Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-04-2016 08:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/21844
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Budgetprocedure blev godkendt af Byrådet på mødet den 29. marts 2016. På samme møde godkendtes 3 punkter, der medfører en ændring af bevillingsrammerne for 2017 – 2020:
- Renovering af facade på Slotsmøllen (Bibliotek), balanceneutral overførsel mellem jordforsyning og skattefinansieret anlæg.
- Slotssøbadet, etablering af nyt legeland, balanceforringelse på 1,925 mio. kr. i 2017.
- Låsbyhøj, balanceforringelse på 3,013 mio. kr. i 2016 og 2,800 mio. kr. i 2018.
Det samlede kasseforbrug i budgetperioden udgøre herefter 168,557 mio. kr.
Direktionen har været på seminar den 31. marts og 1. april 2016. Kommunaldirektøren vil på mødet orientere om seminarets drøftelser og resultat.
Sagsnr.: 10/13106
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Der er i budget 2016 afsat en pulje til ”Mere liv i city” på 750.000 kr.
I 2015 blev puljen disponeret mellem City Kolding, MusikKolding og restpulje til nye aktiviteter forblev i Kolding Kommune.
Der foreslås følgende fordeling i 2016:
Musik – iht. aftale med MusikKolding: | 429.000 kr. |
Udbetales til City Kolding, jf. oversigt: | 300.000 kr. |
Pulje til nye aktiviteter: | 21.000 kr. |
I alt | 750.000 kr. |
Overførslen til Foreningen MusikKolding er en del af den samlede aftale med foreningen, som indeholder Kolding Kommunes bidrag vedr. følgende arrangementer:
- Liv i City (musikdelen)
- Kulturnatten (musikdelen)
- Den samlede planlægning af Grøn koncert
- Det Kongelige Teater på Skamling
- Sommer ved søen
Aftalen skal genforhandles i 2016 gældende fra 2017.
Udbetalingen til City Kolding udgjorde i 2015 300.000 kr. som blev anvendt til:
Herrefed dag | 50.000 kr. |
Løft af majmarked | 30.000 kr. |
Løft af øllets dag | 40.000 kr. |
Underholdning mm. Til Ecco Walkathon | 30.000 kr. |
Fresh – event i samarbejde med IBC | 25.000 kr. |
Italiens marked | 25.000 kr. |
Juleunderholdning inkl. Julemandens ankomst | 100.000 kr. |
I alt | 300.000 kr. |
Iflg. City Kolding kæmper man konstant for at få flere medlemmer, og dermed flere indtægter, som kan betyde flere penge til arrangementer. Men detailhandlen er hårdt ramt, og uden tilskuddet vil det ikke være muligt at løfte aktivitetsniveauet op på det plan, som City Kolding har gjort gennem alle årerne med tilskuddet. Man prøver at være vedholdende med de fleste af arrangementerne, og kan se at gentagelser belønner sig.
Såfremt tilsvarende tilskud bliver givet i 2016, har City Kolding planlagt at følgende aktiviteter vil blive tildelt midler:
Herrefed dag | 50.000 kr. |
Løft af majmarked | 30.000 kr. |
Løft af øllets dag | 40.000 kr. |
Underholdning mm. Til Ecco Walkathon | 30.000 kr. |
Internationalt marked | 25.000 kr. |
David Bowie koncert i Borchs Gård –løft | 25.000 kr. |
Juleunderholdning inkl. Julemandens ankomst | 100.000 kr. |
I alt | 300.000 kr. |
Sagsnr.: 12/21908
Resumé
Byrådet besluttede den 18. maj 2015 at Fonden Nordic Synergy Park skulle opløses, og at opgaven omkring salg og udvikling af erhvervsområdet Nordic Synergy Park skulle overgå til By- og Udviklingsforvaltningen på lige vilkår med de øvrige erhvervsområder i kommunen.
Det blev desuden besluttet, at budgetmidlerne fastholdes på erhvervspolitikområdet under Økonomiudvalget i en erhvervspulje til fremme af salg af erhvervsjord og generel udvikling af erhvervs- og investeringsområder i kommunen. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge en særskilt sag vedrørende udmøntning af erhvervspuljen.
