf er 14% ændringer og 25% hjemvisninger.

Link til omgørelsesprocenter for socialområdet generelt:

https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2020

Kortet for voksenhandicap

Danmarkskortet for voksenhandicap indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2020:

Danmarkskortet for voksenhandicap i Kolding Kommune viser, at der i 2020 var en omgørelsesprocent på 0%. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er på baggrund af 4 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Kolding Kommune på voksenhandicap i 2019 11% for i alt 9 afgjorte sager.

https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2020

Kortet for børnehandicap

Danmarkskortet for børnehandicap indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:
 

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40 

•         Merudgiftsydelse § 41

•         Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43

•         Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2020:

For børnehandicapområdet i Kolding Kommune er omgørelsesprocenten for 2020 på 51% heraf er 23% ændringer og 28% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten er på baggrund af 39 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Kolding Kommune ifølge Danmarkskortet for 2019 på 48% heraf 37% ændringer og 11% hjemvisninger.

I 2019 var omgørelsesprocenten opgjort på baggrund af 27 sager.

Link til omgørelsesprocenterne på børnehandicapområdet:

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2020 (sm.dk)

Socialforvaltningens bemærkninger

Afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver fulgt nøje af afdelingerne, således at det er muligt at reagere på antallet af ændrede eller hjemviste sager. Afdelingerne kan inddrage den juridiske afdeling i Socialforvaltningen, hvis der er behov for det.

Kolding Kommune havde i 2017 et stigende antal sager og en høj omgørelsesprocent (71%) på Børnehandicapafdelingens ansvarsområde. Der blev i den forbindelse iværksat en række indsatser på området i foråret 2018. Indsatserne bestod bl.a. i, at der blev foretaget en systematisk gennemgang af alle ændrede og hjemviste afgørelser i 2017 med det formål at trække læring ud, og derved forbedre den fremtidige sagsbehandling på området. Samtlige sager blev gennemgået og analyseret af en fagkonsulent og med sparring fra den juridiske afdeling efter behov.

Ifølge Danmarkskortet for 2020 kan det konstateres, at indsatsen i Børnehandicapafdelingen har medført, at Socialforvaltningen har en omgørelsesprocent på 51%, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet på 52%.

Antallet af afgørelser fra Ankestyrelsen var i 2020 39 sager, og det er en stigning i forhold til 2019, hvor Ankestyrelsen vedrørende Børnehandicap afgjorde 27 klagesager. Andelen af ændrende afgørelser er faldet fra 37% i 2019 til 23% i 2020. Andelen af hjemviste sager er steget fra 11% i 2019 til 28% i 2020, hvilket samlet set giver en lille stigning i omgørelsesprocenten.

Socialforvaltningen vil fortsat følge børnehandicapområdet tæt med henblik på at kunne reducere omgørelsesprocenten.

På voksenhandicapområdet er Kolding Kommunes omgørelsesprocent væsentlig lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 42,4%, mens der i Kolding Kommune i 2020 ikke er omgjort sager. Antallet af afgjorte sager er kun 4, og dermed er omgørelsesprocenten baseret på et meget lille antal sager.

På socialområdet generelt er Kolding Kommunes omgørelsesprocent lavere end landsgennemsnittet, idet omgørelsesprocenten på landsplan er 36,3%, mens den i Kolding Kommune er på 32% vedrørende 2020.

Oversigt over Danmarkskort for 2020

*Vedrørende børnehandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 374 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

**Vedrørende voksenhandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2020, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 307 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

1. Nye uderum og mødesteder

Den 26. maj 2021 blev Troldhedestien officielt åbnet og det blev fejret med indvielse af alle tre stationer Dybvadbro Station, Bramdrupdam Dam og Skovløberhuset. Ved åbningsfesten deltog repræsentanter fra bl.a. fondene, politikere, Handicaprådet samt borgere og medarbejdere fra Kolding Kommune.

På baggrund af foranalysen i 2017, workshops og brugerundersøgelser blev de tre nedslagspunkter Skovløberhuset, Bramdrupdam Dam og Dybvadbro Station på strækningen valgt. Alle tre steder er tidligere stationer/trinbræt på Troldhedebanen, hvor hver område har deres særegenhed og naturtypologi, hvilket er udslagsgivende i formen af de faciliteter, der er placeret ved dem.

