Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-03-2015 10:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 13/21294
Resumé
Indførelsen af sygeplejeklinikker i februar 2014 har medført, at cirka 70 borgere per dag modtager deres sygepleje på en sygeplejeklinik i stedet for i eget hjem.
Ordningen har medført, at sygeplejerskerne bruger væsentligt mindre tid på vejene og derfor kan behandle flere borgere. Samtidig er de fysiske rammer på sygeplejeklinikkerne bedre og behandlingen kan ofte startes op tidligere.
Generelt er borgerne tilfredse med indførelsen af sygeplejeklinikkerne, herunder at rammerne for behandlingen er bedre og at borgeren har et fast behandlingstidspunkt.
På seniorudvalgsmødet vil sygeplejerske Pernille Bruun Schmidt fortælle om erfaringerne med sygeplejeklinikkerne.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede den 8. januar 2014 en differentiering i opgaveløsningen i sygeplejen. Dette har betydet at borgerne, som udgangspunkt, modtager deres sygepleje på en af sygeplejeklinikkerne i Kolding Kommune. Hvis borgerne ikke selv kan transportere sig til en af sygeplejeklinikkerne, eller hvis der er særlige forhold, foregår sygeplejen fortsat i borgerens hjem.
Forventningen primo 2014 var, at sygeplejeklinikkerne ville komme til at betjene 90 borgere per dag og at dette ville reducere køretiden for sygeplejerskerne, svarende til en årlig besparelse på 1,6 million kroner.
Forventningen var samtidig, at sygeplejeklinikkerne ville udgøre en bedre fysisk ramme for sygeplejeopgaven og at behandlingen hurtigere kunne startes op, grundet tilgængeligheden af relevante remedier.
Status i februar 2015 er:
- Der er 8 sygeplejeklinikker på 4 fysiske adresser
- I 2014 har der været cirka 70 borgere per dag på klinikkerne. Tallet er jævnt stigende og forventes at nå 90 borgere per dag i 2015.
- Antallet af klinikker og åbningstiderne tilpasses løbende ift faktiske behov
- Sygeplejen oplever, at langt hovedparten af borgerne er glade for behandlingen i sygeplejeklinikkerne, herunder at behandlingen startes op hurtigere og at borgeren har et fast tidspunkt for behandlingen.
- Borgerne står selv for transporten til sygeplejeklinikkerne (undtagen de borgere der ikke kan). For langt hovedparten har dette ikke været et problem og borgeren har selv kørt, er blevet kørt af familie eller pårørende eller har på anden måde transporteret sig til sygeplejeklinikken.
- Hvis sygeplejen ikke kan foretage opgaven i hjemmet grundet arbejdsmiljømæssige forhold kan borgeren blive visiteret til kørsel til sygeplejeklinikken.
Senior- og Socialforvaltningen oplever generelt, at overgangen fra ’hjemmesygepleje’ til ’sygepleje på klinikkerne’ er blevet taget godt i mod af borgerne. De bedre rammer for den sygeplejefaglige behandling og at sygeplejerskerne kan behandle flere borgere frem for at bruge tid på kørsel, ser forvaltningen som en fornuftig optimering af ressourcerne i sygeplejen.
At sygeplejerske yder sygepleje og at borgere, der selv kan, transporterer sig til sygeplejeklinikken ser Senior- og Socialforvaltningen som et naturligt led i den rehabiliterende indsats.
Beslutning Seniorudvalget den 04-02-2015
Sagen udsættes til næste møde.
Beslutning Ældrerådet den 19-02-2015
Orienteringen toges til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 10/25473
Resumé
Senior- og socialforvaltningen udarbejder to gange årligt opfølgning på Seniorpolitikken 2011-2018.
Visionen i Seniorpolitikken er, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2018. Andelen af selvhjulpne borgere er steget fra 76,4 procent i oktober 2010 – til 78,5 procent i januar 2015.
