Dagsorden eller referat

Som en del af aftalen om Forenkling af beskæftigelsesindsatsen per 1. januar 2020 er der igangsat et landsdækkende a-kasseforsøg, hvor udvalgte A-kasser får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsperioden.

I Kolding Kommune har således fem A-kasser ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i en fireårig periode fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Det drejer sig om 3F, FOA, Dansk Metal, BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse.

I Kolding Kommune er der per 2. juni 2021 1.575 dagpengemodtagere, hvoraf 122 er omfattet af A-kasseforsøget. 

Kort om kontaktforløbet i A-kassen

Målgruppen for kontaktforløb med A-kasserne er dagpengemodtagere, som vurderes til

ikke at have komplekse problemstillinger. Dette betyder, at der skal laves en vurdering inden

for 14 dage fra første ledighedsdag i forhold til, om den enkelte dagpengemodtager skal omfattes af et kontaktforløb i A-kassen eller i jobcentret. Hvis borgeren vurderes til at have problemstillinger, der kalder på særlig støtte, skal den ledige inden for 14 dage tilknyttes en jobrådgiver på jobcentret.

Fælles for alle A-kasserne er følgende:

• Senest 14 dage efter tilmelding kontakter A-kassen jobcentret, når en borger skal tilknyttes kontaktforløbet i jobcentret.
• Minimum tre samtaler i løbet af de første tre måneder efter tilmelding. Heraf skal den ene være en fællessamtale mellem borger, A-kasse og jobcenter
• Fællessamtalen er med alle A-kasserne aftalt til at finde sted mellem 11 og 12 ugers ledighed.

Status på a-kasseforsøget

A-kasseforsøget indbefatter nyledige dagpengemodtagere og fokus rettes mod følgende to kategorier: Dagpengemodtagere under og over 30 år.

Status (jf. bilaget) er, at der per 2. juni 2021 er 122 dagpengemodtagere omfattet af A-kasseforsøget. Til sammenligning var der 240 dagpengemodtagere omfattet af A-kasseforsøget per 23. februar 2021.

Kigger man på A-kasserne, så har fire af dem (3F, Dansk Metal, BUPL-A og Socialpædagogernes A-kasse) per 2. juni 2021 oplevet et fald i forhold til 23. februar 2021 i antallet af dagpengemodtagere, som er omfattet af A-kasseforsøget.

Sammenlignes der med det samlede antal dagpengemodtagere i Kolding Kommune per 2. juni 2021, så er det ca. hver tredje dagpengemodtager med tilknytning til de fem A-kasser, der er omfattet af a-kasseforsøget. Samlet set udgør antallet af dagpengemodtagere i A-kasseforsøget 7,7 % af det samlede antal dagpengemodtagere i Kolding Kommune per 2. juni 2021.

Samarbejdet mellem A-kasserne og jobcentret

I forbindelse med A-kasseforsøget er det aftalt, at der holdes opfølgningsmøde mellem A-kasserne og jobcentret, hvor status, samarbejdet og udvikling i a-kasseforsøget drøftes. Seneste opfølgningsmøde blev afholdt 8. januar 2021, hvor det på mødet fremgik, at samarbejdet omkring kontaktforløbet i A-kassen fungerer godt, og at dagpengemodtagerne er glade for den tætte kontakt med A-kassen i starten af deres ledighedsperiode.

På opfølgningsmødet blev blandt andet overdragelsen drøftet for at sikre, at viden ikke går tabt, når borgeren skal tilknyttes jobcentret. Næste opfølgningsmøde afholdes 21. juni 2021.

Der er et tæt samarbejde mellem A-kasserne og jobcentret om forskellige indsatser. Som et eksempel kan nævnes, at en jobrådgiver fra jobcentret fysisk er til stede hos 3F ca. én gang om ugen. Her koordineres samtalerne med borgeren og der vejledes bl.a. om mulighederne inden for jobrettet uddannelse og opkvalificering.

Frank Grevelund (Dansk Metal), Peter Thuesen Andersen (3F) og Jens Lund (FOA) deltager på Arbejdsmarkedsudvalgets møde med et kort oplæg og en drøftelse med udvalget om de foreløbige erfaringer med A-kasseforsøget.

Foreningskulturen har stor betydning i det danske samfund, og foreningerne spiller en vigtig rolle i, hvordan man organiserer en række aktiviteter inden for idræt, kultur og fritid. Foreningskulturen et vigtigt fundament for demokrati og bidrager til det demokratiske liv på mange forskellige måder. Yderligere er foreningslivet en vigtig faktor ift. at danne netværk og relationer. Med det perspektiv har både Fritids- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget et ønske om at understøtte og øge alle borgeres deltagelse i det danske foreningsliv.

Også visionen for Kolding Kommunes Fritids- og Idrætspolitik ’AKTIVE FÆLLESSKABER TIL ALLE GENNEM HELE LIVET’ peger under overskriften ’Styrket mulighed for at alle kan deltage i aktivitet og foreningslivet’ på vigtigheden af at videreføre erfaringerne fra Get2Sport og Aktiv Fritid, som er indsatser, der har skabt gode resultater for borgere, som ellers ikke er en del af det danske forenings- og idrætsliv.

På den baggrund har Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan man kan øge og understøtte foreningsdeltagelsen blandt borgerne.

Det har vist sig, at det at skabe fællesskaber omkring en særlig aktivitet har en stor indflydelse på børns liv. Med det nye initiativ vil man forsøge at bære disse erfaringer og eksisterende fællesskaber ind i voksenlivet også. Dette forslag om ’Aktiv Fritid til voksne’ bygger oven på ’Aktiv Fritid for børn’, som er et eksisterende tilbud til de børn, som ellers ikke kommer afsted til fritids- og idrætsaktiviteter. 

Indhold i ’Aktiv Fritid for børn og unge’

Tilbuddet hjælper p.t. 300 børn og unge til at være aktive i deres fritid. Børnene og familierne får individuel vejledning og støtte til at indgå i foreningslivet.