Med respekt for den eksisterende natur langs Troldhedestien, fremmer de nye faciliteter muligheden for at langt flere borgere kan opleve og få et forhold til naturen. Adgangsforholdene er forbedret, så det er lettere for gangbesværede og kørestolsbrugere at få del i oplevelserne.

Tilgængeligheden, funktionaliteten og størrelsesforhold er vægtet højt i projektet blandt andet med hjælp fra Handicaprådet.

De nye mødesteder langs Troldhedestien har her på deres første sommersæson åbnet for nye muligheder for udeliv, naturoplevelser og fællesskab for alle. Med vægt på tilgængelighed og lige adgang til natur er projektet med til at fremme muligheden for, at langt flere borgere oplever og får et forhold til naturen. Ibrugtagningen af de nye faciliteter er gået godt og hvert sted blevet taget positivt i mod af borgerne. Fejl og mangler er ligeledes blevet opdaget, som har krævet mindre justeringer.

Skovløber Station

Her er etableret en skovterrasse og en ”stationsbygning” med et handicapegnet toilet, overdække med bænke, cykelstativ, vandpost og mulighed for el-opladning.

Mødestedet blev allerede under opbygningen et samlingssted for mange brugere af Marielundskoven. Der sidder ofte folk under halvtaget og toilettet bliver flittigt brugt. Skovterrassen er til stor glæde for bl.a. skoleklasser, motionshold og kaffedrikkere. Jazz 6000 fra Godset har afholdt to vellykkede jazzkoncerter i henholdsvis foråret og sensommeren. 

Skovløberhusets Kolaug står på skift for at holde øje med, om dyrene trives, om de har vand, og om hegnet er intakt. Derudover står de for at samle skrald og feje stationsbygningen.

Bramdrupdam Station

Her er etableret en gangsti rundt om dammen med et opholdsplateau og klatreland. En ”stationsbygning” er ligeledes anlagt med et handicapegnet toilet, overdække med bænke, cykelstativ, vandpost og mulighed for el-opladning.

Mødestedet værdsættes af lokale og forbipasserende som et nyt rekreativt område. Stationsbygningen bliver ofte brugt til madpakkespisning af skoleklasser og dagplejebørn.

Der har været fejlleveringer af net til klatrelandet. Der er nye net på vej inden for den nærmeste fremtid.

Der er et ønske fra lokale borgere om mere vild med vilje natur i området. Vild med viljeteamet er sat på sagen. Borgerforeningen, lokalrådet og damudvalget vil blive inddraget i processen. 

Det forventes, at vi kommer i mål med mere vand i dammen ultimo 2021.

Dybvadbro Station

Her er etableret seks shelters. To af shelterne har ekstra højde og dermed plads til hems. Ud til åen er der anlagt et fiskeplateau. Det hele har omdrejningspunkt om madpakkehuset med udekøkken og plads til samling af grupper ved bl.a. bålstederne. Boardwalks og stier forbinder de nye faciliteter, så det er nemt at komme rundt i det nye naturområde. Parkeringsområdet er udvidet.

Vi oplever, at mange besøgende benytter sig af de faciliteter området byder på og er i sammenhæng med. Hen over sommeren har samtlige seks shelters været fuldt booket. Der har været mere end 600 bookinger siden april måned. Antallet af visninger af Dybvadbro shelterne på www.oplevkolding.dk er over 13.000 siden juni. De besøgende har budt på en bred vifte af grupper; skoleklasser, familier, foreninger, unge, ældre og ikke mindst grupper der er nye brugere af udelivs-faciliteter.

Selve stationsbygningen bruges i hverdagene af Skov- og naturgruppen fra Organisationen Nordhøj, brugerne fra værestedet Vækststedet og Socialpsykiatrien. Derudover bruger mange foreninger lokalerne til møde og arrangementer og Børnegården i Vester Nebel. Bevæg dig for livet, hjælpemiddelafdelingen og beboerne fra Marielund er blandet nogle af nye brugere bygningerne og området.

Der etableres en skinne i loftet i det ene supershelter, samt på toilettet i løbet af september måned. På den måde løftes tilgængelighedsniveauet yderligere for de brugere der skal liftes fra kørestolen til sovepladsen. Der er bestilt flere borde-bænke-sæt til madpakkehuset.

2. Inddragelse af borgerne fra social- og handicapområdet

Målet med projekt Troldhedestien – mødesteder og oplevelser for alle er at styrke social inklusion, sociale relationer og selvværd for mennesker i området langs Troldhedestien.

Vi ønsker at skabe nye fællesskaber mellem borgere med vidt forskellige forudsætninger.