At andelen af selvhjulpne borgere er faldet marginalt fra 1/7 2014 til 1/1 2015 skyldes antageligt, at antallet af ’unge’ ældre er begyndt at falde. De seneste 12 måneder er antallet af borgere mellem 65-68 år faldet med 137 personer. Da denne aldersgruppe i meget høj grad er selvhjulpen betyder denne udvikling, at den samlede andel af selvhjulpne borgere over 65 år påvirkes negativt.
De otte temaer i Seniorpolitikken bidrager hver især til, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år er steget. Indførelse af den rehabiliterende tankegang i hjemmeplejen, antages at have haft den største effekt på indfrielsen af visionen.
Sagen behandles i
Seniorudvalg, Ældreråd (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
I 2018 er der 22 procent flere borgere over 65 år i Kolding Kommune i forhold til 2011. Seniorpolitikken udstikker 8 temaer, der skal være pejlemærker for ældreområdets udvikling. Seniorpolitikken hviler på visionen om, at andelen af selvhjulpne borgere over 65 år stiger frem mod år 2018. Udviklingen ses i nedenstående skema.
Antal borgere over 65 år* | Antal borgere visiteret til hjælp | Antal selvhjulpne** | Andel selvhjulpne*** | |
1/10 2010 | 14212 | 3358 | 10854 | 76,4% |
1/7 2011 | 14656 | 3342 | 11314 | 77,2% |
1/1 2012 | 14875 | 3357 | 11518 | 77,4% |
1/7 2012 | 15157 | 3401 | 11756 | 77,6% |
1/1 2013 | 15372 | 3374 | 11998 | 78,1% |
1/7 2013 | 15587 | 3404 | 12183 | 78,2% |
1/1 2014 | 15780 | 3376 | 12404 | 78,6% |
1/7 2014 | 15972 | 3406 | 12566 | 78,7% |
1/1 2015 | 16105 | 3460 | 12645 | 78,5% |
*Baseret på udtræk fra Danmarks Statistik.
**Antal selvhjulpne borgere er defineret som borgere, der ikke modtager visiteret hjælp fra Seniorområdet i Kolding Kommune. Dette tal omfatter både borgere, der tidligere har modtaget visiteret hjælp og borgere, der aldrig har modtaget visiteret hjælp, men ”blot” er fyldt 65 år. Der vil være borgere over 65 år, som alene modtager hjælp fra andre forvaltninger, for eksempel genoptræning indenfor sundhedsområdet. Disse borgere er ikke medtaget i ovenstående tabel.
*** Andel selvhjulpne er opgjort som antal unikke borgere over 65 år, der ikke er visiteret til hjælp de forudgående 6 måneder sammenholdt med faktisk antal borgere over 65 år på opgørelsestidspunktet. Hjælpen omfatter såvel servicelovsydelser som sundhedslovsydelser.
Afrapporteringen sker på baggrund af tal opgjort pr. 1/1 og 1/7 hvert år.
At antallet af borgere over 65 år, siden efteråret 2010, er steget med 1.893 mens antallet af visiterede borgere stort set er uforandret skyldes blandt andet, at:
- Det er især aldersgruppen 65-79 år der er steget i perioden frem til 2014. Denne aldersgruppe er relativ selvhjulpen. Den gennemsnitlige borger modtager først en visiteret ydelse når han/hun er 79 år. Fra 2014 er antallet af 65-79 årige dog begyndt at stagnere/falde, hvilket kan påvirke andel af selvhjulpne negativt.
- Visitationens fokus på borgernes egne ressourcer har medført, at nogle borgere i forbindelse med visitationsprocessen eller i forbindelse med første besøg af hjemmetræner er blevet selvhjulpen eller selv har fravalgt hjælpen.
- Hjemmeplejen, de forebyggende medarbejdere og andre personalegruppers fokus på rehabilitering har antageligt haft en afsmittende effekt i forhold til, hvor mange nye borgere, der ansøger visitationen om hjælp og hvor mange borgere, der er blevet selvhjulpen i forbindelse med almindelig hjemmehjælp.