En stor del af indsatsen foregår i Munkebo, Skovvejen og Skovparken og understøtter børnene, indtil de er fyldt 18 år. Projektet arbejder med udslusning, som forbereder de unge på at være selvkørende i foreningslivet. For nogle er en udslusningsfase ikke mulig. Her kan ’Aktiv Fritid for voksne’ være bindeled for netop disse unge, så de kan fortsætte et aktivt fritidsliv.

Erfaringen viser, at mange forældre til børn i ’Aktiv Fritid for børn’ selv står uden for et meningsfuldt fællesskab og dermed selv har brug for samme støtte og vejledning til et aktivt fritidsliv.

Indhold og aktiviteter i ’Aktiv Fritid for voksne’

Der er gode erfaringer fra ’Aktiv Fritid for børn’ med, hvad fællesskaber kan gøre for mennesker i udsatte positioner. Projektet for de voksne vil bygge videre på disse erfaringer og tage afsæt i de samme rammer. Det giver også mulighed for at rykke på de andre dagsordener, som Byrådet har besluttet. Derfor skal en stor del af indsatsen foregå i de almene boligområder, Munkebo, Skovvejen og Skovparken.

’Aktiv Fritid for voksne’ skal vejlede borgeren og bygge bro til det etablerede foreningsliv og tage afsæt i deltagernes interesser og lokale muligheder. Borgeren skal støttes i tilkoblingen til foreningslivet, så opstarten bliver så tryg som mulig.

Hvis borgeren ikke er klar til at indgå i de etablerede foreningstilbud, vil ’Aktiv Fritid for voksne’ arbejde ud fra en trædestensmodel, hvor borgeren gradvist hjælpes ind i fællesskaber. Konkret skal der samarbejdes om at lave tilpassede aktiviteter, således at borgeren får succesoplevelser med idræt og bevægelse i et trygt miljø, før de kobles til aktiviteter i foreningslivet.

Den konkrete indsats

Der søges blandt andet om midler til medarbejderressourcer på 8 timer ugentligt. Ressourcerne skal bruges til en fast ugentlig træffetid i f.eks. Cafe 43 i Skovparken. Træffetiden kan tænkes sammen med øvrige tilbud fra forvaltningerne i områderne. Timerne bruges yderligere på rekruttering af borgere til projektet via en håndholdt indsats samt til et tæt samarbejde med ’Aktiv Fritid for børn’ jf. den helhedsorienterede indsats.

Rekrutteringen til ’Aktiv Fritid for voksne’ kommer til at foregå i et tæt samspil med ’Aktiv Fritid for børn’, som kan være med til at spotte og henvise forældre, ældre søskende m.v. til projektet. På denne måde vil ’Aktiv Fritid for voksne’ være en indsats, der både understøtter Aktiv Fritid for børn, unge og voksne.

Synergieffekter mellem Aktiv Fritid for børn og voksne

’Aktiv Fritid for voksne’ giver mulighed for at skabe synergi med ’Aktiv Fritid for børn’. Når forældrene/rollemodeller i familien får mulighed for et tilsvarende tilbud som barnet, kan der skabes en mere helhedsorienteret familieindsats med en større forståelse for og genkendelighed i det at dyrke motion i foreningsregi for hele familien og for at indgå i et fællesskab med andre.

Periode

Prøvehandlingen foreslås at være en 1-årig periode med opstart den 1. august 2021.

Økonomi

Der søges om midler fra Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje:

*De 8 løntimer svarende til ca. 100.000 kr. vil blive kombineret med funktionen som tovholder inden for Projektet Mening og Mestring.

** Aktiviteter etableres løbende i samarbejde med foreningslivet, så der er fokus på både borgeres og foreningers efterspørgsel.

***Aktiv Fritid søger yderligere løbende midler fra diverse fonde som supplement til at understøtte koblingen til det etablerede foreningsliv (f.eks. kontingent).

Succeskriterier for projektet

Målet er efter endt projektperiode, at minimum 150 nye borgere bliver inkluderet i en fællesskabsskabende aktivitet og bliver knyttet til foreningslivet.

’Aktiv Fritid for voksne’ taler ind i Politikken for Integration og international arbejdskraft ift. at understøtte borgere med anden etnisk baggrund i at indgå og bidrage til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet. Samtidig taler det også ind i Strategien for Udfordrede Boligområder ’Fra ghetto til get-to’ ift. Fremtidssporet ’Et aktivt fritidsliv’ og Beskæftigelsessporet. Endelig kan det have en effekt i forhold til Arbejdsmarkedsudvalgets handleplan for at få flere borgere i job og uddannelse ved at hjælpe med at skabe netværk og kontakter igennem nye fællesskaber.

Repræsentanter fra Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen vil deltage under punktet ift. at folde de nuværende indsatser i ’Aktiv Fritid for børn’ ud og perspektiverne ved at oprette et lignende tilbud til målgruppen af voksne.

Med afsæt i Arbejdsmarkedsudvalgets vedtagelse af ”Handleplan for det rummelige arbejdsmarked” på mødet d. 3. december 2020 og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets efterfølgende behandling af handleplanen d. 16. december 2020 blev der d. 28. maj 2021, under overskriften ”Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?”, afholdt fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Udover de tre stående udvalg deltog desuden Koldings Arbejdsmarkedsråd og repræsentanter fra tre virksomheder, som arbejder med det bæredygtige arbejdsliv på hver deres måde. På mødet deltog Jens Romundstad som ordstyrer og oplægsholder, og såvel Den Sociale Kapitalfond som Business Kolding bidrog med hhv. en national og en lokal vinkel på det bæredygtige arbejdsliv. Socialområdet gav et indblik ind i det bæredygtige arbejdsliv i en handicapkontekst.

Indsigter fra dagen

Med udgangspunkt i formiddagens oplæg drøftede grupperne det bæredygtige arbejdsliv, hvilke gevinster der følger af det og hvilke lavthængende frugter, der kan arbejdes videre med.