By- og Udviklingsforvaltningen har i samarbejde med Business Kolding udarbejdet et forslag til udmøntning af erhvervspuljen for 2016.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Realiseringen af Nordic Synergy Park har igennem de seneste år vist sig at være mere vanskelig end forudsat ved parkens åbning. Den langsigtede vision for et højprofileret, bæredygtigt bybånd af videnserhverv mellem Kolding, Vamdrup og Lunderskov forekommer vanskeligt realisabel – idet interessen for at etablere videnstunge og forskningsbaserede erhverv har været vigende.
Som en konsekvens af dette igangsatte bestyrelsen for Nordic Synergy Park i løbet af 2014 og 2015 en proces med et sigte på at justere strategien, så fonden kunne udvide sit fokusområde til også at omfatte udviklingen af Campusområdet i Kolding og i det hele taget salg og udvikling af samtlige erhvervsområder i Kolding kommune.
På baggrund af ovenstående besluttede Byrådet den 18. maj 2015, at Fonden Nordic Synergy Park skulle opløses, og at opgaven omkring salg og udvikling af erhvervsområdet Nordic Synergy Park skulle overgå til By- og Udviklingsforvaltningen på lige vilkår med de øvrige erhvervsområder i kommunen.
Det blev desuden besluttet, at budgetmidlerne fastholdes på erhvervspolitikområdet under Økonomiudvalget i en erhvervspulje til fremme af salg af erhvervsjord og generel udvikling af erhvervs- og investeringsområder i kommunen. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge en særskilt sag vedrørende udmøntning af erhvervspuljen.
Der er fra 2016 og fremefter afsat 1 mio. kr. pr. år i en ”Erhvervspulje til fremme af salg og generel udvikling”. Processen med opløsning af Fonden er igangsat, men ikke afsluttet. Anmodningen om opløsning af fonden ligger pt. hos Erhvervsstyrelsen til afgørelse. De udgifter, der vil være til opløsningen af fonden i 2016 - bl.a. til likvidator – kan afholdes via fondens tilbageværende midler, og skal således ikke afholdes af erhvervspuljen.
By- og Udviklingsforvaltningen har i samarbejde med Business Kolding udarbejdet et forslag til udmøntning af erhvervspuljen for 2016. Forslaget baserer sig på følgende indsatser:
1) Erhvervsanalyse – Nordic Synergy Park
Gennemførelse af en erhvervsanalyse med henblik på at sikre et vidensgrundlag for en igangsætning af en revideret planlægning af NSP. Analysen skal samtidig omfatte øvrige erhvervsområder i kommunen – og indeholde rammebetingelser, makrofaktorer og fremtidstendenser med sigte på at få foretaget et realitetstjek og skabt et vidensgrundlag for en fornyet profil for erhvervsområdet.
Budget: 250.000 kr.
2) Brugerundersøgelse i Byggesagsafdelingen – erhvervssager
Der skal i 2016 gennemføres brugerundersøgelse til afdækning af virksomhedernes opfattelse af byggesagsbehandlingen. Dansk Industri publicerer hvert år en erhvervsklimaanalyse. Kommunernes byggesagsbehandling er en de ting der undersøges. Dette gøres ved at spørge en række virksomheder, der dog ikke nødvendigvis har haft kontakt til kommunens Byggesagsafdeling. Denne brugerundersøgelse vil blive gennemført med udgangspunkt i de virksomheder, der har ansøgt om og modtaget byggetilladelse i løbet af 2015/2016.
Formålet med brugerundersøgelsen er at afdække virksomhedernes opfattelse af Kolding Kommunes sagsbehandling i byggesager. Dette kan give input til, om der er noget vi skal ændre eller have større fokus på som et led i et serviceeftersyn af byggesagsområdet.
Budget 75.000 kr.