Visionen understøttes af de otte temaer i seniorpolitikken. Af bilaget fremgår de igangværende og de planlagte indsatser under de otte temaer.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15/3482
Resumé
Udvalget vil under punktet få en orientering om Livshistoriecaféen på Midtgården af aktivitetskonsulenten fra projektet ”Det fælles skub ”.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Aktivitetskonsulent Naheed Mufti vil komme og fortælle om den nye livshistoriecafé. Caféen er åben for borgere, som kan komme og dele historier fra deres liv med andre borgere.
Livshistoriecaféen er beliggende på Midtgården. Caféen drives af frivillige og der er rig mulighed for socialt samvær mens livshistorierne fortælles.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/2442
Resumé
Bevillingsstatus pr. ultimo januar 2015 viser en forbrugsprocent vedrørende serviceudgifter på 7,4.
Vedrørende lejetab ældreboliger er der ultimo januar en forbrugsprocent på 23,7.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om bevillingsstatus pr. 31. januar 2015 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo januar 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2015 | pr. 31.01.15 | pr. 31.01.15 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.736 | 1.326 | 28,0 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 5.611 | 0 | 0,0 | |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.663 | 13 | 0,8 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 538.089 | 37.163 | 6,9 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 44.616 | 5.508 | 12,3 | |
Plejehjem og beskyttede boliger | 2.139 | 601 | 28,1 | |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 7.894 | 115 | 1,5 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 2.959 | 141 | 4,8 | |
Tilbud til voksne med særlige behov | 0 | 0 | ||
Kontaktperson døvblinde | 441 | 36 | 8,1 | |
I alt | 608.148 | 44.901 | 7,4 | 1 |
Note 1
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering. Myndighedens afregning fra bestillerbudgetterne vedrørende januar måned sker eksempelvis først i februar måned.
Vurderingen på nuværende tidspunkt er, at den økonomiske ramme for 2015 vil holde. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2016, men et foreløbigt skøn er, at der netto vil blive overført omkring 8 mio. kr.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo januar 2015 vedrørende udgifter til lejetab ældreboliger opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2015 | pr. 31.01.15 | pr. 31.01.15 | |
Ældreboliger | 1.894 | 448 | 23,7 | |
I alt | 1.894 | 448 | 23,7 | 2 |
Note 2
Der er i forbruget indeholdt huslejebetalinger for februar måned. Det bemærkes, at udgifter til lejetab er udenfor servicerammen.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 15/2262
Resumé
Anlægsregnskab 2014 for projekt nr. 9003 Bertram Knudsensvej, 1300 m2 servicearealer fremsendes til godkendelse.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at anlægsregnskabet for det afsluttede projekt over 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der i henhold til kommunens principper for økonomistyring aflægges et særskilt anlægsregnskab. Disse anlægsregnskaber skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.
Følgende projekt for 2014 på over 2 mio. kr. er afsluttet:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Anlægs-bevillings-beløb i 1.000 kr. | Akkumu-leret forbrug i 1.000 kr. | Restbeløb i 1.000 kr. | Note |
9003 | Bertram Knudsensvej, 1300 m2 serviceareal | U I | 25.096 -3.600 | 25.057 -3.600 | 39 0 | 1 |
Note/anm.: - angiver merforbrug/mindre indtægt
Note 1: Projekt 9003 Bertram Knudsensvej, 1300 m2 serviceareal. Den samlede netto bevilling er på 21.496.000 kr. mod et samlet netto forbrug på 21.457.000 kr. Der er et mindre forbrug på 39.000 kr.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
Sagsnr.: 15/2262
Resumé
Anlægsregnskaber 2014 for projekter, der er igangværende samt projekter, der er afsluttet og hvor bruttoudgiften er mindre end 2 mio. kr., fremsendes til godkendelse.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at anlægsregnskaberne for de igangværende projekter godkendes,
at anlægsregnskabet for det afsluttede projekt under 2 mio. kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsregnskaber 2014 for projekter, der er igangværende samt projektet, der er afsluttet og hvor bruttoudgiften er mindre end 2 mio. kr., fremsendes til Seniorudvalgets godkendelse.