Drøftelserne og de afledte indsigter er efterfølgende kategoriseret i tre hovedspor:

1. Samarbejde om et bæredygtigt arbejdsliv
2. Ambitiøs formidling, kommunikation og vidensdeling
3. Jobcentrets rolle.

Generelt peger indsigterne på, at der lige nu er et stærkt momentum for at videreudvikle og udbrede et allerede veletableret og fleksibelt samarbejde med virksomhederne i Kolding Kommune. Der er stor interesse for at løfte samarbejdet yderligere, men virksomhederne kalder samtidig på en langt mere ambitiøs formidling og videndeling omkring mulighederne og en stærk kommunikation af eksempler på, hvornår og hvordan det lykkes at skabe rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv, der har værdi for både den enkelte og virksomheden. Også konkret sparring med, i og mellem virksomhederne er nødvendig for at kunne arbejde videre med ambitionerne.

Både indsigter og de efterfølgende drøftelser skal være med til at danne afsættet for, hvad et bæredygtigt arbejdsliv betyder i Kolding Kommune og hvordan, der kan arbejdes videre med ambitionerne for udbredelsen.

På udvalgsmødet vil arbejdsmarkedschef Mette Byskov gennemgå indsigterne og de konkrete bidrag fra dagen suppleret med en kort status på de nuværende indsatser, der understøtter et bæredygtigt arbejdsliv.

Indsigterne og konkrete forslag fra dagen under de tre overskrifter er gengivet i vedlagte bilag og drøftes på mødet.

Handleplan for det rummelige arbejdsmarked

Fællesmødet var tilrettelagt med udgangspunkt i handleplanen for det rummelige arbejdsmarked, der blev vedtaget på Arbejdsmarkedsudvalgets møde i december 2020.

Handleplanen består af to spor understøttet af en række handlinger og skal være med til at skabe fremdrift og udvikling i arbejdet med et bæredygtigt arbejdsliv:
 

• Et virksomhedsvendt spor
  1. Flere virksomheder med bæredygtig vækst
  2. Business Kolding som strategisk samarbejdspartner
  3. Flere strategiske partnerskaber med erhvervslivet

• Et borgervendt spor
  4. Talenter i fokus
  5. En sammenhængende vej til beskæftigelse
  6. Sundhed og trivsel – bredere fokus på tværs af forvaltninger
  7. Flere ressourcer i spil – civilsamfund og borgere imellem.

En række af indsigterne taler ind i handleplanen for det rummelige arbejdsmarked og bekræfter retninger og intentionerne med denne.

På udvalgsmødet vil arbejdsmarkedschef Mette Byskov gennemgå indsigterne og de konkrete bidrag fra dagen, som skal være med til at danne afsæt for udvalgets drøftelse af, hvordan der kan arbejdes videre med et bæredygtigt arbejdsliv og handleplanen for det rummelige arbejdsmarked.

Med afsæt i handleplanen for det rummelige arbejdsmarked, som blev vedtaget på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 3. december 2020 og efterfølgende behandlet på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets møde d. 16. december 2020, er der udarbejdet et forslag til rammer og kriterier for uddeling af en bæredygtighedsstafet til lokale virksomheder, som arbejder med det bæredygtige arbejdsliv. 

Kriterierne er udarbejdet således, at de tager udgangspunkt i handleplanens virksomhedsrettede spor i.f.t. konkrete handlinger, som skal være med til at skabe fremdrift og udvikling i arbejdet med et bæredygtigt arbejdsliv. Herudover er et bæredygtigt arbejdsliv vægtet i forskellige politikker og strategier:

• Flere virksomheder med bæredygtig vækst
• Business Kolding som strategisk samarbejdspartner
• Flere strategiske partnerskaber med erhvervslivet.

Formålet med at uddele en bæredygtighedsstafet

Det helt overordnede formål med at uddele en pris/stafet er at hylde virksomheder, der arbejder med det bæredygtige arbejdsliv og at udbrede og inspirere andre virksomheder til at gøre det samme.

Det er tankegangen i konceptet, at der bliver tale om en stafet, som virksomhederne videregiver til f.eks. samarbejdspartnere, kunder, leverandører m.v. Det er et koncept, som er nyskabende på den måde, at det er virksomhederne selv, som spotter og identificerer andre virksomheder, der ligesom dem selv arbejder med det bæredygtige arbejdsliv og skaber via konceptet mulighed for dialog og vidensdeling virksomhederne imellem.

Kolding Kommunes rolle vil være at understøtte processen og skabe opmærksomhed omkring virksomhederne. 

Rammerne for uddeling af stafetten

Det foreslås, at det bliver den årligt tilbagevendende kulturnat, som danner rammen om uddeling af stafetten. En ramme der giver en unik mulighed for at skabe sammenhæng med By- og Udviklingsforvaltningens uddeling af prisen til Årets Klimahelt, således at der bliver tale om en begivenhed, som har fokus på såvel materiel som menneskelig bæredygtighed.  

Konceptet for en stafet for et bæredygtigt arbejdsliv er vedhæftet som bilag og gennemgås på mødet.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj 2021 drøftede udvalget potentialerne ved sociale effektinvesteringer og bad forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til Arbejdsmarkedsudvalgets videre behandling.

De sociale effektinvesteringer bygger på et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding, en beskæftigelsesleverandør og hhv. Socialforvaltningen, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har til formål, gennem en designproces, at igangsætte en særlig indsats for forventeligt 70 borgere med langvarig beskæftigelse som ønsket effekt. Social- og sundhedsområdernes indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig.

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af, hvad sagen indeholder.

• Målgruppe: En ny start for flere
• Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatsmuligheder og effekter gives?
• Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer
• Om Den Sociale Kapitalfond Effekt - bilag
• Økonomi og effektbetalinger – sociale effektinvesteringer - bilag
• Frem mod projektstart – designproces.

For supplerende beskrivelse henvises til sagens bilag.

Målgruppen - En ny start for flere

Målgruppen for sociale effektinvesteringer er gruppen af ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder, beboere som er forældre til børn under 18 år.

I Arbejdsmarkedsudvalgets politik ’Arbejdsliv til alle’, fremhæves vigtigheden af sammen med borgeren at arbejde med det, der gør en forskel, når vejen fra ledighed til arbejde viser sig udfordringsfyldt. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt. Længerevarende, vedholdende, kombinerede indsatser kalder på særlige ressourcer, og at der tænkes nyt, både med nye samarbejdspartnere og med andre forvaltninger og fagområder. Særligt social- og sundhedsområderne kan med forskellige indsatser være med til aktivt at understøtte vejen fra ledighed til job.