3) Kolding Studieby/Campusområdet – analyse af behov for boliger
Som et led i kommunens studiebysatsning er der igangsat opførelse af 360 nye ungdomsboliger frem mod 2018. Studiebysatsningen sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og har direkte ophæng til visionen. Da tiltrækning af studerende er det essentielle led i fødekæden til at fortsætte befolkningstilvæksten, er det uhyre vigtigt at få gennemført en analyse af det fremtidige behov for ungdomsboliger – så vi har mulighed for at sikre det fornødne boligudbud i sammenhæng med de private boligtilbud.
Undersøgelsen tænkes gennemført med forskellige målgrupper – hjemmeboende/udeboende – udenbys/indenbys studerende.
Budget 200.000 kr.
4) Ekstraordinær indsats med understøtning af private developeres tiltrækning – herunder afdækning af mulighed for kontorhusprojekt.
Det foreslås, at der afsættes en mindre pulje til konkrete tiltrækningsindsatser, hvor der kan hentes målrettet bistand hos erhvervsmæglere eller andre ejendomskonsulenter. Konkret i forhold til privatejede investeringsemner har forvaltningen i løbet af 2015 brugt mange ressourcer på at bistå private ejendomsejere med tiltrækningsindsatser - og pt. arbejdes der med 5 konkrete cases.
Budget 200.000 kr.
5) Koblinger mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder ift. innovation
I regi af det nye innovationsmiljø Pakhuset med åbning i august 2016, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner indgår som en del af partnerkredsen bag miljøet sammen med Business Kolding, Design2Innovate og Syddanske Forskerparker, gennemføres innovation camps med udgangspunkt i konkrete virksomheders konkrete innovationsmæssige udfordringer. Virksomhedens udfordring matches i faciliterede intensive forløb med kompetencer og ressourcer hos studerende, forskere, iværksættere, designere og rådgivere. Virksomhederne kan komme fra alle brancher.
Herved gøres Campus til et stærkt aktiv for kommunens etablerede erhvervsliv, og kan samtidig indgå som et aktiv i den samlede markedsføring ift. virksomheders nyetablering i Kolding kommune.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 16/492
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Danske Handicaporganisationer Kolding har besluttet, at indstille Jørgen Meier som suppleant i stedet for Annette Thorsen, som udtrådte pr. 01. februar 2016.
Jørgen Meier skal således være suppleant for Inge Carlsen.
Bilag
Sagsnr.: 16/1269
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
TV-Kolding har henvendt sig til Kolding Kommune med anmodning om at leje nogle kommunale lokaler.
Kolding Kommune udlejer i dag Bredgade 18, 6000 Kolding til Energitjenesten Syd. Lejer har opsagt lejemålet til udløb den 30. juni 2016, idet kontoret i Kolding lukker. Lejer ønsker at fraflytte før, hvis der er mulighed herfor.
Lejemålet består af 212 m2 kontorlokaler og 92 m2 depotrum – i alt 304 m2.
Energitjenesten Syd har lejet lokalerne siden 2005 og betaler i 2016 62.009,64 kr. i årlig husleje inkl. udgifter til el, vand og varme. Denne husleje vurderes ikke i dag at svare til markedslejen for et så centralt beliggende lejemål.
Markedslejen vurderes at være ca. 600 kr. pr. m2. Det vil sige 182.400 kr. pr. år.
TV-Kolding har besigtiget lejemålet og er interesseret i at leje det. I dag holder de til i lejede lokaler på Agtrupvej 51b. TV-Kolding ønsker et mere centralt lejemål og en lavere husleje. De betaler i dag i ca. 100.000 kr. årligt. TV-Kolding har ikke mulighed for at betale markedslejen for lejemålet Bredgade 18.
På baggrund af foreningens vedtægter vurderes foreningen ikke at varetage erhvervsøkonomiske formål. Kommunal støtte til foreningen vil derfor være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtens regler.
Det foreslås at lejen fastsættes til 82.400 kr. pr. år således, at der indirekte gives 100.000 kr. i støtte til TV-Kolding. Lejekontrakten udarbejdes med 6 mdr. opsigelse fra både lejers og udlejers side.
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/15742
Resumé
Byrådet har den 25. januar 2016 behandlet en sag med overskriften ”Ny praksis på sygedagpengeområdet, jf. Højesterets dom fra 10. september 2015”. På baggrund af Byrådets beslutning i denne sag, har forvaltningen stillet en række spørgsmål til Statsforvaltningen om forældelsesregler og praksis på området.