De borgere der er med i projektet kommer fra følgende institutioner og organisationer: Nordhøj, Vækststedet, Kulturhuset, Centervej og Marielund.

Nordhøj

Skov- og naturgruppen fra organisationen Nordhøj har været en del af projektet fra starten. Deres engagement og ejerskab i deres arbejde har en stor livsværdi for den enkelte medarbejder i skovgruppen. Som gruppe har de et stærkt fællesskab, med en positiv energi der smitter af på deres omgivelser, især blandet de andre medarbejdere på Nordhøj. De andre grupper kommer ofte ud og besøger gruppen ved stationen. Skov- og naturgruppen står for den grønne drift og vedligehold af Dybvadbro Station, de har hjulpet håndværkerne under byggeprocessen, de laver brænde til de mange sheltergæster og naturvejledning for børnehavebørn.

Værestederne

Kulturhuset og Vækststedet bruger hovedsagligt Troldhedestien til ture med deres pædagoger og i samarbejde med projektet. De har en naturgruppe, som er en del af naturguideuddannelsen. De er ansvarlige for det nyindkøbte fiskegrej og ture til Marialundskoven og Dybvadbro Station. Der er et ønske om, at flytte flere af deres aktiviteter ud til Dybvadbro en fast dag om ugen.

Bo- og støttetilbuddet Centervej

Gennem indsigter er vi blevet bevidste om, at mange pårørende og ansatte ikke kommer fra Kolding og kender dermed ikke områdets muligheder. Derfor vil vi gennem tiltaget Centervejs Venner formidle viden om Troldhedestiens muligheder.

Marielund

I vinteren 2021 blev der fra projektets side taget initiativ til flere prøvehandlinger på forskellige områder af Socialforvaltningens tilbud. Bl.a. et tiltag om at sætte fokus mentalsundhed på bostedet Marielund. Brugerrådet ønskede både små og større ture ud i naturen. Derfor blev der indført ugentlige gåture på Troldhedestien fra april og frem til sommeren. Afslutningsvis deltog 10 beboere til bålhygge ved Dybvadbro. Beboerne og medarbejderne vil rigtig gerne ud i naturen, for de kommer alle hjem fyldt af energi og gode oplevelser. Vi arbejder på at få flere faste ture lagt ind.

Nye tiltag

Anlægsfasen sluttede i foråret 2021, og er nu gået over i ibrugtagning og drift. Der er sat flere forskellige tiltag for hvordan Socialforvaltningens egne tilbud og andre får både kendskab til de nye faciliteter og tager dem i brug. Først og fremmest handler det om kommunikation og formidling af projektet muligheder både internt i forvaltningen og ud til alle borgerne i Kolding Kommune.

Dernæst hvilke fysiske og sociale tiltag der skal fremme borgernes ejerskab og engagement i de nye uderum. Erfaringerne fra forskning og vores egne brugerundersøgelser viser, at mange af de sårbare borgere har brug for støtte til at komme ud i naturen, samt god tilgængelighed og trygge rammer. Særligt er der vægt på at inddrage de borgere, der af forskellige årsager fravælger udeliv.

Eksempler på nye tiltag:

Alle lederne i Socialforvaltningen er blevet orienteret om projektet, og præsenteret for Troldhedestiens nye faciliteter og muligheder. Dermed også en opfordring til at tænke Troldhedestien ind som en del af deres hverdag med borgerne. 

Som et nyt initiativ er der sat en prøvehandling i gang i samarbejde med hjælpemiddelafdelingen. Testpersoner udvælges til at teste de nye faciliteter og give feedback. Samtidig informeres personalet, der dermed kan henvise borgerne til naturområder med god tilgængelighed og mulighed for udetræning.

3. Naturguide på Troldhedestien

Delprojektet Naturguide på Troldhedestien, der er støttet af Friluftsrådet, nærmer sig en afslutning med udviklingen af selve naturguideuddannelse. Uddannelsen og materialet er blevet testet det seneste år af flere hold fra bl.a. Vækststedet, Nordhøj, Socialpsykiatrien og CSV hvor pædagogerne bruger materialet med mindre hold.

Selve naturguideuddannelsens opbygning og undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Kolding Designskole, fagpersoner og kommende naturguider. De første hold blev er færdiguddannet før sommeren og nye hold bliver sat i gang til efteråret. Projektet afsluttet med Friluftsrådet i september 2021.