Med det særlige fokus på borgere med kompleks årsag til ledighed vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre målgrupper herunder også borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i de udfordrede boligområder evt. suppleret med boligområder, der også er omfattet af den boligsociale helhedsplan.

I første omgang forventes ca. 70 beboere at takke ja til indsatsen, hvoraf 22 med en ekstraordinær indsats igennem sociale effektinvesteringer forventes at blive helt eller delvis selvforsørgende.

I vedhæftede bilag uddybes beskæftigelsesmålgrupperne yderligere.

Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatser og muligheder gives?

Formålet er at kunne igangsætte indsatser via sociale effektinvesteringer, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag og derigennem skabe en langvarig effekt, der bidrager til løsningen af et socialt problem, f.eks. at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse. Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Ved at supplere indsatserne fra en ekstern leverandør med bidrag fra andre fagområder og forvaltninger internt i Kolding kommune, er målet at understøtte den varige effekt, der pga. målgruppens komplekse udfordringer vil være vanskelig at opnå. Det kan f.eks. være indsatser på social- og sundhedsområderne alt efter den enkeltes behov. Gennem samarbejdet på tværs af forvaltninger og med en ekstern leverandør hentes andre erfaringer i forhold til indsatserne og dermed også en organisatorisk læring, der kan forankres i organisationen.

Investeringen forventes tilbagebetalt over en tre-årig projektperiode, efterhånden som der opnås effekt, dvs. når borgere går fra ledighed til job eller uddannelse og efterfølgende støttes i at fastholde jobbet. Hvis de aftalte målsætninger ikke opnås, så betales investor ikke og dermed har alle parter interesse i, at de aftalte effektmål opnås.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer

Kernen i sociale effektinvesteringer er et partnerskab mellem en udbyder – f.eks. en kommune, en leverandør der konkret igangsætter og over tid understøtter en udvikling og en investor, der investerer i indsatser, der skaber en forandring.

I Kolding Kommune vil projektet konkret udbyde en beskæftigelsesindsats bredt i markedet og indgå en resultatkontrakt med den leverandør, der lever op til ønsker og kriterier. Resultatkontrakten definerer bl.a. målsætninger, indsatser og betalingsmekanismer, der her foreslås bundet op på:

1)     Opnået beskæftigelse – delbetaling

2)     Varig beskæftigelse – primær betaling.

Investeringen vil primært ligge i den første del af projektperioden, hvor borgerne deltager i beskæftigelsesrettede indsatser hos leverandøren. Efterhånden som den enkelte borger opnår hel eller delvis beskæftigelse, udløser resultatkontrakten en delbetaling. Efter opnåelse af varig beskæftigelse, f.eks. i mere end ét år, udløser resultatkontrakten den primære betaling. Dermed sker tilbagebetalingen fra Kolding Kommune ikke i takt med leverandørens udgifter, men først efter effekten er opnået, og er dermed sikret en effekt, før der er en økonomisk forpligtelse.

Formålet er dermed at balancere en aftale, der gør det attraktivt for leverandøren at sikre en langvarig effekt. Med Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor fordeles risikoen og perspektivet kan rettes mod varige effekter.

Om Den Sociale Kapitalfond Effekt

Den Sociale Kapitalfond Effekt etablerer en fond, hvor investorernes potentielle afkast knyttes tæt til opnåelsen af positive effekter for udsatte borgere. Fondens kapitalbase er op til 120 mio. kr. og investorerne omfatter bl.a. en statslig investeringsfond, en stor dansk pensionskasse og en stor dansk bank.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder og målgrupper i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidigt har et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, herunder borgere med komplekse udfordringer med behov for indsatser, der går på tværs af forvaltninger og indsatser i geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for f.eks. boligsociale indsatser.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer og Den Sociale Kapitalfond Effekt uddybes i vedhæftede notat.

Økonomi og effektbetaling – sociale effektinvesteringer

I den forberedende fase har forskellige betalingsmodeller været drøftet. Med udgangspunkt i en målgruppe som beskrevet, har Den Sociale Kapitalfond Effekt i dialog med en beskæftigelsesleverandør vurderet, at en indsats, der kan skabe den skitserede effekt, kræver en investering på 3-4 mio. kr. i målgruppen. I den videre beregning, og i det uddybende notat, tages udgangspunkt i en investering på 3 mio. kr.

Investeringen fra fonden vil dels målrettes en indledende, forholdsvis intensiv indsats for de ledige borgere, og dels en løbende opfølgning i resten af projektforløbet. Kolding Kommunes indsatser har til formål at understøtte den beskæftigelsesrettede udvikling og supplerer indsatserne i den sociale effektinvestering.

Der er aftalt en rammemodel med Den Sociale Kapitalfond Effekt, hvor tilbagebetalingen opgøres ud fra den faktiske besparelse kommunen opnår, når borgerne opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De endelige beløb skal fastlægges i den kommende designproces i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond Effekt, men det er forudsætningen, at beløbet ikke kan overstige den direkte gevinst, kommunen opnår på sparede ydelser, og at der fortsat vil være en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, efter effektbetalingen er gennemført.

I forhold til den samlede ydelsesøkonomi forudsætter en tilbagebetaling til fonden, at der er luft i kommunens ydelsesbudget til det. Dette vil som skitseret ovenfor være tilfældet i en alt andet lige betragtning, da der kun sker betaling som andel af den sparede ydelsesudgift ved at antallet af ledige falder.

Da ydelsesøkonomien ud i tid fastsættes som en fremskrivning af det eksisterende niveau ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er der derfor behov for, at Økonomiudvalget godkender, at de sparede midler fra projektet kan fastholdes i ydelsesbudgettet i projektperioden. Konkret vil besparelseseffekten af de borgere, der kommer i arbejde som følge af projektet blive nulstillet i de første to år, hvorefter den bliver indregnet med fuld effekt. Øvrige reguleringer som følge af konjunkturudvikling m.v. på landsplan vil fortsat blive indregnet med fuld effekt.