Igangværende projekter 2014:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Anlægs-bevillings-beløb i 1.000 kr. | Akkumu-leret forbrug i 1.000 kr. | Restbeløb i 1.000 kr. | Note |
9010 | Velfærdsteknologi | U | 2.800 | 1.844 -145 | 956 145 | 1 |
9018 | Plejecenter Vonsild, servicearealer | U I | 24.273 -2.400 | 22.865 | -992 | 2 |
4656 | Seniorpolitik – Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017 | U | 4.338 | 2.522 | 1.816 | 3 |
9016 | Basagerhus, etablering af ældrebolig (fællesspisning) | U | 100 | 100 | 4 |
Note/anm.: - angiver merforbrug/mindre indtægt
Afsluttede projekter under 2 mio. kr. 2014:
Projekt nr. | Beskrivelse | U/I | Anlægs-bevillings-beløb i 1.000 kr. | Akkumu-leret forbrug i 1.000 kr. | Afvigelse i 1.000 kr. | Note | |
9012 | Busser | U | 624 | 622 | 2 | 5 |
Note/anm.: - angiver merforbrug/mindre indtægt
Note 1: Projekt 9010 Velfærdsteknologi. Den samlede bevilling er på 2.800.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2014 er på 690.000 kr. mod et nettoforbrug på 649.000 kr. Det resterende nettobevilling på 1.101.000 skal anvendes i 2015.
Note 2: Projekt 9018 Plejecenter Vonsild, servicearealer. Den samlede bevilling lyder på netto 21.873.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2014 er på 12.778.000 kr. mod et forbrug på 12.772.000 kr. Det samlede merforbrug på 992.000 kr. skyldes ekstraarbejder vedr. sanering af eksisterende Plejecenter Vonsildhave, der rettelig vedrører projekt 9019. Forholdet berigtiges i 2015.
Note 3: Projekt 4656 Seniorpolitik – Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017. Den samlede bevilling er på 4.338.000 kr. Rådighedsbeløbet for 2014 er på 2.522.000 kr. mod et forbrug på 2.522.000 kr. Den resterende bevilling skal anvendes i 2015-2017.
Note 4: Projekt 9016 Basagerhus, etablering af ældrebolig (fællesspisning). Bevillingen er på 100.000 kr. Rådighedsbeløbet blev i forbindelse med bevillingskontrollen ultimo 2014 overført til 2015. Der forventes en endelig afklaring af den fremtidige brug af Basagerhus primo 2015.
Note 5: Projekt 9012 Busser. Bevillingen er på 624.000 kr. mod et samlet forbrug på 622.000 kr. til anskaffelse af 2 busser til Plejecentret Bertram Knudsens Have.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
- Igangv. anlægsregnskab 2014 proj.nr. 9010 Velfærdsteknologi
- Igangv. anlægsregnskab 2014 Plejecentret Vonsild, servicearealer.pdf
- Igangv. anlægsregnskab 2014 proj.nr. 4656 Seniorpolitik-Planlagt bygningsvedligeholdelse 2014-2017
- Igangv. anlægsregnskab 2014 proj. nr. 9016 - Basagerhus, etablering af ældrebolig
- Afslut. anlægsregnskab 2014 proj.nr. 9012 - Busser
Sagsnr.: 14/20878
Resumé
Tilsyn med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen 2014 er foretaget som interviews og observationer hos 316 borgere, der modtager praktisk hjælp eller personlig pleje. 228 havde den kommunale leverandør. 88 havde en privat leverandør.