Statsforvaltningen har i sit svar til Kommunen henvist til, at Ankestyrelsen også vil tage stilling til spørgsmål om forældelse i de sager, som styrelsen genoptager. Ankestyrelsen har på sin hjemmeside bl.a. omtalt nogle regler om forældelse i de omhandlede sager. Kolding Kommunes praksis ses umiddelbart at være i overensstemmelse hermed.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Byrådet har den 25. januar 2016 behandlet en sag med overskriften ”Ny praksis på sygedagpengeområdet, jf. Højesterets dom fra 10. september 2015”. Det blev bl.a. besluttet, at ”få afgørelse hos Statsforvaltningen, som skal sikre den korrekte lovmedholdelige administrationspraksis” og at ”nærværende sag prioriteres således, at en afklaring om lovmedholdelig administrationspraksis, herunder forældelsesfrist, orienteres for et nyt fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget snarest muligt”.
Kolding Kommune har ved brev af 26. januar 2016, jf. bilag 1, skrevet til Statsforvaltningen og bedt om en udtalelse vedr. efterbetaling af sygedagpenge som følge af praksisændringen. Kommunen har herunder stillet en række konkrete spørgsmål om forældelsen til Statsforvaltningen og ligeledes beskrevet Kommunens umiddelbare tilgang i sagen.
Statsforvaltningen har svaret ved brev af 7. marts 2016, jf. bilag 2. Statsforvaltningen anfører heri, at de ikke fører tilsyn i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.
Afgørelserne i de sygedagpengesager, som Kolding Kommune genoptager eller afviser at genoptage, vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har til Statsforvaltningen oplyst, at styrelsen i forbindelse med sin stillingtagen til, om der i de konkrete sager, som styrelsen genoptager, er grundlag for efterbetaling af sygedagpenge, også vil tage stilling til spørgsmålet om forældelse. Ankestyrelsen har videre oplyst, at forældelsesproblematikken desuden vil blive behandlet mere principielt.
Statsforvaltningen oplyser dog generelt, at der normalt ikke er mulighed for, at kommuner kan handle pr. kulance i økonomiske spørgsmål og udbetale for eksempel sygedagpenge, hvis kravet er forældet.
Afslutningsvist henvises til Ankestyrelsens hjemmeside, hvoraf det fremgår at kommunerne skal genoptage sagerne, hvis der er grundlag for det, og at det også gælder, selvom der ikke er ret til efterbetaling af sygedagpenge på grund af forældelsesfristen.
Praksis i Kolding Kommune:
Forvaltningen gennemgår af egen drift alle sygedagpengesager for perioden 10. september 2012 og frem, hvori der kan være truffet en afgørelse med tilbagevirkende kraft, der er omfattet af praksisændringen som følge af højesteretsdommen fra 10. september 2015.
Herudover kan borgere anmode om at få en sag genoptaget. Anmodningen kan både være mundtlig og skriftlig, og der er oprettet en særlig hotline til formålet.
Kolding Kommune genoptager sagen, hvis kommunen har truffet den seneste afgørelse i sagen. Det er dog altid borgerens nuværende bopælskommune, der kan behandle sagen.
Hvis det viser sig, at borgerens anmodning vedrører en sag, der ligger før 10. september 2012 vil Kolding Kommune foretage en individuel vurdering af om et evt. efterbetalingskrav vil være omfattet af forældelsesbestemmelserne.
Hvis kommunen ved gennemgang af en sag finder, at det er Ankestyrelsen, der har truffet den seneste afgørelse i sagen, sendes der et orienteringsbrev til borgeren herom, med en opfordring om at kontakte Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen
På Ankestyrelsens hjemmeside er det bl.a. anført, at en myndighed ved behandling af en sag om genoptagelse skal tage stilling til spørgsmålet om forældelse. Det skal ske efter reglerne i lov om forældelse af fordringer.
De enkelte månedlige udbetalinger af sygedagpenge forældes løbende efter 3 år.