Frem mod projektstart - designproces

En vigtig del af sociale effektinvesteringer, tæt knyttet til værdierne i ’Selvværd og Sammenhæng’, Borgerens Centrum og målene i politikken ’Arbejdsliv til alle’, er designprocessen, der sikrer en tæt dialog og involvering af de borgere, der er i målgruppen til projektet. Designprocessen er med til at pege på, hvilke udfordringer der er, og hvad der kan hjælpe den enkelte fra ledighed til job.

Et bærende element er, at borgeren kan se sit aftryk i indsatsen og dermed styrke motivationen for at deltage. Designprocessen tager udgangspunkt i designvisionen og involverer ud over borgerens perspektiv både faglige indsigter fra beskæftigelsesområdet, men også fra både social- og sundhedsområderne.

Indsatserne gennemføres af eksterne leverandører og suppleres af indsatser hos og i samarbejde med social- og sundhedsområderne i Kolding Kommune og den valgte beskæftigelsesleverandør. Dermed kan indsatserne styrke det tværfaglige samarbejde og hente ny viden fra eksterne samarbejdspartnere.

Boligforeningerne, ByLiv Kolding og Landsbyggefonden har, under forudsætning af politisk godkendelse af projektet, givet tilsagn til at dække 75 % af omkostningerne til designprocessen samt en projektmedarbejder, der kan forberede udbudsprocesser og markedsdialoger, projektorganisering, koordinering med ByLiv Kolding mv. Det økonomiske bidrag lyder på i alt 258.750 kr.

Derudover har Landsbyggefonden foreslået en afsluttende evaluering af sociale effektinvesteringer og er positive overfor helt eller delvist at afholde omkostningen til denne.

De resterende 25 %, svarende til 91.250 kr. foreslås finansieret af Investeringspuljen. Det vurderes, at formålet med ansøgningen opfylder puljens kriterier. Såfremt den imødekommes, resterer der ca. 571.000 kr. 

I april 2021 blev det besluttet, at en fritidsjobkoordinator skal arbejde bredt med unges fritidsjob. Fritidsjobkoordinatoren skal understøtte en øget koordination af indsatsen på tværs af skoler, Ungecenter og andre samarbejdspartnere. Målgruppen er primært unge under 18 år.

Baggrunden for beslutningen var, at fritidsjob kan have stor betydning for unge menneskers fremtid. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem fritidsjob og de unges tilknytning til en uddannelse, lavere fravær i skolen, højere karakterer og reduceret kriminalitet.

Derudover er fritidsjob et væsentligt element i Ungepolitikken.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april 2021 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et overblik over den sammenhængende indsats på området, som forelægges på mødet til juni.

I sagen er skitseret en plan for fritidsjobkoordinatorens opgaver og arbejdet med en ny sammenhængende indsats for fritidsjob i Kolding Kommune.

De eksisterende indsatser omkring fritidsjob

I dag arbejder mange forskellige grupper på at hjælpe unge til at få fritidsjob i Kolding.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Ungekontakten, Talentudviklerne, ByLivKolding, Ungdomsskolen og folkeskolerne arbejder på forskellige måder med at hjælpe unge til at få et fritidsjob.

Parterne har forskellige målgrupper af unge, og de gør alle en betydelig indsats for at hjælpe unge til et fritidsjob. I dag foregår arbejdet ved, at UU opdaterer en liste over ledige fritidsjob, og den liste rundsendes til de relevante parter.

Men der er ikke fælles aftaler om, hvordan processerne skal være eller hvilke unge, der skal prioriteres. Der er dog fokus på, at det at skabe fritidsjob i samarbejde med virksomheder er vigtig, for at flere unge kan få erfaringer med arbejdsmarkedet.

Ny sammenhængende indsats for fritidsjob

Som led i ansættelsen af den nye fritidsjobkoordinator foreslås en proces, der skal skabe en bedre sammenhæng og et øget fokus på anvendelsen af fritidsjob. Denne proces skal den kommende fritidsjobkoordinator være med til at beskrive og udfolde.

Ønsket er, at endnu flere unge under 18 år får et fritidsjob. Og indsatserne kan f.eks. målrettes særlige grupper af unge, såsom unge i mistrivsel eller med diagnoser, specialklasseelever eller skoletrætte unge. Dette skal afklares nærmere.

Der vil blive sat ind på en række områder:

• Der skal skabes flere fritidsjob. Så der bliver flere jobmuligheder for de unge. Det bliver vigtigt at få skabt et tættere samarbejde med de lokale virksomheder og erhvervsorganisationer, herunder Business Kolding
• Der skal skabes øget bevidsthed på skolerne om mulighederne for at bruge fritidsjob som en vej til motivation og udvikling for de unge
• Der skal være mere tydelig koordination af aftalerne. Så ved alle parter, hvordan de kan arbejde med fritidsjob til unge, og hvilken støtte, de kan få.

Samlet set vil det give bedre koordination i opsøgningen af fritidsjob samt formidlingen og opfølgningen på dem.

Samarbejdets konkrete udformning skal ske i dialog med de involverede parter i kommunen og med virksomhederne. Det vil blive fritidsjobkoordinatoren, der får ansvaret for at koordinere denne udvikling af aftaler og processer.

Øvrige opgaver for fritidsjobkoordinatoren

Fritidsjobkoordinatoren skal derudover undersøge, hvordan der kan arbejdes med dataopsamlingen omkring fritidsjob. I første omgang skal der laves månedlige opgørelser af, hvor mange fritidsjob, der fremgår af den liste, som UU sender rundt til de involverede partnere.

Succeskriterierne for ansættelsen af fritidsjobkoordinatoren bliver derfor:

• at der sker en stigning i antallet af registrerede fritidsjob
• at skolerne i højere grad involveres i at hjælpe udsatte unge til at få et fritidsjob
• at der kommer tydelige aftaler og koordination omkring formidlingen af fritidsjob til de unge i målgrupperne.

Der kunne også være et mål om antallet af unge i fritidsjob, men på nuværende tidspunkt findes der ikke data på det, og derfor kan der ikke aktuelt sættes et mål for det.