Formålet med delprojektet er, at holdene af naturguider første fremmest er et naturfællesskab. Derudover vil naturguiderne være med til at åbne vejen til Troldhedestien for andre ligesindede, der normalt ikke bruger området i dag. De vil formidle natur og friluftsliv i det nære og trygge naturlandskab, som Troldhedestien tilbyder, og dermed være medskaber af gode naturoplevelser og vække lysten til at gå på opdagelse i naturen for sig selv og med andre.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til, på Social- og Sundhedsudvalgets område, at fastsætte fristerne er delegeret

fra Byrådet til Social- og Sundhedsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget skal således

fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der i henhold til

styrelsesvedtægten er delegeret til Social- og Sundhedsudvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er ganske få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider, der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte

sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved

vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Børnehandicaprådgivningen, Familierådgivningen, Stofbehandlingen og Voksenrådgivningen (mht. Psykiatri) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at;
 

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal

offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Kompetencen til, på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets område, at

fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Socialøkonomi-, Handicap- og

Hjælpemiddeludvalget. Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget skal således

fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang til der må gå fra modtagelsen af en

ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder, der, i henhold til

styrelsesvedtægten, er delegeret til Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.

Fristen skal fastsættes for hvert sagsområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Fristerne skal offentliggøres og fremgå af Kolding Kommunes hjemmeside.

I vedlagte bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingstider pr. maj 2021. Der er meget få ændringer i forhold til de sagsbehandlingstider der blev fastsat i maj 2020.

I Voksenrådgivningen er sagsbehandlingstiden vedrørende tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b i serviceloven steget fra 2 uger til 4 uger, da der indkommer flere ansøgninger end tidligere. Med hensyn til ansøgninger om merudgifter er sagsbehandlingstiden steget fra 10 uger til 12 uger, da afdelingen oplever, at det tager længere tid at indhente de nødvendige lægelige oplysninger.

Sagsbehandlingstiderne skal være realistiske, så borgerne kan vide, hvor lang en

sagsbehandlingstid de må forvente i deres konkrete sag. De aktuelle sagsbehandlingstider

svarer derfor til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90% af sagerne på de enkelte

sagsområder, som det ifølge retssikkerhedsvejledningen punkt 41 skal lægges til grund ved

vurderingen.

Sagsbehandlingstiderne skal også fastsættes for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen til

fornyet behandling i kommunen. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til en kommune, der skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til at Ankestyrelsen hjemviser en sag kan eksempelvis være, at der mangler oplysninger. Kommunerne har ikke pligt til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager. Voksenrådgivningen (mht. Handicap) har vurderet, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager er 4 uger. Det er uændret i forhold til 2020. For Hjælpemiddelafdelingen er erfaringen, at Ankestyrelsen ofte peger på, at der skal indhentes nogle bestemte oplysninger fra eksempelvis praktiserende læge, speciallæge eller bandagist, ligesom der kan være behov for at gennemføre en ganganlyse eller en ny afprøvning af f.eks. et hjælpemiddel. De indhentede oplysninger skal gennemgås, vurderes og i partshøring hos ansøgeren. På den bagrund vurderes det, at sagsbehandlingstiden for hjemviste sager for Hjælpemiddelafdelingen skal fastsættes til 2 måneder.

I henhold til tidsplanen for budget 2022 skal de stående udvalg aflevere budgetbidrag og ændringsforslag til budget 2022 senest den XX (Helle kender datoen).

De fremsendte ændringsforslag fra de stående udvalg for 2022-2025 kan ses på følgende link: (indsættes den 31.8.21).

Byrådet vedtog i 2009 at indstifte en lokal handicappris, som uddeles hvert år i december måned.

Kriterierne er følgende:

Prisen gives til en lokal ildsjæl, som personligt har ydet en ekstraordinær indsats på handicapområdet eller en lokal virksomhed, som har fokuseret på potentialet hos personer med handicap. En lokal forening, som har arbejdet aktivt for personer med handicap, eller et lokalt byggeri, hvor man, ud over de lovmæssige krav om tilgængelighed, især har medtænkt problemløsninger for personer med handicap.

Handicaprådet skal på mødet beslutte datoen for prisoverrækkelsen samt fristen for indstillingen af kandidater og prisens størrelse.

Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen, herunder

-         Supplerende høringssvar vedr. Akutplan.

-         Principper for styrket tillid og samarbejde på Handicapområdet.

-         Tilgængelighed.

-         Invitation fra Sejlklubben.