Tilsynet viser, at rengøringen i 79-97% af tilfældene er tilfredsstillende, men at der i visse rum, især bad, køkken og entre, er sket et fald i andelen af tilfredsstillende rengøring fra 2013 til 2014.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Rammerne for tilsynet:
Myndighedsafdelingen fører tilsyn ved at lave personlige interviews med borgere, der er visiteret til personlig pleje eller praktisk hjælp i form af rengøring, tøjvask eller indkøb. Tilsynet foregår ved observationer af rengøringsstandarden og samtaler med borgeren. Desuden belyser tilsynet forhold i sagsbehandlingen, for eksempel sagsbehandlingstid og den faglige afdækning af borgernes behov. Tilsynsrapporten fremgår af bilaget.
Resultatet af tilsynet på praktisk hjælp og personlig pleje:
I 2014 er der foretaget tilsynsbesøg hos 316 borgere, svarende til 14,7 procent af borgerne. I 2013 blev der interviewet 174 borgere, svarende til 7,7 procent af borgerne.
Praktisk hjælp:
Lokalitet | Tilfredsstillende* | Mangelfuld** | ||
2013 | 2014 | 2013 | 2014 | |
Badeværelse | 90 % | 82 % | 10 % | 18 % |
Stue | 89 % | 87 % | 11 % | 13 % |
Soveværelse | 89 % | 85 % | 11 % | 15 % |
Køkken | 85 % | 79 % | 15 % | 21 % |
Entre | 97 % | 91 % | 3 % | 9 % |
Skift af sengelinned | 94 % | 96 % | 6 % | 4 % |
Tøjvask | 97 % | 97 % | 3% | 3 % |
Indkøb | 96 % | 96 % | 4 % | 4 % |
* ”Tilfredsstillende” betyder, at den observerede standard var i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder på alle 4-5 opstillede parametre (f.eks. gulvvask, mikrobølgeovn, støvsugning, aftørring)
**”Mangelfuld” betyder, at den observerede standard ikke var i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder på typisk 1 af de 4-5 opstillede parametre (f.eks. gulvvask, mikrobølgeovn, støvsugning, aftørring).
Personlig pleje:
Borgers tilfredshed | Meget tilfreds | Tilfreds | Hverken/ eller | Utilfreds | Meget utilfreds |
Personlig pleje | 44 % | 50 % | 4 % | 1 % | 1 % |
Kvaliteten af den bevilgede hjælp til personlig pleje beror alene på borgerens eget udsagn. 2014 er det første år tilsynet har spurgt ind til forhold vedrørende personlig pleje. Der foreligger derfor ikke sammenligningstal fra tidligere år.
Ovenstående skemaer vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje viser,
- at andelen med ”tilfredsstillende” rengøring generelt er lavere i 2014 end i 2013.
- at køkken og badeværelse fortsat er de to rum med den laveste grad af tilfredsstillende rengøring.
- at 94 % af borgerne er tilfreds med den personlig pleje og kun 2 procent er utilfreds.
Sagsbehandlingen/leveringen af hjælpen
Kvalitetsopfølgningen af sagsbehandlingen viser, på visse områder, en negativ udvikling fra 2013 til 2014. Andelen af sager hvor sagsbehandlingstiden er overholdt er faldet fra 99 % i 2013 til 90 % i 2014. Andelen af fyldestgørende formålsbeskrivelser er faldet fra 89 % i 2013 til 76 % i 2014. Andelen af fyldestgørende begrundelser for afgørelserne er faldet fra 90 % i 2013 til 76 % i 2014.
Kvalitetsopfølgningen af sagsbehandlingen viser et behov for en mere stringent sagsbehandling i forhold til principperne, der er beskrevet i metodehåndbogen for God Sagsbehandling på ældreområdet.
I sidste halvdel af 2014 har der været afviklet undervisning af visitatorerne i principperne for God sagsbehandling på ældreområdet med henblik på øget kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.