Ansættelsen af fritidsjobkoordinatoren gennemføres i løbet af sommeren 2021. Arbejdsmarkedsudvalget får en status på arbejdet i slutningen af 2021.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede efter Uddannelses- og Fritidsjobsmessen i 2019, at messen skulle gennemføres igen i 2020. Sidste års messe blev aflyst som følge af restriktionerne til at reducere smittespredning under den igangværende coronapandemi. Messen afholdes i stedet d. 14. oktober 2021 på Hansenberg.

Messen skal ses i sammenhæng med Arbejdsmarkedsudvalgets og Børne- og Uddannelsesudvalgets målsætning om, at 30 % af de unge skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Messen er således et led i en række af indsatser, der skal give flere faglærte unge i Kolding Kommune.

Arbejdsmarkedsudvalget og Kolding Arbejdsmarkedsråd har besluttet hver at finansiere halvdelen af Uddannelses- og Fritidsjobsmessen.

Ungeområdet koordinerer planlægningen af messen.

Målgrupper og fokus

Målgruppen er alle elever i kommunens 8., 9., og 10. klasser samt de unge på Forberedende grunduddannelse (FGU). Det betyder, at der på 2021-messen vil være mindre fokus på ledige unge. Denne opdeling kan gøre det nemmere for virksomheder og uddannelser at målrette budskaber og indhold til målgrupperne.

Messens fokus bliver både uddannelse og fritidsjobs. Det dobbelte fokus kan både give de unge indsigt i deres fremtidsmuligheder, og det kan give dem erfaringer med arbejdsmarkedet gennem fritidsjobs. Ideen er, at de unge på messen vil kunne komme i dialog med forskellige lokale virksomheder, der ansætter ungarbejdere.

De overordnede tanker omkring messen er, at hvis messen skal påvirke de unge, skal de kunne huske den bagefter. Det kan gøres ved at tilbyde noget nyt og anderledes. Derfor foreslås en tilgang, hvor messen skal give de unge tydelige visuelle og sanselige indtryk, som de husker. Det kan f.eks. være ved, at de kan prøve tingene ved at få fagene i hænderne og få mere viden om den faglige bredde.

Rundtur på messen

Konkret foreslås, at messen udformes som en rundtur, der tager ca. to timer.

Ved ankomsten til messen kan de unge blive ført ind til ”onboarding”-området. Det foreslås, at onboardingen bliver uden de traditionelle velkomsttaler og lignende. I stedet vil de unge gå direkte ind til en aktiv og engagerende præsentation fra SkillsDenmark.

Derefter kan de unge guides videre til stande fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. De unge kan her blive præsenteret for de mange muligheder i de forskellige brancher og fag. Det vil også være muligt at snakke erhvervspraktik med UU og Business Kolding, da de unge ofte fremhæver erfaringer med erhvervspraktik i valget af uddannelse.

Efter standene kan de unge blive guidet videre til et udendørsområde, hvor de kan møde Hansenberg-trucken. Denne truck vil være udstyret med sammenklip af videoer, hvor unge fortæller om deres uddannelse og baggrunden for deres valg.

I det næste område kan de unge møde stande, der kræver lidt mere plads. Det er blandt andet de arbejdende værksteder fra FGU. I dette område på messen vil de små og mellemstore håndværksvirksomheder kunne vise og fortælle om deres arbejde. Det giver de unge flere muligheder for at prøve fagene med hænderne.

Disse håndværkerstande vil til slut lede over til afgangsområdet, hvor stande med fritidsjob foreslås opstillet. Her får de unge mulighed for at høre om fritidsjobs og komme i dialog med de lokale virksomheder.

Øvrige indsatser og forhold

Derudover arbejdes på et arrangement for forældrene om eftermiddagen.

Ungeområdet samarbejder med en række partnere om messen. Det drejer sig bl.a. om:

IBC, Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, FGU, HF og VUC, Hansenberg, SOSU-skolen, SkillsDenmark, Coop Crew, Dansk Byggeri, Business Kolding, Bygma og Erhvervsklub Kolding.

Erfaringerne fra messen i 2019, samt planlægningen af 2020-messen, som blev aflyst, indgår i planlægningen af 2021-messen, og konceptet for 2021 er i vidt udstrækning ens med planen for 2020.

Ungechefen og lederen af UU orienterer om planerne for Uddannelses- og Fritidsjobmessen 2021 på møderne.

Kolding Kommune har modtaget en regional rammeaftale for danskuddannelse, udarbejdet af KKR Syddanmark, på vegne af de syddanske kommuner.

I 2017 blev det lovpligtigt, at kommunerne i hver region skal udarbejde en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021, gældende til 30. juli 2025.

Formålet med rammeaftalen er at styrke samarbejdet om danskuddannelse og dermed skabe forbedrede muligheder for at sikre de rette tilbud, et tilstrækkelig kursistgrundlag og en bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Rammeaftalen baserer sig bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt de syddanske kommuner og kommentarer fra de syddanske jobcenterchefer.

De syddanske kommunaldirektører og KKR Syddanmark har på møder i april 2021 godkendt rammeaftalen, og anbefaler de syddanske kommuner at tilslutte sig aftalen.

Rammeaftalen beskriver tilbud om danskuddannelse og den forventede udvikling bl.a. i kursistgrundlaget og mulighederne for tværkommunalt samarbejde på området. Rammeaftalen beskriver desuden det syddanske danskuddannelsesområde ud fra tre nationale temaer fastsat af udlændinge- og integrationsministeren:

Tema 1: Branche og virksomhedsrettet danskuddannelse

Tema 2: Det pædagogiske tilsyn

Tema 3: Udbud af danskuddannelse.

I Syddanmark er der yderligere peget på to kommunale temaer:

• øget digital undervisning
• styrket videndeling i form af tilgængelighed hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og styrket vidensniveau i regi af netværk eller kurser.

Bemærkninger til rammeaftalens temaer

Rammeaftalen modtages som et positivt bidrag til den løbende udvikling af danskuddannelsesområdet. Den slår væsentlige temaer an og bevidner, at der er stor forskel på, hvordan de syddanske kommuner har organiseret opgaven omkring danskuddannelse.