Det anføres endvidere, at når myndigheden skal behandle spørgsmål om forældelse, skal den være opmærksom på, at borgeren kan have ret til sygedagpenge, men ikke kan få dem udbetalt, fordi kravet på udbetaling er forældet.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurderingen, at den ovenfor beskrevne praksis med at tage alle sager fra 10. september 2012 og frem op af egen drift, og i øvrigt behandle alle øvrige indkomne anmodninger, herunder i forhold til spørgsmålet om evt. forældelse er lovlig og i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Beslutning Økonomiudvalget den 04-04-2016
Orienteringen tages til efterretning, idet vi konstaterer at den nuværende administrationspraksis som Kolding Kommune udvirker, og som følger af beskrivelsen i sagsfremstillingen, er i overensstemmelse med almindelig praksis jf. Statsforvaltning og Ankestyrelse, og således også svarende til såvel lovmedholdelig administrationspraksis som i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Økonomiudvalget den 04-04-2016
Jørn Pedersen, Søren Rasmussen, Birgitte Kragh, Mette Balsby, Michael Jensen, Jesper Elkjær, Knud Erik Langhoff, Lis Ravn Ebbesen og Benny Dall deltager i møder vedr. ansættelse af beskæftigelses- og integrationsdirektør.
Jørn Pedersen, Søren Rasmussen, Christian Haugk, Birgitte Kragh, Mette Balsby, Jesper Elkjær, Knud Erik Langhoff, Lis Ravn Ebbesen og Benny Dall deltager i møder vedr. ansættelse af kommunaldirektør.
Sagsnr.: 16/5349
Resumé
Kommunerne er blevet opfordret af social- og indenrigsminister til at gå i dialog med hinanden om fælles udfordringer, som kan danne basis for en ansøgning om at blive frikommunenetværk.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har fået følgende henvendelse fra Trekantområdet Danmark:
”Fælles frikommuneforsøg i Trekantområdet Danmark
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har den 15. januar 2016 med brev til landets kommuner opfordret landets kommuner til at gå i dialog med hinanden om fælles udfordringer, som kan danne basis for en ansøgning om at blive frikommunenetværk.
Frikommuneforsøget er en del af regeringens generelle arbejde for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Frikommuneforsøget skal også ses i sammenhæng med det styrings- og effektiviseringsprogram, som KL og kommunerne har igangsat, som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.
Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for generelle effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. Konkret kan frikommunerne efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag.
For at fremme fælles idéudvikling og videndeling skal kommunerne som noget nyt i denne omgang ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk skal ikke nødvendigvis gennemføre de samme forsøg, men det forventes at de inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende.
Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark foreslår, at de syv kommuner i fællesskab søger om godkendelse af følgende to frikommuneforsøg:
Vækst og beskæftigelse
Der er allerede et omfattende samarbejde mellem kommunerne i Trekantområdet om netop vækst og beskæftigelse – primært med udgangspunkt i den fælles vækststrategi, der blev godkendt i de enkelte byråd i 2013. Et fælles frikommuneforsøg skal styrke dette samarbejde yderligere og nedbryde nogle af de barrierer, der er for effektivt at fremme vækst og beskæftigelse.
En foreløbig ideskitse er vedhæftet som bilag.
Socialområdet
De syv kommuner har fælles udfordringer på det sociale område, herunder udsatte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og det specialiserede socialområde. Et fælles frikommuneforsøg skal ikke mindst sætte fokus på om der kan skabes anderledes fleksible og brugernære løsninger – og om der er andre organiseringsmåder, incitamentsstrukturer og styringsmekanismer, der både kan sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring og en fleksible og proaktive tilbud.
En foreløbig ideskitse er vedhæftet som bilag.
Beslutning Økonomiudvalget den 04-04-2016
Forslaget indstilles til godkendelse, idet den del af sagen, der vedrører socialområdet behandles i Socialudvalget, der fremsender evt. bemærkninger til Trekantområdet Danmark (senest medio maj). Trekantområdet Danmark bemyndiges til at færdiggøre ansøgningen med inddragelse af de syv kommuners bemærkninger og indsende den til ministeriet på vegne af kommunerne.
Bilag