Konklusion
Ovenstående udvikling, såvel forholdene vedrørende den praktiske/personlige hjælp samt sagsbehandlingsspørgsmålene, skal ses i relation til de to konkurser og ophøret af levering fra tredje private leverandør i 2014. Disse forhold medførte, at den kommunale leverandør med meget kort varsel overtog over 1200 borgere. I den proces blev leveringen af den personlige pleje prioriteret. Derfor har borgere, der modtog praktisk hjælp oplevet, at besøg er blevet flyttet, forsinket eller, i visse situationer, aflyst. Konkurserne og ophøret af leveringen fra tredje leverandør har derfor i særlig grad påvirket borgere, der modtager praktisk hjælp. Derudover har ovenstående forhold medført en ny udbudsrunde der, for visse borgere, har medført et nyt leverandørskift.
Herudover har konkurserne og ophøret af leveringen af hjælp fra tredje leverandør medført et øget sagsbehandlingspres i myndighedsafdelingen. Dette er antageligt en medvirkende årsag til den negative udvikling på flere af spørgsmålene vedrørende selve sagsbehandlingen.
Handlinger:
Resultatet af kvalitetskontrollen hos den enkelte borger, er løbende sendt til visitator og leverandør. Der er givet orientering om den samlede redegørelse i visitatorgruppen, og på mødet med leverandørerne. I 2015 er nedenstående handlinger prioriteret:
- Fokus på at borgerne modtager den hjælp, de er visiteret til.
- Fokus på, hvordan serviceniveauet omsættes i praksis, herunder leverandørens udarbejdelse af døgnrytmeplan og plejeplan samt benyttelsen heraf.
- Fokus på at kvalitetssikre sagsbehandlingen gennem undervisning og vejledning af visitatorerne.
- Fokus på at leverandørerne leverer de visiterede ydelser.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt med den tilføjelse, at Seniorudvalget får en status på leveringen af personlig og praktisk hjælp, personlig pleje samt sagsbehandlingen på mødet i august måned.
Bilag
Sagsnr.: 15/3396
Resumé
Seniorudvalgsmedlem Tobias Jørgensen anmoder i mail den 23. februar 2015 om at følgende punkt optages på dagsordenen:
”Hvordan kan Kolding Kommunes hjemmepleje ansætte timeafløsere, til at udføre personlig pleje og andet, uden de har relevant uddannelse.? Er det lovligt? Og harmonerer det med de krav, der bliver stillet til de private leverandører?”
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Alle leverandører af hjemmehjælp i Kolding Kommune er omfattet af den samme kontrakt. Fritvalgskontrakten.
Der skelnes ikke mellem om det er en kommunal eller en privat leverandør.
Af kontrakten fremgår det bl.a.
- Leverandøren skal sikre at de medarbejdere, der skal udføre opgaverne med levering af ydelserne er kvalificerede og har den relevante uddannelse og kompetence.
- Vikarer og afløsere med max. 3.måneders ansættelse kan være uuddannede, såfremt de på anden måde har erhvervet sig kompetence til at løse opgaven.
- Fastansættelse af ikke-uddannede medarbejdere kan kun ske efter aftale med kommunen.
Den kommunale hjemmepleje ansætter timeafløsere løbende henover året. Timeafløsere kan både være faglærte inden for plejefaget eller fra andre nært beslægtede fag som f.eks. pædagoger og terapeuter.
De ikke uddannede timeafløsere kan f.eks. være studerende fra eks. sygeplejestudiet og pædagogstudiet eller handicaphjælpere.
Der ansættes også timeafløsere med henblik på at søge optagelse på social- og sundhedsuddannelserne. Disse ansatte laves der en uddannelsesplan på ved ansættelse udover 3 mdr.
For alle ansatte gælder det, at de introduceres til opgaverne.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 12/27538
Resumé
Senior- og Socialdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt fra seniorområdet.
- Status på kommunal/private leverandørers levering af personlig og praktisk hjælp 2015
- Dato til temadag om mad.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Sagsnr.: 14/8036
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
- 3. marts 2015 – besøg på plejecentre
- 11. marts 2015 – besøg på OPP Vonsild
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Seniorudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/12340
Resumé
Orientering fra formanden marts 2015.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Beslutning Seniorudvalget den 04-03-2015
Godkendt.