Rammeaftalen giver ikke anledning til konkrete initiativer nu og her. Forvaltningen har følgende bemærkninger til aftalens temaer:

Tema 1: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse

Sprogskolen i Kolding har fokus på at imødekomme virksomhederne og kursisternes behov for branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse. I 2021 har der været et virksomhedsforlagt hold på en stor virksomhed i Kolding Kommune, og i efteråret forventes endnu et forlagt hold afviklet. Sprogskolen har ikke aktuelt tværkommunale samarbejder om at afvikle danskuddannelse på eller for konkrete virksomheder. Undervisningen på sprogskolen har sigte på at lære kursisterne et generelt, jobrettet dansk. Opstår der en branche- eller virksomhedsspecifik efterspørgsel efter danskuddannelse, vil sprogskolen hurtigst muligt imødekomme dette.

Tema 2: Det pædagogiske tilsyn

Kolding Kommune og Sprogskolen Kolding udfører det pædagogiske tilsyn efter en model, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet til brug for kommunalt drevne sprogskoler. Tilsynet har fokus på kvalitet og udvikling af undervisningen. Det indbefatter bl.a., at de tilsynsførende fra kommuner og sprogskoler hvert år foretager observationer og interviews hos hinanden, som omsættes til intern udvikling. Hvert andet år indgår disse observationer og interviews i den lovpligtige tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Det lovpligtige tilsyn, der også indbefatter et økonomisk og administrativt tilsyn, er senest gennemført i efteråret 2020. Tilsynet er godkendt af SIRI i april 2021 uden anmærkninger, og dokumenterer, at Sprogskolen Kolding er veldrevet.

Tema 3: Udbud af danskuddannelse

Der er ikke aktuelt overvejelser om udbud af danskuddannelsestilbuddet i Kolding Kommune. Danskuddannelsestilbuddet blev hjemtaget til Kolding Kommune fra LærDansk i april 2013.

Øvrige temaer: Virtuel undervisning

Under COVID-19 nedlukningerne har Sprogskolen gjort sig en række gode erfaringer med virtuel undervisning, som integreres i det fremadrettede tilbud om danskuddannelse. Bl.a. er sprogskolen i gang med at indrette undervisningslokaler, der muliggør, at kursisterne kan være med i undervisningen både virtuelt og fysisk.

Efter kommunalpolitisk behandling fremsender KKR Syddanmark rammeaftalen til SIRI ultimo juni 2021. Rammeaftalen er vedlagt som bilag.

Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget en handleplan for øget beskæftigelse i de udfordrede boligområder, som skal være løftestangen for, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Tal om beskæftigelsen i boligområderne viser, at beboerne har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var i januar 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000

beboere. Desuden følges der også med i tallene omkring beskæftigelse for to mindre boligområder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger udover Skovvejen/Skovparken og Munkebo.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ’andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse’ og ’beboernes gennemsnitlige indkomst’. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et middel til indirekte at påvirke de to andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at nedbringe andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udfordrede boligområder. Som led i opfølgningen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35% svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2020. Munkebo er netop på den baggrund helt kommet af regeringens ghettoliste i 2020. Der er fokus på at fortsætte arbejdet for at forebygge, at Munkebo igen kommer på ghettolisten.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet for de fem områder.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af budget 2020 blev det politisk besluttet at iværksætte en handleplan, der skal sikre et budget i balance. Fra marts 2020 er arbejdsmarkedet blevet kraftigt påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af coronaen. En påvirkning, der også har sat sine spor på ledigheden i Kolding Kommune. I løbet af 2020 er handleplanen derfor blevet udvidet med yderligere indsatser, som skal hjælpe med til at dæmme op for følgevirkningerne og reducere ledigheden.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i august 2020 blev handleplanen sidst gennemgået og blev udvidet med yderligere indsatser, så den nu rummer de nedenstående otte tiltag:

1. Jobklare ledige – en ekstraordinær indsats for at reducere antallet af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere
2. Varig forsørgelse – en indsats for at tilgangen til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob føres tilbage til tidligere års niveau
3. Omprioritering af 6 mio. til finansiering af ekstraordinær indsats og reserve
4. Særlig indsats for 180 ledige om jobsøgning og individuel sparring – Powerjobsøgerne, projekt via Investeringspuljen
5. Styrket indsats for borgere på ledighedsydelse – opkvalificering og ansættelse af borgere på ledighedsydelse og aktiv indsats
6. Den nye nationale lærepladsaftale
7. Dimittender
8. Regeringens opkvalificeringspakke af 10. juni 2020.

Status på tiltagene kan læses i bilaget. Afrapportering om udvikling på budget og økonomi fremgår løbende af særskilt dagsordenspunkt på Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden.

Ifølge tidsplanen for budget 2022 skal udvalgene fremsende endeligt budgetbidrag samt eventuelle ændringsønsker senest d. 23. august 2021. I det følgende gennemgås de vedtagne budgetrammer for Arbejdsmarkedsudvalget.

Budgetrammer

Budgetrammen for serviceudgifter under Arbejdsmarkedsudvalget udgør følgende:

En vurdering af bevillingsrammen vedrørende overførselsudgifter afventer økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvor forventningerne til niveauet på landsplan de kommende år lægges fast. Udvalget forelægges vurderingen til augustmødet.

Budgetrammerne for udvalget forventes samlet at kunne overholdes.

For 2022 til 2025 udestår en udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5% fra budgetstrategien på udvalgets serviceudgifter. Dette vil der blive fremlagt forslag til på udvalgsmødet i august i forbindelse med behandlingen af det endelige budgetbidrag.

Der er ikke besluttet budgetønsker for 2022 for udvalget.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne samt overførsler i fagforvaltningerne som forelægges Arbejdsmarkedsudvalget. Kvartalsvist sker afrapportering til Økonomiudvalget og Byrådet i henholdsvis april, august og november måned.

Budgetrammen for serviceudgifterne udgør 46,6 mio. kr., mens rammen for overførsler udgør 1.520,1 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifterne. Mindreforbruget vedrører primært færre udgifter til den kommunale fleksjobpulje, lægeerklæringer og egne projekter.

På overførsler forventes et mindreforbrug på 17,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører dels ydelsesrefusion fra 2020, der er udbetalt i 2021 og dels færre udgifter til ydelser og boligstøtte.

Generel vurdering

Vurderingen afspejler, at det er baseret på fire måneders regnskabstal, samt at det nationale ydelsessystem fortsat har udfordringer, der skaber betydelige hop imellem måneder i udbetalingen af refusion. Det procentvise forbrug er derfor ikke retvisende, idet det er præget af tidsforskydninger i bogføringerne på en række ydelser, arbejdsmarkedsforanstaltninger og statsrefusioner.

Der vurderes på nuværende tidspunkt at være modtaget refusioner for 9,3 mio. kr. i januar, der reelt vedrører december 2020. Dette er indregnet i skønnet ovenfor.

Konsekvenser af COVID-19

Den nuværende nedlukning af Danmark som følge af coronakrisen vil betyde både færre udgifter på nogle områder, og merudgifter på andre områder set i forhold til det kendte udgiftsniveau.

Det skal bemærkes, at forudsætningerne i budget 2021 også afspejler en stor usikkerhed som følge af COVID-19. De forventede effekter er indregnet i budget 2021 med udgangspunkt i regeringens og KL’s skøn med justering for lokale forhold, men regeringen og KL påpegede også store usikkerheder i forbindelse med udregningen af disse.

Der må fortsat forventes store usikkerheder i forhold til at forudsige udviklingen for året. Året er begyndt i en periode med nedlukning, delvis suspendering af beskæftigelsesindsatsen, samt forlængelse af sygedagpengeperioden med mere. Det påvirker særligt arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og i tilknytning hertil jobafklaringsforløb. 

Prognose

Ved denne budgetopfølgning, er der udarbejdet en fremskrivning af ledigheden på baggrund af Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2021, samt lavet en kort beskrivelse af, hvorledes ledigheden udvikler sig i Kolding Kommune i forhold til landsplan.

Prognosen for antal fuldtidspersoner på overførsler i Kolding Kommune tager udgangspunkt i

Finansministeriets økonomiske redegørelse af maj 2021, hvor antallet af fuldtidspersoner på overførsler forventes at være på 665.000 fuldtidspersoner i 2021, hvilket er 13.000 færre fuldtidspersoner i 2021 end forventet i den økonomiske redegørelse af august 2020, som blandt andet dannede grundlag for budgetlægningen for 2021 i Kolding Kommune.

Hvis Kolding Kommune følger udviklingen i Økonomisk Redegørelse, vil antallet af personer på overførsler i Kolding Kommune med udgangen af 2021 være faldet med 147 fuldtidspersoner i forhold til det oprindelige budget, svarende til en mindreudgift på 18,9 mio. kr.

På nuværende tidspunkt følger Kolding Kommune landsudviklingen i forhold til andelen af ydelsesmodtagere i procent af befolkningen.

Sker der konjunkturudsving, vil kommunerne under ét blive kompenseret for deres merudgifter til overførsler eller modregnet i tilfælde af mindreudgifter gennem budgetgarantien. Da Kolding Kommune på nuværende tidspunkt følger landsudviklingen, vil en eventuel regulering forventes at kunne rummes inden for budgetterne. Som følge af Corona er der dog fortsat større usikkerhed om udviklingen i såvel Kolding som på landsplan end normalt.

Da Kolding Kommune følger udviklingen på landsplan, vurderes at en eventuel midtvejsregulering på baggrund af økonomisk redegørelse vil kunne rummes inden for ydelsesbudgettet, hvis udvikling fortsætter resten af året.

Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i april 2021 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,7 % i Kolding Kommune mod 4,6 % for hele landet. I april 2020 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 5,0 % og 5,3 % for hele landet.

Kilde: www.statistikbanken.dk

Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i september 2020 15,1 % af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i september 2019 15,2 %.

Note: Figuren nedenfor kan ikke opdateres, da datakilden www.jobindsats.dk ikke bliver korrekt opdateret. Det skyldes, at kommunerne etapevist er ved at skifte til et nyt udbetalingssystem, hvorfra data til opgørelsen hentes.

Kilde: www.jobindsats.dk

Byrådet har den 27. oktober 2020 behandlet sagen ”Rammer vedr. politisk betjening”.

Her er bla. besluttet særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd:

”Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

Byrådsmedlemmers besøg på institutioner

Ved byrådsmedlemmers besøg på kommunens institutioner og arbejdspladser skal rammer forinden aftales med den relevante direktør. Institutionen og arbejdspladsen må ikke benyttes til valgagitation og byrådsmedlemmers besøg skal tilrettelægges under hensyntagen til institutionens og arbejdspladsens daglige drift, herunder til brugere og beboeres privatliv.

Uddeling af valgmateriale på kommunens institutioner

Der må ikke uddeles valgmateriale eller valgrelaterede effekter (f.eks. balloner, rundstykker og slik) i kommunens institutioner, bygninger og ved indgangene til kommunens enheder. Valgplakater ophænges i overensstemmelse med reglerne herom i lov om offentlige veje og lov om private fælles veje. Der kan dog i forbindelse med de planlagte vælgermøder på f.eks. biblioteket eller i en hal uddeles valgmaterialer. På biblioteket kan der dog også generelt være valgmaterialer lagt frem efter aftale.

Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedr. forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Taleoplæg

Der udarbejdes på sædvanlig vis taleoplæg til de byrådsmedlemmer, der har behov for dette til varetagelse af deres kommunale hverv. Det betyder, at borgmesteren/stedfortræderen for borgmesteren betjenes af kommunikationsafdelingen, mens udvalgsformænd betjenes af fagforvaltningerne.

Foto og logo

Kommunens fotos må anvendes af kandidater, hvis kommunen har gjort dem offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside eller sociale medier, og hvis kommunen ikke herved pålægges en udgift. Kandidater må ikke anvende kommunens logo i deres eget valgmateriale, f.eks. valgplakater og valgfoldere.

Spørgetid

I henhold til punkt 7 i Reglement for skriftlig spørgetidsordning (vedtaget i Byrådet den 10. december 2007) bortfalder spørgetiden i en periode af 4 måneder forud for kommunalvalget.”